Michael tænker en Solsort der tænker

Michael tænker en Solsort der tænker. For at dette nu ikke skal sige mere om Michael end Solsorten har jeg skrevet dette lille indlæg.

Jeg mener der er 3 fejl (eller punkter der bør uddybes) i dit udsagn om solsorten Michael,,,, Den tænker: ''den flinke mand må gerne være i min have'"

nemlig: "tænker"; "flinke mand" og "min have".

En fugl tænker ikke, dertil har den ikke ikke neocortical virksomhed nok, hvorover de subcorticale instinktive kræfter dominerer sammen med simpel betinget adfærd. Men via betinget indlæring kan "den" være nået frem til at det går an at lade Treram kommer i nærheden af den, før dens flugtreaktioner træder i kraft. Det er sult der får vilde dyr til at søge hen i nærheden af mennesker, ikke fordi de finder at mennesket er interessante eller flinke eller seksuelt tiltrækkende og derfor et egnet parringsvalg. Det er sulten der om vinteren får dyr til at kommer tættere på mennesker i deres fødesøgning.

"Min have" som begreb er noget vi tillægger dyr, fordi vi har set dem i forhold til artsfæller hovedsageligt, forsvare deres terrotorium og revier og ikke mindst i forbindelse med at de forsvarer deres yngel/unger. Så hvis treram kom tæt på reden med unger og æg, kan det i nogle tilfælde ses at fugle begynder en mindre kamp. Ejerfornemmelser som "min have" overfor Treram har duen ikke, tværtimod er dens flugtmekanismer i forbindelse med dens arousal (dens agtpågivenhed, frygt, vågenhed (det vi kalder opmærksomhed i forbindelse med orienteringsevnen)) hele tiden i det røde felt. Men fuglens instinkter, kamp for at overleve gør at den vil forsvare et fødeemne, æblet, især overfor artsfæller, og sulten kan om vinteren gøre at vi kan komme tæt på vilde dyr hvis der er mad/føde indblandet også fordi de gerne ikke har ungerne at skulle forsvare, hvilket gør dem mere sky eller på vagt.

Dette eksempel er fremragende til at forstå opmærksomhed (for Michael) og for Serotonin til at forstå frygtens fantastiske positive rolle som "det" vores opmærksomhed og bevidsthed især er opstået i forbindelse med. Frygtsomhed, opmærksomhed, vågenhed i forbindelse med orienteringsevnen, er koblet på kamp og flugtreaktionerne. Fordi vi dyr skal kunne mobilisere på et øjeblik vildt meget energi i kampen for at overleve, som kan være at tage benene på nakken, flugt (som hare-misserne/haren og HansKrist har valgt som den vigtigste udvej (derfor har de så lange ben og løber så hurtigt)) eller det kan være krig og kamp, som Serotonin og Thomas har valgt. Alt dette ovenfor er især set ud fra vores sympaticus reaktionsmønster.

Vi må ikke glemme vores parasympaticus mønster. For pattedyrs vedkommende (og det er jo dem vi tilhører) gælder nemlig også det med tilknytningen og de varme bånd mellem individerne der lever i familie og oftest har huler/skjulesteder og hjemmesteder for deres yngel. Hvorfor der opstår stærke bånd mellem ungerne og forældredyrene i den første tid, hvor diegivning og nussen og kløen og kærtegnende stimulation af følesansen i forbindelse med pelshygiejnen og varmebeskyttelsen ved at kravle tæt sammen skaber nogle enestående bånd (hvor lugt/duft og feromoner spiller en afgørende rolle (bemærk hvor stor en rolle næsen spiller hos dyr)). Ofte skal disse stærke bånd brydes når ungerne når en vis alder, nærmer sig kønsmodning eller forældrene bliver parringslystne igen til et nyt kuld unger.

Biologerne påstår at næsen i forbindelse med seksualitet og partnervalg spiller en afgørende stor rolle for selv os mennesker. Ellers er det tænkningen, eller forhjernens kværnen og tegnforståelse, der dominerer over næsen (instinkterne) hos menneskearten. Dog siger man at Elkjær har målnæse og at scoreKaj kan lugte på lang afstand om der er nogle der i lokalet vil åbne for det varme vand, lade ham komme til i aften/nat. Jeg har set eksempler på denne præcision, som en radarstyret missil der når sit mål hver aften og jeg har hele mit liv været gul og grøn af misundelse over visse mænds evner i den sammenhæng.

