Hvad HansKrist dog skriver

Indsendt af: Hanskrist

Hvad HansKrist dog skriver - 26/08/2013 14:11

Hvad Hans dog skriver,

tænker jeg som tekster der er hentet forskellige steder fra, fra mine tænkende, reflekterende, filosoferende, skrivende aktiviteter og gøremål i det daglige, men som ikke lige nødvendigvis i form passer ind i debatten her på trosfrihed.


Dette her er et brev, en mail, jeg lige har skrevet til en psykolog jeg har kendt siden mit psykologi studium Århus Universitet.

Keywords: eksistentialisme; new age mindfulness buddhismen; Frankl og Heidegger; Tiden contra Nu'et (eller 'det værende' som det træder frem eller fremtræder for os i forbindelse NU'et eller Tiden, tidsligheden, vores historicitet); harmoni contra kamp/flugt arousal.


Brevet lyder:


Hej XXXXX, lang tid siden vi har talt sammen, skrevet sammen.

jeg henvender mig fordi jeg er i et dilemma, hvilket jeg næsten er hver eneste dag, "skal jeg, skal jeg ikke" (åbne min "big mouth", og lade min skarpe pen lyne og måske såre).

Du ved Flora og Jørgen der repræsenterer "At leve mindfuldt", de dagligt på facebook (om man har dem som 'synes om') docerer en bestemt livsindstilling (forståelse) og filosofi for os, nemlig noget der meget præcist kan betegnes som new age mindfulness buddhismen. Næsten hver dag irritereres jeg voldsomt over deres ukritiske tendentiøse overfladiske/sjofle filosoferen og tænkning over livet, vores eksistens. Ofte har jeg tænkt at slette dem, "At leve mindfuldt", som en facebook side jeg 'synes om'. Men problemet er at jeg følger med hvad der er oppe i tiden, følger med i tidsånden, vor epokes tendentiøse tænkning eller 'bias' filosoferen. Ja jeg vil gerne have en finger på pulsen. Men samtidigt er jeg eksistentialistisk skolet, vel/godt dannet og nok også efterhånden autodidakt uddannet, udlært. Og set i det perspektiv skriger det, for en person med min baggrund og viden, til himlen, fra tid til anden hvad Flora og Jørgen skriver i forbindelse facebook siden "At leve mindfuldt".


Idag er det lige den her "At leve mindfuldt" tekst der er faldet mig for brystet.

Meningen med livet? Viktor Frankl – professor i neurologi og psykiatri – siger et sted: "Du kan ikke spørge, hvad meningen med livet er. ... Det er et meningsløst spørgsmål for dig at stille. Den, der stiller dette spørgsmål, er livet selv. Du skal svare på spørgsmålet." ... og svaret finder du i dit hjerte. Hav en skøn dag! Kærligst, Flora og Jørgen. Citat slut.


Nu spør jeg dig, vil det være "for meget for meget" blinker om jeg sætter efterfølgende kommentar ind til Flora og Jørgen under siden "At leve mindfuldt".


Skyder jeg gråspurve med kanonkugler eller gør jeg en uskyldighed (som dette at Flora og Jørgen der præsenterer og repræsenterer mindfulness bevægelsen blot tilfældigt citerer Viktor Frankl uden at vide hvad han står for) til en forbrydelse, stor sag, alt for stor sag.


Den kommentar jeg har skrevet, men som jeg tøver med at sætte ind, lyder som følger her:


bliver nødt til at sige at der er en verden til forskel på det Frankl (og hans ven Heidegger) står for og så det mindfulness filosofien præsenterer os for og som du Flora og Jørgen repræsenterer og dagligt præsenterer os for på jeres facebook side "At leve mindfuldt". Man kan også sige at eksistentialismen og new age mindfulness buddhisme filosofien og bevægelsen er uforenelige størrelser og her må gøres et valg da der er uforenelig radikal forskel i deres positioner og udgangspunkt, og analyser, til en forståelse af menneskets eksistens, som er en eksistens i tiden for eksistentialisternes vedkommende og derfor aldrig på nogen måder kan blive til dette at være i Nuet primært.



ja ingen befinder sig længere væk fra mindfulness filosofien som Viktor Frankl.

1): Han gør fx radikalt op med tanken om harmoni og balance for menneskets vedkommende fordi angst og spænding (opstemthed og stemthed i forhold til fremtiden fx) er mere i overensstemmelse den sunde raske biologiske indstilling til livet/eksistensen eller stilling vi har i verden (vores tilstedeværelse) fordi harmoni og balance, det vegeterende, ikke dækker over menneskets optimale sunde biologiske eller åndelige habitus/tilstand, stemthed i verden som de intelligente flugt/kamp dyr vi er der har vores forestillinger om fremtidigheden ("pandehjerne 'cura' aktivitet") som vores stærkeste våben og egenskab i forbindelse vores i verden stemthed, befindtlighed og forståelse.

som han ligeledes

2): sammen med Heidegger, har en radikal kritik af dette at være i NU'et, som de begge betragter som et falsk ugentlig nærvær og måde at være til på. Både Frankl og Heidegger tilkender fremtidigheden en klar 'eksistential ontologisk' forrang vores liv.

Menneskets ansvarlighed hviler således på "aktivismen i fremtiden", på den enkeltes valg af muligheder i fremtiden og på "optimismen om fortiden", der betyder at man omdanner mulighederne til realiteter ved at redde dem over i fortidens sikre havn. Viktor Frankl.

Tiden er tilværelsen hjerte og tidsbindingen udspringer af at vi er fremtidsorienteret (fremtiden er det afgørende tidsaspekt eller dimension over menneskets liv, eksistens), hvorved vi formår at bringer fortiden på spil i nutiden, genopliver, genaktualiserer og revitaliserer vores fortid (fx vores ungdommelighed, overflod og overskud, overdådighed) der aldrig forgår, bliver noget forgangen (fortiden kan aldrig bliver noget 'passe agtigt'). Det er fremtiden og fortidens betydning der bringer os fri af vores uegentlige falske væren i Nu'et og det os 'nær værende her' ifølge både Frankl og Heidegger.

Mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det vi kalder Nu'et.

Intet af det I skriver på jeres hjemmeside eller som new age mindfulness buddhisme filosofien og bevægelsen 'overdocerer' os med i tide og utide, giver nogen mening om man først kender eksistentialismen, der er simpelthen en verden til forskel.

At new age buddhisme mindfulness filosofien, bevægelsen, så ukritisk vinder fodfæste i den vestlige verden, skyldes at filosofikum (1971) er faldet bort fra vore vestlige universiteter som obligatorisk fag.


Hvilken bredside og svada HansKrist, blot fordi vi (Flora og Jørgen) nævner og citerer Viktor Frankl?

Måske nok, men nu står det ihvertfald krystalklart at Viktor Frankl på ingen måder kan repræsenterer noget der bare tilnærmelsesvis ligner vore dages mindfulness filosofi og tænkning.


mange kærlige hilsner Hans-Kristian


PS:

Frankl ville aldrig skrive: "... og svaret finder du i dit hjerte".

men hans svar kunne være som følger: meningen finder du når du erkender gennem angsten at dit liv er tidsbestemt og at dette åbner dig op på en hel ny måde overfor det værende, hvor nu den eneste autentiske holdning til livet er at lade fremtidigheden (en fremtids aktivisme) være bestemmende over dit liv, hvor du realiserer din fremtids muligheder og bringer dem gestaltet og fuldendt ind i fortidens eneste sikre havn vi kender.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver - 29/08/2013 13:21

Hvad HansKrist dog skriver på sin facebook side:


Jeg kender en hel del til den danske EnlightenNext bevægelse, som jeg ved flere lejligheder her har udtalt mig kritisk omkring såvel som Andrew Cohen.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/522952:Ki...kendte-danskere

Min første kommentar (på min facebook side) til ovenfor anførte link af KD på facebook, lyder som så:

Hvordan moderne højt uddannede vestlige mennesker har kunnet lade sig forføre af Andrew Cohen har i mange år været mig en gåde, hvilket jeg har skrevet ikke så lidt om. 3 forhold falder mig for brystet; 1): guru fascinationen og tilbedelsen, beundringen, personen Andrew Cohen, som værende oplyst og særligt kvalificeret i 'åndelige', spirituelle, eksistentielle, spørgsmål; hvordan kan moderne højt uddannede mennesker dog falde på halen over at et menneske påstår han er oplyst? og det uanset om han hedder Andrew Cohen (apropos Brian Cohen, i life of Brian); Dalai Lama, Jesus eller Buddha (hele denne tankegang gjorde Luther og reformationen op med. Og 2): hans manglende filosofiske dannelse (manglende fortrolighed med moderne vestlig filosofi og spiritualitet (eksistentialismen fx)) og ja manglende fortrolighed med moderne psykologi og videnskab om hjernen, som gjorde at vi blot ufordøjet fik serveret endnu engang, østens religiøse filosofiske syn på spiritualitet, meditation, bevidsthed, intelligens og selvudvikling, som vi jo bliver stopfodret med i form af mindfulness bevægelsen, vore dages 'billige' folkereligiøsitet. 3): at folk som Deepak Chopra og Ken Wilber mfl, der i filosofisk dannelses mæssig hensyn befinder sig i en hel anden kompetent 'liga'/division, promoverede og anbefalede Andrew Cohen og hans bøger undrede mig meget.

Min næste kommentar ser sådan ud:

At Andrew Cohen verdensomspændende EnlightenNext bevægelse og new age buddhisme mindfulness filosofien, bevægelsen, så ukritisk vinder fodfæste i den vestlige verden, skyldes at filosofikum er faldet bort fra vore universiteter som obligatorisk fag (det skete i 1971). Ingen moderne højt uddannede mennesker kan længere kritisk vurdere det billige bras vi oversvømmes med fra usa. Mellemkrigstidens kontinental europæiske filosofi og teologi, eksistentialismen og personalismen og marxismen, såvel som psykoanalysen, dybdepsykologien (Freud og Jung) er gået i glemmebogen. Vi kunne jo også blot stille vores egen Susan Hart op overfor new age mindfulness filosofien, der er jo ingen grund til at tabe hovedet, når vi godt selv kan om vi besinder os og tør stole på vores egen kritiske forstand.


Positivismens dominans i england og usa har skabt et tomrum, et eksistentiel filosofisk vakuum, hvor fx mellemkrigstidens kontinental europæiske filosofi er som sunket ned i glemslen for den yngre generation af vesterlandske intellektuelle eller højt uddannede mennesker.



PS:

En begyndende kritik af mindfulness filosofien om at være i NU'et og NU'et som det eneste eksisterende (den vulgære tidsforståelse)


At være i NU'et og endda påstå at kun NU'et eksisterer er ifølge Heidegger den vulgære tidsforståelse som endda præsenterer eller åbner os op for det værende på den uegentlige måde, hvor vi ikke forstår tingene eller hinanden som vi egentlig er, som vi er i egentlighed, nemlig i vores historicitet, i tiden.

At være i NU'et er den æstetiske (sanselige) og teoretiske (praksisfrie) måde at være til på, hvor det som erkendes har karakter af det nærværende, det som vi nu kan se og sanse. Det værende fastholdes i denne skikkelse som det her har eller får ud fra blot nutiden. Den vulgære NU'tids forståelse kan ikke andet end at præsentere os for det værende som det blot nærværende, det som er nu, hvor erkendelsen alene drejer sig om at gøre det værende nærværende for os, gøre det til noget forhåndenværende, til et objekt, som ses og beskues statisk, ja vi får en død statisk (stillestående) anskuelse af tingene.

Der er mange andre problemer i forbindelse med dyrkelsen af NU'et, nemlig at tiden blot svinder og går bort, aldrig opstår (og vi bliver sat udenfor tiden (historien) og havner i rummet med adskilte objekter, der ingen tid eller historie forbindelse, sammenhæng, er mellem)). For eksempel forsvinder fortiden, fortiden er afdanket og fremtiden bliver eller tænkes som den tid der endnu ikke er, og vi har ingen fremtidighed over vores liv, fremtiden kan aldrig komme ind på livet af os og gøre sig gældende.

Det største problem omkring dyrkelsen af NU'et er at der bliver et skarpt skel, grænse mellem NU-tiden og henholdsvis fortiden og fremtiden, som mellem fortiden og fremtiden. Men de 3 tids ekstaser eller tidsligheds ekstaser er samhørende, og det er endda fremtidigheden der har eksistential ontologisk forrang (da tiden/livet altid er imod vores endelige fremtid, døden), men det vigtige er at forstå de alle 3 er lige potente og virksomme i deres uadskillelige samhørighed.
Indsendt af: Simon

Re: HansKrist skriver såmænd det samme.. - 29/08/2013 14:30

Som regel er det jo bare en gentagelse af meninger fra første indlæg, så hønsemand skriver såmænd bare det samme som han altid har gjort ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver - 29/08/2013 20:23

Her et par link omkring Andrew Cohen og hans undskyldning og fald fra guru højderne, eller hvordan de danske kendisser pludselig ikke vil vedkendes manden

http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_bog...bingo-i-ny-bog/


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/522952:Ki...-danskere#debat
Indsendt af: Simon

Re: Hvad HansKrist dog skriver - 30/08/2013 03:17

Og dér ligger hønsemand, som en banan midt i natten,
og gnasker på tomlen så rød, som var den selve patten:
- »Oh dril i blot, alt imens jeg ligger her og dier,
på drømmen om mig selv, som en stur stur tiger.« ;-))

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver - 31/08/2013 14:32

Guru'en og ego'et


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/232912:Liv---Sjael--Guruen-og-ego-et


sjovt at læse en ældre artikel om Andrew Cohen og hans disciple (og ja et par kritikere). Nå men det farligste et menneske kan gøre er at fortrænge eller fornægte eller bekæmpe egoet (ego-self-akse strukturen) da 'egoet' ikke lader sig fortrænge, men blot synker ned i det ubevidste og der begynder sit eget autonome liv hvor den vil være udenfor vores kontrol og bevidsthed og dermed før eller siden kupper og snigløber 'den' os som Freud og Paulus så smukt har beskrevet dette forhold:

"jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg... Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke...For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg." Rom 7.

Det pudsige er at Andrew Cohen fortsætter med at fordømme egoet, nu er det blot hans eget uerkendte ego (Skyggen) han fordømmer. Jamen forhelvede, så stop dog al den fordømmelse af egoet, det er en ond spiral uden ende. Paul Tillich skriver:

"Det er på høje tid, vi afskaffer den teologiske uvane at rette et moralsk indigneret angreb mod alle gloser, hvor stavelsen "jeg" eller "selv" optræder. Selve den moralske indignation ville ikke eksistere uden et centralt subjekt og en ontologisk affirmation.

Den teologiske påstand om, at ethvert menneskes sjæl er af uendelig betydning, er en konsekvens af jegets ontologiske affirmation som netop dette udelelige, uerstattelige jeg. Det kan kaldes "mod til at være sig selv".
Jeget er et jeg, alene fordi det har en verden, et kosmos, som det hører til, og som det samtidig er forskelligt fra. Jeget og verden vekselvirker; det samme gør individualisering og participation". Citat slut.


Indsendt af: Michael

Re: Hvad HansKrist dog skriver - 31/08/2013 21:00

Ja, stakkels Paulus. I evig konflikt med sit legemes drifter og sin egen natur.

Tror du, at det var derfor han hadede kvinder og skabte en så unaturlig og menneskefjendsk religion?

Eller var han blot et produkt af sin tid?

Vil du betragte dig selv som hans absolutte modsætning. smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver - 11/09/2013 14:52

En af mine facebook opdateringer lyder:

med hurtig speedbåd (op til 100 km/t) fra Aalborg til Hals, frokost der og retur, men hvem møder vi på Limfjorden, jo sørme Troels Kløverdal sejlende på Nordkaperen.

1. kommentar:

Nordkaperen næst efter Kongeskibet, danmarks mest berømte navnkundige skip, sejlskib. Troels Kløverdal, eventyreren der gjorde drøm til virkelighed og fik en hel generation til at drømme, ja mere end Camus og Sartre anfægtede, chokerede og fik han os alle til at stille os selv eksistentielle spørgsmål på Heideggersk vis, måden vi er til i verden på, om vi er åbne overfor os selv og det værende, verden; om vi er til i åbenhed verden (det værende) og os selv på samme tid. Om noget så har Troels levet et Heideggersk liv i åbenhed, i Værens (drømmenes) lysning og åbenhed, overfor sig selv og verden. Ihvertfald har Troels ikke ført nogen bag lyset, som guru'erne har det. Han har ikke forført en generation, ført en generation bag lyset, men han har vist os at drømmene (om vi forfølger dem) har i sig en iboende evne og kraft til at åbne os op overfor os selv (Væren) og verden, omgivelserne (det værende). Hvor vi altså ikke bliver fremmegjort os selv eller hinanden. Drømmene er ikke bare kongevejen til os selv (Freud) men også til verden og hinanden, vores næste, den anden, den fremmede (Jung). Drømmene er det stof livet er gjort af, og det både åbner os op og fører os ud over os selv i og med at det gør os åbne for verden og hin anden, den fremmede, vores næste. At forfølge drømmene udvider vores syn, horisont og bringer os i kontakt nye kyster, det er at lægge fra land, fra kaj, vores hjemstavns havn. Drømme er 'horisont syn' (at drømme er at have 'horisont syn') og det er takket være vore drømme at vi kan bryde eller transcendere os selv og vore begrænsninger, selvkredsen og selvoptagethed. Ungdommens vitalitet og åndsfriskhed skyldes at det er den udviklingsfase hvor drømmene har det bedste tag i os, og demens og i det hele taget aftagende åndsevner og vitalitet, skyldes at vi træder drømmene under fode. Hvis man ikke har en drøm så har man ej heller et liv. Drøm og hjerne hører sammen, og en hjerne der ikke drømme, er uden liv. Mennesket er det drømmende menneske. Sundhed, vitalitet og sund hjernekemi (åndsfriskhed) kommer sig af at vi drømmer godt og lever i overensstemmelse vore drømme, ihvertfald i samtale og dialog dem. Enhver form for meditation (inklusivt 'mindfulness måde at være til på') må forholde sig til at vi er drømmende væsner. Når vi mediterer, så drømmer vi, og det tar mig vel kun ca 15 minutter og jeg drømmer i vågen tilstand (normalt drømmer vi under søvnen) og rejser frit i rum og tid. Mennesket er nemlig til som nærværende ved altid at være fraværende i det vi kalder Nu'et. Intelligens er ikke at være prisgivet NU'et og det nærværende, det er netop at vi formår at abstrahere herfra og derpå bygger al kultur og civilisation, ja enhver form for åndelighed, på vores drømmende forestillingsevne, som nemlig dækker over de muligheder vi har for at være til, leve livet.


2. kommentar:

Jeg har altid sagt følgende: at leve livet er farligt, og det må et menneske for enhver pris forsøge at undgå at gøre. Men at forstå (takket være fx det Troels Kløverdal har lært os og Heidegger igennem sin 'sein zum tode' har lært os) at livet kan leves på et utal af måder, og så derudfra at beslutte sig for, i samarbejde med på den ene side ens drømme og det kald man fornemmer, sanser over sit liv og på den anden side i rapport med ens stand og evner, hvordan ens eksistens skal udformes (ens liv skal leves), det er straks en hel anden sag. Vi har brug for chok her i livet, enten det eksistentielle chok vi får fra Kløverdal eller fra Heidegger, hvorved vi erfarer at vi mister os selv og livet går fortabt for os dersom vi lever livet som 'man gør'. Ja vi må aldrig forfalde til at leve livet som andre gør det, det kan kun leves eller udformes, på originalt vis ud fra lige netop den særegne unikke enestående person og personlighed vi er. Men langt de fleste mennesker flygter fra dette ansvar over deres liv og går til grunde i Das Man (verdensherskeren over alle verdensherskere), ja de begraver deres liv i som man gør, som andre gør og ja de lever i evigt angst for at ikke at passe ind her, intet må være skævt eller stikke af eller være ved siden af i forhold til som man gør, i forhold til das Man. Livet, ens eget liv og livsførelse, bliver nu en evindelig sammenligning med andre mennesker, som en evig angst for at falde bare lidt ved siden af. Man taler som man gør, man siger som man gør, man interesserer sig som man gør, man har smag som man har, nemlig den gode smag, man ser ud i tøjet som man gør etc etc, ja i det hele taget opfør man sig som man gør, ja 'das Man', styrer ens liv ned til mindste detalje. Hermed slut på hvad Troels Kløverdal har betydet for en hel generation i eksistentiel forstand.



3. kommentar:

lidt mere eksistentialisme når vi nu er ved det:

vi kan flygte fra livet, ja forflygtige vores liv, men ikke døden. Mennesker flygter fra livet og det ansvar det er her i den sammenhæng at skulle spille en rolle, udfylde en rolle. Hva gør man for at undgå at spille og udfylde en rolle, jo man leger statist; man gør som man gør, og som et 'anonym neutrum, ingen' stiller man sig blandt den store grå intetsigende folkemængde af statister. Men når døden banker på døren, så er det slut med at optræde som statist, for her kan ingen gå igennem som statist, nu gælder det DIG og kun dig, lige netop dit liv der skal afsluttes; altså statisten trækkes frem af sit skjul, af sin anonymitet, hives ud af sin uegentlige statist optrædens eksistens i mængden, da ingen kan få en gennemsnits død, statist død, ja man kan ikke engang få sig en 'stand in' (stedfortræder) eller en stuntman til at overtage denne den mest dramatiske og eneste scene i vores livs drejebog vi med sikker vished ved altid er skrevet ind, nemlig vores død. Kære menneske, du kommer ikke udenom. Derfor skal du spørge dig selv nu, når du alligevel ved; at du før eller siden alligevel, skal op i lyset og stilles til ansvar og dom, bliver trukket ud af mængden, ud af gennemsnitligheden og uegentligheden, ud af "das Man", hvor du som en kujon skjuler dig i evig skamfuldhed over at du aldrig slår til; om det da ikke ville være en ide allerede idag at lære kunsten at stå alene på scenen, stå på egne ben og spille og udfylde din rolle her i livet. Hvad er det mennesker fortryder på dødslejet, hvis vi af mennesker i en sådan svær situation, kan have tillid til at vi får et samvittighedsfuldt ærligt svar. Men svaret er; at de aldrig gik deres vej! Ja, netop, deres vej, her i livet, ud af mængden, ud af anonymitet, ud af "das Man", ud af den flok og flokmentalitet 'man' gemmer sig i, har gemt sig i. Denne fejhed til at agere i og med sin flok og gemme sig i sin flok er det mest skræmmende ved menneskets natur, tilbøjeligheder. Forlad i tide den flok du gemmer dig i, flokkens moral kodeks, og flokkens anonyme skjulte måde at være ond og ondskabsfuld på. Kom så ud af din flok og din flokmentalitet, du menneske, dit modbydelige dyr, flokdyr. Dette er vores ansvar at vi bryder ud af flokken vores, hvor vores ondskab er svært at få øje på, da vi jo blot gør som alle andre i flokken. At vi bryder ud af flokken, hvor vi har begravet og forspildt vore talenter og muligheder i og med "das Man", i og med at vi gik den brede vej, fulgte den brede vej, valgte at leve i flokken og gå i flok og takt med hinanden. Eksistentialisme er mere end noget andet at bryde med enhver tænkelig gruppetilhørsforhold, at bryde med enhver gruppe og flok; at bryde med gruppen, med flokken; at bryde ud af gruppen, flokken (i at gøre ondt og grine/håne og pege fingre). Det er at stå selv og ta de tæsk det giver når man modsætter sig flokkens mentalitet og ondskab (hån og latter) der træder på den enkelte.

I min 'realskole -udtalelse' af skoleinspektør L P Andersen står der sort på hvidt at jeg er meget selvstændig stående og moden i min optræden, ja jeg husker det stadig, disse grumme år i mit liv, hvor flokken var mig en modbydelighed som en uransaglig gåde at omgås og jeg ingen steder passede ind med mit hovede og samvittighed (hjerte), således fik jeg aldrig den flok identifikation der ellers er så almindelig for ungdommen. Disse forfærdelige år af ensomhed (loneliness), i realskolen, i gymnasiet og i Herning Cykle Klub og til cykelløb, stævne, rundt i landet danmark, ophørte delvist da jeg på Århus Universitet fik åndelig selskab af Freud; Fromm; Jung; Bergson; Schopenhauer, hvor min ensomhed (loneliness) nu blev transformeret til min alenehed (solitude), i selskab med disse talende tænkende ånder, hvor jeg endelig kunne identificere mig. Dog stadig fortryder jeg at jeg til trods mine gode forudsætninger (gode hovede og samvittighed) ikke forblev trofast nok overfor min selvstændighed og modenhed og lod mig fornedre og ydmyge af flokken, kom under indflydelse af flokkens pjattethed og useriøsitet. I hele mit liv har flokken eller gruppen udgjort alle mine livs besværligheder, som om jeg allerede ved fødslen skulle være blevet sat udenfor det sociale. Hvorfor jeg straks forelskede mig i Schopenhauer siger sig selv, idag har jeg godt nok brudt med ham og hans buddhisme pessimisme og elsker nok ingen højere end Nietzsche's ja til jorden og livet her, hvis vi da lige ser bort fra Paulus; Berdyaev og Tillich.

Nå men det vigtigste i opdragelsen og skolingen er at lære barnet og eleven at de ikke skal følge flokken i at gøre ondt, som de ej heller må gemme og glemme sig selv i flokken, i das Man, forsvinde i mængden, flokken og gennemsnitligheden, dette at dække sig ind under at være sådan cirka som de andre i flokken og derved tro at man er uskyldig i flokkens forbrydermentalitet og ondskab/grovheder og sjofelheder (overfladiskheder), uskyldig i flokkens køren de udsatte over.

Kære menneske, vil du være eksistentialist, da må du opsige ethvert medlemsskab, træde ud af ethvert gruppetilhørsforhold, åndelig såvel som fysisk og emotionelt.

Dag 1 i dit liv. Din fødsel som eksistentialist. Du må ikke følge flokken, hverken tænke, føle eller handle som flokken gør det, du må turde at tvivle om alt og stille kritiske spørgsmål til alt, også det her.





Indsendt af: Michael

Ja - 11/09/2013 22:29

Jeg forstår godt hvad du skriver.

Du er meget ensom HansKrist. Helt alene i din sjæl med det, som du forstår og som du ikke kan meddele andre.

Men jeg forstår, som sagt, godt hvad du skriver.

Vores erkendelse er helt personlig og når vi prøver at meddele os til andre, såkommer vi til kort hvis disse andre ikke har gjort sig den samme erkendelse

At kommunikere med andre er altid svært og vi bliver skuffede over, at de ikke forstår det, som vi selv finder indlysende. Men det vil de ikke gøre før de selv har oplevet det og set sandheden i det. Sandheden kan aldrig meddeles til en anden. Sandheden er kun det, som vi selv ser, det, som går op for os.

Du er som jeg, et resultat af alle de dage som er gået forud. Du behøver ikke at sige det, som du ved hele tiden, du ER det.

I stedet for at prøve at overbevise andre, så lyt til dem. Er der noget, du kan fortælle dem om, som du selv har set, som de ikke skal tage dine ord for gode varer for, men som du, i kraft af din erkendelse er i stand til at vise dem så de kan forstå det selv?

Der findes en eneste ting, HansKrist, som gør en forskel. Hvis samtalen fortsætter vil jeg fortælle dig den, ellers ikke.

Hvad er dit ærinde HansKridt? Har du gjort dig dette klart, så at du kan fortælle mig det? smiler

Indsendt af: Hanskrist

Re: Ja - 12/09/2013 14:36

Hey Michael, du stiller mig et spørgsmål: "Hvad er dit ærinde HansKrist?"

Jeg har mange interesser (ting (forhold, emner, problemstillinger, spørgsmål, diskurser etc der interesserer mig)) som jeg veloplagt gerne drøfter og debatterer med andre om, fordi hvad hjertet er fyldt af, det løber munden over med.

Her følger mine store interesser:

sundhed og sygdom: fysisk såvel som sjæleligt eller psykisk eller mentalt; og ja også intellektuelt, noget med IQ og åndsfriskhed (nysgerrighed, åbenhed og lyst til nye udfordringer, fx at lære nyt, sætte sig ind i nye forhold).

i forbindelse sundhed og sygdom, kan jeg jo ikke undgå at have interesse for samfundsforhold, politik og klima, forurening og økologi, naturen.

åndsfrisk'hed contra demens, både aldersbetinget generel demens som alzheimer relateret eller depressive former for demens eller livsstils former for demens.

neuroser, og ja stort set alle former for psykiske sygdomme eller problemstillinger.

Personlighed og karakter: karakter og personlighedsdannelsen, som hører til under udviklingspsykologien, men med især Jung; Erikson og Maslow bliver der tale om at vi udvikler os hele livet igennem, igennem alle livets faser, altså begrebet selvaktualisering, som vi idag omtaler som personlighedsudvikling, personlig udvikling og vækst.

Psykoanalysen, psykologi og psykiatri (også de eksistentialistiske af slagsen), forstået bredt, hvor fx idag vores egen Susan Hart er en international stjerne indenfor den neuroaffektive udviklingspsykologi. Men de klassiske teoretiker er for mig: Freud; Jung; Erich Fromm; Erik H Erikson; Maslow; Horney; Viktor Frankl; Rollo May; Medard Boss.

Biologi (medicin) og den ny videnskab om hjernen.

Meditation og mindfulness.

Sexualitet og den voksne modne kærlighed mellem mand og kvinde.

Teologi og filosofi; af filosoffer der har haft min store bevågenhed (hvor jeg har været nede i forfatterskabet og 'gjort et ophold' hos dem) kan jeg nævne i kronologisk orden: Schopenhauer; Bergson; Nietzsche; Kierkegaard; Harald Høffding; Russell; Berdyaev; Løgstrup; Tillich og Heidegger (Tillich bliver af flere eksperter betragtet som den fornemste repræsentant for eksistentialismen, og Heidegger er da også den af Tillichs samtidige Tillich er mest inspireret af, og andre der er inspirerede af Heidegger som jeg ynder er Medard Boss; Rollo May og Viktor Frankl).

Kristendom, at forstå især den paulinske urkristendom.

Paulus, og herindunder også de mange mennesker som har haft deres livs turning point, omvendelse (Damaskuserfaring), i forbindelse deres møde med de Paulinske breve, som Luther; A. Schweitzer; Rudolf Steiner; Barth og Tillich; David Suchet og mig selv inklusivt. Derudover moderne ateistiske filosoffer som beskæftiger sig med Paulus på en yderst positiv og konstruktiv måde, for mig har det hidtil især været Alain Badiou og Zizek.

Berdyaev og Tillich's forfatterskab.


Selvfølgelig har jeg mange andre interesser, men de ovenfor anførte er dem der mest kommer til udtryk i forbindelse min debataktivitet, som jeg finder såre naturligt, da jeg mener at vi mennesker lever i kommunikation; samtale og dialog hinanden og at vi er reflekterende og tænkende væsner der ønsker at kommer til bunds i en lang række spørgsmål, sagsforhold, problemstillinger og diskurser. Modsat dig Michael har jeg både i kærlighed (spinoza) og frivillighed overgivet mig til intellektuelle sysler, inklusivt streng logisk stringent diskursiv tænkning (også gerne matematik), til trods for at jeg tilhører (hvilket mine referencer også viser) de tænkere der har en væsentlig radikal kritik af fornuften og rationalismen (menneskets identifikation af sig selv som fornuftsvæsner). Altså for mig er begreber og tænkning, endsige fornuftens måde at arbejde diskursivt, ikke en trussel imod min umiddelbarhed og sanselighed og spontanitet. Jeg har aldrig følt at min tænkning og sproglighed står i vejen for mit drive og gejst, begejstring, spontanitet og min umiddelbarhed. Derfor kan jeg netop ikke følge dig på en lang række områder hvor du stiller sprogligheden, tænkningen, sager, saglighed (sagkundskab, faglighed og viden) og de koncise begreber, op som noget der forhindrer os i snart sagt alt ifølge dig, og som gør at vi går glip af mulighederne for at være autentisk tilstede.

Hvad ville fornuften være uden ekstatisk fornuft og ja vice versa. Når fornuften arbejder tænkende, så vender den altid tilbage til sig selv. Ekstatisk fornuft formår at forlade sig selv og blive et med sit objekt, dog uden at miste sig selv, men nu som forvandlet, gennem at det participerer i objektet. Subjekt og objekt indgår i en syntese og ny virkelighed eller skabelse med hinanden, som når mand og kvinde forenes i kærlighedslivet, men dette sker overalt, både når vi arbejder intellektuelt eller åndeligt (med teorier, hypoteser, diskurser), som når vi kaster os over et nyt interessefelt, eller arbejde, eller en ny sportsgren.


Nå men måske stadig, til trods denne min redegørelse, jeg ikke har besvaret dit spørgsmål om hvad mit 'ærinde' er.


Centralt står sundhed sygdom (svært at sige sundhed uden at nævne sygdom) og karakter og personligheds dannelsen. Det er derudfra al min tænkning springer, også mine interesser for Paulus og urkristendommen skal ses i det lys. Jeg har aldrig været 'troende' i "belief" forstand, og haft dette som udgangspunkt for min interesse for Paulus og urkristendommen. For mig er tro ikke at vi tror noget, forestiller os noget, som vi så tar udgangspunkt i for vor forståelse, omverdenen eller os mennesker selv eller fx kristendommen eller Paulus. Troen dækker over en konkret eksistentiel virkelighed vi kan gøre efaringer med som mennesker og har intet, ikke en dyt, med nogle forestillinger, trosforestillinger vi går rundt på hypostaserende vis og holder op for os selv som værende sande og udgørende en pulje, pulje af sandheder, vi kan ta af og anvende på at forklare vor omverden, os selv og vore medmennesker med. For eksempel er Heideggers eksistential ontologiske undersøgelser med til at afklare hvorfra teologiens begreber stammer, hvad de dækker over, deres relevans og gyldigheds område.


Luther siger et sted: "den, der ikke forstår sagen, er ikke i stand til at uddrage meningen af ordet".

Derfor er jeg så vild med marc og Fl Vang fx, for begge viser de at de forstår sagen, hvad der er på tale hos fx Paulus (tekst og ordene her), modsat dig og rubæk, som ikke er i nærheden af at forstå sagen, hvad der er på tale, hvorfor i da også konstant får tekst og ordene galt i halsen. Hvorfor I begge i vilkårlighed roder rundt i detaljer og enkelte sætninger, udsagn, som I begge ikke magter at kontekste i sagens rette sammenhæng, men her er det så at vi har Fl Vang og marc fx til at bringe lys, afklaring og forklaring og forståelse ind over det hele.

Fx er jeres (din og rubæks) modstilling Paulus og Jesus en pseudoproblemstilling, på den måde i opstiller dette på som et alternativ, enten eller. Hvilket Paulus selv i sine breve har redegjort fremragende for, da der også i Pauls levetid var mennesker der mente som du og rubæk.


Et og andet sted har mit hovede'ærinde nok været at italesætte Paulus og hans Kristusmystik, dette at være i Kristus, dette at iklæde sig Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os, og forklare og redegøre for folk hvordan dette skal forstås.

Du kan selv prøve den forestilling af at der ingen HansKrist havde været på religions debatten. Tænk dig dette! Ja og svaret er at der ingen vilde debatter ville have været om Paulus, Paulus ville slet ikke ha været et emne, være blevet sat på dagsordenen i den samme grad. Så det er min dagsorden, eller mit ærinde, der i den grad dominerer, ihvertfald religionsdebatten og som bringer sindene i kog igen igen. Simpelthen en varm kartoffel.

