Om nisseister og anisseister

Indsendt af: Zilent

Om nisseister og anisseister - 20/08/2008 23:22

Ateisme er simpelt at forstå, vi laver en lille nisse analogi:

Nogle tror, hvor mærkeligt det end lyder, på noget der overordnet betegnes "nisser". Det gør de sikkert fordi, at de har "lært" det af deres forældre, kultur eller nærmeste omgangskreds fra barns ben af. Vi kalder disse troende for "nisseister". Nisse-væsenerne selv kan hverken ses eller opleves, uden at nisserne altså selv ønsker det, siges det - men det vil nisserne kun yderst sjældent, og oftest kun til allerede erklærede nisseister. Man benægter dog hårdnakket, at der kunne være tale om selvsuggestion, selvom det måske umiddelbart virker ret logisk - og som en ret fornuftig og rationel forklaring.

Nogle nisseister mener endda, at nisserne skabte verden ved hjælp af nisse-magi! Nogle nisseister mener, at det var en helt bestemt nisse, nemlig den ældste i flokken der stod bag denne skabelse - andre nisseister mener at der skulle minimum 2 til 3 nisser til en så enestående præstation - og atter andre mener at den samlede nisseflok fra netop deres lokale samfund er fælles om hele universets tilbliven.

Nisseisterne har sjældent fået afstemt deres fantasifulde historier om hvordan disse "nisser" ser ud og opfører sig - ej heller er der entydighed omkring deres personlighed, intentioner, sprog, moral, etik, forventninger, love, interaktion, drillehumør, intelligens, almægtighed, omnipotens, benevolens, omnisciens etc.

Nogle nisseister siger at der kun findes én nisse med et bestemt navn, andre siger ligeledes, at der kun findes én nisse, men denne bærer et andet navn - sådan er der mange forskellige meninger om sagen. Man har faktisk oprettet hele samfund hvor de forskellige nissetrosretninger, kan leve i fred for hinanden så deres forskellige overbevisninger ikke skaber for megen splid. Der har dog været en række krige i nissernes navn allerede, men alt dette tager en rigtig nissetroende slet ikke særlig tungt.

Nå, men så er der dem der aldrig rigtig købte den med "nisser" og deres påståede eksistens (dig og mig går jeg ud fra). Faktisk anerkender de slet ikke betegnelsen "nisser", som nisseisterne ellers fandt på i nisse-tidernes morgen - vi kalder disse vantro folk "anisseister". Anisseister ser ingen rationel grund til at optage "nisse" væsener i deres virkelighedsopfattelse, da der ikke foreligger et rationelt grundlag for en sådan erkendelse.

Det bliver nisseisterne selvfølgelig ofte meget sure over (tja, sommetider voldsomt sure), fordi de vil da ikke rende rundt og tro på ting, der slet ikke er der - derfor insisterer de endnu mere på at nisserne ER der! Mange gange siger nisseisterne oven i købet, at anisseisterne skal tro dybt og intenst på nisserne, og inderligt ønske, at de er der - for ellers viser de sig ikke, siges der. I gamle dage ville man bare have gjort kort proces og slået anisseisterne ihjel, eller til nød blot udstødt dem af samfundet, det var nemlig meget lettere for nisseisterne end at leve i tvivl.

Nå, men findes der så nisser? Ja da, i sproget, og dermed i nisseisternes bevidsthed - men bestemt ikke i virkelighedens verden. Der foreligger ingen saglig grund til at antage, at "nisse" væsenerne overhovedet findes, der er tale om overleverede vrangforestillinger (det ved næsten enhver disse dage). Derfor optager vi begrebet i fantasiens verden, men vi holder det helt ude af vor fælles virkelighedsopfattelse (omend det stadig er svært for nogle).

Historien er selvfølgelig den samme med "guder" - det er bare "nisser" i forklædning, "teister" er nisseister og "ateister" er anisseister - folk skal bare lige have tid til at indse det. Reelt set gider anisseister i øvrigt ikke gå under den betegnelse hvis de selv kunne vælge, men det er bare fordi de skiller sig lidt ud fra flertallet ifht. nissetro - i en "rationel og nisse-fri verden" (bestemt en utopi) er der ingen anisseister.

Blog: Om nisseister og anisseister
Indsendt af: KazoKale

Re: Om nisseister og anisseister - 21/08/2008 17:01

God analogi. Den kører efter ”Gud er julemand for voksne” princippet.

Jeg synes især det er underligt, at religiøse mennesker ikke kan se, at de alle er ateister med hensyn til hinandens guder. En ateist er simpelthen en person der er enig med alle religiøse mennesker, når de siger om hinandens guder, at de er falske og forkerte. En kristen tror ikke på koranens gud. En muslim tror ikke at jesus giver evig frelse osv..
Indsendt af: Zilent

Re: Om nisseister og anisseister - 21/08/2008 18:11

Citat:
God analogi. Den kører efter ”Gud er julemand for voksne” princippet

Mange tak - jeg, det kan man godt kalde den. Det vigtige er, at forestillinger om eksistensen af "guder", ikke er væsentligt anderledes end "nisser" - samt det faktum, at metoden til at overbevise sig selv om at de vitterlig eksisterer er den samme: blind tro.

Jeg er også inde på den argumentation du kommer med under emnet: Hvorfor beskæftiger ateister sig med religion?

Men det er en længere tråd, og der berører vi også Anders And & Co. :o)
Indsendt af: Kræn-P

Re: Om nisseister og anisseister - 22/08/2008 16:55



Kære Zilent.