Solsorten var for få generationer siden en sky skovfugl der dog på kort tid har tilpasset sig bylivet og livet omkring vore huse. Som der i dag kommer flere og flere harmisser ind i byområdet. Her i Nørresundby hvor jeg bor er der en rend af haremisser.

Det er ikke bare Michael der gerne vil at mennesker og dyr skal være en stor kærlig familiefællesskab, også Jehovas Vidner er besat af de samme tanker hvor tigeren græsser side om side med koen. I den sammenhæng bliver det koen der vinder, fordi den har maven dertil. Det har tit undret mig at mennesker (Michael og Jehovas Vidner) ikke kan få øje på at den enes død i naturen er den andens brød. Biologiens lov nummer 1 er: overlev (spis og undgå at blive spist) for at formere/parre dig (sex, at komme til fadet her). Hvis man ikke har evnerne til at nyde dette i fulde drag, da er livet meningsløst for en og man flygter ind i EKIM, men kan man finde det sjove heri, da kan livet være et yderst smukt bekendtskab.

Ja men hvor kommer kunsten da fra? Jo fra det forhold at mennesket, det enkelte individ gerne vil gøre sig bemærket, og derigennem blive godkendt til en parring, noget der gerne styres af alfahannerne i samfundet. Dog har kristendommen fordærvet sæderne og det er i dag ofte de mindst egnede, mindst begavede og kunstneriske, der får flest børn. I mange år har yderst kompetente forældre fået 2 eller 1½ børn barn, og som vi ser i sagen fra Brønderslev så får inkompetente forældre ofte en hel flok børn. I gode gamle dage fik kongen og herremanden rigtig mange børn, her og der, ja alle vegner hvor de kom frem. Vel både en pligt og en rettighed/fortrinsrettighed.

Kristendommen har dog vel gjort meget for familielivet og monogami (til trods for klostervæsen og katolske præster i cølibat og mormorner). Islam er i den sammenhæng noget mere primitivt, hvor flerkoneri stadig praktiseres legalt mange steder den dag i dag, hvor vi nøjes med sidespring.

I dag er det i den moderne verden blevet sådan at det er kællingerne der styrer og bestemmer det hele. Hvorfor kvinden er blevet et objekt for manden, sexobjekt, før var hun en naturlig del af mandens livsudfoldelse og hunnerne var der for ham og han behøvede ikke stoppe op og tænke så meget over hende som et objekt, sexobjekt. Det er først når noget volder os problemer at vi begynder at tænke. En dør i huset der virker, tænker vi ikke meget over i det daglige, men den dag døren ikke længere virker, da bliver den et objekt for os, en størrelse vi bliver nødt til at forholde os til. Og vi får nu døren på hjernen (som objekt der driller os og som vi må forholde os til) indtil vi har løst vores problem og vi igen kan ånde lettet op og glemme alt om den skide dør, der jo bare har at virke. Hvor lang tid vi mænd skal ha kvinderne på hjernen før de igen begynder at virke skal jeg ikke kunne sige. Men efter sigende skulle der i asien og visse steder i østeuropa være kvinder der samvirker med mænd, så vi ikke behøver tænke på dem som objekter, sexobjekter.

At det ikke er meningen at kvinden skal være sexobjekt ser vi i 1 mosebog, hvor gud skaber mennesket som mand og kvinde.

At kvinderne i dag i det moderne vesten bliver betragtet som sexobjekter er de selv skyld i, da det bunder i at de ikke længere vil være med til at overholde de naturlige spilleregler på området hvor dette at tage kvinden var lige så naturlig en ting som at tage strømper på, som fod i sok, som fod i hose.