Det du fx skriver og det rubæk skriver, kan kun forstås ud fra min italesætten paulus. Rubæk indrømmer at han overhovedet ikke kendte til de paulinske breve da han begyndte at skrive imod paulus, også derfor det fra ende til anden var direkte forkert det han påstod, men han gjorde det for at gå i opposition til det jeg fremførte, eller stod for. Lidt på samme måde har det været med dig michael hele vejen igennem.


mange kærlige hilsner HansKrist


PS:

din måde at behandle, debattere med, marc og Fl Vang på, bryder jeg mig ikke om michael. Hvorfor debatterer du ikke? Hvorfor gør du hele tiden dig selv til dommer, og ofte også til Gud selv etc,,, ja jeg finder det mildest talt barnligt af dig. Du skal vise i det du skriver at du har forståelse for det vi drøfter. Du skal med argumenter indgå i debatten, men desværre begynder du uden argumenter med at du er den eneste der har forstået hvad hele sagen drejer sig om og så fejer du de andre af bordet som dem der tar fejl, men da du aldrig argumenterer for din sag, aner vi intet om hvad det er der gør din version og forståelse, til at være den eneste sande.

Hele denne din ide, der for mig at se stammer fra en falsk måde at meditere på og forstå begrebet Gud, med at du som det eneste menneske, det ene øjeblik simrer og hviler i Gud selv for så i det næste, blot at hvile i dig selv som ingen andre (hvorfor du pludselig er mere menneskelig end alle andre), mener jeg er tåbelig. Men hvis du så inderlig gerne vil tale om dette forhold; at hvile i sig selv og at hvile i Gud, kan du så ikke oprette en tråd der tar det forhold, tema, op, istedetfor at vi alle hver gang du melder dig i debatterne skal konfronteres med denne din, for mig at se, forskruede ide og virkelighedsopfattelse der har grebet dig og som er blevet hele din arrogante holdning til stort set alle dine medmennesker og alt der kan drøftes, debatteres.

Det kan ikke være et argument at du mener dig værende det eneste menneske der har forstået Jesus, eller formår at simre og hvile i Gud som ingen andre, eller at du til andre tider hviler mere i blot dig selv end alle andre, og derfor pludselig er mere uspoleret og menneskelig end alle andre mennesker. Kors i røven mand, det virker absurd på mig at du har indtaget den position med dig selv, hvorfor du bringer dig på kant med alle andre straks du begynder en debat. Rubæk har den samme vanvittige ide, han mener han er det eneste menneske der via Steiner (som siger at alle kristendommens grundsandheder dem finder vi hos Paulus) kan lodde hvad det var Jesus hviskede og lærte sine disciple i enerum som han siger, og at han derudfra (sin hemmelige esoteriske 'inside viden') kan afgøre at hele bibelen er en forfalskning.

Måske min ps er lidt hård ved dig michael, men gider du ikke godt ta dig sammen, det er sådan set hovedopfordringen eller indholdet i min ps her. Drop dette at koge i dig selv, dette at forfalske og ophøje dit selv eller dig selv og din bevidsthed, til at være snart enten Gud selv eller blot dig selv uspoleret og umiddelbar som ingen andre (dig der pludselig efter at du træder ud af gud, nu er mere menneskelig menneskelig end alle os andre (en ide simone så er hoppet på limpinden af og sidder og papegøjer som sammen med dig)). Det er denne evige fra din side centrering dig selv og din bevidsthed i verden der gør at du ikke lever kommunikerende, eller i kommunikation, for i kommunikation, bliver dette at centrere sig og substanse sig selv, ikke det væsentligste, men hvad vi formår at sige hinanden, bringe frem i lyset ved hjælp af vore ord, oplyse hinanden om, hvor vi forklarer og afklarer forhold for hinanden.

Et menneske lever ikke af brød alene, siges et sted, men som jeg ser det, er det nøjagtig hvad du prøver på michael, når du forsøger at tømme dig selv for tanker og ord, nægter at leve i kommunikation, sproglighed og tænkning. Du tror du kan komme i kontakt med verden, dine medmennesker og dig selv, udenom ordene, din sproglighed og din tænkning. Det vil jeg betvivle, hvorfor skulle en ikke tænkende mand, der nægter at studere, og trækker sig bort fra virkeligheden, forstå virkeligheden bedre end et menneske der har valgt at bruge hovedet.
Indsendt af: Hanskrist

Lidt løbefilosofi og metafysik - 30/09/2013 14:43

Lidt løbefilosofi og metafysik (Nietzsche galskab), som løbepsykologi og biologi. Håber ikke der er nogle af mine venner der har studeret idræt på Århus Universitet ;) som jeg ej håber der er nogle af mine venner der er cand psyk ;) tihi, smiler smiler.



Imorgen går jeg som inkarneret langdistanceløber ind i den måned hvor jeg kan sige at jeg i et helt år har haft: et minimums ugegennemsnit på 120 km/ugen. I uger hvor jeg har haft ferie, har jeg givet mig selv dispensation for de 120 km/ugen, til minimum 100 km/ugen, hvilket jeg har benyttet mig af i 5 uger, hvor det har været 115, 110 og 105 og 100 et par gange. Jonna påstod dog overfor mig at det jeg mente var 120 km/ugen måtte være lidt længere, ud fra hvor hurtigt hun mente jeg løb sammenholdt med den tid jeg brugte på mine standarddage som er 18 eller 17 km, hvorfor hun bad mig ta min garmin gps ur på og måle distancen; og sørme hun fik ret, det jeg har troet var 17 km, viste sig at være 18,35 km. Så mit minimums ugegennemsnit er altså ca 130 km/ugen.


Når jeg skriver inkarneret langdistanceløber, så betyder det at sympaticus kamp/flugt arketypen, krigeren og jægeren, den arkaiske urløber, den evolutionsbiologiske forløber til det moderne menneske, har besat mig, grebet mig, overvældet og bemægtiget sig mig i enhver henseende, ud over al fornuft, på irrationel instinktiv driftig vis, hvori hele min emotionalitet, motivationalitet og intentionalitet er aktiveret som den gestaltede integration eller integral arketypen er i mit liv.

Uden det Jung forstår ved aktiv imagination, hvor jeg i ånden så mig selv som denne arketypiske kriger/jæger, arkaiske urløber, ville jeg umuligt kunne have gennemført mit projekt. Altså om jeg blot havde tvunget eller aftalt med mig selv at jeg skulle løbe så mange km hver eneste eneste dag, året rundt, ville det nærmest ha været en fysisk umulighed, ihvertfald forbandet hårdt. Det der driver værket er altså motivet (billedet i ånden af den arketypiske kriger/jæger, arkaiske urløber) der besætter mig, inkarnerer mig dag for dag, går i kødet og blodet på mig dag for dag og dermed former og skaber mig, virker formskabende ind på mig, og ændrer mig dag for dag, hvilket enhver læge, psykolog/psykiater og neurovidenskabsmand, kunne bekræfte om jeg blev udsat for en undersøgelse før og efter og løbende.

Lægen ville konstatere:

tabt godt 12 kg legemsvægt som en fornyet mere rank kropsholdning, skyldende en stærkere ryg (musklerne omkring rygsøjlen), uden at de nødvendige sunde svaj er forsvundet, altså en større spændstighed (ihvertfald vertikalt, måske mindre horisontalt), øget muskeltonus. Bedre kondition (iltoptagelse og blodkredsløb; det lille hjerte-lungekredsløb, som det større det systemiske krops blodkredsløb (især det kappillære kredsløb er forbedret overalt (til organer og muskler mmm) grundet den daglige adrenaliserede tilstand fra løb som åbner og udvikler kapillær netværket (hvilket idag, som noget lige nyt erkendt viden, har vist sig er være forbyggende for demens, da det (det gode kapillærnetværk i hjernen) medfører øget ilt til hjernen, en faktor man ellers ikke har troet på tidligere)); stærkere sener, led og muskler og ikke mindst knogler (knogle strukturens tæthed); forbedret stofskifte generelt, lavere hvilepuls og blodtryk; bedre nattesøvn; bedre appetit etc etc.. Ja på en lang rækker parameter ville der være noget for lægen at kunne konstatere og eksakt udmåle, for mit vedkommende om han/hun havde fulgt mig før og efter og løbende.

Psykologen og psykiateren ville kunne konstatere:

Øget vågenhed (arousal), oplagthed, opstemthed og intelligens som humør, 'spirit' eller gejst, gåpåmod. Øget kreativ aktivitetsniveau. Bedre fokus og koncentration (fx begyndte jeg at kunne løse 6 stjernede ekspert sudoku'er i et hug, i forbindelse et par måneder hvor jeg konstant var i "runners high", som jeg pludselig fik energien, fokus og koncentrationen, til at sætte mig ind i Heideggers filosofi og Tillich's religionsfilosofi og teologi. Til trods det at jeg emotionelt følelsesmæssigt har en stor spændvidde, så er dette nu båret oppe af en aldrig svigtende i grund humør og gåpåmod, således at jeg ret frit tør hengive mig til en lang række for os mennesker væsentlige eksistentielle emotionelle følelsesmæssige tilstande og relationer (altså er jeg markant psykisk stærkere). Karakterlivet er styrket betydeligt, altså viljeslivet er styrket betydeligt, hvilket for første gang gør at jeg kan stole på mig selv, altså humørsvingninger og luner (dårlig dage), får ikke lov til at bestemme over mig og mit liv, giver jeg ikke efter overfor længere; ja i den forstand er jeg nu meget mere herre i mit eget liv, herre i mit eget hus, nu hvor jeg virkelig har lært viljeslivet eller karakterlivets positive skabende indflydelse og formning af mit liv og min person, hvilket i psykoanalysen går under betegnelsen den sunde/vitale autentiske helt nødvendige ego-styrke (til forskel fra egoisme og egocentrisme, narcissisme). Den daglige specifikke stress i forbindelse løb, har medført at jeg er mindre stresset ellers; altså dette at stresse som er lig med at løbe, har medført at jeg er mindre stresset ellers (altså ud over løbet) i det daglige.

Neurovidenskabsmanden ville kunne konstatere og udmåle:

Et Dopaminbelønningssystem der fungerer bedre (de 'endorfine' betingede lykke og glædes rus er nu et stabilt dagligt indslag). Hippocampus er blevet større i fysisk forstand som min hukommelse generelt er det, især kortidshukommelsen, indlæringshukommelsen (arbejdshukommelsen, evnen til at fokusere og være koncentreret i længere tid) såvel som langtidshukommelsen, hvor min fortid nu ikke længere er "død og borte forgået fortid", afdanket fortid, men er til som skabende levende mednærværende nutidighed ind over mit liv (altså især min barnlighed og min ungdommelighed spiller en til stadighed større rolle ind i min nuværende manddom (57 år gamle liv)). Højere intelligens såvel som spiritualitet, grundet de endorfine betingede ekstatiske forhold omkring "runners high -flow".



Det siger sig selv at psykologen og psykiateren lytter til neurovidenskaben; som det siger sig selv at neurovidenskaben ikke ville kunne orientere sig udenom psykologien og psykiatrien, ja ikke ane noget om hvad de skulle undersøge og eksperimentere med. I den forstand kan man sige at neurovidenskaben er blind overfor dette at være menneske, den menneskelige personlige eksistens, mens psykologen og psykiateren er mere seende. Hvilket skyldes at religion, teologi, filosofi og psykologi har haft øje på de her forhold og fænomener igennem mange tusinde år, som neurovidenskaben først lige er begyndt at beskæftige sig med. Fx har filosoffen Bergson beskæftiget sig med forhold der især vedgår hippocampus set i en neurovidenskabelig forstand, uden dog at Bergson har anet noget som helst om hippocampus og dens funktion. Fx har religion til alle tider været beskæftiget med menneskets irrationelle ekstatiske mystiske erfaringer og dets betydning for vores livsmod og livsduelighed, overlevelsesstyrke og vitalitet; uden at de overhovedet kunne vide at vi rendte rundt med en så complex hjerne hvori alle disse forhold er i fysisk biologisk forstand grundet, har deres fysiske biologiske sæde. Filosoffer har været beskæftiget med følelser og fornuft igennem årtusinder og teologer med det etiske, altså vores karakterliv, hvordan vi som moralske frie skabende villende væsner står over følelser og natur, og derfor formår at skabe og udforme vores person og personlighed gennem vores karakterliv.



Løb for helvede Hansi; ja hvad kan det ikke blive til med dig om du fortsætter med at løbe. Altid oppe i omdrejninger som du lever dit liv, løbende, som løber. Hvis du ikke formåede at kombinere din adrenalin'iserede vitalitet og livskraft med din intentionalitet, mening med livet, altså det åndelige, hjernemæssige og intelligensmæssige, ville du brænde dit lys op i begge ender. Så jeg tror sgu ikke længere på at du er løber der filosoferer (1)*, nej dertil er du sgu for klog Hans, du må være filosof, den kloge vise mystiske mand, der løber, ellers ville du sgu ikke ha formået at regne ud hvordan benene og kroppen som det med hjertet og lungerne, hvordan alt dette samvirker med hjernen og bevidstheden, det der foregår i hovedet på et menneske på intentionel vis, på meningsfyldt åndeligt vis.



Jeg har gennemskuet dig Hans.; du har udarbejdet din målsætning om at løbe minimum 120 km/ugen, ud fra din Jung'ianske forståelse dig selv og dit liv og det ubevidstes mulige indflydelse på bevidstheden; ja du har taget arketyperne til hjælp. Og ikke bare den arketypiske kriger/jæger, arkaiske urløber har du med inde over dit liv og dit løb, du har sgu også rådført dig med Jungs Philemon, "Spirit guide", i din konfrontation med det ubevidste og arketyperne, som du bevidst formår at profitere af som kun få. Vertikalt set er din skabende konstruktion dig selv og dit liv, på den ene side en biologisk grundet nedefra og op konstruktion ved hjælp af din arketypiske kriger/jæger, arkaiske urløber som du helt sikkert står i intim forbindelse med som det på den anden side også er en oppefra og ned inkarnations konstruktion ved hjælp af Philemon, din indre Åndelige Spirituelle fører, Spirit Guide, som nok er Kristus når alt kommer til alt, dit liv i Kristus skjult med Gud; Kristi mægtige virkekraft over dit liv.

Jeg er ikke på stoffer eller piller, jeg er clean, og kør på ren Spirit Christ-Power, som den "a Christ intoxicated man" jeg er. Ja dette er nok korrekt, jeg udformer min karakter som min personlighed i henhold til det jeg selv har forstået af Paulus og hans Kristusmystik, vores mystiske væren i Kristus og ud fra det Tillich behandler i Systematic Theology, under temaet: den paulinske Spirit-Christology og som Berdyaev som den første i religionshistorisk forstand har behandlet under temaet den Kristologiske Antropologi.

Der findes en bog i verden der sammenstiller Jung og Berdyaev, den bog har jeg selvfølgelig læst mange gange. Og der findes også kun en bog der sammenstiller Jung og Tillich, denne bog fandt jeg i lørdags i Vangsgårds antikvariske bogudsalg Clements bro Århus. Og ja guderne skal vide den skal nærstuderes.




(1)*:

Har tænkt meget over om jeg var en slags filosof der løber eller om jeg var løber der filosoferer. Endelig idag fandt jeg ud af at jeg var løber der filosoferer (der forsøger at filosofere). Og forskellen er meget stor, ja der er en verden til forskel. Hvis jeg var filosof der løb, dette ville være stilfuldt og lidt blæret, men jeg er primært løber der forsøger at filosofere. Hvorfor mine tanker vil være lidt flyvske, og der vil findes et meget adrenaliniseret virkelighedssyn.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Lidt løbefilosofi og metafysik - 12/11/2013 23:55

http://www.youtube.com/watch?v=XlrjNEMPSQs

Origins of us!

Vores evolutionsbiologiske fylogenetiske urløber.

mennesket "the perfect runner", sådan overlevede vi, vejen gik over at vi rejste os op på to ben og udviklede os til det mest perfekt løbende dyr på savannen, såvidt udholdenhed og distance.

mit forsøg på at få kontakt til min forfader arketype, urløberen, "the perfect runner", fra den afrikanske savanne, lykkes over al forventning. Har løbet hver eneste dag siden den 30 december 2011, og de sidste 13 måneder har mit ugegennemsnit været godt 130 km ugen. Et gennemsnit på ca 20 km pr dag og vel at mærke hver eneste dag uanset hvad. Det er ikke træning, det er ikke sport, det er livsstil og ikke andet, nej snarere det er at jeg vil være den der løber som evolutionsbiologien pludselig endelig har fået øje på. Jeg vil ikke opnå et og andet (så det er ikke træning til et og andet), jeg vil blot være løber, urløber, inkarnere eller reinkarnere arketypen løberen i mit liv (manifestere og realisere denne min potentielle essentielle fylogenetiske urløber her på ontogenetisk vis i tiden, i min eksistens), vække denne min et par millioner år gamle forfader af en løber til live igen i mit liv, min krop, mine knogler og muskler og led og sener, men ikke mindst hjerte og lunge kredsløbet betyder alt for mig i det daglige (hjerteslag puls og åndedrættet der stresses dagligt), såvel som det store systemiske kropskredsløb. Hvis det ikke var for skoven, ville jeg næppe kunne motivere og animere mig selv, mine øjne, min sjæl, vil skoven. Helst om vinteren og gerne omkring mørkning, sidst på eftermiddagen, med frostgrader og sne og så ellers alene i skoven sammen med dyrene.

Det kræver at jeg forbliver skadesfri og helst også fri af influenza og sygdom, især feberfri, men under alle omstændigheder skal jeg løber hver dag til trods mine ca 20 km og jeg gjorde det sidste år med slem influenza der havde ramt mine lunger, hvilket jeg har tænkt mig at undgå i år, for der var lige en lille uge hvor jeg ikke var sikker på om jeg ville kunne gennemføre, men det gik til trods at jeg måtte kæmpe imod ikke at smide mig for at falde i søvn i sneen, så træt var jeg, dette var nok det værste at skulle kæmpe imod denne trang til at smide mig og bare falde i søvn der i sneen, men jeg var klar over at risikoen for ikke at vågne igen ville være der. Træt træt træt træt træt, så træt har jeg aldrig været før i mit liv. Selvfølgelig er jeg klar over at det er forbundet med en vis risiko ikke at lytte til kroppens signaler, men den risiko har jeg valgt at kalkulere med når jeg forlanger af mig selv at løbe hver eneste dag ihvertfald til jeg bliver 70 år, og hvis min km fart, hastighed, på en almindelig god træningsdag går under 10 km i timen, har jeg lovet Jonna at jeg vil overveje at stoppe med mit løberi. Hvad skal alt dette løberi nu gøre godt for? Det skal ikke gøre godt for noget, jeg vil blot være løber ind i hver en nervefiber og celle, som jeg går ud fra at ræven ude i skoven vil være ræv på samme vis, eller er ræv på samme vis, som en ræv er en ræv er en løber vel en løber, og det er jo det vi er os mennesker, løber fra naturens side, ikke som sport, men som en del af vores naturlige ekstatiske kamp/flugt system hidrørende vores sympatiske nervesystem.

Fordelen (guderne skal vide der også er ulemper) ved absolut at skulle løbe langt hver eneste dag er at det tvinger mig til at bruge den indvendige side af hovedet. Selvfølgelig har jeg tabt mig godt 10 kg, og jeg har fået stærkere muskler, led og knogler som bedre kondition såvel som udviklet en mere effektiv løbeøkonomisk løbestil, men klart så er det jeg mærker mest markant, hvad der er sket i hovedet, jeg er blevet meget stærkere og mere klar i hovedet, altså mentalt er jeg blevet meget stærkere. Da jeg sidste efterår var i en lang periode med "runners high" kunne jeg pludselig i et hug løse 6 stjernede ekspert sudoku'er. Denne mentale styrke som skarphed (årvågenhed) såvel som mental viljesstyrke og mod er nok det mest slående. Men der er også fordele som en vidunderlig appetit hver dag og et rigtig godt sovehjerte. At bringe mig selv i en kamp flugt ekstase hver dag, ja at kunne mobilisere denne tilstand hver dag, kunne være at brænde mit lys i begge ender har jeg tænkt i en periode (og ja vel også delvist følt var tilfældet), men nu synes jeg at det endelig er begyndt at virke naturligt og som om jeg ikke derved brænder mit lys op i begge ender. Der er ikke plads til forstuvninger, fibersprængninger og da slet ikke brækkede ben i mit liv. Kan vejret være en hindring, nej på ingen måder, fx løb jeg et helt maratonløb i den voldsomme snestorm vi fik her i nordjylland, hvor man frarådede al udkørsel men ikke al udløb.

Jeg har altid sagt at et menneske selv bestemmer over sit helbred (sorry jeg ved det kan virke provokerende, men det har været min teori siden jeg studerede psykologi og medicin på Århus Universitet). Jeg mener ud fra min egen form for moderne eksistentialisme spiritualitet som jeg har udviklet sammen med Paulus (og den paulinske Kristusmystik, vores mystiske væren i ego arketypen Kristus); Paul Tillich og Nikolai Berdyaev og Carl Gustav Jung at et menneske fuldstændig magter at overtage sit eget liv og leve, ikke fri i Sartre eksistentialistisk forstand, men fri i forhold til og i kreativ dialog med, det ubevidste, især det kollektive ubevidste, og hovedarketypen Selvet her eller Gud her. Således er min udviklede Frihed, Ånd og Spiritualitet, og Herre i eget hus, Mester i eget liv, en theonom kreativ autonomi. Det er meget ulig vore dages new age og mindfulness, hvorfor jeg da også gang på gang har måttet bryde med disse bevægelser som jeg ikke deler filosofisk religiøs psykologisk livsanskuelse med, jeg mener de tar grueligt fejl og at de ikke har orienteret sig indenfor hverken den ny videnskab om hjernen, såvel som den kontinental europæiske psykoanalyse og eksistentialisme som disse blomstrede i begyndelsen af det 20 århundrede. Dette passer jo også med at mindfulness er bygget på religiøs og filosofisk tænkning og psykologi fra østen der når vejen over USA (Vestens intellektuelle forfald) og så kommer her til europa udenom enhver form for klassisk filosofisk træning, dannelse og uddannelse indenfor den kontinental europæiske filosofi; psykoanalysen såvel som eksistentialismen. Hvad mindfulness mangler er en forståelse af vores spontanitet og kreativitet, eksistentialitet, såvel som de ekstatiske affektive arketypiske spirituelle (kollektive ubevidste) forhold der knytter sig til det sympatiske nervesystem (det kreative aktive passionerende affektive kæmpende/arbejdende menneske) som er en højere funktion set evolutionsbiologisk end vores det parasympatiske vegetative nervesystem. Mindfulness har en bias indbygget som er at der kun er taget højde for vores vegetative hypotone neddyssede bevidsthedstilstande, hvorfor der også råder depressionslignende tilstande rundt omkring landets mindfulness meditationsgrupper, hvilket jeg kan sige med god ret, da jeg har været med i et utal af forskellige grupperinger og der ligger en tung dyne af ihvertfald melankoli, men også til tider klinisk depressions agtige stemninger præger folk, og da især underviserne har jeg erfaret. Endelig har Århus Universitet taget mindfulness op, hvorfor vi kan håbe på at den empiriske forskning og eksperimenteren, vil finde disse meget alvorlige fejl som gængs udbredt mindfulness er behæftet med. Men okay vi skal jo kunne kravle før vi kan gå og ja løbe stærkt. Ja et sted skal vi jo begynde nu vi af en eller anden grund har glemt Jung og psykoanalysen og ja i det hele taget eksistentialismen.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Lidt løbefilosofi og metafysik - 04/01/2014 12:39

Fra min seneste facebook opdatering:

Novelle -psykologen og -neuroløbefilosoffen Hansis nytårsreflektioner.

30 december 2013 havde jeg løbet hver eneste dag i 2 år, og jeg er oppe på et gennemsnit på minimum 120 km/ugen.

Efter en 30 km løbetur (i forbindelse ugen mellem jul og nytår, hvor jeg løb 155 km) bliver jeg mødt med spørgsmålet:

"hvad siger dine ben til det"?

Jeg svarer:

"ja jeg er godt klar over at jeg ikke kunne løbe uden mine ben, så jeg er i løbende dialog/samtale, kommunikation, med mine ben overalt hvor jeg færdes"

"mit liv er et benhårdt liv på mange måder" og jeg kan godt lide benarbejdet (dog elsker jeg og synes jeg bordtennis er meget sjovere, mere fornøjeligt og ja meget mere opløftende og givende end mine mange sure monotome km løb alene med mig selv).

Det er mine ben der bærer mig gennem livet, såvel som de udgør min jordforbindelse og forståelse, ja al den tyngde, tyngdekraft, jeg har med inde over mit liv går gennem mine ben. Ekstrem megen energi og kraft går i mit liv gennem mine ben og ned i jorden, er vertikal downforce.


Nå men tilbage til udgangspunktet, hvad siger mine ben til al mit løberi? Ja, hvor meget lytter jeg til mine ben?

Da jeg har en aftale med mig selv om at løbe langt hver eneste dag (bare som gennemsnit i nærheden af de små 20 km og aldrig nogensinde under 10 km) så vil der være dage hvor jeg overhører eller trodser mine bens bøn om nåde, om en fridag, det siger sig selv. Der har også været dage hvor jeg har haft smerter, ja endda været skadet, hvor jeg har løbet til trods, men indenfor den sidste 1½ års tid, har jeg ikke haft nævneværdige problemer med bentøjet (det var det første ½ år der var værst at komme igennem).

På grund af den længere distance og dette at jeg løber hver dag oplever jeg aldrig at have fuldstændig friske ben, dette at være fuldt restitueret. Jeg må nøjes med at nyde det forhold at jeg har dage hvor det går bedre end andre dage og ja indimellem kan jeg endda have gode ben og opleve "runner's high" en ekstase og en besættelse, hvor jeg transcenderer mig selv, bliver mig selv fri og løs, er ude af mig selv, på den fede måde og løbet for mig føles som en berusende leg og glæde. Disse bemærkelsesværdige bevidsthedstilstande af dopamin, noradrenalin og adrenalin, ja af endorfinsk belønning og lykke, spiller en central emotionel og motivationel rolle i dette at være inkarneret fanatisk/gal langdistanceløber, i dette at lade sig besætte af arketypebiologien for krigeren/løberen (det autonome kamp/flugt sympatiske nervesystem) eller i dette at give vores kamp/flugt biologi (kriger/løber biologien) et konkret udtryk i vores liv. Agression og vrede der kanaliseres korrekt (altså udenom sanserne og op i det neocortikale øverste hjernelag) er ikke mindre skøn end kærlighed, det øger intelligensen betydeligt, såvel som vores årvågenhed og åndsfriskhed, cognitive formåen.



I denne omgangs løbeneurofilosofi vil jeg slutte af med et par fordele jeg har bemærket omkring dette at løbe langt hver eneste dag, og det er:

har en appetit uden lige, såvel som jeg spiser mere mådeholden nu end nogensinde tidligere i mit liv, og gerne kun 3 måltider om dagen og trøstespiseri føler jeg ingen trang til længere (disse utallige små godbidder eller mellemmåltider er stort set forsvundet ud af mit liv (fristes fx aldrig af slik mere i butikkerne)), hvilket selvføglelig også skyldes at mine 3 hovedmåltider er meget lødige, ernæringsrigtige.

større generel oplagthed hver dag, som større lyst til at bruge hovedet, cognitiv oplagthed, klar tænkning og overblik over mit liv (bedre hukommelse såvel som større lyst til at lære nyt).

sjældent om aldrig dårligt humør (ikke at jeg ikke har humørsvingninger (følelsesmæssige store udsving (jeg har nu engang mit temperament)), men mit humørs bundniveau er efterhånden ret så højt og er stort set aldrig i minus (hvilket dog ikke betyder at jeg ikke holder af melankolien og sorgen, som jeg anser som havende fylde og være meningsgivende såvel som retningsgivende for ethvert sjæleligt sundt menneskeliv)).

sover godt og regelmæssigt, min gode nattesøvn er blevet endnu bedre. Søvnen er nok den vigtigste enkeltfaktor såvidt vores sundhed, og får man sin søvn ødelagt får man også sit liv ødelagt. Alt dette har psykoanalysen (min beskæftigelse med søvnen og drømmene, såvel som hvilen og dagdrømmefantasierne ("som aktiv imagination" Jung)) lært mig gennem et langt liv. Det er da også igennem søvnen, drømmene, hvilen og dagdrømmefantasi faserne (såvel som aktiv imagination i henhold til Jung), at jeg restituerer så godt at jeg formår at løbe langt hver eneste dag. Således gælder at jo mere jeg løber, jo bedre sover og hviler jeg (meget lav hvilepuls har jeg på et øjeblik), som jo livligere er mine dagdrømmefantasier. Jo mere jeg bruger og manifesterer, udtrykker mig og realiserer mig selv, gennem min kamp/flugt, kriger/jæger, stress biologi (mit autonome nervesystems sympatiske funktioneren) jo bedre bliver jeg til at slappe af, jo mindre stress er der over mit liv. Jo mere jeg stresser jo mindre stresset er jeg, hvorfor jeg også gerne siger: "at stresse er sundt, men at være stresset er yderst sundhedsskadeligt, farligt for helbredet, fysisk såvel som psykisk". Et super godt immunforsvar hører sammen med daglige kropslige erfaringer med at være hyper adrenaliseret og stresset, såvel som de dopaminiserede eller endorfinerede fysiske tilstande. Efter at have løbet langt hver eneste dag i lige godt to år nu kan jeg skelne mellem flere forskellige legemer eller legemlige tilstande som fx mit muskellegeme (min arbejdende krop/legeme); nervelegemet (nervøse energi legeme), men sørme nu også mit lymfelegeme eller immunforsvarslegeme, som jeg har en meget nær kontakt til nu.

Det er takket være mine kropslige erfaringer med at være hyper adrenaliseret og stresset (affekteret og eksalteret), såvel som de dopaminiserede eller endorfinerede fysiske tilstande, der gør at jeg som ingen andre kan gennemgå og scanne min krop ned i mindste detalje, meget forfinet, for knuder (blokeret akkumuleret livsenergi) eller energiblokeringer, såvel som områderne for betændelsesangreb eller virus angreb, om dette være sig i lungerne, halsen, munden, bihulerne, ørerne eller andre steder.




se (ud fra hvad jeg skriver) jeg forbliver den samme uforbederlige 'galning' som jeg altid har været, hvor det tydeligt skinner igennem at idræt, psykologi, medicin og filosofi præger mit liv og min tænkning (ikke dermed sagt et ord om kvaliteten af det jeg skriver, det optar mig ikke, kun visse andre kan finde på at kaste sig over dette som værende det væsentligste, på en skala fra 1 - 10 jeg er fuldstændig ligeglad med hvor jeg befinder mig, jeg er som jeg er og jeg udtrykker mig som jeg gør, både fysisk, socialt, idrætsligt og arbejdsmæssigt og sprogligt, som jeg nu engang gør)

michael vipper med sine fødder, jeg tvinger mine fødder og ben til at lystre:

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. Paulus
Indsendt af: Hanskrist

Den kristne tros essens og dynamiske væsen - 19/03/2014 13:15

Den kristne tros essens og dynamiske væsen


prolog:

Hvad tror vi på? Hvem og hvad tror de kristne på?

En ateist der er blevet lidt overrasket over at jeg på det bestemteste har benægtet at kristen tro skulle dække over dette at gå rundt og tro på noget (trosbekendelserne fx) og så holde dette tvivlsomme som man går rundt og har som mentale forestillinger (ideologi og overjegbygning, overbygning) som værende det 'vi' tror på.

Hvorfor han har bedt mig komme med min 'egen' kortfattede redegørelse for 'indholdet' af den kristne tro, troens dynamiske væsen (han kender mine lange filosofiske redegørelse alt for godt).

Jeg gjorde vold på mig selv og det lykkedes mig at komme med en kortfattet redegørelse for den kristne tro og troens dynamiske væsen. Følger her:



1. Afsnit:


troens dynamiske væsen: ”en guddommelig gerning i os, som forvandler os og føder os på ny af Gud” Luther

Kristendommens essens (tro) er den paulinske Kristusmystik, vores mystiske væren i Kristus, vores personlighed der er Gud-menneskelig, vi der er skabte i Guds billede, altså vores billed-lighed, der er vores person-lighed, vores ansigte-lighed, udseende (seen ud) og fremadskuen, fremtidsorienterethed.

Ja troen er Kristus selv som Paulus siger! Kristus der griber os og vi der forsøger at gribe og iklæde os Kristus så han kan vinde skikkelse i os, og vi blive de nye skabninger vi er i Kristus i kraft af Gud (det Guds Nådeskraftværk vi er i Kristus), hvor vi har en hel ny noumenal spontan fri kreativ handlingsbasis i Gud. I Kristus, trosbegivenheden Kristus, er Gud kommet os mennesker nær, inkarnationen, Gud der forener vi frafaldne med sig selv. Vi har hele guddomsfylden i kød og blod og vor legeme er et tempel for den Hellige Guds Ånd, Helligånden, Guds Ånds kraft som vi nu i Kristus er begavet/beåndet med, således er den ny væren fyldt med ekstase, ekstatisk begejstring, altså det bryder med hverdagen (det er det ganske anderledes, det hellige og usædvanliges nærværelse, et brud med verdensherskeren Dass Man, 'som man er') og vi har Gud Åndens noumenale kreativitet og frihed, som begejstring, mod og glæde ifølge dopamin monsteret Paulus. Trosbegivenheden Kristus finder vi i menneskehedens historiske liv, som vi finder begivenheden i det enkelte menneskes personlige livsbiografi/livshistorie (kendt som omvendelsen, Damaskusbegivenheden). Gud kommer os ifølge Paulus og Luther nær på følgende vis i Kristus:

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus. 2 Kor 5, 17 - 18.

Troen er som et guddommeligt værk i os (nåden), som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting. Fra Luther's fortale til Romerbrevet.

Tro er netop pr definition ikke eksistens (horisontal det værende), men nok eksistentiel (the finite is capable of the infinite (1)*; troen/Kristus-virkeligheden griber og omslutter hele menneskets eksistens) som det er vores eksistensforvandlende ny virkelighed, Tid/liv (æon, epoke) og ny væren i Kristus takket være Guds Ånds kraft (vertikal skabelse; Tid og Spiritualitet).

(1)*:

the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.


Hansi indskud:

jeg vil karakterisere mig selv som en "neuropsykoanalytisk langdistanceløber og poet'filosof med en paulinsk kristen eksistentialistisk spiritualitet" (hard core kristen i paulinsk forstand). Wauu smiler tænk at møde dig, og man ville kunne sige; jeg har lige mødt en "neuropsykoanalytisk langdistanceløber og poet'filosof med en paulinsk kristen eksistentialistisk spiritualitet". Forældrene til datteren der beretter således, vil udbryde: "hvad gjorde han ved dig"?



2. Afsnit:

Filosoffen må også ha et ord med på vejen overfor teologens smukke redegørelse for troens væsen.

Troen som ekstatisk fornuft:

I troens akt deltager hver nerve i menneskets legeme, enhver stræben i hans sjæl, enhver åndelig funktion. Men legeme, sjæl og ånd er ikke tre dele af mennesket. De er dimensioner i menneskets væsen og altid tilstede i én sammenhæng; thi mennesket er en eenhed og ikke sammensat af dele. Troen er derfor ikke et spørgsmål om tanke alene, eller sjæl alene, eller legeme (vitalitet) alene, men hele personlighedens retning mod noget af afgørende vigtighed. Paul Tillich.

Tro vil sige uendelig lidenskab, og lidenskab, selv den mest åndelige, har altid en legemlig basis. I enhver ægte trosakt deltager legemet. De måder, hvorpå det deltager, er mangfoldige. Legemet kan deltage både i vital ekstase og i en askes, der sigter imod åndelig ekstase. Paul Tillich.

Troen Kristus bestemmer også vores bevidste liv ved at give det et sigte for "kon-centration", for nemlig er troen det eenhedsskabende, konstituerende, i personligheden, ja Kristus er vores personhed, for kun som person (ikke som individer) kan vi rumme Gud og evigheden, som de Gud-mennesker vi er, skabte som vi er Guds billede. Kristus er vores ekstatiske karismatiske personlighed qua Guds Åndens Kraft, Helligåndens virke, lys og forklarelse ind over vores liv.

