Tonedøvhed.

En mand købte en guitar med kun en enkelt streng, og hver dag når han kom hjem fra arbejde, satte han sig til at spille på den et par timer. Han satte dog kun sin finger på et enkelt sted på gribebrættet, så det lød temmelig monotont.

Efter nogle måneder begyndte det at gå hans kone på nerverne, men da hun fornemmede, at det var et ømtåleligt emne, nærmede hun sig forsigtigt problemet.

Skat, sagde hun, jeg har bemærket, at andre har seks strenge på deres guitar, og de flytter også fingrene hele tiden. Hvordan kan det være?

Efter en tre-fire eftertænksomme pling så manden op på sin kone med et lykkeligt smil. Det ved jeg godt min skat. De leder efter den rette tone. Jeg har fundet den.

Hvis nogen føler trang til at trække paralleller til tonerne her på debatten, er det forståeligt. Men desværre findes der ingen kur mod manglende musikalitet. Hver fugl synger med sit næb, og hver en baggårdskat hyler sin ensomhed mod månen uanset om andre har lyst til at høre på det eller ej.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Tomlen op! ;)

For de, der har befundet sig i åndelig narkose i årevis, kan det være svært at vågne op. Det kan disse narkosesygeplejersker tale med om, og de er absolut ikke tonedøve.

http://nottotallyrad.blogspot.se/2009/11/waking-up-is-hard-to-do.html

Mvh

Ole Bjørn :o)

Skolelærere er heller ikke tonedøve overfor tidens musik. Se blot her:

http://www.youtube.com/watch?v=KJFb1_nHNMI

Mvh

Ole Bjørn :o)