Et lille "skævt" spørgsmål..

Indsendt af: Borad

Et lille "skævt" spørgsmål.. - 23/12/2008 04:13


Bare så'n af ren nysgerrighed..

Hvad er folks holdning til hash/marijuana/kald det hvad du vil??

Er det djævelens værk eller bør det gøres lovligt?

Personligt vil jeg ikke have et problem med at det blev gjort lovligt.. Jeg ryger ikke selv, er i hvert fald meget sjældent (kan ikke huske hvornår det skete sidste gang) og har heller ikke noget behov for det.. Jeg ryger såmænd heller ikke almindelig tobak.. Men jeg er da "vokset op" med det..

Jeg er med på at overdrevet brug, som ikke engang behøver være særlig meget, kan være skadeligt, men det gælder jo også flere ting, som jo er lovlige..

Mvh
Indsendt af: Admin

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 23/12/2008 12:50

Kære Borad

Jeg synes det er i orden at hash er ulovligt. Hash i sig selv er ikke mere skadeligt end så meget andet, men et misbrug kan føre krimininalitet med sig, og derfor mener jeg det fortsat skal være ulovligt.
Indsendt af: Borad

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 23/12/2008 12:56


Hej Peter:o)

Gælder det samme ikke for alkohol?

Mvh og glædelig jul til dig:o)
Indsendt af: treram

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 23/12/2008 13:01

" Hash/marijuana er det djævlens værk?."

Nej det må være de troende guds værk, djævlen giver sig vist ikke af med at skabe.

Lige bortset fra det så mener jeg ikke det skal gøres lovligt, det er vaneskabende - ja ligesom tobak, men er vist også noget skadeligt.
Der er for mange kedelige skæbner i kølvandet på stofferne, jeg har aldrig prøvet må jeg indrømme, lige bortset jeg for mange år siden indtog dexidrine piller for at slanke mig, de hjalp dog ikke, men de skulle være opkvikkende og vanedannende, hvilket jeg heller ikke oplevede.

Jeg har ikke behov for at få et kick, tror jeg da, kan sagtens få et kick på anden måde, jeg er ikke nysgerrig nok, ryger heller ikke - tøsedreng der er glad for sit liv.
Men en tynd whiskey sjus siger jeg ikke nej til.

Indsendt af: Admin

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 23/12/2008 13:09

Kære Borad

Jo misbrug af alkohol kan også føre til ulovligheder, men jeg tror at man bedre kan kontrollere hvor meget rus man vil have med alkohol, end man kan med hash.

Jeg synes også det er godt, at det er forbudt at sælge alkohol til personer under 18 år. Jeg mener at huske, at vi i DK har det højeste forbrug af alkohol målt i liter pr. indbygger.

Også en glædelig jul til dig herfra smiler
Indsendt af: Borad

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 23/12/2008 14:47


Hej begge:o)

Treram:

Citat:
Der er for mange kedelige skæbner i kølvandet på stofferne,


Umiddelbart lyder det mere som om der er for mange kedelige skæbner i kølvandet på ateismen:oP.. Det er slet ikke fordi I ikke tror på noget større, I er bare kedeligere;o)..

Nej, pjat:o)

Jeg har selv færdes en del i techno-miljøet for en ti års tid siden, da det virkelig var på sit højeste, men jeg har aldrig haft trang til at røre stoffer (jeg tillader mig at skelne mellem hash og hårde stoffer).. Jeg har simpelthen ikke kunnet se det smarte i det, slet ikke efter jeg oplevede en dø af skidtet..

Hash ser jeg nok mere i stil med alkohol, men jeg har ikke trang til det.. Har såmænd heller ikke trang til alkohol, i hvert fald ikke som rusmiddel.. Jeg holder meget af en cognac, whiskey (ikke fortyndet, det kan man altså ikke tillade sig Treram:o(, skam dig), en øl eller et godt glas vin, men ikke i mængder hvor jeg ikke har styr på hvad jeg laver..

