Retten til at dø

Den ret eksisterer jo slet ikke!
Er vores krop eller vores sind blevet "et torturkammer", er vi afskåret fra at forlade det.

Anderledes med vore kæledyr.
Dyreværnsloven siger:

Citat:

§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.

Hvorfor har vi ikke en "menneskeværnslov", der f.eks. kunne sige:

Citat:

Den der ikke ønsker at leve længere har ret til at blive aflivet så hurtigt og så smertefrit som muligt.

Der bør selvfølgelig være nogle forholdsregler, der sikrer, at det menneske, der ønsker at dø, er helt klar i sin beslutning.

Rent teknisk er det jo ikke noget problem, og hvad samfundsøkonomien angår, vil de sparede sundheds- og plejeomkostninger rigeligt kunne betale et velorganiseret "aflivningssystem"

Et det ikke egentlig bare vores frygt for døden, der afholder os fra at hjælpe de stakkels mennesker, der lider mere, end de kan udholde - og ikke kan lindres - til en "nådig død"?
Hvor er næstekærligheden?

M.v.h. Arne

Ohøj hr. lægprædikant..

Vent du bare, til hjorten Claus har fået molesteret de sørgelige ressourcer til sundhedssektoren, der jo i forvejen luger systematisk ud i bestanden af ”kæledyr” med nummermetoden; og hvem ved, om ikke socialakrobaterne med skrigeskinken som førstedame, altså såfremt de atter får nøglerne til fadeburet, indfører mystik og næstekærlighed som tilbageværende behandlingsmetode – ja hva’ sir du til et job som sjov mand for de trængende, hva’ Arne? ;)

Kom med et bud på, hvordan du synes nødhjælpen skal arrangeres.

mvh
Simon

Hva' syn's du selv - pauseklovn?
Arne

Pudsigt at ingen vil ytre sig seriøst i denne tråd.

Er dødsangsten virkelig så stor?

Arne

Emnet aktiv dødshjælp er ikke det nemmeste at sætte ord på, da der er mange ting, der skal tages i betragtning, men jeg kan oplyse; at da en nær slægtning fik en uhelbredelig diagnose, spurgte lægen på dette tidlige tidspunkt af sygdomsforløbet, om der var et ønske om livsforlængende behandling til det sidste.

Svaret var nej, og hvad der blev drøftet ved denne lejlighed, er noteret i journalen.

Det jeg vil sige, med dette er - når der tales om aktiv dødshjælp bør man også tale om livsforlængende behandling til det sidste ”for enhver pris”, og dette kan der tages stilling til tidligt i et sygdomsforløb, hvor der ingen helbredelse er.

Hej Anonym.

Jeg glæder mig over dit indlæg, hvor du peger på, at man kan sige nej til "livsforlængende behandling til det sidste ”for enhver pris”, og dette kan der tages stilling til tidligt i et sygdomsforløb, hvor der ingen helbredelse er."

Det er jo ikke "retten til at dø" - som jeg synes, vi burde have - men dog retten til ikke at få dødsprocessen kunstigt forlænget.

Tak for den afklaring

M.v.h. Arne

Endnu et indspark fra mig ---

og jeg vil gerne provokerer dig lidt.

Du mener, vi burde ha' retten til at dø?

Er der nogen, der forhindre dig i at tage dit eget liv?

Hvis man gerne vil dø, er det vel nemt nok for de fleste at tage eget liv - hvis man tør.


Men det er vel sådan, at de fleste nok gerne vil leve længst muligt, trods nedsat livskvalitet, og derfor opsøger/modtager gerne den behandling der tilbydes for at forlænge eller gøre livet mere tåleligt lidt endnu.

Jeg kommer i tanke om, jeg engang har læst, at nogle mennesker er blevet nedfrosset, i håb om der kommer en ny behandling "på banen" - så de atter kan leve videre.


Slutteligt er det vel heller ikke rimeligt at andre skal gøres til mordere, fordi "vi" ønsker at dø.
Livet er vel helligt i et kristent land?

Hej Anonym.