Naturlig samliv mellem mand og kvinde findes ikke længere i den moderne verden. Parforhold viser sig at være et par eller flere parforhold, seriel monogami der har afløst monogami og sidespring (måske hvis monogami skal overleve vi må ha et lempeligere syn på sidespring, ikke ta det, sidespringet, så tungt at vi opløser ægteskabet eller det monogame forhold af den grund). Det optimale ville måske for nogle være seriel monogami hvor sidespringene var med hver gang. Vi lever i en tid med høje forventninger, ja store romantiske forestillinger om hvad et kærlighedsforhold mellem mand og kvinde kan byde på. Totalorgasme og tantrasex har sat gang i forventningerne og alle stillinger og rollespil som vi informeres om andre med stor fornøjelse har kørende skal vi også selv være med på. En jagt og et ræs der har sat kærligheden på prøve, da den seksuelle dimension let kommer til at dominere kærlighedsdimensionen. Altså vi får genitaliefunktion og styret adfærd der dominerer hjerte og hoved. Altså det upersonlige kommer til at dominere det personlige. Sex uden kærlighed, altså det dyriske aspekt, kan blive en besættelse. Som kærlighed med megen fokus på sex, altså tantra kan blive en besættelse. Kærlighed med ikke ensidig fokus på sex, men hvor sex ses i helhed med en personlig udvikling må være at foretrække.


Mit indlæg må ses som et abstrakt kunstværk, hvor jeg bare har sat nogle tegn sammen som findes på mit tastatur. Så skulle der være opstået noget i mit abstrakte kunstværk, der skulle få en og anden til at mene jeg mener noget med det, da beror det på en tilfældighed.

Mit indlæg kan også ses som "Halløj der er liv der roder rundt på øverste etager". Hvor den rigtige formildende kommentar til mit indlæg kunne være, bare der er LIV. Manden roder da vist rundt i sit liv eller er det livet der roder rundt i manden? Åh bare LIV hun rodede rundt i mit hår, så skulle jeg til gengæld rode rundt med hende. Bare der er LIV. Hvordan har LIV det med Paulus? LIV vil hellere liv end hun vil forstå Paulus, sådan har LIV det nok også i mit liv (sorry Paulus, det er første gang jeg har anfægtet din altdominans over mit liv). Hansi er du til Paulus eller er du til LIV? LIV der vil liv! (jeg forudser allerede nu at Michael jubler og kommer med sin dumme kommentar om at jeg nu er ved at være der, eller ihvertfald er på rette spor og tæt ved målet, tæt ved at forstå hvad det hele drejer sig om; set ud fra de spørgsmål jeg her lige har stillet om "LIV i mit liv der vil liv").


Jeg har dog været meget i tvivl mht hvilket forum jeg skulle vælge for dette mit indlæg.

"Kun for medlemmer" den tænkte jeg meget på. Ligesom "støtteforening".

Længe tænkte jeg på "religiøse oplevelser". Da det nok er det nærmeste jeg kommer religiøse oplevelser.

Så mente jeg et øjeblik at "pjat og humor" var det rigtige forum. Men så kom jeg til at tænke på kvinderne og hvor alvorlig en sag det var med dem eller hvor meget manden i vor moderne tid havde fået dem på hjernen, hvor mange grå hår og tabte hår de var skyld i hos manden.

Jeg har også tænkt på "andre religioner" fx "tænk og skriv, ytre dig som du har forstand til".

Men til sidst jeg kunne se det måtte være enten; "åndelig fordybelse" eller "seksualitet og kønsroller".


Ohøj analfabeter og landkrabber, splitte mine bramsejl det er snart forår, vi må bevæge os ud på havet, vi kan ikke forblive i den trygge havn længere, vi må vove os ud om vi virkelig ønsker nye kyster i sigte og nyt land at ta i besiddelse.

Hansi hvorfor er der altid så møj bøwl med dig, din selvhøjtidelige stodder. Skriv et digt i stedet for, du får deadline til i morgen søndag 22:30.

mange kærlige hilsner Hanskrist.

Hej Hanskrist.

Så fik du endelig udløb for dine inderste følelser, tror jeg, det var et ordentligt spring fra det religiøse. Paulus m.fl. ned til jordelivet i bæltehøjde.

Sex uden kærlighed kan blive en dyrisk besættelse, du lyder rigtignok besat af dette, men hvormange dyr dyrker sex med kærlighed, jeg tror kun de dyrker sex fordi dette er indpodet i deres gener og ikke fordi de er forelsket i en partner, altså nul kærlighed, vi ser nogle fuglearter, hvor en ikke videre smuk eller prangende hunfugl, bestemmer hvilke af de meget prangende hanner hun vil parre sig med, helt modsat vort system, hvor det er de yderst prangende smukke kvinder, der er udsatte for mændenes tilbedelser og scoreteknikker.

