Irritation - Indsigt - Forståelse

Om det er det rette forum, jeg har valgt til denne tråd, kan nok diskuteres, men dette forum har ikke været brugt siden 2014, så jeg generer vis ingen

Idéen er en tråd, hvor det, at vi irriterer hinanden, både kan udtrykkes her - i stedet for at forplumre andre trådes emner - men hvor det måske også - udover gensidig tilsvining - kunne føre til indsigt i, hvad der ligger bag irriterende adfærd hos debatdeltagere.

Håbet kunne jo være, at bedre indsigt kan føre til større gensidig forståelse - og dermed at det destruktive kan vendes til noget mere konstruktivt.

At blive irriteret er jo alment menneskeligt, og den umiddelbare reaktion er jo "at give igen" á la: "Dumme svin! Det kan du selv være!".

Men en anden reaktion kunne jo være at stille spørgsmålet: Hvorfor er vedkommende "et dumt svin"? - og så kommer jo måske det spændende: Hvad dette udvikler sig til

Så nu er der sådan en tråd - for hvem, der måtte have lyst at bruge den

M.v.h. Arne

Dumme svin skal ignoreres eller elskes, og tråden bør efter min mening oprettes i forummet Papirkurven, hvis du har behov for: "at give igen" á la: "Dumme svin! Det kan du selv være!" - med mindre du opfatter det som en sygdom at blive irriteret og give igen ... Jeg opfatter det som manglende selvkontrol og kærlighed.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Du skrev jo selv i Poetisk fryd: #26019 - 03/09/2018 01:28:

Citat:

Måske du kan flytte vores dialog over i en ny tråd, hvis du ønsker vi skal fortsætte.

Jeg har så efterkommet dit ønske ved at oprette en sådan tråd - også fordi jeg selv synes, det kunne være en god idé.

Når jeg så gør det, vil du kassere idéen ved at smide den i Papirkurven - som vel egentlig er forbeholdt Admin

Jeg synes ikke, du er nem at "gøre tilpas"

M.v.h. Arne

Arne:
Mit forslag gik på vores dialog. Vi tilsvinede jo ikke hinanden.

Jeg tænkte, at det vi 2 havde skrevet kunne flyttes til en ny tråd – altså helt blev fjernet fra forummet Mellemrummet -

hvis du ønskede, vi fortsatte dialogen ... ellers er jeg ude.

Arne:
Ideen er usympatisk – som jeg skrev i Mellemrummet #26011 - 02/09/2018 22:38 - men jeg ønsker ikke at kassere den, og kan jo heller ikke bestemme, men under forummet Papirkurven står der:

Smædeskriverier og skænderier henvises til dette forum! … og det er hvad jeg forestiller mig din tråd – "dumme svin" - vil udvikle sig til hvis den benyttes - for er man irriteret og kalder andre dumme svin ect. er det jo ved kasse 1 og ikke først i kasse 2 der kvitteres,

Arne:
Du skal ikke gøre mig tilpas … og da slet ikke når du taler om forståelse og indsigt er væsentligt for dig.

Din tråd her er ikke en fortsættelse af vores dialog, men det forslag du fremkom med #26001 - 01/09/2018 11:10 i Mellemrummet.

¨¨¨¨

'Om det er det rette forum, jeg har valgt til denne tråd, kan nok diskuteres ...'

Naturligvis er det ikke det rette forum, denne tråd hører hjemme i diverse.

Som sædvanligt med dine tråde er det ikke til at se, hvad der er til debat men 'kender' man dig, ved man også at debat er det sidste, du er ude efter ...

Du vil udbrede dig om dig selv ...

Du vil respekteres, men gider ikke gøre dig nogen ulejlighed for at fortjene det ...

Du vil stryges med hårene og roses ...

Du vil underholdes ...

Apiqoros

Hej Tikka.

Du skriver:

Citat:

Mit forslag gik på vores dialog. Vi tilsvinede jo ikke hinanden.

Jeg tænkte, at det vi 2 havde skrevet kunne flyttes til en ny tråd – altså helt blev fjernet fra forummet Mellemrummet -

Mit svar:
Der "svines" jo en del her på Trosfrihed.dk, så idéen var at "samle svineriet" - og bearbejde det - men også at skabe et passende sted, hvor du og jeg kunne videreføre vores dialog.

At flytte indlæg til Papirkurven mener jeg ikke, andre end Admin har kompetence til og teknisk mulighed for.

Papirkurven ville vel så også udelukke, at dialogen "Dumme svin! Det kan du selv være!" kunne udvikle sig i retning af gensidig forståelse - som jo ikke er tænkt at skulle foregå i Papirkurven

Når du skriver:

Citat:

Din tråd her er ikke en fortsættelse af vores dialog, men det forslag du fremkom med #26001 - 01/09/2018 11:10 i Mellemrummet.

så er mit svar, at det er et forsøg på at imødekomme begge dele i én tråd, men er du ikke tilfreds hermed, så står det dig jo frit for selv at oprette en tråd, som det passer dig.

M.v.h. Arne

Som jeg skrev indledningsvis skulle det vel ikke være så væsentligt, hvilket forum denne tråd er placeret i, og jeg gav også en begrundelse for mit valg - men selvfølgelig - brok du dig bare - eller opret selv en tråd

Dine øvrige "dumme svin påstande" gider jeg ikke at forholde mig til.
Jeg bruger Trosfrihed.dk til at udvikle mine idéer og perspektiver.
Hvis dét irriterer dig, har du jo altid den mulighed at undlade et læse mine ord

En anden mulighed er jo at begynde at se nærmere på, hvorfor du bliver irriteret - og hvorfor du får lyst til at brokke dig over noget, som du ikke behøver at læse

Arne

'Om det er det rette forum, jeg har valgt til denne tråd, kan nok diskuteres ...'

Forum » Samfund » Seksualitet, sundhed og sygdom ...

'Dine øvrige "dumme svin påstande"' ...

Jeg taler aldrig ringeagtende om svin, de er intelligente dyr.

'... hvorfor du bliver irriteret ...'

― irriteret over hvad?

'... får lyst til at brokke dig ...'

Jeg brokker mig ikke; du gør jo, hvad du kan, for at påkalde dig opmærksomhed ― jeg fremlægger, hvad jeg bemærker ...

Apiqoros

Hej Apiqoros..

"Som sædvanligt med dine tråde er det ikke til at se, hvad der er til debat men 'kender' man dig, ved man også at debat er det sidste, du er ude efter …"

- Så sandt, så sandt; det har fra ende til anden ikke været andet end følsom overtro (med særlig henvisning til trosfriheden), og en evig fortælling om at man har følelser..;)

mvh
Simon

Apiqoros skriver bl.a.:

Citat:

― jeg fremlægger, hvad jeg bemærker ...

Hvorfor mon?

Arne

P.s.: Jeg synes det er godt at gi' lægprædikanten lidt opmærksomhed, den skal overtroiske mennesker ikke mangle, så finder de bare på skarnsstreger - siger historien alt om..;)

mvh
Simon

Det er interessant at se, synes jeg, at straks jeg opretter en tråd med overskriften: Irritation - Indsigt - Forståelse, så sværmer de to: Apiqoros og Simon, som "fluer omkring fadet".

Hvad mon det er, der tiltrækker dem?
Jeg gætter, at det er ordet: "Irritation", der lokker dem

Så er det valget af forum, der skal kritiseres, og de tre ord i overskriften kan de heller ikke tåle - uha nej, det er "usympatisk".

Hvad mon der foregår inde i deres hoveder, siden de bruger så megen energi på en tråd, der endnu ikke rigtig har fået et indhold?

Er de mon utilpas ved at jeg søger at sætte fokus på deres "hjemmebane": "Det muntre køkken"

I så fald er det vel den første indsigt i deres adfærd

Arne

Hvis du gerne vil elske alt og alle men, at dette for dig først kræver indsigt og forståelse - som din irritation forhindre - bør du vel hilse enhver velkommen her på "øretævernes holdeplads", da det jo er i mødet med medmennesket man lærer sig selv at kende.

Når man elsker, er der ingen barrier mellem én selv og medmennesket.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Når du skriver:

Citat:

Hvis du gerne vil elske alt og alle men, at dette for dig først kræver indsigt og forståelse - som din irritation forhindre - bør du vel hilse enhver velkommen her på "øretævernes holdeplads", da det jo er i mødet med medmennesket man lærer sig selv at kende.

Jo - dén logik er jo meget sjov, men den halter efter min mening.
Jeg kender ingen, der ikke kan blive irriteret over et medmenneske - er du sådan en? - men jeg har ikke så sjældent set, at når først man trænger ind bag det irriterende, så kan det ske, at irritationen bliver til medfølelse m.m.
Det kan du da godt kalde "at lære sig selv at kende", men det er da så sandelig også at lære den pågældende at kende.

Hvis jeg f.eks. lærte Apiqoros og Simon at kende og forstod, hvad det er, der driver dem til med stor energi at levere deres "verbale øretæver", så ville jeg nok få et helt andet syn på dem.
Men indtil nu har jeg ikke set andet, end at de begynder at "sprælle", over at jeg har oprettet denne tråd - og når jeg nu skriver det, bli'r de sikkert tavse - men når jeg skriver, at de bli'r tavse, så bli'r de det måske ikke alligevel

Og når du skriver de meget flotte og smukke ord - hvor du så har dem fra:

Citat:

Når man elsker, er der ingen barrier mellem én selv og medmennesket.

så ser jeg dem som resultatet at en proces, der bl.a. indeholder voksende indsigt og forståelse - ellers er det da ikke ægte kærlighed, men kun blind kærlighed - en illusion...
Idéen om kristendommens elskende Jesus er vel også netop, at han ser ned til "bunden af dit hjerte" - enten du så er Mother Teresa eller Hitler.

M.v.h. Arne

Man bestemmer selv i vores alder om man vil blive irriteret.

Jeg tror ikke, indsigt i og forståelse for et andet menneske kan fjerne ens irritation, da man jo spejler sig i mødet med medmennesket – altså – du ser kun, det du kender – kan genkende.

Årsagen til irritation kan udspringe af forskelligt, men den findes altid i én selv - og det kan man jo altid snakke med sig selv om, så man udgår det gå ud over én selv eller andre fremadrettet.

¨¨¨¨

Tikka - jeg kan nogenlunde følge din tankegang, men er dybt uenig.

Når jeg tænker tilbage på mit liv, er der kærlighedsforhold, hvor mangel på indsigt i den elskede - og i mig selv - gjorde ubodelig skade.
Det sørger jeg stadig over.

Når du skriver:

Citat:

Jeg tror ikke, indsigt i og forståelse for et andet menneske kan fjerne ens irritation, da man jo spejler sig i mødet med medmennesket – altså – du ser kun, det du kender – kan genkende.

så er mine erfaringer stik modsat af dette - både de for mange gange, hvor det gik galt - og nu, hvor jeg oplever, at det lykkes.

Jeg må give dig ret i, at der er ukendte områder, men man kan lære at kende dem - også når de ikke er en del af en selv.

Det er i hvert fald min erfaring - men jeg siger ikke at det er nemt - og jeg er jo kun 85 år, så der kan være meget mere at lære endnu

M.v.h. Arne

Jeg ska' da med glæde gi' et bidrag, selv om jeg nu i stedetfor dumt svin ville kalde dig en kerub..;)

Man ser skuespillet for sig:

„Åh, mine følelser! Tænk, at nogen ka’ finde på at gøre grin med min åndelige intuition, ja med hele den mystiske verden; jamen så sid da ikke bare dér og glo, Tikka, red mig dog, kald på kristus, Somo, lad os alle synge en frelsende salme i den mystiske herres hellige navn!”

Tja, man ka’ jo mene hvad man vil, men han har nu altid været en nuttegris. Hvor mange gange har vi gamle debattører ikke set denne dramaqueen skrige op og fægte med tastatur og kaffekop over kritik med tilhørende forklaringskrav, og gjorde nogen tilmed grin med den ”åndelige intuition” og det ”mystiske kristusunivers”, du store kineser! Længe efter fyldtes da Trosfrihed til randen med indignerede tråde om hvor pragtfuldt alt dog ville være. hvis bare alle dog ville logre lidt og kaste sig om på ryggen og la’ sig nulre på maven af hans kærlige universelle skaber, for hvad skulle al den kritik dog til for, ku’ vi da ikke respektere hinanden, alle sammen – ja selv Stalin ville sikkert være blevet from som et lam. Ak ja…
Man har aldrig kunne kalde det 1. klasses underholdning, nok mere en slags totalteater med kristusikonet som stykkets egentlige midtpunkt. For det meste sad man såmænd også med indtrykket af, at enten en Ron L. Hubbard eller en JV’er sad og trak i Pinocchio, noget trak i hvert fald i lægprædikanten, og det var ikke fornuften. Men underholdning er det jo, vel lidt i retning af ’Synnøve kæledægger 21.00 på TV-3’. Ja nu er hun her desværre ikke mere, men det er lidt samme fornemmelse jeg har af lægprædikanten. Denne kærlige rare mand der bare så gerne vil glæde hele verden ved at indvie dem i sit tummelumske symbolrige, det hverken Marx eller Engels når til sokkeholderne, og så er det bare så enkelt alt sammen: vi ska’ bare elske hinanden ihjel, alle sammen, hvad næppe nogen krig ku' gøre kunsten efter; nåh ja, der var jo selvfølgelig lige Jonestown, men pyt nu med det, det var jo alligevel ikke ægte kærlighed, som den lægprædikantens følsomme åndelige intuition dagligt er i kontakt med: ”Ræk ud, kære venner, smid jer om på ryggen og lad jer nulre på maven af kristusnissen!”, ville helt sikkert Mark Twain ha’ skrevet, med et smørret grin….

mvh
Simon

Hej Simon ...

P.s.: Jeg synes det er godt at gi' lægprædikanten lidt opmærksomhed, den skal overtroiske mennesker ikke mangle, så finder de bare på skarnsstreger - siger historien alt om..;)

Netop!

Det er mere end pudsigt! Dette er en beskrivelse af nogle af de billeder, der røg på nethinden ved puslings sidste tantrum ― jeg tror du kan se sammenfaldene ...

Vis Comica ― Aristofanes ― Komedien, satiren og karikaturen ...

Englebarnet skriger sin eksistentielle weltschmerz ud i universet: "Løgner", skriger han, "du lyver om mig" - "du vil ikke indrømme du lyver om mig" etc. etc. ―

Hysteriet når apex ― publikum må forstå at den løgn, der udspredes er de facto ærekrænkende ... begribe at du er en faktuel upålidelig person ― enhver der ikke deler dette synspunkt, er et usselt individ med en suspekt moral!

'Kend dig selv' filosofiens første bud ― vigtigt aksiom i komediernes morale ... (her udelader jeg en del, ― kanuttens allegorisering lader en del tilbage)

Mit umiddelbare svar på spørgsmålet:

Hvorfor mon?

... 42 ...

... billedet af 'Dirk Gently's Holistic Detective Agency' toner ud ―

Er valget af forummet nu så tilfældig ...? ― man merkt die absicht und ... ;)

Tak for et godt grin ... genkendelsens glæde er altid den største!

Apiqoros

Morn' Apiqoros..

Jah, siger jeg med kaffen på hæld! ;)

Ja, der er virkelig ikke meget at hente dér, men man ka' bruge kanutten til illustration af effekten ved gentagelsen, samme salme der gentages om og om igen, til fabel og virkelighed forveksles i akut forvirring.
Det er netop et skuespil i det tomme kirkerum, fra morgen til aften bedes samme bøn, at sandheden er subjektiv i en guddommelig objektiv verden..;)

Hvis ikke vi sku' more os over hinanden, drille, irritere og stille os kritisk an overfor så rørende en omgang selvtilfreds trosonani, præsenteret med så selvalvorlig hudløshed, ville vi ha' været scenetæppe. Men vi har aldrig set andet end disse hysteriske anfald, de blev hurtigt til en del af skuespillet, ingen længere tog alvorligt.

Selve opmærksomhedsbehovet kræver øjeblikkelig deltagelse, det er et spørgsmål om liv, at holde flammen tændt og for enhver pris.
Fornylig gik en kvinde fra JV rundt med en lille pige på omkring 7 år og stemte dørklokker. Jeg troede virkelig ikke mine egne blå! De bruger alle midler, selv børns livsglæde. Det vigtigste for dem er at dele det glade budskab, uanset omkostningerne - Jonestown indbefattet.
Når vi mister vore kære er vi skrøbelige som små babyer, hudløse, trænger til ro og uudtalte stemmer blandt tætteste venner. Har vi ikke dem, er vi midt i fortvivlelsen de letteste ofre for en industri der køber hjerteblod dyrt betalt: gud ordner det hele, osv.

En afstandstagen til komedien vil altid blive mødt med anklager om løgne, det personlige forveksles med det private. Det ligger i budskabet spist. Lægprædikanten har stemt dørklokker på Trosfrihed fra første linje, og det vil fortsætte til den sidste. Det er helt ok, kan ikke være anderledes, selv om det er ren ekshibitionisme.

Jeg mindes ingen oplevelse af en interesse for filosofien, det sir jeg skam alvorligt ment. Jeg har derimod set filosoffer brugt til fremme for det religiøse budskab, en blind tillid til troen på, at akkurat denne gud har styr på tingene og at man ikke skal blande sig i gudens sager. Altså ingen sandhedssøgen, dialektik, kritiske eftertanker. Vore aners kulturer og den reale virkelighed planter man såmænd gerne midt i nutiden og omvendt, dersom det altså er tanker om livets overordnede mening man finder et sted i forhistorien. Kant er yndet og velbrugt, men fortrinsvis udklip anbragt i egen scrapbook. Det samme gælder Heidegger, Hannah Arendt gider man ikke beskæftige sig med, hun betragtede sig trods udd. jo slet ikke som filosof - der bestemt også er en mærkværdig stillingsbetegnelse. Stakkels Platon er nærmest opbrugt men sjældent læst, han er hevet ud af sin samtid som mange andre, nærmest et misbrugt barn af sin tid. Aristoteles vil man ikke vide af, han er jo på det nærmeste "Darwinist", den skiderik, og så er han så frygtelig metodisk, fy i grisen! Nej, så er Kierkegaard trods læsevanskeligheder lettere anbringelig, særlig da man i forvejen selv gerne vil fremstå som kirkefader til de kærligste tanker - om sig selv, men egentlig sjovt, da mennesket qua sin samvittighed nok ikke bør ha' skarpere redskaber end blyanten i sin besiddelse. Mennesker er vældig gode til at skære i sig selv, så utilfredse med sig selv, men hvem kan fortænke dem i det, med al den guddommelige moral og skyld? Så filosofien som værktøj betragtet, er en anelse vanskelig at ha' med at gøre. Der er selvfølgelig de herligste ontologiske gudsbeviser og cirkelslutninger fra skolastikken, jeg tror nu nærmere det er dem, lægprædikanten har set sig glad i, altså lige bortset fra Einstein, som han jo ved og forstår som en storartet religiøs mand der fandt gud i højenergifysikken, og altså på det nærmeste har bragt orden i kaos. Ak ja, et gammelt skuespil, måske ikke lige det alvorligste eller mest interessante - kender du Oscar Wilde's The Importance of Being Earnest? Jeg tror vi er derhenne..;)

Herlige indslag fra dig igen, ha en god soldag!

mvh
Simon

Når jeg ser d'Herrer Simon og Apiqoros udfolde sig også i denne tråd, så giver det mig idéen at fokusere på glæden ved at drille

Vi er jo alle drillepinde, og i stedet for at have en pind at drille med, så ligger indlæg på debatsider jo ligefor som redskab.

Det starter jo allerede i barndommen - med risiko for at udarte til mobning - men mange af os "vokser fra det" - eller bruger det kun meget lidt - mens andre fortsat dyrker det mere eller mindre intenst.

Når jeg prøver at se ind i mig selv og tænker på min glæde ved at drille, så kan jeg ikke komme det nærmere end, at det er sjovt at se den drillede vride sig.
Hvis det ikke sker, så er der ikke rigtig nogen fornøjelse ved det.

Jeg gætter, at vi alle stort set har det nogenlunde sådan, og hvis det passer, må det jo være vigtigt, at den drillede vrider sig.
Gør han/hun ikke dét, så er der jo ingen glæde, og så er der vel kun to muligheder: 1. Drille mere intenst eller 2. Opgive
(Det havde jeg ikke tænkt på, inden jeg begyndte på dette indlæg)

Men hvorfor giver det glæde at drille?
Er det godmodig dril giver det jo begge parter glæde, og er det ondsindet dril, giver det kun drilleren glæde, mens den drillede bliver ked af det - eller måske vred.

Det vigtige er tydeligvis, at se den drillede vride sig.

Det rejser vel spørgsmålet: Hvordan forholder den drillede sig bedst overfor drilleren?
Skal man vride sig - "danse med" - til glæde for drilleren?
Eller skal man ignorere, hvorved drilleren mister sin glæde?