Peter:

Du har naturligvis en pointe som jeg ikke er uenig med.. Dog er det umiddelbart min erfaring at alkohol i omfang er mere skadeligt end hash, men det kan naturligvis have noget gøre med alkohols status i samfundet.. Og man bør nok hellere gøre noget ved det end at lempe hashens rolle.. Trods alt er Danmark ret afslappede omkring begge dele..

Mvh
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 23/12/2008 20:06

Hej "skæve" Borad smiler

Hash er jo et rent naturprodukt, der kan ryges (inhaleres) eller spises (f.eks. indbagt i småkager).

Jeg prøvede det af nysgerrighed for snart mange år siden.
Det var dengang, man bare kunne gå ned ad Pusher Street på Christiania og købe så meget, man havde lyst og råd til.

Første gang var jeg skuffet - indtil jeg kom til at grine og næsten ikke kunne holde op igen.

Jeg husker, at hash gav mig adgang til mange barndomsoplevelser, som jeg ellers ikke længere troede eksisterede i min hukommelse.
Ligeså at det gav mig afsky for spidse og skarpe ting, at det gjorde mig fredelig, næsten meditativ, og at det gav mig mulighed for at tænke nye tanker og få nye visioner, som nok ellers ikke havde været mulige.

Jeg har kun haft gode oplevelser med hash - aldrig haft et "bad trip" - så jeg ku' li' det, men var ikke mere afhængig af det end af f.eks. jordbær-is.

Nu er det vel en snes år siden, jeg sidst nød hash, og hvorfor jeg holdt op, ka' jeg faktisk ikke huske.
Jeg holdt op med at ryge cigaretter - for sundhedens skyld - og dermed var det jo også slut med at ryge hash, men jeg kunne jo have fortsat med småkager o.l.

Jeg savner ikke hash, men jeg tænker da tilbage med glæde på dejlige oplevelser i bevidstheden, oplevelser, som jeg synes, har været berigende, og som jeg ikke mener, jeg har taget skade af.
Jo, jo - her er det jo frit slag for enhver smiler

Hvis vi ser på de forskellige nydelses- og rus-midler, såsom alkohol, tobaksrygning, hash, LSD og de stærke narkotika, så er jeg tilbøjelig til at rubricere hash som mindre farligt end både tobaksrygning og alkohol.

Dette er imidlertid alene baseret på mine egne oplevelser med alkohol, tobaksrygning og hash (de stærkere sager har jeg ingen erfaringer med), så jeg kan ikke udelukke, at hash kan være mere skadeligt, end jeg kender til.

Men det farligste ved hash, er dog, efter min mening, at det er havnet i samme kategori som de stærke narkotika, hvorfor det dermed kan bane vejen for de langt farligere stærkere og afhængighedsskabende stoffer.

Det er vist et ret stort tys-tys hashforbrug i Danmark, og tobaksrygning er i tilbagegang, mens alkoholforbruget vel er voksende.

Jeg kunne godt forestille mig, at en legalisering af hash fulgt op med god, objektiv og grundig information kunne medvirke til at færre danskere blev narkomaner - og måske endda også kunne føre til et reduceret alkoholforbrug.

Men for hash gælder det jo, som for alkohol: Lad bilen stå!

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Erik Nielsen

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 28/12/2008 15:33

Jeg er enig med Peter og Treram i, at hash ikke bør gøres lovligt. Hash er efter sigende ret vanedannende Og det er skidt for skadelige stoffer.

Når man sammenligner med alkohol, så kan alkohols påvirkning af hjernen måles i timer, mens hjernen - har jeg læst - er påvirket med sløvhed i dagevis efter indtagelsen af hash. Og det ville jo medføre, at en hashbruger ikke ville kunne udføre et arbejde på betryggende vis. Jeg har svært ved at forestille mig nogen stillingsbetegnelse, som det ville være ønskeligt at have på "positivlisten" over jobs, som kan udføres i påvirket tilstand.

En fortaler for lovliggørelse af hash fremførte det tvivlsomme argument, at hash ikke er farligt, fordi det er naturligt. Men det er jo helt irrelevant. Skarntydesaft er da også naturligt, men ikke ufarligt.