Vi er Gud-mennesker og ikke mennesker-guder, denne forskel er vigtig at forstå. Kristus er vores Gud-menneskelighed og i den forstand vores hellighed og guddommelighed, og helliggørelsen er da også vores dåb og iklædning Kristus. Vores hellighed er Kristus der har vundet skikkelse i os, over os, og som virker mægtig i os, og det er i den sammenhæng at Paulus siger mod slutningen af sit liv at han ikke vil driste sig til at tale om andet end det som Kristus har gjort gennem ham ved Guds Ånds Kraft. Vi ser at for Paulus er hellighed ikke afkald og forsagelse, men socialpolitisk verdslig engagement og stræben, som det var hos Jesus. Altså der er ikke tale om en forløsning fra verden eller det fysiske legemelige såvel som vores eksistens, men en forløsning (Healing og helbredelse) af verden som vores legemlige fysiske eksistens og dets behov.

Badiou's kendte eksempel på en historisk sandheds begivenhedsproces er Kristusbegivenheden som vi finder denne beskrevet hos Paulus.

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel.

Hvis fornuften gribes af det ubetingede (Kristus; det Helliges og Noumenale Guds nærvær) drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor med at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldender, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænse og erfarer det absoluttes, det helliges nærværelse...

Fornuft er forudbetingelsen for tro, og tro er fuldbyrdelsen af fornuft. Tro er således ekstatisks fornuft. Der er ingen modstrid mellem troens væsen og fornuftens væsen. Paul Tillich (undtaget parentesen som er min)

Paulus bliver også kaldt for tænkningens skytshelgen fordi der hos ham ingen modsætning er mellem tro og tænkning (fornuften). Og en tro der tilintetgør fornuften, tænkningens struktur, tilintetgør sig selv. Tro er derfor ikke opposition til fx astrofysik eller evolutionsbiologien, hvis den gør sig selv dertil, undergraver og tilintetgør den sig selv, ved at fjerne fornuften (vores intellektuelle integritet, forhjerneaktiviteten), som er troens forhåndsbetingelse. Tro er med fuld forhjerne aktivitet, tænkende reflekterende bevidsthed og forstandighed hos Paulus, dette er religionshistorisk uset/uhørt og enestående at en mystiker har fuld integreret forhjerneaktivitet, forstandigheden med inde over sin mystik, men det skyldes at den paulinske Gudsmystik er Kristusmystik:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.


3. Afsnit::

Et spørgsmål melder sig Hansimandsi, hvordan pokker er du nået frem til dit kristne ståsted, din paulinske spiritualitet? Hvad ledte frem imod at du pludselig opfatter dig selv som være grebet af Kristus og Kristus som virkende mægtig i dig. Denne din personligheds Kristus -kloning; ja hvordan blev du klonet med Kristus, denne fremmede fra en anden verden, fra himlen, fra før tidernes morgen, fra Gud.

Her må jeg sige, det er ikke noget jeg har spekuleret, maksimeret, mig selv frem til, det skyldes en åbning og dette forhold at jeg er skør, og i den forbindelse at jeg var skør (og altså ikke ren fornuft der havde lukket sig omkring mig selv), altså jeg havde en åbning, en skørhed (hul sprække) i min væren og forstand, i mit liv, og her i denne min skørhed og skrøbelighed brød Kristus igennem til mig, blev jeg grebet af Kristus som en overvældende begivenhed og ekstatisk begejstring, som Guds fødsel og kommen nær i mit liv (Gud der gjorde sig selv til subjekt i mit liv (inkarnationen), Gud der antog mig), der straks gik over i min fødsel i Gud, som en hel ny skabning, et helt nyt menneske, i Kristus altså mit helt nye liv med en ny noumenal spontan kreativ fri handlingsbasis i Gud gennem Helligåndens nærværelse og virke.

Altså Tros-begivenheden Kristus er mit livs lyksaligheds katastrofe og nederlag, hvor jeg kom til kort, fanget som jeg var i mit liv uden Gud, uden lys og håb for fremtiden. Her i min ruin og fattigdom gribes og overvældes jeg af Guds dramatiske ankomme og entre i mit liv, som en indre katastrofe, der vendte op og ned på alting i mit liv (omvendelsen, min Damaskuserfaring, Kristusbegivenheden i mit liv; Guds fødsel i mit liv der straks slog over i min fødsel i Gud).

Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).

Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas




4. afsnit:

Jeg ser, læser og forstår, det var et brud!

Ja det var et gennembrud i et sammenbrud, som fuglen fønix opstod eller rejste Kristus sig i mit liv og over mit liv. Den fremmede fra en anden verden i mit liv. Denne virkelighed, Kristusvirkeligheden var fremmedartet og noget ganske anderledes og usædvanligt, ja det var noget ganske anderledes og usædvanligt der nu også var en del af mit liv, og dette forunderlige og vidunderlige måtte jeg lige vænne mig til. Skulle jeg acceptere gennembruddet fra oven og den indre katastrofe, omvenden, det forårsagede i mit indre. Hele mit liv havde jeg levet og forladt mig selv på min fornuft, skulle jeg nu til at forlade mig selv på Gud i Kristus, turde jeg tro på min nye handlingsbasis i Gud. Senere fandt jeg ud af at det ikke var et enten eller, da jeg beholdt, bevarede min fornuft, forstand, og jeg både kunne forlade mig selv på min fornuft og forstand, handle, som tænke og tale, forstandigt og fornuftigt, men jeg kunne også forlade mig selv, som hengive og overgive mig selv, i vished om at Gud var der i mit liv, til at tage imod mig og bære mig igennem de mine (ud af box'en skøre) handlinger og tanker der ekstatisk overskred, transcenderede, min fornufts og forstands endeligheds begrænsninger (lukkethed om sig selv, box tænkningen og box adfærden). Og siden har jeg haft fornuft i mit liv som jeg har været i besiddelse af den ekstatiske fornuft. Jeg har altid begge muligheder for hånden, højre og venstre hånd som to mulige sider og dimensioner i mit liv, som min fornuft og min ekstatiske fornuft, det er blevet til hjerte (spontanitet og begejstring) og hovede (fornuft og tænkning) der endelig har fundet sammen og er blevet forenet i mit liv. Og ja hjertet har som sagt, af Pascal, sine grunde som fornuften ikke kender til. Jeg kan også se at det takket være Jung, er blevet til det ubevidstes integration i mit liv, hvor troen er at jeg tør følge, lyde og lytte til, det ubevidstes egen autonomi, som jeg tør lade mig overvælde og føre af de noumenale arketypiske numinøse kræfter, ideer, motiver og billeder/symboler, der findes udenfor min fornufts og bevidstheds grænser og begrænsninger, altså kendskab.


Afsluttende Hansi indskud:

Du Hansi, tilhører jo som en anden Kevin Magnussen, teologiens formel 1, hvor du uden tvivl vil kunne vinde vm.
Ihvertfald er du det største talent på den teologiske stjernehimmel set i mange år her i Danmark. Ganske uovertruffen.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Den kristne tros essens og dynamiske væsen - 31/03/2014 14:11

Viljen: evnen til spontant at påbegynde et forløb i tiden, en forandringsproces, en personlig udviklingsproces.

Men kun såvidt vi er i kontakt med vore længsler og ønsker har viljen sin fulde spontanitet og frihed til at påbegynde et forløb i tiden, en forandringsproces, en personlig udviklingsproces.

Mennesket er en ny begyndelse eller dette at være menneske ligger i den vores potentialitet at vi altid råder over muligheden for en ny begyndelse, for at give vores liv en ny begyndelse, spontant at kunne påbegynde et nyt forløb i tiden.

Det skal selvsagt udspringe af et dybtfølt ønske som en inderlig længsel om en forandring (oppefra og ned), og først således kan vi projicere os selv ud i fremtiden, se os selv i ånden, i fremtiden (krystalkuglen), allerede være blevet denne forandring og forvandling (dette nye menneske) vi ønsker for os selv skal manifestere sig også på konkret emergent vis (indefra og ud).

Det menneske der ikke kan projicere sig selv ud i fremtiden, og se sig selv i ånden allerede nu være den forandring og forvandling, det ønsker og så inderlig længes efter, magter ikke spontant at påbegynde det forløb i tiden, den forandringsproces, der er påkrævet i enhver personlig udviklingsproces.

Sådan blev jeg langdistanceløber; sådan blev jeg novellepsykolog; sådan blev jeg james joyce filosoferende teolog. Kort sagt sådan lever jeg mit liv. Ikke ved at være i NU'et, men ved spontant altid at kunne påbegynde et nyt forløb i tiden, takket være min evne til på hjertets (mine ønsker og længsler) grund at projicere mig selv ud i fremtiden, se mig selv i ånden, krystalkuglen, fremtiden, som jeg skal blive.

Dette, denne min skabende fremtidsaktivisme og optimisme, har jeg lært af Paulus (grundlæggeren af dette syn på os selv og fremtiden, at vi altid spontant kan påbegynde et nyt forløb i tiden, en forandringsproces); Kant; Heidegger; Viktor Frankl; Rollo May mfl følger op herpå.

Derfor kan jeg til enhver tid lave om på mig selv, takket være denne min fremtidsaktivisme (spontant at kunne påbegynde et nyt forløb i tiden) på hjertets grund (mine ønsker og længslers grund) til at projicere mig selv ud i fremtiden.

Er nogen i Kristus, i fremtiden (det der endnu ikke er, men som allerede er sket fyldest i Kristus/fremtiden og som skal komme for en dag, blive en realitet), er han en ny skabning og Gud i Kristus var for Paulus: "Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til.

Jeg har altid påstået at kristendommen, den paulinske, er viljesmetafysik på hjertets grund, eller en revolutionerende fremtidsaktivisme på hjertets grund, vore dybeste ønsker og inderligste længsler, for som Freud siger, kun et ønske kan sætte det psykiske apparat i gang (så langt så godt er Paulus og Freud enige, men derfra skilles deres veje, fordi Freud påstår at ønsket alene er trangen til at reducere spænding, hvorimod Paulus har skuet længere og set og forstået at vores dybeste ønsker og længsler i forening med viljen (der ikke nødvendigvis virker spændingsreducerende) er den entusiastiske fremtidsaktivisme, skabende frihed og ånd, noumenale skabende spontanitet, vi råder over, hvormed vi selv magter at skabe vores fremtid og liv, gøre os til herre over tiden/livet, fremtiden, det liv vi har til gode og selv har ansvaret for hvordan skal udmøntes og udformes. Uden fremtid intet liv. Psykisk sygdom, neuroser og psykoser, såvel som stress og demens, er ikke at kunne strukturere tiden, fremtiden vores, det er det samme som ikke at kunne finde rundt i tiden vores, livet vores, da tid og liv er det samme, da vi mennesker har liv som livstid. Og her må vi sande med Bergson; Tillich og Heidegger (ud fra Paulus); Viktor Frankl og Rollo May mfl at tiden er tilværelsens hjerte og inderste væsen, og ud fra moderne neurovidenskab ved vi at hippocampus spiller en ikke ringe rolle her til forståelse af netop det forhold.
Indsendt af: Hanskrist

Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 15/04/2014 14:32

Novelle-psykolog Hansimandsi, sig noget, kom nu med noget påskebryg, du må sgu da ha brygget noget, det er snart flere timer siden vi har hørt fra dig, og er du ikke inde i din maniske kreative fase, hvor du skulle være god for et par afhandlinger i timen om dit og dat, vi venter med spænding, kom nu Hansi, vi vil ha noget tekst, nogle fede tekster med et lixtal på mindst 85 som vi vil høre noget om Heidegger og Jung og ham "i Kristus manden" du bliver helt ude af dig selv med, ekstatisk eksalterer og eskalerer med i dine fanden i voldske begejstringens henrykkelser og forrykkelser som de lyner i dit liv fra dit højere spirituelle neurobiologiske essensknudepunkt.



Mange mennesker kan ikke "finde ud af sig selv", blive sig selv frie og løse. De mangler forløsning, frigørelse (deres psykiske såvel som fysiske energi er låst, fastlåst) som de mangler healing helbredelse af deres liv og person. Synd er det der fanger os og binder os, trælbinder os, og dette kan være 1): misbrug, alkoholmisbrug og andre former for misbrug; ofte i forbindelse med overdreven trang til nydelse (alkohol indtag og trøstespiseri mm) og dovenskab, altså forkerte måder at slappe af på, restituere på (fordi man er bange for at tænke klart som at se den frihed man har i øjnene, det ansvar man har for eget liv og sundhed, som lykke); 2): som det kan være sygdom, somatiske såvel som psykiske, hvor de mest kendte i den sidste sammenhæng er den helt store stemnings sygdomme depression (mismod og passivitet, stagnation) som det kan være det mest udbredte forhold, folkeneurosen, hvor man er hæmmet i sit eget autentiske kreative personlige udtryk, hvorfor man lever udenom enhver form for selvaktualisering, man er patologisk neurotisk ramt af en overdreven tilbøjelighed for føjelighed, at falde i med tapetet, falde i med de andre, omgivelserne, ens liv (person) er syltet i koformitet og konventionalitet som sædvaner og traditioner, og her bliver skyggen dem der falder udenfor gruppens konformitet og som forarger ens person. Hvorfor også det første i forbindelse en individuationsproces er vores persona - Skygge problematik, en problematik som optræder i vore drømme som vi kender den bevidst, fra vores vågne liv, som de mennesker der gang på gang forarger os, tænder os.


Skyggen er modstykket til vores persona, vores overfladiske maskespils ansigtelighed, det ansigt vi viser udadtil og som er afstemt med omgivelsernes normer og forventninger. Vores persona lider under "das Man", lider under angsten for ikke at være som andre, angsten for ikke at blive accepteret af gruppens normer og konventioner og forventninger. I denne tilstand taler mennesker i floskler og klicheer, nej de snakker, de taler slet ikke, de siger ingenting, da dette ville være for farligt, det ville være lig med at sætte sig selv på spil som tænkende væsen, og det sidste en gruppe tillader er at tænke ud af box'en, ud af gruppens normer, verdensbillede, verdenssyn og værdisæt.

Det første et menneske møder i forbindelse en personlig udviklingsproces, er skyggen siger Jung. Altså vi må lære at forholde os til de mennesker vi ikke kan døje, de mennesker der forarger os, tænder os og som vi konstant kommer på kant med. Hvorfor, jo fordi de der forarger os de har fat på de sider af vores liv og person vi ikke selv har turdet realisere og kigge på. De repræsenterer sider af os selv som vi har fortrængt og ikke har turdet binde an med, også derfor skyggen eller skyggefigurer optræder livligt og talrigt i vore drømme, som de i vores vågne liv, fylder ret så meget i forbindelse vores snak om dem vi tar afstand fra og som vi finder grænseoverskridende mærkelige (underforstået, de har andre normer og værdisæt end vi har).

Skyggen skal altså ikke undgås ifølge Jung, da den rummer kilden til det sprælske, det kreative opgør med det konforme, den skæve vinkel på tingene, det usædvanlige, der giver udvikling og fremdrift. At kontrollere Skyggen for voldsomt resulterer i en flad og livløst konform personlighed.

Nu er jeg jo en gammel vis dreng, 58 på fredag, og guderne skal vide at jeg ofte bliver den store katalysator i den her sammenhæng, "persona - skyggen" problematik.

Hver gang jeg får et nyt netværk, så sker der ting og sager, hvor folk der ikke har gennemgået nogen nævneværdig personlighedsudvikling eller de har levet i det samme etnocentriske eller familiære (eller egnsspecifikke) miljø hele livet, de får mig som en alvorlig skyggeproblematik, kan man virkelig også være som ham hansimandsi, nej hans person og hans adfærd er under al kritik, og så sidder folk uhjælpeligt fast i en "persona - skygge" problematik i forhold til mig.

Før i tiden kunne jeg godt blive lidt slået ud over at registrere at jeg nu var blevet en del af den og den persons skyggeproblematik, men idag nyder jeg det, som jeg endda kan finde på humoristisk og kærligt at hælde benzin på bålet (måske modparten ikke synes det er kærligt eller humoristisk, men jeg ved det er et uundgåeligt punkt for modparten at skulle igennem og at det er et positivt tegn, symptom, at denne persona - skygge problematik er blusset op for fuld tænding hos vedkommende).

Alene mit kristne ståsted er en livlig katalysator for alle frelste ateister. Hvor det første overfald jeg ofte oplever, er at der må være noget galt med min intelligens, begavelse, ja jeg må være noget så småt begavet. Dette er nok det dummeste sted et andet menneske kunne byde mig op til dans og de vil hurtigt få røven på komedie eller blive rundtossede i hovedet.


Godt gået Hansi, det var dagens arbejde gennemført, smut nu med dig for helvede, løb nu over i skoven, som den ensomme ulv du er, forfulgt som du er af din egen skygge smiler


Husk iaften på DR2 kl 21:00 den amerikanske dokumentar fra 2013 "Du skal ikke tro, du skal vide" med Richard Dawkins og Lawrence Krauss.


Advarsel, manden er forrykt, helt ude af sig forrykket som han er blevet det "i Kristus". Denne Kristus forrykte mand, forrykkede og henrykkede mand.


”Vanvid er skønnere end fornuft ifølge de gamles vidnesbyrd, eftersom vanviddet kommer fra guderne, mens fornuften er menneskeværk.” Platon. God påske folkens!!! nu er jeg den der er skredet, løbet ad helvede til i min forrykkelse, forrykthed som begejstrende henrykkelse, store lykke. Ja ja Hansi du er et sandt dopamin festfyrværkeri af en original og utroligt at fornuften overlever dine ekstaser, ekstatiske begejstrings besættelser, hvor guderne (visse arketyper) tydeligvis besætter dig fra tid til anden. Ja utroligt det ikke udelukker og fortrænger fornuften i dit liv, du må have en god jordforbindelse trods alt.



jeg vil også være i mit es, jeg vil også iklædes Kristus, være i Kristus, så stor en begejstringens ekstase og beruselse og henrykkelse som du oplever Hansi, hvis det ikke koster mig min fornuft. Dit verdensbillede er sindssygt, ja men jeg har jo også altid sagt at teologi er neuropsykiatri. Folk har kigget forvirret på mig, men idag er den videnskabelige frontforskning endelig fremme ved nøjagtig det samme standpunkt. Ja det handler om vanvid (dette at kunne være helt ude af os selv (transcendens) uden at vi mister os selv af den grund), det handler om fornuften og ekstatisk fornuft i en kreativ dyadisk samspil. At råde over denne elipsens 2 centrum'er, vores eksistens og vores essens på samme tid (fornuft og ekstatisk fornuft i et kreativ dyadisk samspil); som det bevidste og det ubevidste (især det kollektive ubevidste), og det er ikke et spørgsmål om den ene eller den anden pol (chakra) eller centrum, begge har krav på respekt som at blive udfoldet. Ja der skal leves ud fra og kreativ handles ud fra begge poler, fra såvel vores eksistens som vores essens.



Sartre er inde på at vores eksistens går forud for vores essens, ja ligefrem at vores eksistens er vores essens (ihvertfald vores frie og skabende eksistentialitet) således at mennesket ingen essentiel natur skulle være i besiddelse af (dermed bliver Sartre the destroyer af enhver form for religiøsitet). Det er korrekt i den forstand at vores skabende frie eksistentialitet tilføjer og beriger vores essens. Tillichs begreb essentialisation (hentet fra Schelling (essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse". Disse forhold er kendt indenfor den epigenetiske forskning, hvor netop vi via vores måde at handle på eksistentielt kan forandre vores essens, hvilke gener der skal komme til udtryk og bestemme over vores liv.



mange kærlige hilsner HansKrist.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 28/08/2014 12:21

Underbevidstheden og Selv-suggestion (positiv forstået).
alene fra bevidsthedens position at bekæmpe en dårlig vane (eller en fobi), vil næppe lykkes, uanset hvor meget viljes anstrengelse man bruger herpå, der skal en kontakt til ens dybeste væsens lag (underbevidstheden) for at bryde en indgroet vane, som bevidstheden i rationalisering tillader, selv om vi godt med fornuften og forstanden, kan indse at denne uheldige vane (eller fobi) burde høre op.


Kun at ville ændre en dårlige vane ud fra bevidstheden alene, er at sammenligne med et stort isbjerg i havet, hvis man vil ændre dette isbjergs kurs fra den 1/10 der stikker op over vandet, dette kræver uforholdsvis store kræfter, men at lege med isbjergets tyngepunkt som befinder sig et godt stykke under vandoverfladen, i dybet (godt placeret i underbevidstheden) gør arbejdet naturligt meget nemmere. Sådan udføres enhver form for positiv selv-suggestion (hypnose) ved at man først bringer sig selv i kontakt til underbevidstheden og først her skal man tale nye tanker, idealer og holdninger, som mål og forsætter til sig selv. Næppe den tilstand folk er i omkring deres nytårsforsætter.



Er dette igen en af dine teknikker til at blive "Herre i eget hus" Hansi? Du vil have kontrollen over alt, din egen biologi; sindet/humøret; såvel som dine vaner, hvor du systematisk udrydder de uhensigtsmæssige her såvidt din sundhed eller lykke. Denne lyst til absolut herredømme og kontrol, også over din biologi; som sindet/humøret såvel som dine tilbøjeligheder og afhængigheder, bliver tydeligere og tydeligere dag for dag. Ja det er mit kongerige at jeg har kontrollen over min biologi; mit sind/humør; mine tilbøjeligheder som dårlige vaner. Kan eller skal et menneske virkelig opnå så stor en kontrol over eget liv? Har du ingen hensyn ("er du hensynsløs"). Kontrollen søges netop for at kunne udvise bedre hensyn på en lang række felter.



Nå Novelle-psykologen og Lomme-filosoffen er igen inspireret, måske det kolde gys i Limfjord-strømmens kølige vand igår har vækket dig? Ihvertfald har de frustrerende fodbold-resultater på det seneste ikke taget pippet fra dig. Nej disse frustrationer har jeg fået luft for, Zanka har fået læst og påskrevet, nøjagtig som Elkjær og Kjær fik luft igår på 3+..



Nå tilbage på sporet, man må aldrig lade sig forføre af guru'er, religiøse skikkelser eller hypnotisører eller politiske retoriske dæmagoger, ja eller sundheds-apostler såvel som lykke-apostler udenom sin egen kritiske fornuft og bevidsthed. Derfor er den eneste form for indflydelse over sig selv og sit liv, sindet, man må byde velkommen, den man selv udfører som Auto-suggestion, Selv-suggestion (hypnose). Fremmede ånder (tanker, ideer, forsætter og mål) må ikke ukritisk inviteres indenfor. I så fald har man givet afkald på egenkontrollen og sin autonomi, frihed, sin egen skabende frihed. Mange mennesker er ikke herre i eget hus, fordi de konstant inviterer fremmede ånder indenfor i deres system, sindet, ja lader dem få indflydelse på deres stærke underbevidsthed. Folk render til kloge koner og mænd (Clairvoyance), såvel som de kigger stjerner og lader sig forføre af horoskopi og kortlæsning, med videre, fordi de ikke magter at tage deres eget liv, såvel som iboende sindskræfter eller psykiske kræfter i anvendelse. Denne uansvarlighed overfor selv kritisk bevidst at turde træffe valg er meget udbredt hos det moderne menneske.



Jamen Hansi, spiller du ikke selv filosof og klog mand? Du optræder da som om du mener der er en slags visdom vi med fordel kan agte på her i livet, din lille Hansi Jung'ianer. Det eneste du har forsket i (der har haft din fulde bevågenhed) hele livet er hvad der foregår bag øjnene på folk mellem ørerne på dem, ikke så meget det mellem himmel og jord har du interesseret dig for, herude har du intet flagrende, da du ikke tillader at projektionerne river sig løs fra dets ejermand og får egen eksistens (vore projektioner må vi holde på den hjemmebane de er opstået, selv holde hus med).



Øh en af de sjoveste projektioner er den tilhørende fascinationen under forelskelsen. Den der medfører at vi siger kærlighed gør blind. Her skal et menneske iklædes vores idealbillede af en af modsat køn, når dette krakalerer på et tidspunkt (hverdagen indfinder sig igen), så har man måske slet ikke lyst til at lære dette stakkels menneske at kende som han er i virkeligheden, når nu han ikke helt levede op til drømmen. Istedet for at lade kærligheden og forelskelsen være styret af idealbilleder, kunne vi så ikke sige at kærligheden i stedet burde være at man vælge dette hint enkelte menneske ud, frem for andre, med alle dets særheder og sjovheder, i al dets uigentagelighed og unikhed, for der findes i verden ikke et eneste lignende eksemplar. Hvis kærlighed styres at vore idealbilleder, så kommer sammenligneligheden ind i billedet, altså partneren kan sammenlignes med andre og denne sammenligning kan falde uheldigt ud. Hvorimod hvis kærligheden var en udvælgelse, at man bevidst udvælger dette mærkelige sære enestående unikke individ, så vil vores modpart være usammenlignelig. andre. Er det ikke netop hvad vi gør når vi får børn, vi vil vel ikke sammenligne med naboen's børn og bytte, ombytte barnet. Ha ha lol smiler smiler, det er godt med dig Hansi, du snakker din egen sag, du vil elskes som et barn, ubetinget kærlighed, til trods du er adfærdsvanskelig og lidt tung at danse med.




Humor og humør fejler vist ikke noget her, du trænger vist til en dukkert Hansi før du skriver dig alt for varmt, Limfjordens kølige vand venter dig hvert øjeblik.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 31/08/2014 13:18

Svømmede ude i Limfjorden alene, fra vores nye privat ejede ponton badebro der rækker langt ud i Limfjorden og Limfjordens strøm. Så kommer en kvinde målbevidst gående ud på tangen hvor badebroen er sat op. Skifter tøj ude på broen, og går i vandet og svømmer ud til en fjerntliggende bøje og tilbage igen, så tør jeg også, nu vi er to i vandet. Hun virkede ret så frigjort og ja hun klædte da også om lige for øjnene af mig oppe igen på broen, og stod skiftevis med barmen blottet og røven. Jonna sagde: "du kiggede da forhåbentlig væk Hans?". Jeg vil sige jeg var rimelig skeløjet i smugkig ud af øjenkrogen. Men nu føres en samtale jo også ansigt til ansigt og hun snakkede livligt. Det lykkedes mig ikke at blive stum, mundlam. Jeg lod som ingenting, selv om oplevelsen var lidt usædvanlig hvad kvinder ellers i Nordjylland udsætter en for. Hun fortalte hvor glad hun var for den nye bro her på Nørresundby siden og at hun der ellers var vinterbader på Aalborg siden ved Friluftsbadets saunafasciliteter, foretrak broen her på Nørresundby siden i sommerhalvåret og det først var når vinterhalvåret nærmede sig at hun vendte tilbage til Aalborgsiden som vinterbader grundet saunafasciliteterne der.

Var det så dagens motion spør hun på et tidspunkt, hvortil jeg svarer at jeg lige mangler mine daglige 18 km løb. Hvilket jeg måske ikke skulle ha sagt, for jeg kommer straks i noget der kunne ligne forhør. Hun forhør sig om hvor hurtigt jeg løber mine 18 km, altså min gennemsnits hastighed. Lidt pågående aggressivt spør hun om hvorfor jeg løber så mange km. Hun er bestemt ikke tilfreds med at jeg ikke har et godt svar derpå, som hvad jeg træner til. Du er typisk ikke bare træningsnarkoman men også afhængig påstår hun. Og spør mig om jeg er klar over dette, som at det ødelægger mine sociale relationer. Hvis der er noget jeg ved noget om så er det træningsafhængighed siger hun og fortæller mig at hun er idrætslærer og igang med at skrive en større opgave om forholdet, træningsafhængighed.

Hun bliver ved med at påpege at min træningsafhængighed ødelægger mine sociale relationer.

På vej væk fra dette møde, på vej hjem for at klæde om til løb, var jeg omtumlet i hovedet med begrebet "sociale relationer".

Hvad betyder sociale relationer? Det forstår jeg ikke. Er det facebook hun mener? Eller er det min mor hun tænker på, såvidt jeg ved har min mor da ikke slået hånden af mig. Jeg tror jeg spør Jonna hvad pokker der menes med sociale relationer.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 14/09/2016 14:36

Et af mine facebook opslag 12 september 2016:

Kunne det tænkes at mennesket har sit eget personlige 11 september og efterfølgende ground zero?

Og i så fald er det interessante hvilken bygning der vil blive genrejst og genopbygget på stedet.

Hvad fabler du om Hans? Truer du med et comeback?

Har du så fundamentet i orden for det er vel intet mindre end en skyskraber du har tænkt dig at opføre på ruinerne af det der engang var Hans, eller skal vi sige Kong Hans.

Lagt i ruiner kan gå på et liv der bliver lagt i ruiner og personligheden (i drømme oftest sammenlignet med boliger lige fra huse og værelser/rum til paladser) der lægges i ruiner, lig med en hel verden der går under. Psyken eller sjælen der om ikke opløses fuldstændig så dog ikke længere hænger så godt sammen at det nu kan være det understøttende fundament for vores person. For mit vedkommende var det mit liv der blev lagt i ruiner (men jeg fik dog 3 gode år som voksen), men det lykkes mig som person at overleve til trods at mit liv gik i ruiner for mange år siden. Dette er det specielle og ja dybt tragiske at mit liv bliver lagt i ruiner men at jeg som person overlever dette.

Jeg har meget til fælles med Brinkmann (ikke såvidt det jeg skriver lige ovenfor, men såvidt tænkning, hvad vi siger og skriver) og det skyldes at vi meget har studeret de samme filosoffer, den samme filosofi, men jeg bliver aldrig enig med ham i at mennesket er uden sjæl eller psyke og som der ikke kan reduceres til noget andet. Ud over at mennesket også er ånd/forstandig så er mennesket også indehaver af et suverænt mikrokosmisk psykisk eller sjæleligt univers med selvstændig status hvor vi skiller os ud fra alt andet og alle andre, men paradoksalt nok også finder identitet og en stærk samhørighed/forbundethed menneskeheden og mennesker til alle tider og overalt på tværs af kulturelle skel/forskel. Dette vores suveræne rum af sund subjektivitet, eller os som subjekter kan vi aldrig fraskrives. Der er subjektivitet til stede før interaktion med vore omgivelser (før theory of mind for alvor sætter ind) og før Åndens selvbevidsthed viser sig.

Alle os der ikke er bange for natten, nattesøvnen og drømmene, drømme universet, det ubevidste vi kunne aldrig finde på at benægte sjælen eller psykens selvstændige liv gøre sig gældende. Men det moderne menneske er angst, metafysisk og ontologisk angst og placerer sig selv i alene dagslyset og bevidstheden, det moderne menneske tør ikke sove og drømme, så det moderne menneske besvimer blot og drømme kaotisk og vågner ikke udhvilet så angst er det moderne menneske for at falde i søvn og drømme, så angst er det moderne menneske for døden, hvor søvnen er den lille død. Denne angst fortæller Zizek, vist nok ud fra Lacan, fortrinligt levende beskrives i følgende historie:

En mand kommer til psykiater grundet den angstneurose der bunder i at han tror han er et kornfrø der hvert øjeblik kan blive spist af den høne han fornemmer et og andet sted findes alle vegne. Endelig lykkedes det psykiateren at overbevise manden om at han ikke er et kornfrø. Rask og glad, kureret sin angstneurose forlader manden psykiateren. Der går nogle minutter og manden braser ind til psykiateren kridhvid i ansigtet fyldt med angstens sved dryppende. Jamen hvad er sket spørger psykiateren, for er du ikke nu klar over at du ikke er et kornfrø. Jo siger manden, det har jeg forstået og er klar over, men tror du også hønen har forstået det?

Så angst kan mennesket være for det ubevidste, for hønen i deres liv. Ja det gælder om at klynge sig til bevidstheden når man er så bange for at det ubevidste vil æde og tilintetgøre os.

Det psykiske eller sjælelige, bagagen her vi bærer med os ind i livet skyldes vores fylogenetiske arv. Så psyken er ikke noget fremmedartet, uvedkommende livet på jorden eller i verden. Der er intet problem med det psykiske eller sjælelige for naturvidenskab (i så fald ville gener også udgøre et kæmpe problem), det er ikke et spøgelse eller en overnaturlig størrelse, hvilket derimod vores kulturelle sproglige historiske selvbevidsthed er i besiddelse af, overnaturlighed.

Tabula rasa tanken har altid forekommet mig noget så idiotisk at jeg aldrig har gidet beskæftiget mig hermed, ja dertil er jeg for meget tysker, for meget romantiker og metafysiker og ja velfungerende vellykket introvert en natur.

Brinkmann tilkender dog mennesket at være person, som kompensation for at han har drillet os med at vi er uden sjæl og psyke. Men person kategorien er en åndelig størrelse og tilhører eller hører ind under vores mentale tænkende sproglige kulturelle måde at være til på. Men det udelukker ikke eller svækker ikke vores psykiske sjælelige liv, tværtimod styrker og udvider alt vi lykkes med i åndelig forstand vores psykiske sjælelige liv og befæstelse. Altså det er den fuldstændige modsatte tendens, retning og bevægelse der er tale om end den Brinkmann gør sig til talsmand for, hvor han ud fra sit kultur sociologiske psykologiske ståsted formår at reducere alt sjæleligt psykisk til at være en betinget afledt størrelse, instans. Dette skyldes den Brinkmann'ske Stoiske orientalske inspirerede rationalisme og angst for følelser, eller afvisning og usikkerhed på følelser og følelseslivet og at der er noget væsentligt her at komme efter, hvilket vi ser går igen hos Buddha og Jesus. Hvor hos Jesus passion, lidelser og store sindsbevægelser, stærke følelser, som de fx især kommer til udtryk i tilknytning og kærlighed en sag eller levende væsen, ikke skal undgås, da det er her vi bliver til som mennesker og personer.

Jung var dybt rystet over en moderne videnskabelig psykologi uden sjæl eller psyke, der ikke opererede med en selvstændig unik instans her. Og vel at mærke taler vi ikke om noget religiøst som fx sjælens videre liv efter døden. Vi taler om de nedlagte urbilleder, ideer eller arketyper der kan aktiveres og bemægtige sig mennesket udenom enhver kulturel tegnverden og rationel diskurs og forståelse, selv om de har det med at koble sig på disse, så kan de såvidt deres grund eller årsag ikke reduceres til udelukkende at være afledt disse. På den måde tilføjer mennesket hele tiden noget nyt til verden. Vi taler også om at jeg er mig og ikke dig, vi taler også om det i mig der er mig og ikke noget andet. Vi taler om min kærlighed og mine lidelser og håb og naive tro. Ja mennesket er en hel verden i og for sig selv, kald det sjæl eller psyke, ikke at forstå som identisk bevidsthed og bevidst opmærksomhed, men noget meget mere autonom og levende sit eget liv uafhængig af vores bevidste opmærksomhed. Vi kender det ubevidste og dette det psykiske sjælelige når vi slipper bevidstheden, vores fokus og fx tillader trance melankolske dagdrømmerier eller når vi glider ind i søvnen og det sjælelige psykiske tager over, dette er vidunderligt skønt og sætter ligesom vores ofte tåbelige dagsbevidsthed i rette perspektiv, simpelthen ikke altid noget særligt eller særligt beundringsværdigt.

Jeg vil ikke benægte Brinkmann's fundne i filosofien Ståsteder og deres betydning og gyldighed for menneskers liv, men de mangler noget dynamisk og progressivt over sig, som om de mangler tidens og historiens kreative dynamik, så det virker som noget græske filosoffer har fundet på, for hvem tiden og historien, den historiske udvikling, eskatologi ingen betydning havde.

I den forstand er Rune Lykkeberg mere jødisk kristen historisk revolutionær progressiv, mere Paulus og Marx orienteret overfor græske orientalske konservative Brinkmann. Men han har ej heller lagt skjul på sit Stoiske tilhørsforhold.