Det sidste er jo lidt trist for begge parter, men det første kan jo stimulere til at det hele "løber løbsk" - nok især hvis den drillede driller tilbage.

Så det, jeg spekulerer på nu, er, om drilleren kan få sin glæde også selv om den drillede ikke vrider sig?

Er der mon kloge hoveder, som kan hjælpe her?

Arne

Hej-hej hr. lægprædikant..;)

Nej, jeg mener virkelig du samtlige år blot har brugt Trosfrihed som en opslagstavle for trosbekendelser, men samtidig har misbrugt debattørers tid, idet du har foregivet en interesse for menneske-, natur og samfundsforhold, du dog kun deltog i, for at dreje snakke ind på dine følelser for religiøs mystik. Vi ku' finde hundredvis at den slags tråde - der viser noget om et moralsk kompas, der simpelthen sidder fast mod dit kristusikon.

Jeg ka' godt forstå folk kan blive trætte af hele tiden at høre om en mands følelser for samme vås. Ikke mindst forstår jeg Ole, der virkelig blev vred over dine afsporinger af tråde han brugte tid på at holde i en saglig tone.

mvh
Simon

Det handler ikke om religiøs mystik.
Det handler om, at vi mennesker ikke kan finde svaret på det simpleste af alle spørgsmål:
Hvordan kan det være, at verden eksisterer?
Det driller tydeligvis dig m.fl. rationalister - så I vrider jer - og er nødt til at bruge en masse kræfter på at drille tilbage

Arne

Hej Arne

"Det handler om, at vi mennesker ikke kan finde svaret på det simpleste af alle spørgsmål:
Hvordan kan det være, at verden eksisterer?"

Måske fordi spørgsmålet ikke er det simpleste af alle spørgsmål, som du mener, det er. Der er spørgsmål, vi som mennesker må anse som en gåde, vi ikke finder noget svar på. Lidt som spørgsmålene Hvad sker der med os efter døden?

Måske er menneskelivets eksistens her på jorden andet og mere værd end gåder, der er gåder? Johannes Sløk har skrevet bogen Hvad i alverden er verden?, hvor han filosoferer over dette spørgsmål. Jeg har ikke selv læst bogen, men hvis spørgsmålet er så vigtigt for dig, så kunne du måske begynde her ... bare som et forslag.

Mange hilsner
RoseMarie

Hej RoseMarie.
Jeg glæder mig over dit indlæg.
Min kommentar:
Jeg er fuldstændig enig med dig i dine ord:

Citat:

Måske er menneskelivets eksistens her på jorden andet og mere værd end gåder, der er gåder?

med den tilføjelse, at gåderne giver livets værdier nogle ekstra dimensioner - som for mig fører til begejstring - og ikke utilpashed over mangel på kontrol
M.v.h. Arne

P.s.

Så du også min tilføjelse og opfordring? ;))

Hej RoseMarie.
Jeg fik svaret dig, inden du ændrede dit indlæg, så her kommer endnu et svar:

Jeg vil ikke påstå, at det gådefulde - vi skal jo nok ikke kalde det "det mystiske" - er "så vigtigt for mig", som du skriver.
Jeg vil blot påstå, at det er for "fattigt" at ignorere det

For mig er det en inspiration - som det jo også var for Johannes Sløk:

Citat:

I hovedværket fra 1978, Humanismens tænker tolker Johannes Sløk Kierkegaards menneskeforståelse som "Mennesket er lidenskab", dvs. det er henvist til selv at søge en mening etableret i en uoverskuelig og usammenhængende og meningsstum verden. Lidenskabeligt, dvs. med grund i sin egen vilje til eksistens, må individet etablere en bærende kvalitet i tilværelsen der kun er at finde i selvansvarligheden, i at samtykke i den personlige skæbne.

Nå - nu fik jeg alligevel - egentlig ikke tilsigtet - brugt "drillepinden". Den drillede ved jo, hvor det er

M.v.h. Arne

Hej igen

Jeg elsker drillepinde, og jeg elsker at blive drillet, fordi det fordrer og fodrer selvironien og latteren. Når man har selvironien og latteren i behold med et glimt i øjet, gør man sig åben for både andre mennesker og sig selv i al sin simpelhed ... og at indsigt er en yderst bevægelig størrelse. Når du nu citerer en af Sløks ufatteligt mange tekster, så gå ud fra, at også han er et menneske i bevægelighed. Han beskæftigede sig ikke ikke til hudløshed med de samme spørgsmål, simple eller sammensatte. Jeg tror faktisk, at han år for år blev mere drilsk ... en rigtig drillepind og -nisse ;))

Hvad i alverden er verden?, udgivet i 1991, er et drlleri værd at gå ombord i, og her indleder han med:

1. Anledningen

Denne bog har en anledning, uden hvilken den aldrig var blevet skrevet. Jeg har derfor ikke så meget skrevet den af egen drift, som fordi jeg har følt mig nødet til det. Meget af det følgende har jeg været inde på tidligere, men her forsøger jeg at sætte det ind i en anden sammenhæng, og det er måske dumt af mig, for kyndige folk vil sikkert mene, at jeg forsvarer tabte bastioner, at jeg ikke er fulgt med tiden og ikke har sans for, hvad der rører sig i det teologisk-filosofiske åndsliv. Og det kan de have ganske ret i.
Men det er just anledningen. Rundt omkring i både filosofiske og teologiske kredse er man til min overraskelse igen begyndt at tænke i metafysiske baner. I flere tilfælde har jeg en fornemmelse af, at de pågældende er en smule foruroliget over det, eller ganske trygge, men de føler sig drevet i den retning. I andre kredse er man meget begejstret for at turde tale metafysik lige ud ad landevejen."

Det var indledningen til Anledningen, derefter fortsætter han i yderligere fire kapitler for til sidst at afslutte hele bogen med disse ord:

Det synes mig derimod ikke særligt indlysende, at man just på Jesu ord og gerninger skulle kunne rekonstruere sig frem til en kristen metafysik, der skulle forklare totaliteten, den ganske tilværelse, Gud og verden og mennesket og sproget og livet og samfundet. Et sådant metafysisk system ville i mine øjne være en destruktion af Jesu ord og gerninger, så hvis man med teologi mener skabelsesteologi, foretrækker jeg at begå teologisk selvmord, og i stedet for at gøre mig dybsindig over gudstanken vil jeg anbefale, at man holder ud i gudsfrygten, og i troen henholder sig til den Jesus, der er og forbliver modsigelsens tegn.
Hermed er jeg færdig med mit tema. Mennesker har en dyb tilbøjelighed for at tænke metafysisk, for hvad er det dog alt sammen for noget - verden og Gud og mennesket og den ganske tilværelse. Jeg er også dybt fascineret af de vældige genier, der har udtænkt geniale metafysiske systemer, folk som Platon, Thomas, Leibniz, Spinoza, Hegel og mange andre. Når mindre ånder forsøger det samme, bliver resultatet sjældent imponerende, men de er dog respektable. Men jeg tror ikke på muligheden af at udtænke et metafysisk system, der kan udsige den definitive sandhed. Jeg henholder mig til den række af geniale tænkere, der endte i uvidenhed og tavshed, de, der indså, at gåden er uløselig, og derfor gjorde holdt ved det mystiske.

Der er stadig mange af "de mindre ånder", som i tiden ser på sig selv og deres egne konstruerede metafysiske systemer, som en Sandhed, de kalder holistisk. Systemer som må indlæres efter lige netop deres bibler og helligskrifter. De udråber sig selv som vismænd, og hvis de ikke udråber sig selv, så er der i tusindvis af tilbedere, der gør det higende efter Åndelige Vejledere og træningssystemer.

Jeg siger ikke, at det her er din overbevisning, men jeg har før hørt betegnelsen det simpleste spørgsmål om det, ingen kan svare på. "Jo, bare kom, køb bogen eller de mange i dyre domme. Det er meget, meget simpelt, der skal bare læses i tusindvis af sider, så skal der trænes og trænes og dette meget diciplinært, og så VUPTI er man kommet på et helt andet niveau og går ind i et højere udviklingstrin på den helt rette vej til gud og guddommeligheden.

Jeg håber, du kan læse og se, hvad det er, jeg mener og opponerer imod. Spørgsmål om religion og "åndelighed", med eller uden ny- foran, kan dække over så meget, som i sidste ende alt for ofte drejer sig om penge og magt og flere penge ... og derfor langt fra andre mennesker og medmenneskeligheden.

Mange hilsner
RoseMarie

Hej RoseMarie.

I det meget, du citerer fra Johannes Sløk, hæfter jeg mig ved, hvad jeg opfatter som en slut-konklusion:

Citat:

Men jeg tror ikke på muligheden af at udtænke et metafysisk system, der kan udsige den definitive sandhed.

Det er jo meget i overensstemmelse med Jalal al-Din Rumi's ca. 800 år gamle digt:

Citat:

Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel.
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.

og så er den historie vel egentlig ikke - for mig - ret meget længere

Men nu du er i gang med Århus-teologen Johannes Sløk, så er der jo også K.E.Løgstrup og hans suveræne livsytringer:

Citat:

suveræne livsytringer, ifølge K.E. Løgstrup sådanne grundlæggende menneskelige ytringer som tillid, barmhjertighed og oprigtighed, der har en uforklarlig gennemslagskraft.

Jeg husker stadig en historie fra ham - i en eller anden bog - om et barn, der en vinterdag var ved at drukne i en vandgrav. En mand kommer forbi på cykel, ser barnet, springer ud i vandet - med fare for sit eget liv - og redder barnet.
Nogle spurgte ham, om det var af næstekærlighed, men han svarede: "Det var forbi barnet var ved at drukne."
Et smukt eksempel, synes jeg, på en suveræn livsytring

Hvad du skriver om dril handler jo om godmodig - ikke om ondsindet - dril, og der er det jo ligetil at være enig med dig.

Hvad du - og Sløk - skriver om "mindre ånder" - hele dette "gedemarked" - kan jeg kun bifalde, dog med den tilføjelse, at "gedemarkedet" vel skyldes en mennesket iboende længsel efter sandhed og tryghed i de helt store spørgsmål.
Som børn - hvis vi havde gode forældre - fik vi dette, men som voksne har vi tydeligvis alle svært ved manglen på sandhed og tryghed.
Nogle ignorerer så dette - andre ser det i øjnene - og finder en holdning til det - "køber en tro på markedet" eller erkender ufatteligheden

Dine afsluttende ord:

Citat:

Jeg håber, du kan læse og se, hvad det er, jeg mener og opponerer imod.

er jeg ikke sikker på, at jeg kan bekræfte.
Kunne du gøre det lidt mere klart, hvad det er, du mener?
Jeg gætter, at det er Sløk's "mindre ånder", du opponerer imod.
Har jeg ret?

M.v.h. Arne

Hr. lægprædikant..

Nej, det handler kun om dine følelser for en omgang religiøs mystik, for det er det eneste der har din interesse: mystik og dine ubærlige følelser derfor - nåja, så også lige at stemme dørklokker som en anden JV'er! Og det var dét vi alle blev så trætte af at se på, ja dvs. bortset fra få andre med samme agenda..;)

mvh
Simon

Hvad er dette udbrud fra Simon mon udtryk for?

Irritation over dialogen mellem RoseMarie og mig?
Ærgrelse over rationalismens utilstrækkelighed?
Andet?

Har nogen et bud?
Arne

Atter en pudsighed! ― Da starutten gav dacaponummer i mellemrummet, var min første tanke, om det var en reaktion på din invitation, til mig, om at den evt. uddybelse skulle foregå i mellemrummet ... ?

Apiqoros

Arne, jeg kan ikke komme det meget nærmere ...

Der er stadig mange af "de mindre ånder", som i tiden ser på sig selv og deres egne konstruerede metafysiske systemer, som en Sandhed, de kalder holistisk. Systemer som må indlæres efter lige netop deres bibler og helligskrifter. De udråber sig selv som vismænd, og hvis de ikke udråber sig selv, så er der i tusindvis af tilbedere, der gør det higende efter Åndelige Vejledere og træningssystemer.

Åndelig vejledning fyldt med træningssystemer og skemaer, som gi'r sig ud for at være spirituel&holistisk videnskab på et virkeligt højt niveau, er jo ikke andet end Kejserens nye klæder om igen. H.C. Andersen har bestemt ikke levet forgæves ved sin evne til eventyrfortællinger i flere lag, ej heller Karen Blixen og Suzanne Brøgger og så mange andre skønlitterære forfattere i både prosa og lyrik.

Kære Arne, vi kommer det nok ikke så meget nærmere end dét her. Nogle læser linjerne helt ret, andre kigger efter og elsker nullermændene i mellemrummene ;))

P.s.

Jeg vil lige minde dig om min tidligere opfordring til smil og latter med Nuet druknet i latter af Per Højholt ;))

Hej RoseMarie.

Så vidt jeg kan se, er vi enige: Der er ikke grund til at tage, hvad jeg kalder "gedemarkedet" alvorligt.
Hvorfor der er mange, der gerne vil være "åndelige ledere", det er der sikkert mange forklaringer på.
Jeg vil mene, de burde glæde sig over deres egen overbevisning, og lade andre have deres.

Og når jeg søger at afklare mig selv her på Trosfrihed.dk, så er det jo ikke - som Simon hele tiden påstår - prædikantvirksomhed, men derimod debatoplæg

Tænk hvis Simon en dag forstod dét - og kom med sit eget oplæg

M.v.h. Arne

Simon ...

Første del af indlægget fløj lige ud i cyberspace ... Jeg siger dig, det var til dato mit bedste indlæg, indlægget over alle ... indlægget der nu aldrig vil blive læst og værdsat af menneskeheden. Suk!

Det var svaret på Livet, Universet & Alt.

Apiqoros ;)

Er der mon nogen, der forstår, hvad Apiqoros skriver i sine sidste to indlæg i denne tråd?
Eller er det bare noget til Papirkurven?
Arne

Forslag:
Ret din henvendelse til Apiqoros -

Hej Apiqoros..

"Atter en pudsighed! ― Da starutten gav dacaponummer i mellemrummet, var min første tanke, om det var en reaktion på din invitation, til mig, om at den evt. uddybelse skulle foregå i mellemrummet ... ?"

- Jeg formoder Mellemrummet, fri for selvhøjtideligt bras som det er, indtil videre da, er det eneste sted folk ka' være uden at få guder og den slags på nakken. Måske lægprædikanter også har brug for små pusterum. Vi har flere gange set "Den hellige troenighed" udbrede deres følsomme skyldkomplekser i Mellemrummet, hver gang med svaret: Not sporting, old bean! - et svar der nu nærmest synes at svæve henover det skyldbetyngede lille hoved, jeg har m.a.o. ikke rigtig indtrykket af at blive forstået, uf! Forestil dig presset på centralnervesystemet, mine tics og hele mit følsomme væsen efterladt i uforståelighed, ak o ve - tror du de taler dansk? ;)

Jeg ved virkelig ikke hvad der sker med sproget, måske man også selv sku' kommunikere med sin intuition...;)

Ha' en god weekend Api, måtte sensommersolen skinne på din måne og de der ikke forstår dig blie udsat for utilnærmelig kløe på rygstykket!

mvh
Simon

Hej RM..

"Åndelig vejledning fyldt med træningssystemer og skemaer, som gi'r sig ud for at være spirituel&holistisk videnskab på et virkeligt højt niveau, er jo ikke andet end Kejserens nye klæder om igen. H.C. Andersen har bestemt ikke levet forgæves ved sin evne til eventyrfortællinger i flere lag, ej heller Karen Blixen og Suzanne Brøgger og så mange andre skønlitterære forfattere i både prosa og lyrik."

- Bingo!
En del var længe bange for at Brians lille kulturkanon ville efterlade folkeskolen i frikvarteret, men så forsvandt også frikvarteret, åbenbart sammen med litteraturen...;)

"Jeg vil lige minde dig om min tidligere opfordring til smil og latter med Nuet druknet i latter af Per Højholt"

- Næsten en analeptisk anfordring, der helst ikke sku' anses som en uoverkommelig udfordring! ;)

mvh
Simon

Yeps Simon :))

Latteren kan noget helt andet og meget mere end den forbandede guru- og/eller selvdyrkelse med himmelvendte øjne og fakter til gudernes kosmiske univers og space upon...

Læs&træn lyder næsten som folkeskolens og datidens Læs&forstå, men jeg vil nu altså påstå, at folkeskolen i 70'erne alligevel var mere end bare et par skridt foran på vej til næste udviklingstrin.

Gad vide om der findes en manual til en oprykningsprøve til det næste klassetrin i den spirituelle udvikling? ;))

Bedste hilsner med glimt i øjet
RoseMarie

RoseMarie, du skriver #26083 - 06/09/2018 21:06:

Citat:

Jeg vil lige minde dig om min tidligere opfordring til smil og latter med Nuet druknet i latter af Per Højholt ;))

Mit svar:
Joh - sådan kan man jo se på det og i mangel på bedre forlyste sig med Per Højholt:

Citat:

Han brød med den radikale dualisme, der hidtil havde domineret hans forfatterskab. Han placerede ikke længere menneske og verden på hver sin side af en uoverstigelig kløft, og han opererede ikke længere med et uovervindeligt skel mellem sprog og intethed. I stedet begyndte han at skildre mennesker i genkendelige verdener, og med dette sporskifte skiftede han også fra lyrik til fortælling. Men fortællingerne skulle ikke forsone mennesket med disse verdener, men tværtimod underkaste dem et kritisk studium. Redskabet for denne kritiske omgang med realismen blev parodien.

Hellere en blindgyde af humor end slet ingen gyde - kunne man måske sige

M.v.h. Arne

Hej i solen, RM..

Jeg ved sgu' ik', men nu er jeg jo også nærmest åndssvag, så sammenlignet med disse åndslys, der jo nærmest mener at blæse med generende styrke, kommer næppe jeg op i næste klasse.

Alvorligt talt er det mit indtryk, at politikere med forkærlighed for den politiske overbygning i EU, har overflødiggjort sig selv i en sådan grad, at de nu farer forvirrede rundt for at bevise overfor vælgerne at de laver noget for lønnen, og det har fået den betydning, at de i mange år har blandet sig i utroligt meget de for det meste ingen forstand har på. Det er bl.a. gået udover en folkeskole der jo engang fungerede udmærket, mens forældre nu meget nødig vil overlade deres børn til et system af systemer, der i stedet for at bibringe børnene kundskabs- og læselyst, ødelægger dem som mennesker. Men det værste er jo, at ingen af dem forstår hvad det er de ødelægger.

Så jeg mener bestemt du har en pointe, når du sir, at 70'ernes folkeskole var mere end bare erhvervslivets kæledægge. Det var nemlig stedet, hvor små mennesker voksede op i socialfaglige miljøer, med forbilleder indenfor enhver gren på kundskabstræet. Man havde fag som biologi, geografi, historie osv. Fag man i stedet for at udvikle, ødelagde ved at slå dem sammen til 'Orientering' - eller til orientering ødelagde ved at slå dem sammen. Og det var dér afviklingen begyndte: politikere sku' vise sig, "jeg ved nok, hvad jeg taler om, buh!" og den slags.

Nu er jeg ikke folkeskolelærer, men kender da nogle stykker, der med tiden blev godt og grundigt trætte af et arbejde de engang elskede, netop tilbage i tresserne og halvfjerdserne og godt op i firserne. Hvordan det for fremtiden vil se ud for børnene, tør jeg slet ikke spå om, det er ikke lyse udsigter, de er blevet til gidsler.

mvh
Simon
P.s.: altid glædeligt at se dig le..;)

Jeg oprettede denne tråd den 03/09/2018 bl.a. inspireret af hvad Hanskrist skrev i en anden tråd 26/08/2018:
Bl.a. dette:

Citat:

Hej Arne jeg forstår godt du kører træt i Simon

Han er for meget, alt for meget og når han taler om dig taler han i vildelse og det han får skrevet siger mere om ham selv end dig.

Han skriver fuldstændig ved siden af dig, hans karakteristik af dig rammer aldrig, noget jeg har undret mig over i mange år. Men forklaringen er:

1):

at han ikke forstår en hujende fis af det religiøse spirituelle som han sammenblander og forvirrer med alt muligt

2):

at han tror han har en væsentlig religionskritik og det af flere grunde, at han følger med i lignende norske debatter og at han mener at have forstået Dawkins og andre nyateister, derfor brænder han inde med en masse religionskritik og det hælder han ud i hovedet på dig uanset om det overhovedet ikke passer på dig

Det fik mig til at spekulere på, hvad det egentlig er, der driver os ud i det mere aggressive og ikke værdifulde, og svaret er, tror jeg, irritation.

Men måske jeg skulle starte med min egen irritation, som primært drejer sig om, hvad Simon skriver om mig, såsom "lægprædikant" og "trosonanist" o.m.a.
Jo, det irriterer mig, og jeg får lyst til at gi' igen, men finder det egentlig ikke umagen værd - og så smutter der alligevel af og til en hånlig bemærkning ud fra mig - om Simon.