Når du skriver:

Citat:

Er der nogen, der forhindre dig i at tage dit eget liv?
Hvis man gerne vil dø, er det vel nemt nok for de fleste at tage eget liv - hvis man tør.

så er mit svar, at bortset fra skydning og hængning, så er det vist ikke så nemt at få fat i en brugbar selvmordspille - også selvom 71% af danskerne iflg. artiklen, jeg her har linket til, mener, at der skal være mulighed for aktiv dødshjælp.

Samtidig oplyser artiklen, at 61% af folketingets medlemmer er modstandere af at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Er dét demokrati? - eller dødsangst?
Er dét næstekærlighed?

Jeg respekterer naturligvis holdningen, at "livet er helligt", men jeg respekterer også dem, der har en anden holdning

M.v.h. Arne

Vi bor i et land, hvor vi er blevet tvangskristne, og hvor kirken/troen har været en opdragende og undertrykkende faktor som heldigvis er i aftagende.

Denne påvirkning/opdragelse fik kirken jo ind til hele folket gennem skolegang og vort samfund bygger på dette.

Derfor er der – som jeg ser det – klart en religiøs påvirkning til vores stillingstagen til liv og død.

(Selvmordere blev jo eksempelvis engang ikke begravet i indviet jord (som det kaldes)– og hele spørgsmålet om abort modstand bygger også på at livet er helligt og retten til livet.)


Hvad næstekærligheden angår i spørgsmålet om retten til at dø, er det lægens opgave at helbrede - lindre og så vidt det er muligt, hjælpe til at livet bliver/er tåleligt -- hvis man opsøger denne mulighed.


Hvorfor politikernes holdning er, som den er i dette spørgsmål, skal jeg ikke kloge mig på, men de er vel også præget af kristendommens indflydelse som endnu – trods mindre magt – stadig gennemsyre samfundsordenen her i landet, selv om der hele tiden flyttes grænser, som eksempelvis kan ses i forhold til ægteskab mellem 2 af samme køn.


Selv om kristendommen vil få mindre indflydelse fremover på den brede befolkning i Danmark, så tror jeg ikke religionens indflydelse på lovgivningen derved forsvinder, da det er mit indtryk at de fleste mennesker i en eller anden forstand ”tror på noget” – samt dette at befolkningen i dag består af flere forskellige trosretninger end tidligere.

Og det at dø opfattes vel også lidt som uretfærdigt eller som en straf – hvis ikke man dør som gammel.


Efter du har oprettet denne tråd, har jeg tænkt om man kan sige, det er et luksusproblem, at ønsket om retten til at dø ikke er lovliggjort i Danmark, når andre rundt om i verden kæmper for livet, fordi de ikke har de helt basale ting som vand og mad til deres rådighed, og hvor medicin er en mangelvare – og så fordi man selv ”til hver en tid ” kan afslutte sit liv på forskellig vis – hvis man tør.


Angående statistikken fra rapporten: ”Danskernes viden og ønsker til den sidste del af livet”, PAVI og TrygFonden - så mener jeg, man ikke kan stole på de tal uden at vide hvor mange der er spurgt, og under hvilke forhold/sammenhæng spørgsmålene er stillet.--- Jeg er ikke spurgt, er du?

Jo, der er jo - som man siger - flere slags løgn: almindelig løgn, forbandet løgn - og så statistik

Men det er jo vist uafviseligt, at flere stater såvel i EU som i USA har lovliggjort aktiv dødshjælp, hvilket DR2 TV berettede om for ganske nylig (efter starten af denne tråd)

I kristendommens navn kunne man vel også mene, at næstekærligheden kunne få os til at tillade mennesker at forkorte deres ubærlige lidelser?

M.v.h. Arne

Jeg har ikke set udsendelsen i DR 2, du henviser til.


At andre stater har lovliggjort aktiv og assisteret dødshjælp, mener jeg ikke nødvendigvis bør efterfølges.




Hvordan kunne det forsvares, mener du, når livet i kristen forståelse er ukrænkeligt?

Du skriver:

Citat:

Hvordan kunne det forsvares, mener du, når livet i kristen forståelse er ukrænkeligt?

som replik til mine ord:

Citat:

I kristendommens navn kunne man vel også mene, at næstekærligheden kunne få os til at tillade mennesker at forkorte deres ubærlige lidelser?

Mit svar:
Jeg bøjer mig ikke for kristendommens mange og ofte forskellige dogmer, men respekterer, at mange (men ikke alle) kristne gør det.

