Jeg har sku mødt Jesus

Indsendt af: treram

Jeg har sku mødt Jesus - 09/06/2012 07:05

Arne nævnte lige noget om hvad Jesus havde sagt - bl.a.; løft stenen og jeg er der, hvilket gjorde at jeg kom i tanker om en oplevelse på en lille ø i det sydkinesiske hav kendt fra filmen South Pacific Bali Hai, her snorklede jeg meget med min søn, en dag kom jeg ned på ca 8-10 mtrs. dybde der lå en stor koralplade, jeg ville se hvad der under den og løftede den, i det samme for en slange ud fra stenen som et lyn og forsvandt hurtigt, det var sku da Jesus der opdagede at ateisten treram ville have fat i ham, så han for væk i rædsel.

Jamen det er da de utroligste steder og forklædninger man kan møde denne mand, fandt senere ud af at det var en yderst giftig havslange, et bid og man var død.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 09/06/2012 09:23

Hej Treram.

Nu vi er ved de sjove historier, hvad mener du så om denne:

Sædceller er jo levende væsener, og de kommer til verden s.r. i et antal af 100 mio. eller flere, hvor de har et kort liv.
De dør i de hunlige kønsorganer – eller hvor de nu havner henne.
Men nogle ganske få møder en ægcelle, som en enkelt af dem forener sig med – og miraklet sker: Nyt liv opstår.
Hvis man nu forestillede sig, at sædceller kunne tænke og kommunikere lige så godt som vi mennesker, og det blandt dem blev påstået, at sædceller har mulighed for at forenes med en ægcelle og skabe nyt liv, ville de så tro det?
Nej, nok ikke.
Ingen levende sædcelle har nogensinde set noget sådant ske og har kunnet viderefortælle det til andre levende sædceller.
Forestillingen om at en sædcelle kan forenes med en ægcelle vil derfor nok blive anset for at være ren overtro blinker

P.S.: Angående "hvad Jesus havde sagt" så ved jeg ikke om der har eksisteret et menneske af det navn for et par tusind år siden, der har sagt sådan - men beretningen herom eksisterer jo blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 09/06/2012 10:56

Hej Arne.
Ja de stakkels sædceller har da et kort og hektisk liv, med at finde den eneste ene og majoriten går tabt mens de farer forvirret rundt i mørket, uden at kunne se, hvordan mon de finder vej??

Det er da noget af et spild af organismer, flere mill. og kun en eller et par stykker til, er heldige med at få bid, og fuldstændigt TILFÆLDIGT ha ha, men muligvis har de alle samme gener, så det er ligemeget hvilken der får "bid", men hvem ved??

Indsendt af: Simon

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 09/06/2012 12:02

"Hvis man nu forestillede sig, at sædceller kunne tænke og kommunikere lige så godt som vi mennesker, og det blandt dem blev påstået, at sædceller har mulighed for at forenes med en ægcelle og skabe nyt liv, ville de så tro det?".

- Synes da liiige vi må udvise lidt informativ visualitet, i forbindelse med dette spørgsmål - så her et lille klip i seksual-orienteringsklassen af selveste Woody, og for en ordens skyld Arne: gør ham nu ikke til en troende kristen, han ville le sig skak! ;)


http://www.youtube.com/watch?v=dh4LikiGBrQ

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 10/06/2012 10:23

Hej Treram.

Missede du ikke pointen om "sædcellernes overtro"? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 10/06/2012 12:24

Hej Arne.
Jo det gjorde jeg nok, men jeg misser så meget lige nu, Marewan behandlingen kunne jeg ikke tåle, var total allergisk overfor Marewan, så det måtte jeg ikke tage mere, kan ikke spise noget alt smaget skrækkeligt, mine slimhinder er totalt ødelagte af rottegiften og det tager 4-6 uger inden det er ude af kroppen igen.
Så nu er jeg indstillet til en mindre hjerteoperation Ablation om ??? lang ventetid.

Men det var en god slankekur, indtil nu har jeg da tabt næsten 7 kg. og det gør så ikke noget.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 10/06/2012 13:04

Hej Treram.