Jeg går ind for Viktor Frankl og hans syn på tiden, hans fremtids-kreativisme set i lyset af hans fortids-optimisme, optimisme såvidt fortiden. Som jeg skrev om forleden, kommer her:

Timeglasset, her er sandskornene øverst oppe fremtiden, som vore muligheder, den snævre passage i timeglasset er når vi handler kreativt, nuet som øjeblikke vi selv skaber hvor vi virkeliggør vore muligheder gennem kærlighed til en anden person eller gennem dygtiggørelse såvidt et fag eller en sag vi lykkes med. Timeglasset nederst er fortiden som det eneste virkelige (vores liv og virkelighed, livserfaring og livshistorie), nemlig de vore muligheder vi har virkeliggjort, realiseret (også det, den krop og hjerne, vi har spist og trænet, arbejdet og studeret os til). Alt i fortiden bliver bevaret, og ikke kun det vi er bevidste om og kan generindre men også det vores bevidsthed ikke har adgang til er bevaret.

Mange tænker at fortiden er slut og borte, væk for altid, men fortiden er det eneste virkelige fordi det rummer hvad vi er lykkedes med at virkeliggøre, realisere. Fortiden forbliver altid hos os, glider os aldrig af hænde, af krop, i hjertet skrives kærlighed og lidelser ind og i hjernen klogskab og visdom. Når vi ser et ældre menneske bør vi have stor respekt, grundet de ufattelige lidelser og sorg som hører kærligheden til, dette at elske til, dette menneske flot har formået at udholde/tåle. Mange unge kan slet ikke klare lidelserne, udholde og tåle disse og de sprænger sig selv og andre i luften eller begår selvmord eller smadre deres liv med rusmidler og stoffer, et misbrug.

Det vil sige at vores liv ikke består af dage der som blade bliver revet af vores livskalender og smidt i skralderen, men bladene/dagene oppebevares og ordnes sirligt og omhyggeligt i en bunke med endda masse af tilføjede notater på. Denne bunke, som er vores fortid er det eneste virkelige og det sikreste af alt vi ejer, et menneske kan eje, nemlig vores liv, vidunderlige skæbne og kunstværk, vores unikke person og personlighed, der rummer så forbandet meget.

De fleste mennesker vender forkert og stirrer ind i falske forhåbninger om liv og hvor evigt liv er. Det er retteligen i vores fortid, spørgsmålet er blot om hvad, hvor meget mere og hvem vi vil have indskibet i fortidens sikre havn.

I samme grad et menneske konstant gør op med og afviser sin fortid, i samme grad er det i konflikt med sig selv og sit liv. Jo mere godt fortid et menneske har jo bedre handler det både kreativt og med jo større gennemslagskraft handler det, fordi vi altid handler på fortiden, eller ved hjælp af fortiden, vores liv og erfaring, det der nu er derinde i hus, er hjemme og vel integreret.

Dette skrevne her er et tiltrængt opgør med tidsåndens pessimistiske syn på tiden og dens flugt ind i et statisk og uden retning, mål og mening liv.

Brinkmann skriver også spændende om fortidens afgørende store betydning i sin bog, Stå Fast
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 14/09/2016 14:39

Et af mine facebook opslag 13 september 2016:

Vi kender alle udtrykket:

Ta det som en mand!

Lær at tage det som en mand!

Livets mange tilskikkelser, hvad livet udsætter os for. Som man med fordel kan lære at tage tappert som en mand.

Jeg står op i dag og fornemmer straks at en åbenbaring er under opsejling, på vej.

Og så endelig kommer åbenbaringen, åbenbares jeg den sandhed at jeg har taget livets svære prøvelser som en dreng.

Jeg har været, opført mig:

primær proces sangvinsk hysterisk

og

primær proces kolerisk aggressiv

og

primær proces melankolsk sørgende

og

primær proces flegmatisk resignerende

Dette er der jo ikke meget visdom i, at tage alle de svære prøvelser livet kan finde på at udsætte et menneske for, som en dreng.

Hvis jeg ikke snart får vendt skuden så ender det med når jeg når til vejs ende med mit liv at folk med god ret kan sige:

"han tog livet som en dreng"

ja han var et pattebarn et rigtig pjattebarn

-0-0-0-

Det er godt med dig Hans, nu er du så begunstiget at du rækkes en hjælpende hånd fra de højere magter, ja du får en åbenbaring så betydningsfuldt, så fyldt med sandhed og eksistentiel mening, at det ville kunne medføre et tiltrængt vendepunkt i dit liv.

Hvad vil du gøre?

Tage denne vigtige erkendelse til dig som en mand eller endnu engang som en dreng, hvor det lynhurtigt er glemt igen, og du forsætter din vej her i livet som du blev født, som et barn.

Dig der var så klog, harmonisk og voksen, i forhold til dine jævnaldrende, ifølge flere af dine skoleudtalelser, hvad pokker er det der gør at du er blevet så barnligt umoden, så konstant drengefjollet tihi fnisende og grinende genert?

Er der overhovedet ikke alvor i dig min knægt?

Hvorfor ind i helvede stiller du altid op og går altid verden, dine omgivelser, i møde som et barn?

Den mand du er et og andet sted, må vi da formode, hvorfor giver du ikke ham chancen?? Chancen til/for at komme til udtryk.

Rolig rolig nu min ven, ro på, ro på. Det drengede barnlige, er ikke kun noget skidt fra ende til anden, det er charme, livlig intelligens, humor og godt humør, en ganske udmærket persona egenskab at være i besiddelse af, og endda ifølge Jung en ganske pinedød nødvendig her i livet persona maske egenskab at kunne, at være i besiddelse af. Der hvor det går galt er om disse udmærkede persona egenskaber beslaglægger hele din personlighed. At du ikke har andre tangenter at spille på, om du ikke tør smide denne maske, persona maske, når dette kræves for at være bedre samstemt dine omgivelser, i god samhørighed dine omgivelser eller der hvor det gælder at du burde troppe op, måske stille di imellem og tage ansvar, være voksen og ansvarlig.

Og det er måske her alle dine svære/tunge sociale problemer er at finde, at du er så ulig alle andre mennesker stemt og opspændt- tændt. Den måde du er stemt på og tænker adskiller sig nok fra folk flest.

Hvis vi kunne scanne folks tanker og virkelighedsopfattelse, så ville du falde noget udenfor det normale gængse. Dine tanker er simpelthen for skæve og afsindige som for tunge og knudrede/indviklede og uklare som din virkelighedsopfattelse er tilsvarende for aparte. Folk har travlt med at leve og de går ikke nødvendigvis og tænker og koder, afkoder, virkeligheden som du gør Hansi -Hansemand.

Det du der beskriver Hans tror jeg meget er et eksistentielt menneskelig grundvilkår og dilemma, altså noget alle mennesker slås med, dog i forskellig sværhedsgrad og i den sammenhæng jeg vil være imødekommende overfor dig og anerkende at du nok er hårdere ramt end folk flest. Synd for dig, for hvor ind i helvede har du kæmpet hele livet for at kunne være i nogenlunde god overensstemmelse og samhørighed dine omgivelser. Og da dette ikke godt vil lykkes for dig, har du overladt hele scenen til din barnlige uskyldige pjattede persona psykiske beredskab og undertrykt manden, endda manden med stort M, noget så grusomt. For det er jo ikke fordi der ikke er mand nok i dig, men problemet er at "du" ikke giver det/ham en chance for at komme til udtryk, blive sat i spil, på prøve.

Hvad helvede er det her skriv for noget? Er det første modul i Hansi's eksistentialistiske Jungianske psykoterapi for dummies?

Ja det er godt med dig Hans, du vil så gerne alle vi andre skal blive klogere, men er det ikke for en gangs skyld nu dig der skal se at blive klogere?

Ja mand dig nu op Hans og tag dit Hansi pattebarn og pjattebarn ved hånden og giv ham en tur til stranden og slip ham fri i bølgerne, i vandet. Hvis du ikke tillader Hansi at overleve i dit liv går det da først for alvor rigtig galt for dig min kæreste ven og følgesvend.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 14/09/2016 14:41

Et af mine facebook opslag 14 september 2016:

Os selv autentisk, er næppe tænkt som lig med også dette at være os selv, at kunne være os selv.

Alene dasein begrebet afviser denne mulighed og med tiden eller tidsligheden, hvordan disse begreber skal forstås, lukkes der fuldstændig ned for denne mulighed.

Dette såvidt Heidegger og de fleste kontinental europæiske eksistentialister. Iøvrigt hos rigtig mange eksistentialister, om de er filosoffer eller teologer, betyder transcendens, eller går det transcendente på om hvorvidt et menneske kan blive sig selv fri og løs uden at miste sig selv og igen har denne kreative dynamik at gøre med ekstase og de ekstatiske (de tidsmæssige motivation glæde og begejstring) forhold der gælder såvidt vores liv.

Hvordan ser det så ud så vidt Jung. Finder vi her at noget stiler imod at ende op i dette at være sig selv? Nej slet ikke, fordi et menneske ikke kan være sig selv ifølge Jung, men et menneske kan kende sig selv mere eller mindre godt (blive fortrolig med og integrere ukendte sider af sig selv) og dette kan ikke opnås udenom vore relationer til andre mennesker, nemlig gennem persona, skyggen, anima/animus vores modsatkønnethed.

-0-0-0-

Når nu alt dette forbandet kloge snak er sagt, så vil jeg sige helt nede på sund fornuft og hverdags tale sprog planet at en udtalelse som: "vær nu dig selv" eller "vær nu bare dig selv" eller "prøv nu bare at hvile noget mere i dig selv" sørme giver rigtig god mening og man skal være en akademisk Erasmus Montanus hvis man her ud fra sin Brinkmann'ske insider viden begynder at afvise disse ytringer med lange foredrag om det problematiske i disse ytringer.

Hvis nu Morlille eller Morlilly ser at sønnen (en Svend eller en Hans) tager fejl af sig selv, så giver udtalelsen: "vær nu bare dig selv" rigtig god mening.

Alle hverdagsudtalelser, vores hverdagssprog, skal og kan kun forstås i deres rette kontekst.

Akademiker skal passe på at de ikke fjerner sig fra virkeligheden bare fordi de lever af og belønnes for at skændes indbyrdes, hvorfor da også de vigtigste tænkere rager langt udenfor den akademiske palaver og hurlumhej, de formår at se ud over hvad der er in og oppe i tiden, de gennemskuer tidsåndens paradigmer og Bias. En akademiker skal selvfølgelig kunne tage temperaturen på tiden (tidsånden) men skal også kunne se skoven for bare træer.

Hans vil du have et opgør med klassen af unyttige akademiker der lever af at skændes indbyrdes og kun at kommunikere indbyrdes hinanden og for dette giraf sprog får de fandeme en løn langt over de fleste af de mennesker der tager livtag med virkelighedens påtrængende udfordringer der kræver en eller anden form for løsning og dermed noget praksis der virker.

Hvilket syn har Kong Hans på humaniora? Dannelsesidealet, også ud over det sportslige spartanske krigeriske? Kort sagt, så mener jeg at ethvert menneske gennem den obligatoriske skoling og dannelse her skal blive udrustet til at naboens græs ikke altid er grønnere eller at man ikke pinedød behøver en bil større end naboens. Dannelsen skal medføre at statussymboler og forbrug, konsum, ikke længere spiller nogen rolle, men alene dygtighed og faglig saglighed og hvad der gavner fællesskabet skal være det et menneske er optaget af, såvel som at et menneske og en bestemt klasse af mennesker altid skal have som det vigtigste ikke at snobbe opad, men at se andre folk i øjnene og række dem en hjælpende hånd, altså fx overklassens (om denne er den økonomiske eller såvidt uddannelse) fornemste mål her i livet er ikke at sikre sig selv og deres interesse, men at gakke ud af deres forskruede identitet og selvopfattelse og virkelig interessere sig for underklasses vilkår og behov. Det er da syyygt ad helvede til at fx læger mfl faggrupper og akademiker's organisationer og faggrupper slet slet ikke har interesseret sig for organisationer og faggrupper indenfor lavtlønsområdet, og dette tåbelige egoræs de privilegerede er fuldstændig indforviklet i der gør at de ikke aner en skid om "almindelige" faggruppers økonomi må høre op straks.

Du er sgu da Erik Clausen rød og revolutionær Hansi. Mere til Rune end til Svend.

Ja jeg falder ikke på røven for klassiske værdi konservative Ståsteder udviklet af overklassens filosoffer der var fritaget for at arbejde. I den forstand er jeg mere til jøderne end grækerne, mere til Paulus og Marx, der begge vendte op og ned på de aristokratiske akademiker og deres åndshovmod, på den herskende klasses ideologi og gude-opdragelse folket. Alt det Paulus og urkristendommen fik begyndt så vellykket, der lidt døde med hellenismens sejr over paulinsk urkristendom, men som fik en renæssance med den socialdemokratiske marxistiske eller socialistiske linje eller fløj.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 21/09/2016 16:15

For en student (gælder det også en evighedsstudent) vil jeg tro følgende forhold gælder at være væsentlige:

1):

Forholdet såvidt livet, at livet føles spændende og at der er tale om stor appetit på livet, stor spontanitet og glæde. De suveræne livsytringer der gør sig gældende og personen tør være subjekt og føle sig bekræftet, livsbekræftet i denne sin såre umiddelbare subjektivitet (uanset om denne er før moralsk uskyldig ungdommelig eller supra moralsk sat i dyb og vis genialitet).

Livsspænding kunne vi sige og den er dyb og kropsligt forankret også her vi finder drive og motivation, lyst og nysgerrighed.

Og ja vi kommer jo nok ikke udenom kønslivet, det sexuelle (lystlivet mellem kønnene) og forelskelserne som venskaberne.
Også festen (musikken især) og legen, det legende, især kunsten, finder vi her såvel som de idrætslige udfoldelser.

2):

Overfor Livsspænding har vi den anden faktor af største vigtighed, mere cognitivt og af sproglig tale art, nemlig hvordan er vi stemte, hvilke stemninger er vi gjort af (hvilke sprog og samtalerum er vi fortrolige med) og hvor gode er vi til at lade os opstemme, blive opstemte og højstemte og falde ned igen, og op igen og ned igen og ja op igen og ned igen, ja hvor gode er vi i samstemmighed og samhørighed hinanden, andre, dem vi har sprogfællesskab med. Kan vi lytte og tale med hinanden og gør vi det.

Hvad er det her nu for noget, en slags studenterrådgivning du desværre giver dig selv 40 år for sent.

Hvordan stod du selv for 40 år siden? Såvidt punkt 1 og 2.

Og mangler du ikke et punkt eller to:

3):

Disciplin og struktur, at kunne strukturere livet = livstid med god timing. At slå til på de rigtige tidspunkter som Paulus og gamle Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller hævdede vigtigheden af.

4):

Evnen til at koncentrere sig. Kontemplation, koncentrationsevnen og fordybelsesevnen, evnen til fanatisme, evnen til at være enøjet, forsvinde i stoffet. At kunne lukke alt andet ude og forsvinde ind i stoffet.

Og så 40 år efter dukke op som en idiot som dig Hansi.

Er du ikke faret vild i stoffet, har du ikke druknet dig selv? Er du ikke gået til bunds i stoffet uden at være vendt op til overfladen igen?

Sådan en rigtig Okkult Jungiansk Dybhavsfisk der nu er gået så meget i forrådnelse at dine uforståelige stinkende sjofle gastalebobler nu bryder hele internet facebooks overflade, så vi får Hansi billige champagne sparklings bobler sprøjt i næseboerne. Nej nu forsøger du at undslippe et kildent spørgsmål ved at spille fjoget.

Svar nu, er du ikke faret vild i stoffet? Har du ikke mistet ethvert overblik, både over stoffet og ja dit eget liv, der lige blev stillet stand by, ja bare lige kun små 40 år, fordi du skulle dykke, koncentrere dig helt vildt om et og andet på havets bund. Jeg ved ikke om det var dernede eller du var på vej op, så du enten blev ramt af fordybelsessyge eller en opstigningens dykkesyge, måske fordi du i alt for stor hast steg opad, i forbindelse med at du skulle vise Jonna og hendes omgivelser at du skam sagtens kunne klare dig oppe på land sammen med folk der hele livet har haft god jordforbindelse.

Vigtigere er nok at spørge dig om du fik ilt nok til hjernen, for alligevel noget af et dyk du, og skal vi sige dit liv også, tog, der fandeme varede 40 år. Var dit 3 1/2 års løbevanvid, hver dag og ikke under 120 km/ugen et forsøg på at friske og ilte det der var tilbage af din hjerne. Og er det lykkedes dig gennem dit løbevanvid at bringe dig selv ud af coma eller skal du have et spark i røven igen.

Her som 60 år gammel mand er du så steget op til overfladen med din ilt depriverede deprimerende hjerne, der taler og arbejder anderledes end normale hjerner gør, men alligevel vil du tale med om alt det du gik glip af, ingen erfaringer gjorde med, mens du var synket helt til bunds i dit selvets jungianske ocean.

Virker lidt som om du har gjort denne tur, været på denne iltfattige psykose trip, dyk, alene for at følge Jung, stille dig solidarisk din arketype helt/hero Jung. Men husk hvad Jung sagde om det svære forhold, uden Emma og mit arbejde ville jeg aldrig have klaret frisag såvidt denne odyssé. Denne odyssé der er så anti-brinkmann'sk som noget kan være.

Tænker hvor ilde du har været stillet i alle disse år, du har hverken haft et rigtigt arbejde ej heller nogen Emma Jung der var guld værd, som hjerte, i kærlighed og som formue at tære af.

PS:

Nu siger jeg det igen, burde du ikke få din hjerne undersøgt. Ja jeg tænker at når det du læser når frem til din hjerne (for det gør det vel, når frem) hvad pokker er det så der sker med det stof, opfatter du det forkert eller opfatter du det nogenlunde korrekt, men du så herefter vælger at kontekste og vende det på helt din egen måde, så vi andre tænker når vi lytter med på hvad der kommer ud, hvad du siger, hvor pokker har han læst det og gad vide om der nu også stod det, der var dette at læse hos enten ham Paulus, Tillich, Berdyaev, Heidegger eller Viktor Frankl etc etc

-0-0-0-

Dine skriverier, jeg ved ikke hvor maleriske de er, men jeg vil alligevel sammenligne dine skriblerier med en maler der i sit atelier hver dag forsøger at male et billede. Maleren har den fordel at om han holdt udstilling der omfattede om ikke alle denne malers billeder, men så de vigtigste, at vi som publikum hurtigt kunne danne os et indtryk af hvad denne maler forsøger at udtrykke. Dit handicap Hans, der er nok mange flere, men en af dem er at det ville for publikum kræve enorme anstrengelser at trænge ind til hvad du har på hjertet eller forsøger at give udtryk for.

-0-0-0-

Lige i øjeblikket, er dit hovedmotiv ikke dig selv, noget selvbiografisk? Hvor du vinkler det selvbiografiske på en sådan måde at filosofi og psykologi og vel psykiatri bringes i spil, ja du får disse stofområder til at virke fandens relevante i forbindelse med at vi skal høre om din kiksede livshistorie.

-0-0-0-

Jamen det er da altid noget at du selv har en ide om hvad du har gang i, for vi andre er målløse og lettere rystet over hvad pokker det dog er du prøver på lige for tiden, hvad er det den mand har gang i med sig selv

-0-0-0-

Må en enfoldig mand være så fri og stille dig et ganske simpel spørgsmål: "har du det godt Hans" og jeg vil sige at om du har det godt, så vil jeg se bort fra at du spammer facebook og vi vil få fred i vores sind, tage til takke med at du et og andet sted virker til at være så narcissistisk selvoptaget at du finder stor fornøjelse i alle disse selvbiografiske selvportrætter. Men det er godt nok et stort nummer du gør ud af dig selv. Eller bruger du bare dig selv som en anden Woody Allen for at fylde vi andre med en lang række eksistentialistiske dilemmaer og spørgsmål. Dog er mit indtryk at du skriver mest for din egen skyld når det kommer til stykket. Måske en slags psykoterapi du laver med dig selv på facebook. Hvad tror du dit liv ville være uden facebook?
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 29/09/2016 11:37

"Mig" HansKrist som debattør i dag og førhen her på stedet trosfrihed. En selvkritisk redegørelse.

Hanskrist som I kendte mig, havde, uanset hvad man ellers måtte mene om ham, til tider en meget uheldig debatadfærd. Jeg har været ude i urimelige personangreb (det kommer aldrig i livet til at gentage sig). Jeg optrådte for upædagogisk, fx “klodset” overfor andres synspunkter, når jeg ville fremføre mit kristne paulinske spirituelle ståsted.

Mere kritisk kunne siges om HansKrist fra dengang. Derudover var jeg blevet en del af en voldsom konflikt her på stedet som forhindrede at vi på en fri måde kunne debattere, samtale og drøfte med hinanden. Alt var endt i pro contra, os dem og de personlige intimiderende (ringeagtelse og latterliggørelse) ytringer der bare gravede grøfterne dybere.

Jeg slap på et tidspunkt trosfrihed (hvilket jeg nok stadig har, ihvertfald er jeg uafhængig af om debatten her på stedet fungerer eller ej, og som sagt bliver jeg aldrig en del af noget “dårligt” igen) og jeg slap mit engagement i at vi kunne få en bedre og mere hensigtsmæssig debatkultur på stedet her. Jeg var nok ej heller den rigtige til at føre den kamp, set med min blakkede fortid.

De nye græsgange jeg så har søgt for at få mit behov for 1): at debattere, samtale, med andre om hvad der har min store interesse og derved blive klogere 2): for at skrive og formulere mig og kunne udtrykke hvad jeg har på hjertet, grundet viden og livserfaring, som jeg måske lidt naivt tror kunne interessere andre. Disse behov som jeg nok vil have livet ud dem har jeg fundet steder hvor bliver dækket.

Jeg er nu tryg når jeg færdes på debatterne og det uanset om det er Brinkmann eller Clement Kjærsgaad eller tusindvis af andre mindst lige så “kloge” hoveder der er involveret og læser hvad jeg skriver. Og jeg er ikke klodset længere, kommer ikke længere galt afsted overfor andre. Jeg er rolig omkring eventuelle personangreb, som dog er sjældne hvor jeg færdes. Såvidt personangreb har jeg en kæmpe erfaring ;) tihi der gør at jeg aldrig mere bliver en uheldig del heraf.

Denne mine nye tryghed når jeg debatterer har medført nye bekendtskaber og jeg får feedback på hvad jeg skriver og hvad folk mener om hvad jeg skriver, hvilket hele tiden, fordi jeg er modtagelig for kritik, ris ros, føler jeg gør mig klogere på mig selv, ihvertfald i den givne sammenhæng hvor jeg deltager i en debat på nettet.

Et sidste forhold jeg vil nævne er ateisterne, at jeg er blevet bedre til at tackle dem (de fleste af mine nye bekendtskaber er ateister). De er meget følsomme og det står man sig bedst ved at have med i sine overvejelser. De har også en tendens til at latterliggøre og ringeagte dem de møder som de mener er troende og det sjovt nok på den måde ateisterne opfatter hvad det vil sige at være troende (men netop her de står svagest, et forhold de med fordel kunne få rettet op på).

Må lige pointere at jeg går ind for religionskritik og at jeg ofte er enige med ateisterne, som fx at hvorfor skulle vi dog ikke kunne udforme med hinanden etik og moral med en vis almen gyldighed der også forpligtiger os, fordi vi er hinandens skyldige og dermed bærer vi altid på et ansvar, og at dette, denne drøftelse, kan vi gøre snildt uden at bringe Gud i spil eller folks forskellige tro og forståelse størrelsen Gud.

Som det ovenfor gælder mener jeg dog ej heller at troende pr automatik er diskvalificeret til at deltage i disse etiske moralske drøftelser vi som samfund behøver, men i så fald de to lejre begge deltager så skal vi være forsigtige

Som oftest mener jeg at de troende eller religiøse forurener disse debatter fordi de binder os et religiøst verdensbillede os på ærmet i samme omgang som vi lige drøfter etik og moral


Disse overgreb på samtale partneren forstår jeg godt ateisterne siger fra overfor
[x] Hanskrist: Skulle der være et behov for at drøfte andetsteds hvad jeg her har skrevet, så har jeg taget et kopi heraf som er at finde under "Hvad HansKrist dog skriver på facebook"
[x] Hanskrist: Arne var det svar nok på hvad ad det nye dækker over i forbindelse med at jeg ikke er den samme HansKrist debattør som tidligere, uden at det skal forstås at jeg vil løbe fra noget eller det skulle betyde et fuldstændigt nådesløs opgør med gamle HansKrist
[x] Hanskrist: Dette kunne være mit pendant til din indfundne afklaring Arne. Ja en afklaring omkring min debat optræden og måde at debattere på har indfundet sig for mig
[x] Hanskrist: Dette er crucial vigtig for mig da jeg ynder at skrive og altså ikke altid kun for mig selv, som jeg altid vil gøre, men jeg har også brug for at kunne tale med andre om hvad der er oppe i tiden
[x] Hanskrist: Og det vel at mærke på en ordentlig måde for alle involverede
[x] Hanskrist: Jeg lever godt med ikke at være vellidt af alle, men ligefrem at grave min egen grav i den sammenhæng ser jeg ej heller nogen grund til
[x] Hanskrist: Hvad pokker opnår et menneske hvis han ikke formår at tale ordentlig med andre om netop de sager forhold hvor de har forskellige meninger som virkelighedsopfattel
se
[x] Hanskrist: Vi opnår tryghed men vi betaler med fordomme og manglende kommunikation der måske kunne gøre os om ikke klogere på os selv, så dog på vores samtalepartner
[x] Hanskrist: For nyligt læste jeg en afdød kvindes dagbog, her blev jeg rystet over at læse hvor respektfuld og empatisk hun beskrev visse andre mennesker der altid havde været på nakken af hende når hun ikke vidste det eller var til stede. Dette gjorde mig ondt,
[x] Hanskrist: Lige indtil jeg hørte en Kræn-p stemme i mit indre hviske: "Hans hvem af de to parter synes du står bedst, hvem funkler"
[x] Hanskrist: Hvilket indtryk eller aftryk ønsker vi at sætte, hvilke spor at efterlade os, bag os, til de andre at leve videre med og måske på
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 14/10/2016 12:17

Vågnede i nat hvor jeg hørte og så noget lidt uhyggeligt
Hansi hvad så og hørte du?
Jeg så mig selv og hørte mig selv (og det var ikke fordi jeg kiggede i et spejl eller snakkede højt)
Forstår du nu hvordan vi andre har haft det med dig? Nu hvor du også selv kan se dig selv og høre dig selv.
Siden 1979 har jeg ikke kunnet høre eller se mig selv (hvis dette er korrekt er du jo lovligt undskyldt)
Var/er det ikke et forfærdeligt syn du her i nat er vågnet op til, som noget værre snak og larm (du skrev jo at du også kunne høre dig selv)
At få øje på sig selv og at kunne høre sig selv, ja man kan da godt blive lidt stille og en lille smule flov, hed om ørerne
Nu må du jo ikke gå i din grav over det, vel Hansi
Tænk bare som så, når vi andre har kunnet bære over med dig, så bør du også selv kunne det
Verden er så fyldt med storsind og tilgivelse, det må du nu også udvise overfor dig selv min ven
Hvorfor er det først nu du har fået øje på dig selv og hvorfor er det først nu du kan høre dig selv
Er der sket noget der kan forklare at du pludselig efter i så mange år, siden 1979, nu pludselig igen kan se og høre dig selv
Ja forklaringen er ganske enkelt, siden 1979 hvor jeg fik besked om at jeg var dumpet til den ene ugeeksamen på psykologi studiet, har jeg ikke kunnet se mig selv eller høre mig selv, fordi der kørte et non stop altoverdøvende høre program der sagde "jeg er ikke klog nok" og et altoverskyggende syns program der sagde "jeg er til grin, har tabt ansigt". Denne uafbrudte larm og synsforstyrrelse siden 1979 har gjort at jeg ikke kunne se eller høre mig selv
Nå men du svarer ikke rigtig på hvad der er sket/hændt siden det er lykkedes dig at slukke disse traumatiserende og invaliderende programmer i din hjerne eller dit sind
Jamen her er forklaringen også ganske simpelt, jeg opdagede for 3 uger siden at mit problem ikke var at jeg ikke var klog nok, det var ikke der hunden lå begravet, meget mere var mit problem min adfærd eller opførsel, og det lige så meget genert og kejtet og usikker opførsel som dårlig opførsel
Har du virkelig gået og troet i alle disse år at dit største og eneste problem var at du ikke var klog nok? Ja! Alt har drejet sig om dette ene punkt. Nu finder du så ud af her for 3 uger siden at det ikke er her hunden ligger begravet, men at det er meget mere din adfærd, inklusive tillidsfuld og selvværdsfuld væren til stede i verden.
Du mener altså at du blev dybt traumatiseret der i 1979 uden at du får hjælp eller snakker med nogen om hvordan du har det
Ja
Hvad sker så?
Jeg blev tiltagende mere og mere mærkelig, og det tror jeg mennesker der er så stærkt traumatiseret at de nu pludselig ikke kan se eller høre sig selv uvægerligt kommer til at opføre sig mere og mere mærkeligt
Kan du nævne hvori du første gang bemærkede en ændring? Ja jeg begyndte at stille urimelige krav til min kæreste, i stedet for at være sød og kærlig overfor hende, forlangte jeg at hun skulle gøre det ud for det studiemiljø og det hele universitet af fremragende undervisere og foredragsholdere som jeg havde afskåret mig selv fra. Ja med et forlangte jeg pludselig at min kæreste skulle kompensere for alt dette og det her og nu,
Sådan har det været siden med nye kærester der er kommet til og ja også over for alle andre mennesker mistede jeg min tålmodighed og begyndte at stille urimelige krav om at der ikke skete nok sådan rent intellektuelt når vi var sammen. Intellektuelt skriver du, har du siden 1979 været oppe i hovedet? Ja det har jeg konstant eller altid været og det har kørt med 180 km i timen, hvis det kunne afbildes og vises hvor mange tanker jeg får og flyver imellem bare i forbindelse en ganske almindelig samtale andre mennesker folk ville tro det var løgn og ikke kunne lade sig gøre.
Enten var jeg hård og utålmodig der stillede voldsomme krav til mine omgivelser såvidt et intellektuelt modspil eller også var jeg en skygge af mig selv, ved siden af mig selv
Sådan kan jeg beskrive mit liv siden der i 1979
For mig selv har det været et helvede meget og det har godt nok ej heller altid været lige sjovt for mine omgivelser, hverken at skulle stå overfor min utålmodighed i forbindelse de alt for store krav jeg stillede til dem eller mine flyvske mange strittende i alle verdenshjørner tanker, eller at være sammen med et menneske der som oftest kun var en skygge af sig selv, eller spillede Hansi fjollet og sjov for fuld skrue
Du mener altså at du før denne hændelse i 1979 var helt normal?
Ja det kommer an på hvad der menes med helt normal, for jeg var jo Hans som Hans nu engang er, men jeg var ikke blevet mærkelig endnu, begyndt at opføre mig underlig, som det skete der sommeren 1979. Altså jeg var ikke et traumatiseret og voldsom splittet og forpint menneske som jeg blev der i 1979. Og ihvertfald kunne jeg være i mig selv og se mig selv og høre mig selv, ligesom forudsætning for at man kan have det godt med sig selv og lykkes i sin omgang med andre mennesker
Var der ikke nogen der bemærkede denne ændring hos dig?
Jo der var en kvinde eller pige ca 19 år der kendte mig rigtig godt fra 1977 til 1979 fordi jeg kom rigtig meget i hendes hjem. Hun og hendes brødre og hendes forældre kendte mig rigtig godt fra utallige besøg. Vi var hinanden meget tætte og jeg nærmest en søn af huset til trods de havde tre i forvejen. Nå men hun har altid hævdet at jeg pludselig der i 1979 blev mærkelig og begyndte at opføre mig underlig som hun sagde. Hun kunne endda finde på at dele mit liv op i to perioder, altså om det var før jeg blev mærkelig eller det var efter. Så tydeligt var det for hende.
Hvad med dine forældre?
Mine forældre så intet! De var overhovedet ikke med. Er du råddent de havde travlt. Fortalte du dem ikke noget? Jo men det skulle jeg aldrig have gjort. Min far sagde at jeg var dumpet i psykologi fordi jeg ikke havde evnerne (uanset om min far havde sagt det eller ej ville det under alle omstændigheder også være min egen katastrofale fejlslutning). Min mor var fortvivlet. Og så skete der ikke mere, samtalen blev lukket ned. Nu blev det en hviske tiske sag, og et tabu, hvor endelig for alt i verden ingen måtte sige noget, nævne noget eller bare så meget som komme til at bemærke noget. Men dette er fuldstændig normal praksis i vestjylland, så der er ikke noget underligt i det, sådan løser man ofte problemer derude, ved at tie dem ihjel. Og dette koster rigtig mange liv, denne praksis har rigtig mange liv på samvittigheden. Og nu er det altså ikke lige mig selv jeg taler om, for jeg skal nok klare mig trods alt, men det er alle dem derude der betaler med deres helbred for at være en del af fortielser og helt bevidste idiotiske fortrængninger (ret skal være ret, det er nu ikke kun i vestjylland det fungerer sådan, men stort set alle steder).
Kun min mormor kunne finde på at røre ved emnet og råbe mine forældre op og visse andre i familien. Men det blev bare fejet af bordet, det var så tabuseret og forbudt et emne at komme ind på at der altid blev pinligt tavshed.
Uanset om dette var lidt uhyggeligt at du i nat fik øje på dig selv, pludselig kunne se dig selv og høre dig selv igen, så må det sgu da være meget bedre og skønnere end ikke at kunne dette.
Så jeg vil da slutte af med at sige, held og lykke med at du nu både kan se og høre dig selv igen. Og tillykke med at du blev normal for 3 uger siden, altså at de traumatiserende programmer i hovedet der havde kørt non stop siden 1979 de lukkede ned.
-0-0-0-
Nu må det jo ikke få en og anden til at tro jeg slet ikke har formået at fungere siden 1979. I mange sammenhænge har jeg fungeret ganske udmærket, både arbejdsplads sammenhænge og sociale sammenhænge, venskaber og kæreste forhold. Og fx fagligt klarede jeg mig super godt på medicin studiet. Man lærer simpelthen at se bort fra sig selv, sætte sig selv og sit liv til side. Men dette er jo ikke skide smart hvis dette overdrives, ikke at have sig selv med i det man gør, selv om man da godt nok lever op til hvad der forventes.
Jung siger til Freud, hvad er det du tror Hans har fundet sig selv i, ser sig selv i og hører sig selv i? Jeg tror det kunne være min psykoanalyse for en stor del. Nej jeg tror nu mere det kunne være noget med Paulus og så et kæresteforhold der kiksede for nylig sammen med at han har mistet sin mor, svarer Jung Freud, også lige for at tjekke Freud's reaktion på at Paulus bliver nævnt. Men overraskende nok er Freud's reaktion, "ja Paulus er slet ikke så dum, ham og jeg vi er enige når vi stiller diagnosen men uenige såvidt forløsnings midlet, men tænk om Hans nu kreativt har misforstået Paulus's KRISTUS begreb og dermed haft et positivt psykoanalytisk udbytte til trods, så det ikke har betydet en forsættelse af neurosen". Jung mumler i piben, det kunne jo også være dig Freud der ikke har forstået Paulus og forløsnings midlet eller frelsen i Kristus.
Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 14/10/2016 13:47


Vågnede i nat hvor jeg hørte og så noget lidt uhyggeligt
Hansi hvad så og hørte du?
Jeg så mig selv og hørte mig selv (og det var ikke fordi jeg kiggede i et spejl eller snakkede højt)

¨¨¨¨

Tak for dit indlæg smiler ... blev stille ... helt stille ... ned til maven og op til hovedet igen.

#

Mennesket er sin egen værste fjende ... men godt at indse egne fejl så kan der gøres noget ved det.

#

Ang. traumer så kan de ha' en vanskelig størrelse/sammensætning så de ikke sådan er til at bearbejde, for der er ofte flere ting på spil, men tør man være ærlig overfor sig selv løsnes grebet fra traumets dominans mere eller mindre med tiden, selv om man ikke har en eller flere man vil/kan betro sig til.