Ved nærmere eftertanke bliver det stadig mere klart, at det mere drejer sig om, hvad det egentlig er, der foregår inden i Simon, siden han bruger så mange kræfter på at søge at håne mig.

Det må vel være dét, at jeg søger at formulere mig om eksistentielle emner for derved at nå frem til større klarhed, og hvor jeg gang på gang bliver overrasket over nye perspektiver og nye kritikpunkter, men også nye kvalteter.
Det betyder meget for mig, og uden at skrive på Trosfrihed.dk var jeg næppe nået til, hvor jeg står i dag.
Det gi'r mig en god fornemmelse i maven.

Men så kommer jo spørgsmålet: Hvordan kan det være, at mine skriverier er så irriterende for Simon?
Jeg skriver jo bare om, hvor jeg står - og jeg er interesseret i, hvor andre står.
Hvorfor er dét så provokerende for Simon - her på en hjemmeside, der hedder Trosfrihed?
Jeg kender ikke svaret.
Måske kender Simon heller ikke svaret, men det må da være meget ubehageligt for Simon at blive så meget provokeret af, hvad jeg skriver.

Jeg har ikke tænkt mig at ophøre med mine skriverier - i hvert fald ikke så længe det giver mig udvikling.
Jeg har ingen hensigter om at provokere Simon, men så længe Simon ikke forklarer sin irritation, er der jo ikke mulighed for at undgå den.

Længere kan jeg ikke komme lige nu, men måske der er andre som har kommentarer?

M.v.h. Arne

Hr. lægprædikant..

Du gentager vanen tro samme følerier, der ligger tæt i sengen med de dejlige trosbekendelser. Dine følelser er uinteressante som tema, hvorfor jeg igen foreslår du deler de påtrængende følerier med den anden trediedel af jeres hellige troenighed (hønsemand).

I din tråd Tro, håb og vissevasse, viste du jo endegyldigt hvad det eneste var man ku' forvente - ingen udvikling er siden set. Forvent ikke at jeg deler din repetitionstrang.

mvh
Simon

Simon kører stadig videre i "den samme rille i grammofonpladen".
"Følerier"

Men det skulle da ikke undre mig, om Simon end ikke er bevidst om sine egne følelser, der jo i dén grad driver ham, når han skriver til/om mig.

End ikke følelsen: irritation, kan komme på tale.

Arne

Psst! Det er ikke spor svært: diskuter dine følelser i kirken, alternativt med troenigheden. Jeg har aldrig anset dem for at være debatværdige..;)

mvh
Simon

Ja, jeg tænkte det nok.
Simon kan ikke udholde at have følelser.
Alligevel er dem, der styrer ham

Arne

Hej Simon ...

Da mit forrige indlæg fik udlængsel, bliver responserne ikke i kronologisk rækkefølge.

'... jeg har m.a.o. ikke rigtig indtrykket af at blive forstået, uf!'

Det bliver du jo netop ikke! ― Om det er bevidst eller ubevidst, kan man kun gætte om; jeg tror, det er en blanding af uvilje mod at erkende mangel på almen viden samt historieløshed ... og når overspringshandlingerne bliver gennemskuet, giver det sig udslag i arrigskab ― dette raseri bliver ikke mindre af at det giver anledning til ufrivillig komik og kan medføre nogle sarkastiske bemærkninger.

'- tror du de taler dansk? ;)'

Nej, det tror jeg ikke ― Det virker som det er en dialekt af babelsk, måske biwelsk, (skønnet fra hvad de skriver her) ... men jeg er ikke lingvist så ...

'... måske man også selv sku' kommunikere med sin intuition...;)'

Givet længden af bortforklaringerne er det en uøkonomisk ødslen med ord, men også dunkelheden i budskaberne a la:

"Jeg har i nogen tid været lidt bekymret over udviklingen i denne tråd og ville i den anledning skrive til dig, ..."

... kan for den uerfarne læser give anledning til hovedbrud ― hvad kan dog være bekymrende i nogle menneskers fornøjelse over at udveksle glæden ved litteratur og poesi?

Ligeledes ser det ud til at den intuitive kommunikator skal tilbede uvidenheden og have en negativ indstilling til alle andres meninger, hvis man skal bedømme denne kommunikationsform ud fra, hvad der opleves på dette forum.

Dertil kommer også begrebsforvirringen:

"Hvorfor er dét så provokerende for Simon - her på en hjemmeside, der hedder Trosfrihed?"

Dette er et debatforum ― Trosfrihed er et DEBATFORUM ― IKKE en hjemmeside; at Gnavpot altid har brugt forummet som sin private blog, ændrer ikke dette faktum.

Her ligger vel også en af hovedgrundene til hystadens raserianfald: Han har ikke magt som agt; ofte har vi været vidne til henstillinger om ditten og datten:

... Tal kun pænt til mig,

... lad være med at kritisere mig,

... forlang ikke jeg skal kunne argumentere for mit vrøvl,

... giv mig respekt etc. etc.

Anglende efter autoriteters fordømmelse af de formastelige ― trusler om papirkurven (uha, uha hvor skræmmende) ― bejlerierne til plenum etc. ...

For ikke at nævne den totale forvirring omkring hvor et emne hører hjemme, i et forum opdelt i flere underfora ...

Summa summarum vil jeg stærkt anbefale du beholder din nuværende causeren ... ;)

Apiqoros

Hvad mon det er, der motiverer Apiqoros til ovennævnte længere indlæg?
Logik?
Så spilder han da vist sin tid
Følelser?
Uha - nej da - det var dog det mest vederstyggelige

Arne

Hvem er det du prøver at bilde ind at du fatter en brik af hvad han skriver? -

Det kan forekomme ret tydeligt, hvad det er for en følelse, der styrer Apiqoros: hovmod
Minder utroligt meget om fortidens Ole Bjørn, der til sidst blev smidt ud p.g.a. dårlig opførsel
Arne

Og så er der jo "lysten til at give ondt af sig" - og her kan denne hjemmeside, der jo er indrettet til debat, selvfølgelig fungere som affaldskloak for "de trængende"
Arne

Att.: lægprædikanten: Still not sporting, old bean! ;)

Af en elskovssyg kristusbønne (der elsker hele verden) at være, ligner du snarere en fandens fornærmet skolepige! ;)

mvh
Simon

P.s.: Anbefalet læsning: Ester Nagels husmor og skribøse – en brevveksling med Tove Ditlevsen, af hvem man ka’ lære lidt om sanselighed med ord i brevform, uden i overfølsomhed at brænde alle broer bag sig, men også om ’jalousien som udtryk for lyst til at vide alt om én’, som Susanne Knudsen i efterordet skr.
Fremfor alt er begge humorider fremragende exempler på mennesker med en venlig humoristisk selvdistance og realitetssans, lige midt i hverdagslivets snørklede problemer, med vægt på ordet menneske, i en tid med så udpræget en trang til at opdigte forskelle i tænkning alene p.a. køn.

Hej Api..

Nej, det er nok ingen god idé også jeg begynder at fumle rundt i fordunklingerne. Men tanken er sjov, som den åbenbart eneste adgang til forståelse - det har nu aldrig interesseret mig...;)

En anden morsom ting er akkurat brugen af et debatforum som hjemmeside, ikke mindst misforståelsen af trosfriheden som en af søjlerne i demokratiet, som nærmest en opfordring til positiv anerkendelse (respekt) for ethvert religiøst trosindhold. Der ér faktisk tydelige indikationer på, at sproget slet ikke bruges.

Vi havde i den forbindelse engang en sjov lille diskussion om den såkaldte "muhammedkrise", hvor det helt tydeligt blev tilkendegivet at det var en anset forventning bare at falde på knæ for intrikate forsøg på at blande religiøs overtro sammen med dansk udenrigspolitik. Jeg har flere gange undret mig over akkurat dén vinkel: forurettelsen over at politik og religion holdes adskilt i det danske demokrati. Ikke mindst har det undret mig at se i hvilken grad demokratiet, som styresystem betragtet, ofte forveksles med politiske anskuelser/meninger.
Jeg fik aldrig en bare nogenlunde acceptabel forklaring dér heller, men det var allerede dengang tydeligt hvad der ku' ligge bag.

Det er meget som du selv siger. Der findes en underliggende forventning om, at man så vidt muligt må undgå at komme i klammeri, ikke at konfrontere forskellige synsvinkler, vel nærmest forventes det at man kæler og elsker hinanden ihjel, som en god kristen proselyt. En nødvendig kritisk tænkning er oftest erstattet med et kristusføleri, så dér kommer man ingen vegne.

Det betyder ikke længere noget. Trosfrihed har i årevis ikke fungeret som debatportal, jeg har længe kun hygget lidt i Mellemrummet med lyrik, netop i erkendelse af at der jo ingen debat fandtes. Forummet bruges af troende til at kæledægge med kristussen, Somo advokerer for dansk politik erstattet med hans egen overtro, og lægprædikanten forsures seriøst. Herregud, nej, debatter har jeg alle årene nydt andetsteds, hvor såmænd også den krybende underdanighed blandt troende ses - man har nærmest indtrykket at ville være så sød og artig, i frygt for at de voksne snart kommer buldrende ind ad døren og opdager en utilbørlig uenighed i rummet, ufda! ;)

mvh
Simon

Simon begrunder ikke, at han kalder mig "en elskovssyg kristusbønne" og "en fandens fornærmet skolepige".

Det er jo nok heller ikke Simons hensigt at overbevise mig.
Snarere handler det jo nok om - som når man sidder på WC - at komme af med l.....

Og når han åbenbart har så meget af den slags i sig, er det jo forståeligt, at han trænger

Så må det jo være skønt at kunne gøre det anonymt - helt uden anden profil end ordet "Simon" - på denne debat-hjemmeside, der så fungerer som kloakservice

Arne

Behøver ingen begrundelse - enhver kan se det er ramt på kornet.

Én mere på WC

Arne

"Behøver ingen begrundelse - enhver kan se det er ramt på kornet."

- Det opdager han alligevel ikke..;)

Måtte digteren ha' mig omskrivningen undskyldt:

When superstitious old men stoops to folly
And finds to late they been betrayed
What charm can soothe their melancholy…

mvh
Simon

Endnu mere til WC'et - men herregud - når de nu er så trængende

Arne

Hold nu din mund!

Jeg vil opfordre admin til at slette denne tåbelige tråd.

Lav en ny tråd om venskab ... om solen - månen eller efteråret - ensomheden - livets smerte og glæde - afhængighed af kage eller gud, dit dut eller datten ...

... eller det at tale med Google -

/// Tikka

Nej Tikka, det har jeg ikke tænkt mig!

Jeg mener, det er vigtigt, at der bliver set på ondskabsfuldheder - og at søge indblik i deres baggrund. - hvad det er, der motiverer til dem.

Der er vel også en chance for, at denne tråd kan tiltrække den slags - til gavn for de andre tråde.

Dertil kommer, at trangen til at være ondskabsfuld jo har behov for afløb, hvilket jo foreløbig fungerer fint her

De følelser, der fører til ondskabsfuldhed forsvinder jo ikke ved at indføre censur.
Det er menneskelige følelser, som vi må finde ud af at leve med på en eller anden måde, og det er dét, der er min hensigt med denne tråd.

Den nye tråd, du nævner, synes jeg må være din opgave

M.v.h. Arne

Tikka det er nu Simon du skulle råbe højt til mere end det er Arne

Hvis du undersøge trådene og deres udvikling og fald, det bliver træls at høre på, så er det nu Simon der helt og holdent er hovedansvarlig herfor.

Det bedste ville være om Simon selv kunne indse dette, og hvor trættende det er at han ikke fører samtale med nogen, men kun er optaget af at spille smart gennem andres tanker (Simon samtaler og tænker ikke selv).

Det har taget mig mange år at finde ud af hvorfor Simon blev ved og ved at sige/skrive det samme igen igen gennem årene om andre debattører, fx Arne (og engang var det mig) uden at det han skrev overhovedet passede på dem han forfulgte, intimiderede og ringeagtede, latterliggjorde.

Pludselig en dag stod det mig klart og flere forhold gør sig gældende, her et par:

1):

Fordi han ikke er fortrolig med religionsfilosofi og videnskabsteori på den ene side og den moderne religiøse spirituelle diskurs af i dag, så tror han der er kød og interessante pointer i hvad han skriver, men det kan jeg sige sammen med et hav af andre fagfolk at det er der ikke.

2):

Han er stadig sammen med bjørnen i kulisserne ramt af det mareridt at de to har tabt den sag de begge gik så meget op i, og at det skal blive afsløret og stå klart hvor modbydelige de har været imod andre. Og så længe han og Bjørnen i kulisserne ikke er mænd nok til at indrømme og angre deres forfærdelige debatstil vil de begge forsætte, så det er den egentlige grund til at vi ikke vil se Simon stoppe med sine intimideringer og ringeagten visse andre debattører, som bjørns pippen med fra anonym ej heller vil stoppe før Simon stopper. De er så såret de to på deres forfængelighed, fordi de tabte deres stort anlagte sag, som gik på hvem der var troll og ikke troll, og disse troll skulle fjernes fra siden. Jeg ved lidt om det fordi Kræn-p skrev til mig derom. Nemlig var det ham meget imod hvad der foregik bag kulisserne og han ville lige nævne det overfor mig, så var jeg advaret, "jeg synes jeg skylder dig Hans at fortælle det er sådan det er fat". Men heldigvis tabte denne dagsorden og ja igen det kommer lille Simon og Bjørn der følte sig så højt hævet over os andre ikke over og jeg tror aldrig de kommer over det.

Det må også være ydmygende at dem man mente var småt begavet slet ikke var dette alligevel.

3), 4) ja der er flere forhold der gør sig gældende over at denne trættende stil med opstyltet kunstigt sprog fra Simons side ikke vil høre op

Men for pokker det undrer mig at du Tikka og RoseMarie, at I to ikke går ind og kritiserer Simon og Bjørnen.

Hvis der overhovedet skal være tale om et venskab eller noget respektfuldt mellem RoseMarie og Simon i "mellemrummet" så skal dette også kunne bære at RoseMarie undsiger Simon og beder ham om at stoppe sin konstante intimidering visse andre debattører (jeg har selv prøvet at han intimiderede mig og skrev usandheder konstant om mig som han nu gør om Arne)

Hvorfor pokker kan det dog ikke få en ende???

Jeg bliver så træt af at komme til at trykke på et af disse indlæg fra Simons hånd. Var der da så bare kød på, substans i det manden skriver og ja i det mindste det han konstant påstår om Arne burde være ihvertfald nogenlunde sandt, så mange år har han kendt Arne og hvad han står for, men det rammer jo overhovedet ikke præcist på Arne, det er ikke i nærheden af at være en karakteristik af Arne.


Nå men jeg er fri og Arne er fri og Thomas er fri af den tåbelige forældede og forfejlede onde dagsorden som Simon og Bjørn stadig hænger fast i, men derfor er det fandeme træls at møde når jeg fra tid til anden trykker ind på trosfrihed siden.

Jeg tror ikke jeg er ene om helst at se den dumsmarte stil Simon forsætter på tiende år, hørte op. Det kan ikke være befordrende for noget godt, som fx få nye debattører til have lyst til at være med på siden.

Idag taler, samtaler og debatterer folk flest faktisk ordentligt med hinanden. Der er sket et skred imod det bedre. Hvorfor ihvertfald ikke mange gider debatstilen og tonen her på stedet.

At være uenig, og endda rygende uenige, er en ting og det er ikke det vi skal til livs, men den konstante intimidering latterliggørelse og ringeagtelse og "belyvelse" visse andre.

Ufatteligt at Simon ikke stopper med det, men det må jo skyldes at han så ikke, om han stoppede, har noget spændende at sige om de eksistentielle religiøse spirituelle forhold vi er nogle der drøfter her på siden med hinanden.

Hvis man er så dum at man tror det litterære poetiske fuldt ud dækker det religiøse spirituelle videnskabsfelt så har man ikke fattet en dyt af det hele. Det litterære poetiske er nok det der befinder sig længst væk fra det religiøse spirituelle videnskabsfelt.

Hvor skal vi hen hvis vi vil finde det religiøse spirituelle videnskabsfelt på dagsordenen for det moderne videnskabelige dannede menneske, jo så er det psykiatrien, neurovidenskab, neurobiologi og ja biologien i der hele taget. Hvordan menneskets spiritualitet påvirker det biologiske liv, nok først og fremmest gennem central nervesystemet, men derfra og så videre ud i biologiske forhold så der fx kan tales om reelle helbredelser hører ind under det religiøse spirituelle. Hvilket jo også er fuldstændig centralt i nye testamente, så kan det overhovedet komme bag på nogen???

Ok - dig om det, men når dit ønske om at elske alt og alle - for dig - betinger indsigt og forståelse i andres adfærd der irriterer dig – så er det da tåbeligt selv at gi´igen af samme skuffe, derved mister du adgangen til indsigt, da fokus hos dig er et forkert sted

… og hvem tror du, gider gi´ dig indsigt, når du opfører dig, som dem du angriber …

… det er kun de som har forståelsen for din adfærd -

Du oprettede jo tråden for at forstå og få indsigt, ikke?
Den forhindre du jo.

Det er fuldstændigt underordnet, hvad den som man mener irriterer sig hedder.

Dem kan man møde overalt hvor man færdes, hvis ikke man kan se igennem det.

Spørgsmålet er hvorfor man lader sig irritere - og da især hvis dette hindre at elske alt og alle.

Det kan der være noget om (1)*, men jeg tror nu ej heller det ødelægger noget for mig som så, ej heller for Arne, men det ødelægger stedet her og det er ubehageligt at skulle trykke på et af Simons indlæg. Jeg tror ej heller det forhindre Arne i at elske alt og alle, nej så meget på tværs i vores univers har manden ej heller sat sig. Det er mere rent praktisk etisk her med hinanden.

På samme måde som jeg i femte klasse blev træt af de to alfahanner fra syvende klasse der konstant mobbede min klassekammerat. Jeg kunne jo egentlig bare som alle andre være ligeglad og jeg tror ham fra min klasse det gik ud over havde affundet sig med at han var mindreværdig og fortjente alt spot og hån.

På samme måde som hvis det foregik in real life, jeg kan sige dig at Simon fik med mig at bestille. Nu er han heldig med at jeg ikke kan få fat i ham. Normalt løses konflikter i det offentlige rum ihvertfald når det foregår blandt voksne mennesker. Men Simon benytter sig af anonymitet, in real life, om vi var sammen allesammen ville det ikke kunne forsætte år efter år som Simon gør det. Ingen voksne mennesker kan være tjent hermed. Ej heller dig Tikka og det undrer mig hvorfor du aldrig og ja RoseMarie aldrig har turdet bede Simon om at stoppe. Det er sgu da ikke sjovt i så mange år, det er under niveau og ikke for voksne mennesker værdigt.

Guderne skal vide at jeg har tænkt og stadig tænker på hvorfor Simon ikke stopper. Selvfølgelig som årene går der tegner sig et billede og en forståelse af hvorfor han forsætter.

Hvis nu Simon talte, samtalede (debatterede) ordentligt med folk, så et træf, en drøftelse en sag, blev spændende og sagligt interessant, jeg tør slet ikke tænke på hvor langt vi kunne komme. Men at blive mødt på den måde han møder folk er simpelthen så ødelæggende for alt, for vores intellekt, for vores følelser og emotionalitet og for vores samvittighed og det moralske. Derfor bliver voksne også nødt til at gå udenom ham, for et møde er ubehageligt, da der ikke samtales og bruges almindelig dansk sprog. Det er jo ikke en måde at tale samtale og debattere på.

Hos psykologer og konfliktmægler ville hans opstyltede sprog fuldstændig blive pillet fra hinanden. Spørgsmålet er om han har et andet sprog? Også når han taler med RoseMarie er det et pro et contra noget og stakkels RoseMarie hvis hun ikke følger ham i tykt og tyndt i dette konstante pro et contra. TAL DANSK FOR HELVEDE MAND.

Som om manden tvangspræget i enhver situation vil give prøver på sin belæsthed og intellekt og dette opstyltede akademiske forhindre ham i bare at tale, samtale og debattere ordentligt med andre mennesker. Ihvertfald forsøger herpå efter bedste evne.

Hvordan ville Simon lyde hvis han droppede sin kunstige opstyltede stil? Kan han overhovedet tale med andre mennesker på en debat portal som vores?

Og det her har INTET at gøre med sympati og ikke sympati for nogen. For der er altid mennesker vi svinger bedre med end andre som har måske flere fælles interesse med end andre, men det er ikke det vi drøfter her, det er langt mere alvorligt og af almen gyldig betydning.

-0-0-0-0-

Vigtigheden af at agere moralsk, turde handle moralsk, bliver større og større fordi det fuldstændige normløse er gået for vidt idag.