Jeg kan jo desværre ikke andet end at ønske dig:
God bedring!

Jeg har selv en overgang for snart længe siden fået "blodfortyndende" behandling med anti K-vitamin (Warfarin) og mærkede ingen bivirkninger.

Kan det mon være et samspil med anden medicin?

Fandt nærmere herom her:
http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=168

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 10/06/2012 14:12

Hej Treram.

Lige en tilføjelse:
Angående flere forskellige slags medicin og deres mulige uheldige virkning på hinanden kan man søge på risici her:
http://www.medicinkombination.dk/

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 11/06/2012 02:34

Hej Arne.
Nej det er ikke en anden medicin jeg får, der er skyld i miseren, men jeg er bare allergisk for rottegift sagde lægen, jeg har også dobb.checket bivirkningssedler og nettet, der har en masse om Marewan/Waran.

Det er ikke videre sjovt at leve på chocolademælk og havregrød
alene, ok jeg kan så også spise radiser,men ingen frugt, forhåbentlig bliver det bedre som tiden går, men efter 2 uger uden rottegiften er der ingen bedring på vej, det går nærmere den anden vej.

Jeg synes det er blevet lidt tomt her på debatten, der sker inte meget, er alle blevet trætte af at skændtes, istedet for at debattere??
Der er da ellers nok at debattere om, såsom, kirkeministerens nye love om hvad kirken skal gøre ang. homovielser o.s.v.hvilket jeg selvfølgelig ikke kan falde i svime over, men jeg så da på KD at en masse straks udmelde sig fra folketossekirken i protest, såmeget for den næstekærlighed.

Indsendt af: Simon

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 11/06/2012 09:23

Morn' Treram..

"Jeg synes det er blevet lidt tomt her på debatten, der sker inte meget, er alle blevet trætte af at skændtes, istedet for at debattere?".

- Der kræves jo forklaring af synspunkter med fornuftig argumentation, så nogen har mulighed for at forholde sig - hvilket er det eneste jeg har skældt ud over -, respekt for egne "følerier" med synsninger hører mere til i privaten, ved du ;)

"Der er da ellers nok at debattere om, såsom, kirkeministerens nye love om hvad kirken skal gøre ang. homovielser o.s.v.hvilket jeg selvfølgelig ikke kan falde i svime over, men jeg så da på KD at en masse straks udmelde sig fra folketossekirken i protest, såmeget for den næstekærlighed".

- Og dette er jo et slående eksempel på en herskende moral hos den stærkt troende del af kirkeforsamlingen: man forurettes over at ens kategoriske idéer fra en subjektiv bogstavtro læsning af bivlen ikke favoriseres i politiske beslutningsprocesser, og melder sig ret og slet ud af kirken med alene synsninger som begrundelse, fordi man netop ingen stærke argumenter har til rådighed for de ellers så stærke meninger om kristne homoseksuelle, som ellers er en del af samme kirke. Man er kort sagt bare forurettet, og "føler" en masse her og dér. Men den slags kan ingen jo argumentere med, og det eneste udkomme er derfor, at de faktisk udelukker sig selv fra det fællesskab der er den væsentligste årsag til troens overlevelse, i en verden med kulturer der udvikler og forandrer sig.

De er lidt som små børn, der alt for længe har fået deres vilje. Nu hvor opmærksomhedskravet ikke længere tilfredsstilles, da hyler denne del af det kristne trossamfund så op i stærk forargelse over at homoseksuelle tildeles opmærksomhed. Det har længe været uanstændigt at nogen skulle kvalificeres ved seksuelle præferencer, men så langt rækker deres "næstekærlighed" netop ikke - bingo Treram, hovedet på sømmet. Men kirkens trossamfund er sikkert bedre stillet uden denne del af fornærmede troende der jo altid laver en helvedes ballade med deres synsninger om andre mennesker, så lad bare dem surmule, det er som regel det den slags bedst evner.

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 11/06/2012 13:07

Hej Treram.

