Når klokken nærmer sig fem om aftenen, er det ved at være tid til at overveje hvad der skal serveres til aftensmad. Min kone spørger pænt, om der er nogle der har lyst til at hjælpe hende, og min datter på 8 år svarer som regel altid " Ok mor" mens mine 2 drenge på 5 år, der sidder fordybet i et playstion 2 spil, ikke engang reflekterer over mors venlige forespørgsel.
Jeg gentager venligt mors spørgsmål overfor drengene, men får som regel svaret " Far, vi er lige midt i en vigtig bane"! Jeg spørger dem, om det ikke er vigtigere at få noget at spise, end at spille playstation, hvortil svaret lyder " Nej, for nu hjælper Anna (min datter) jo mor, så hvorfor skal vi hjælpe til?"
Herefter opgiver jeg som regel den videre dialog, da jeg af erfaring ved det ikke bringer noget konstruktivt med sig. Det samme gør sig gældende når der skal ryddes op. Så er det altid min datter der melder sig, medens drengene fylder luften med forklaringer og undskyldninger for ikke at rydde op.
Nu ved jeg ikke hvor mange af jer der har børn, men nogle gange føler jeg afmagt. Jeg har forsøgt at argumentere; at være venlig og uvenlig. Jeg har forsøgt med trusler og bestikkelse, men lige meget hjælper det. Jeg kan ikke få mine drenge til at rydde op eller hjælpe til med at lave mad.
Nogle gange føler jeg at jeg er en dårlig far, fordi jeg ikke kan få mine drenge til at høre efter. Er der nogle der har nogle bud på hvad jeg skal gøre? Er der noget jeg gør forkert?
Re: Gør' rent - det ' da farligt! - 02/09/200806:33
Hej Peter:o)
Nu er jeg ikke selv far, men da jeg håber på at den velsignelse ikke ligger for langt ude i tiden, tænker jeg da tit over hvordan jeg skal være som far..
Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, men en mulighed er vel at lade dem mærke konsekvenser af deres handlinger (og her tænker jeg ikke på fysisk afstraffelse).. Eventuelt ikke lade dem spille på playstation, før de har hjulpet deres moder og lignende..
Nu kan man selvfølgelig også sige, at 2 år måske er tidligt nok til at lade et barn begynde reflektere over konsekvenser af ens handlinger, men din anden søn er vel ved at være i den alder, hvor man kan begynde det?
Jeg skal endnu engang erklære min uvidenhed på området, men jeg har da oplevet at børn i den alder nogle gange er mere rationelle end børn i en ældre alder:o)..
Re: Gør' rent - det ' da farligt! - 02/09/200807:31
Kære Borad
Jeg er glad for at du ikke billiger vold. Jeg er også selv pacifist og bryder mig heller ikke om vold. Jeg har prøvet at fjerne playstationen, med det resultat at den ene smed en tilfældig nærliggende træsko i hovedet på mig samtidig med ordlyden " Dumme far" hvorefter de begge forsvandt. Herefter ville de hverken spise eller tale med mig. Selv dagen efter ville de end ikke være i stue med mig.
Jeg aftalte så med dem, at de kun fik playstationen tilbage hvis de ryddede op, hvilket de dog så gjorde. Men desværre har de en temmelig kort hukommelse, så når situationen gentager sig, så kan man begynde forfra med skrig, skrål og ballade...
Der burde jeg måske være hård og konsekvent, men nogle gange magter jeg det ikke, så der lader jeg dem være for husfredens skyld.
Re: Gør' rent - det ' da farligt! - 07/09/200811:38
Hej Arentzen!
Gu' er det da farligt at gøre rent, vaske op og tilberede varm mad. De få gange jeg har haft hænderne dybt begravet i sådanne mystiske aktiviteter er jeg ofte kommet til skade, både fysisk og psykisk. I erkendelse af, at jeg ikke fra naturens hånd er skabt til sådanne huslige sysler anskaffede jeg mig i første omgang en hustru, idet jeg bildte mig ind, at det lige måtte være noget for hende.
Til min overraskelse viste det sig, at den kære hustru var lige så lidt interesseret i sådanne huslige sysler som jeg var, hvilket afstedkom en hel del diskussioner som jeg gerne ville have været foruden. Min konklusion var derfor, at det måtte være den kvinde jeg havde indgået kontrakt med der var skruet helt forkert sammen. Men da de næstfølgende to hustruer til min store fortvivlelse også udviste de selv samme træk med afsky for madlavning, rengøring, opvask og indkøb af fornødenheder, så jeg mig tvunget til enten at forblive mandig mand, eller revidere min opfattelse omkring naturlige kønsstrategier og kønsroller, anskaffe mig et værtindeforklæde og melde mig på et husholdningskursus.