#

Tillykke med din nye indsigt smiler så venter dig jo en spændende fremtid nu du er fri og ny, hvad vi jo egentlig altid er. (?)
For verden er vel, hvad vi gør den til i vore hoveder.

¨¨¨¨


Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 14/10/2016 17:33

Respekt, imponerende overskud og generøsitet at løbe ind i her på trosfrihed, tusind tak for det Tikka, her var både hoved og hjerte med i din respons, virkelig en indlevelse jeg kun kan være yderst taknemmelig for der bliver udvist (og igen hvilket overskud og hvad gemmer ikke trosfrihed på af menneskelige ressourcer).

Sjovt hvor meget din afsluttende kommentar ligner hvad et par af mine nærmeste venner på Facebook gav mig.

Rigtig god weekend og efterårsferie til dig Tikka.

Min begynder med vild med dans i aften og så er der ellers lagt op til på tirsdag hvor Leicester og FCK tørner sammen i Champions League. Jeg er så fodboldtosset som et menneske kan være. Nøj hvor det bobler indvendigt.

De bedste hilsner Hans-Kristian
Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 14/10/2016 21:47


Skal lige tænke over mit evt. svar jeg vil gi' dig, men kan her fortælle dig at jeg hverken er til "vild med dans" eller fodbold, og at jeg sjældent ser tv.

Skulle jeg nævne 2 ting som optager mig pt., så er det, de mål jeg har sat mig, herunder at gå min. 10000 skridt dagligt, og så er der jo YouTuben, hvor jeg lige nu er fanget ind i blues musik.
Teksten "hænger jeg mig ikke i" ... det er lyden og stemmerne jeg drages af.

Eksempelvis dette:



Tak for gode ønsker, som jeg også sender dig.

¨¨¨¨
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/11/2016 17:39

Idag har jeg skrevet om Paulus og Luther.

Jeg har skrevet om barndoms minder og Freud.

Og jeg har skrevet om skyld og i den sammenhæng redegjort for at vi ikke kan undgå at komme til at stå i gæld til andre mennesker, vi kan ikke undgå at komme til at stå i den situationen at vi skylder andre mennesker rigtig meget (og det er altså ikke kroner og ører der tales om her). Men jeg har også forsøgt at påvise at vores primære skylds forlegenhed vi kommer til at stå i her i livet nok gælder i forhold til os selv. Ja den værste og mest forfærdelige synd vi begår er alt det vi ender med at skylde os selv som vi aldrig fik gjort, endsige får os taget sammen til at indfri. Det liv af muligheder vi ikke indfrier i forhold til os selv og dermed får levet, kommer i nærheden af.

Det er rigtig Hans, du skylder dig selv så meget at jeg godt forstår du er gået konkurs, fallit. Din nærrige fanden, du vil ikke engang af med hvad du skylder dig selv. Så hellere bortødsle hele din formue og skat på dine kærester end at betale tilbage hvad du skylder dig selv først og fremmest (af fx kærlighed og omsorg og varme og tilgivelse).

Dette hvad jeg har skrevet i dag (af uden tvivl klog snak og forsøg på humor) er hvad det er, for det gør jeg jo hver eneste dag. Men det bemærkelsesværdige, det der er værd at bemærke, er at det hele munder ud i en lidt uvant genre for mig at udtrykke mig igennem, følger her:

Med denne begivenhed blev mange døre lukket og låst for mig.

Jeg blev forment adgang til rigtig mange af de rum af muligheder jeg ellers tidligere havde haft fri adgang til.

Jeg havde stadig adgang til stuen imod øst, men den store stue mod vest med dens skønne udsigt var jeg forment adgang til.

Døren til dette rum, med dets fantastiske udsyn, var låst. Jeg kunne godt registrere at stuen med dette fantastiske udsyn indimellem var fyldt med mennesker i højt humør. Men jeg var udenfor stående og kunne ikke længere være midt iblandt dem tilstede, for døren var og blev låst for mig.

Guderne skal vide at jeg har forsøgt at komme ind i dette mit tidligere rum, med alle disse skønne mennesker i godt humør. Jeg har også troet at have været derinde og optaget midt iblandt dem, men det viste sig ikke at være tilfældet, det var blot noget jeg troede, måske fordi jeg ønskede det så inderligt.

Jeg har ikke opgivet at finde nøglen til denne dør, dobbelte dør, ind til stuen min med det skønne fantastiske udsyn og de humørfyldte mennesker, mine bekendte, venner og min familie.

Det der var mit hjem engang, og ja er det stadig og tænk så ikke længere at have adgang til alle dette mit storslåede prægtige hjems mange rum og stuer af livsbekræftende muligheder. Lukket ude, låst ude fra mit eget hjem, fra mig selv og mine rum af muligheder.

Nok kan jeg i dag være hjemme i mig selv og min bolig, men store dele af dets rum og stuer af muligheder og liv har jeg ikke adgang til længere siden noget skete og dørene pludselig ikke bare lukkede i for mig, de viste sig også nu at være låste.

Tro nu ikke det er mig selv der har arrangeret mig i mit hjem, min bolig, på en sådan måde at det er med fuldt overlæg at jeg nu lever med flere aflåste rum og stuer jeg ikke har nøglen til længere.

Det var et uheld. Tilfældigt eller noget skæbnebestemt. Hvem ved?

Ikke længere at have fri adgang til stuerne og værelserne i det ens eget tidligere prægtige hjem gør jo at jeg lever med mig selv nu på noget mindre plads at udfolde mig på, ja der er kommet nogle begrænsninger i forhold til mine udfoldelsesmuligheder. Dog det er lykkedes mig at komme til rette med det forhold. Ja en vis nøjsomhed har nok indfundet sig hos mig mens jeg dog leder med lys og lygte efter de nøgler der kan give mig den fulde adgang til mit tidligere så prægtige storslåede hjem med alle dets mange rum, stuer og værelser.

Måske får jeg aldrig den fulde adgang igen til det hjem der ellers retteligen er min. Ja til det hjem, det mig selv, jeg ellers fik så nådesfyldt heldig gudsvelsignet i vuggegave og fødselsdagsgave i sin tid.

-0-0-0-0-

Hans jeg troede ikke der var nogen hjemme. Ja jeg troede du var bortrejst og ude af dig selv i forrykthed, sammen med Paulus og Kristus. Vil det sige at du dog kan træffes hjemme? Er i dit hjem, dig selv, at træffe?

Jeg er godt klar over at de skønne humørfyldte selskabslokalerne dine er aflåste, men mindre kan også gøre det min ven. Også uden at jeg vil betragte det som et sygebesøg hos en fattig mand. Du har ikke nævnt noget om en kælder så dyb og dunkel, endsige noget om etager og hvor højt der skulle være til loftet.

Vil du kunne se mig i øjnene hvis jeg skulle dukke op?

Må jeg se dit soveværelse? Æv, nu er du ikke sjov længere Hansi, og vi må cutte.

Ja her cutter jeg af for den måde at skrive på nu i dag.

Mig der helst vil analysere og reflektere ret så sobert og gerne videnskabeligt om tingene, må spørge om, hvor pokker sådan noget “snak” og disse tanker, om rum jeg ikke længere har adgang til, kommer. Og om der gemmer sig noget værdifuldt i den måde at skrive på som ikke lige er min foretrukne stil. Er det lidt som en drøm der skal tydes og måske endda er flertydig, eller som kan forstås på flere niveauer.

Hold nu op Hans, du ved jo så udmærket hvad det er du har skrevet om. Og du er i din fulde ret til at give udtryk for at du ikke føler du er den samme person som du engang var. At du råder over mindre som færre muligheder i dag, fordi noget er hændt dig som, efter fortællingen at dømme, skulle have begrænset dig og afskåret dig din adgang til dit fulde/hele selv eller alle dine tidligere evner.

Ved du hvornår det skete? Og om du mener det har at gøre med hjernen din og det skulle være mere end en funktionel forstyrrelse, så skal du jo huske på hjernens plasticitet. Det er ligesom at træde på hundens piv piv plastik legedyr, der går et stykke tid og den gamle oprindelige form vender tilbage.

Så kan vi trampe på dig igen, og du piv piv pive over det igen og når du så folder dig flot ud efter nogen tid, kan vi jo gøre det samme igen engang.

Disse traumatiske sammentrækninger og humør svingninger tror jeg du skal lære at leve med. De er en del af dit meget følsomme registrerende sind, sjæls apparat og sansesystem.

Måske de ikke engang er helt dine egne men de skyldes en form for empatisk symbiose med en vigtig person i dine omgivelser. Tænk nu over det, om det lige så godt passer på en vigtig person i dine omgivelser eller måske fra din fortid.

Det kan også være det ikke er noget, andet end din trang til at lege og lave eksperimenter. Måske er du drillende eksperimental psykolog lige så meget som du er novelle psykolog.

Jeg er aldrig helt sikkert når det er dig Hans.
Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/11/2016 00:53


Hvis ikke man kan slippe fortiden, man ikke kan leve, kan man ikke leve i nuet, derfor føler man sig begrænset, og det forhindre en i at se nye muligheder.

¨¨¨¨
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/11/2016 07:32

Hej Tikka, apropos hvad du skriver om fortiden, så tillader jeg mig at bringe hvad jeg fik skrevet om barndomsminder igår.

Jeg ved ikke hvor godt det flugter hvad du skriver. Måske jeg operere med at forløse fortiden, bringe forløsning ind i vores fortid, altså en forløsning af vores fortid, ikke en forløsning fra vores fortid, som jeg mener vi vil stå os rigtig dårligt med at gøre/praktisere.

Nå her følger hvad jeg skrev:

Citat:
Paradis på jorden???

Måske nok nogle oplever/erfarer livet her på jorden som et paradis, men for mange er det et helvede og vi kender nogle af grundene herfor.

Fred på jorden er jo nok ikke lig med paradis på jorden, men da ihvertfald nok en forudsætning for at paradis på jorden kunne få en chance.

Hvem har også sagt eller lovet os at livet skulle være nemt, at vi skulle opleve det, livet, som et paradis på jorden.

Min barndom har haft flere længere perioder hvor mit liv var som et paradis på jorden.

Disse gode barndomsminder gad vide hvor meget de betyder for et menneske højt op i alderen eller for det voksne menneske?

Men nu er barndommen, vores fortid, jo ikke en statisk størrelse, men en dynamisk størrelse der konstant ændrer sig og påny igen igen gør sig gældende for vores fremtid og nutid.

Vi mennesker fortolker og nyfortolker konstant på vores skæbne, livshistorie, vores fortid. Ligeledes er mange gode barndomsminder gået i glemmebogen, men for hver gang det lykkes os at åbne bogen eller kapitlerne fra vores barndom, så vil vores nutid bliver beriget som vi vil kunne sætte os nye mål for fremtiden.

Vi må ikke forsømme de vigtigste kapitler af vores liv, til forståelse af hvem vi er. Vi må ikke forsømme det barn vi alle har været og som vi altid vil bære med os uanset hvor gamle vi bliver. Hvad sker hvis vi forsømmer barnet i os, glemmer vores barndom, jo så går vi blot i barndommen ufrivilligt, tvunget og af nød. Og om noget dette er da et vink med en vognstang om at barndommen gemmer på nøglen eller hemmeligheden om os selv, hvem vi er.

Alle voksne mennesker har haft en barndom og det er den I/vi skal kigge på hvis vi vil prøve at forstå de voksne mennesker vi ikke forstår, hvis gerninger/adfærd som opførsel/optræden, ord/tale og tanker og pinsler/lidelser (hvor svært de har det med sig selv) vi ikke forstår.


Det var bare det jeg vil sige til ære for Freud som jeg sætter stor pris på.



Mange kærlige godmorgen hilsner med ønsket om en rigtig dejlig dag til dig Tikka og pøj pøj med din vej, dine 10000 skridt

PS:

Ole Vadum Dahl hævder jo at det aldrig er for sent at få en god barndom
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/11/2016 17:35

Hans der er noget med dig og Gud ikke?

Jo det er der, men det har intet at gøre med en verdensforklaring, fx livets begyndelse at gøre etc

Det har intet at gøre med naturen som jeg dog elsker nok mere end de fleste

Det har at gøre med:

1):

""Some part of life — perhaps the most important part — must be left to the spontaneous action of individual impulse, for where all is system there will be mental and spiritual death." - Bertrand Russell"

2):

På emergent vis kan mægtige sjælskræfter manifestere sig i et menneskes liv, vi taler om voldsomme affekter og stærke emotionelle motiver og drive, arketyper kunne vi også tale om (ekstatisk fornuft kalder jeg det med Tillich, og med Edgar Morin vi kunne tale om Mythos contra Logos) der ikke ødelægger fornuften, ja fornuften (forstanden) tager ikke skade under deres indflydelse, ja tværtimod kunne vi ikke uden ekstatisk fornuft gennemføre hvad vi med vores fornuft har indset er det rigtige. Dopamin spiller uden tvivl en mere central rolle i forbindelse ekstatisk fornuft end serotonin, der nok mere er afgørende i forbindelse mindfulness og fornuftens rolige arbejden.

3):

Menneskets evner for fanatisk at lade sig besætte, blive besat og grebet af, revet med af, Sjælskræfter og rørelser/bevægelser udenfor vores gængse hverdags bevidsthed, hvor disse enorme psykiske kræfter i en god personlig form udvider ikke bare vores bevidsthed men også vores følelsesliv, som det ændrer vores biologi, hvorfor sygdom ofte bliver kureret, ja det er Healing Power.

Forelskelsen er proto eksemplet herpå, hvor vi mennesker formår at forene os og participere i "det", såvel som ham/hende og dem, der er os selv forskellige. "det" kan være alt fra arbejde, videnskab og alskens kulturel aktivitet. Netop derfor er mennesket det mest vitale af alle levende væsener, fordi vi kan transcendere eller overskride os selv og forene os med og participere i det der er forskelligt fra os selv. Heroverfor er fx en ræv begrænset til at være en ræv, en ræv er en ræv der er en ræv, trofast og med logisk nødvendighed bundet til og af sin natur, den kan ikke træde ved siden af, men det kan vi mennesker. Nøjagtig her i denne sammenhæng, friheds sammenhæng, til nok at have natur, men ikke være bundet af vores natur er det at filosofferne fra og med Kant taler om Ånd, også i nøje overensstemmelse med at Paulus uløseligt kæder ånd og friheden sammen.

4):

Den levende mægtige jødisk kristne etiske Gud (vi står i et intimt direkte kærligt kreativt Søn-Fader vekselvirkning til) kan ikke erkendes ud fra verden (naturen eller kosmos), men kan kun åbenbare sig i mennesket. Og et menneske kan kun vidne herom og bevises kan det kun indirekte på de frugter der bliver en følge af som menneske at stå i det samme kreative dialogiske kommunikerende Søn - Fader, menneske - Gud forhold som Jesus Kristus gjorde.

Her i jødisk kristen kontekst hvor Gud erfares som indre personlig kreativ etisk og aldrig forskellig fra kærlighed opleves Gud anderledes end i forbindelse naturen eller kosmiske sammenhænge, hvor Gud bliver lig med upersonlige neutrale kræfter hvor egoet og personlighed opløses eller udviskes, sløves, men dette må aldrig ske og sker aldrig indenfor kristendommen.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

Så konstant at pukle på uselvisk kærlighed ville være forkert i kristen regi, det ville være blodfattigt, goldt og koldt.



Vi giver ordet til Paul Tillich i samme sag:

Det er på høje tid, vi afskaffer den teologiske uvane at rette et moralsk indigneret angreb mod alle gloser, hvor stavelsen "jeg" eller "selv" optræder. Selve den moralske indignation ville ikke eksistere uden et centralt subjekt og en ontologisk affirmation.

Den teologiske påstand om, at ethvert menneskes sjæl er af uendelig betydning, er en konsekvens af jegets ontologiske affirmation som netop dette udelelige, uerstattelige jeg. Det kan kaldes "mod til at være sig selv".
Jeget er et jeg, alene fordi det har en verden, et kosmos, som det hører til, og som det samtidig er forskelligt fra. Jeget og verden vekselvirker; det samme gør individualisering og participation". Citat slut.


NB, PS:

Når jeg taler om disse enorme numinøse Sjælskræfter fra vores Noumenale dyb (se noumenon Kant) så gælder jo at disse ikke stritter i øst og vest men at de formes af vores kulturelle samfunds engagement, det være sig indenfor håndværk, videnskab, idræt og de mere kunstneriske, sang musik teater billedkunst litteratur mm, men også i den form som de manifesterer sig i den modne kærlighed mellem mand og kvinde (Hans for pokker hvad har du imod os homo'er, du nævner os aldrig) og som det kan få et udtryk i forbindelse politik hvor de privilegerede i samfundet engagerer sig altid i forhold til de mindre privilegerede (den kristne urkirkes politiske grundide stammende fra Jesus og Paulus og som Grækerne (de filosofiske aristokratiske græker) kun havde hovedrysten til overs for). Dette betød ikke at samfunds institutionerne, lov og rets samfund og ordensmagten og myndigheder skulle nedbrydes, men at den politiske indsats skulle være at inkludere alle i den økonomiske og politiske magt.

Hos grækerne var det med Gud, "the God question" en eksklusiv beskæftigelse for frie mænd, dvs aristokratiet der var fri for at skulle arbejde, men sådan var det ikke for Paulus og de første kristne, her var Gud alles Gud og Gud var ikke udenfor tidens gang og historiens forløb, som det historisk set senere også blev hos Karl Marx (ham der ligner Paulus mest i historisk politisk tænkning), her var filosofisk tænkning og politisk og religiøs ideologi også for alle, også de ulærte og udannede faglærte og ufaglærte arbejdere. Ingen i verdenshistorien har nok gjort så meget for at styrke kvinder og arbejdernes selvbevidsthed som Paulus og Marx så de kan tillade sig at måle sig og tale med og imod samfundets fornemme top, men dette er en ongoing proces da mennesket er en ynkelig servil opadsnobbende ængstelig kreatur/dyr, fej dyr, uden ret meget civil courage.

Det der er så interessant ved kristendommen er at det med Gud ikke er ophøjet jordiske anliggender, men at Gud griber ind i tidens og historiens anliggender, konflikter og spørgsmål. Og det både i det enkelte menneskes livshistorie såvel som i menneskehedens historiske liv.

Hos Paulus finder vi religionshistorisk set noget aldrig før set, nemlig at det mystiske sprog, hidrørende vores magiske Mythos bevidsthedslag og måde umiddelbart at være til på i verden konstant og fint blander sig med det videnskabelige håndværks tekniske Logos sprog, begreberne her.

-0-0-0-0-

Mange mennesker har troet at det religiøse var et stadie vi som menneskehed ville vokse fra efterhånden som vores videnskabelige uddannelsesniveau tog til. Nogle få modige kloge mennesker profiterede at det ville gå stik modsat og disse, blandt andet Nicolai Berdyaev, fik ret. Hvad er det der gør at det religiøse og ægte spiritualitet bliver ved med at manifestere sig i en moderne verden af videnskabelige højt uddannede mennesker? Jo et lille eksempel, jeg et menneske er syg, okay her er så 2 vinkler på det forhold, nemlig 1): den lægevidenskabelige sagkundskab om det forhold at jeg er syg, men der er også 2): det religiøse spirituelle perspektiv og tilgang, nemlig at jeg med min bevidsthed i samarbejde med det ubevidste og kollektive ubevidste er Herre og direktør i mit eget liv, jeg er forfatteren, drejebogs forfatteren til mit liv og min livshistorie og biologi og biologiske skæbne, jeg er komponisten, kreatøren og dirigenten der selv via mine måder at være aktiv kreativ skabende, som sanselig nydende passiv hengivende, til i verden, selv former udformer og skaber min egen biologiske fysiologiske indre kropslige tilstande, gennem altså min religiøse spirituelle kreative funktions duelighed og engagement i verden. Og heroverfor bliver lægevidenskaben uanset hvor avanceret den er, den lille, den kommer til kort og må give op overfor dette det religiøse magiske 1. personperspektiv i flere dimensioner eller forskellige orden.

-0-0-0-0-

Ja ja det er godt med dig Hansimandsi, mors egen dængserøv, at du leger uovervindelig heroisk religiøs magiker mystikker og troldmand og påstår lægerne og lægevidenskaben må give op overfor dig og ikke kan følge dig. Du skulle lige vide at de står klar til at tvangsindlægge dig og at diagnosen den har de allerede stillet, blot er det dig der ikke vil vide af den fordi som der også står i forbindelse din diagnose så har du ingen sygdomserkendelse.

-0-0-0-0 -

Du har tydeligvis en heroisk psykisk karakter struktur ud over det sædvanlige, men tror du virkelig at dette kan overføres til alle andre af os mere almindelige dødelige mennesker? Husk at lægevidenskab kun er beskæftiget med hvad der virker på alle, for mig at se er du beskæftiget med det exceptionelle menneske, måske det meget funktionsduelige skizofrene menneske. Hvorfor skal vi regne dig og Paulus med?? I falder udenfor alle almene medicinske beregninger og betragtninger.


-0-0-0-0 -

Hans har du spist noget, er du på stoffer? Du er da for chokerende vild i dag min ven.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 04/11/2016 13:52

Da jeg i dag, af Facebook, blev mindet om en to år gammel opdatering fra min hånd der lød sådan her:

Citat:
25 km løb igår og idag 1 times tennis træning efterfulgt af 32 km løb (gennemsnitsfarten 13 km/t) og manden er upåvirket, ikke så meget som en øm eller stiv muskel, sene eller led, endsige mærkethed eller træthed.


Ja jeg løb hver eneste dag i 3 1/2 år og aldrig under 120 km/ugen, så jeg havde bare et gennemsnit pr dag der nærmede sig de 20 km, mange uger og dage endnu mere.

Så ville jeg lige kommentere ganske kort på det, men det blev meget langt og noget forfærdeligt klogt men også ret underholdende snak, følger her:

Mærkeligt at tænke sig man bærer rundt på en løber, at der bor en løber derinde i manden her og jeg lever med den risiko hver dag at han nu bryder ud i løb igen.

Ja hellere det end der var tale om en sanger der brød ud i sang.

Disse udbrud indefra.

Men du løber da stadig Hansi, munden løber

Og tankerne løber af med dig.

Nå pjat, tilbage til spørgsmålet om du går i udbrud snart igen. Er der noget derinde der skal ud, der skal have et udtryk.

Menneskets udtryk er så vigtig.

Alle mennesker har et udtryk der er deres. Det gælder om at finde sit udtryk.

Mange sygdomme skyldes en ubalance i udtryk og indtryk. Mange mennesker sylter sig selv i indtryk og glemmer at respondere med et udtryk, glemmer at få fat i deres udtryk, finde deres udtryk.

At se mennesker leve i indtryk alene, eksponere sig selv for den aggressive tidsfordrivende underholdende mediekultur vi er omgivet af, hvor de lader sig præge heraf uden at gøre oprør, uden at finde et adækvat svar eller respons herpå, uden at finde deres eget liv og udtryk, er bekymrende.

Al meditation går ud på at finde sit eget udtryk. Ellers er der ingen grund til at meditere. Vi skal gennem meditation få kontakt til lige vores udtryk, det udtryk og de arketyper og talenter der er vores helt unikke, som har rod i noget nedarvet vi har med os ind i livet.

Hans skal du ikke snart til at udtrykke dig på den store scene?

Måske op på den store klinge foran, og så træde i karakter, udmærke dig, gøre dig bemærket.

Et menneske kan være besat af sit udtryk, føle det har et kald, en mission, en drøm, her i livet det skal fuldende, føre ud i livet. Noget bor derinde og man skal vise omverdenen dette, formå at give det et udtryk. Ja et menneske kan blive besat heraf så meget at det ikke kan stilles tilfreds hvis ikke det lykkes med eller har succes med sit udtryk.

Det er arketyperne man har fat i eller er fanget ind af, ofte en helt bestemt af slagsen som man har fortrolig intim kontakt til, bedre anlæg for at profitere af og udmærke sig igennem end andre.

Det er eksistentialismen mere end alle andre filosofiske retninger der har arbejdet med de her forhold, givet menneskeheden et indblik i den kreative og kunstneriske ekspressive karakterdannelse vi som frie talentfulde mennesker har mulighed for at gøre noget ved. Der er gerne tale om stor motivation, ja det hele hviler eller bunder på at være motiveret, at have fat i den dybe motivation (motiv = billede = arketype), så man kan udforme sit liv og danne sin karakter kreativ ekspressionistisk indefra og ud, ud fra det kollektive ubevidste især, arketyperne der råder over menneskets iboende enorme sjælskræfter talenter og potentialer.

Et menneske udtrykker sig altid igennem noget eller ved hjælp af nogle midler, et håndværk, videnskabelig disciplin, en idræt, gennem musik, sang, dans, billedkunst, gennem sproget, skriftsproget eller talesproget etc etc således bliver vore enorme arketyper og sjælskræfter og talenter underkastet en disciplin og dermed disciplineret. Det er alene her vores evner opøves og bliver styrkeafprøvet og skal vise dets værdi og gavn for og i samfundet.

Freud blev kendt for at få os til at indse det er lysten der driver værket og at uanset hvor meget vores fornuft mente sig hævet herover så skulle lystlivet nok på en eller anden måde formå at gøre sig gældende, om ikke andet igennem neurotisk symptom dannelse.

Lyst og motivation er de faktorer vi skal have med i vore overvejelser når vi vil forstå et menneske, fx dets "vege" lad udtryk, dets misbrug, afhængighed nydelse og dovenskab. Kontanthjælpsmodtager kan have mange forskellige problemer at slås med (som alle mennesker har) men selv om de udviser apati og virker dovne og passive er dette ikke mere deres natur end andre menneskers, de er blot blevet fanget i et eksistentielt dilemma i forhold til samfundet der har blokeret deres adgang til motivation og lyst. Og jo mere tvang jo mere passive bliver de, jo mere lukkes der af ind til motivation og lyst og evner og i takt med at dette sker mister de selvtillid og endda den mere fundamentale vigtige selvværd og der kan så derved let opstå alvorlige psykiske problemer som de slet ikke pr dem selv ellers er bærer af.

Det værste og det min mor frygtede mest her i livet, var at få en veg søn. Og så fik hun mig, dybt tragisk. Men godt hun havde en anden søn med et kraftigere udtryk og en stærkere fremdrift med en større gennemslagskraft.

At se på et menneske der ligger underdrejet hele sit voksne liv, fordi det kuldsejler ret tidligt i livet, fordi det kommer væk fra sin metier må ikke være sjovt, meget talent og godt liv går tabt herved.

Hvad var din metier da? Det var helt klart psykologien. Eneste sted nogensinde i mit liv jeg har følt jeg var på rette hylde.

Som kompensation har jeg udviklet mig autodidakt og er blevet en slags psykolog, Novelle Psykolog, siger nogle. Men det er så en novelle psykolog der lige kort var omkring medicin studiet og filosofi studiet for så autodidakt at grave dybt i teologien. Betragter nok i dag teologien og religionsfilosofien som der jeg står stærkest, er bedst klædt på og originalt meget selvstændig tænkende, hvilket skyldes at da jeg kommer til teologien har jeg en ballast fra psykologi, medicin og filosofi, men ikke mindst den smertefulde erfaring at mit liv er gået i stykker. Hvorfor teologi for mig alene bliver hvad Gud i mennesket formår at gøre for mennesket og alene dette dækker troslivet over (ja jeg benægter pure sammen med Paulus at kristne mennesker render rundt og tror på noget, det gør de ikke, men de har en real konkret udbytterig virkelighed med Gud (Gud Fader - Søn Kristus - Helligånd), eller det ubevidste (også kollektiv ubevidste) som de står i en levende kreativ kommunikerende dialogisk god proces med).

Et og andet sted er jeg blevet tosset i hovedet uden at være gået i stykker som menneske. Hvis der er noget der er gået i stykker, det er mit liv (hvilket sørme også er tragisk nok, da livet nok er det mest værdifulde vi har fået som en mulighed) men min person har holdt stand og min hjerne har lige nøjagtig magtet at blive tosset i hovedet uden at jeg og min person gik i opløsning, gik i stykker.

Tosset burde det ikke være i citationstegn?

I dag at leve med rotter på loftet eller havende roterende fis i kasketten er klart min styrke. Det der var rigtig skidt i mange år er i dag blevet nok en af mine stærkeste ressourcer. Eller ihvertfald det der kendetegner mig og hvor jeg har noget kørende takket være sproget eller mit sproglige udtryk.

Sådan burde det ikke være gået, jeg burde have haft et bedre liv og da især et lettere og mere ud af landevejen succesfuldt liv, men sådan er det ikke blevet. Og nu er jeg så blevet stærk af det jeg ikke døde af, men nok var lige ved at død af, svært at sige hvor tæt man har været på katastrofen. Men føj da for ind i helvede hvor har jeg skrabt bunden ved et par lejligheder. Det gør du så ikke mere, nej det kommer aldrig til at ske igen, hvordan kan du vide dig så sikker herpå?

Da jeg har været Christian Science studerende samtidigt med at jeg studerede medicin har jeg indgået den ubrydelige eds svoren aftale med mig selv at jeg aldrig vil modtage medicinsk lægelig behandling, i nogle år godkendte jeg i nøds situationer (trafikuheld eller hold i ryggen) at jeg godt måtte tage panodil, ipren, mild smertestillende præparat, men nu har jeg også forbudt mig selv dette, så nu må jeg intet tage nogensinde, såvel som jeg ikke må modtage nogen former for lægelig medicinsk behandling. JEG VIL SELV FINDE UD AF TINGENE og min sundhed bliver en sag alene mellem mig og min Gud, ingen former for lægevidenskabelig behandling bliver der nogensinde tale om i mit liv, den sag er afgjort og jeg er parat til at død herfor, jeg er ligeglad, for det, min sundhed, er som sagt alene et anliggende der afgøres i forbindelse mit Gudsliv, liv i Gud, mit liv skjult med Kristus i Gud.

Ja I Christian Science folk er godt nok specielle. Hvis en eller anden skulle være nysgerrig, så Google Christian Science.

Samfundet kunne godt sige: "dig Hans, har vi ikke været heldig med".

Finn Ejnar Madsen (Google endelig også ham) sagde til mig, Hans du har kun to problemer, du har ikke din samfundskontrakt i orden og så stritter din intelligens lidt rigelig ud til en side, væk fra det sædvanlige eller almindelige. De to helt store udfordringer for dig at finde en god løsning på. Disse to forhold skal du have på plads, finde en løsning på.

Det må da være en del år siden Finn Ejnar Madsen sagde dette til dig, ja jeg ser han har været død i en hel del år nu.

Nå men, har du så fundet, eller er der blevet fundet en løsning på dine to altafgørende eksistentielle udfordringer som ham Finn Ejnar hævdede der alene eller primært var tale om.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 07/11/2016 13:10

prolog:

Defekt overjeg beskriver jeg som en svækket forhjerne konsolidering (mangelfuld opbygget forhjerne virksomhed) i min kommentar til: "Hvem var Anton Lundin-Pettersson" som jeg skrev den 28 oktober 2015.

Sjovt for forfatteren selv ;) smiler at læse igen dette et år gammel minde. Og jeg glemmer aldrig hvad jeg sidste år skrev den 11 november og hvad der så apropos fulgte den 13 november i Paris.
Menneskets moralske sans og bevidsthed eller overjeget er afhængig af en stærk forhjerne virksomhed = bevidsthed. Ellers foregår det meste af det vi mennesker foretager os ubevidst (styret af ubevidste motiver og drive) og mange mennesker har et helt liv hvor de aldrig når frem til eller op til bevidstheden, den højere moralske forhjerne virksomhed eller den bevidste villen, hvor vedkommende har gennemskuet tvangspræget adfærd grundet i de ubevidste motiver, drive og drifter.
Da så få mennesker når frem til en individueret åndelig moralsk forhjerne virksomhed og bevidsthed, skal vi prise og takke os lykkelige for at også de fleste mennesker følger loven og normerne, at de er så konforme, især fordi de ikke tør stå alene. Problemet opstår først hvis samfundets normer skrider, bliver for umenneskelige, for så er konformitet hos massen et alvorligt problem.



28 oktober 2015 skrev jeg på facebook følgende:

Hvem var Anton Lundin-Pettersson?

Et godt spørgsmål?

Vi kender hans sidste færd/handling her på jorden, hvor han går ind på Kronan skolen i Trollhätten med Nazi lignende hjelm og sort ansigtsmaske bevæbnet med et sværd. Han dræber to og sårer alvorligt to andre, alle fire var af andet etnisk herkomst og mørke i huden og dette var ikke tilfældigt, han gik uden om de lyse i huden og gik direkte efter folk med udenlandsk oprindelse.

Denne afskyelige handling (udenom en stærk og solid afprøvet forstandig forhjernevirksomhed gennem realitets-afprøvning, fordi han åndeligt set levede i en syg ensidig virtuel kulturel virkelighed, med højre ekstremistiske sympatier) skygger og stempler Anton Lundin-Pettersson for altid som person (men hvem var mennesket og barnet bag denne person, var han syg, født syg; var han aggressionshæmmet neurotisk, var han havnet i en ungdoms depression grænsende til noget psykotisk grundet hans opslugthed af en ensidig virtuel kulturel virkelighed etc etc).

Her i nordjylland har vi lige haft et ungt menneske der dræbte sin storebroder og sin far og mor en nat, hjemme på besøg (han var flyttet hjemmefra og boede i Aalborg).

Vi kender til Anders Breivik og Utøya terror massakren og Omar El-Hussein der i sit attentat forsøg imod Krudttønden og synagogen dræber Finn Nørgaard og Dan Uzan.

Jeg kunne også nævne stadionmordet her i Aalborg og Hasseris Gymnasie mordet.

Altsammen begået af unge mennesker uden nogen stærk forhjerne funktion fx konsolideret og grundlagt gennem realitets afprøvning ved at være en aktiv deltager i og tilhænger af et demokratisk miljø (uddannelse; foreningsliv (idræt og musik); politisk demokratisk engagement; kæreste og familieliv og etik her).

At unge mennesker rammes af depressioner og alvorlige humør svingninger er en kendt sag. Og at forhjernen endnu ikke er stærk og vel konsolideret hos alle må vi også sande. Og således vil unge mennesker med en svag forhjerne konsolidering risikere at blive fanget i deres følelsesmæssige stormvejr eller depressive humør og sindsstemninger vil kunne overmande dem og tage kontrollen over en svag forhjerne konsolidering, svag jeg-funktion, hvor samfundets overjeg og samvittighed ikke er blevet vellykket integreret, hvorfor subkultureller antidemokratiske/asociale overjegs identificeringer (eller et infantilt narcissistisk selvbillede som Andreas Lubitz der fløj sig selv og 150 mennesker ind i den visse død) kan få ret frit spil. Ødipus kompleks dramaet taler vi om der ikke er blevet gennemført særligt vellykket.

Jeg havde en snak med Jonna om Anton Lundin-Pettersson. Hvor er noget gået galt? Eller hvor er det at noget er gået galt i denne unge mands liv? Hun pegede prompte på 5 - 7 års alderen. Hold da op sagde jeg, er du godt klar over at du så er på linie med Freud, også han ville pege på den alder. Men hun kendte så ikke noget til Freud og Ødipuskomplekset, grundlæggelsen og konsolideringen af et stærkt og realitetsafprøvende villigt stærkt jeg der internaliserer samfundets demokratiske normer nogenlunde velvilligt. Drengebarnet der har nogle positive identificeringer og oplevelser med de voksne, gerne faderen, om barnet kan bruge ham som rollemodel, hvilket selv sagt er det bedste, men ellers kan lærer og pædagoger gøre det ud herfor.

Indesluttethed og tavshed i forhold til de voksne, ikke mindst faderen (om der overhovedet er en far i hjemmet) er et problem såvel som store konflikter i forhold til faderen eller faderfigurer, pædagoger og lærer, er hvad vi skal være opmærksomme på.

Et menneskebarn og et ungt menneske må ikke gå rundt alene med sig selv og sit sind og sine tanker. Være spærret inde her. Og når vi så sammenholder dette med hvilke forfærdelige virtuelle subkulturelle virkeligheder der findes på Internettet så står vi overfor en meget farlig cocktail som kan ende noget så galt.

