Indsendt af: treram
Menneskerettighedserklæringen og børn - 29/03/2008 13:50
Nu har jeg altid haft en modvilje mod religionsundervisningen som udføres som en lettere indoktrinering af børn, ja man hører endog at børnehaveklasser har en form af religionsundervisning.
Jeg er af den formening at børn skal skal have en chance for selv at tilmelde sig en tro, den dag de er modne eller myndige og indtil da, skal de ikke på nogen måde påvirkes, dette indebær at de heller skal pr.automatik tilmeldes folkekirken ved dåb.
Jeg har gennemlæst den universelle menneskeretigheds deklaration ud ført af UN, iden er der mærkeligt nok ikke meget beskrevet om børn og deres beskyttelse.
I art.20 stk 2. står der: ingen må tvinges til tilhør til en forsamling -selskab,
Når børn bliver døbt bliver denne paragraf overtrådt, efter min mening.
I art.26 stk.3. står der: forældre har ret til at vælge hvilken form for undervisning deres barn skal modtage.
Denne paragraf modsiger så den første paragraf kan man sige, det vil sige forældre kan sige deres barn skal have religionsundervisning.
Men kan ikke tvinge dem til at blive døbt.
Der stod intet om adoptivforældres rettigheder over adopterede børn, men de går vel ind under samme paragrafer, så et barn født af kristne forældre og bortadopteres til ateistiske forældre også bliver ateist og vice versa.
For at komme videre læste jeg UN's aftale om Børns Rettigheder. Her stod der meget om beskyttelse af børn.
I art.13 stk.1 står der; barnet har frihed og ret til at ytre sig, denne rettighed includerer frihed til at søge og modtage informationer og ide'er af enhver art.
Dette vil sige at et barn der ikke ønsker at modtage religionsundervisning og at blive konfirmeret, har ret til at undsige sig disse ting.
I art.14 stk.1 står der: børn har frihedsret til tanke, bevisthed og religion.
Vil dette sige at de ikke må modtage religionsundervisning, hvis de ikke vil.
I art.14 stk.3 står der: frihed til at manifestere ens religion er kun begræn set til div. love herom.
Dette vil så sige at man har ret til at manifestere ens egen religion på ens eget barn.
For mig ser det ud til at paragrafferne ikke er videre gennemtænkt, idet man kan smutte udenom dem, uden at komme i klemme, derfor er barnet desværre ikke beskyttet af disse.
Nu ved jeg der vil lyde et ramaskrig fra de troende, som tager Jesus "ord" for større end de gældende love, men jeg mener at barnets tarv er større end en mulig Jesus mulige ord.
Jeg er af den formening at børn skal skal have en chance for selv at tilmelde sig en tro, den dag de er modne eller myndige og indtil da, skal de ikke på nogen måde påvirkes, dette indebær at de heller skal pr.automatik tilmeldes folkekirken ved dåb.
Jeg har gennemlæst den universelle menneskeretigheds deklaration ud ført af UN, iden er der mærkeligt nok ikke meget beskrevet om børn og deres beskyttelse.
I art.20 stk 2. står der: ingen må tvinges til tilhør til en forsamling -selskab,
Når børn bliver døbt bliver denne paragraf overtrådt, efter min mening.
I art.26 stk.3. står der: forældre har ret til at vælge hvilken form for undervisning deres barn skal modtage.
Denne paragraf modsiger så den første paragraf kan man sige, det vil sige forældre kan sige deres barn skal have religionsundervisning.
Men kan ikke tvinge dem til at blive døbt.
Der stod intet om adoptivforældres rettigheder over adopterede børn, men de går vel ind under samme paragrafer, så et barn født af kristne forældre og bortadopteres til ateistiske forældre også bliver ateist og vice versa.
For at komme videre læste jeg UN's aftale om Børns Rettigheder. Her stod der meget om beskyttelse af børn.
I art.13 stk.1 står der; barnet har frihed og ret til at ytre sig, denne rettighed includerer frihed til at søge og modtage informationer og ide'er af enhver art.
Dette vil sige at et barn der ikke ønsker at modtage religionsundervisning og at blive konfirmeret, har ret til at undsige sig disse ting.
I art.14 stk.1 står der: børn har frihedsret til tanke, bevisthed og religion.
Vil dette sige at de ikke må modtage religionsundervisning, hvis de ikke vil.
I art.14 stk.3 står der: frihed til at manifestere ens religion er kun begræn set til div. love herom.
Dette vil så sige at man har ret til at manifestere ens egen religion på ens eget barn.
For mig ser det ud til at paragrafferne ikke er videre gennemtænkt, idet man kan smutte udenom dem, uden at komme i klemme, derfor er barnet desværre ikke beskyttet af disse.
Nu ved jeg der vil lyde et ramaskrig fra de troende, som tager Jesus "ord" for større end de gældende love, men jeg mener at barnets tarv er større end en mulig Jesus mulige ord.