At påtvinge andre mennesker sådanne dogmer er - efter min mening - en åndelig forbrydelse.

M.v.h. Arne

At du mener, det er ok at hjælpe en anden til at begå selvmord, skal såmen nok en dag blive lovliggjort når presset fra befolkningen er stort nok.

Hej Anonym.

I første omgang kunne det vel være tilstrækkeligt om en enkel, effektiv, hurtig og smertefri metode til selvdød blev til rådighed for enhver - under forudsætning af en passende udformet og underskrevet erklæring fra vedkommende om at påtage sig det fulde ansvar for anvendelsen af de udleverede piller.

Tilbage bliver så alene dem, der er så svækkede, at de må have hjælp.
Her må det vel være lægernes opgave - på samme måde som det er dyrlægernes, når dyr lider unødigt.

Arne

Her er et link til en nem måde at afslutte sin tilværelse på.

Man skal åbenbart blot finde en legetøjsbutik

Hvorfor dog alt det hemmelighedskræmmeri?

Hvorfor dog tvinge folk til at leve videre - også i situationer, hvor det er den rene tortur - og hvor der ikke er udsigt til bedring?

Havde vi været dyr, ville det blive straffet som dyrplageri!

M.v.h. Arne

P.S.:
Helium ballongas kan let findes på nettet.

Gør dog opmærksom på, at jeg ikke har afprøvet det

Lidt medmenneskelighed - halvvejs i det gedulgte - er der dog

M.v.h. Arne

Ritt Bjerregaard: Vi skal have lov til at vælge at dø

”Den tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester, som gennem et langt liv har været toneangivende socialdemokrat, støtter at Danmark får lovgivning om aktiv dødshjælp.

- Vi skal som moderne mennesker have den valgmulighed, at vi vælger at sige, at nu ønsker vi ikke mere behandling, nu vil vi have lov til at dø, siger Ritt Bjerregaard.”

http://www.dr.dk/nyheder/indland/ritt-bjerregaard-vi-skal-have-lov-til-vaelge-doe

Hej Anonym.

Jeg glæder mig over dit indlæg om Ritt Bjerregaards holdning.

Der kan vist ikke være ret megen tvivl om, at død er så meget tabu, så at vi er totalt handlingslammede.

Selv ateisterne hører vi intet fra - selv om begrebet tabu vel egentlig er religiøst

Måske har vi behov for en folkebevægelse: Tillad aktiv dødshjælp! ]

M.v.h. Arne

ARNE: Selv ateisterne hører vi intet fra

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

- Ateisterne! ... hvor ved du det fra?


- Om Ritt Bjerregaard er ateist ved jeg ikke, men hun siger hun ikke er religiøs eller medlem af folkekirken.

”Jeg er hverken religiøs eller medlem af folkekirken, så jeg tror heller ikke, der er noget til mig efter dette liv.”

http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/ritt-bj...gik-paa-pension


:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::


Dette link syntes jeg er interessant.

http://www.etik.dk/aktiv-doedshjaelp

Blandt andet fordi du kan se at befolkningen modsat politikerne er for aktiv dødshjælp, så den folkebevægelse du skrev om, er der vel basis for, hvis du har mod på det.

Menu i vestre side af sitet kan med fordel benyttes.

Hej Anonym.

Den artikel, du henviser til, imponerer mig:

Citat:

Et flertal af danskerne vil have dødshjælp gjort lovlig, men de fleste politikere siger nej– endnu.

Det skulle vel ikke være så svært, at fremstille en pille, man selv kunne tage, som giver en skånsom smertefri død.
Dermed er det helt patientens eget ansvar - bortset fra de tilfælde, hvor patienten ikke er i stand til selv at synke en sådan tablet - og må bede om dødshjælp.

Dyr må ikke udsættes for "unødig lidelse" - mennesker må!

Citat:

En dyrlæge, der tilser et tilskadekommet eller sygt dyr, skal opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive, hvis det ikke kan helbredes, og det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Aflives dyret ikke, skal dyrlægen indberette forholdet til politiet.

Det er da "det glade vanvid" - os mennesker imellem (om end "glæde" jo hér er det helt forkerte ord)

M.v.h. Arne

Der kan uden tvivl være mange synspunkter angående, at vi giver hinanden retten til at dø.