(1)*:

Det er selvfølgelig ikke i orden at vi ikke tør skride ind overfor dem der konstant chikanerer andre, så i den forstand kan synderen, hvem det er, den vedkommende navngivne og identificerede jo ikke gå fri (altså din idé om at det er fuldstændig underordnet hvem der er tale om holder bare ikke). Vi må netop blive bedre til at sige fra, turde sætte os selv på spil overfor disse og dette uvæsen vi møder overalt i verden. Vi skal jo ikke selvbebrejde os selv hvorfor vi irriteres af uretfærdighed og ødelæggende adfærd for fællesskabet. Nej her skal vi selvfølgelig have modet til at sige fra, stille os op i en direkte konfrontation. Hvilket vi jo bare ikke kan her fordi kujonerne gemmer sig bag en skærm. I det virkelige liv ville det ikke kunne gå for sig. Og før computer og internet hørte det aviserne til dette uvæsen og Simon er netop også barn af dette avisernes fuldstændig normløse perfide angreb på anderledes tænkende eller bare dem man så sig gal på eller havde brug for som skydeskive for at komme af med alt det foragt der boede i en.

Denne avisernes anmelder kultur og rakken hinanden ned er han jo fuldstændig fortrolig med, hele det opstyltede sprog han benytter sig af er hentet herfra. Og dette er ikke befordrende for debat, og et møde og en samtale mellem mennesker. Jeg kan da møde Arne til enhver tid og ja hvor jeg debattere kan jeg da møde mennesket bag en profil, men det er jo ikke muligt med Simon. Ihvertfald er det ikke den måde jeg vil omgås andre mennesker på. Hvilket nøjagtig er hvad mine to sidste bedre halvdel begge spurgte mig om, om jeg ikke godt gad gå langt udenom sådan en måde at behandle andre mennesker på. Jeg skulle have lyttet dengang, men var naiv og selv blevet en del af en slet debatstil. Men det gælder om at vedkende sig sine fejl og komme videre.

Tikka, jeg ser, at jeg har kvajet mig overfor dig.

Du ønsker denne tråd kasseret, og jeg burde have spurgt dig hvorfor.

Min fornemmelse er, at jeg lærer noget af den.
Det er tydeligvis ikke din.

Er det muligt at få din begrundelse for at stoppe?
Det er jo faktisk netop dét, denne tråd går ud på

M.v.h. Arne

Når du skriver:

Så skal du jo ikke eksempelvis skrive:

Hvad kalder du en sådan kommentar – er der her tale om: " … at søge indblik i deres baggrund. - hvad det er, der motiverer til dem." ???

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Til dit spørgsmål, er mit svar et: Ja.
Jeg har - indtil nu - ikke kunnet få øje på andet end en trang til at komme af med noget, som for mig ligner, hvad der kommer i et WC.

Det er denne trang, der gør mig nysgerrig, og som jeg forsøger at fatte.
Sagligt relevant er der vist ingen, der kan påstå, at det er, men trangen er jo tydeligvis en realitet - endda med stor styrke, så megen energi den tydeligvis indeholder.

Havde det handlet om "bolden" og ikke "manden", ville jeg have lettere ved at forstå det, men hvordan kan "manden" - mig - være så megen energi værd?
Det fatter jeg ikke - og det er dét, der for mig er gåden, som jeg søger at opklare

Psykologisk kunne man måske forestille sig store mængder af gamle indeklemte frustrationer, der bare trænger til at komme ud, hvor det er nemmest og mest ufarligt, men jeg kan ikke gøre mig klog på psykologi.

Derimod kan jeg med interesse iagttage reaktionerne, når d'Herrers udgydelser bliver et studieobjekt - og hvad dét kan føre til, det er jo ikke til at vide.
I hvert fald tror jeg på, at denne fremgangsmåde måske kan bringe os ud af et meget langvarigt dødvande - og frem til "bedre tider", hvor det er "bolden" og ikke "manden", der kommer i fokus

I det mindste synes jeg, det er et forsøg værd

M.v.h. Arne

Go' vind!

¨¨¨¨

"Spørgsmålet er hvorfor man lader sig irritere - og da især hvis dette hindre at elske alt og alle."

- Må sørme være opslidende, ja nærmest billedet på alletiders hudløse skøge m/k, at gi sig i kast med at elske alle og enhver..;)

mvh
Simon

Hej Tikka:

Det er ingen god idé at bede sådan en humørbombe holde sin mund, tænk på implosionen, omgivelserne, dersom et humørhul så sort trak sig sammen i krampe, helt uden opmærksomhed...;)

Alvorligt talt er det jo en udmærket ting at en troende viser exemplarisk næstekærlighed, så ingen er i tvivl om dens konsekvenser. Ja dvs. hvis nogen tidligere skulle ha' været i tvivl.
Forsvar hellere dennes ret til at udtrykke sig, med akkurat de synspunkter du finder anstødelige, hvormed bl.a. frihedsbegreber får næring, hvem ved, måske vi tilmed blir fri for emsige moralisters omklamring og humørsyge, når de så at sige brænder ud i stedet for inde.

mvh
Simon

Når jeg læser de seneste indlæg fra Simon og Anonym, der nu end ikke længere hedder Apiqoros, må man vel formode, ser det for mig ud som om, at interessen for motiverne bag deres flittige "udgydelser" ikke rigtig huer dem.
Det synes i hvert fald ikke at være noget, de vil ytre sig om.

Er det mon et område, hvor de føler sig sårbare - og ikke tør stole på forståelse?
Eller handler de mon blot impulsivt - uden at kende deres egne motiver?
Hvordan det end hænger sammen, er det et interessant fænomen, vil jeg mene

Og nu bryder Helvede løs - eller de bliver helt tavse
Nåh nej, det må selvfølgelig ikke være noget, jeg har forudset

Arne

Hr. lægprædikant..

Hvilken glæde kan du have af som en arrig hveps at summe rundt i min skygge? Du lyder som en ulykkeligt forelsket skolepige..;)

mvh
Simon

Simon, jeg er egentlig ligeglad med, at du opfatter mig som "en arrig hveps", "en ulykkeligt forelsket skolepige", en "lægprædikant" eller de mange andre udtryk, du finder på.
De kan jo egentlig være meget sjove - omend de kunne være endnu sjovere, hvis du ikke ramte så meget ved siden af

Det, der interesserer mig, er hvorfor du åbenbart er nødt til at bruge ganske mange kræfter på indlæg, som stort set alene indeholder sådanne udtryk.

Hvis jeg kendte lidt til de kræfter, der driver dig, ville jeg måske kunne opfatte dig lidt mere medmenneskeligt

Egentlig kunne du jo være ligeglad med, hvad jeg skriver - men det er du jo tydeligvis ikke

Arne

Arne og andre kan skrive, hvad de vil – men når påstanden fra Arne er, at glæden ved at være til føder kærlighed til alt og alle - trods manglende viden om livets ophav – eller måske netop derfor (?) - og denne kærlighed først kan praktiseres når der er opnået indsigt og forståelse bør han jo ikke være sin egen værste fjende ved eksempelvis at skrive henvendt til de som han lader sig irritere af -

Hvis man er afhængig af indsigt og forståelse for medmennesket før man kan elske – hvad jeg ikke forstår – må man jo fravælge sin irritation og nedladen kommentarer, hvis man vil kærligheden.

Spændende bliver det jo, hvor meget indsigt og forståelse der skal til, før kærligheden sætter ind, samt hvordan den vil vise sig.

¨¨¨¨

Hej Tikka

Du plejer at være skarpere end du er her. Ja almindeligvis finder jeg at du tænker præcist og har nogle ret skarpe analyser, selv om jeg aldrig bliver enig med dig i at den kristne tro har at gøre med at tro på hvad der står i Bibelen fra a til Z, men det er en anden sag.

men her synes jeg du mister overblikket og mere ligner en der desperat søger efter noget (og du finder sørme en uvedkommende detalje (1)*) der kan fange Arne i en inkonsekvens.


(1)*:



Denne udtalelse er da ikke ukærligt, og da slet ikke hvis vi ser sammenhængen den bliver brugt i. Ej heller Simon ville opfatte dette udsagn som ukærligt og derfor er det ihvertfald ikke denne ytring der kan afgøre om Arne mislykkes eller har svært ved at praktisere:



-0-0-0-0-

Du slutter af:



Det er simpelthen fuldstændig ude af proportioner hvor meget du kan få ud af Arne's kommentar (1)*,

-så meget kød er der ikke på den overhovedet at den står i vejen for kærlighed, et mildt og venligt, og endda kærligt sindelag og indstilling fra Arne's side i et forsøg på at bevæge Simon væk fra modbydelig (konstant gøren grin med og ringeagte visse andre som at lyve om dem) og irriterende og ødelæggende debatstil over til samtale mellem voksne mennesker

Tydeligvis er der ved at opstå et behov for at vi begynder at samtale ordentligt med hinanden og dropper den gamle meget giftige debatstil fra år tilbage

Trosfrihed er (selv om den er lille og ubetydelig fx mht antallet af debattører) et unikt sted fordi der her foregår ting der ikke foregår andre steder

Fx er her en fortrolighed og åbenhed, åbenhjertighed og ærlighed, såvel som at personligheder her træder tydeligere frem. Vi er ikke mainstream her på stedet og neurotisk konsensus søgende som andre steder (spør akademikerne på universiteterne og i det hele taget, den intellektuelle elite, hvor bange de er for at bryde med konsensus og det politiske korrekte set i forhold til deres referencegruppe) i alt dette fører vi og det siger jeg selv om vi er upåagtet og et lille bitte sted på internettet.


Hvis det skal gå "os" godt eller bedre ville det være ønskeligt om Simon opdagede at han kunne droppe sine forfølgelser visse personer (Arne og i sin tid hønsemand mfl) med a): usandheder om dem, fuldstændige ude i hampen unuancerede karakteristik af dem og det de vitterlig står for b): evindelige ringeagt frem for samtalen om det substantielle

Hvis Simon ikke finder noget interessant og substantielt eller noget af interesse hos Arne hønsemand med flere, så hold dog bøtte eller kom med en sober rammende kritik

Bare fordi jeg ikke er interesseret i poesi begynder jeg jo ikke at spamme tråden mellemrummet

Og hvis Simon ikke er interesseret i de eksistentielle spørgsmål der kan belyses og besvares med hjælp fra de religiøse spirituelle diskurser (uden at man så tror på og har antaget guders eksistens ) vi har kendskab til, behøver han jo ikke spamme alle disse tråde med det samme intetsigende sludder af en tynd kop te til religionskritik der ikke holder, og da slet ikke på Arne eller hønsemand, måske nok på bibelfundamentalisterne der overtror og fordobler og dualismer virkeligheden og giver anledning til en supranaturalisme der er for naivt barnligt og som er forladt af stort set alle

Venlig hilsen HansKrist

PS:

Det er mig stadig en gåde hvor enøjet Tikka og RoseMarie er i den her sag om et udtrykt ønske (fra flere) om vi dog ikke kunne blive fri for den gamle ubehagelige giftige debatstil fra år tilbage

Og jeg kan skrive under på at man sagtens til trods kan komme op at "skændes" vildt og inderligt og få luftet sit primitive ordforråd, hvilket de utallige sammenstød mellem undertegnede og Arne er et godt eksempel på, men derfor sætter jeg mig jo ikke på nakken af Arne og terrorisere ham i et og alt han foretager sig, jeg er stadig manden venlig stemt, som jeg iøvrigt også er Simon venligt stemt selv om jeg bruger store ord i forsøget på at få ham til at stoppe den gamle intetsigende intimiderende (latterliggørende og ringeagtende) debatstil

Jeg kender godt, ja kun alt for godt, forhistorien, men burde vi ikke være kommet videre spør jeg, der er kun Simon der ikke kan slippe og så en Bjørn nok fra kulissen der pipper med når bølgerne går højt, som RoseMarie også når bølgerne går højt af en eller anden grund mister dømmekraften og sætter venskabet til Simon på prøve ved at holde med ham (var der tale om ægte venskab ville RoseMarie ikke tage Simon's parti, dette er tegn på underkastelse)

Og i den her sag undrer det mig at Tikka stiller sig præcist op som RoseMarie og var jeg statistikker ville jeg undre mig rigtig meget, og jeg er matematiker og undrer mig vildt meget over dette sammenfald, hvis det er en tilfældighed er det en af de sjældne, hvilket det måske også er, og så velkommen, hjertelig velkommen

PPS:

Jeg skylder det her sted, Trosfrihed, og de mennesker der er på stedet, meget og vil derfor sige at mit fravær aldrig skyldes en nedvurdering af stedet og de aktive her

Jeg skylder da også Bjørnen og Simon rigtig meget, jeg ville lyve hvis jeg benægtede de begge har haft en positiv indflydelse jeg profiterer af på min videre færd her i livet

Også de to kvinder RoseMarie og Tikka savner jeg fordi de er så skønne samtalende (til gode samtaler) mere end debat hvor man hele tiden skal tá sig i agt for modparten

Thomas er mig en positiv overraskelse og også lidt gådefuld for mig. Men jeg er misundelig over at hans intellektuelle kræfter og formåen såvidt N T Wright

ABC det modigste menneske af os alle

Hvor er Michael Esther og Serotonin

Folk forlader os jo fordi de dør som Simon altid minder os om, og hvor urimeligt det kan føles, men dem jeg nævner går jeg ikke ud fra har forladt os, så kun sådan åndeligt indtil videre

At komme væk fra trosfrihed i en periode og lykkelig glemme og tilgive og opgive en gammel emotionalitet, eller emotionelt betonet raseri afhængighed, kan være godt, så jeg vil da håbe en og anden finder på at vende tilbage (ja også gerne Bjørnen uanset dyrlægen og hønsemand har fornærmet ham)

Til trods for at jeg skriver som jeg gør opfatter jeg mig ikke som den store forsoner eller forligsmand, mægler mellem folk

Jeg er vist bare blevet mere snakkende og samtalende end jeg var tidligere

Ikke kun debat også gode samtaler har vi brug for

-0-0-0-0-

Det værste man kan gøre overfor et menneske fyldt med selvhad er uden omtanke at vise vedkommende kærlig venlig imødekommenhed, han/hun vil ofte vende sig imod os i et sandt raseri fordi de kun har øje for hykleriet

Vi er nok nogle mænd her på stedet der skulle minde os selv om hvor svært vi har det på det punkt

Hej Tikka.

Det er da fint nok at du tager dét op, at jeg ikke kan "elske alt og alle" uden indsigt og forståelse.
Men hvem kan det?
Ville det ikke være en overfladisk lalleglad holdning?
Det vil jeg mene.

Tag f.eks. Josef Stalin og Adolf Hitler, dem kan jeg ikke uden videre elske.
Er der nogen, der kan?
Det tvivler jeg på.
Hvad Adolf Hitler angår, ved jeg, at en psykolog, der efterfølger Sigmund Freud og Carl Gustav Jung: Alice Miller, har søgt at psykoanalysere Hitler v.hj.a. foreliggende data, og så vidt jeg ved, bløder det noget op på hadet til ham.

Så når jeg skriver, hvad du hæfter dig ved:

Citat:

Endnu mere til WC'et - men herregud - når de nu er så trængende

så er det jo netop et forsøg på at fatte, hvorfor de er så trængende.
Jeg tror ikke det er rart at være så trængende - og at opfatte dét, er vel det første skridt mod indsigt, forståelse, medfølelse og i sidste ende - om muligt - kærlighed

Dertil kommer jo så hele emnet: Arv - Miljø - Fri vilje.

Blind kærlighed til alt og alle - som du synes at advokere for - på mine vegne - også på dine egne vegne? - det tror jeg ikke på.
Det kan jo heller ikke føre til aktiv kærlig hjælp og omsorg.

Håber, du forsøger at følge mig her - og fortæller mig - hvad du finder forkert.

M.v.h. Arne

Hej Tikka..

Jeg mindes kun andre mystikere, der her på Trosfrihed ku’ ta’ den offerrolle-elskende lægprædikant alvorlig – også troende med sund fornuft har skam måtte ryste på hovedet, så måske du sku’ overveje at gøre det samme..;)
Noget helt andet er det du her skriver:
”Hvis man er afhængig af indsigt og forståelse for medmennesket før man kan elske – hvad jeg ikke forstår – må man jo fravælge sin irritation og nedladen kommentarer, hvis man vil kærligheden.”

- Egentlig løser du allerede i forskriften dit ”mysterie”, idet lægprædikanten skam ikke er afhængig af indsigt og forståelse. Han er derimod stærkt afhængig af at nogen tænker for ham, at nogen formulerer idéer og tanker han ikke selv evner at skabe, og er nøjagtig ligesom mange andre mennesker istand til at nære og udvise kærlighed. Han bilder sig tilmed ind at han elsker hele verden, tænk dig en megalomani, der nok kræver sin Ron Hubbard som sidestykke..;)
Jeg tror du gør kærligheden og mennesket til noget der ikke er megen realitet i. Selv de mest ondskabsfulde fascister/nazister i verdenshistorien, mennesker med den mest ufattelige dåd bag sig, har skam været istand til at nære kærlighed til børn, koner, venner, guder, hunde, katte osv.
Irritation er bare et udtryk for påtrængende følelser og har ikke nødvendigvis noget at bestille med viden, forståelse, kundskaber. Stærkt irriterede mennesker elsker hver dag deres nærmeste. Kærlighed løser ingen problemer, tværtimod skaber den tit en masse problemer, og alligevel ville kun de færreste af os være den foruden.

Kærligheden har troende gennem en lang kulturhistorie gerne ophøjet til en indsigt i sig selv. Dette skyldes, at der jo slet ingen objektive ref. fandtes for den idéhistorie hvormed man ønskede at forklare naturen og livets mening. Fremfor indsigtsfulde forklaringer på naturens virksomhed, kastede man sig i stedet over et følelsestyranni hvor kærlighed til visdom erstattedes med kærlighed til folkehistorier. Man følte sig frem til sandheden, man havde mavefornemmelser osv. for de gode fortællinger..;)

mvh
Simon
P.s.: Under og efter Nürnbergprocessen undrede en masse mennesker sig over, at mennesker der medvirkede til folkedrab faktisk levede et helt almindeligt familieliv. Der findes ex. på lejrkommandanter som boede klods opad kz-lejre, og som efter lige at ha' myrdet et par jøder, kommunister, bøsser eller politisk uansvarlige, smuttede ind af lågen og tog deres små børn på skødet og med et stort smil kaldte på mutter, for at spørge til maden...
Mennesket er et mærkværdigt dyr, ikke altid lige socialt omgængelig, men sandelig istand til de mest utrolige ting, hvis det præpareres længe og vedholdende med en pakke sammenhængende idéer. Her spiller guderne en overmægtig rolle, det er med dem man fraskriver sig ansvaret og forpligtelserne for handlinger mennesket skaber. Nøjagtig det samme gør sig gældende når mennesker selv bliver til guder, enkelte af de gl. romerske diktatorere/kejsere fx Præsidenter i vor tid ingen undtagelse.

Fremfor indsigtsfulde forklaringer på naturens virksomhed,

Hvor er det et tema i fx Nye Testamente og dermed i kristendommen???

Nej ingen steder og det spiller ingen rolle i den kristne spiritualitet, ingen er beskæftiget hermed før vi kommer op til reformationen, hvor nogle af angst for pietisme bevægelserne binder Ånden (ekstatisk fornuft) til ordet = evangeliet om Kristus, "den ny væren og virkelighed gennem Åndens udgydelse eller nærværelse for alle" dette var sådan set godt nok, men det udarter hurtigt i en kæmpe misforståelse at ÅNDEN bliver bundet til hvad der står i Bibelen i bogstaveligt forstand fra a - z, det der kaldes bibelfundamentalisme og som Tikka fx også betragter værende lig den kristne tro, at tro på hvad der ordret står, og dermed skabe en dualisme og fordobling og supranaturalisme der aldrig har været tale om.

Som Jan Lindhardt sagde, hvor kommer den for kristendommen så fuldstændig fremmede bibelfundamentalisme fra, hvor tro gøres til dette at tro noget der står i en bog.

Nej troen, den kristne tro og spiritualitet har altid været en funktion ved menneskets åndsliv, bevidsthedsliv og intelligens, humør og affekter. Altid været noget der vedgår menneskets kreative ekstatiske fornuft, det psykiatrien og neurovidenskab er på sporet af idag.

Der hvor du Simon og ja Dawkins går fejl i byen er at I som Tikka identificerer kristendommen med bibelfundamentalisme, men det er der intet teologisk såvel som historisk belæg for overhovedet.