Hvis det er "hjerteflimmer", du lider af, har du sikkert set den omfattende orientering og de mange gode råd her:
http://www.netdoktor.dk/emnecenter/atrieflimren.shtml

Din overfølsomhed for din "rottegift" behøver ikke at være p.g.a. det aktive stof (warfarin), men kan vel også skyldes andre stoffer i den medicin, du har overreageret på.
Jeg gætter, at du også har set denne:
http://www.netdoktor.dk/tema/allergi.htm
som bl.a. også indeholder oplysninger om allergitest.

Du skriver, at du savner noget mere debat her på Trosfrihed.dk.
Her er det min fornemmelse, at der nok ikke længere er den store interesse for latterliggørelse af "himmelnisser" o.l. (som der vist ikke rigtig er nogen, der tror på).
Og folkekirken i Danmark nærmer sig med stigende fart mindre end 50 % tilslutning, så her er der vel heller ikke så meget at debattere.

Derimod kunne der vel godt være interesse for at debattere livsanskuelser: Hvad tror vi hver især om tilværelsen?
Det kunne vel være mindst lige så interessant, som hvad vi ikke tror
For er der mon nogen, der ærligt kan sige, at de ikke tror på noget som helst? blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 11/06/2012 15:47

Hej Arne,
Jo jeg har været samtlige links igennem om Marewan, forkammerflimmer og allergi, men fandt ikke noget jeg umiddelbart kunne bruge, og venter stadig på besked fra hospital om næste step.

Nu skriver du hvad vi hver især tror om tilværelsen. Mener du ikke hvad vi mener om tilværelsen, vi er jo midt i den, eller har jeg misforstået dit spørgsmål?.
Men det kunne da være et interessant emne, men nu bruger vi jo ordet "tro" i mange sammenhænge: jeg tror det blir varmt idag, jeg tror jeg går i bad o.s.v.men det har jo ikke noget med en religiøs tro at gøre, så udfra dette synspunkt så tror jeg vist ikke på noget med relation til religion.

Så forleden en video taget af Mælkevejen og Adromeagalaksen, som er på kollisionskurs og muligvis støder sammen om a 4,5 mia. år, i videoen kunne man så se nærmest mia.af stjerner-planeter et fantastisk skue, jeg " tror" ikke mange gør sig forestillinger om de utrolig mange stjerner og planeter der findes og med sole der er tusinder gange større end vores, muligvis er det skabt ved the BIg Bang eller også har det altid været der??? Men det er uanedede kræfter der her er bundet.
Hvem mon der har skabt alle de andre sole, ham gud har jo bare skabt en enkelt ha ha.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 11/06/2012 23:37

Hej Treram.

At tro noget behøver jo ikke at være religiøst, og det, jeg søger at få i fokus, er, at hvis vi nu "rydder bordet" og starter helt forfra og forsøger at nå frem til, hvad vi hver især mener eller tror, at tilværelsen er for noget, så havde jeg ventet, at du ville sige, at du tror på naturvidenskabens resultater samt daglig "sund fornuft".
Og at du ville tilføje, at der en hel del andre idéer, som cirkulerer mennesker imellem, som du ikke tror på, hvilket du jo igen og igen har fortalt (de religiøse idéer).

Men også du er jo betaget af universets storhed, galakser på kollisionskurs, "Big Bang" o.s.v. - og de mange, mange ubesvarede spørgsmål.

Og så er spørgsmålet vel: Er alt det mere spændende end det er skræmmende - eller er det omvendt - for os mennesker - i den korte tid vi er her, hvor vi forsøger at leve en tilværelse?
Tør vi se vores uvidenhed og usikkerhed i øjnene?
Og hvordan vælger vi så at leve?

Det kunne jeg godt tænke mig, at Trosfrihed.dk blev brugt lidt mere til - snarere end at "jage himmelnisser" - og en kirke, der alligevel er ved at dø - helt af sig selv blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 12/06/2012 06:46

Hej Arne.