Dagbladet Information bringer netop nu en psykologs holdning:

Citat:

Måske er det dét, alle mennesker, som kalder på vores hjælp, kan hjælpe os med. At kalde vores medfølelse frem i lyset.
Vi har endnu ikke aktiv dødshjælp i Danmark. Men også herhjemme snakkes der om det. Jeg håber, at jeg har åbnet nogens øjne for, hvilken gave de hjælpeløse giver os. Jeg har et ydmygt, om end inderligt håb om, at vi i stedet for at fjerne lidelsen, fjerne de hjælpeløse, kan begynde at se den gave, de kommer med.

Som jeg ser det, er evnen til medfølelse noget af det mest værdifulde for os mennesker.

Men jeg synes ikke dén skal stå i vejen for retten til at dø.

En grundig psykisk udredning af et lidende menneskes ønske om at dø kunne være på, sin plads - for at hindre overilede selvmord - men står dødsønsket fast, bør det ikke forhindres, vil jeg mene.

Er der andre synsvinkler?

M.v.h. Arne

Dagbladet Information bragte i går en bagsideleder: Uden fælles ritualer er vi alene.

Citat:

Videnskaben har for længst suget luften ud af religionen.
En hellig treenighed af individualisme, sekularisme og rationalisme hersker over Nordeuropa.
Og selv om den har forbedret livet for både os og milliarder af mennesker over hele verden, har den også gjort os himmelråbende dårlige til at begribe livets store spørgsmål – og på intet tidspunkt er det tydeligere end i mødet med døden.

Citat:

I mødet med døden længes vi efter kollektivets kærlige omfavnelse – et følelsesmæssigt fællesskab og en psykologisk forbundenhed, som lover os, at vi ikke behøver bære livets smerte alene – men vi tør knap nok kondolere vores bedste venner, hvis de har mistet en søn eller en mor.

Citat:

Et voldsomt spørgsmål står tilbage: Hvordan genskaber vi tro og ritualer, som giver kollektiv støtte, uden at henfalde til dogmatisk dyrkelse af guder og onde ideologier?

Vi bør være mere helhjertede i omfavnelsen af vores egen historie og kulturelle traditioner – det gør os hverken til fascister eller indremissionske – og vi bør tale mere åbent om døden.

Men der ligger også en væsentlig opgave for kunstnere og kulturproducenter i at skabe nye fælles fortællinger om liv og død i en splintret verden; brølende beretninger om eksistentielle spørgsmål, som rækker langt ud over de lavmælte historier om personlige hovedpiner, vi ofte spises af med.

Kunsten bør hjælpe os til at udfylde tomheden og genskabe den fælles menneskelighed, vi længes efter. Og vi bør alle sammen hjælpe hinanden med at bære og begribe døden, så ingen efterlades alene.

Spørgsmålet:

Citat:

Hvordan genskaber vi tro og ritualer, som giver kollektiv støtte, uden at henfalde til dogmatisk dyrkelse af guder og onde ideologier?

synes jeg er væsentligt.

M.v.h. Arne

Hvorfor ændre du trådens emne: ”Retten til at dø.”?

Hej Anonym.

Det var nu ikke min hensigt at ændre emnet i denne tråd.

Det der fik mig til at bringe mit seneste indlæg - selvom det ikke direkte handler om trådens emne var avisartiklens fokus på medmenneskelighed, når vi møder døden.

Det kunne vel godt føre til større medfølelse med døende - og med dem, der ikke kan udholde fortsat at leve.

Og så er vi vel ikke så langt væk endda fra "retten til at dø"?

M.v.h. Arne

Som jeg ser det, er der tale om 2 forskellige emner, som jeg ikke mener, kan kædes sammen med ordet medfølelse.

Hej Anonym.

Dét, jeg synes, jeg kan se, er er ordene fra dagbladet Information:

Citat:

Hvordan genskaber vi tro og ritualer, som giver kollektiv støtte, uden at henfalde til dogmatisk dyrkelse af guder og onde ideologier?

også kunne pege i retning af dødshjælp, når det er helt sikkert, at det er patientens ønske.

Men hvis man har den opfattelse, at livet er helligt (Guds vilje), kan jeg jo godt se, at det ikke hænger sammen.
Er det dér, du er?