Hvor frit og godt kommunikerer det unge menneske er helt afgørende for den psykiske sundhed, såvel som for den etiske moralske åndelige modning. Og i den forbindelse er det vigtig at holde øje med det unge menneskes færden, det være vennekredsen (er det et radikaliseret miljø), eller på Internettet, for ligesom at holde øje med hvilket subkulturelt virtuelt miljø er det den unge lidt indesluttede person søger sin ofte småpsykotiske drømmeflugt eller tilflugt i? Ligeledes stofmisbrug, enhver form for misbrug, er farligt og øger risikoen for utilsigtede handlinger, da det svækker forhjernen i alvorlig grad.

Efter Breivik og Anton Lundin-Pettersson må vi her i norden til at kigge på det højre ekstremistiske miljø, på Internettet og ja i vore medier i det hele taget. Breivik sympatiserede med Dansk Folkeparti og Anton Lundin-Pettersson med Sveriges-demokraterne, og ikke mindst Jimmie Åkesson.

Vi ved at en stor del af Dansk Folkeparti's vælgere er xenofobiske og at deres udlændinge politik slet ikke blot er pragmatisk, forstået som en reel bekymring for hvordan vores samfund kan magte så mange nytilkomne muslimer fx..

Hos Dansk Folkepartis vælgere er det xenofobiske træk så udtalt at et parti til højre for DF ser ud til at kunne blive en realitet.

Dansk Folkeparti er et latterligt parti, der for en grænsebom solgte ud på deres socialpolitik omkring i sin tid en dagpengereform forringelse og også nu i den nye regeringsperiode sælger de ud af deres socialpolitik for at få så mange stramninger som muligt på udlændinge politik området. De gør det også for at tækkes alle deres xenofobiske vælgere.

Med Breivik og alle de afbrændinger i Sverige og med Anton Lundin-Pettersson må Dansk Folkeparti og deres broder søster partier i norden virkelig til at kigge selvkritisk indad. Stille sig selv nogle ganske alvorlige spørgsmål, grundet at så mange af deres vælgere er så xenofobiske og maler fanden på væggen med en højre ekstremistisk retorik der skaber utryghed hos vore fremmede og som frister svage sjæle som Breivik og Lundin-Pettersson og alle dem der brænder boliger af der er tiltænkt at skulle huse flygtninger og asylansøger i Sverige.

Var det ikke lige for EU så tør jeg slet ikke tænke på hvordan Europa havde set ud i dag med de prøvelser og udfordringer, kriser, Europa's lande befinder sig i for tiden. Føj for fanden da det ser ikke godt ud, der er godt nok nogle mørke skyer der trækker op over os. Dette sker mens den rigeste middelklasse nogensinde verdenshistorisk set råber og skriger op om skattelettelser som infantile forstyrrede børn mens de skærer i ulands bistanden og træder på den mindst privilegerede del af eller de svageste i vores samfund. Fatter disse mennesker ikke en skid af noget som helst??? Vi står overfor en helt uhørt materialisme og manglende samfundssind, hos en privilegeret og møjforkælet middelklasse helt uden moralsk etisk politisk åndelig dannelse overhovedet, vor tids pøbel plejer jeg at sige og her er det vi virkelig kan tale om en social arv der burde knækkes først og fremmest, for før vi får denne uheldige borgerlige sociale arv knækket hos den privilegerede middelklasse får vi ikke den i bunden knækket, fordi der ikke er politisk vilje hertil som det ser ud til i dag.

Jeg frygter ikke bunden, jeg frygter denne velbjergede middelklasse der ikke fatter en skid af hvad der sker ude i verden og som kun har fokus på deres egne skattelettelser og det til trods at de har sat verdenshistorisk rekord i økonomisk sikkerhed og formue.

I stedet for nu på, ja hvilket år i træk, at køre rundt i enlige mødre med mange børn og deres enten dagpenge eller kontanthjælps ydelser hvor man cepos manipulerer tallene til ukendelighed, burde vi så ikke snart få lidt mere fokus på hvordan det går økonomisk den der store middelklasse vi har her i landet (eller enlige mødre i job med mange børn). Vi hører kun om at de går fallit (og ad helvede til med landets økonomi) hvis de ikke får skattelettelser, er det nu også korrekt må vi retteligen spørge om? Nej det er amerikanske ideer som ikke holder ved en nærmere økonomisk analyse, men disse ideer, kugler, er støbt af Asger Aamund og en Lars Seier, og de gnider sig i hænderne hele vejen til banken over det borgerlige flertal (at det er lykkedes dem at bilde de danske vælgere deres amerikanske løgnehistorie på ærmet) og at de priviligerede i det her land trods deres verdenshistoriske økonomiske sikkerhed aldrig set før, skal have endnu mere på bekostning af samfundets bund, ja det kan ikke gå hurtigt nok med at vi skal ligne USA.

Hvor svagt begavet og totalt uden historisk politisk forståelse denne middelklasse er får vi tæsket op i fjæset hver gang vi ser Anders Samuelsen. Hans politiske fremtidsvisioner forleden dag som han fremlagde afslører en politisk naivitet og umodenhed uden lige, hans ideer, visioner, gør Glistrup i sin tid til en konservativ visionsløs politiker. Det er simpelthen for langt ude og gør LA til et useriøst pubertet's protestparti ingen burde tage seriøst, men desværre har de jo deres mandater som tæller i det politiske spil.

Hvordan ungdommen har ladet sig forblænde af Liberal Alliance er for mig noget af det mest rystende jeg politisk har erfaret de seneste år, hvis vi ser bort fra den store skare af Dansk Folkepartis vælgere der er xenofobiske.

Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 08/11/2016 10:56

Hjemme efter løb, det summer og snurrer i hele kroppen i høje Hz Hertz -lige tals svingninger så Herz-ligt og Herligt.

Hver en celle er inddraget og anslået, det omfatter hele kroppen i dybden og højden, længden og bredden.

Adrenaliniseret euforisk lykkelig og vel tilpas.

Hver eneste celle og fiber i menneskets krop participerer i den Åndens friheds -handling og viljes -handling løb er. Vores vitalitet (biologi) og intentionalitet (åndelighed, viljes -livet) er sammenfiltret således at intet blot er biologisk eller blot ånd, vilje.

Vi har hele guddomsfylden i kød og blod, hele vores intentionalitet, åndelighed, viljes -liv, i kød og blod.

I mennesket er intet blot biologisk eller blot åndeligt. Hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelige, lige som hver eneste åndelige og kreative handling henter næring i menneskets vitale kræfter. Paul Tillich

Løb er den mest primitive og sikre måde at ændre ens biologi på, ens biologiske konditioner og vitalitet.

At løbe, at flygte og jagte (kæmpe og flygte) "stress omskaber" og forvandler vores biologi i retning af større udholdenhed, tålmodighed og styrke.

Vertikalt (den friheds -handling løb er) oppefra og ned at kunne kontrollere og beherske og organisere sig selv og sin egen biologi skaber karakter og personlighed, som det epigenetisk ændrer på hvilke gener der skal være aktive.

Manglende karakter -styrke, jeg -styrke, skyldes manglende oppefra og ned selvorganisering. For få friheds og viljes -handlinger eller en svækket intentionalitet i det daglige til at stresse og påvirke vores biologi, vitalitet og id tilbøjeligheder. Manglende oppefra og ned åndelig viljes -kontrol ind over vores id liv, biologi.

Paulus den første løber i Kristus, lad os lytte til ham:

Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Er jeg ikke i Kristus? Til Frihed (vores eget livs -løb og intentionalitet) har Kristus befriet os.

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Inkarnationen er at vores oppe fra og ned vertikale intentionalitet omfatter hele vores biologi og vitalitet, kød og blod, som beherskes, kontrolleres og organiseres efter åndens higen og stræben, Åndens begær der er livet (i henhold til vores intentionale vilje). Det er den krop sjæl enhed, der ikke er åndløs, der ikke er uden ånd, uden vilje. Det er mennesket med karakter. Karakter egenskaber er åndens værk over vores liv; Åndens eller Guds værk med et menneske; Guds vilje med os.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 11/11/2016 09:26

Vi husker alle Paris 13. november sidste år.

Her er hvad jeg skrev den 11. November sidste år, bare to dage før:

Okay, så da; Ånden er over mig, Gud er med mig, som stort set altid, ja i den sammenhæng er jeg et meget privilegeret menneske, heldig stillet menneske her i verden.

Men Gud er så fyldt med sorg og bekymring for tiden.

(t) UNG -sindighed, grænsende til af-sindighed, hos unge mennesker.

Og mit fokus er på Anton Lundin-Pettersson (højre ekstremisten racisten der går ind på skolen og dræber to af udenlandsk herkomst) og nu ham "Al" der i Hillerød knivstak og dræbte Mads. Ja alle disse 2015 mord begået af unge mennesker bliver ved og ved med at rumstere i mit hoved.

ÅRET DER GIK 2015, hvor må alle disse mord begået af unge mennesker, komme til at fylde meget. Jeg husker frit efter hukommelsen min, følgende:

7 januar:

de to brødre Said og Cherif Kouachi (32 og 34 år) står bag Charlie Hebdo terror massakren (13 dræbt). Amedy Coulibaly, 32 år, tager gidsler i et supermarked (4 dræbt). 17 dræbte ud over de tre nævnte gerningsmænd.

14/15 februar:

22 årige Omar Abdel Hamid El-Hussein der i sit attentat forsøg imod Krudttønden og synagogen dræber Finn Nørgaard og Dan Uzan.

24 marts:

28-årige co-pilot Andreas Lubitz flyver med fuldt overlæg passagerflyet Germanwings Flight 9525 ind i de franske alper, alle 150 mennesker ombord omkommer.

26 august:

19-årige søn tager livet af sin 54-årige mor, hendes 64-årige mand og den 22-årige storebror. Øster Hassing nord for Aalborg.

22 oktober:

21 årige Anton Lundin-Pettersson går ind på Kronan skolen i Trollhätten med Nazi lignende hjelm og sort ansigtsmaske bevæbnet med et sværd. Han dræber to og sårer alvorligt to andre, alle fire var af andet etnisk herkomst og mørke i huden og dette var ikke tilfældigt, han gik uden om de lyse i huden og gik direkte efter folk med udenlandsk oprindelse.

5 november:

16 årig 'AL' (tidligere straffet og i de sociale myndigheders søgelys) er tiltalt for knivdrabet på Mads. Her har vi igen en omvandrende tikkende bombe som jeg kender det fra mine få år her i Nørresundby, Hasseris gymnasie mordet; Stadion mordet og kvinden i Egense der havde sagt til politiet at om de ikke gjorde noget for at holde hendes eks mand på afstand ville det ende med at hun blev myrdet (Politiet havde gjort hvad de kunne, nemlig at give eks manden tilhold og mere kunne de ikke gøre). Således blev denne kvinde myrdet for øjnene af hendes søn, der så faderen skyde og dræbe moderen.

Disse omvandrende tikkende bomber iblandt os. Og så de der går mere stille med dørene, som Anton Lundin-Pettersson og den 19 årige der dræber sin storebroder, moder og fader. Og så er der den depressive (efter min mening infantil narcissist) Andreas Lubitz der vælger som co-pilot at tage 150 mennesker med sig i sit eget selvmord.

Begge kategorier 'interesserer' mig, forstået som at jeg gerne vil forstå hvad pokker det er der sker i sindet på disse mennesker, hvilke følelser de svømmer rundt i (der med sikkerhed afspejler sig i deres medie kulturelle referencer), og ja hvilket underliggende emotionelt kaos de befinder sig i.

-0.-0-0-0-0-0-

Alle disse mord begået af unge mennesker med problemer. Helt åbenlyse registrerede problemer for omgivelserne hvis vi ser bort fra Anton Lundin-Pettersson og ham den 19 årige der her i nordjylland en nat dræber sin storebroder, mor og far.

Ingen tvivl om at jeg som alle I andre bliver lige så rystet og forfærdet, rammes af fortvivlelse og sorg, grænsende til desperation og stor stor vrede som vi alle gør det når vi hører om disse forhold.

Men det er som om jeg nu er blevet så gammel at der er opstået et uimodståeligt behov i mig for at forstå de her forhold, uanset hvor uforståelige de lige først forekommer os alle.

Føler altid jeg har stået uforstående overfor disse dybt tragiske hændelser begået af unge mennesker i en fri verden (og i en freds tid), som vi trods alt lever i.

-0-0-0-0-0-

nå men disse ovennævnte forhold har udstyret mit efterårs liv 2015 med stor alvor, bekymring og granskning; hvorfor pokker unge menneskers liv kan være så kaotisk eller besværligt. Ja jeg vil gerne forstå denne:

(t) UNG -sindighed, grænsende til af-sindighed, hos unge mennesker.

Jeg kan godt mærke at jeg er ramt af alvor, er alvor's tynget, tynget af alvor, her i efteråret 2015, grundet at dette spørgsmål ikke lader mig være i fred.

-0-0-0-0-0-

jeg kan sagtens sige noget klogt om forholdet, (t)UNGsindighed grænsende til afsindighed hos unge mennesker. Vi må aldrig lade unge mennesker sejler deres egen sø. Vi må bevare kontakten til dem og vi må lære at forstå deres indre, som kan være et stort kaos og fyldt med (t)UNGsindighed grænsende til afsindighed som vi 'voksne' med vores på det tørre, der har valgt Gud eller Fornuften med ind over vores liv, kan have så svært ved at forstå. De sociale myndigheder og psykiatrien magter ikke opgaven alene, PET magter ikke opgaven alene, nej vi må alle vågne op til vores ansvar. Hvor er disse unge mennesker? Nogle er tydelige, meget tydelige, og er spottet, og andre er de stille typer der mistrives, men set i bagklogskabens ulidelige klare lys er det også tydeligt at disse var i fare zonen. Hvis et ungt menneske har kendskab til et andet ungt menneske der er (t)UNGsindig og som har nogle 'syge' fantasier og 'svælger i en bestemt voldelig internet kultur, hvor døden (og mord) udgør omdrejningspunktet, så har disse unge mennesker et moralsk ansvar til at påpege forholdet i deres sociale netværk, og måske endda gå til de sociale myndigheder eller politiet.

-0-0-0-0-

endnu et klogt indspil: ensomhed, dette ikke at have et demokratisk udtryk, liv, liv og udtryk med andre mennesker der operere demokratisk. Dette ikke at være kommet ud af busken og være aktør på den demokratiske samfunds scene. Enten altid at være i opposition, eller på lovens den forkerte side, eller blot dette at skjule sig i ressentiment som er så udbredt hos de unge... ,,, ,,, ... der skal være plads til vrede, frustrationer, aggressioner hos ungdommen, men det må aldrig være et udtryk der løber udenom samfunds sind og fornuften, forstanden, for i så fald kan det ende med, i værste fald, selvmord eller mord... ... der er de unge mennesker der render rundt som tikkende bomber på den forkerte side loven, og så er der de ensomme stille eksistenser der går stille med dørene og lever i ressentiment og en syg internet medie kultur, unge mennesker der ikke er oppe og i åbenlys samspil med andre mennesker (disse er de mest svære at spotte).

-0-0-0-0-

for mig er det en gåde at døden og det mørke spiller så stor en rolle hos mange unge mennesker, altså at dette bliver dyrket i musik og internet medie kulturen, i den grad det gør. Et menneske, og da i særdeleshed et ungt menneske skal tage sig i agt for de mørke psykiske kræfter, og mere nu end nogensinde før i historien, her hvor Gud er død, for de fleste mennesker. Gud der står på livets og lysets side. Der findes et personligt mørke og ondskab der kan gribe mennesket, som hvis vi ikke formår at sætte det personlige gode og lyse op her imod, det vil fuldstændig kunne ødelægge og ruinere et menneskes liv. Derfor er det dybt dybt tragisk vi lever i en tid, en kultur, hvor ingen tror på en personlig Guddom med inde over vores liv. Og for de tungnemme, så har dette intet at gøre med at Gud findes, eksistere, som en konkret person et og andet sted, men det betyder at det med Gud og ja Djævlen, ondskab, altid befinder sig på personplanet, ihvertfald aldrig under personplanet. En kultur der ikke forstår at vores liv altid vil være et personligt drama mellem det gode og det onde, som vi på et tidspunkt, skal vælge side i forhold til, er en elendig kultur der ikke har forstået mennesket særligt dybt... den naturvidenskabelige psykologi og psykiatri har ikke bidraget til en større forståelse de her forhold, hvorfor det også er på høje tid at disse to videnskaber får lettet røven og gør sig selv fri af nogle meget uheldige paradigmer.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/12/2016 10:52

Løb er en videnskab som det er en lidenskab, fyldt med ekstase og vanvid, ekstatisk begejstring og spontanitet, entusiasme, i Gud Væren; fyldt med FLOW og højdepunkts-oplevelser, peak experiences, runners high. Løb er ekstatisk; Løb er Gud, ihvertfald guddommelig, noget fra en anden verden der på ekstatisk vis forløser og frigør os fra hverdagens trivialiteter og svigtende humør. Løb er guddommelig vanvid og ekstase: "Vanvid [er] skønnere end fornuft ifølge de gamles vidnesbyrd, eftersom vanviddet kommer fra guderne, mens fornuften er menneskeværk" siger Platon. Løb kan sætte os i forbindelse med vanvid'et eller vores 'grænseløse' evige tidløse; ekstatiske fornuft. Løb er magisk eller kan være fyldt med magi.

Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold. Paul Tillich.

Efter sidste uges magi på 175 km = 50 km + 25 km + 25 km + 25 km + 15 km + 22 km + 13 km, snupper løbebumsen en stille uge der indtil videre de første 4 dage har lydt på: 25 km + 25 km + 21 km + 19 km = 90 km.

2 krav skal være opfyldt: der skal løbes hver dag og det minimum 10 km og der skal minimum løbes 120 km/ugen, og igen, begge krav skal være opfyldt, derudover er jeg fritstillet.



Hansi Fantansi.

Løber du for dit liv Hansi (løber du for livet)? Eller lever du for dit løb Hansi?

Løber du for at leve eller lever du for at løbe?

Fortæl hvad der gør dig så bange at du kan løbe så langt; hvad du frygter der får dig til at flygte.

Ja uden grundstemningen angst og frygt eller den vores vigtigste arkaiske ur affekt som frygt og angst er, ville jeg umuligt kunne mobilisere så megen energi. Så det er kontakten til det Autonome Nervesystems sympatiske kamp/flugt biologiske system der løbes på, det system som formår at mobilisere den energi udladning der er nødvendig for at kunne løbe så langt, altså flygte og kæmpe så vildt.

Vi er fra naturens side biologisk skabt til frygt og angst, kamp og flugt. Måske mandens vigtigste ur -instinkt eller ur -affekt og får vi ikke afløb herfor da udvikler vi en lang række civilisations sygdomme som stress; depression; humørsvingninger; neurose, hysteri og irritabilitet; diabetes; for højt blodtryk; overvægt; åreforkalkning eller kredsløbs sygdomme; ringe immunforsvar; demens og dårlig hukommelse mmm.. En mand har brug for fysiske udfordringer af en vis format eller størrelse for ikke at vantrives, og da vor moderne samfund ikke kan tilbyde os alle et tilpas udfordrende fysisk heroisk arbejde (fysisk krævende arbejde, samarbejde på akkord, på tid), må der kompenseres herfor gennem idræt og andre fysiske krævende fritids beskæftigelser. Alt efter temperament, alt efter mængden af medfødt livsangst og dødsangst.

Alle mænd skal have et forhold til deres kampgejst; ekstatiske adrenaliniserede testosteron begejstring, temperament, hidsighed og entusiasme eller "i Gud Væren". Manden skal have kontakt til sin indre kriger og fighter; til fighter -ånden her og den ukuelige optimisme og udholdenhed, vedholdenhed overfor modstand og genvordigheder. Manden har brug for at kæmpe og slås med noget, har et behov for at bruge sine kræfter og sit temperament, hidsighed, og derigennem opleve sin entusiasme eller "i Gud Væren". Både i antikken og middelalderen har disse dyder været kendte og anerkendte, hvor mandens vitalitet adles og kultiveres gennem at den er rettet af, afrettet af, meningsfyldt intentionalitet, hvad der er værdig og nobel at kæmpe og slås for, i hvilke forbindelse manden skal udvise mod, mandsmod.

Kvinde og børn kan måske godt nøjes med mindfulness udenom det sympatiske autonome nervesystem, men ikke manden, for ham er det altafgørende vigtig at ANS den sympatiske funktion er integreret i hans peak experience; højdepunktsoplevelserne, såvel som mindfulness, hvor der for mandens vedkommende aldrig kan være tale om at være i Nu-et men at handle i Nu-et, da han lever i eksistentiel tid og ikke i Nu-ets nærværende sanselighed. Manden er kreativ og markant i sit spontane udtryk der er ekstatisk og han har sans for logos, for tænkning og verbalisering (dette at sætte ord på, beskrive). Oplevelser og dette at være er ikke nok for en mand, han vil fange, identificere og genskabe det fænomen der er tale om, skabe systematik og viden omkring fænomenet så det kan udnyttes og vi som kulturfolk drage nytte af ethvert tænkeligt fænomen, også mindfulness om dette praktiseres under eller over den ANS sympatiske funktion, om denne funktion er med integreret eller ej (nåde trøste det menneske af hankøn der ikke har den med).

Manden kan ikke være til i det nærværende da han ikke er natur, men eksisterer som ånd, ren vilje, skabende vilje, og som sådan lever i ekstase eller ekstatisk i eksistentiel tid. I sit kreative ekstatiske udtryk afdækker og åbenbarer manden virkeligheden forstået som nye muligheder og frihedsgrader også den der forekommer i forbindelse et fænomen der forstås og beherskes videnskabeligt.

Manden vil ikke være, han vil skabe. Skabe nyt. Manden vil endda sin egen undergang i den sammenhæng, udleve og tømme sig selv for at skabe sig selv og andre påny. Ja manden har ingen natur (tradition; vane) eller væren at vende tilbage til eller putte sig ved. En mand der bare er til, er ikke nogen rigtig mand. Formår manden ikke at være skabende da vil han i det mindste sin egen undergang, fx så løber han sig selv ihjel i et alkymi forvandlende eksperiment, for at se hvem løberen er der er undfanget i guddommelig vanvid af nidkær selvhad. I det mindste for manden her gælder at han ikke bare vil være, ej heller i Nu-et, da Nu-et og ja tiden er mit eget skaberværk og mesterværk gennem timing, mine kairos ekstatiske kreative handlings udtryk (løb som kamp og flugt), hvor ny virkelighed bryder igennem, åbenbares.





.

Med vor blotte fornuft skaber vi afstand til os selv som biologiske væsner, afstand til vore affekter der er så fyldt med ekstase, vi skaber afstand til vores vanvid og magi, alt det underfulde magiske. Derfor er det så altafgørende at vi integrerer ekstatisk fornuft. Uden vores ekstatiske magiske begejstrings struktur og entusiasme, "i Gud Væren", "i Kristus Væren" vil vi ikke kunne fuldføre det løb livet er, det livsløb eller livsforløb, vi er sat i her på jorden.

Min far til mig i Kristus, Paulus (ham der har iklædt mig Kristus, døbt mig, så Kristus har vundet skikkelse i mig (karakter skabt mig, formet min karakter og personlighed, ud fra den rene skaber ånd og vilje)) han siger herom:

Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan (læs: lev sådan), at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner. Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet. 1 Kor 9.

Vi kan da godt på lunken vis, på fornuftig vis, sejle underdrejet og apatisk igennem livet. Men fornuften giver intet svar på vore dybeste længsler såvel som vores tilhørsforhold, den forbinder os ikke afstandsløs til livet, det formår alene ekstatisk fornuft.

Fornuften er forhåndsbetingelsen for tro, men i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Den menneskelige fornuft er endelig. Al kulturvirksomhed, teoretisk så vel som praktisk, bærer dette endelighedspræg, derfor er den aldrig ubetinget anliggende. Men fornuften er ikke bundet til sin endelighed. Den erkender den og hæver sig derved over den. Mennesket erfarer et tilhør til det uendelige, som dog hverken er noget af ham selv eller står i hans magt. Det må gribe ham, og hvis det gør det, bliver det ham et anliggende af uendelig vigtighed. Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldbyrder, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænser og erfarer det absouttes, det helliges nærværelse. Uden denne erfaring tømmes fornuften for indhold, og ender med at fyldes af irrationelt - dæmonisk - indhold, som sprænger den (som vi ser i forbindelse IS, som når nationen eller en ideologi (kommunisme, islamisme, nazismen og bibelfundamentalisme, eller succes, social position og økonomisk magt, får status af absolutte ubetingede anliggender). Paul Tillich (parentesen dog min).
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 08:32

Vi har haft et år der var "hjerne -året", nu vil jeg her 2017 op til overfladen og gøre 2017 til året for "person og ansigt".

Lad os få sat ansigt og person på hjernen.

Ja lad os vække hjernen med ansigt og smil og ømhed i forbindelse kommunikation.

Kære menneske, kom nu op til overfladen, op i person og ansigt, op i billedligheden igen, skønheden som værende hvor sandheden åbenbares.

skal vi lege med ansigter, vore ansigter, ja dette er meget hvad kærlighed går ud på

en leg med ansigter, en leg med vore mange ansigter, alle de mange sider af vores personlighed der i tryghed mellem to mennesker får lov til at blive afprøvet

derfor kan en forelskelse ikke ret godt skjules for omgivelserne

Lad os sætte fokus på ansigtet og participation, altså kristendommens spiritualitet, frem for sindet, det ensomme forladte sind som i mindfulness og buddhismen.

Christfulness er intentional affektfulness.

Til forskel fra affektløse og udtryksløse mindfulness er christfulness udtryksfuldt emotionalitet og affektfulness i ansigtet der er fyldt med de spontane suveræne livsytringer og ja henvendelse, intention og kommunikation, gennem talens åbenhjertighed.

Gud i den kristne tro må forblive person - ikke en upersonlig kraft eller energi eller ide - da det handler om en relation (gerne livslang), et jeg og et du. Jo længere en sådan relation har varet, jo mere indser vi, hvor lidt vi egentlig ved om den Anden/Gud, dette er kærligheden der bliver dybere.

uden ansigt og person kan mennesket aldrig siges at have del i Gud eller i det Guds Billede, Motiv og den Objektivitet, Kristus, vi er skabte til og i

Kristi'lighed eller Christfulness er det Guds Billede og den Skønhed, den person, den vores personhed der selvudgivende vender imod næsten, og det ansigt vi har fra først af, fra før vores de spontane suveræne livsytringer blev stækket.

Christfulness forklarer og herliggør human face. Det er Helligåndens udtryk og udseende og smukke fremsyn og rettethed. Ånden i og over vores ansigt der kommer til udtryk i et fremsynet tiltalende kommunikerende udseende.

Dersom vi ikke bærer Gud og Guds Kærlighed Kristus i hjertet lukker det menneskelige ansigt i, det mister sit affektfulness, de spontane suveræne livsytringer, det mister sit liv og emotionalitet, altså personheden der befinder sig i skønheden, det smukke, går tabt.


Lad os få sat ansigt og person på det religiøse, det med os og Gud. Lad os finde en vej fra det upersonlige frem til det menneskelige ansigt og øje, personlighedens liv i og med og ved Gud.

Human face = Kristus som det også er Guds Ansigt, det billede motiv objekt vi er skabte til.

Vi kender alt for godt, fra religiøs hold (jødedom og islam) modstanden imod hvad jeg skriver, præsenterer jer for her. Nemlig billedstormen, ikonoklasmen, som vi ser igen i dag udspille sig, blive ført ud i livet i Syrien og Irak af IS.

Kristendommen der er kropslighed = inkarnation har aldrig været bange for det sanselige og billedlige konkrete, i forbindelse kropslighedens sanselige livgivende nærvær.

Kristendom er God in human face blandt os, at anerkende og se og bekræfte dette forhold gælder for alle mennesker.

Kristendom fører ingen mennesker bag lyset, bag ansigtet, bag nogen person, nej kristendommen bedrager ingen med sort snak eller hård snak om hvad der er Guds Ord eller den rette tro/troenhed. Det forbyder Guds medlidende medfølende ansigt og person Kristus, Guds Kærlighed, der er sendt til os mennesker for at befri os fra alle hårde religiøse ord og domme.

Ordet må aldrig være i uoverensstemmelse med Billedet af Guds Ansigt i verden Kristus.
Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 13:40


Hvordan mener du, Jesus lærte gud at kende ...

... og hvor befandt denne gud sig, før Jesus genspejlede ham?


¨¨¨¨

Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 15:48

Gud erkendes kun i forbindelse menneskets spirituelle erfaringer, sådan har det været til alle tider. Og bibelen, men da især Paulus, slår dette fast med syvtommersøm en gang for alle.

De erfaringsområder mennesket har eksistentiel forbindelse til, kendskab til (som fx også de 9 eller flere intelligenser (Howard Gardner) men her specifikt taler vi om den religiøse spirituelle) opstår der en kulturel diskurs og særlig disciplin og verden 3 objektiv produkt i forbindelse med, som fx: religiøse skrifter, salmer, musik og ikoner, kirker og domkirker, og ritualer i forbindelse gudstjeneste og bønsliv, kontemplative meditative praktiserende, og forskellige Kirke retninger, skoler og traditioner.

Det betyder at om et menneske er særligt begunstiget med spirituelle erfaringer, sans, evner og begavelse, kan det konsultere og deltage i de kulturelle givne ovennævnte verden 3 produkter og dermed realisere sit talent og videreudvikle sine anlæg, gennem altså at:

Deltage i Kirkens gudstjenesteliv (hellige symbolske handlinger, musik og salmesang mmm) og bønsliv

Studere teologi på Universitets niveau.

Mødes med andre mennesker og have en samtale og diskurs kørende som det fx fandt sted i de paulinske urmenigheder vi hører om i NT og som det forsætter i dag i alle trossamfund eller Kirker. For hvor troen er = hvor Kristus er, der er Herren og hvor Ånden er der er altid også Friheden. Så Tro kan aldrig, må aldrig, proppes eller hjernevaskes ind i folk, dette slutter endegyldigt med Paulus.

Studere religiøse skrifter der vidner om menneskets religiøse spirituelle erfaringer til alle tider forskellige steder (i forskellige etniske og kulturelle religiøse sammenhænge), hvorved ens egne erfaringer på området konstant styrkes fordi vi nu også trækker på millioner af andre menneskers erfaringer.

Sådan er det også med fx musik og matematik og de andre 9 eller flere intelligenser, et menneske kan uddanne sig indenfor alle disse områder som det har et særligt medfødt talent for at udmærke sig indenfor.

Nogle mennesker er umusikalske i en sådan grad at musik ikke sige dem noget særligt, på samme måde er det indenfor et andet domæne med ateisterne, disse er også flest af slagsen religiøse spirituelle analfabeter og vil ikke kunne finde noget af betydning og værdi indenfor dette felt, domæne og dimension af menneskets ellers så altafgørende vitale, eksistentielle vigtige og mentalt vigtige erfaringsområde det religiøse spirituelle dækker. Som Einstein kan finde på at vurdere højere end alle menneskets videnskabelige tekniske fremskridt.

Det giver stadig ingen mening at tale om hvor Gud befinder sig, fordi Gud er en del af menneskets virkelighed som de spirituelle væsner vi er. Vores bevidsthed er intentional og er fra først af rettet imod et objekt. Mennesket er ikke uden objektivitet, hverken i fysik forstand, hvor mennesket og verden (umwelt) hører sammen, vi er i verden værende og kastede fra først af, det er givet, på samme måde i spirituel åndelig bevidstheds mæssigt forstand, her har menneskets subjektivitet en samhørende fra begyndelsen af objektivitet vi står i dialogisk vekselvirkning med. Mennesket er hverken isoleret eller tabula rasa, en tom tavle. Både Kant og Jung har ført endelige beviser for det forhold.


Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 16:24


Hvis du mener, Jesus har lært gud at kende gennem sin oplevelse af det han har hørt/lært, så er jeg da enig, men det gør jo ikke gud virkelig, andet end i den enkeltes oplevelse.

¨¨¨¨

Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 16:52

Jeg giver op, ihvertfald for den her gang ;) noget tyder på du har været i kløerne på JH (og på et tidspunkt siger jeg altid til disse at vi ikke har noget at sige hinanden og snakke videre om, jeg orker ikke blind tro og overtroiskhed).

Mennesket er i og med og ved Gud fra først af, de to er uadskillelige, som hjernen bevidsthed og Ånden er det.

Da mennesket er virkelig er den menneskelige spirituelle virkelighed med Gud også virkelig.

Det du vil er at du vil have Gud eller en gud eller guder til at eksistere uafhængig mennesket, os mennesker. Men dette er ateisme, endda den værste form for ateisme siger Paul Tillich og jeg er enig.

Kan det her hjælpe dig?: Gud eksisterer uafhængig af vores subjektivitet, hvad der opstår i hovedet som kun "hjernespind" eller et epifænomen til en isoleret fra omgivelserne hjerne. Transcendens går på at vi er ude over subjektivitet og noget blot inde i hovedet. Og det religiøse spirituelle er netop kendetegnet ved at vi transcenderer dette i at subjekt og objekt nu er forenet og i gensidig vekselvirkning som tingene er altid i virkeligheden.

Citat:
Hvis du mener, Jesus har lært gud at kende gennem sin oplevelse af det han har hørt/lært, så er jeg da enig, men det gør jo ikke gud virkelig, andet end i den enkeltes oplevelse.


Nej netop det skrev jeg jo ikke, læste du ikke mit indlæg?

PS: wauu mit indlæg nr 1111 he he meget morsomt
Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 17:06


Tak for svar.

Jeg opgiver også at forstå dit gudsbillede/liv.

For mig lyder det som hjernespin, der gøres til virkelighed.


¨¨¨¨
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 17:47

Citat:
For mig lyder det som hjernespin, der gøres til virkelighed.


Det vil det gøre fordi to ting:

1):

Du læser bibelen i uåndelig bogstavelig forstand, dvs hvad der virkeligt er tale om springer du over (hvorfor kan jeg ikke rigtig grade, men du kan have været udsat for et stort pres, hvor troen er "proppet" ind i hovedet på dig, hvis det er tilfældet må du have hjælp)

2):

Du nægter at hæfte dig ved hvad transcendens betyder

Nemlig at vi er ude over subjektivitet alene, vi er kastet ekstatisk ud af af vores isolerede subjektivitet og uegentlighed og står som hele mennesker i al vores eksistentialitet og i verden væren, hvor vi og verden er sameksisterende, subjekt og objekt, det herinde og det derude er i den gensidige vekselvirkning der kendetegner virkeligheden


Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 21:00

Indsendt af: Hanskrist
Citat:
For mig lyder det som hjernespin, der gøres til virkelighed.


Det vil det gøre fordi to ting:

1):

Du læser bibelen i uåndelig bogstavelig forstand, dvs hvad der virkeligt er tale om springer du over

------------------------------------------------

SVAR: Nu ved jeg jo ikke, hvad du mener med: "hvad der virkeligt er tale om" men det kan du måske forklare, men ellers er der da en del i bibelen, som skal læses og forstås bogstaveligt.

-------------------------------------------------

(hvorfor kan jeg ikke rigtig grade, men du kan have været udsat for et stort pres, hvor troen er "proppet" ind i hovedet på dig, hvis det er tilfældet må du have hjælp)

2):

Du nægter at hæfte dig ved hvad transcendens betyder

--------------------------------------------------

SVAR: Nej det gør jeg ikke.

For mig er det at manipulere sin bevidsthed – (andre kan også gøre det, hvis man udsættes for "hjernevask") - så billedet i denne sammenhæng om gud i ens hovedet får krop, og bliver personificeret til en ydre virkelighed, som jeg har/får et tæt forhold til, ved at lære "ham" at kende.
Lige som Jesus kalder gud sin Far.