Som du har bemærket på chatten, har vi børnebørn i Australien. De tror fuldt og fast på Santa Claus, og de er med til at sætte 'short bread' frem til ham på kaminhylden samt en gulerod til hans rensdyr. Julemorgen er et par af småkagerne borte sammen med det halve af guleroden. Men de overdimensionerede sokker, der hænger på kaminen, er fyldte med gavepakker.

Jeg har drøftet dette med vor datter, og hun insisterer på, at dette er et element i den kultur, som familien lever i, og børnene skal ikke få nogen fornemmelse af, at de i en eller anden forstand er stillet anderledes end de børn, som de færdes iblandt.

Dette kan jeg i og for sig godt forstå. Men jeg læste en længere artikel i Melbourne-avisen New Age, hvor der blev redegjort for visse psykiske problemer, der opstod hos børn, der i 10-12 års alderen erfarede, at hele det folkloristiske hurlumhej omkring Santa Claus ikke var baseret på noget reelt, men blot var et indslag i julehyggen.

Adskillige af børnene oplevede dyb skuffelse, og for enkeltes vedkommende faldt deres forestillingsverden på det nærmeste sammen. I visse tilfælde udviklede de symptomer, der gjorde psykiatrisk bistand nødvendig.

Men well, mange af os har formentlig også oplevet frustration, når de værdier, som vi blev opdraget i, viste sig at være uden holdbarhed, når vi i teenage alderen og senere tog dem op til nærmere vurdering. Det har i hvert fald været tilfældet for mit eget vedkommende. 'Lebenswende' situationer er vel kun de færreste forskånet for.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Indsendt af: Hanskrist

Re: Om nisseister og anisseister - 22/08/2008 18:07

Hej Kristian.

Ja jeg tror disse skuffelser og frustrationer er nødvendige for at vi kan udvikle os, og at løgn og fup, dette at snyde hinanden, er en del af den helt naturlige intelligens udvikling (1)*, også for at lære sandheden og noget om årsag og virkning at kende (en lektion for livet om hvad der kunne være årsagen til at småkagerne er borte og det halve af guleroden, og hvordan det kan være gået til at sokkerne er fyldte med gaver). Men måske det også er gavnligt at kunne takle frustrationer, for dem kommer der helt sikkert flere af i løbet af livet.

Vi troede for eksempel at kvinden havde valgt os fordi vi var charmerende og intelligente, men nu viser det sig at det er fordi vi lige nøjagtig lugter som det behager hendes næse.

Tænk den dag vi dør og vågner op og opdager at Gud ikke eksisterer. Gad vide om dette også vil kræve psykiatrisk bistand for de mange der på den måde bliver taget ved næsen. Men måske man skulle sige til dem som til os selv, Gud er LIVET, Gud er JEG ER og DU DER ER.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

(1)*: jeg mener at asperger og autister har meget svært ved at lyve og fuppe andre. Selv hos vores nærmeste slægtninger, aberne, er snyd helt almindelig forekommende, så jeg tror det er naturligt og hører til som en del af vores intelligens udvikling, og at det faktisk øger vores intelligens ved at komplicere virkeligheden for os (2)*. På samme måde som sådan noget som monogami og troskab (ægteskab), på en skjult måde i usædvanlig grad har kompliceret menneskets følelsesliv, fremkaldt en lang række selvmodsigelser, skabt et skjult netværk af forbudte kærlighedsforhold og hemmlige labyrinter af ulovlige lyster og derved øget den sociale kompleksitet, hvilket så har smittet af på intelligensen, altså øget den hjernemæssige hyperkompleksitet.

(2)*: et kendt eksempel er aben der kommer med det skrig der betyder, nu er der en slange på jorden hvor vi er og vi flygter alle op i trætoppen. Men aben havde bare fået øje på noget føde som den ville være sikker på at kunne få fat i for sig selv.


Og de der julelege med at snyde hinanden dem går vi jo alle rundt og laver med hinanden indimellem, eller jeg gør i hvert fald.

Tillykke med din dattersøn og din robuste datter, i det mindst har hun for mig at se en robust tankegang.
Indsendt af: Kræn-P

Re: Om nisseister og anisseister - 22/08/2008 18:37


Kære Hans-Kristian.

Jeg tror, du har ret et betragteligt stykke ad vejen. Der er for mit eget vedkommende tale om, at løsning af det gådefulde - også i situationer med intenst ubehag - har medvirket til, at man er kommet reformuleret ud på den anden side.

Kriser har såvel en positiv som en negativ side. De kan være så intense, at man tynges til jorden, men kan man komme reformuleret ud på den anden side, er man vokset og har fået sin bæreevne forøget.

Jeg tror også, at de forældre, der pakker deres børn ind i vat og bomuld, gør dem en bjørnetjeneste ved at gøre dem til drivhusplanter, der har begrænset modstandkraft. Et vist mål af stress er gavnligt.

Du kender formentligt det gamle mundheld blandt os bønder: Aprils væde er bondens glæde; maj kulde gi'r lader fulde; juni blæst gør strået bedst.' Jeg tror, at dette er udtryk for gammel visdom i bondens folklore, og at det som sådant har en længere rækkevidde end til kun det agronomiske.

Og jo, vor datter har en robust tankegang, og det kan diskuteres, om dette skyldes arven fra forældrene, eller om det har sin årsag i opvækstmiljøet. Du véd, den gamle diskussion om, hvorvidt det er tyren eller fodermesteren, der har størst betydning.


Med venlig hilsen

Kristian