Når man bevæger sig ud i links med div.superteleskoper og ser hvordan himmelrummet er spækket med stjerner og planeter, kan man godt føle afmagt og tænker, at hvad der sker på vores lille klode, sådan set kun angår os, resten af universet er komplet ligeglade med vores mikroverden.
Derude i de fjerne stjernetåger sker der megastore tíng, galakser med sole der er flere tusinde gange større end vores egen lille sol, smider om sig med ufatbare energimængder, om der er nogen derude der har glæde af dette, aner vi endnu intet om, men det er vel ikke helt umuligt at der er andre planeter med livsbetingelser som på vores jordklode.

Jeg synes dette er meget spændende og griber hver en nyhed fra universet med stor interesse, selvom dette ikke ændrer på vores hverdag lige p.t.
Tilværelsen på vor planet ændrer sig stadig og overbefolkningen som vist kan siges at være et af jordens største problemer, tærer på jordens reserver af enhver art, så vi snart ender i uløselige problemer, fordi flere mineraler og olieprodukter snart er opbrugte, vi kan stadig brødføde verden, men hvorlænge?, vi ser til på afstand hvordan mennesker i Afrika slås med tørke og hungersnød, der fødes utroligt mange børn, men mange går til af hungersnød,sygdom og lokale krige, den dag der ingen krige er og man får rettet op på fødevaremanglen og den bedre lægehjælp vil man se et boom af børn der overlever, hvis ikke der tages hånd om dette problem og man får sænket befolkningstilvæksten, vil nye alvorlige problemer opstå og vi er tilbage hvor vi ikke kan brødføde alle, hvilket kan afstedkomme nye lokale krige.
Jo der er da sandelig problemer nok at tage sig af på vor lille jord.
Indsendt af: Simon

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 12/06/2012 08:19

Arne skr.: ”Her er det min fornemmelse, at der nok ikke længere er den store interesse for latterliggørelse af "himmelnisser" o.l. (som der vist ikke rigtig er nogen, der tror på)”.

- Himmelnisser er skam et dækkende udtryk for den latterliggørelse hvormed netop religiøse har forsøgt at forklare verden omkring os. Og det blir immervæk ikke mindre latterligt af at se nutidens troende tolke videnskabelige spørgsmål ind i gamle trosretninger. At enkelte troende føler sig ramt af et så dækkende udtryk (himmelnisser) viser kun, at udtrykket på dækkende vis beskriver deres måde at forholde sig til virkeligheden, nemlig ved hjælp af nisser i himlen/rummet omkring dem.
Et eksempel ses fra Arne her:

Arne skr.: ”Men også du er jo betaget af universets storhed, galakser på kollisionskurs, "Big Bang" o.s.v. - og de mange, mange ubesvarede spørgsmål
Og så er spørgsmålet vel: Er alt det mere spændende end det er skræmmende - eller er det omvendt - for os mennesker - i den korte tid vi er her, hvor vi forsøger at leve en tilværelse?”.

- Spørgsmålet her er jo slet ikke hvad Arne o.a. religiøse troende kan ”føle” (jvf. spændingen, det skræmmende osv.) overfor den viden der skabes om livet og universet m.m. indenfor (natur)videnskaberne, men hvad civilisationen og dvs. mennesker i kulturer, kan bruge den til!

Faktisk er det så galt fat, at den religion der tilsyneladende blot har betaget Arne, stammer fra en periode i menneskets tidlige historie, hvor ingen – heller ikke Demokrit, der endte med at fastslå, at alt bestod af atomer – havde begreb skabt om hvad der foregik. For religionerne stammer nemlig fra menneskehedens angstfyldte barndom, hvor man hylede og skreg, og er derfor et kun barnagtigt forsøg på at dække menneskets umættelige behov for den viden der kræves, for at mennesket kan begå sig i verden (såvel som for velvære, beroligende udsagn samt andre barnlige fornødenheder).
I dag ved selv skolebørn mere om verdensordenen og naturen end de tidlige religionsstiftere gjorde, de navigerer med langt større sikkerhed med tryghed som følge, end tidligere religionsstiftere gjorde med deres livssyn, og man må derfor stille Arne spørgsmålet:

hvad det egentlig er ved hans religion der er så betagende et tilbud, at han med sine sindbilleder fra ikonologi vil kritisere en succesfuld naturvidenskabs arbejde?