Har det noget med kærlighed at gøre, ja jeg spør bare, den højt omtalte kærlighed kommer nogen gange først på et senere tidspunkt, når man har tilpasset eller opdaget, at man kan tilpasse sig hinanden- eller hvad??

Om så solsorten elsker mig fordi jeg giver den æbler, finder jeg aldrig ud af, jeg er nok for stor en mundfuld for den.

Hej Hanskrist.

Har du nogensinde prøvet det der med at være opsat på kamp eller konflikt, og du så møder den du ser som din fjende, og din fjende så ikke ønsker at gå ind i kampen eller konflikten? Der findes sikkert ikke noget mere irriterende end dette, men selvfølgelig er der altid håb for dem som ønsker at kæmpe eller være i konflikt, for deres modstander er i virkeligheden deres egen skygge. Din skygge antager bare de former som du kan forstå og acceptere som din modstander. Men så længe du tror på der virkelig findes en modstander eller noget som du skal bekæmpe, så længe lader du dig vildlede af dit eget ubevidste sind.

Hvis du antager eller oplever at frygt har noget som helst at gøre med det som er sandt, så ville jeg hvis jeg var dig ikke håbe på at møde Gud, for så ville dit sind da få et hysterisk angstanfald når det mødte Sandheden.

Kærligst Jan.

LIV er kristendommens essens; skriver Anne,,,, (mit indlæg kunne også ses som en kommentar til Arne Thomsens fremragende indlæg JEG SKAL DØ)


Min kommentar til at LIV er kristendommens essens er:

og LIV er forvandling og transformation ifølge Paulus, Kristusiklædning. Død og opstandelse, afslutning på noget og begyndelsen på noget nyt. Og han mener det korporligt konkret at det sker nu og hver dag og at krop og bevidsthed ændrer sig sammen, følges ad. Ingen adskillelse, ingen neurose for manden her. Det gamle må død for at noget nyt kan opstå derigennem (det er jo netop min (din og min) død og mit (vores) kød Gud bærer i Jesus). For Paulus er døden, altså forvandling og udvikling, noget der skal foregå mens vi lever (hvor vi apokalyptisk lever os ind i fremtiden og profeterer om den), så vi ikke står nøgne den dag vi endelig dør. Det gamle menneske dør og et nyt menneske opstår, så konkret opfatter han vores dåb, vi bringer vores gamle legeme til Gudstjenesten som et offer for at et nyt legeme (menneske og bevidsthed) kan opstå. For Paulus foregår det her og nu for den enkelte at Kristus vinder skikkelse i os og er ikke noget vi venter på. Denne apokalyptiske politiske konkrete dimension er der over det, verden er ikke gået i stå og der er ikke for den enkelte noget at vente på (Guds gerning/handling nyskabelsen, inkarnationen foregår endnu hurtigere efter korsfæstelsen end før). Hvis nogen kan læse manden anderledes er det fordi de er bange for Kristusmystikkens dimension, hvor inkarnationen er opstandelseslivets eksistensmodus der bryder igennem, hvor Kristus den opstandne er vores liv der åbenbares. Ikke et sted kan han tale om opstandelsen uden at vi er direkte involveret, derfra stammer vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur. Kirkefædrenes Kristologiske spekulationer har abstraheret os mennesker bort i ligningen, som værende noget der blot skete mellem Gud og Jesus, noget der ikke sker et eneste sted hos Paulus, ja en hel absurd teoretisk abstrakt tale, spekulation og teoretiseren for Paulus. Hele tankegangen bag Kristusbegivenheden som den opstandelsesbegivenhed Paulus opfatter den som værende, er at vi ikke bare er med deri, men er deri, ellers er der slet ingen opstandelse påstår han ellers ville Kristi opstandelse være tom snak. At nogle teologer kan se anderledes på det skyldes også lidt evangelierne, der har guddommeligtgjort Jesus, noget Paulus ikke tillader. Kun et sandt menneske kan bære vores syndige kød og dødelighed. At Gud er her, er Pauls evangelium om Kristus der er den forargelige dumhed der rammer Platon (vender Platon på hovedet så han mere ligner Aristoteles-Marx) og som rammer de jødiske apokalyptiske misforståede forventninger om Kristus. Og tiden er inde for jøder såvel som hedninger og urmenighederne er ikke en Kirke der ekskluderer jøderne, men disse er med som det da også er en mand fra dem, deres hus, der er Jesus Kristus.