Og i forlængelse af Borads bemærkning om kedelige ateister:
Egentlig burde alle rusmidler være unødvendige. Al den glæde man nogensinde kunne ønske sig, kan man opleve i forbindelse med Gud. Det er nu også vanedannende, men ikke skadeligt.

Den letteste måde at åbne for Guds kærlighed er ved at hjælpe andre. Et visdomsord siger endda, at den hurtigste måde, man kan overvinde depression på, er ved at finde én, som har det værre end én selv, og så hjælpe vedkommende.

M.v.h. Erik
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 29/12/2008 17:49

Hej Erik.

Jeg er ikke egentlig uenig i dine synspunkter, og i hvert fald kan jeg tilslutte mig, når du skriver:
Citat:
Egentlig burde alle rusmidler være unødvendige.

Men virkelighedens verden ser jo noget anderledes ud.

Alkohol er jo en del af vores kultur - og religion (Nadveren) - og det kræver vel en ret aktiv og markant indsats, hvis man vil undgå det i venners lag - og i kirken ("Drik alle heraf", som præsten citerer Jesus for at have sagt).

Nogle mennesker synes sådan indrettet, at har de først vænnet sig til spiritus-rusen, kan de ikke undvære den, men må have stadig mere.

Ciaretter er bevidst tilsat stoffer, der giver en lignende afhængighed.
Men vores kultur er i opbrud her, og cigaretrygning fordømmes og forvises - med det resultat at antallet af rygere er kraftigt dalende (og at holde op at ryge, hvis man har inhaleret, er en strid kamp - husker jeg stadig).

Hvor meget vanedannende hash er, ved jeg ikke.
Jeg har nydt det meget, har ikke haft svært ved at styre det, og har ikke mærket noget savn, da jeg holdt op - men andre har meget muligt andre og mindre gode erfaringer.

Jeg oplevede også, at hash havde længere virkning end f.eks. alkohol, og da det derfor blev en selvfølge at være afholdende om søndagen, så det kun var fredag og lørdag, der af og til blev brugt til en hash-rus, oplevede jeg ikke eftervirkninger om mandagen.

Men så kommer vi jo til de hårde stoffer som morfin, heroin, LSD osv. (Hvordan amfetamin og ecstasy m.m. skal placeres ved jeg ikke).

Hvis jeg har forstået det rigtigt, er mange af "de hårde stoffer" yderst afhængighedsskabende, og det påstås ofte, at f.eks. heroin typisk driver mænd ud i tyverier og kvinder ud i prostitution - simpelthen fordi de ellers ikke kan skaffe penge nok til at tilfredsstille deres afhængighed - og fordi de ikke kan udholde at være uden narkotika.

Hvor let, det er, at hjælpe narkomaner ud af deres afhængighed, ved jeg ikke, men mig bekendt er resultaterne nedslående.

Hvis det billede, jeg her har skitseret, er nogenlunde rigtigt, så hjælper det jo en papand blot at sige: Forbudt, forbudt.

Først og fremmes må de håbløst afhængige narkomaner da under den bedst egnede behandling, sådan at de får en tålelig tilværelse, der ikke driver dem ud i kriminalitet.

Dernæst må forebyggelsen af narkomani gøres mere effektiv, sådan at antallet af nye narkomaner bliver mindre.

Begge dele, behandling og forebyggelse, må selvfølgelig gennemføres bedst muligt og uden fordomme - og lykkes det, vil jeg tro, at det kan finansiere sig selv (Bl.a. pga. mindre kriminalitet).

Om hash - set i denne sammenhæng - så fortsat skal være forbudt - eller om denne tilstand lokker for mange videre til de hårde stoffer, det må de sagkyndige efter min mening vurdere.

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 30/12/2008 09:44

Hej Arne.

Jeg må sige at jeg undres noget over at du har været hashbruger, her troede jeg du var et sådant fornuftig menneske med en god uddannelse, der ikke kunne finde på sådan noget.

Da du så nævnede morfin kom jeg pludselig i tanker om at jeg havde fået morfin i ret så store mængder, selvom jeg skrev til Borad at jeg aldrig havde været på stoffer.