M.v.h. Arne

Jeg mener ikke, ønsket om legaliseret aflivning er samme emne, som citaterne fra Information fremholder, hvor der for mig er tale om; ”Hvordan genskaber vi tro og ritualer, som giver kollektiv støtte” til de efterladte.

Jeg forstår, der tænkes på den tidligere udbredte kulturkristne ”tro” og ritualer, fordi han skriver:

Citat:
”Vi bør være mere helhjertede i omfavnelsen af vores egen historie og kulturelle traditioner”

Når det er sagt, mener jeg, skribenten har skudt helt forbi, og han taler for ”egen regning”, når han eksempelvis ud over ovennævnte citat skriver:

Citat:
”I mødet med døden længes vi efter kollektivets kærlige omfavnelse – et følelsesmæssigt fællesskab og en psykologisk forbundenhed, som lover os, at vi ikke behøver bære livets smerte alene – men vi tør knap nok kondolere vores bedste venner, hvis de har mistet en søn eller en mor.”

Og

Citat:
”Uden fælles ritualer er vi alene”

samt at han mener:

Citat:
”Et voldsomt spørgsmål står tilbage: Hvordan genskaber vi tro og ritualer, som giver kollektiv støtte, uden at henfalde til dogmatisk dyrkelse af guder og onde ideologier?”


Så det jeg ser, han ønsker er en kulturkristen genoplivning, fordi han tror, at det kan støtte de efterladte, der har mistet nære til døden, og jeg ser ikke han taler om genskabelse af tro og ritualer som kollektiv støtte til de mennesker, der ønsker at dø før tid, selv om du vil forbinde de 2 forskellige emner med ordet medfølelse.

- Jeg blev opmærksom på følgende artikel fra DR.

"Foreningen "Læger for aktiv dødshjælp" har lagt en detaljeret manual for, hvordan man kan begå selvmord med medicinske præparater ud på foreningens hjemmeside."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/forening-laegger-udforlig-selvmordsmanual-pa-nettet


Dette førte mig frem til: http://www.aktive-laeger.dk/

Hvori der kan læses:
"Vi har foreslået folkafstemning om lovliggørelse af aktiv dødshjælp på Borgerforslag.dk. Du kan støtte forslaget via dette link: Borgerforslag.dk. Se hvordan man gør."


- Jeg har ikke læst alt fra link, men tænkte dette måske havde din interessere, da jeg forstår, du her kan støtte "Retten til at dø"

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Tak for dit indlæg, som minder mig om, at jeg skal huske at få "aktiv dødshjælp" med i en større sammenhæng om kærlighed, som jeg er i gang med at udarbejde - og vil færdiggøre så snart jeg får lidt bedre tid.
Jeg er jo klar over, at det er håbløst at spørge dig, hvad du selv mener

M.v.h. Arne

Jeg er umiddelbart imod assisteret selvmord, og ser mange problemer ved en evt. lovliggørelse, som jeg forstår, lægeforeningen også er imod trods det, de lovligt kan smertestille folk, så de kan dø af det …

… men jeg tror, det bliver lovliggjort i Danmark en dag, når presset fra befolkningen bliver stort nok, men jeg vil så ikke kalde denne dødshjælp for kærlighed – som jeg forstår, du gør - men for en "behandlings" mulighed, som jo hvis det gennemføres også er en besparelse på sundheds kontoen – og er der mon nogle som vil spekulere i dette, for hvor skal grænsen for tilladelse til en dødshjælp være og hvem træffer beslutningen?

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Tak for svar og stillingtagen

Jeg forstår jo godt dine indvendinger mod aktiv dødshjælp/assisteret selvmord begrundet i fare for misbrug - f.eks. griske arvinger - en fare, som jeg dog mener kan komme under kontrol, og hvor det jo må være muligt at hente erfaringer fra de 17-18 lande/stater, hvor det fungerer.

Når jeg mener, det også kan være en kærlighedsgerning, så er det jo på samme måde, som når vi afliver - og har pligt til at aflive - dyr, der lider unødigt.
Altså dyr må ikke lide unødigt, men mennesker må - og skal!
Hvor er logikken?