Efter at have overvejet sagen en del valgte jeg at blive en slags professionel autonom barnløs "ungkarl". Kvinder som end ikke formåede at leve op til den kønsrolle som naturen havde indprogrammeret i hende, men i stedet havde hovedet fuldt af ligeretsideologi, feminisme, seksuel frigørelse og andet ævl, kunne jeg ganske enkelt ikke have tillid til ville kunne løfte opgaven med at opdrage fællesbørn på fornuftig og forsvarlig vis. Hvem ønsker at være far til identitetsforvirrede misfostre af ubestemmeligt køn?
Nu har jeg ingen skænderier omkring madlavning, opvask, indkøb, rengøring eller børneopdragelse. Det er muligt, at jeg her i Andalusien ikke får så meget sex som jeg kunne ønske, men da behovet heldigvis er blevet mindre med årene klarer jeg mig med det lidt jeg kan få, og i øvrigt er løsningen på problemet jo altid lige ved hånden.
Jeg spiser som regel ude på en af restauranterne her på strandpromenaden og klimaet gør, at man kan indtage sine måltider udendørs praktisk taget hele året.
En lille fiks senorita som jeg har entreret med, tager sig af rengøringen et par gange om måneden. Jeg overvejer at ansætte en mandlig butler fra et u-land, for på den måde også at bidrage til at afhjælpe nøden og elendigheden i verden samtidig med, at min egen økonomi ikke bliver overbelastet.
Når jeg så sidder ved mit stambord ved vandkanten og ser hvordan folkelivet udfolder sig blandt de fastboende udlændinge fra Nordeuropa, priser jeg mig lykkelig over, ikke at være tvunget til at leve sammen med noget der måske engang var en smuk kvinde. Nu ligner disse væsener mest af alt havtasker eller skrubber og anvender en tone over for deres sagtmodige skaffedyr, der kunne gøre en kommander-sergeant misundelig.
De lokale middelhavsmennesker har endnu ikke fået fyldt hovederne helt op med ligeretsideologi og andet feminismefims. Andalusiske kvinder er selvbevidste feminine væsener der klæder sig udfordrende, udstråler glød og sex på en helt naturlig og charmerende måde. Og mændene er stolte mænd af ære, der behandler kvinderne med respekt, men også stiller krav om, at de udfylder den naturlige kvinderolle som hjemmets opretholder, mor og primære børneopdrager.
Men også her går det den forkerte vej, især efter at Socialisterne overtog regeringsmagten ved valget et par dage efter den jihadiske terrorbombning af Madrid. Spanierne er nok blevet mere plydrede og det traditionelle familiemønster og kønsrollerne er under forandring, ikke mindst takket være presset fra EU der vil ensrette befolkningerne til den nye ligerets- og antidiskriminationsideologi.
Det er faktisk blevet forbudt i Spanien at revse børn og kvinder. Men det har nu aldrig været særligt udbredt blandt spaniolerne, der forguder deres børn og giver dem frihedsgrader som er ukendte nordpå. Især drengebørn selvfølgelig. Så det er mest de endnu mere traditionelle herboende muslimske mænd, der havner i spjældet for at have udøvet deres Koranfæstede rettigheder over for kvinder og børn.
En foretagsom Imam begik den fejl at skrive en bog med gode råd om, hvordan muslimske mænd kunne revse deres ulydige kvinder uden at efterlade mærker. Det fik Imamen et halvt år i spjældet for, men efter en måned forbarmede dommeren sig over han, hvorefter han slap ud igen mod at deltage i en foredragsrække om spansk familie- og strafferet leveret af en rødglødende feminist.
Jeg havde nu nok valgt at forblive i spjældet tiden ud frem for at skulle lægge øre til feministens prædikener om det nye ligestillings-evangelium. Må jeg så be' om Paulus' formaninger til kvinderne - det er da naturret man ka' forstå!
Men hvis det skulle blive alt for slemt her, kan jeg jo altid smutte over på den anden side af havet til Marokko, hvor den hvide mands lov endnu ikke gælder og hvor kvinderne stadig kender deres plads. ;)
Re: Gør' rent - det ' da farligt! - 07/09/200813:42
Fremragende Ipso Facto,, du spænder vidt
jeg tildeler dig årets Schopenhauer pris,
jeg kender kun Schopenhauer der kan skrive så levende og fængslende på en spydig, sarkastisk, pessimistisk, misantropisk, men også dybt humoristiske måde, ved et veldækket bord i sydens sol.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
PS: tak for dit lange historiske indlæg (Islams krig mod Amerika), jeg tror det var i går her på Trosfrihed, fremragende og igen meget fængslende og kanongodt skrevet.