At leve livet fuldt er for Paulus at gennemgå nogle forvandlinger og transformationer ved at død og afdø mens vi lever. Dette er for Paulus ekstatisk korporligt og objektivt interpersonel real og på eksperimental basis for ham. Det er ikke en gnostisk esoterisk vej, altså en åndsudvikling/bevidsthedsudvikling alene, det er det konkrete legeme, krop og bevidsthed i et, der er tale om, hvorfor det foregår i et terapeutisk fællesskab, urmenighedernes omsorgsfulde fællesskab.

Den gnostiske esoteriske vej er at Hans tænker på at gå i seng med Grethe og fantaserer herom dag ud og dag ind som noget vidunderligt (dette er den syge vej ind til Rubæks den guddommelige åndelige virkeligheds verden), hvorimod den vej Paulus forlanger, er den korporlige og objektive vej, hvor Hans skal kroppe med Grethe og virkelig gå i seng med Grethe (et billede der endda bruges i NT som en stor hemmelighed). Lige så konkret og objektiv opfatter han vores Kristusparticipation. Jesu Kristi død skal blive synligt i vores liv som også opstandelseslegemet Kristus skal det (Paulus kan se på folk om de er døbt eller ikke døbt, om de stadig hænger med hovedet eller om Kristus er begyndt at vinde skikkelse i dem, og han omdøber dem hvis det er galt fat). Forandringerne og forvandlingerne forlanger Paulus skal kunne ses objektivt konkret af andre og det skal kunne mærkes og bemærkes af os selv som håndgribelige korporlige ekstatiske legemelige bevidsthedsmæssige forandringer. Neurobiologerne opfatter Paulus som en moderne avanceret Shaman på grund af at Paulus overalt taler om ekstatiske legemlige korporlige konkrete, objektive interpersonlige forandringer. Også Jung påpegede det samme i forbindelse med Personaen og Skyggen og Selvet. At Gud er heri at finde, er den stærke ateisme urkristendommen kan præstere omkring inkarnationstankerne som legemliggørelsens virkelighed. En fantastisk måde kristendommen får tingene vendt på. At vi kun lærer det ubevidste at kende igennem legemlige transformationer og forvandlinger. Krop og autentisk bevidsthed ændrer sig sammen og det er kun illusioner der intet udvirker som Luther også påpeger det ud fra netop Paulus.

Når alt dette her er sagt så er Paulus manden der siger at alt dette her Kristusmystik skal foregå på en forstandig måde og at vi ikke skal give udtryk for mere end vi er. Dette er et terapeutisk samfund der arbejder med menneskets biologi psykologi og intellektualitet/spiritualitet/bevidsthed (altså hjernen) på høj høj naturvidenskabelig niveau i forbindelse med menneskets muligheder for helbredelse og forvandling. Næsten ingen steder formår man noget lignende i dag. Det fantastiske er det terapeutiske social ansvarlige fællesskab det foregår i forbindelse med. Der er virkelig noget for en moderne Kirke at leve op til. Dette helbredende og sociale ansvarlige aspekt er igen et eksempel på hvordan det er Paulus der har fat i den sande Jesus. Jo mere man lær Paulus at kende, og urmenighedernes praksis og leben/halløjsa, jo smukkere og mere karakterfast og stærkt et billede dukker der op af Jesus Kristus. Det uvirkelige lidt tranceagtige doketiske Jesus billede fra evangelierne, som har skadet kristendommen så meget, findes ikke hos Paulus. At Gud kommer til os i et rask og snarrådig socialt ansvarlig menneske Jesus af Nazareth, hvis projekt mislykkes (ingen nævneværdig offentlig bevågenhed) og som stødes ud og forbandes af verden, pælfæstet på en losseplads (uden offentlig bevågenhed), og ikke kommer til os i et guddommeligt menneske gør en verden til forskel på hvad det er kristendommen hævder og på hvilket punkt de sprænger det metafysiske verdensbillede radikalt. Her i dette det nederste og mindste, og det social ringste og mest menneskelige og ydmyge ynkelige svage, i verdens øjne, grækernes og jødernes, vil Paulus ha placeret Gud.