---------------------------------------------------

Nemlig at vi er ude over subjektivitet alene, vi er kastet ekstatisk ud af af vores isolerede subjektivitet og uegentlighed og står som hele mennesker i al vores eksistentialitet og i verden væren, hvor vi og verden er sameksisterende, subjekt og objekt, det herinde og det derude er i den gensidige vekselvirkning der kendetegner virkeligheden


Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 02/01/2017 23:07

jeg gir op,

du må mene hvad du vil om hvad jeg skriver,

men jeg og andre vi kan ikke finde belæg for hvad du skyder mig i skoene, ja jeg kan virkelig ikke genkende din måde at "twiste" tingene,

mener det er dit problem, mere end mit problem, for ihvertfald har du ikke sagt noget der gør at jeg vil revidere mine teologiske skriverier. Altså din kritik er ikke rammende så der er noget der jeg burde skrive mig bag ørerne





som jeg opfatter dig, så mener du at troen begynder for et menneske med bibellæsning og troen er alene udsprunget heraf, et resultat heraf

sådan påstår du også det var for Jesus, at hans tro stammede alene fra læsning af religiøse skrifter (og hvad med Paulus? her mener du nok det samme). Så må jeg spørge dig, der var mange mange tusinder der læste religiøse tekster som Paulus og Jesus, men hvorfor har disse mange andre ikke gjort sig bemærket, nu de har læst det samme?

Ja svaret er at nogle er mere begavede end andre (ikke generelt, men såvidt det eksistentielle og åndelige moralske gælder), fordi de har religiøse spirituelle erfaringer før de læser i de religiøse skrifter. Det er noget de har sans (evner og anlæg) for, som nogle af at øve musik eller matematik eller kunstmaleri bliver bedre end andre.

Den 9. intelligens, den eksistentielle åndelige, er netop som en intelligens en begavelse, talent, evne, man kan have mere eller mindre anlæg for at udmærke sig indenfor.

Og selv om vi andre ikke er en Mozart, en Rembrandt, Kluge, eller en Paulus, kan vi jo godt nyde gavn af deres geni, store talent, de har realiseret.

Og det er beviseligt at både Mozarts musik og Paulus's religiøse spirituelle tekster gør noget ved folk.

Hvor mange har ikke fået deres livs omvendelse og største nye retning og mening, gennem kendskabet til Paulus:

Luther; Albert Schweitzer; Paul Tillich; Karl Barth; R. Steiner; David Suchet; Alain Badiou; Hans-Kristian Hindkjær. Men det er jo millioner af mennesker gennem mange mange generationer der lever højt på Pauls becifring den kristne spiritualitet, som dette at være i Kristus.

Vi fatter slet ikke den forståelse mennesket har af sig selv, hvor meget denne bunder i den paulinske lære om at være i Kristus, om Gudstroen i forbindelse Kristus troen og mysteriet.

Dette er og bliver antropologi, en lære hvor mennesket kan spejle og forstå sig selv på en hel ny måde i forhold til religion fx, men også den politiske virkelighed og den moralske.

Og på frugterne skal kristendommen kendes, hvad den har givet os her i vesten og som har bredt sig nu til overalt jorden rundt, i alle verdensdele.

EU og USA og Rusland går under før kristendommen bukker under, fordi den aldrig forsvinder. Dette kan vi undre os meget over, som Romerriget og Sovjet og om nogle år EU går under, men kristendommen de kristne Kirker består.

Hvorfor???? fordi kristendommen er mere essentielt vigtig for mennesker end et hvilket som helst statsapparat og forenede nationer, som kan undværes og erstattes af noget andet, hvilket kristendommen ikke kan selv om den konstant udvikler sig, reformere sig og fornyer sig og aktualisere sig på konstant nye områder for menneskets liv.

Vil naturvidenskabelige fremskridt fjerne eller overflødiggøre kristendom og afløre det som overtroisk pjat og idioti??? Næh overhovedet ikke, på ingen måder, de går hånd i hånd og har altid fungeret fint side om side.

upps, nu kom jeg til at skrive en længere smøre. Lidt skørt når jeg havde besluttet at det ikke gav den store mening for mig eller dig at vi forsætter vores debat. Tror heller ikke du får noget ud af vores debat, ud over at du får missioneret for ateismen og får påtvunget andre dine ideer om hvad den rette kristne tro dækker over (sjovt at du som ateist er så forfængelig på den kristne tros vegne som du afsværge og latterliggør, men til trods nidkær kæmper for at profilere og definere for alle andre, men næppe mange kristne genkender sig selv i din version).
Indsendt af: Tikka

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2017 03:32


Hanskrist: jeg gir op,

du må mene hvad du vil om hvad jeg skriver,

men jeg og andre vi kan ikke finde belæg for hvad du skyder mig i skoene, ja jeg kan virkelig ikke genkende din måde at "twiste" tingene,

mener det er dit problem, mere end mit problem, for ihvertfald har du ikke sagt noget der gør at jeg vil revidere mine teologiske skriverier. Altså din kritik er ikke rammende så der er noget der jeg burde skrive mig bag ørerne

SVAR: Jeg ved ikke, hvad du mener, jeg skyder dig i skoene, eller hvor du ser min kritik og ej heller hvor du ser jeg ”twister” tingene.

Jeg har blot forklaret mig og stillet dig et spørgsmål.

Men dig om det.

-----------------------------------------------------------

som jeg opfatter dig, så mener du at troen begynder for et menneske med bibellæsning og troen er alene udsprunget heraf,

SVAR: Ja, troen kommer af det man hører – ikke nødvendigvis ved bibellæsning.

------------------------------------------------------------

sådan påstår du også det var for Jesus,

SVAR: Ja. Jeg mener Jesus som omtales i bibelen er hjernevasket fra barns ben af sin troende mor, og ligeså Johannes døber hvis far var præst. Læs Lukas kapitel 1

---------------------------------------------------------------

et resultat heraf at hans tro stammede alene fra læsning af religiøse skrifter

SVAR: Nej

----------------------------------------------------------------

(og hvad med Paulus? her mener du nok det samme).

SVAR: Det billede der for mig tegner sig af Saulus/Paulus er en skriftklog mand der er oplært i den jødiske tro.

-----------------------------------------------------------------

Så må jeg spørge dig, der var mange mange tusinder der læste religiøse tekster som Paulus og Jesus, men hvorfor har disse mange andre ikke gjort sig bemærket, nu de har læst det samme?

SVAR: Jesus troede på, han var guds søn og at han skulle være konge i guds rige … og Paulus var et magtmenneske, der skabte kristendommen, hvis skrifter gejstlige udvalgte.

-----------------------------------------------------------------

Ja svaret er at nogle er mere begavede end andre (ikke generelt, men såvidt det eksistentielle og åndelige moralske gælder), fordi de har religiøse spirituelle erfaringer før de læser i de religiøse skrifter. Det er noget de har sans (evner og anlæg) for, som nogle af at øve musik eller matematik eller kunstmaleri bliver bedre end andre.

Den 9. intelligens, den eksistentielle åndelige, er netop som en intelligens en begavelse, talent, evne, man kan have mere eller mindre anlæg for at udmærke sig indenfor.

Og selv om vi andre ikke er en Mozart, en Rembrandt, Kluge, eller en Paulus, kan vi jo godt nyde gavn af deres geni, store talent, de har realiseret.

Og det er beviseligt at både Mozarts musik og Paulus's religiøse spirituelle tekster gør noget ved folk.

Hvor mange har ikke fået deres livs omvendelse og største nye retning og mening, gennem kendskabet til Paulus:

Luther; Albert Schweitzer; Paul Tillich; Karl Barth; R. Steiner; David Suchet; Alain Badiou; Hans-Kristian Hindkjær. Men det er jo millioner af mennesker gennem mange mange generationer der lever højt på Pauls becifring den kristne spiritualitet, som dette at være i Kristus.

SVAR: Ved ikke lige hvilke skriftsted/steder du tænker på, men når Jesus er menighedens hoved … og i hvis fodspor ”vi” skal gå … samt den der genspejler sin himmelske far … giver det sig selv at Jesus er den man ser hen/op til som herre som kristen, i forståelse som lærer og budbringer af sin himmelske fars vilje.

Jeg har kendt flere i mit liv, der bestræbte sig så meget på at blive lig Jesus, at de troede, de var det. 2 af dem røg på den lukkede.

-----------------------------------------------------------------

Vi fatter slet ikke den forståelse mennesket har af sig selv, hvor meget denne bunder i den paulinske lære om at være i Kristus, om Gudstroen i forbindelse Kristus troen og mysteriet.

SVAR: Thjae det kan Jesus vel ikke puttes ind under – hans væren i gud.

-----------------------------------------------------------------

Dette er og bliver antropologi, en lære hvor mennesket kan spejle og forstå sig selv på en hel ny måde i forhold til religion fx, men også den politiske virkelighed og den moralske.

SVAR: Det er klart.
Kristne er ikke af denne verden. De har valgt guds rige.

-----------------------------------------------------------------

Og på frugterne skal kristendommen kendes, hvad den har givet os her i vesten og som har bredt sig nu til overalt jorden rundt, i alle verdensdele.

SVAR: Åndens frugt er:
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!
De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.
Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.
Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden. Galaterbrevet 5:22-26

Så kristendommen har bestemt ikke meget at rose sig af, med deres mega materialistiske livsførelse og rovdrift på resurserne, samt al den krigsførelse de igangsætter.

-----------------------------------------------------------------

EU og USA og Rusland går under før kristendommen bukker under, fordi den aldrig forsvinder. Dette kan vi undre os meget over, som Romerriget og Sovjet og om nogle år EU går under, men kristendommen de kristne Kirker består.

SVAR: Det jo en påstand, som kun tiden vil kunne bevise om er sand, men bibelen siger jo også, at jordens fremtidige befolkning kun vil bestå af mennesker, som tjener og priser den gud bibelen omtaler som himmelens gud.

-----------------------------------------------------------------

Hvorfor???? fordi kristendommen er mere essentielt vigtig for mennesker end et hvilket som helst statsapparat og forenede nationer, som kan undværes og erstattes af noget andet, hvilket kristendommen ikke kan selv om den konstant udvikler sig, reformere sig og fornyer sig og aktualisere sig på konstant nye områder for menneskets liv.

SVAR: Thjaee. Jeg tror nu den muslimske tro om få år, er en magtfaktor som der skal regnes med, som vi skal underlægge os.

-----------------------------------------------------------------

Vil naturvidenskabelige fremskridt fjerne eller overflødiggøre kristendom og afløre det som overtroisk pjat og idioti??? Næh overhovedet ikke, på ingen måder, de går hånd i hånd og har altid fungeret fint side om side.

upps, nu kom jeg til at skrive en længere smøre. Lidt skørt når jeg havde besluttet at det ikke gav den store mening for mig eller dig at vi forsætter vores debat.

SVAR: Det kan være dit ønske om at skrive igen, er blevet vækket.

Jeg havde nu også besluttet ikke at svare dig, men det har jeg så gjort alligevel.

-----------------------------------------------------------------

Tror heller ikke du får noget ud af vores debat,

SVAR: Jeg har svært ved at forstå dig.

-----------------------------------------------------------------

ud over at du får missioneret for ateismen og får påtvunget andre dine ideer om hvad den rette kristne tro dækker over (sjovt at du som ateist er så forfængelig på den kristne tros vegne som du afsværge og latterliggør, men til trods nidkær kæmper for at profilere og definere for alle andre, men næppe mange kristne genkender sig selv i din version).

SVAR: Sjovt du ser mig som ateist, men ja jeg er ikke kristen.

Jeg tror ikke på den gud bibelen forkynder, en personificeret åndelig skabergud
Jeg tror ikke på, der er et efterliv, hverken her eller der, og eller at der er en åndelig verden andet en den man selv skaber i hovedet.

Så slut herfra.

¨¨¨¨
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2017 10:14

Citat:
Jeg tror ikke på,,,,, at der er en åndelig verden andet en den man selv skaber i hovedet.


Det vi skaber i hovedet, eller holder op for os selv i hovedet er forestillinger og alle modne voksne mennesker kan skelne mellem mentale forestillinger og virkeligheden, noget virkeligt og hvilken kategori eller eksistensmodus vi befinder os indenfor

Uden forestillingsevnen og sprog, videreformidling af forestillinger og viden var vi aldrig blevet homo sapiens

At kunne det der i hovedet er så altafgørende vigtigt, det er vores fornufts måde at arbejde på og det modne menneske kan skelne mellem forestillinger og virkeligheden

Hukommelsen (her bla vores erindringsliv) vores er også uløseligt knyttet til vores forestillingsevne

Nå men dette er altsammen normalt og tegn på intelligens og mental sundhed men det har ikke en dyt med religiøse og spirituelle erfaringer at gøre, da disse netop alle dage har transcenderet os som subjekter der lever tænkende og forestillende, så det religiøse spirituelle er netop ude over (har transcenderet) et subjekt der erkender eller forestiller sig dette eller hint, ude over det at noget foregår i hovedet

Således kan det religiøse spirituelle netop aldrig blive noget der kun foregår i hovedet, det er netop pr definition ikke det, men er et niveau over eller udenfor i transcendens

Det religiøse spirituelle er der hvor vi mennesker føler os mere levende hjertelige og kraftfulde og forbundet med vore omgivelser, det er en eksistentiel opvågning = en åbenbaring der sprænger vores subjektivitet, inde i "hovedet -hed", fordi i forbindelse vores religiøse spirituelle erfaringer er vi mere levende og i kontakt med omgivelserne (og os selv (derfor diskursen om Gud)) end normalt vis, ja her er subjekt og objekt igen sammen, mennesket erkender og er pludselig i sine rette relationer: naturen, kosmos, universet; andre mennesker og sig selv, ja nu går det ikke længere rundt som subjekt der forestiller sig noget og tænker om noget, for nu er livet forklaret og afklaret og sanses umiddelbart og stærkt

Så i forbindelse det religiøse og spirituelle er vi mere ude af hovedet (vores subjektivitet) end i alle vore andre normale hverdags måder at være til på, og det er da også derfor det religiøse spirituelle har så stærk en tiltrækning på mennesker, fordi vi har et dybtliggende behov for at vores liv bekræftes og vi kommer ud af os selv og hovedet (vores subjektivitet), vi har brug for at subjekt og objekt igen er forenet, vi forenet vore rette relationer og vi i vores es = entusiasme, vores ekstatiske livsbekræftende affektforhold igen

At indskyde: tro er netop ikke trosforestillinger, at rende rundt og holde noget meget tvivlsomt for værende sandt, men tro er begivenheden Kristus ved Jesus ind i verden, det nye moderne menneske fødes her, siger Kant og Hegel og mange andre tyske filosoffer, det er et nyt frit menneske på scenen, der bruger sin egen forstand og samvittighed

Man kan placere fejlagtigt det religiøse spirituelle under fornuftens subjekt objekt spaltning og dermed fejlagtigt mene det religiøse spirituelle kun er noget der foregår i hovedet (altså ren subjektivitet hvor man ikke kan skelne mellem hvad der er subjektiv og objektiv) men dette er sygdom, dette er begyndende noget depressivt dement psykotisk, ihvertfald tegn på noget mentalt usundt

og det er ikke tegn på at noget religiøst spirituelt er på spil, da det religiøse spirituelle foregår ikke under men over subjekt objekt spaltningen, altså vi kan stadig skelne mellem hvad der er subjektivt og objektivt gældende, her i forbindelse det religiøse spirituelle, men det fantastiske livsbekræftende er at vi er mere levende og autentiske og i vores rette relationer det objektive, vi er ikke længere gjort fremmed os selv (os selv som menneske og som Ånd/forstand); næsten, vore medmennesker; naturen (kosmos universet);

Hvis et menneske ikke kan skelne, men blander det sjælelige med det religiøse spirituelle er det værst for mennesket selv, der er uren og et uklart hoved, et rodehoved og en dårlig tænker, der ikke har forstand på hvad det taler om

I den forstand brugte Paulus sin åndelige autoritet, og havde han ikke gjort det, ville kristendommen aldrig have overlevet. Hvis noget skal sikres eftertiden skal det implementeres de kulturelle diskurser, indskrives i kultursfæren, verden 3 (Popper), hvilket betyder at den næstfølgende og næstfølgende igen generation kan arbejde videre med kristendommens idégrundlag og spiritualitet, dets antropologi og teologi, som dog paradoksalt nok er både anti-filosofisk og anti-religiøs (begge dele har vi ret til at gøre os fri af til fordel for det livsbekræftende og umiddelbart nære)

Hverken Jesus eller Paulus brugte magt, og havde de gjort det ville intet have lykkes dem, at samle folk ville ikke have lykkedes dem. Magt kræver at man gennem vold, brug af våben kan tvinge nogen til at adlyde og dette lå fuldstændig fjernt fra kristendommen i begyndelsen og de første par hundrede år dens levetid.

Men både Jesus og Paulus var begge karismatiske personligheder og det var synd at sige de misbrugte deres karisma til at tvinge folk, men de formåede i den gode sags tjeneste at vinde folk til at støtte op om denne sag, at mennesket i og med og ved Jesus er blevet fri af filosofi og religion (står frit dømmende og tænkende om religion og filosofi) og nu har ret til at følge Gud og deres samvittighed og forstand, selv dømme i åndelige anliggender og bruge deres praktiske fornuft til at følge det livsbekræftende umiddelbart liggende for nære der skreg på at nogen træder hjælpende til

Det er denne nye Frihed og Ånd ind i verden til at stå Gud uformidlet nær, udenom enhver institutionel religiøs forordning, som at måtte bruge forstanden sin sunde fornuft, til at sige hvad man ville om religion, lytte til sin egen samvittighed (uden dog at såre næsten unødigt for dets overtro), kædet uløseligt sammen med det social politiske revolutionerende, at civil samfundet = de kristne, mobiliserer sig til at hjælpe hinanden med hverdagens problemer og udfordringer udenom statsmagten der ikke tog sig tilstrækkeligt af de sociale problemer (økonomiske, daglige fornødenheder, sygdom og arbejdsformidling og deling)

Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2017 16:26

Nå tilbage til min 2017 program erklæring

Mit ønske om at vinde mit livfulde ansigt tilbage

Og turde sætte ikke bare ord på mine følelser men også ansigt

At turde ansigte mig selv og andre

Turde se mig selv og andre i øjnene

At komme ud af det sorgens mørke dyb der har fanget og lammet mig hvor ingen kontakt siger mig noget

I forvejen er jeg kontaktsvag men nu er jeg ligefrem uinteresseret i at have kontakt med nogen

Der er ikke noget jeg vil endsige ønsker mig, drømmer om

Det skulle da lige være at det hele sluttede

At tage afsked med livet har aldrig virket skræmmende, men nu virker det tillokkende ønskeligt, som en skøn sød trøsterig drøm der optager mig mere og mere

Menneskers ros bifald og anerkendelse siger mig ikke noget mere, så på den måde har jeg ingen ambitioner der driver mig længere

Skulle jeg af vane skrive noget der kaster respekt anerkendelse og ros af sig så rør det mig ikke, tværtimod føles det lidt skamfuldt og jeg overvejer derfor hver gang aldrig mere at skrive noget

Jeg har nu også altid skrevet for mig selv primært og at der kom publikum til, både dem der var mig og mine skriverier negativ stemt som positivt dette er svært at undgå

Aner ikke om jeg nogensinde har haft en adresse for mine skriverier, men idag har jeg det ihvertfald ikke

Jeg skal ihvertfald ikke mere gøre mig gældende overfor nogen ved det jeg skriver

At jeg kan finde på at forsvare den kristne paulinske antropologi og teologi med tilhørende spiritualitet skyldes nu blot faglige akademiske interesser, det er ikke fra min side et ønske længere om at vinde mennesker og omvende mennesker til mit perspektiv og min forståelse af hvordan tingene hænger sammen. Det er som sagt endt op i at jeg kun har akademiske aspirationer og det endda meget beskedne, hvor jeg lader det bero meget på tilfældigheder om der sker noget. Men jeg er jo ikke tabt bag en vogn og jeg har ifølge en del fagfolk en rigtig god pen, så måske jeg laver en samlet forståelig fremstilling, der kører på tre niveauer: 1): det meget akademiske teologiske der dog formuleres i et sprog så alle med god vilje kan være med 2): tværvidenskabelige tråde fra det teologiske til psykiatrien psykologien og neuropsykoanalysen der skal forklare hvad det er den kristne paulinske antropologiske og teologiske spiritualitet alle dage har været beskæftiget med 3): at sammenfatte alle disse erkendelser i et evokativ poetisk billedligt sprog så mennesker bedre husker det der er værd at huske og skrive sig bag øret, så hjernen bedre kan omsætte den måske lidt svært tilgængelige kristne paulinske antropologiske og teologiske spiritualitet

Som mange andre har jeg opdaget et vidunderligt storslået syn hos Paulus, hvor jeg/vi pludselig forstår os selv og den virkelighed der omgiver os på en hel ny måde

Aha sådan er min skæbne og mit liv føjet sammen med, indlejret i historiens gang, menneskehedens grumme tragiske skæbne her på jorden og er der et Håb for os alle som for den enkelte, hvor bør vores engagement være, hvilket prosocial engagement og kommunikation bør vi tilslutte os, hvordan skal vi være Kirke i og for verden, hvilken begivenhed og deraf følgende sandheds konstruktion bør vi tilslutte os så Guds Kærlighed og Retfærdighed og Ånd og Frihed = Kristus = Den Kirke der fører til GudsRiget på jorden til sidst er blevet en realitet, Kristus er blevet alt i alle

Det er et spørgsmål om hvad et menneske vil leve på, bygge på, leve med og død i

I det hele taget er det et spørgsmål om vi tror på noget, ikke noget overnaturligt, men noget der hører den menneskelige eksistens til, som vi kan tilslutte os. Ihvertfald så vidt Paulus, som de kloge forstår Paulus om dette er Luther Albert Schweitzer, Tillich eller Badiou eller Hans-Kristian, der er en forbavsende overensstemmelse.

Vil et menneske være KIRKE i verden (forsøge at virkeliggøre GudsRiget), leve i Kristus og død i Kristus, ham i og ved hvem GudsRiget på jorden vil opstå

Ihvertfald for hver dag der går kommer død og begravelse tættere på os alle

Hvilken gæring dette afstedkommer i hvert enkelt af os beror på mange forhold

Hvilken fatning og lammelse medfører det ikke hos nogle, godt nok stoisk fattet men total handlingslammet, nok af skræk

Hos andre skal døden glemmes, dette at vi skal død skal fortrænges og glemmes i gerne sanselige livsbekræftende oplevelser

Hos andre er det den sjælelige psykiske intensitet, lidenskab og smerte, man overgiver sig til og forsøger dag for dag at intensivere, som om hvis man ikke var trist nok i forvejen så skal det dog nok lykkes til sidst

Man kunne måske også sige, med de erfaringer jeg har i dag, er der så noget godt jeg kan bidrage med i verden før jeg lukker mine øjne og forlader verden

Måske er der et menneske der har brug for vores hjælp, kunne bruge vores hjælp

Så har vi da altid gjort noget godt, uanset hvor lidt det var

Rent faktisk tror jeg godt at en afvisning kan være en hjælp i forhold til nogle, da dette kan skabe afklaring og slutte og gestalte usunde relationer, så begge parter, på begge sider af relationen kommer videre i deres liv

At forblive siddende ridende på nakken af de samme mennesker livet ud, med horn i siden på folk tror jeg er gift for alt og alle

Ihvertfald afviser jeg selv et par stykker og en gruppe der har det svært med mig. Det er deres problem jeg gider ikke være skraldespand skydeskive eller dørmåtte mere for deres skygge problematikker og ondt i røven dybt ind i sjælen på grund af min person. Det må de selv rode med. At problemet var så stort i min egen familie fandt jeg først sent ud af, anede ikke jeg var så kontroversiel og omdiskuteret person (og jeg har måttet grave i min hukommelse for at finde hvor jeg har trådt dem over tæerne (retfærdigvis til deres forsvar skal siges at jeg fandt så rigeligt, men kan de ikke komme videre og tilgive mig, bør vi undgå hinanden, ihvertfald holde fred med hinanden))

Hvorfor jeg skriver alt det her, skyldes nok forsøg på en afklaring nogle hårde oplevelser og slag livet gav mig i 2016

Og at jeg vover mig til at skrive det her er nok også Tikka bestemt, fordi vi har været omkring de tunge ting i vores samtaler

Selv om jeg er træt af det hele (minus golf og fodbold) så er jeg dog lidt nervøs og spændt på hvem mine nye underboer bliver (vi bor 4 hold i en større 3 etagers hjørne byhus) og mine underboer rømmer lige nu deres bolig (godt det samme, for de ryger begge som skorstene dagen lang og alle der ryger har noget aggressivt forgræmmet og forvrænget over deres ansigt i takt med at kol lidelserne tiltager, og dette er jeg træt af at se på).

De er begge langt i kol processen og kvinden snakker som en mand og hoster som en gammel spand af en bil der har startvanskeligheder. Jamen så stop da for helvede, hele opgangen stinker.

Forrige par var også storrygere. Har også tænkt at snakke med min udlejer om han ikke kunne sortere rygerne fra, men problemet er at han selv er ryger, tydeligvis stress og nervebetonet, en slags medicin med dødelige bivirkninger kunne vi sige.


Lungerne er helt afgørende, deres sundhedstilstand, for hvor meget Guds Ånd og Spiritualitet, et menneske kan rumme. Derfor og fordi de, rygerne, bliver så aggressive og forgræmmede i ansigtsudtrykket i takt med at kol lidelserne tager til er jeg blevet meget skeptiske overfor disse afhængige misbrugere. Deres fuldstændige uhæmmede aggressive udfald/anfald ud af deres blå kol ansigt har jeg oplevet tit nok. Hos en tidligere kæreste, og hos tre storrygende par under mig, og i forbindelse nogle i min familie. Jeg har fundet et mønster som følger hvor hårdt de er ramt af kol. Det siger måske sig selv, om man ikke kan få luft, så vil man instinktivt tiltrækkes af et raserianfald der renser lungespidserne ud, kommer ud i enhver "alveole", men bagefter sætter de sig som bette små lam og tjærer til igen. Nej om jeg nogensinde kommer til at forstå dette ulogiske folkefærd uden rationel kontrol overhovedet. Jeg fatter det ikke.

Hvorfor går de ikke i primalterapi og får skreget deres smerter ud, renset alveolerne en gang for alle og derefter blive glad for åndedrættet igen, ilt og iltning, prana, og begynder at interessere sig for ægte sundhed og spiritualitet der altid er hjerte lungerelateret, også ifølge nyeste neurovidenskab i forbindelse vores autonome nervesystem.

Min aversion imod rygning har jeg haft alle dage, og gud hvor var der mænd i min omgangskreds der var meget tæt på at slå mig ihjel ved flere lejligheder, men også nogle har takket mig fordi de fik stoppet.

Min aversion imod rygere er næsten en lidenskab og lyst hos mig jeg måske burde gå i terapi for at få undersøgt. Og hvad med alkohol, ja der har jeg også store aversioner imod for stort et dagligt forbrug og gud hvor de skjulte alkoholiker hader mig.

Døden skal jo have en årsag slynger de mig i hovedet. Jeg spørger bare, kunne døden ikke være forbundet med den til stadighed mere fuldkomne indånding og udånding.

Hvorfor er Guds Ånd så foragtet, de styrer ifølge den nyeste viden om det autonome nervesystem livets Ånds love som vi hører om det i Rom 8

Men hvis man betinger sex og forelskelse med rygning og alkohol hvordan skal vi så nogensinde komme problemet kvit der er stigende her i landet grundet indvandring fra den del af verden hvor man ryger mest.

Jeg tror jeg vil slutte af med at sige som en god kammerat jeg har haft:

JEG HADER DET HER LIV

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2017 19:44

Hej Hanskrist.
Du skriver:
Citat:
JEG HADER DET HER LIV
Jeg svarer:
Livet er en gave!
Men jeg erkender, at det somme tider kan være svært at se det sådan forvirret

M.v.h. - og med ønsket om at dit humør får det bedre - Arne smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2017 21:51

Tak Arne

Dit svar er eneste rigtige gode svar på hvad jeg har skrevet.

Og mit humør er noget bedre efter to timer i mørke, stiv kuling med vindstød af stormstyrke, nede ved Limfjorden. Nu er jeg blæst godt igennem og har fået en masse frisk luft i lungerne og opdaget betydningen af at ville noget og ikke bare give op og lade stå til.

Jeg var lige ved at tro jeg kunne gennem konstant bøn eller meditativ fordybelse finde en løsning på alt. Men så let kommer tingene ikke til mig, såvel som mit humør tager skade af en så passiv receptiv indstilling.

Og jeg må erkende sandheden i:

“ora et labora"

Måske jeg skal arbejde med frygt og bæven på min frelse, lykke og afklaring og tilfredshed. Noget tyder på det.

Så nede ved Limfjorden i stiv kuling et par timer blev jeg enig med mig selv om at fatte mod og komme op på hesten igen, arbejdshesten igen.

Men jeg blev også enig med mig selv om også at huske at klappe hesten og ikke køre den ud over alle grænser som jeg har en tendens til.

Jeg skal være god ved min sympathetic "fight - flight" arbejdshest eller galop hest, ja jeg skal til at løbe igen.

Jeg er født til at løbe. Jeg har ikke brug for terapi men for at løbe igen.

Jeg skal have luft i lungerne igen.

Men det skal ikke kun gå op i løb det hele denne gang, selv om løb skal have en betydelig plads, dog skal det ikke fylde det hele denne gang som sidst hvor jeg gik amok med at løbe hver dag i 3 1/2 år med ikke under 120 km/ugen. Dette var for tvangspræget, tvangsneurotisk, og havde nogle omkostninger, selv om jeg ikke ret gerne vil indrømme dette.

Godt nytår 2017 Arne

De bedste hilsner HansKrist
Indsendt af: Simon

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2017 21:57

Til sjælemesse hos en "spirituel" loppe...

Når parasitter har suget sig fuld af blod, løber de sjældent fra kilden, ej heller gør skinhellige troende, når de leger indianere der kaster sig over kødet og drikker af blodet, mens de smæskende fortæller om deres syndige og åh så spirituelle "sjæle"..;)

"Lungerne er helt afgørende, deres sundhedstilstand, for hvor meget Guds Ånd og Spiritualitet, et menneske kan rumme. Derfor og fordi de, rygerne, bliver så aggressive og forgræmmede i ansigtsudtrykket i takt med at kol lidelserne tager til er jeg blevet meget skeptiske overfor disse afhængige misbrugere."

- Nej hønsemand, du er bare lille exempel på det ukritiske produkt bekendelsesindustrien skabte, og leverer kun maskinsnak fordi du er så angst for at dø, at du må hoppe rundt i terrænet med cykelhjelm i frygt for at få noget i hovedet.
Rygere overalt er såmænd ligeglade med små skinhelliges angsanfald, og bebyrder omvendt ikke disse p.a. deres dårlige ånde eller utilstrækkelige egenskaber.
Hvad de derimod ikke er ligeglade med, er hvordan arbejdet i den helseindustri (som du kun kender fra ydersiden) fungerer under en forsamling levebrødspolitikere, som praktisk talt er fuldstændig ligeglade med pat.'s helse, og derfor bruger ufattelige mia. på administration fremfor helsetiltag. Det er dén slags rygekampagner og deslige ska' overskygge...

Man ska' ikke lovgive et samfund istykker i angst for døden, så ender man netop med at uigennemskueliggøre samfundets jus, som vi akkurat ser det ske - det er tit et rent helvede at være selvstændig erhvervsdrivende grundet den slags idag! - ej heller tro man ka' jogge sig fra døden, den kommer alligevel, og så har du bare spildt levetiden på bekymringer om det indlysende.
Dygtige statsmænd tilbage i historien blev af eftertiden anerkendte, fordi de havde tillid til det enkelte individs evne til at træffe den for dennes vedk. rigtige beslutning, en individuel frihed som man så blomstre i Østrig før 1. verdenskrig. Vi ska' lære af historien, ikke efterabe den, selvom jeg nu engang imellem tror det havde været til stor nytte...;)

Op med humøret og løb dig en tur, ta' gerne lægprædikanten i hånden, han er vist ved at blie helt "åndelig" af al den "agnosticisme"..;...;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2017 23:59

Citat:
Op med humøret og løb dig en tur


Tak Simon og godt nytår til dig

De bedste hilsner Hans-Kristian
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 05/01/2017 08:37

Giv efter og dø, eller lev!
Indsendt af: Simon

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 05/01/2017 14:03

Jamen dog, hønsemand...

Som et p.s. i forhold til de rygere du har det så skidt med, lyder en gl. græsk digters ord: Før man griber roret, må man have slidt ved åren…

Eller sagt på en anden måde: et utal af arbejdende mennesker som både nyder og føler behov for røgvarer, medvirker jo gennem kolossale afgifter til at betale også din pension, foruden alle andre off. udgifter. Rygere ku' således med et fingerknips demontere din lille moralprædiken på et rent økonomisk fundament, og faktisk hævde, at før sådan en lille joggemand med guddommelig lungekapacitet stiller sig an med moralprædikner, må han vel vise sig istand til selv at skabe en levefod, fx ved at puste balloner op...;)

Godt nytår ditto!

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 06/01/2017 13:36

Connie Kragelund:kærlighed og tilknytningsformer

Nå nu skiftede jeg lige emne, her er ihvertfald en spændende side, internetside, hvor vi generøst får en masse god brugbar viden om den der besværlige kærlighed

-0-0-0-
-0-0-0-

PS:

Har jeg nævnt noget om økonomi i forbindelse rygning, tror jeg ikke, det er ihvertfald ikke der jeg overhovedet har fokus når jeg blander mig i rygedebatten

PPS:

Mig og min pension lidt før tid, er også uforståeligt med de ressourcer jeg har både som menneske (evner og fysiske kræfter) og person (min karakter, hvor struktureret jeg er med høj høj arbejdsmoral fx). Jeg forbeholdt mig selv og jeg fik da også et par ugers betænkningstid, til om jeg ville godkende at kommunen nu valgte at gå den vej. Aldrig har jeg selv haft det som et ønske. Men nu havde de kendskab til mig igennem rigtig mange år, her i Aalborg 4 år (men det havde jo stået på i 25 år) og med nul sygedage i 4 år og stor arbejdsindsats hver eneste dag og fast tilknytning arbejdsmarkedet endnu ikke var lykkedes de kunne og ville ikke længere tage ansvaret for år efter år at holde mig fast på en sølle kontanthjælp hvor jeg ofte arbejdede fuld tid til små 7000 kr mdr. De arbejdspladser jeg var på, her sagde arbejderne, jeg forstår ikke du gør det Hans, intet i hele verden får mig til at arbejde fuld tid på vores betingelser til så ussel betaling. Og min bror der er erhvervsdrivende sagde han ikke engang kunne få 16 årige skoleelever til den pris.

Noget er gået fuldstændig galt i min sagsbehandling og det skete for mange mange år siden.

Virkelig spild af menneskelige ressourcer og hvilket bidrag er samfundet ikke gået glip af, ved ikke at kigge på mine ressourcer, at tage disse seriøst op, frem for alle disse hul i hovedet tvungne aktiveringer.

Faktisk er det lidt tragisk som det er gået og jeg har det ikke godt med det selv, det er traumatisk for mig og jeg er ikke afklaret i forhold til det, men nu godt 60 år det ville være galimatias at sadle om igen, for netop al den sadlen om konstant, snart til den ene aktivering og så den anden etc er nok det der har ødelagt det for mig. Ingen fornuftig rød tråd har der nogensinde været på tale. Forvirring forvirring og jeg glemte at slå i bordet og sige fra heroverfor.

Hvis folk tror jeg går ind for at mennesker skal være på kontanthjælp år efter år eller en alt for let og fri adgang til pension, de kan godt tro om igen. Jeg er inderligt imod, men mange kontanthjælps modtager er nogle stakkels mennesker med især alvorlige misbrugs problemer og helbreds problemer, fysiske og psykiske mentale og nogle mangler selvtillid eller er udadvendt robuste nok at de kan begå sig, men er ellers så evnerige og dygtige at man tror det er løgn. Hold da op hvor har jeg mødt mange dygtige mennesker hvis eneste problem er at de var meget introverte og alene af den grund til en begyndelse ikke attraktivt for en arbejdsgiver
Indsendt af: Simon

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 07/01/2017 11:13

Hej hønsemand..