Og konstant på 15. år at du stadig tror det er sådan tingene hænger sammen og at du dermed får lægprædikanten og hønsemanden på kornet er sgu for idiotisk at høre på og du har dermed gjort din religionskritiske stemme uinteressant. Og jeg læser ej heller dine udgydelser mere, jeg skimmer blot lynhurtigt og når jeg har konstateret at du stadig er intetsigende og triviel at høre på og at det forhold endnu ikke er gået op for dig selv bladre jeg videre. Du bliver ignoreret og du vildleder de mennesker du gerne vil belære om hvad kristendom er, som Tikka og RoseMarie.

Det er hovedrystende at du ikke vågner op og indser hvor meget du diskvalificerer dig selv og gør dig selv til grin. Verden har bevæget sig rigtig meget videre og rundt omkring tales der fuldstændig anderledes om religionsfilosofi, religionskritik og kristendom end du formår det. Jeg fatter ikke at du ikke orienterer dig?

Venlig opfordring til dig om at ta dig sammen mand.

Kom nu Simon du kan gøre stedet her og dig selv en tjeneste. Og strammer du ikke op omkring de ting vi beder om, så strammes lykken om din hals og du kvæler dig selv og din egen stemme som værende værd at lytte til. Måske er du bare fuldstændig blank såvidt religionskritik, religionsfilosofi og den kristne tro og spiritualitet, men så hold dog bøtte mand og stop med at spamme alle tråde med dit ævl. Jeg har ej heller forstand på Morten Nielsen, mener jeg at huske han hedder, derfor holder jeg sgu også min kæft i mellemrummet, ja hvorfor skulle jeg dog spamme jer når jeg intet klogt har at sige, at tilføje.


Venlig hilsen Hans og HansKrist

Læs ikke det under PS ;)

PS:

Arne du skriver





Godt spørgsmål Arne som også jeg har spekuleret over

Jeg tror simpelthen at skrive disse indlæg, af denne helt specielle stil og kvalitet, rettet imod dig, i sig selv er fyldt med tilfredsstillelse at skrive for Simon og at det er blevet en genre han føler han er særligt virtuos ud i og det siger jeg fordi det tydeligvis for ham er ligemeget om den karakteristik han har af dig er rammende.

Nøjagtig som en lille dreng der alene fordi han kan lave støj på et instrument også tror at han så skal til enhver tid fordi der er et publikum der synes han er fantastisk.

Dette publikum er jo inde i Simon's eget hoved. Og før denne indre applaus og tiljubel høre op vil barnet Simon ej heller stoppe.

Så der må være noget derinde i Simon der bifalder og endda jubler og glæder sig og synes det er fantastisk det han laver.

Der er tale om en belønning. Simons hjerne belønner ham for disse skriverier.

Under en hjernescanner af en slags ville man uden tvivl kunne se forskel på om han kopierer digte og vers til mellemrummet med en kommentar til RoseMarie eller han skriver et af sine lægprædikant indlæg til dig Arne. Jeg nægter at tro han henter og formulerer sine ord fra samme sted i hjernekassen om henvendelsen er til RoseMarie eller til dig Arne han kalder lægprædikant.

Altså det er jo til både at græde og grine af/over. Også hvad jeg her skriver. Nogle gange hidser jeg mig meget op hvis jeg trykker ind på en tråd og så finder at hver anden indlæg er Simon der spammer tråden med alt hvad han kan finde på at sige om dig Arne som aldrig passer. Ja jeg kan blive rigtig meget irriteret lige i sekundet, men det er ikke noget jeg bær rundt på mere. Ej heller nu hvor jeg ligesom har fået fortalt højt hvor meget det kan irritere mig. Hvilket jeg måske var lidt nervøs for om jeg kunne blive emotionelt berørt som i gamle dage hvor jeg naivt troede vi med lidt selvjustits kunne komme uvæsenet til livs.

Men jeg vil dog sige at jeg har trykket ind på en tråd hvor jeg gerne ville bidrage og da jeg så mødte i tråden at hveranden indlæg var Simon's lægprædikant indlæg rettet imod dig Arne, så mistede jeg både lyst og koncentration om hvad det var jeg ville byde ind med. Det er ikke befordrende for samtalen, ja debat er for mig nu (gennem årene) også blevet en mulighed for at få en samtale med et andet menneske. Hvilket jeg iøvrigt har haft med Tikka på chatroom, men det ville da være skønt om det kunne finde sted også i debat trådene.

Det kan ikke være rigtig at alt hvad du skriver Arne er grinagtigt og syltet ind i umodne religiøse overvejelser som Simon fremstiller det gang på gang. Ihvertfald kan jeg ikke nikke genkendende til det skudsmål og den karakteristik han retter imod dig. Også det forhold irriterer mig, at det Simon skriver ikke er rammende. Han har en religionskritik og luftes skal den, og det uanset om der ikke findes en på stedet den passer på, og her har du godt nok været skydeskive Arne og prøveklud.

Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme.

Det gør man ved at se igennem - i stedet for at holde fast i det, som man ikke syntes om.

Hvem tor du, du kan vinde, når de høre deres skriv er lort?

Det betyder jo ikke, man skal godtage evt. handlinger, man ikke finder rigtige, men du har jo selv placeret dig på øretæverne holdeplads ved at oprette denne tråd – og tilsyneladende nyder du det.

Trollerolleri?

Når du lader dig irritere, i en alder af 85 år er det efter min mening et valg.

Når du vælger dette, blokere du for kærligheden, og da især når du kommenterer, som du gør.


Hvis du elsker alt og alle – som du jo tidligere har har skrevet om, du gør –

men alligevel ikke kan elske uden indsigt og forståelse, er den første påstand jo usand –

… men lad det ligge – da du siden i anden sammenhæng siger, at det at elske medmennesket først kræver indsigt og forståelse – og her er der så tale om ven og fjende, forstår jeg.


Kærligheden gives bevidst – og her kommer indsigt i et menneskes omstændigheder i fokus – gamle fru Jensen kan ikke selv handle ind . Det hjælper jeg med – ect. - og ubevidst fordi man ikke kan lade være …



Når du laver en tråd for at få indsigt og forståelse for, hvorfor du oplever, andre skriver noget om dig, som irritere dig – i stedet for at kigge på digselv, hvorfor du tillader at blive irriteret - bør du efter min mening være imødekommende, og det er du ikke i mit univers med dine kommentarer.

Kommentarer der tilmed for mig til at tænke på om det er agurketid - og holde gryden i kog.



Arne:
Du invitere ikke til dialog – din kommentarer er nedladende - og du beslutter selv - uden dialog - hvordan din indsigt og forståelse skal se ud – er det hvad indsigt og forståelse er - så havde du jo ikke haft nøde at oprette et tråd.


¨¨¨¨

Du er altså et vrøvlehoved Tikka i den her sag, ellers ikke

Du er fuldstændig blind når det gælder den her twist, fuldstændig forblindet og forført af Simon og Bjørn's forskruede måde at se tingene på

Og det klær dig ikke pludselig at miste overblikket og alle proportioner

Ikke engang et barn, ikke engang Simon og Bjørn er i tvivl om at det er dem der opfør sig intimiderende overfor andre

Og du skal ikke komme og sige du er så dum i den her sag at du ikke kan se det er Simon der er skurken (jeg gentager selv Simon og Bjørnen ved det, blot er de optaget af at målet helliger midlet og de har ret til det de gør)

Målet var for bjørn at stedet ikke måtte være beskæftiget seriøst med religiøse spirituelle forhold. Og der hvor Simon kommer fra, de aviser og den intellektuelle referencegruppe han har i sit liv, var det naturligt for Simon at slutte op om bjørns ambitiøse ønsker for trosfrihed.

Simon er stadig et barn af denne gamle strid, han er ikke kommet videre overhovedet, han er emotionelt fængslet og RoseMarie også og sjovt nok er Tikka også i dette emotionelle fængsel straks snakken kommer ind herpå. Jeg fatter ikke hvordan pokker en Tikka kan ramme så præcist samme standpunkt som RoseMarie, det virker så usandsynligt


Hvordan kan det være at man kan drøfte samtale og debattere behageligt og interessant med både Tikka og RoseMarie, men lige når det kommer til det her punkt så retter I begge to ind (1)*, begge de kvinder ind og tager parti i denne sag så man tror sig sat flere år tilbage i tid hvor det var meget ubehageligt her på stedet

Er vi ikke kommet videre

Og hvorfor, hvis I er nogle der ikke formår at leve og bevæge jer fremad her i livet og på trosfrihed


(1)*:

Hans vi vil have lov til at gå i den forklædning, den niqab Simon har fået os viklet ind i, snøret ind i

I er sgu et par sjove søstre, nonner i Simons orden

Verden er fuld af skurke – og du bestemmer selv, hvordan du vil reagere på dette …

… men er ens påstand man vil elske medmennesket – med eller uden indsigt - må man jo selv elske trods modstand – når man har fejet for egen dør først.

¨¨¨¨

HINDKJÆR eller HANSKRIST har gjort det igen:

Hvad skulle vi gøre uden din humor sammen med din indsigt i tingene, det er en Bertrand Russell værdig

-0-0-0-0-



Tikka og RoseMarie med en stemme:




"Hans vi vil have lov til at gå i den forklædning, den niqab Simon har fået os viklet ind i, snøret os ind i"

I er sgu et par sjove søstre, nonner i Simons orden


-0-0-0-0-

Jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor I kan være så behagelige og udbytterige at samtale debattere med og straks vi kommer til den her prekære sag så retter I begge ind til fordel for en gammel tåbelig dagsorden

Er der en af jer, det være sig RoseMarie eller Tikka der kan forklare mig dette???

Har du drukket!

Ha ha TIKKA

Nej jeg kan godt være morsom uden at drikke (og iøvrigt drikker jeg ikke, uden at ane hvorfor jeg ikke gør det, dog kan jeg til fest godt nyde et glas rødvin eller to)

Selv du kan se det morsomme i hvad jeg skrev

Smid nu den niqab og lad være med at spil mystisk

Hvorfor gemmer du dig for mig???

-0-0-0-

Måske I hader mig for det, at jeg ikke længere er emotionelt ramt af den her problemstilling, hvilket betyder jeg kan tale klart om tingene som det betyder jeg hvert øjeblik kan slippe hvad vi her drøfter

Jeg har sagt at jeg er fri

Hvorfor bliver I andre ikke også fri?

Der er ingen mystik, og jeg holder mig ikke til Simon - som du engang opfordrede mig til at gøre - jeg forholder mig til Arnes skriv og oprettelse af tråd.

¨¨¨¨

Tikka:

citat slut

Nu blander du noget sammen eller mig sammen med en anden person, for jeg har aldrig ALDRIG opfordret dig til at du skulle holde dig til Simon. Her var snakken dog om at holde med Simon og beskytte Simon ved at se igennem fingre med hans intimideringer andre, noget Simon selv er 100% klar over han gør, blot mener han at der er et mål der helliger midlet (hans ubehagelige debatstil hvor han intimiderer og forfølger visse folk non stop)


Jeg synes at I to, RoseMarie og Tikka gør jer selv tyk til grin i den her sag, ja nu siger jeg det igen, ikke engang Simon er et øjeblik i tvivl om at han intimiderer og forfølger visse personer, blot mener han som Bjørnen at målet helliger midlet, og de derfor er i deres gode ret til at gøre som de gør

Det var det der også skete i Tyskland. Problemet er når en flok ser igennem fingre med deres overgreb, overfald, grove chikane, på andre, fordi de er blevet enige med sig selv i at deres ædle mål helliger midlet

Jamen det her handler ikke om Simon eller andre evt. skurke.

Det handler for mig om profilen Arnes skriv og oprettelse af tråd.

Jeg formoder at Admin træder til hvis tonen er forkert her, men han er helt usynlig.

Nå - jeg har ikke mere tid til dit personfnidder.

Fortsat god dag

¨¨¨¨

Enig Tikka -

Nu gider jeg ej heller mit eget pjat længere

Jeg kan godt more mig selv, og forhåbentligt også I andre indimellem, men jeg kan også få nok af mig selv og forlade ham mig selv for at blive beskæftiget med noget andet

Vi snakkes Tikka og jeg er spændt på om din niqab veninde RoseMarie vil forblive en from søster, nonne, i Simons orden

Vigtigt at I følger de skrevne og uskrevne regler der er blevet stukket ud til jer for jeres dagligdag og færden her på jorden

Jeg tror kvinder godt kan lide faste rammer og mundkurv i visse forhold er måske slet ikke så dårligt fordi man jo så er dejligt fritaget for at skulle tage stilling i moralske spørgsmål for de er afgjort af Herren eller herremanden vi nu engang er gået ind under, har føjet os under

Nej det er nu mest pjat det her jeg skriver,

Men rigtig go weekend, lad os håbe på det

Jamen det da godt, du kan more dig på andres bekostning – mig morer du ikke.


Er du fritaget for at skulle tage stilling til dette moralske spørgsmål


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg forsøger at forstå dig, men må indrømme at det ikke lykkes.

Det ene øjeblik vil du have tråden bortcensureret, og det andet ønsker du: "Go' vind!"

Jeg er snotforvirret, men er dog klar over at min hensigt med denne tråd: Indsigt og forståelse - ikke er anerkendt - af dig.

Det er jeg ked af, for det er min ærlige hensigt - også når det handler om dig.

Måske det, jeg søger, kan kaldes "kærlighedens ånd".

Du kan kritisere min klodsethed - men da ikke ånden - der inspirerer mig til at søge at forstå Simon, og dig og andre.

Eller kan du?

M.v.h. Arne

Jeg forstår ikke dit skriv, men ser du undlader at kommentere på mit indlæg - det samme vil jeg gøre med dit.

¨¨¨¨

Hvis jeg har rigtigt fat, så er det denne bemærkning fra dig, du hentyder til:

Citat:

… og hvem tror du, gider gi´ dig indsigt, når du opfører dig, som dem du angriber …

Mit svar:
Jo, du kan åbenbart ikke se forskellen - uanset at jeg har "skåret det ud i pap"

Arne

Indlægget starter:
Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme.
#26150 - 14/09/2018 15:29

¨¨¨¨

Jeg tror jeg har fundet løsningen på vores problem, hvorfor nogle konstant forfølges, det sker jo i den virkelige verden også, i skolen og ude i den større verden


Jeg læste denne tråd nogenlunde fra ende til anden, og jeg anede ikke at I havde skrevet så meget til hinanden, mine indlæg er bare kommet ind fra højre og venstre når jeg er kommet hjem fra Rødhus, uden at jeg overhovedet har læst jeres mange indlæg. Hold da op I har fået snakket med hinanden.

Det gjorde et stærkt indtryk at læse tråden og jeg tror jeg fik en åbenbaring

Tydeligt at Simon Bjørn (hvis det er Bjørn) og RoseMarie og ja sjovt nok også Tikka har rottet sig sammen og Arne skal stå på mål for mere end hvad rimeligt er, alt muligt hældes ud i hovedet på Arne, også ting han aldrig har repræsenteret eller præsenteret os for. Og endda nye ting kommer til som Scientology og Ron Hubbard. Her vil jeg lige bemærke at jeg har været ret engageret i den bevægelse, først havde bogen "Dianetik" højstatus i det bofællesskab jeg boede i under min studietid på Århus Universitet og jeg fik en masse kurser gratis hos dem i Guldsmedegade i Århus og efter en solid Oxford personlighedstest og en række test med galvanometer i hånden, ville de ikke slippe mig igen og de tilbød mig mange spændende ledende stillinger de havde i deres organisation. Det skal lige siges at jeg holdt rigtig meget af de mennesker og vi svingede rigtig godt med hinanden, så kemien mellem os var fremragende.

Nå tilbage på sporet, jeg bemærkede altså at Arne virkelig var skydeskive, skulle stå på mål for alt gruppen der har rottet sig sammen om ham kunne finde på at sige af nededrægtigheder, også ting der slet ikke stemmer på Arne. Ligeledes blev der talt ned til Arne, dette undredede mig meget, da manden jo ikke på nogen måder er tabt bag en vogn og da slet ikke når vi sammenligner ham med os andre her på stedet.

Pludselig stod mig klart hvad det er der sker, vi har alle noget i os vi ikke vil vedkende os (Jung taler om det kompleks der så opstår på det grundlag som skyggen). Det kan være følelser, det kan være et seriøst religiøst engagement, det kan være et klart og tydeligt jævnt sprog etc etc.... --- det der var meget tydeligt er at gruppen vælger en at overfalde så hælder de alle deres personlige skyggeproblemer i hovedet på ham gruppen har erklæret fredløs og syndebuk eller mindreværdig,,,,

Det var så tydeligt at se det er hvad I gør. Og jeg skriver I fordi gruppedynamikken er meget udtalt og tydeligt, og man kan undre sig over hvem der tilslutter sig denne gruppe der mobber andre, forfølger andre, nådesløst og indimellem grusomt.

Det er så tydeligt at se hvad der foregår. Jeg troede I var blevet klogere, jeg er fandeme skuffet over jer og VRED

-0-0-0-0-

Det værste man kan gøre overfor et menneske fyldt med selvhad er uden omtanke at vise vedkommende kærlig venlig imødekommenhed, han/hun vil ofte vende sig imod os i et sandt raseri fordi de kun har øje for hykleriet

Vi er nok nogle mænd her på stedet der skulle minde os selv om hvor svært vi har det på det punkt

Det indlæg: #26150 - 14/09/2018 15:29, er jo skrevet af Tikka og ikke af dig Anonym

Arne

Jeg har ikke altid mulighed for at logge ind, men vil forsøge at huske at underskrive mine anonym indlæg.

//Tikka


¨¨¨¨

Jeg har skrevet dette indlæg

¨¨¨¨

Jeg har skrevet dette indlæg

¨¨¨¨

Hej Hanskrist.

Din idé om C.G.Jungs arketype: Skyggen er jo spændende - og bestemt ikke fremmed for mig - ikke mindst det om projektioner

Citat:

Ofte projicerer man sine skyggesider over på andre personer.

I hvert fald synes jeg, det er meget interessant, hvad der sker i denne tråd.
Der sker en masse, som jeg ikke havde ventet - og det siger mig, at tråden er berettiget - uanset hvad det så fører til

M.v.h. Arne

Hej Tikka.

Tak for at du opklarede mysteriet

Dine ord:

Citat:

Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme.

er fremmede for mig.

Den form for kærlighed kender jeg ikke.
Er det din egen erfaring?
Eller er der noget/nogen, du kan henvise til?
Jeg går ud fra at det ikke kun drejer sig om bagateller.

M.v.h. Arne

Tikka dit skøre kvindemenneske griiiner (nu har du visket/vasket tavlen ren igen i chatroom). Du er en rigtig visker vasker kone.


Noget andet og måske endnu vigtigere var at du skrev før i dag følgende til mig:



Jeg benægtede og sagde at det havde jeg aldrig ALDRIG sagt.

Men pludselig nu går det op for mig at det du egentlig har villet skrive og måske stadig tror du skrev er følgende:



Dette er korrekt at jeg har bedt dig om at forholde dig til Simon

Men det tør du jo ikke, som din niqab søster af en nonne RoseMarie også under Simon's ordensregler ej heller tør forholder sig til Simon og hans debatstil som evindelige trivielle intimidering og forfølgelse visse andre


Allerhelvedes til fromme tøzer eller kællinger I er, underkastet guden eller herren Simon

JEG VIL SNAKKE MED JER og det tror jeg også der er andre der gerne ville, så smid nu den niqab Simon har fået jer viklet ind i, snøret ind i

Frihed føles det ikke lidt, bare lidt spændende og sexet for sådan et par ordensnonner som jer??

I skal da have flere mænd, ikke?


Og nej Tikka, jeg er ikke fuld ;)

P.s.:

"Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme."

- Indledningsvis bør du stille dig selv spm., hvorfor du partout må nære kærlighed for ukendte mennesker, tilmed nogen hvis handlinger og bagvedliggende tankemønstre kan være dig inderligt imod. Hvor har du fået den idé fra, at du på trods af nogens tanker/handlinger, er tvunget til at elske dem?
Videre, om der da er noget galt i slet ikke at kaste sit følelsesliv rundt i alle verdenshjørner - som fx hønsemand og lægprædikanten -, idet det fint går an at forholde sig til et tankeindholds værdigrundlag, vurdere det og evt. tage afstand dertil, uden at forholde sig til nogens kærlighedsliv.

Sikke en suppedas FN ville udvikle sig til, hvis der for bordenden sad én af disse troende - der konsekvent ska' overbevise deres medmennesker om at de har følelser -, ja man ka' lige forstille sig det: "Hallo, i dernede på bagerste række! Vil i to være så venlige at komme herop og kysse hinanden med stor affektation, vi ka' ikke ha' den uenighed her i klubben!"…;)

mvh
Simon

Jeg mente, det jeg skrev – og jeg gider ikke tale med dig, med mindre du kan tale ordenligt.

// Tikka

¨¨¨¨

Arne: Dine ord:
Citat:

er fremmede for mig.

Den form for kærlighed kender jeg ikke.
Er det din egen erfaring?
SVAR: Ja – for hvem er uden synd?