Re: Gør' rent - det ' da farligt! - 07/09/200814:16
Kære Ipso facto
Tak for dit svar. Jeg undrer mig lidt over at du har haft 3 hustruer, der ingenlunde interesserede sig for huslige sysler. Kunne man ikke finde ud af hvor hinanden stod i sådanne spørgsmål, inden man blev gift?
Anyway, jeg er enig i, at børn ikke må opdrages til at være kønsløse misfostre, meeeen en minimum deltagelse i husholdningen for drenge synes jeg heller ikke der er noget i vejen for. Det er jo ikke alle drenge/mænd der sådan lige flytter til varmere himmelstøg, for at slippe for de mest basale huslige sysler.
Hvad ville der så blive af det danske samfund, hvis alle mænd gjorde som dig?
Jeg synes at kønsrollemønsteret er en vigtig diskussion, netop fordi som du nævner, at EU vil ensrette befolkningerne med ligerets og antidiskrimininations idelologi.
Her er en sang der ka' få rødstømper og ligesindede til at krumme tæer.
Re: Gør' rent - det ' da farligt! - 07/09/200818:53
Hej IF:o)
Må tilstå at du fik smilet frem på mine læber:o).. Det var endda et af dine bedre og mere fængende skriverier.. Ikke at det ikke plejer at være det, men de er lange, og så skal man altså skrive RIGTIG godt for at holde folks opmærksomhed.. Det her var RIGTIG godt.. Så kan man jo vælge at være mandschauvinist eller rødstrømpe, det ændrer jo ikke på det..
Nogle kvinder bør dog lære, at de ikke bliver mindre mænd af at være rigtige kvinder..
Re: Gør' rent - det ' da farligt! - 07/09/200819:07
Hej Arentzen!
Efter at være tildelt Schopenhauer-prisen af Kristus-Spøgelset for mine menneskekærlige reflektioner over det kønslige uvæsen, må du nok forvente et spydig, sarkastisk, pessimistisk, misantropisk svar på dine humoristiske spørgsmål. Man bør jo ikke skuffe godtfolks forventninger.
Det er nu engang således, at i forelskelsesfasen bliver manden både blind og dum. Det er vel den eneste metode naturen har kunnet frembringe for at få mænd til at hoppe på sirener og andre galajer. Den forelskede kvinde tænker derimod mere langsigtet pragmatisk og strategisk. Det er nu engang hendes natur. Hun drømmer om at ændre manden så han kommer til at svare til hendes idealbillede af en vatpik, tøffelhelt, en servicefunktion og skaffedyr, mens han drømmer om, at hun aldrig bliver anderledes. Og hun er faktisk helt perfekt i denne første fase, virkelig enhver mands hedeste drøm.
Hun er verdensmester i madlavning, opvask og rengøring. Den helt perfekte, lydhøre og enige samtalepartner om litteratur, politik og filosofi. En sådan perfekt sammensmeltning af ånd og materie er en præstation man må tage hatten af for.
Men for kvinden er denne perfekte symbiose blot et slags erotisk forspil inden fælden klapper i og han er spundet hjælpeløst ind i hendes garn. Hendes strategi synes beslægtet med visse edderkoppearter, der napper hovedet af den handlige partner så snart hunnen har sit på det tørre og befrugtningen er sket. I edderkoppeverdenen er det hunnens større fysiske størrelse som muliggør, at hun kan suge marven ud af ham, mens det hos os er kvindens psykologi, kønsstrategi og illusoriske ydre attributer, der muliggør kunststykket.
Så manden opdager ingenting mens han bliver spundet ind i hendes net, for nu at besvare dit spørgsmål om, hvorfor jeg ikke opdagede, at de huslige talenter manglede hos hyænerne.
Nu er jeg ikke så prætentiøs, at jeg vil holde mit eget eksempel op som et til almindelig efterfølgelse. Der er ikke tale om et kantiansk kategorisk imperativ, en maxime som bør gøres til en almen lov, men blot om min private vilje til ikke at skulle finde sig i noget, ingen mand bør finde sig i.