Arne vil imidlertid ikke forklare sig, selv om det simple spørgsmål er blevet stillet et utal af gange, hvor han hver gang har værget sig med enten forestillinger om naturvidenskabers begrænsninger eller med henvisning til en ”respekt” for hans tro – dvs. at nogen på forhånd må anerkende indholdet i hans tro, før de kan få et fornuftigt svar på spørgsmålet. Den går naturligvis ikke.

Arne skr.: ”Tør vi se vores uvidenhed og usikkerhed i øjnene?”.

- Dette er faktisk selve grundlaget for bl.a. naturvidenskaber.

Arne skr.: ”Og hvordan vælger vi så at leve?”.

- Spørgsmålet har intet at gøre med naturvidenskab, og det er decideret dumt at blande dette spørgsmål ind i spørgsmål der drejer sig om hvordan naturen virker og fungerer – hvilket er naturvidenskabens arbejde.
M.a.o. kan det ikke nytte, at man anklager naturvidenskaber for ikke at tilfredsstille spørgsmål der slet ikke angår naturvidenskaberne, og det er lige præcis hvad Arne har gjort i utallige indlæg. Det betyder ikke at forskere uanset arbejdsområdet, ikke interesserer sig for spørgsmål af den art!

Hvordan mennesker i kulturer skal leve er et filosofisk spørgsmål som mennesker i enhver samtid og kultur må rette imod sig selv. Her må spørgsmål rettes imod en ønskværdig samfundsudvikling – hvor det næppe vil være praktisk for en civilisation at indrette sin fremtid på et fundament af den uvidenhed der netop skabte angst hos antikke og senere religionsstiftere. Sikkert er det, at sameksistens i kulturer er blevet mere tryg med en større viden om naturen i og udenfor mennesket, og at denne viden med stor sandsynlighed vil fortsætte sin bevægelse langt udover en samtids videnskapacitet. Viden er jo nemlig en selektiv proces, hvor samfundsudviklingen påvirkes indirekte gennem de politiske processer. Og det er bl.a. derfor jeg o.a. SÅ mange gange har spurgt ind til Arnes politiske visioner og forestillinger – men desværre kun er blevet mødt af den selvbegrænsning Arne har sat sig, nemlig, ikke at kunne forestille sig noget bedre for fremtiden end tilbageblik i overnaturlige trosretninger. Derfor har vi i stedet har fået bortforklaringer med henvisning til ikoner der behager en fortid, der åbenbart for Arne selv anses som et trygt verdensbillede. Mennesker idag har imidlertid brug for viden, nøjagtig som tilfældet var da religionsstiftere skabte sig magt i sociale rammer med overnaturlig tro - og dermed skabte angst for livet, døden osv.

Og hvad præcis dette angår, så ville samfundene næppe ha’ set disse kirker der repræsenterede al den overnaturlige tro, hvis ikke netop menneskeheden havde været så bange for mørket, vejret, sol- og måneformørkelser samt andre naturfænomener, der jo i dag er så let forklarlige og derfor ikke indgyder mennesker angst. M.a.o. har også her videnskabers formidling af viden skabt tryghed i sociale rammer – vi ser det i særlig grad indenfor medicinske spørgsmål.
Og menneskeheden havde heller ikke været udsat for den mængde lidelser kirkens folk og religioners fortalere selv skabte, ved netop at opløfte imposante religiøse bygningsværker (inkl. det vi i dag kalder for kunst – tidligere hed de nemlig bare håndværkere) med tvangsbetaling gennem uhyrligt høje tiender og skatter. Det var nemlig i kraft af et fokus på kun disse monumenters udvikling, at samfund i så stor en grad blev berøvet en bedre levefod.

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 12/06/2012 16:23

Hej Treram.

Jo, der er jo verdensrummet, hvordan det er, hvordan det bliver, og hvor det kommer fra, som vi jo rimeligt sikkert ved en masse om, men som vi meget sikkert kan få øje på, at der er endnu meget mere, vi ikke ved.