Eller er der noget/nogen, du kan henvise til?
SVAR: Jeg kan henvise til beretningen om kvinden der var grebet i ægteskabsbrud. Johannes 8



¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Her er indlægget du ikke har svaret på, og det behøver du jo heller ikke, men du spurgte jo selv, om jeg ville forklare mig.
#26145 - 14/09/2018 12:51

"Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme."

- Indledningsvis bør du stille dig selv spm., hvorfor du partout må nære kærlighed for ukendte mennesker, tilmed nogen hvis handlinger og bagvedliggende tankemønstre kan være dig inderligt imod. Hvor har du fået den idé fra, at du på trods af nogens tanker/handlinger, er tvunget til at elske dem?

Der er ikke tale om tvang, men et valg.
Ønsker man en bedre verden, må man starte med sig selv.


¨¨¨¨¨

Hej Tikka - går jeg ud fra at #26175 - 15/09/2018 00:31 og #26176 - 15/09/2018 00:48 er fra.

Du fastholder dine ord:

Citat:

Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme.

og det er så din indstilling/erfaring.

Nu er følelsen: had, jo et stærkt begreb, og for mig kan det ikke hænge sammen med kærlighed.

Du nævner den utro kvinde, der skulle stenes, og mener åbenbart, at steningen er styret af had.
Hvis dét er ånden i jødisk lov, så siger jeg: Føj! - men er det had, der styrer her? Det tror jeg ikke. Jeg tror, det er en stammes leveregler, og det er jo noget ganske andet.

For mig er følelsen: kærlighed, og følelsen: had, ikke noget jeg selv bestemmer, jeg kan ikke tvinge mig selv til hverken at elske eller at hade.

Den kærlighed til alt og alle, som jeg føler, har jeg ikke selv bestemt. Den er opstået i mig under oplevelsen af "det eksistentielle mirakel", det fantastiske, det ufattelige: Verden ER!

Når jeg så møder mennesker, der er irriterede og giver udtryk herfor, så er det vel meget naturligt, at søge indsigt i denne irritations årsag - og årsager kan der sikkert være mange af.

Hankrist nævnte C.G.Jung's arketyper, og blandt dem: skyggen: egne egenskaber, som man ikke ka' li' og/eller ikke vil kendes ved - og derfor ubevidst forsøger at slippe af med ved at projicere dem over på andre.
Dét tror jeg er en meget almindelig årsag til ellers uforklarlig irritation, og hvis et menneske søger at irritere mig, og jeg har denne indsigt in mente, så kan det jo ske, at min irritation langsomt glider over i retning af medfølelse.

Jeg har længe haft anelser i den retning - kendte godt Jung's teorier - men det var Hanskrist, der drog det frem i denne tråd, der jo ikke bare skal handle om Simons aggressioner rettet mod mig, men har til hensigt generelt at se på irritation, der let kan blive til gensidig irritation.

Det er derfor ikke for mig et spørgsmål om at vinde en debat, men om at drage nytte af større indsigt.

Jeg bilder mig ind, at det nogenlunde er sådan, det hænger sammen med Simons vedvarende aggressive adfærd overfor mig, og det var derfor, jeg skrev noget om, at det må være hårdt at være så trængende - og dermed er den sag egentlig tilstrækkelig afklaret for mig.

Men nu sker der så dét, at du Tikka pludselig udtrykker meget stærk irritation over denne tråd.
Hvordan hænger dét sammen?
Jeg ved det ikke - gør du?

M.v.h. Arne

Tilføjelse:

Jeg fandt på internettet lidt mere om "skyggen", som måske kunne være værd at læse - måske bortset fra allersidste afsnit, hvor forfatteren bekender sin kristne tro

M.v.h. Arne

Arne: Du fastholder dine ord:
og det er så din indstilling/erfaring.

Ja.

Arne: Nu er følelsen: had, jo et stærkt begreb, og for mig kan det ikke hænge sammen med kærlighed.

Ok – men sådan er det for mig.
Jeg kan godt hade – tage afstand – fra et menneskes handlinger/adfærd og samtidig elske det.

Ellers er det jo ikke muligt at elske sin fjende.

Arne: Du nævner den utro kvinde, der skulle stenes, og mener åbenbart, at steningen er styret af had.
Hvis dét er ånden i jødisk lov, så siger jeg: Føj! - men er det had, der styrer her? Det tror jeg ikke. Jeg tror, det er en stammes leveregler, og det er jo noget ganske andet.

Når jeg henviste til Johannes 8, var det fordi, at kvinden som havde syndet blev elsket af Guds søn, uden han fordømte hende – med beskeden om ikke at synde mere - ægteskabsbrydere kan ikke arve guds rige.
Så det er kærlighed til mennesket og afstandtagen til handlingen.



Arne: For mig er følelsen: kærlighed, og følelsen: had, ikke noget jeg selv bestemmer, jeg kan ikke tvinge mig selv til hverken at elske eller at hade.

Hvordan - og hvorfor - man elsker og hader som man gør beror på hvad der bor i én.

Derfor skal man også altid kigge ind i sig selv hvis man eksempelvis irriteres af et medmenneske.

… og vil man kærligheden – må man starte med sig selv, ellers kan man jo ikke elske sin næste – medmennesket - som sig selv.

Arne: Den kærlighed til alt og alle, som jeg føler, har jeg ikke selv bestemt. Den er opstået i mig under oplevelsen af "det eksistentielle mirakel", det fantastiske, det ufattelige: Verden ER!

Ja - det har jeg forstået, men irritation står i vejen for kærlighed – den blokerer.


Arne: Når jeg så møder mennesker, der er irriterede og giver udtryk herfor, så er det vel meget naturligt, at søge indsigt i denne irritations årsag - og årsager kan der sikkert være mange af.

Det er klart – hvis ikke man efter selvransagelse kan finde fejlen hos sig selv, må man tale med mennesket der har "trådt én over tæerne" - hvis man anser dette ikke skaber splid. For kærlighed er jo også man ser igennem og undlader at bringe sagen på banen for at bevare freden ...

... men jeg erindre du mente dig ærekrænket - hvilken ære er der tale om, og hvor har du den fra?

¨¨¨¨¨

Jeg kigger på det senere.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Det ser for mig ud som om, du overser, at det jo ikke er mig, der er irriteret

M.v.h. Arne

Jamen sådan ser jeg det.

Der er jo kun dig og Hanskrist der er irriteret - og Hanskrist er tilmed vred.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Hvis du har det bedst med at tro, at jeg er irriteret, så for mig værsgo
Du har da også lidt ret, for tidligere blev jeg faktisk irriteret - men nu er dét forvundet og erstattet af psykologisk - dog ikke psykiatrisk - nysgerrighed - samtidig med at jeg også er blevet nysgerrig efter at lære mine egne "skyggesider" at kende.
Som du nok har set, ligger den slags jo udenfor bevidstheden

M.v.h. Arne

P.S.: Undrer mig stadig over, at du vil/ville have denne tråd udraderet.

"Ønsker man en bedre verden, må man starte med sig selv."

- Nu lyder du akkurat som lægprædikanten, der netop tror, at han ved at indbilde den omkringværende verden hans kærlighed, løser alverdens problemer.
Kærlighed løser stadigvæk ingen problemer, men du ka' jo starte med at elske lægprædikanten på vaskeægte Thomsen-manér, det vil gutten sikkert sætte pris på..;)

mvh
Simon

Hej igen Api..

"Ligeledes ser det ud til at den intuitive kommunikator skal tilbede uvidenheden og have en negativ indstilling til alle andres meninger, hvis man skal bedømme denne kommunikationsform ud fra, hvad der opleves på dette forum."

- Et bette fjumsehoved, jep – sikkert resultatet af ”coaching” i Ron’s applepie, hvor den stakkels hr. kristus, anbragt udenfor fremmedordbogen og i al uvidenhed, ka’ få lov til at sidde dér og vente på bare en smule logisk konsistens.
Tanken har ind imellem strejfet mig, når selvbedragets konstruktion så åbenlyst vaklede, at visse sammenfald med Hannah Greens »dans på roser« næsten synes åbenbare – Joanne Greenberg udgav i 1964 under pseudonymet den virkelig betagende selvbiografiske roman I never promised you a rosegarden, hvor en indre konstrueret verden desperat beskyttes mod den farefulde ydre verden. Et værk der uden sammenligning med sygdomsbilledet, langt overgår Ron’s science fiction- og kristusunivers i menneskelig psykologisk tænksomhed og intelligens, hvor virkeligheden med sætninger som »livet er ingen dans på roser« netop må besvares med sætninger som »intet menneske fra fødslen kan loves et liv i kun fred og lykke«, idet meget af livet akkurat består af udfordringer, i særdeleshed hvis man slider med en sygdom som den hovedpersonen Deborah i romanen slås med. At der findes behandling, hvor selvopslidende kampe mod sig selv med udsigten til ”en kompromispræget tilpasning til og accept af virkeligheden”, som Finn Jørgensen skr. i forordet er klart erkendt, men det synes at være nøjagtig samme erkendelse man savner at se hos det folk, der vil gøre vores verden en bjørnetjeneste ved at erstatte virkeligheden med en fortids religiøse fantasiverden.

Det var en vigtig og betydende bog for mange mennesker tilbage i 70’erne, måske fordi Joanne Greenberg lærte alle noget om livet levet/oplevet under så svære livsbetingelser, hvor virkeligheden altid ender med at gå af med sejren, uanset om man vælger at foreholde sig til den eller ej.
Stillet heroverfor kan alverdens kristus-lægprædikanter nok så frenetisk hævde, at de skam befinder sig i ”åndelig kontakt” med en anden mere oprindelig virkelighed, der er så skøn at de ligefrem må bruge deres levetid på at synge trosbekendelser derom, men de synger uanset disse trosbekendelser i samme omgivende virkelighed som alle andre, og må til slut erkende at også de er underlagt den fælles virkelighed, som de passende ku’ fremvise lidt evne til at forholde sig til, idet det nu engang er indretningen af denne virkelighed det påhviler os at skabe anstændighed i. I sidste ende må vi jo erkende vores egen forgængelighed, hvor ubehageligt det end må være, dvs. hvis man da ikke forlængst er faret vild i religiøse science fiction-universer og gamle bibler, hvilket er hvad vi stadig synes at konfronteres med fra samme lille kristusregime. Ak ja, der er en del der med rette burde være smidt i papirkurven - den store..;)

mvh
Simon.

Jeg kan garantere, at kærligheden kan løse problemer.

Kærligheden er det største - og fredsskabende, både i indre univers man da også i mødet med medmennesket …

… men man kan jo selvfølgeligt vælge at slippe den indre svinehund fri, hvis ens samvittighed tillader det eller man ikke kender kærligheden.

¨¨¨¨

Pssst!

Det ka' du ikke garantere, for det lader sig ikke gøre! Lad være med at kaste om dig med din kærlighed, kærlighed føler vi for den enkelte, den er ikke noget værktøj til problemløsning, hvorimod det at føle sig elsket midt i problemer, er en god viden.

mvh
Simon
P.s.: men det er typisk jer overtroiske mennesker, i tror netop at jeres egne Kristus-følelser løser alt omkring jer..;)

Simon:
Nådada – så du vil bestemme hvad jeg kan og ikke kan - skal –

Kærlighed er et valg – og kærligheden kan gives til hvem og hvad man vil - hvis man kender kærligheden og ikke blokere for den.

Så jeg gentager: Hvis jeg ønsker en bedre verden må jeg starte med mig selv – min egen verden – derved får jeg det bedre med migselv, men da også med omverden -

P.s.: men det er typisk jer overtroiske mennesker, i tror netop at jeres egne Kristus-følelser løser alt omkring jer..;)

Hvem har tisset på din sukkermad?

Kærlighed er ikke overtro men handling som gives spontant eller velovervejet.

¨¨¨¨

Arne:


Betyder det så, du nu vil kigge på dig selv, hvorfor du lader dig irritere?


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg ser, at det ikke lykkes mig at fortælle dig sandheden: Min irritation over Simons "udladninger" er forsvundet i løbet af denne tråd!

Istedet for irritation har det fået sin egen underholdningsværdi, som tillige pirrer min nysgerrighed

Men nu har mine egne jungianske ubevidste skyggesider fanget min interesse.

Nu er de jo netop ubevidste - og derfor ikke så nemme at få fat om - så hvis du - seriøst - kan pege på noget her - om mig - så skal du da være velkommen - og du behøver ikke at pakke det ind i vat - hvad jo heller ikke er din sædvane
En spændende tråd, den her - synes jeg.

M.v.h. Arne

Det jo lidt "farligt" for mig –

Men vi kan da godt lege, jeg skal fortælle dig om, hvordan jeg oplever profilen Arne jeg har mødt.

Er det hvad du beder om?


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Ja, sådan kan man vel godt udtrykke det - og det er jo heller ikke just ufarligt for mig

M.v.h. Arne

Det bliver nok ikke helt nemt for mig.

Jeg tror jo ikke, du er Arne Thomsen, så det betyder, du for mig spiller denne rolle, hvor din rigtige identitet smelter sammen med rollen.

Men jeg vil gerne prøve, men sover lige på det


¨¨¨¨

Arne:
Jeg kan lægge ud med, at årsagen til at jeg skriver som jeg gør, er fordi du tillader det.

¨¨¨¨

Så er der denne sætning: #26195 - 15/09/2018 22:19


Jeg har altid oplevet, at irritationen var kunstig for at dække over glæden ved at gi´igen.

¨¨¨¨

Så er der jo din "skiften spor" - når du ikke vil besvare spørgsmål - så det i stedet bliver til small talk fremfor debat – derfor vil jeg betegne dig som styrende

Du ændre også gerne din tilgang – taktik - for at få din vilje/ønske opfyldt – så jeg vil også betegne dig som beregnende.

¨¨¨¨

Jeg holder lige en pause - forventer ikke du svarer, dog vil jeg godt høre, om jeg har forstået opgaven?

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Det her startede for mig, da jeg #26195 - 15/09/2018 22:19 skrev:

Citat:

Jeg ser, at det ikke lykkes mig at fortælle dig sandheden: Min irritation over Simons "udladninger" er forsvundet i løbet af denne tråd!

Istedet for irritation har det fået sin egen underholdningsværdi, som tillige pirrer min nysgerrighed

Men nu har mine egne jungianske ubevidste skyggesider fanget min interesse.

Nu er de jo netop ubevidste - og derfor ikke så nemme at få fat om - så hvis du - seriøst - kan pege på noget her - om mig - så skal du da være velkommen - og du behøver ikke at pakke det ind i vat - hvad jo heller ikke er din sædvane

Dette var baseret på bl.a. disse ord:

Citat:

Skyggen er en uerkendt del af ego'et. Det er en række psykologiske træk, der er skjult for dagligdagens bevidsthed. Det er træk, der virker negative og anstødelige, og som vi ikke vil vedkende os. Selviskhed, grådighed og aggression er typiske skyggesider, som vi alle besidder, selvom vi ikke vil høre om det og gerne benægter det. Men disse træk eksisterer, og de kan aktiveres, når der er brug for det. Og så er det grimt.

som jeg havde fundet her.

Og du svarede:

Citat:

Det jo lidt "farligt" for mig –

Men vi kan da godt lege, jeg skal fortælle dig om, hvordan jeg oplever profilen Arne jeg har mødt.

Er det hvad du beder om?

Hvortil jeg svarede:

Citat:

Ja, sådan kan man vel godt udtrykke det - og det er jo heller ikke just ufarligt for mig

Hvorpå du skrev:

Citat:

Det bliver nok ikke helt nemt for mig.

Jeg tror jo ikke, du er Arne Thomsen, så det betyder, du for mig spiller denne rolle, hvor din rigtige identitet smelter sammen med rollen.

Men jeg vil gerne prøve, men sover lige på det

Herefter skrev du:

Citat:

Jeg har altid oplevet, at irritationen var kunstig for at dække over glæden ved at gi´igen.

og

Citat:

Så er der jo din "skiften spor" - når du ikke vil besvare spørgsmål - så det i stedet bliver til small talk fremfor debat – derfor vil jeg betegne dig som styrende

Du ændre også gerne din tilgang – taktik - for at få din vilje/ønske opfyldt – så jeg vil også betegne dig som beregnende.

samt:

Citat:

Jeg holder lige en pause - forventer ikke du svarer, dog vil jeg godt høre, om jeg har forstået opgaven?

Mit aktuelle svar:
Jo, det tror jeg, du har, og jeg takker dig for at du gider.
Jeg opfatter, at du mener at have set to af mine skyggesider:
- at jeg er styrende, derved at jeg "skifter spor" for at undgå at besvare spørgsmål, og
- at jeg er beregnende, derved at jeg ændrer min tilgang/taktik i forhold til et emne.

Begge de to "skyggesider" overrasker mig - og vil jeg meget gerne uddybe - men jeg forstår, at der er flere, du har set, så måske var det bedst, om vi først "får det hele på bordet".

OK?

P.s.: Jo, jeg er Arne Thomsen. Det er ikke en falsk profil, jeg skjuler mig under, det ser jeg ingen grund til - også min e-mail-adresse er vist i mine profil-oplysninger.
Jeg har ikke noget imod at stå ved, hvad jeg skriver.

M.v.h. Arne

Arne:
Om det er skyggesider ved jeg ikke – det er op til dig – umiddelbart kan de 2 punkter jo bruges positivt i hverdagslivet eller krisesituationer, men jeg har påpeget 4 punkter

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

1. "Jeg kan lægge ud med, at årsagen til at jeg skriver som jeg gør, er fordi du tillader det."

Hvad kalder man det, når det opleves, at du vil bestemme … ??? ... din venlighed og rummelighed – som jeg oplever ægte - er inden for nogle grænser.

Dette - grænserne - oplever jeg også ved, når du svarer mine anonyme indlæg, hvor du lader som om, du ikke ved, det er mig – så er tonen anderledes skarp og straffende – men dog kunstig.

Men ja, måske jeg vil kalde dig manipulerende – samt at gøre forskel på bekendt og fremmed.


2. "Jeg har altid oplevet, at irritationen var kunstig for at dække over glæden ved at gi´igen."

Her er der tale om din irritation

Hvorfor du gir´igen ved jeg ikke – måske der er en drillepind i dig, men at pakke det ind i irritation og korte nedladende bemærkninger grundet oplevet uretfærdig tale mod din person opfatter jeg på kanten til ondskab.


3. "Så er der jo din "skiften spor" - når du ikke vil besvare spørgsmål - så det i stedet bliver til small talk fremfor debat – derfor vil jeg betegne dig som styrende"


4. "Du ændre også gerne din tilgang – taktik - for at få din vilje/ønske opfyldt – så jeg vil også betegne dig som beregnende."

Taktikken er ikke i forhold til et emne som du skrev, men til mig.
Dog hygger du dig vist også ved, at twiste det vi taler om så fokus flytter sig.


Hvor meget mere jeg skal skrive, ved jeg ikke - det skal jeg lige tænke over

Hvorfor kender du i øvrigt ikke dine skyggesider i en alder af 85 år?

¨¨¨¨

"Hvor meget mere jeg skal skrive, ved jeg ikke - det
skal jeg lige tænke over"

Der kommer ikke mere nu

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg er for træt til at svare dig i aften.
Tak for din indsats!
Kommer igen i morgen.

M.v.h. Arne

Sov godt

Her et stykke musik som jeg hører.

Er helt opslugt af at høre Klaus Schulze

https://www.youtube.com/watch?v=o0nZbt1Txsk

Klaus Schulze - My Ty She

¨¨¨¨

Hej Tikka..

Lige et par ting. For det første er jesushysteri slet ikke min men lægprædikantens afd. – det er ham med den off. trosonani over kristusikonet – og følgelig dér man bør henvende sig, hvis man er følelsesekshibitionist og mangler en partner. Men jeg synes at ane en ”buldrende stemme” i endnu et af sine dress, påfuglen..,)

Noget helt andet er din kærlighed til imaginære personer. Dine følelser er jo konsekvensen af trykimpulser på dit sanseapparat; sproget gir dig i kraft af kognitive processer mulighed for at kommunikere dine indtryk, den evt. succes afhænger helt af sproglig præcision, der ligeledes er nødvendig når det gælder problemformulering. Nu er det jo også sproget og ikke kærligheden du anvender, når du her formulerer dine problemer med følelser for en himmelnisse, der naturligvis ikke er i stand til at besvare din kærlighed, hvorfor selve (jesus-)hysteriet m.a.o. er ganske forståeligt – mennesker flest blir skam ganske frustreret hvis ikke de får respons på deres anstrengelser overfor den de har kær.