M.v.h. Arne

"Jeg forstår jo godt dine indvendinger mod aktiv dødshjælp/assisteret selvmord begrundet i fare for misbrug - f.eks. griske arvinger - en fare, som jeg dog mener kan komme under kontrol, og hvor det jo må være muligt at hente erfaringer fra de 17-18 lande/stater, hvor det fungerer."

SVAR: Jeg tænkte ikke på griske arvinger, men på lovgivningen – arvinger skal da ikke ha' nogen bestemmelsesret i forhold til aflivning af en slægtning.


"Når jeg mener, det også kan være en kærlighedsgerning, så er det jo på samme måde, som når vi afliver - og har pligt til at aflive - dyr, der lider unødigt.
Altså dyr må ikke lide unødigt, men mennesker må - og skal!
Hvor er logikken?"

SVAR: Jamen, der er, som jeg ser det ikke tale om en kærlighedsgerning når man afliver dyr, men at dyr almindeligvis slet slet ikke får så langvarig sygdoms behandling som mennesket – det er for dyrt – og så fordi deres værdi af de fleste opleves som mindre end et menneskeliv – du kan få en ny kat, men ikke en ny mor.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Når det ikke er griske arvinger, du havde i tankerne, så ser jeg ikke de store problemer i lovgivningen, som ikke kan løses, og så bli'r det jo alene et etisk spørgsmål, hvor meget mennesker skal lide/udholde - mod deres egen vilje.

Og når vi taler om dyr og lidelse siger dyreværnsloven:

Citat:

§ 21 Behandles dyr uforsvarligt, kan politidirektøren give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling. Er dyret sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan politidirektøren meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det vil medføre unødig lidelse at lade det leve.

Hvis du havde set mennesker med en syg hund eller kat, som nødvendigvis må aflives, så kan jeg love dig for, at de ikke vil give dig ret i, at de bare kan anskaffe sig en ny.
Jeg har været ude for situationer, hvor jeg har måttet aflive en hund, og hvor ejeren bad om også selv at blive aflivet

Den eneste trøst, jeg kunne finde på at yde, var at pege på, at tabet/savnet/sorgen er "den anden side af kærligheden" til dyret.
Og på mit spørgsmål, om vedkommende hellere ville have været foruden kærligheden, var svaret jo nej - og antydningen af et meget svagt smil - gennem tårer

M.v.h. Arne

Arne:

SVAR: Nu er der så den forskel på mennesket - og dyr som holdes i fangenskab, at mennesker selv kan tage eget liv, det kan dyret ikke ...

... men det er jo lidt underligt, at læger har den magt, at kunne aflive folk ved at stoppe behandling og eller ved at overdosere med en smertebehandling helt lovligt - "på egen hånd" - hvorimod - hvis de bliver spurgt om samme - aflivning - er handlingen ulovlig.
Jeg undre mig her, for hvad kaldes det, når lægerne lovligt "på egen hånd" kan vælge, at et menneske skal dø. Det er vel mord.

***

Nu var det ikke min mening, at gå i debat med dig om dette emne "Retten til at dø" - jeg ville blot gøre dig opmærksom på borgerforslaget: #25474 - 17/05/2018 12:16


http://www.aktive-laeger.dk/

Så slut herfra.

¨¨¨¨

Hej Tikka.

Du får lige et kommentar til dine ord:

Citat:

... men det er jo lidt underligt, at læger har den magt, at kunne aflive folk ved at stoppe behandling og eller ved at overdosere med en smertebehandling helt lovligt - "på egen hånd" - hvorimod - hvis de bliver spurgt om samme - aflivning - er handlingen ulovlig.
Jeg undre mig her, for hvad kaldes det, når lægerne lovligt "på egen hånd" kan vælge, at et menneske skal dø. Det er vel mord.

Reglerne er, som du kan se her.
Hvad vil du have ændret?

M.v.h. Arne

SVAR: Dit link handler om genoplivning og aftaler tidligt i et udsigtsløst sygdomsforløb.

Den aflivning jeg taler om er når et sygt mennesket - et rigtigt levende menneske eksempelvis fratages livsnødvendig medicin på grund af bivirkninger og udsigtsløs helbredelse og hvor smertelindring gives i større og større doser til patienten dør af det, uden dennes indragelse i beslutningen og derfor uden dennes accept.

¨¨¨¨