Så er der, hvad vi tillader os at kalde "vores" klode, og som vi jo helt klart mishandler.
Nu er du jo meget muligt ikke socialist, men i de kredse har man søgt at skabe sig overblik over indholdet i en netop udkommet bog om menneskehedens verserende kriser, skrevet af journalist Jørgen Steen Nielsen (Dagbladet Information)
http://socinf.dk/side.php?id=961

Men så er der jo også ens eget helt personlige liv.
Hvad er vigtigt?
Hvad er værdifuldt?
Hvordan skal det helst være?
Er det især penge, prestige, luksus og nydelse?
Eller er det medmenneskelig kærlighed til familie, til næsten, til menneskeheden, til naturen.

De fleste af os handler vel ud fra vores karakter eller personlighed, som, den nu engang har udviklet sig via arvede egenskaber, barndomsoplevelser og voksenoplevelser - og vi har jo mulighed for at inspirere hinanden i alle de forskellige retninger, der findes (Reklameindustri, politiske holdninger, moralske holdninger og erkendelsesmæssige holdninger).

Endelig er der jo spørgsmålet: Hvem er jeg? - her i denne umådeligt store, mangfoldige og komplicerede verden.

Religionerne byder sig jo til, og dem han man jo bare kassere (hvis de ikke inspirerer), men spørgsmålet: Hvem er jeg? - det står der jo stadig - for hver enkelt af os blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Jeg har sku mødt Jesus - 16/06/2012 08:37

Hej Arne.

Vi må vist siges at være inde i en ond cirkel rent forbrugsmæssigt, vi er nødt til at øge forbruget hele tiden for at skaffe arbejdsløse i arbejde.
Mange forbrugsvarer bliver idag lavet med henblik på en kort anvendelsestid.

Jeg husker ikke lige om jeg har omtalt dette her før, men på en brandstation i USA opdagede man at der sad en elpære i loftet og glødede med en lidt anden glød end de andre pærer, det viste sig at det var den pære der blev sat i for ca. 100 år siden da brandstationen blev bygget.
De forskellige elpærefabrikanter fandt ud at deres pærer var lavet for godt, så de enedes om at udvikle elpærer der kun kunne brænde i ca. 1000 timer, for at få gang i salget, hvilket så skete.

Det samme sker sikkert for an masse andre produkter, bare se på bilindustrien, de ønsker at vi skifter bil hver 3.-4. år, selvom bilerne har betydeligt flere år på bagen, de bliver selvfølgelig heller ikke skrottet efter 4 år, men de er efterhånden fyldt op med så megen eletroteknik, der er meget dyrt at reparere, så det ikke kan betale sig.
Jeg har selv et godt eksempel på dette, min vinterbil en Mazda, lavde kludder med onboard computeren, jeg spurgte på en ny-den kostede ca. 25.000 sek, en lille boks 15x15x5 cm. jeg troede det var løgn, nå men jeg fandt heldigvis en brugt computer for 1.000 sek.

Så hvad kan vi gøre ved dette Arne, vil vi køre i bil, så koster det og det koster mange resurser, selvom mange dele af bilerne kan genanvendes efter skrotning.

Jeg kører godt nok rundt i 2 biler en sommerbil fra 1993 og en vinterbil fra 1998, jeg behøver ikke den sidste nye model hver 4. år, men de bliver holdt 100%.

Mobiltelefonerne udskifter folk bare de får en enkelt funktion mere, lidt større lager, eller bedre kamera, smartere design - selvom folk ikke bruger de bedre funktioner, der smides mobiltelefoner ud i tonssvis, alligevel må mange mobiltelefonfabrikanter fyre folk, da fabrikationer bliv mere og mere automatiseret og robotter blir ikke syge og skal have ferie.

Arne vi er inde i en ond cirkel, hvordan vil du bryde den??

Hvem er jeg? et godt spørgsmål-men jeg er ihvert fald helt min egen, uden gudeig indblanding.