Nu gir jeg mig ikke af med ”uddrivelse af ånder”, eller andet hurlumhej apologeter i kølvandet på helt naturlige misforståelser opfandt i forbindelse med deres samtids overnaturlige religiøse tro. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg nok selv ville ha’ anstrengt mig gevaldigt for at erkende en sådan hjertenskær for en ganske umulig liebling, ikke mindst som et usandsynligt sted for evt. reproduktion, hvilket bringer mig til noget helt tredie. For biologisk set er kærlighed jo dels en sikring af afkommets mulige overlevelse, og dels et udtryk i selve reproduktionsprocessen, der netop er en indviklet kommunikationsproces – i særdeleshed hvis man er vejrhane. Nu er religiøse troende uanset nok så virkelige tanker om troens referencer jo underlagt præcis samme naturlige præmisser som alle andre dyrearter, og agerer skam instinktivt helt som forventet, hvis byttet puf forsvinder foran næsen, eller slet ikke er til at finde – trods ”åndelige” betragtninger om kærligheden som nok så overnaturligt et fænomen. Den slags er netop diffust sprogbrug, og ind imellem har man altså virkelig sine tvivl om hvor troende har deres tanker, idet apologeter jo netop har brugt århundreder på en succession der skal internalisere referencer fra overtroen i deres følelsesliv, og akkurat fordi kæledæggen, hvis forstået og erkendt som romanfigur med de nydeligste attributter tilskrevet, jo puf forsvinder fra erindringer som alle andre af slagsen.

Pers. ville jeg nok ikke overlade Lord Peter Wimsey at løse mine problemer, selv om jeg da anser Dorothy L Sayers for en spændende forfatter som jeg nyder at læse. På samme måde forholder det sig med andre forfatteres romanfigurer. Det betyder selvfølgelig ikke at du ikke kan overlade dine problemer i hænderne på en romanfigur i biblen, blot at du bør være dig bevidst om at netop det er hvad du foretager dig. Religiøs dogmetro har gennem en lang kulturhistorie gjort utallige mennesker godt kulrede, der er skam intet bemærkelsesværdigt over at se samme kuller udtrykke sig i vor tid, med troende der tror deres bønner leveret med særlig affektation enten får himmelnissen til at skride behjælpsomt ind, eller at successionen gir fru Hansen et extra pift i fløjten så hun får fingeren ud og løser sine problemer – at fru Hansen her kan forveksle målet med midlet er heller ikke usædvanligt, det usædvanlige ville være hvis dette aldrig skete. Og vi ved rent faktisk hvor let det er at lade os snyde af selv det værste sludder, men det har skam noget at gøre med at flytte opmærksomheden fra hvad der egentlig sker til selve illusionen. Hvorvidt et menneske ønsker at leve i en illusion er et godt spørgsmål, altså om en nødvendighed kræver en illusion, men at konstruere en illusion og bevidst indbilde et folk at illusion og virkelighed er et og samme fedt, det er hverken god etik eller en korrekt forståelse af meningen med hulelignelsen – for lige at vende tilbage til Apiqoros pointe med sin kritik af lægprædikanten og hans misforståelser af Platon og Sokrates. Der er skam en væsensforskel mellem at være sig illusionen bevidst, og så at tro at illusioner gør én bevidst – hvilket er hvad kreationister som Somo og lægprædikanten er ude i.

Du selv gir jo indtryk af at være dig din religiøse tro bevidst, hvilket i sig selv et befriende syn, i og med flere af dine trosfæller her på Trosfrihed anser det for umådelig spændende at udgive sig for agnostikere m.m. – der bare var måden hvorpå man fik lidt opmærksomhed fra mennesker der ingen interesse havde i overtroen. Dit forsøg på at gi’ noget pers. fra dig er også forfriskende, pers. vurderinger og meninger, humor, viden, objektive (stedfundne) kendsgerninger m.m. går langt forud for det private følelsesskaberi vi i årevis har måtte se på fra den slags – der blot endte med at isolere og afskære dem fra god debatetik. Det at gi’ noget personligt (uden privat føleri) fra sig, det må du derfor se om du ka få til at smitte af på lægprædikanten og hønsemand, det ville da være et kønt syn på Trosfrihed..;).

M.h.t. din jesuskærlighed, så findes der jo også attraktive og ganske udmærkede mennesker at kaste sin kærlighed på, hvorfor jeg ikke ser nødvendigheden af kun at kaste sig over fantasiens frembringelser (romanfigurerne), medmindre naturligvis man er blevet grundigt træt af mennesker og hellere vil ha’ sig en kat – ak ja, de arme kræ har ligeledes været en tur i mytologiens mølle, der findes ligefrem de mest fantastiske beretninger om katten, hvis du sku’ være glad i folkesagn og den slags.
Ellers vil jeg nøjes med at ønske dig fortsat god fornøjelse med himmelnissekærligheden, dog med et enkelt vink mod en rigtig historisk personlighed (som jeg anser for betydeligt mere spændende end dit himmelnisseri), nemlig Erasmus af Rotterdam, der nu er glemt i lyset af den mærkelige gut Martin Luther.

mvh
Simon

Hej Tikka.

Tak for at du gider dette

Og så til, hvad du fortæller:
Jeg vil starte med det sidste:

Citat:

Hvorfor kender du i øvrigt ikke dine skyggesider i en alder af 85 år?

Mit svar:
Som jeg allerede har vist i mit link om skyggesider:

Citat:

Skyggen er en uerkendt del af ego'et. Det er en række psykologiske træk, der er skjult for dagligdagens bevidsthed. Det er træk, der virker negative og anstødelige, og som vi ikke vil vedkende os.

skal man jo først få øje på skyggesiderne, før man kan forholde sig til dem, og det tror jeg gælder alle - uanset alder.

Dernæst dine ord:

Citat:

Hvorfor du gir´igen ved jeg ikke – måske der er en drillepind i dig, men at pakke det ind i irritation og korte nedladende bemærkninger grundet oplevet uretfærdig tale mod din person opfatter jeg på kanten til ondskab.

Mit svar:
Uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke følge dig i, at ophæve årsagssammenhængen mellem irritation og det "at give igen".
Det er umuligt for mig at forestille mig "at give igen" uden en forudgående irritation som årsag.
Når jeg tænker tilbage på de mange nedladende bemærkninger, der er blevet skrevet om mig - og på hvordan jeg har forholdt mig til dem, så har jeg nogle gange ignoreret irritationen, andre gange "givet igen" ved at forklare, at angrebet er en fejltagelse, og atter mange gange ved, som du skriver, "korte bemærkninger".
Her har jeg dog altid bestræbt mig på at gå "efter bolden" og ikke "efter manden" - på den måde at jeg aldrig har søgt at karakterisere angriberens personlighed.
Jeg finder det både latterligt - og uendeligt ligegyldigt - hvordan andre deltageres personlighed er - vi kender jo alligevel ikke hinanden - så "manden" er for mig tidsspilde. Det er jo "bolden" der er umagen værd.
At du kalder mine korte nedladende bemærkninger "grænsende til ondskab", det gør mig ked af det - uerkendt ondskab - det ønsker jeg ikke, så det må jeg se at "sætte kikkerten på".

Du skriver også under dit punkt 1 - i situationer hvor jeg fejlagtigt har antaget dig for at være Apiqoros - at jeg kan være "skarp", "straffende" og "manipulerende".
Jeg er ked af, at jeg - uden at vide det - har anvendt "en tone", som jeg synes passer til Apiqoros - og alt hvad han i mine øjne står for - overfor dig i stedet for - som jeg troede: Apiqoros.
Om det så alligevel er en "skyggeside" må jeg søge at se nærmere på.

I dit punkt 3 skriver du:

Citat:

"Så er der jo din "skiften spor" - når du ikke vil besvare spørgsmål - så det i stedet bliver til small talk fremfor debat – derfor vil jeg betegne dig som styrende"

Mit svar:
Dette er nyt for mig. Jeg er ikke bevidst om at have "skiftet spor" for at undgå at besvare spørgsmål.
Jeg mener nok at huske, at jeg ikke så sjældent har søgt at se et emne i "et bredere perspektiv", men ikke at jeg dermed har "forladt et spor", og slet ikke at søge at undgå at besvare spørgsmål.
Jeg håber du vil gøre opmærksom derpå, hvis du oplever det igen, så jeg ikke efterlader spørgsmål besvarede, og jeg vil selvfølgelig også selv søge at være opmærksom på det.

I dit punkt 4 skriver du:

Citat:

"Du ændre også gerne din tilgang – taktik - for at få din vilje/ønske opfyldt – så jeg vil også betegne dig som beregnende."
Taktikken er ikke i forhold til et emne som du skrev, men til mig.
Dog hygger du dig vist også ved, at twiste det vi taler om så fokus flytter sig.

Mit svar:
Dén fatter jeg ikke!
Med lidt forhåbentlig godmodig dril vil jeg bruge dine ofte brugte ord:
Det må du uddybe!

Til slut blot dette:
Hvordan det er gået til, ved jeg ikke, men jeg har via denne tråd fået et andet forhold til dem, der går efter "manden" i stedet for efter "bolden": De irriterer mig ikke mere!
Jeg gætter, at det er Jung's skygge-idé, der redder mig
Tilbage står dog spørgsmålet, om jeg blot skal ignorere dem - eller finde et svar, de måske kunne få gavn af.
Den sidstnævnte mulighed er bestemt ikke nem

M.v.h. Arne

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men det er igen skabagtigt og skrevet i et opstyltet sprog. Manden kan kun den stil åbenbart.

Men jeg tror godt jeg ved hvorfor, den opstyltede fisfornemme stil, skal være indpakning og skjul for at der intet indhold og substans er udover at gøre sig lystigt til med en forlængst gået bort sprogstil.

Der er ingen forståelse, emnet beherskes ikke. Følelser kaldes på 15. år for trykimpulser på vores sanseapparat. Hvilket det ikke er i nævneværdig grad som det aldrig nogen steder i fagvidenskab de sidste snart 100 år er blevet beskrevet således.

Det imaginære sammenblandes med det symbolske. Men at manden tror der er tale om noget imaginært hænger godt sammen med hans ateisme der stammer fra at han er ubevidst tilhænger af tabula rasa teorien. Ikke så mærkeligt når han nu har "englændere" som fra hvem han har sin religionskritik. Iøvrigt også derfor, ud fra tabula rasa teorien at moderne neurovidenskab ikke bliver taget i brug til at forstå det religiøse spirituelle. Fordi man nu engang ikke kan være ubevidst tilhænger af tabula rasa teorien og så også forstå moderne neurovidenskab.

At han er ubevidst tilhænger af eller alt han skriver forudsætter tabula rasa teorien har jeg måbet over i de 15 år jeg har kunnet konstatere dette ud fra hvad manden skriver. Ubevidst fordi han ikke har taget stilling til at de logiske konsekvenser af hvad han skriver fordre at tabula rasa teorien holder. Men det er der ingen der tror på idag grundet den neurovidenskab der ret for alvor fik fast grund under fødderne for ca 50 år siden.

Hvordan kan du se manden (som jeg går ud fra er Simon) skriver som om tabula rasa teorien gælder?

Her er eksemplerne:

Han taler om GUD og guders eksistens (som alt andet eksisterende), dette gør teologer ikke, ej heller de religiøse.

Han taler om følelser som noget med trykimpulser på vores sanseapparat (hvilket iøvrigt er en fuldstændig misvisende forståelse, da det nærmest intet har at gøre med følelser)

Han sammenblander det imaginære og det symbolske.

Han sammenblander det religiøse spirituelle med den fysiske naturvidenskabelige beskrivelse af verden, omverdenen, vore omgivelser, men det er det ikke og har det aldrig været ej heller hos teologer givet sig ud for at skulle være. Det religiøse spirituelle giver os ikke nogen verdensforklaring, i så fald havde det intet at gøre med det religiøse spirituelle vi ser udfolde sig i Nye Testamente fx og dermed den kristne tro og spiritualitet at gøre.

Han benægter kreativ ekstatisk fornuft, de spontane suveræne livsytringer, som ikke kan findes dersom følelser var trykimpulser på vores sanseapparat som han idiotisk bruger nu på 15. år, uden at forstå hvor meget han dermed afslører sin uvidenhed og manglende forståelse det han taler om.

Jeg kunne blive ved, eksempelerne er talrige på den forældede paradigmatiske tænkning der forudsætter en igen forældet tabula rasa antagelse.


Sådan underholder vores lille englænder os på 15. år med en fuldstændig intetsigende religionskritik.

Hvad han siger om Arne er hvad hans religionskritik fordrer skal være korrekt om Arne hvis den skulle være sigende, have noget på sig. Arne bliver ikke fanget på kornet overhovedet. Problemet er at det er lykkedes ham at indbilde RoseMarie de samme usande antagelser om Arne. Dette er rystende og modbydeligt når noget sådant kommer til at foregå. Arne, Thomas og undertegnede og teologer fra sidelinjen der læser med lader sig ikke påvirke af Simons delirium og talen i vildelse, men vi undrer os over drivkraften og motiverne til at en voksen mand kan forsætte på 15. år med sit infantile sludder.

Stort set alt Simon skriver om Arne er ramt ved siden af, fordi det er taget fra en religionskritik der ikke holder fordi den ikke har forstået det religiøse spirituelle. Der konstant forvirres og sammenblandes med videnskabsfelter der ikke er beskæftiget med det religiøse spirituelle.

Det er noget intetsigende rod der kommer fra Simons strikkepinde i et forsøg på at snøre Tikka og RoseMarie ind i den niqab og de ordensregler Simon gerne så blev lov og orden i verden = her på trosfrihed.

Han har fordrejet hovedet på RoseMarie og haft hovedet også fordrejet på Tikka, men det ser ud til at Tikka vil have sin frihed nu.

Friheden består blandt andet i at de to kvinder mere er interesseret i at forstå fx Arne og HansKrist og eventuelle andre, direkte gennem samtaler og mødet med dem og udenom alt det sludder bavl og ævl og ja direkte løgne Simon og en bjørn i sin tid konstant spammede debatsiderne med på trosfrihed.

Jeg mister mere og mere min respekt for dig Simon, men heldigvis er det ikke længere min mission endsige del mission at få dig til at opgive din tåbelige idiotiske og ødelæggende debatadfærd.

Jeg er så glad for at hvad Arne har skrevet er her sort på hvidt (såvel som hvad jeg har skrevet) for så kan eftertiden selv dømme. Og enhver uhildet kan se at Simon konstant lyver om Arne og sværte ham til i Simons egen latterlige intetsigende religionskritik.

Enten er du virkelig dum Simon (småt begavet såvidt det religiøse spirituelle og religionsfilosofi og videnskabsteori og dermed religionskritikken som er afhængig af disse før nævnte discipliner) eller også har du ingen selvrespekt og dermed respekt for os andre og stedet her. Kun det menneske der har selvrespekt kan respektere andre (og dermed forsøge at behandle dem fair og ihvertfald ikke lyve om dem), så det kan jo være der vi skal kigge for at forstå den del af din debatadfærd der igennem årene har været under niveau. Du kan selvfølgelig også bare være et barn af en kultur vi alle ved har behersket avisernes anmelderkultur indenfor de kukturradikale især. Jeg tror lidt du er et følelsesmæssigt emotionelt styret barn af en gruppe en flok og deres forfærdelige sprogbrug og kultur, hvor du ikke endnu er lykkedes med at blive voksen og finde dine egne ben at stå på. Du har stadig brug for konsensus og at tilhøre det politiske korrekte såvidt din referencegruppe.

Det gir jeg ikke meget for og det gør dig uinteressant som menneske at du sådan kan reduceres.

Arne: Og så til, hvad du fortæller:
Jeg vil starte med det sidste:
Mit svar:
Som jeg allerede har vist i mit link om skyggesider:
skal man jo først få øje på skyggesiderne, før man kan forholde sig til dem, og det tror jeg gælder alle - uanset alder.

SVAR: Jo jo – men 85 år!

… men ok …....... bedre sent end aldrig men, at du ikke kender dine skyggesider lyder mærkværdigt, det er da nødvendigt for at kunne se bjælken i eget øje, og for at kunne feje for egen dør først, ikke?

Der er jo blot tale om adfærd som ikke er socialt antageligt - som du skjuler for at bevare den pæne facade.

Dernæst dine ord:
Mit svar:
Uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke følge dig i, at ophæve årsagssammenhængen mellem irritation og det "at give igen".

SVAR: Spørgsmålet er jo, om irritationen er ægte eller et dække – jeg oplever ikke din irritation som ægte.

Det er umuligt for mig at forestille mig "at give igen" uden en forudgående irritation som årsag.

SVAR: Thjaee … jeg kender nu adskilligt andet end irritation, der kan give anledning til at give igen.

Når jeg tænker tilbage på de mange nedladende bemærkninger, der er blevet skrevet om mig - og på hvordan jeg har forholdt mig til dem, så har jeg nogle gange ignoreret irritationen, andre gange "givet igen" ved at forklare, at angrebet er en fejltagelse, og atter mange gange ved, som du skriver, "korte bemærkninger".
Her har jeg dog altid bestræbt mig på at gå "efter bolden" og ikke "efter manden" - på den måde at jeg aldrig har søgt at karakterisere angriberens personlighed.

SVAR: Det er muligt – men min oplevelse er, du er nedladende med en snert af fryd – og du opsøger gerne konfrontationen.

Jeg skulle jo påpege - og du behøver hverken forklare eller forsvare dig – og hvem siger min oplevelse er rigtig andet end for mig.


Jeg finder det både latterligt - og uendeligt ligegyldigt - hvordan andre deltageres personlighed er - vi kender jo alligevel ikke hinanden - så "manden" er for mig tidsspilde. Det er jo "bolden" der er umagen værd.

SVAR: Jamen – så er der jo ingen grund til indsigt og forståelse af en personens angreb, og ej heller grund til du beder mig påpege noget, ved den personlighed jeg oplever, du viser frem her på sitet, når du udsætter mig for at spilde min tid ...

... men ved at du beder mig om dette, og jeg gør det, bliver du jo bolden, når du gør dig selv til debatemne.


At du kalder mine korte nedladende bemærkninger "grænsende til ondskab", det gør mig ked af det - uerkendt ondskab - det ønsker jeg ikke, så det må jeg se at "sætte kikkerten på".

SVAR: Phyha - ja - jeg havde også ondt i maven og var meget i tvivl, om jeg skulle poste det, men du bad jo, om jeg seriøst ville påpege – og det har jeg forsøgt.

Desuden har vi jo alle det onde i os.

Denne her "leg" - som jo er - bør være tillidsbaseret – har jeg haft gennem årene med åbne mennesker, der ville forstå sig selv, men den er jo lidt farligt, og kan godt komme til at koste et bekendtskab.

Du skriver også under dit punkt 1 - i situationer hvor jeg fejlagtigt har antaget dig for at være Apiqoros - at jeg kan være "skarp", "straffende" og "manipulerende".

SVAR: Forkert forstået.
Du kan være skarp og straffende i din tone – men du er manipulerende.

Jeg er ked af, at jeg - uden at vide det - har anvendt "en tone", som jeg synes passer til Apiqoros - og alt hvad han i mine øjne står for - overfor dig i stedet for - som jeg troede: Apiqoros.
Om det så alligevel er en "skyggeside" må jeg søge at se nærmere på.

SVAR: Man skal ikke tro, men vide

Din udtalelse viser her – for mig - du går efter manden og ikke bolden, da du jo ikke forholder dig til teksten, og ej heller ved hvem du er skarp overfor, men tror det er X

At være forudindtaget samt fastlåse mennesker i et bestemt billede syntes jeg er en fejl … hvordan får tilgivelsen plads?


I dit punkt 3 skriver du:
Mit svar:
Dette er nyt for mig. Jeg er ikke bevidst om at have "skiftet spor" for at undgå at besvare spørgsmål.
Jeg mener nok at huske, at jeg ikke så sjældent har søgt at se et emne i "et bredere perspektiv", men ikke at jeg dermed har "forladt et spor", og slet ikke at søge at undgå at besvare spørgsmål.
Jeg håber du vil gøre opmærksom derpå, hvis du oplever det igen, så jeg ikke efterlader spørgsmål besvarede, og jeg vil selvfølgelig også selv søge at være opmærksom på det.

SVAR: I starten brugte jeg meeget energi for at bevare fokus på trådstart, men har opgivet dette og lader dig bestemme hvad vi nu taler om ... kan jo også være brugbart - og nu er jeg jo ikke debattør.

I dit punkt 4 skriver du:
Mit svar:
Dén fatter jeg ikke!
Med lidt forhåbentlig godmodig dril vil jeg bruge dine ofte brugte ord:
Det må du uddybe!

SVAR: Jamen – det da enkelt – her hygger vi os - og er man beregnede, styrende og manipulerende benytter man sig vel af taktikker for at tilpasse alt til eget bedste – det er jo derfor den pæne facade helst ikke udadtil skal krakelere, hvis man rummer – hvad vi alle gør – ikke acceptabel social adfærd.