En eksklusiv Madame, der havde studeret anatomi, som jeg engang ydede professionel rådgivning for at skabe mere trivsel i hendes lille sado-masokistiske virksomhed, forklarede mig, at i hendes univers faldt mændene i een af to mulige kategorier: slaver og herskere. Hun kunne med usvigelig sikkerhed i en menneskevrimmel udpege og identificere hvilke mænd der var af slavenatur og hvem der var herskere. Af Madames åbenhjertige beretninger om sin lille nichevirksomhed fremgik det, at der findes mægtige mænd, som ligefrem ofrer store summer for helt frivilligt at blive spundet ind i en kvindes garn, mens hun ydmyger dem verbalt. Iført lak og læder pisker og manipulerer hun dem derefter til en himmelsk tilfredsstillelse. Hun betroede mig også en lille forretningshemmelighed. Mange af hendes klienter indtog store magtfulde stillinger i samfundet. De ankom i limosiner med privatchauffør, der pænt ventede mens chefen blev gennemhejlet og ydmyget af den driftige Madame. Og deres allerhedeste drøm var, at blive hængt op på et kors og forhånet på enhver tænkelig måde. Som hun sagde: Mit store massive trækors er den bedste investering jeg nogensinde har foretaget.
Jeg var så fræk at spørge Madame om, hvordan hun som enlig selvforsørgende kvinde fik det huslige arbejde fra hånden. Hun smilede og forklarede mig, at hun havde en mandlig husslave ansat til den slags gøremål. Jeg var så dum og naiv at spørge Madame, hvor meget hun betalte slaven. Da lo hun så hjerteligt at alle lænker brast, som det hedder i hyldesten af vort MODERSmål. Det var selvfølgelig slaven der betalte for at få lov til at gøre alt skinnende blankt og pletfrit. Denne husslave var iført værtindeforklæde og små trusser mens han vimsede rundt, og hvis den strenge Madame fandt blot det mindste støvfnug så vankede der pisk.
Det er vel klart, at sådanne og andre personlige erfaringer, også med de såkaldte hustruer var medvirkende til, at gøre mig til inkarneret ungkarl med tilbagevirkende kraft så at sige. Schopenhauer fablede om frigørelse fra viljen, mens jeg realiserede min egen vilje. Han forblev inkarneret ungkarl og kvindehader, mens kvinders list og færdigheder altid har affødt min dybe beundring og en fascination iblandet skræk.
Tak for videoen med lidt hyggelig mandschauvinisme som næppe får ægte feminister til at krumme tæer, men blot til at trække på smilebåndet i erkendelse af, at slaven og pjokket også skal have lidt afløb for aggressionerne hvis han ellers skal kunne fungere som skaffedyr i mange år fremover uden at bryde sammen eller ud.
Det onde dyr i åbenbaringen er selvfølgelig EU der for alvor har sat kvinderne griller i hovedet med snakken om at elske muslimer og ligeret mig her og der. I foregangslandet Sverige er det i dag således, at samtlige politiske partier repræsenteret i det nationale parlament alle bekender sig til feminismen som del af deres politiske program. Så tror da Fanden at det svenske samfund er i total opløsning, mens muslimerne slikker sig om munden og gør sig parate til at tage over efter at have dhimmiseret de feje og gule svenske slapsvanse, som ikke nåede at flygte herned i tide.
Men her har feministerne og deres mandlige tøffelhelte for een gang skyld forregnet sig. Når muslimerne kommer til magten så er det atter hjem til kødgryderne hvor de holdes gravide og barfodede. Hvis ikke jeg var så menneskekærlig som jeg er, er det lige før jeg ville ønske, at muslimerne snart fik sat skik på kvinderne, når nu vore egne domesticerede tøffelhelte og skaffedyr helt har opgivet ævret.
Jeg nyder livet hver dag i fulde drag. Her er strålende sol, blåt hav, palmer og uendelig stor frihed så man bliver helt oceanisk hovedet derved. Og eksotiske kvinder der slår smut med øjnene og frækt vrikker med røven, selv om jeg nu mere er til de kulinariske glæder efter at brændt fingerne et par gange. Vin, kvinder og sang er i orden, blot man nøjes med kun at synge om det svage stærke køn. Hvad mere kan en sand epikurer ønske sig i denne verden?
Hilsen
Ipso Facto
------- "De fremmede de tænkte at volde hende sorg, de bød hende trældom i hendes egen borg, men just, som de mente, hun var i bånd og bast, da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast. da lo hun så hjerteligt, at alle lænker brast." - Vort modersmål er dejligt, Edv. Lembke, 1859.