Nu var det i forbindelse med en extrem stor operation, hvor jeg lå på hospital i 5 uger at jeg fik morfinen,i starten flere gange om dagen, for at dæmpe mine megasmerter, jeg husker at det var en befrielse at få morfinen, den virkede med det samme og jeg sov sødeligt, jeg blev gradvis nedtrappet og har aldrig siden følt behov for at prøve det igen.

Man hører dog om mennesker der bliver afhængige af stoffer efter at have fået morfin på hospital, det næsten eneste jeg er afhængig af er lakrids, er også vanedannende og muligvis lidt farligt hvis det er salt lakrids.

Jeg har røget som ganske ung, men kunne aldrig inhalere, og opgav at ryge, jeg røg cigaretter og prøvede også at ryge pibe, det duftede så godt når andre røg pibe, men jeg fik bare pibesovs i munden hele tiden, så det blev en kort fornøjelse.

Hvad angår at drikke, kan jeg ikke fordrage øl, men en god rødvin til maden og en Baume de Venise til desserten og som sagt en tynd whiskeysjus, måske fordi jeg tilbragte nogen tid i USA som ganske ung, der drak man mere whiskey end øl dengang, men er heller ikke afhængig af dette fludium, har Julesnaps og gode whiskey flasker tilbage fra 1986, da jeg rejste meget og fik fyldt vinkælderen godt op.

I de glade tredser halvfjerdser, havde jeg/vi godt nok et større forbrug, idet jeg købte denatureret sprit hjem i 60 ltr. dunke, som jeg behandlede med et meget specielt kulfilter 2 meter langt, hvilket gav en meget ren sprit, der blev tilsat forskellige smagsstoffer, så folk troede de fik mærkevarer, der kunne vi godt fire mennesker til kaffe konsummere en liter spiritus uha da da.

Jeg er meget glad for at jeg ikke er blevet afhængig af nogle af disse forfærdelige vanedannende stoffer, lige bortset fra lakrids og skønne kvinder.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 30/12/2008 12:53

Hej Treram.

Jeg ser, du er forarget over, at jeg har røget (og spist) hash.
Det ka' jeg nu kun smile ad.
Hvis ikke man er lidt nysgerrig, lidt fordomsfri og lidt dristig, så udelukker man jo sig selv fra en stor del af verden.

Og mine oplevelser med hash var i hvert fald mere uskyldige end med cigaretter og alkohol.
For tiden er jeg foruden at være helt fri af alle andre rusmidler også fri af alkohol pga. en forestående hofteoperation - og jeg har det heldigvis ganske udmærket - også uden lakrids smiler

Men vi må jo se i øjnene, at der er rusmidler af forskellig art her i verden, og at de kan gøre skade på ganske mange mennesker.
Derfor er min opmærksomhed rettet imod, hvordan man bedst hjælper de mennesker, der er i fare for at blive fristet - og de mennesker der allerede er i ofte meget dyb nød pga. afhængighed af det ene eller det andet stof.

Forargelse over de mennesker, der er på vej til, eller allerede er, kommet galt af sted, den ka' jeg ikke bruge til noget, men uanset religion eller ikke-religion, synes jeg, vi bør komme de nødlidende til hjælp.

Om det så skal være gratis heroin til uhelbredelige narkomaner (så de kan få en tålelig tilværelse uden kriminalitet, som jo skader både narkomanen og samfundet), og om det skal være legal hash på linje med alkohol og cigaretter (så hash ikke leder til de hårde stoffer) - det ved jeg ikke, men hvis de sagkyndige finder frem til, at det er den bedst mulige fremgangsmåde (sammen med oplysning og humane effektive afvænningskure), så er det OK for mit vedkommende - i medmenneskelighedens navn.

Hva' syn's du?

M.v.h. Arne.
Indsendt af: treram

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 30/12/2008 14:57

Hej Arne.

Nej jeg er absolut ikke forarget over du spiste hashkager eller røg hash, det var nærmest en joke og forundring.