Til slut blot dette:
Hvordan det er gået til, ved jeg ikke, men jeg har via denne tråd fået et andet forhold til dem, der går efter "manden" i stedet for efter "bolden": De irriterer mig ikke mere!
Jeg gætter, at det er Jung's skygge-idé, der redder mig

SVAR: Du troller, men der er helt enkle tiltag som en god søvnrutine – sund mad - motion mm. der reducere ukontrolleret udbrud af irritation – irritation som er selvvisk.

Tilbage står dog spørgsmålet, om jeg blot skal ignorere dem - eller finde et svar, de måske kunne få gavn af.
Den sidstnævnte mulighed er bestemt ikke nem

SVAR: Jamen, bliver du ikke mere irriteret, er den ged barberet, så må du kigge på teksten og forholde dig til den – sammenholdt med trådstart, så er det også nemmere at elske alt og alle


¨¨¨¨

Morn’ morn’ hønsemand..

When holy and devout religious men are at their beads, ’tis hard to draw them thence so sweet is zealous contemplation...

Ingen debattører på Trosfrihed har på noget tidspunkt tvivlet på at også ’blind hønse’ ku’ finde guldkorn, hvad en stor del af os betvivlede var derimod, at akkurat du vidste hvad guldkorn var for noget!
Men som jeg husker dig, læser du da vist også kun noget hvori jeg indgår i hver sætning, måske du sku' fortsætte med det..;)

mvh
Simon

Hej Tikka.

Endnu engang tak for at du gider dette

Du mener, at man i en alder af 85 år burde kunne se sine "jungianske skyggesider", uanset at de ligger udenfor bevidstheden.
Jeg vil da heller ikke påstå, at det umuligt - og det er jo da også derfor, vi har denne dialog - men jeg tvivler på, at der er ret mange, der når en sådan afklaring.

Du mener også, at den irritation, jeg har følt, når jeg blev udsat for hån og spot, er uægte og blot et påskud for at jeg kan komme af med noget lignende.
Men når jeg tænker tilbage på de mange, mange gange, hvor jeg har oplevet noget irriterende - "manden" i stedet for "bolden" - vil jeg løseligt anslå, at jeg har ignoreret vel op mod halvdelen af gangene.
Det ville jeg da ikke have gjort, hvis din påstand er rigtig!
Jeg kan derfor ikke komme til anden konklusion end, at du er på vildspor her.

Dermed begynder det jo også at vakle lidt, når du hævder, at jeg søger konfrontation og at jeg frydes ved at være nedladende.

Din argumentation for at opgive indsigt og forståelse, når nogen går efter "manden" i stedet for "bolden" kan jeg heller ikke se er holdbar.

Du vurderer, at jeg er "manipulerende", men påviser det ikke.
Det samme gælder din vurdering: at jeg er "ond", samt at jeg også selv går efter "manden" i stedet for "bolden", og tillige at jeg "skifter spor for at undgå et besvare spørgsmål".
Det er ikke noget, jeg genkender.

Din påstand om at jeg "troller":

Citat:

chikanere eller provokere nogen på internettet for at få opmærksomhed eller fremme en bestemt dagsorden, ofte under dække af at være en anden end man er

er jeg noget i tvivl om.
Jeg mener ikke, jeg "chikanerer", og om det er "provokerende", når jeg forfølger et bestemt emne, der interesserer mig, er jeg ikke i stand til at vurdere, men jeg føler mig ikke "skyldig".

Du skriver også, at "her hygger vi os".
Dén har jeg ikke hørt før!
Er det ikke din egen "opfindelse"?
For mig er Trosfrihed.dk et hjemsted for livsanskuelser og inspiration - allerhelst gensidig inspiration - ikke bare et "hyggehjørne" - og jeg er stedet taknemmelig for, hvad det har givet mig i årenes løb: Bedre psykisk livskvalitet.

Jeg vil igen takke dig for dine uden tvivl oprigtige forsøg på at hjælpe mig til at se mine "jungianske skyggesider", og jeg foreslår, at vi stopper dette nu, men jeg vil være dig taknemmelig, hvis du fremover vil gøre mig opmærksom på når du oplever "Arnes skyggesider, som han ikke selv er bevidst om".
Hvad siger du til dét?

Og så kan vi måske komme tilbage til: Irritation - Indsigt - Forståelse?

M.v.h. Arne

Arne:
Det vil jo være spild af tid – og da især når du selvretfærdigt affejer det, jeg har påpeget -

I øvrigt tror jeg ikke, du behøver denne hjælp, da du jo er temmelig sevbevidst.

Jeg er ikke gået ind i denne leg for at begrunde, men kun for at pege på hvad og hvor, jeg ser, det du måske efterspørger, og føler ikke jeg skal fremlægge en større begrundelse for det sete.

Mine informationer kan du bruge som du vil – og tror du på min oprigtighed har du, om ikke andet fået informationer om min person – og det var måske også meningen

ARNE: Og så kan vi måske komme tilbage til: Irritation - Indsigt - Forståelse?

- Jamen, du køre showet – og har dirigentstokken ser jeg

¨¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg er ked af, at du opfatter situationen, som du fortæller.
Du tror mig åbenbart ikke, men jeg har gjort mit bedste.

Nu lægger du så til, at jeg skulle være "selvretfærdig" og "selvbevidst".
Det vil jeg selvfølgelig også have in mente - sammen med det andet, der jo er dit indtryk af mig - og som jeg opfatter som din ærlige mening.

Angående:

Citat:

- Jamen, du køre showet – og har dirigentstokken ser jeg.

så var det jo et forslag, hvor jeg da delte "dirigentstokken" med dig.
Det vil du så ikke, men det er da dit valg - ikke mit!

I øvrigt er der jo ytringsfrihed, hvorfor ingen behøver at følge nogen "dirigentstok"

M.v.h. Arne

Arne:

Jeg skriver ikke, jeg ikke vil – her twister du, det jeg skriver - men konstaterer blot at du styrer showet ved at skrive:


Det er jo nærmest en befaling! … endda som om det er mig, der har ført os væk fra dette emne

¨¨¨¨

Nå Arne - god dag sidste sommerdag siger "de"

Her er en smuk video

Yann Tiersen - Porz Goret

https://www.youtube.com/watch?v=9z3jCiCrsx0


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg synes ellers, jeg har gjort mig umage med ikke at forsøge at styre - netop fordi du har peget på det.

Jeg skrev jo, "jeg foreslår", og: "Hvad siger du til dét?"

Og når jeg skrev:

Citat:

Og så kan vi måske komme tilbage til: Irritation - Indsigt - Forståelse?

så var det også med erindring om, at du har skrevet noget om, at jeg skifter emne i en tråd.

Bemærk spørgsmålstegnene, dem kan jeg ikke få til at ligne "en befaling"

Jeg har netop søgt at undgå, hvad du har peget på som mine "skyggesider", men hvis jeg end ikke må stille forslag, bliver der jo ikke mange handlemuligheder tilbage.

M.v.h. Arne

Hej hej Simon min ven


Jeg forstår ikke hvor alle de jeg-er kommer fra

Jeg jeg jeg jeg jeg

Og tænk hvis man møder en tekst med så mange gange jeg og man ikke bryder sig om vedkommende jeg, det må vække afsky, virke lidet tiltalende

-0-0-0-0-

Men kunne du ikke godt stramme lidt op på din karakteristik af Arne og hønse. Jeg tror både du kunne forblive i din flotte sprogstil (vendinger og formuleringer) og så også være rammende i det du siger om manden, mændene, prædikanten og hønen.

Det jeg ikke bryder mig om er når nogle bliver stemplet uretfærdigt og forkert og dette begynder at blive antaget af omgivelserne, flokken. Og selv om vi er en lille flok så er der altså må jeg med stor ærgrelse og beklagelse konstatere ihvertfald to, Tikka og RoseMarie der har ladet sig påvirke af din forkerte karakteristik af Arne.

Nøjagtig det vi skal undgå, at der opstår den der flokmentalitet og hysteri, hvor mennesket der omtales er uinteressant fordi han er defineret, bestemt, og blevet diskvalificeret og gjort grinagtig og mindreværdig.

Både Tikka og RoseMarie er hoppet på den form for primitivitet.


Jeg synes vi alle har lejligheder nok til at komme i en individuel heftig, ophidsende, debat med Arne (han kan skam være øretæve indbydende = meget provokerende til tider). Skal vi ikke gå til Arne og ja hønse på den måde, og dermed stoppe den der "os dem" primitive flokmentalitet.

Så kan vi alle gå frit rundt på trosfrihed, bevæge os frit rundt på trosfrihed. Alle kunne frit debattere og samtale med alle.


Nå nu fiser Strandbumsen her af til Rødhus strand for at lave en triathlon ved middagstid og igen en ved aftenstid, hver bestående af:

600 - 800 meter svømning og 12 km cykling og 5 km barfodsløb.

Venlig kærlig hilsen Hans-Kristian

PS:

Lige fra folkeskolen har jeg været indædt modstand af kliker dannelser. Hvilket jeg har sort på hvidt fra lærernes udtalelser om mig at jeg var hævet over dette i min optræden. Ja dette selvstændigheds træk er udtalt hos mig.

Mine forældre gav op overfor denne min selvstændighed allerede da jeg var 5 år. Det blev vi begge enige om var for tidligt at de lod mig være i min egen selvstændighed og egensindighed og stædighed.

Mit liv var præget af solitude men jeg omgikkes fint alle og var populær hos drengene pga sport især og hos pigerne fordi jeg dengang så godt ud. Men jeg tilhørte aldrig en gruppe eller klike og jeg har haft to nære venner gennem min opvækst og de var sjovt nok begge to år ældre end mig.

Så altså at tilslutte mig en gruppe og overtage deres normer meninger og adfærd er mig totalt fremmed. Også i dag som voksen. Dette træk må være medfødt. Super velfungerende asperger er der nogle der tænker, mine nærmeste benægter denne mistanke der er blevet udtalt fra nogle sider. Selv tror jeg ej heller på det. Jeg var blot meget moden på nogle områder min alder taget i betragtning.

Håber ikke det lyder som om jeg fremhæver mig selv. Tanken er at påpege og fremhæve, stille til skue, nogle særegne personligheds træk.

Her måske nogle positive, set i forhold til min selvoptagethed jeg jeg jeg jeg jeg

Hej Hanskrist - og alle I andre.

Dagbladet Information bringer i dag en artikel (i kulturafdelingen) med denne overskrift:

Citat:

Skriften flyder fra røvhullet i Bjørn Rasmussens forfatterskab

så der er dog - trods alt - nogle, der er endnu værre end os

Arne

Hej Arne

Ja det må man sige, så dybt synker vi trods alt ikke.

Arne du kan i galleriet se min efterårsdag 18 september ved Rødhus strand der var varm som en sommerdag indtil ind under aften hvor vi pludselig fik hård blæst til kuling med sandfygning.

Nærmer mig 100 dage ved Rødhus strand, der begyndte 19 april, årets første sommerdag (over 25 grader). I denne uge har jeg været der søndag mandag og idag tirsdag og regner med at tage imorgen onsdag og torsdag med. Pyha jeg aner ikke hvordan jeg reagerer på at mit strandbumse eventyr slutter på grund af vinterhalvåret, ihvertfald mht svømning. Har overvejet at forsætte mit barfodsløb, som virkelig har givet mig stærke fødder, ja når jeg står ud af sengen om morgenen føles det som har jeg fået nye fødder, nye stærke fødder.

Ha en rigtig hyggelig aften allesammen

Kærlig hilsen Hans

Der ser Champions League fodbold i aften, så er der dømt efterårshygge når Champions League er igang

Hej Hans.

Har set dine billeder, og har tillige set dette.

Det er jo en skøn natur - vel også om vinteren!

At være i sådan natur - enten man dyrker fysiske aktiviteter eller man blot nyder sanseindtrykkene - måske endda lader dem gå helt ind i sindet - det er jo skønt

Hvor jeg bor, er der ikke helt så flot, men jeg har da havudsigt og et helt fantastisk meget højt læhegn på en nabo-landejendom: 9 forskellige slags træer - ca. 100 af hver - der altid fascinerer mig
Dem elsker jeg - også

M.v.h. Arne

Havde jeg hørt dig tale, ville jeg ha´ hørt spørgsmålet, men havde haft andet til at forstå hvad du sagde … kropssprog og tonen i det sagte. Den mulighed har jeg ikke her ved at læse din skrift. Der må jeg se på din sætnings opbygning og sammenhænget – og den er for mig her klart styrende, grænsende til befaling, med antydning til at jeg er årsag til "afbrækket"

Og så kan vi måske komme tilbage til: Irritation - Indsigt - Forståelse?

Bemærk i øvrigt også din symile ... ...

... og så er der jo lige det, at du ikke ventede på mit svar, da du spurgte: Hvad siger du til dét?


¨¨¨¨

Hej Tikka.

Jeg er jo ked af, at du tyder mig, som du gør, og jeg vil gøre hvad jeg ærligt kan, for at blive bedre.

Jeg vil stadig takke dig for, at du ofrede tid og kræfter på eksperimentet med at afdække mine uerkendte skyggesider.
Jeg tror dog ikke på, at vi kan komme videre ad det spor.

M.v.h. Arne

Hej Hans - lige en tilføjelse.

Denne tråd oprettede jeg jo i den hensigt at bringe gensidig irritation i fokus.

Dine bemærkninger om C.G.Jung's psykologi (Arketyper - Skyggen) gav i hvert fald mig rigtig god inspiration til en bredere synsvinkel på, når vi irriterer hinanden.

Der er jo ofte den situation, hvor den ene utilsigtet generer den anden, der så "giver igen" - som Tikka kalder det - og som nok ofte ender i: "Det var dig, der begyndte!", hvorefter den anden svarer: "Nej, det var dig!".

Men så er der jo også dér, hvor den ene med vilje generer den anden.
Det er jo her, Jung's "Skyggen" er aktuel, og hvis man tror, Jung har ret, så opdager jeg, at irritationen afløses af noget, der næsten nærmer sig medfølelse: Den, der med vilje irriterer, er ikke selv klar over hvorfor.

Den synsvinkel, synes jeg, er hele tråden værd - i hvert fald for mig

M.v.h. Arne

¨¨¨¨

Hej Arne

Jeg nåede lige (sålænge det virkede) at klikke ind på det link, visit Nordjylland om Rødhus.

Korrekt nok er der en "barrøvsstrand" et par km sydpå, fra hvor vi kører ned på Rødhus Stranden. Det er nu de færreste der kører derned, men godt de har deres eget sted.

I gamle dage (længere bagud i tid end 50 år) var det ganske naturligt at bade nøgen fortalte en af de lokale mig igår. Men idag hvor det er blevet mere sjældent har nudisterne fået deres eget "reservat" kunne vi sige.

Jeg er ikke sådan til nøgen badning eller solbadning, ville føle mig noget isoleret fra folk flest, hvor der er flest folk på stranden. Men jeg kan godt mærke at det måske ikke er så sundt, for mine kønsorganer, at rende rundt i våde badebukser fra morgen til aften. Og skiftet efter hver gang jeg svømmer får jeg mig ikke taget sammen til, men har overvejet at det burde jeg måske nok gøre, ved at have et par svømme badebukser og et par solbade renden rundt på stranden badebukser.

Men måske jeg skulle prøve at gå en tur derned, der er nærmest ingen mennesker dernede bortset fra højsæsonen. Den oplevelse at bade nøgen og få lidt sol på røven må jeg vist forære mig selv. Men nu hvor der ikke er ret mange mennesker ved stranden er der flere og flere der hopper i vandet splitternøgen overalt, også hvor der ikke er nudiststrand.

Igår onsdag den 19 september rendte jeg rundt i kun et par speedo badebukser mens alle andre ellers havde fundet fornuftigt overtøj frem, nogle endda vinterfrakken.

Fik svømmet et par gange og løbet barfodsløb nordpå til Blokhus og retur (12 km) i kun mine badebukser og så bilnøglerne i hånden, det aftvang en del respekt, smil og hilsen når jeg kom forbi folk i deres frakker.

Barfodsløb er, ud over mit strandbumse liv 2018 med al dens svømning og væren ude i den helt fantastiske natur, med lyset og pastelfarverne, med de vide horisonter hvor himlen og havet mødes, et helt kapitel for sig selv. Det kunne blive en ny trend jeg der er med til at løbe igang.

Barfodsløb og ja at have rendt rundt "legende" i bare fødder 6 - 14 timer ca 100 dage sommeren 2018, har givet mine fødder et helt nyt liv og de har kvitteret med at forandre sig. Jeg har virkelig fået nye fødder at gå og stå på og ja løbe afsted på.

Dette så meget at når jeg sætter mig på cyklen her i Nørresundby, så kan jeg slet ikke få øjnene fra den anderledes nye muskelsammensætning der nu gør sig gældende på mine underben, lægbensmuskulaturen er tydeligvis forandret. Det samme er også de fødder jeg får øje på enten stående gående på stranden eller vippende med i lænestolen eller over i sengen. En så radikal anatomisk struktur ændring jeg ikke troede muligt i en alder af 62 år.

Michael talte meget om at vippe med fødderne og tæerne og mærke dem/disse. RoseMarie mener jeg at huske ynder/nyder at løbe barfodet rundt på græsplænen. Fødderne er en provins (Sibirien) langt fra hovedkvarteret (hovedet/hjernen Moskva), virkelig et udkantsområder som vi nok med stor fordel bør bevare en god kontakt til.

Liv i fødderne, ned gennem stængerne, kan virkelig vende op og ned på mange ting. Vende om på alting. I stedet for at have vores udgangspunkt i hovedet og vore tanker kunne vi vende det hele på hovedet og tage/have udgangspunktet i vore fødders liv og gang her på jorden.

Bevægelse, rørighed, tyngdekraft og sanselighed.

Skizofreni er meget at alt alt for megen energi løber til hjernen, og ja alt for lidt energi løber ned igennem benene til fødderne, vores gang og forståelse og forstandighed, ståen godt fast. Dette at turde stå ved noget, især ved sig selv som krop og legeme, fysisk aktiv legeme. Der ikke formår at klare sig hvis vi ikke er fysisk aktive rørige og i bevægelse i forbindelse dagens mange praktiske gøremål. Hvor vigtigt det er at vi er på dupperne, oppe på tæerne.

Mange mennesker er blot tænkende og læsende. De er alt alt for meget i hovedet, til i hovedet. Den forstand (forSTÅelse) vi får gennem tyngdekraften må vi aldrig glemme. Ej heller må vi glemme vores daglige praktiske gang = arbejde, her på jorden, vore gøremål.

-0-0-0-0-

NATUREN

Jeg havde også på fornemmelsen at du boede i naturskønne omgivelser Arne og at du sætter pris på forholdet.

I øjeblikket kommer der rigtig meget forskning frem om hvad ophold i naturen gør ved os, ikke bare vandring, men også løb fx (her mindst lige så meget skov som stranden og kysterne). Noget med at det har en gunstig påvirkning af amygdala og især hippocampus profiterer heraf og den formår at restituere sig, komme sig (recovery) efter negativ stress indflydelse.

Som barn tilbragte jeg oceaner af tid i naturen. Naturen har altid talt til mig. Især dyrelivet, men med alderen er det måske mere opholdet og dette at bevæge/røre mig (gå, cykle, svømme mm) i den rå uberørte natur der er på programmet.

VAND og HAVET (ved fjorden, kysten stranden og havet (svømning)) og SKOV (at cykle mountainbike og gå og løbe i skov) og BJERGE (fx vandre i de Østrigske Alper) er kommet til at fylde meget i mit liv.

Som den gode nats søvn er at komme væk fra hverdagens stress og bekymringer, så kan disse ophold i naturen være det samme blot i vågen tilstand. Recovery, restitution og det rekreative, hvor vi lader batterierne op, og gør noget for ikke at blive fanget i negative grublerier og bekymringer.

Især for bymennesket kommer det til at tage sig ud som jeg beskriver det. Anderledes er det nok for mennesker der bor i naturen, der bor naturskønt og som måske har et arbejde hvor man får naturen tæt ind på sig. Selv har jeg i en periode på 10 år renset vandløb i Videbæk kommune vestjylland. Ligeledes har jeg haft en opvækst hvor dette at være indenfor var fuldstændig utænkeligt. Vi var udenfor 90% af tiden når vi fik fri fra skolen. En dag indenfor var noget sjældent og meget specielt. Så hvordan det er kommet til som voksen at være så meget indendøre må skyldes for mit vedkommende "filosofi" som tænkning, i forbindelse studier og debat fx og nu også facebook, for mit vedkommende at være ret aktiv der.

Endnu vil jeg nok ikke kunne overskue og forstå hvor massivt og stærkt et indtryk NATUREN har gjort på mig i forbindelse med mit STRANDBUMSE LIV SOMMEREN 2018.

Efterårets anderledes vejr, der forhindrer mig ihvertfald i at rende rundt i kun et par badebukser og svømme flere gange om dagen vil først ret fortælle mig og minde mig om, også ved de abstinenser jeg rammes af, hvor meget NATUREN har betydet for mig som strandbums.