Et fantastisk sted at placere Gud i sit liv, et fantastisk sted at have al sin libido investeret (nul overtro) og man bliver Marx og Freud orienteret af dette. Nøjagtig det samme har de moderne filosoffer her i Europa opdaget. Ingen Mono Gud mere med en million milliard mennesker centreret om denne big other illusion. Denne Gud, og Gudsforestilling er væk, i og med inkarnationen og opstandelsesbegivenheden Kristus. Aldrig mere kan mennesket projicere Gud ud eller hænge Gud op mere, eller ophøje Gud mere. Gud er et andet sted, nemlig i Kristusbegivenheden.

Selv for et moderne menneske er dette chokerende. Det er det mest chokerende jeg har mødt på min vej igennem livet. Det ændrer alt, Marx og Freud bliver levende og får ny aktualitet, den biologiske og medicinske videnskab ændrer sig og får benhård konkret relevans i ens liv og ens syn på sygdom vendes der fuldstændig op og ned på. Et kristent menneske kan ikke vente på lægens sprøjte, drops, medicin, kniv eller kur, da vi i Kristus har alle tænkelige muligheder for sundhedsfremmende forandringer individuelt såvel som i fællesskabet med hinanden, der langt overgår medicineren og psykiateren der ligner en mand fra middelalderen i sine metoder. Vigtigt er det at vi beholder de medicinske videnskaber, for kun hvis disse eksisterer, kan man bevise at mine påstande har noget på sig. I ca 80 % af alle de sygdomme vi bøvler rundt med, som netop skyldes at vi ikke forstår at leve vores liv. Der findes medfødte sygdomme og genetisk disponerede sygdomme som kræver den medicinske videnskabs indgreb og der findes pådragede sygdomme og ulykker gennem miljøet (forgiftning/forurening og ulykker). Men ihvertfald 60 % af alle de sygdomme der koster enormt på vores sundhedsbudget, er folk selv ansvarlige for at lide under. Men arbejdsmarkedet skal ta hensyn til både Freud og Marx hvis vi skal løse disse problemer, for folk tør ikke gør oprør imod det der skader deres helbred, folk tør ikke vise sundhed.

Nietzsches (rask syg) kategorier skal overføres på alt, skal bruges frem for økonomiske normer for ondt og godt (rigtig og forkert). De normer og den etik vi opererer med i praksis er vanvittig og det er politikernes menneskesyns skyld og deres uvidenhed og så dette at de er i lommen på økonomisk tænkning som er normsættende for alt i vore dage, ingen menneskelig værdighed er tilbage, ingen social ansvarlighed og parathed til at opgive et sygt liv i luksus til skade for de fattige og til skade for en selv når alt kommer til alt, selv om dog alle undersøgelser viser at de økonomisk priviligerende klarer sig også sundhedsmæssigt langt bedre end resten af befolkningen.

Mennesket må med Paulus (altså i Kristi navn); Marx og Freud hamre i bordet hos socialdemokratiet. Teologerne må på overbevisende fremragende måde kunne redegøre for, nøje ud fra NT at man ikke kan tilhøre venstre og konservative og DF (dumme folk/demente folk) og så stadig tro at man ud fra Paulus og NT er i nærheden af at være kristen. Jeg skal gøre mit til at fortælle om den sociale politiske apokalyptiske dimension der findes hos Paulus. Så kan de borgerlige og højre orienterede fortsætte med at have kristendommen som idealisme, nøjagtig den idealisme som Jesus Kristus og Paulus gjorde op med på enhver måde. To regimente læren er en syg historie og en falsk historie og det skyldes i vor moderne tid tidehverv og ikke Luther så meget. De borgerliges kristendom er svag og falsk, det er ren idealisme og falsk Gudstro.

Du har ganske ret, fugle ''tænker'' ikke, som vi mennesker gør. Ligesom så mange andre dyr lever de i nuet og tankevirksomhed er tid, den er erindringens reaktion formuleret i ord og billeder.