Det er sandelig svært at tage stilling om hash kat og lign. skal gøres legalt, jeg er mest stemt for at sige nej, jeg mener også at tobak burde forbydes, det har kostet og koster samfundet mange penge, og mange ikke rygere er blevet syge som passivrygere, det er der heldigvis sat grænser for nu.

Jeg mener at de fleste der ryger hash, muligvis vil prøve endnu stærkere varer bare for sjov og så bliver fanget af det, man ser det i USA hvor narkohandlere deler gratis hash ud ved skoler og derved får nye ofre i fælden og nye afhængige kunder.

Jo det er sandelig nogle gode planter valmuen hashen kat'en osv. de troendes gud har skabt, mon der er en mening med det???

Held og lykke med din hofteoperation,jeg har også nogle hofte og knæ smerter, men klarer det uden kemier af nogen art-hader piller.


Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 30/12/2008 15:19

Hej Treram.

Jeg glæder mig over, at du ikke er forarget, men er overrasket over, at du åbenbart synes at have anset mig som et dydsmønster.

Jeg har rigeligt med synder på min samvittighed og ligeså rigeligt med barndomstraumer, som jeg nok kan gennemskue, men ikke kan få til helt at forsvinde.

Angående "skaberværket" - hvis det er skabt - og hvordan det i så fald er gået til - så er det efter min mening en primitiv religiøs ønskedrøm at tro at verden er til for menneskenes skyld - for vores velvære og behagelighed.

Hvorfor skulle en bestemt pattedyrart på denne jord dog have en fortrinsstilling? - og hvorfor skulle dyr og insekter dog have fortrinsret overfor planter og træer? - og hvorfor skulle levende væsener på denne klode have en fortrinsstilling overfor
jorden, de andre planeter, solen og de andre stjerner - og hvad der ellers er?

Men derfor kan vi da godt føle os elsket, synes jeg - for at vi eksisterer og jo faktisk har ret så gode livsbetingelser smiler

M.v.h. - og med tak for dine gode ønsker - Arne.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 11/01/2009 14:08

Jeg faldt lige over nogle data om hash i et blad fra PsykiatriFonden.

Her er, hvad jeg især hæftede mig ved:

- 40 % af alle danskere (16-44 år) har prøvet hash,
- 5 % har et regelmæssigt forbrug,
- 20 % af elever i 9. klasse har prøvet hash
- hash er vanedannende og ophør efter lang tids brug kan give abstinenssymptomer (søvnbesvær, irritabilitet m.m.),
- abstinenssymptomerne er dog langt mildere end efter ophør med alkohol - og heroin,
- hash i små mængder gør én afslappet, opstemt, lettere euforisk, forstærker sanseindtryk og modvirker angst,
- hash i større mængder gør én langsom, sløv, ligeglad, ukoncentreret og nedsætter indlæringsevnen,
- psykisk skrøbelige risikerer psykotiske symptomer (angst, vrangforestillinger, hallucinationer),
- en hashrus varer typisk 3-4 timer, men er først helt afsluttet efter et døgn,
- hash anvendes medicinsk (Marinol) som hjælp til mennesker med aids, kræft, sklerose og Parkinsons sygdom,
- den årlige omsætning af hash i Danmark skønnes at ligge på omkring 1 milliard kr. - fortrinsvis via kriminelle organisationer,
- det er i den stort set forgæves bekæmpelse af denne kriminalitet, der er tanker om at finde en bedre måde at håndtere hash på i Danmark - f.eks. efter hollandsk mønster.

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Ipso Facto

Re: Et lille "skævt" spørgsmål.. - 11/01/2009 15:36


Hej Arne!

Cannabis er ikke fysisk vanedannende, der er derimod lysten til at kontrollere hvilke nydelser vi tillader andre at have.

Hvis vi kunne komme det beskidte kontrol- og overvågningshysteri til livs, så tror jeg på et samfund af frie ansvarlige individer som selv sætter de etiske grænser på områder som alene angår dem selv.

For frie mennesker og for FRI HASH!

Hilsen

Ipso Facto :fløjter:

Lyt blot til Bob Marley: