Meditation, filosofiske overvejelser.

Indsendt af: Hanskrist

Meditation, filosofiske overvejelser. - 16/02/2012 13:51

Meditation.

Et første udkast, eller nogle indledende filosofiske overvejelser omkring meditation.



Meditation som jeg praktiserer den:

Er at holde fri.

Det er et frirum med “fri tid” som vi frækt tar os, et brud med vores normale eller hverdags -virkelighed som er pandeterministisk nødvendighed, ud fra de betingelser og vilkår vi frister (biologiske; økonomiske, psykologiske, sociologiske oa.).

Det er et vertikalt brud, da det er vores ubetingede autonome selvstændighed, hvor vi er til i frihed, som er før væren (er personlig og fri og væren er en sekundær relation hertil), før noget, det er “ingen ting”, altså ikke noget bestemt, det er ubestemt.

Man skal hverken være opmærksom eller lytte eller se eller være stille, da dette øjeblikkeligt skaber en neurose, en spaltning, subjekt objekt spaltning, hvilket er syndefaldet eller den faldne hverdagsagtige tilstand i kristen terminologi ud fra Tillich. Man skal blot kontakte friheden eller vende sig imod friheden.

Man skal ej heller være i NU-et, men i vores ubetingede autonomi og selvstændighed og frihed, som er før væren, hvorfor der ej heller er et NU at være i. Og når endelig tiden, eksistentiel tid (tiden i os, vores sande tid, der hvor vi er med os selv) gør sig gældende da er det meget sjældent NU-et har nogen betydning, alle mennesker arbejder aktivistisk på deres fremtid for at berige deres fortid, deres liv, som efterfølgende illustrerer:

fortiden går aldrig tabt
fortiden er det mest faktiske,sikre og virkelige
og når vi dør har vi ikke mere fremtid, men da er vi vores fortid, vores liv, der er fuldendt, gestaltet

hvis alt opbevares i fortiden for evigt, er det vigtigt i nutiden at tage stilling til, hvad vi ønsker af forevige ved at gøre det til en del af fortiden. Dette er hemmeligheden ved at skabe: at vi flytter noget fra fremtidens intethed ind i "at være fortid". Menneskets ansvarlighed hviler således på "aktivismen i fremtiden", på den enkeltes valg af muligheder i fremtiden og på "optimismen om fortiden", der betyder at man omdanner mulighederne til realiteter ved at redde dem over i fortidens sikre havn. Viktor Frankl.

Engang Heidegger besøgte Viktor Frankl og de drøftede de her forhold, da skrev Heidegger som autograf på sit billede følgende digt til Frankl:

Das Vergangene geht;
Das Gewesene kommt.

forfatterens oversættelse (fra “Det overhørte råb om mening” Viktor Frankl) lyder:

Det, der har passeret, er forbi.
Det, der er fortid, vil komme.

Selv ville jeg foretrække følgende oversættelse:

Det forgængelige går
Det forhenværende forbliver.



Alt dette for at vise hvor vigtig fortiden er i et menneskes liv. I kristendommen går fortiden ikke tabt, aldrig tabt. Netop det ideen om opstandelsen, begivenheden Kristus viser, at vores levede liv ikke går tabt nogensinde, da det er en “eviggørelse af det levede liv”, “koncentrationen af personen og dens livshistorie” (Jüngel); det er en opprioritering af Hippocampus og hukommelsen vores og af Bergson’s Varen. At have tid, livstid (at leve, at være til vil altid sige: at have tid, mennesket er kun til, sålænge det har tid), betyder også at have en historie og i kristendommen betyder ideen om opstandelsen at man bliver identisk sin egen livshistorie, og når man dør har man ikke mere fremtid, men man er sin fortid (der nu var det liv, den tid, man fik, og person og livshistorie bindes uløseligt sammen), personens liv er fuldført.

Jeg er enig med Badiou i at der findes en sandhedsindstiftende begivenhed, brud på virkeligheden, i alle menneskers fortid, eller liv, som er det gennembrud og den grebethed, og den åbenbaring og sprængning hverdagens bevidsthed, eller den Damaskusoplevelse eller Kristusbegivenhed, kærlighedsbegivenhed eller erfaring, vi sværger troskab eller forblive tro livet ud.

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

Igen alt dette for at vise hvor vigtig vores, personens unikke skæbne og liv, livshistorie er. Hvorfor Nu-et “kun” har den betydning at være det dramatiske numinouse vertikale skabende skæringspunkt (og ikke noget man kan være i, man kan ikke være i NU-et) hvor vi aktivistisk på emergent vis henter eller flytter noget fra fremtidens intethed, eller præ-eksistentielle meontiske frihed (potentiel væren) ind i at være sikret og aktualiseret fortid, ind i fortidens sikre havn. Hvorfor personlighedsdannelsen eller skabelsen ikke foregår ud fra væren og substans, men via vores aktive kreative villende indsats ud fra vores numinouse autonomi og frihed (som medfører mulighederne for både det onde og det gode).

Under enhver meditation som jeg definerer den skaber og konstruerer vi vores personlighed påny ud af vores før eksistentielle meontiske frihed, altså også før væren, nemlig ud fra potentiel væren.

Næste gang mere om dette skabende meontiske friheds -drama som enhver meditation er. Denne gang har jeg blot peget på hvordan jeg opfatter en meditation og hvilken plads NU-et har og hvordan det skal forstås, ud fra vores fortid og fremtid. Dette finder jeg nødvendigt ud fra NU’et der er vore dages new age folkereligiøse amen, mantra, “abra kadabra”, hokus pokus forløsning og forklaring på alt mellem himmel og jord, hos gud og hver mand. Alle taler om NU’et ingen har forstået det eller foretaget bare mindstemål af en begrebsafklaring omkring NU’et. Kun kristendommen har en vertikal forståelse af NU’et hvor tiden (historie og livshistorie og tilblivelse, altså fortiden og fremtiden) er væsentlige eller tænkt med (tænk bare på Heideggers tidsforståelse ud fra Paulus og Tillichs Kairos begreb ud fra Paulus).

At meditere er altså en dramatisk uhyrlig spændende øvelse, hvor man skabende konstruerer sin personlighed med henblik på liv og død, succes og fiasko. Dette kan fuldstændig ændre et menneskes biologiske skæbne, såvel som psykologiske og sociologiske.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:

Meditation findes som en spirituel praksis i de fleste religioner, hvor de østlige religioner bruger de meditative teknikker til at hjælpe den enkelte med at tømme sit sind og har sig selv som fokus, mens f.eks den kristne meditations formål er at få fyldt sindet med evangeliets budskab og få Kristi nærvær i fokus. Citat slut.

At få fyldt sindet med åndens nye liv, livets ånds love skrevet ind i hjerterne, friheden og ånden fra Gud. De nye skabninger vi er i Kristus. Hvordan skal dette forstås tværvidenskabelig når vi ser bort fra teologiens sprog og bruger terminologierne fra videnskaber som den historiske (sociologiske politiske (altså den paulinske theopolitiske forståelse (Badiou og Zizek eksempelvis)), eller de psykologiske og neurobiologiske termer. Ja eller hvordan vil det lyde på hverdagsdansk, plat nordjysk tiger dansk.
Indsendt af: RoseMarie

Re: Meditation, filosofiske overvejelser. - 16/02/2012 14:36

Tiger, din oversættelse af Frankl's ord ... er tommelop

Citat:
Det forgængelige går
Det forhenværende forbliver.


... skal der stå "går"? og ikke "forgår"?

RoseMarie forårsfornemmelse smiler

Indsendt af: Hanskrist

Re: Meditation, filosofiske overvejelser. - 16/02/2012 14:56

det er mit forsøg på en alternativ oversættelse til hvad Heidegger skrev til Frankl da han besøgte Frankl, nemlig følgende:

Das Vergangene geht;
Das Gewesene kommt.

oversætteren til dansk af Frankl bogs "Det overhørte råb om mening" Inger Lise Franke, har oversat det som her følger:

Det, der har passeret, er forbi.
Det, der er fortid, vil komme.

Min egen fortrukne oversættelse, selv om jeg ikke er tysk kyndig er følgende:

Det forgængelige går
Det forhenværende forbliver.

måske:

det forgængelige gik
det forhenværende forbliver

eller

det forhenværende kommer,

en tanke jeg selv var inde på da jeg skrev følgende:

Citat:
vi har vores fortid; barndom (barndommelighed) ungdom (ungdommelighed) i vores fremtid, alderdom, visdom, det færdige kunstværk, som forestillede erindringer om fuldstændighed, der endelig vil lykkes os, som den sløjfe og gestaltning et endeligt liv må være

vores "manddom" og modenhed/voksenhed gør at vi nu har den vase, form, der gør at alderdommen og visdommen kan få lov at fylde vasen vores med barndommens og ungdommens skønneste roser, således slutter og gestalter vi den smukkeste buket

således slutter og gestalter vi den smukkeste buket, ansigt og personlighed, hvor alt blev genoptaget, taget op igen, barndommens leg (legende indstilling) og ungdommens vitalitet og humør

åh ja, vi skal blive som børn igen



når vi dør har vi ingen fremtid, vi har kun fortid, som nu er vores liv, eller blev vores liv, gestaltede liv, hvor person og livshistorie er koncentreret forbundet. Med dette positive syn på fortiden kan vi bevare vores hukommelse selv i alderdommen, og der er ingen grund til at stirre fortvivlet ud i intetheden eller opløsning af vores person og personlighed, erindringer, hukommelse. Så det er en sund måde at undgå demens på, opløsningen af vores hukommelse og personlighed, vores meningsfyldte livshistorie. Det er Viktor Frankl's "optimisme om fortiden". Kun kristendommen sikre dette forhold.

Citat:
... the particular single personality and its destiny are a higher value than the world order and the harmony of the whole, than abstract being....


The entire world is nothing in comparison with human personality, with the unique person of a man, with his unique fate.

Berdyaev



mkh HansKrist

PS:

Jeg overvejede forgår (som du for'slår), men valgte efter nærmere overvejelse altså "går", fordi jeg netop ikke tror Heidegger tænker på at det forgår. Og nu her i sidste eksempel vælger jeg gik.

PPS:

nå men altsammen en kuriøs sjov parentes, detalje, som ikke vedkommer det egentlige som var mit alternative syn på meditation.
Indsendt af: Michael

Re: Meditation, filosofiske overvejelser. - 17/02/2012 18:02

Et godt eksempel på dit forvrøvlede sind. Din oversættelse er helt hen i vejret.

Det levende menneske behøver ikke at gentage, det tager af sit forråd og udtrykker sin forståelse.

Som Jesus sagde at man aldrig skulle bekymre sig om hvad man sagde når man udtrykte sin forståelse.

Skal vi forsøge at udtrykke uden at gentage:

Det forgangne forsvinder.
Det som kommer ER det forgangne.

smiler

Har du lagt mærke til, at det eneste eksisterende - det evige nu - ikke nævnes? smiler