Men selvom fugle ikke tænker, som vi mennesker gør, i ord og begreber, så har de erindring.

Hvis du nu havde ulejliget dig med at se ''surikaternes liv'', som jeg foreslog, ville du have opdaget, at de har et højt udviklet socialt liv selvom de ikke tænker i menneskelig forstand. Genetisk er ungerne helt indrettet på at være surikater og de lærer hurtigt at gebærde sig i surikatmiljøet ved at iagttage og lære af de voksne surikater.

Selvfølgelig indvirker klipningen og fortælleren på éns opfattelse når man ser en serie i tv, men ikke desto mindre udfolder deres liv sig i et kompliceret socialt rum ligesom de alle har helt individuelle karaktertræk. De er med andre ord hver især små unikke personligheder. Og det uden hverken at kunne læse eller skrive.

De synes imidlertid at have en højt udviklet jeg-bevidsthed selvom de ikke gør sig det klart.

Det er svært umiddelbart at vide om solsorten synes, at Treram er en ''flink'' mand, når den hakker i hans æbler. Jeg mindes historien om hunden og katten, som man giver mad. ''Du er Gud'', tænker hunden, ''jeg er Gud'', tænker katten når man fodrer den. De har forskellig natur, så måske solsorten synes, at det er helt passende, at Treram bringer den mad.

Men der er ingen tvivl om at solsorten opfatter Trerams have som sin egen. Det er noget rent iboende, noget territorialt.

I virkeligheden er det interessant hvordan dyr kan have et kompliceret socialt liv uden at tænke en tanke. Det antyder muligheden for en intelligent samværsform, der ikke er belemret med fortidens begrænsende indflydelse i form af såkaldt viden og tankevirksomhed.

tankevirksomhed er tid, den er erindringens reaktion formuleret i ord og billeder.


Nej og atter nej,,,

men du fortsætter med at påstå nøjagtig det samme igen og igen.

Dette er ikke tankevirksomhed, det du nævner. Og skulle det være det, da må det være det der foregår på et plejehjem når man lever time efter time i ensomhed og reflektion, fordi man ikke er med i noget mere, ikke mere deltager i noget liv der kunne udfordre til tankevirksomhed.

Erindring er erindring.

Og skulle du blive udfordret med den opgave at du skulle skrive din selvbiografi, da ville du blive tvunget til lidt tankevirksomhed, pga opgaven. At løse denne opgave stiller krav til din tankevirksomhed.

At finde ud af hvad Paulus mener, kræver tankevirksomhed og studier og masse af learning.

At møde et stykke musik som en anden person har komponeret og indspillet og synger til, dette er et udtryk for kreativ tankevirksomhed som du modtager og som gerne skulle skubbe lidt til dig og inspirere dig til yderligere tankevirksomhed. Måske du selv bliver musiker derved, men din reaktion på dette stykke musik er tankevirksomhed. Og sådan kunne jeg blive ved og ved med at fortælle om hvordan vi udfordres fordi vi lever i kultursfæren og noosfæren, hvor verden 3 konstant udfordrer os til tankevirksomhed. Verden 3, er fra Popper de 3 verdner, og Habermas refererer indimellem dertil.

Vha sproget, er det sådan at en million millard hjerner arbejder sammen, og med medie og kommunikationssamfundet og især internettet dette virker mere effektiv end nogensinde før. Og det er nu sådan at 10 hjerner i udveksling tænker bedre end 1 hjerne. Og da du refererer til tænkning som alene den ensommes reflektion over sit liv, så er du ude i østens religiøse metode, hvor man mediterer på sig selv og ender med at gå til grunde i sig selv. Dette er ikke metoden i vesten, man tror i vesten ikke på denne vej til selverkendelse, for i vesten mener man at man lærer af hinanden, hvilket man kun kan ved at bruge sproget, altså kommunikere med hinanden, og dermed bliver udfordret til at tænke og forstå. Derudover forholder man sig til videnskaberne og er hele tiden i rapport med dem.

Tankevirksomhed er for eksempel at få smidt et manual om hvordan noget teknik virker i hovedet. Det er at løse opgaven med selvangivelsen. Det er at gennemføre en uddannelse eller løser opgaver på jobbet.

Tankevirksomhed er et stykke arbejde som alt andet. Og erindringsreflektionerne kan kun være en forsvindende del af den tankevirksomhed som mennesket konstant hver dag tvinges til at gøre og udføre.

Man har netop fundet ud af i dag at de ældre ikke må sætte sig ned og synke sammen i deres erindringer, men at de skal udfordre hjernen med opgaver der kræver tankevirksomhed.

At tænke er at udføre et stykke arbejde i forbindelse med en opgave løsning. Og de fleste opgaver mennesker får at løse påtvinges dem udefra.

Så din ide om hvad tanker er, kunne komme fra en mand ved navn Krishnamurti, der for mig at se led af præfrontal demens. En mand der virkede til at simre rundt i sit eget sind, hvor der kun er erindringer og reflektioner tilbage, det der også dominerer de ældre der er ved at kede sig ihjel på plejehjemmet fordi de er stået af i forhold til at participere i samfundslivet. Når ens liv er blevet så kedeligt at der kun er erindringerne tilbage da går det hurtigt tilbage med præfrontal cortex, pandevirksomheden og demens lurer lige om hjørnet.

Kierkegaard var klar over problemet og han kaldte det reflektionssyge. Men at dette skulle dække hvad tænkning er og hvad det er at være et sprogbrugende væsen, har jeg dog aldrig stødt på før.


kort og godt så er tankevirksomhed ikke en passivitet som du beskriver det konstant, men en aktivitet og hårdt arbejde, eller i det mindste et stykke arbejde.

mange kærlige hilsner HansKrist.

Korrekt HansKrist.

Det er jo det, jeg har skrevet hele tiden. Tid er tankevirksomhed, det er fortiden som bevæger sig som tanke gennem nuet ind i fremtiden.

Fortiden er erindringen og fremtiden er tanken om det, der kommer. Fortiden eksisterer kun som erindring, den har været men er ikke længere og fremtiden bliver kun til virkelighed når den bliver til nutid.

Det nuværende er i al evighed det eneste der eksisterer.

Hvis vi lever i tid, så ender vi som du beskriver, på et plejehjem ude af stand til at forholde os til nutiden fordi hele vores liv kun er tilstede som erindring af fortiden eller forventning om fremtiden.

Jeg mener ikke, at tanken skal udslettes. Jeg mener, at den skal forstås.

Hvis man, med alle sanser åbne, forholder sig til det nuværende, vil man se, at tanken er fortidens bevægelse der, som forventning og drøm, bevæger sig ind i fremtiden eller erindrer fortiden.

Man skal ikke udslette det. Blot se, at sådan er det.

Så skelner man og tanken bliver klar og skarp og følelsen ligeså. De hører op med at vikle sig ind i hinanden og så kan man bruge tanken forstandigt.

Der, midt i den eksistentielle virkelighed er der kun en eneste forskel mellem ingenting og alting og det er følelsen.

Tankens stilhed er ikke intethed. Den er en brusende strøm uden ord og mål, kaldet lidenskab.

Lidenskab er kærlighed og livets inderste kilde, ordene fører den kun på afveje. Ladt alene finder den sit eget udtryk.

Hej Hanskristus.

"Man har netop idag fundet ud af, at de ældre ikke må sætte sig ne og synke sammen i deres erindringer, men skal udfordre hjerne med opgaver der kræver tankevirksomhed."

Jeg mener dette er en meget gammel "opfindelse" du her har fundet frem og ikke lige fra "idag", de fleste ved vist at man netop skal være kreativ, selvom man er blevet pensionist, for ikke at falde sammen og tilbage i bare erindringer.
Jeg har en søn med et godt ingeniør job, der ikke er bange for at spørge om min mening i forskellige ting han beskæftiger sig med i sit job og som jeg tidligere beskæftigede mig med, det er da rart at stadig at blive spurgt til råds og så kunne give gode råd.

Hvad angår fuglene så tror jeg nu også, at de er i stand til at tænke, især dette med at "min" solsort hakker i æblerne hver gang jeg ser på den, som om den vil fortælle mig" det her smager sku godt, bare kom med mer".
Men som sagt jeg har det bare fra mig selv, solsorten har ikke fortalt mig det med egne ord.