Du sku' helst ikke optage min kommentar som en på nogen måde nedladende holdning, for det var udover ikke at være tilfældet, heller ikke hensigten.


Men en idé er et begreb, som er fuldendt til det ironiske, en absolut syntese af absolutte antisynteser, den bestandige og selvavlende vekslen mellem to stridende tanker. Et ideal er både idé og faktum. Hvis idealerne ikke har så meget individualitet for tænkeren som de antikke guder for kunstneren (jeg véd billedet er svært at håndtere for sådan en kristusnisse), så er enhver beskæftigelse med idéer intet andet end et kedeligt og møjsommeligt terningespil med hule formler eller en hensunken betragtning af sin egen næse - der som du jo ved kan få så kolossalt et omfang, at forestillingen med hele 179 af slagsen, der navigerer rundt i det gamle Østberlin, blir til endnu et ironisk billede på liberalismen - og det var så dér vi helst ikke skulle hen igen; ville nogen blandt den rygende del af befolkningen nok fremføre, ikke mindst overfor kristusnisse-næser hvis eksistens de medvirker til at opretholde...;)

Det er desværre bare blevet sådan, at 179 næser nu har fået øremærket samtlige, hvilket har særlig betydning for de der akkurat slider med at holde den ovenvande, for ikke at tale om ældre der ligger på hospitaler, og ser mere end bekymret ud, når de nu ved, at de hører til de numre som de 179 næser ikke synes det er værd at behandle anstændigt.


mvh
Simon
P.s.: tag ikke fejl, rygenæser ka' udmærket lugte og dufte tobak m.m. og tar i min omgangskreds hensyn til de lidt sartere, som altid, men hensyn handler jo ikke om tunnel- eller snæversynethed, men om gensidig forståelse for uens behov i samme areal - hvorfor hysse løbenæser med urskovsmentalitet jo sagtens ka' rende rundt i naturen iført hjelm og snorkel, rygere har ofte lang elastik...;)


Indsendt af: Simon

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 07/01/2017 12:41

Et P.s.

Du peger på centrale problemer for så mange mennesker, at det er svært at tilføje noget fornuftigt. Det er i mine øjne et desværre, at økonomiske strukturer så ofte står i vejen for idealer om menneskelige hensyn. Det er ærgerligt at arbejdsmarkedet i den grad er udsat for det rene examenshysteri uden særlig stor fornuft. Det burde være muligt for ethvert menneske at vise sin kunnen og erfaring overfor arbejdsgiver, uden strikse hensyn til examenspapirer, og det sker vel også ind imellem, men næppe i off. erhverv, der jo er en betragtelig del af arbejdsmarkedet.

Et andet aspekt er jo det med identitet, der ofte knyttes til det arbejde som fylder så meget at et menneskeliv. At arbejde kan være så mangt og meget, hvor fx et mindre godt betalt arbejde kan føles mere værd end et bedre betalt, men ikke derfor hjælper til ændring af selve indstillingen. At være stolt af sit arbejde, kan være meget værd, men også intet, alt afhængig af synspunktet, og hvor ofte synes ikke lønnen at overskygge arbejdets kvalitet.

Selvbebrejdelser er så stor en del af et menneskeliv, at det i sig selv burde oparbejde en pension, og det gør det på en måde også, i den forstand, at man jo på et givent tidspunkt indser, at pensionsalderen nu er indtruffet, hvorfor de unyttige blandt selvbebrejdelserne straks fyres på gråt papir. Et godt hoved som dit har selvfølgelig indset, at tiden nu er inde, hvorfor de 25 års mange minutter hermed bliver datid.
Det er også et arbejde at være noget for sine venner, medmennesker, eller hvordan du nu snører dén sammen. Alle udfoldelser er et arbejde, at tænke er et arbejde, det kan tilmed være arbejdsbyrde at slutte med at tænke på arbejdsmarkedet som drivkraften for ens liv, hvor det at svinge køllen og se en skør kugle fare afsted i den smukkeste bue, pludselig ka' overskygge tidligere selvbebrejdelser. Sjovt er det jo at tænke på, hvor mange mennesker der egentlig ka' sige, at deres arbejde også er deres hobby, et forhold der indlysende også gælder den anden vej.

En anden fordel er vel så, at udfordringen nu ligger i at få tiden til at strække sig mod ønsker man gerne realiserer for sin egen private fornøjelses skyld, og altså ikke for at opnå nogen anerkendelse eller lønforhøjelse. Det at lære sig, at det ikke er i udfaldet men i selve processen at tilfredsstillelsen ligger, er i sig selv et område for erkendelse, nogen vil måske ligefrem sige, at det er den eneste vej mod den følelse af tilfredshed, som er så afgørende for momenter af lykke. Disse små øjeblikke der kommer uden varsel, bare fordi solen skinner eller man helt glemte årsagen til fortvivlelse, hvad ved jeg. Eller bare det, at læse en beretning som for hele søjlen af blod til at stige én til hovedet, så man hverken kan gå eller pisse lige. Kort sagt, at de små øjeblikke igen for lov til at fylde mere end de store stjæler. Måske det bare gælder om ikke at lægge for langsigtede planer, så enhver dag får sin mulighed for at vise sine muligheder...? ;)

mvh
Simon

Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 30/03/2017 12:37

Jeg må indrømme at du er en sprogets mester Simon

Ud over at du sprogligt set formulerer dig så flot, så fremragende, får du også sagt noget klogt af betydning (om en sag eller et forhold). Var det så bare det, men det stopper ikke her, for man/vi fornemmer faktisk også mennesket bag pennen, bag tastaturet. Meget kunne siges om ham, et varmt m med humor et dejligt m

Min forsoning med dig Simon har også været en forsoning og et møde med noget i mig selv som mand, ud fra Jung er det Skyggen, en større fortrolighed med denne størrelse i mit liv.

Jung ville påstå at forsoningen med dig Simon (som inkluderer at jeg har ændret opfattelse af min rolle og ideer om mig selv på trosfrihed) den ville jeg kunne spore mange andre steder i mit liv, i mine drømme fx, i mit forhold til mænd i det hele taget.

Og dette er korrekt, det er faktisk ved nærmere eftertanke, muligt for mig at kunne konstatere flere steder, med mænd, at min relation, til dem, er i en positiv udvikling.

Problemet er min sære individualitet og person på den ene side og behagelig til at holde ud omgang og samvær. Også at komme sammen med nogle jeg politisk i landskabet er meget uenig med.

Nu kalder jeg det forbedrede forhold til dig Simon for forsoning (sådan vender det for mig). Og denne forsoning betyder jo ikke at hverken du eller jeg har skullet føje den anden og give afkald på vore standpunkter og stridsspørgsmål.

Hvis jeg skal turde at komme mit eget køn nærmere, blive fortrolig med Skyggen, så bliver kunsten for mig mine til tider skarpe brutale meningsytringer som mange af mine mandlige bekendtskaber har kendskab til fra Facebook.

Min samvittighed husker jo godt hvad jeg har skrevet og min samvittighed ved godt at de andre også husker det (og da især det hvor jeg har været ude med riven efter dem i brand aktuelle politiske spørgsmål).

Jeg kunne jo som kylling dissociere, gå fuldstændig i opløsning som person og mand med mine meningers mod, når jeg møder disse rigtige MÆND fra det virkelige liv.

Vi er ved mit SELVVÆRD som er et bag tastaturet mit og kan være ganske anderledes i forbindelse et møde in real life.

Hvor omgængelig formår jeg at være uden at miste mig selv. Individualitet contra fællesskab og god samvær hvor vi også tør åbne munden og komme ud over kun pjat og indledende small talk. Også at jeg ikke kommer til at fylde for meget, for som Jonna sagde, når nogle mennesker bliver nervøse klapper de i, tier de stille og andre kommer i stedet til at snakke rigtig meget, og du Hans tilhører oftest den sidste gruppe, og du slipper ikke altid lige heldigt afsted med denne din coping strategi for din usikkerhed (det sidste har hun ikke sagt, men jeg tror hun inderst inde har tænkt det).

Alle der har en vis sympati for mig og som er mennesker med dannelse og god forstand såvel som de har haft succes her i livet, de siger alle enstemmigt at SELVVÆRD (underforstået manglende SELVVÆRD) er mit store problem i mødet med andre mennesker. Ikke så meget bag et tastatur hvor jeg er hjemme hos mig selv.

En af mine aller nærmeste fortrolige venner lige fra folkeskolen der har gjort karriere indenfor erhvervslivet, haft ikke så lidt succes, han anede ikke, indtil for nogle få år siden, at jeg skrev. Da han så fik indblik i nogle af mine skriverier blev han noget så overrasket og påstod at der måtte være tale om to forskellige personer. For lige så umyndig (og usikker min sproglige optræden) min sociale optræden gerne var, lige så myndig og sproglig seriøs fandt han personen bag pennen, tastaturet, var. Okay en side af mig han ikke var fortrolig med kom nu frem da han fik indblik i nogle af mine skriverier.

Sådan begyndte mit liv som voksen ikke, her var jeg en og den samme person. Men det fulgte med at jeg mistede min selvrespekt og mit selvværd i forbindelse jeg kom væk fra mit højt elskede psykologi studie. Her var min identitet og selvopfattelse og alligevel fristede jeg et for mig udsigtsløs liv som langtidsledig kontanthjælpsmodtager, der havde fuldt op at gøre med dårlig økonomi og konstant at være omstillingsparat, såvel som jeg var traumatiseret efter at have mistet forbindelsen til universitetet som for mig betød at miste alt, arbejde = studie + miljøet, det miljø jeg trivedes så godt i og ihvertfald så mig selv i og havde en stærk identitet og tilknytning til (ja ligefrem kærligt).


Nå nok om det, jeg må være i stand til at leve som tingene nu ser ud, står. Og du beskriver meget flot hvordan jeg med fordel kunne tænke om mig selv og det hele, og tak for det og så meget andet Simon, hvad du skrev følger her:


Citat:
Selvbebrejdelser er så stor en del af et menneskeliv, at det i sig selv burde oparbejde en pension, og det gør det på en måde også, i den forstand, at man jo på et givent tidspunkt indser, at pensionsalderen nu er indtruffet, hvorfor de unyttige blandt selvbebrejdelserne straks fyres på gråt papir. Et godt hoved som dit har selvfølgelig indset, at tiden nu er inde, hvorfor de 25 års mange minutter hermed bliver datid.
Det er også et arbejde at være noget for sine venner, medmennesker, eller hvordan du nu snører dén sammen. Alle udfoldelser er et arbejde, at tænke er et arbejde, det kan tilmed være arbejdsbyrde at slutte med at tænke på arbejdsmarkedet som drivkraften for ens liv, hvor det at svinge køllen og se en skør kugle fare afsted i den smukkeste bue, pludselig ka' overskygge tidligere selvbebrejdelser. Sjovt er det jo at tænke på, hvor mange mennesker der egentlig ka' sige, at deres arbejde også er deres hobby, et forhold der indlysende også gælder den anden vej.


PS:

At læse dig Simon uden at have forsvarsværkerne oppe (hvor et angreb ofte er bedste forsvar, eller den valgte strategi) kan faktisk være en fornøjelse.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 30/03/2017 15:49

fantastisk "far søn" portræt

Simon jeg vil anbefale dig stærkt og på det varmeste at læse denne Blog Post af Christopher Bergland, en vidunderlig far søn portræt som jeg ved du vil kunne sætte pris på og være glad for du gav dig selv tid til at læse.

Jeg er facebook ven med og følger af Christopher Bergland, sønnen der beretter.

Jeg har også bedt Svend Brinkmann åbenlys på facebook at læse dette meget interessante far søn portræt
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 16/05/2017 19:14

Nå måske Tikka er træt af mine Macronfile betragtninger.

Så her kommer lidt af en anden skuffe:


Når virkeligheden overgår ens drømme eller når virkeligheden fylder mere og optager et menneske mere end dets drømme da er et menneske færdig. Dets dage er talte og fra nu af vil det kun gå tilbage dag for dag. (nå det mener du Hans og jeg går ud fra det er hvad du mener hændte dig her i livet)

Når dagen betyder mere end natten er et menneske færdig, dets dage er talte.

Når dette at være vågen betyder mere end at sove er et menneske færdig. Eller når vågenhed betyder mere end det fornøjelige trance skønne liv er et menneske færdig.

Når selviagttagelse (selvovervågning og opmærksomheds kontrol) betyder mere end dagdrømmerier og medrivende fantasier.

Når dette at spise betyder mere end at skide er et menneske færdig. (åh nej, skån os dog for disse indslag, troede lige du var seriøs)

Når dette at gå og stå betyder mere end at flyde og slænge sig med kæresten på sofaen og i sengen, er et menneske færdig.

Kære mennesker kan I så se at finde tilbage til de rette proportioner eller til den gode sunde balance igen.

Livet må ikke nærme sig virkeligheden, for så går det først rigtig galt for os.

Jo mindre virkelighedsorienteret et menneske er, jo bedre vil det klare sig. (er du Hans, så undtagelsen der bekræfter denne regel?)

Stop nu med al dit romantiske okkulte paradoksale Jung sludder mand, Hansemand.

Den barske nøgne virkelighed findes ikke! Og skulle noget der ligner melde sin ankomst, så er jeres redning/frelse et kærkomment psykisk sammenbrud. Pyha det var i sidste øjeblik jeg undgik et frontalt sammenstød med virkeligheden.

Skulle I støde ind i virkeligheden så skynd jer til psykolog.

Wauu da for pokker et humør manden, Hansemand, er i idag.

Virkeligheden er noget vi skræmmer os selv og hinanden med. Gysehistorier som spøgelseshistorier. Tænk engang vi er så dumme at vi går på disse fortællinger om at virkeligheden skulle kunne overfalde os.

Du er glad for Karl Marx og påstår han er eksistentialismens grundlægger og største navn, men hvad tror du han siger til din snak her? I heldigste fald du ville blive sendt til Sibirien.

Karl Marx eller Karl Marx ikke, jeg forsætter: det eneste sted et menneske aldrig må placere sig selv er midt i virkeligheden.

Det menneske der orientere sig udelukkende imod virkeligheden er færdig.

Kunne du Hans (med din store erfaring på området) måske skrive en SELVHJÆLPs bog med titlen: "Sådan undgår du virkeligheden" eller "Sådan undgår du at virkeligheden nogensinde indhenter dig".

Sådan undgår du at SKAT nogensinde indhenter dig. Okay jeg kan godt se at den bog er overflødig.

Dengang jeg optrådte drømmende var jeg ung og smuk, nu optræder jeg i henhold til virkeligheden og er gammel og grim. Virkeligheden har simpelthen pillet pynten eller skønheden af manden her.

Det menneske der går meget efter virkeligheden, orienterer sig meget i henhold til virkeligheden, er igang med at dræne sig selv for psykisk energi (motivation og virkelyst).

En farlig identifikation: det her er den nøgne skinbarlige sandhed om mig og mit liv. Nej det er ej kære menneske, du er blot blevet fanget i at skulle klatre i træer og du er en dybhavsfisk der egner dig bedst til at svømme på dybt vand, så overlad du blot til abekattene at klatre i træerne og se så at få dig taget sammen til at kaste dig selv ud på dybt vand og du skal se hvordan alting vil ændre sig til det bedre for dig.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 19/05/2017 12:54

Mennesket som selvregulerende, og selv udformende sin biologiske skæbne.

Primært gennem et fysisk aktivt liv regulerer mennesket selv dets stofskifte. Lettere aerob fysisk aktivitet, bevægelse gennem muskelarbejde, øger og forbedre åndedrættet, det sætter gang i pulsen og kredsløbet.

Endnu er der ikke fundet nogen bedre universal medicin eller kur imod sygdomme, somatiske eller psykiske.

Stort set alle sygdomme skyldes at mennesket har opgivet denne form for selvregulering, typisk gennem ensidigt for hårdt arbejde (et for stort arbejdspres (hvor arbejdet mister det frivillige selvregulerende aspekt)) eller gennem nærmest det modsatte, passivitet, fysisk inaktivitet.

Der er altid tale om et misbrug, alle mennesker har et misbrug inde på livet. Chris MacDonald kalder det for et mismatch når vi misbruger eller bruger os selv forkert som fysisk kropslige i verden værende væsner designet til, skabt til, selvregulering gennem at være i bevægelse, fysik aktive, for det er her igennem vi styrker vores fysiske konditioner, vores humør og intelligens (positive hjernefunktion) får appetit, vi opbygger søvnbehovet (og formår at sove (anabolske restituerende vigtigste af alt)).

Selvreguleringen skal komme indefra, så det nytter ikke at blive kommanderet udefra til fysisk aktivitet, dette vil endda kunne være skadeligt.

Det er da også den selvregulerende idrætsmand der vinder på den lange bane.

At kunne regulere sig selv og derigennem skabe til stadighed mere og mere komplekse biologiske (ikke mindst neurobiologiske) selv organiseringer eller former for selvorganisationer er lig med fysisk og psykisk og åndelig vækst, udvikling og modning.

Dette er hvad de ypperste mest succesfulde topidrætsmænd formår bedre end andre.

Det sker over en årrække, mens talentet realiseres.

Selvregulering betyder at det man gør indenfor sin idrætsdisciplin er noget man har set og indset i ånden. Hvis det ikke er det, så bliver det ikke til selvregulering som komplekse former for selvorganisation.

For enhver idrætsmand det gælder om at finde ind til det punkt i ånden hvor ens selvregulering foregår, hvor man regulerer sig selv, og en regulering over tid bliver til komplekse former for biologisk, ikke mindst neurobiologisk, selvORGANisation. Altså vores organer forandres gennem den til stadighed øgede HELHEDS-kompleksitet de bliver en del af, sammenfiltres.

Kun dersom det sker for en idrætsmand i ånden vil det batte noget. Så den idrætsmand der bedst fanger og forstår sin selvregulering, at han/hun gennem fysiske aktiviteter kan regulere sig selv og over tid skabe komplekse biologiske, ikke mindst neurobiologiske, selvORGANisationer, han/hun vil skille sig ud fra sine konkurrenter over tid, uanset talentet.

Det vigtigste foregår i ånden, hvorfor vi også siger at den vigtigste konkurrence rute/bane er den mellem ørerne.

Det er filmen derinde der styrer det hele. Og enhver stor idrætsmand lever i denne sin indre FILM eller DRØM.

Filmen må ikke knække, drømmen må ikke briste. Gør den det er idrætsmandens succes slut. Nå det var det der gik galt Hans.

Noget af min inspiration til at skrive som ovenfor fik jeg fra Christopher Bergland psychology Today Blog Posts:
Christopher Bergland psychology Today Blog
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 11/07/2017 09:17

Dagdrømmeriernes vigtige betydning for hjernen

Her følger hvad jeg straks skrev som kommentar til klippet i go morgen tv med hjerneforsker Albert Gjedde:


Åh hvor det glæder mig at der bliver fokus på dagdrømmerierne vores og deres sunde naturlige funktion. De er et udtryk for vores levende hukommelse, den hukommelse der kommer sig af at liv har vi fået i formen tid, som livstid der findes som fortid (erindringer) nutid (vi mødes) og fremtid (drømmene).

Jeg jublede imorges da jeg tilfældigvis åbnede for Hjerneforsker Albert Gjedde's tanker i go morgen tv. Hvilken start på dagen, at mine kongstanker sådan bliver italesat.

Allerede Rudolf Steiner var opmærksom på at de visuelle medier aldrig måtte overgå, have magten overfor vores egne evner for imagination, visualisering, dagdrømme.

Om vi mennesker skal opnå bare lidt kendskab til os selv så skal hovedvægten af de motiver og billeder vi er beskæftiget med stamme fra vores dagdrømmerier og visualiseringer. Og i vor tid er det lige omvendt,, de fleste mennesker får 95% af deres visuelle indtryk fra medierne og de formår ikke gennem aktiv kontakt til underbevidstheden selv autonomt og kreativt gennem vores noumenale spontane dagdrømmerier at skabe de motiver og billeder der burde være de ægte vejleder og motiver for os her i livet, om hvor vi skal hen, det der mere end noget andet var Jungs projekt eller metode for os.

Bliv endelig ikke forskrækket dersom I forsøger jer ud i at dagdrømme at de fleste dagdrømmerier er ikke så lidt erotiske seksuelle, sådan er det bare, men det betyder ikke at I skal forlade partneren dersom en anden end ham/hende I danner par med dominerer jeres dagdrømme, men tværtimod vil jeg sige, for det er en lektion i modsatkønnethed der kun fungerer dersom man bliver og ikke lader sig overhovedet påvirke af den fremmede af modsat køn der optager ens dagdrømme.

Jo mere fortrolig med dagdrømmerierne man bliver, så vil andre temaer end lige vores modsatkønnethed opstå.

Vores vigtigste skærm er vores indre skærm og her findes de visuelle medier = vores dagdrømme og visualiseringer som vi burde først og fremmest være beskæftiget med. Dette ville iøvrigt betyde mindre forbrug, fordi vi ville blive immune overfor de visuelle reklamer vi udsættes for så groft som tilfældet er.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/01/2018 23:26

Heart Brain dilemmaer

Det spørgsmål:

"what to fuck is wrong with you"

har Hjerne Hansi spurgt sig selv, sin personligheds centrum, kerne, COR, HJERTET om?

Hvorfor slår du ikke som i gamle dage,
som for bare få år tilbage?

Hvorfor bruser blodet ikke i dine årer som førhen.

Hvorfor svulmer eller går floden, Kærlighedsfloden, ikke over sine bredder mere i dit liv?

2018 må blive året hvor vi to, Hjerne Hansi og Hjerte Hansi, skal finde ind i et godt samarbejde igen.

Hjerne Hansi, Kloge Åge Hansi, Smart Hansi, må lære at lytte til HJERTET sit, alt hvad det SLÅR et slag for, hvad og hvem det banker for, pumper for, og turde følge og forfølge den vej mit HJERTE nu engang har SLÅET ind på.

Hvad kan en mand, en HanseMand, uden sit HJERTE, uden KÆRLIGHED.

I Hjernen finder vi alt det vi gerne vil leve for, men i HJERTET finder vi hvad vi er parat til at død for. Her bliver vi os selv løse og frie og vi formår at give og overgive os selv til det og dem vi elsker. Vi overskrider os selv, vi kommer ud over, står ud over os selv, i en kærlighedens og forelskelsens ekstase og ja vi nyder, vores biologi, nyder alle Honeymoons vidunderlige effekter hvor vi bliver som helt nye mennesker.

HJERNEN er Fornuft kun, HJERTET med i det vi gør, og vi råder pludselig over Ekstatisk Fornuft. Vi mangedobler vores kræfter og energi (vi kender det fra forelskelsen) og vores MOTIVATION kan ikke blive større, fordi vi befinder os på den KÆRLIGHEDENS eller HJERTETS grund, hvor vi er parate til at ofre os selv, for at finde og vinde os selv i en større meningsgivende kollektiv og kosmisk sammenhæng.

HJERTET er KRISTUS -mennesket, mennesket i Gud, det kosmiske menneske, hvor vi ikke er en del af universet eller kosmos, men hvor universet og kosmos i stedet er en del af os. Vi står over verden, vi rummer verden, verden er i os. Vi er ikke kun i et og alt blot en del af noget længere, for vi er i vores HELHED og SKABENDE KREATIVITET, hvor vi formår at SKRIVE HISTORIE.

Jeg'et, vores EgoSelf, er forudsætningen for PERSONALITY, men kun dersom vores EgoSelf tør ofre sig selv, bliver sig selv løs og fri i en ekstatisk henrykkelse og overgivelse på HJERTETS og Kærlighedens grund til noget og nogen vi ELSKER UBETINGET og HELHJERTET, som vi finder det værd at død for, SOM VI TØR FORLADE OS SELV PÅ, formår vi at skabe PERSONALITY, PERSONLIGHED der er noget ud over os selv.

Vores EgoSelf Solitude i verden væren overvindes eller kommer vi kun ud over gennem at vi tør miste os selv, give os selv, hengive og overgive os selv på HJERTETS og KÆRLIGHEDENS grund til det og hvem vi ELSKER. Fornuft alene er lunkenhed, det vi mangler er Fornuft + Ekstatisk Fornuft, at vi tager HJERTET med i det vi gør.

En kultur, et menneske, en mand, en HanseMand, som forkynder frelse gennem Fornuften alene (kun analytisk tænkning) rammes før eller senere af en HJERTEFEJL.

Det er ikke nok at vi kun giver os af med at begribe og forstå, vi må også lade os gribe og ja falde, miste fodfæstet, fra tid til anden, i at vi tør lade os henrykke og forrykke af det vi beskæftiger os med, som en HJERTESAG for os.

HJERTESAG og HJERTESAGER 2018 dem er der nok af.

Og jeg vil gå ALL IN, HELHJERTET ind. Jeg vil elske og lide for disse sager, HJERTESAGER, 2018 er så fyldt med. Står vi sammen vinder vi, har vi HJERTET med i det vi gør, så bliver vi UNSTOPPABLE, umulige at stoppe.

SPIRIT - GEJST - MOTIVATION vi har det hele, fordi vi er SMART PEOPLE.

SMART VAGUS PEOPLE, med "BRAIN FACE HEART" systemet aktiveret.

Vi har valgt at tage HJERTET med i det vi gør. Det er en passion, en uendelig passion og længsel, en kærlighedssag, en HJERTESAG, af ultimativ betydning for os, af uendelig betydning for os, vi er parate til at give os selv fuldt ud i en KÆRLIGHEDENS OFFER EKSTASE 2018.

Vi brænder, vi er fyldt med kærlighedens glød og ild.

VI TØR ELSKE = vi tør HEALE vore relationer.

FYLDT MED KÆRLIGHED SOM VI ER.

Så RØRT, så BERØRT og BEVÆGET af DEN STØRSTE KÆRLIGHED tænkes kan. Som en FADERS KÆRLIGHED til sin SØN, der VÆLTEDE mig omkuld i 2017.

Et stort OFFER venter forude.

Så HELHJERTET, så FANDEN-I-VOLDSK.

DER VIL BLIVE SKREVET HISTORIE I HJERTEBLOD 2018.

Mener du at du vil GENOPSTÅ Hansimandsi mors dængserøv? Eller hvad fabler du dog om? Taler du i tåger og gåder om noget vi ikke må vide???

Du er skør!!!!

Skør igen som i gamle dage.

Nu kender vi dig igen du gamle tossede ordsmed der ikke er bange for store ord, der for længst er udgået af ordbogen.

Du forsøger at lovsynge livets ekstatiske omvendelsesbegivenheder Hansimand, ikke? De begivenheder der forandrer os for altid vil du gerne sætte ord på. De begivenheder der gennembryder og gennemryster os og fylder os med kollektiv kosmisk energi så vi bliver helt nye mennesker. Altså dersom nogen er i KRISTUS, i GUD, på HJERTETS OG KÆRLIGHEDENS GRUND, er han/hun en ny SKABNING. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!

POET og PROFET LOVSANGER af GUDS NÅDE du er, eller ihvertfald forsøger at være.

Hansi, hallo, KRISTUS findes ikke i ordbogen.

Heller ikke begivenheden KRISTUS, DEN HJERTEKNUSENDE KÆRLIGHEDSBEGIVENHED DER KNUSER OS OG GENREJSER OS SOM NYE MENNESKER?

"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

Sådan forstår og læser vi, Hans og Alain, begge Paulus. Og begge har vi oplevet denne forrykkelse vi aldrig glemmer eller kommer os over og som vi sværger troskab imod, det vil sige det kræver en genbekræftelse og genopfindelse påny i hvert et fucking øjeblik.

Hvorfor det bliver til en lovprisning af Kærligheden, Guds Kærlighed Kristus ind i verden, ind i hver vores liv. Disse ekstatiske diskontinuerte medrivende kærlighedsbegivenheder der skaber os som personligheder ud over os selv, om vi tør troskaben, tør være dem tro.

Løb for helvede Hansi, løb for dit liv eller vi skal komme efter dig skal vi.

"jeg er hård vi min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet" Paulus/Hans

Mange Kærlige hilsner til jer alle med håbet om at HJERTET jeres vågner igen, begynder at leve igen, elske igen, slå for et andet menneske. Kærlighed og Healing Power er Fru Helligånden i verden.


PS:

Der hører nogle billeder til min tekst og jeg vil forsøge at sætte dem ind i Galleriet nederst her på siden.
Indsendt af: Simon

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 04/01/2018 15:24

Ak ak, hønsemand!

Lad mig gætte: grundet nebulose smed fjæsbogen dig af, så nu hænger Trosfrihed igen på den...? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 04/01/2018 15:43

Tihi Simon

Marie Krarup smed mig af. Og det undrede mig hun ikke gjorde det noget før. Og nu venter jeg på at Iben Tranholm også blokerer mig.

Til oplysning jeg valgte at følge de to kvinder som jeg syntes var ved at komme lidt for godt igang, hvorfor jeg mente det kunne være sundt for dem at møde lidt modstand på de indre linjer.

Ja Simon jeg har tænkt på om Trosfrihed kommer til at hænge på mig igen som i gamle dage. Gud forbyder dette blive tilfældet.

Vi får se om manden ikke er blevet klogere.

Venlig hilsen Hans
Indsendt af: Simon

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 05/01/2018 08:02

Hej Hønsemand...

Ellers en velfungerende ventil, fjæsbogen, igrunden den helt perfekte kombination af motiv og medie for sæt dig nu-komikere – apropos, er der vel stadig chatten på Trosfrihed som tilflugtssted, sku’ de nu mobbe dig.
I den forbindelse må jeg vist hellere præcisere: Somos lille bogholder (lægprædikanten) ”mobbes” kun i henhold til tradition & eget udtrykte ønske om opmærksomhed, qua bort i natten-snakken hans! Der er m.a.o. ingen grund til panik på hans vegne, hvorimod der måske godt ku’ blie brug for lidt understøttelse af offerrollen, er du rigtig sød ved ham (det er faktisk blevet moderne med parterapi for små himmelnisser på nettet), får du måske ligefrem lov til at holde kristusikonet ved knæfald – uhh..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 27/02/2018 11:19

Min faster spørger mig offentligt på facebook (så alle kan se det):

Hej Hans, går det godt hos dig, hilsen faster Else.

I min forlegenhed jeg svarer:


Det går

Det sover, det spiser, det går i køkkenet og det går til købmand og det går tur på broen over Limfjorden og det løber, men det står også meget stille og det ser meget fodbold som det tænker og grubler rigtig meget over tingene.

Det går og ihvertfald det løber godt.

Om det går godt?

Spurgte jeg en fysioterapeut, han/hun ville sige: "det går da godt" (store raske sikre skridt på din vej min ven)

Spurgte jeg en præst, han/hun ville sige: "det går da godt" (med Gud og Hansi)

Spurgte jeg en psykolog eller psykiater, jeg tør slet ikke tænke på svaret.

Altså fysisk okay (her nede på jorden det går godt (stærke ben)) og spirituelt okay (i det mindste elsker Gud mig 😉 der er en god forbindelse opad), men sjæleligt psykisk set, altså i mellemriget (riget mellem himmel og jord) wauu for pokker da et kaos.

Hvis ikke Gud var mig så nådig med at holde sammen på mig selv, holde hånden/ånden over mig, ville skib og mand for længst være gået ned i det her stormvejr, mentale psykiske sjælelige stormvejr og totale kaos.

De sjælelige psykiske bevægelser og svingninger er meget voldsomme hos manden her og Platon har når situationen er sådan fat (at de psykiske sjælelige kræfter (bevægelser og svingninger) er så voldsomme), stillet mig tre muligheder i sigte:

1) : At komme til fornuft igen med mig selv og alle andre eller 2): guddommelig ekstase og vanvid eller 3): psykisk sygdom.

Jeg vælger af hele mit hjerte mulighed nummer to.

Og det af flere grunde:

Vanvid fra guderne er skønnere end fornuft blot.

Og guddommelig transcendens, ekstase og henrykkelse til forrykkelse er min forløsning som kreativ intellektuel frihed (frihed til at tænke)

Og jeg har altid følt jeg var lidt skør med Gud nøjagtig som Paulus: "a Christ intoxicated man"
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 05/03/2018 16:31

Manddag

Manddagshumør.

Nullermænd og Hansemænd.

Jeg tænker derfor er jeg.

Descartes berømte formulering, som ihvertfald gælder alle mænd (Hansemænd) og nej Hansemænd er ikke helt det samme som Nullermænd selv om der kan være visse ligheder (ja de er ikke i høj kurs hos kvinderne (nej Nullermænd er ikke, men det er da godt nok min erfaring at Nullermand er yderst populær hos de fleste kvinder))).

Jeg elsker derfor er jeg.

Emmanuel Mounier og Emmanuel Macron's formulering og her har vi ihvertfald også fået kvinderne med, men sørme også alle dyrene. Er det ikke lidt morsomt at i samme øjeblik vores definition omfatter kvinderne, så får vi også alle dyr med?

Nu tror jeg lige du skal passe lidt på med hvad du skriver Nullermand.

Hvorfor er der så mange Nullermænd i verden? Så mange Hansemænd?

Nå tilbage på sporet:

Vi har:

Jeg tænker derfor er jeg

Vi har:

Jeg elsker derfor er jeg

Og rent bibelsk har vi:

Jeg ånder derfor er jeg

Og i mental hygiejnisk Freudiansk forstand har vi:

Jeg lugter derfor er jeg (jeg snuser og lugter derfor er jeg)

Sådan bliver vi taget ved næsen af kemi og molekyler i omløb og den dag vi mister vores lugtesans, ikke længere reagerer på duften af hunnen eller hannen i vores liv, er vi ikke mere, i freudiansk og indiansk forstand.

Vi må aldrig blive lugtløse og duftløse for så dør vi i en eller anden forstand, så er vi ikke mere. Så så rolig nu du sanselige Hansemand.

Nå tilbage på sporet:

Diætisten ville sige:

Jeg spiser derfor er jeg.

Og alkoholikeren ville sige:

Jeg drikker derfor er jeg.

Og Jonna ville sige:

Jeg danser derfor er jeg.

Hvem er Jonna? En eks eller en heks? En Eva dansemus!

Og Hans-Kristian Hindkjær ville sige:

Jeg er på facebook derfor er jeg.

Eller er det mere med dig:

Jeg løber derfor er jeg

Eller rettere:

Jeg løber, flygter, væk og fra, "ansvar og alt og alle", derfor er jeg ikke mere

-0-0-0-0-

Så så, nu ikke så flabet.

Jamen Hans, uden ord, hvad eller hvem ville du så være? Ingenting og ingen, ikke nogen.

Så sandelig, i begyndelsen var ORDET der, og ORDET var GUDS, og det tog bolig i Hansemand.

Så forstår godt du er så glad for Descartes:

Jeg tænker derfor er jeg.

Og for uden ord ville nogen nævneværdig tænkning næppe kunne finde sted.

Uden ord ville menneskets gennemsnits levealder være et sted mellem 30 og de 40 år. Det er ordene (at vi er sproglige væsner og dermed tænkende væsner) der kaster os op imod en gennemsnits levealder der mere og mere nærmer sig de 100 år.

At det forholder sig således er i nøje overensstemmelse med bibelen og den bibelske visdom (bogen er korrekt forstået fyldt med dyb visdom).

Der er intet som ord, dette at vi har ordet, og kan snakke med hinanden om tingene, kan have en snak med hinanden om tingene, der giver os så meget sundhed og høj levealder.

ORDET fra GUD: KRISTUS er vores frelser og læge, lægedom her i livet. Ordene og tankerne fra Gud læger alle menneskets sygdomme.

Taler Gud til dig Hans? Ja Gud taler og tiltaler mig. Jeg finder Gud meget tiltalende. Talende til mig. Første gang jeg mødte (hørte om) ham Jesus som barn jeg forstod straks al hans ævle bævlen eller snakken (bønslivet), med sin himmelske Gud Fader, for sådan var mit liv da også. Så havde lidt svært ved at forstå det usædvanlige i forholdet. Okay du forstår det med Faderen og Sønnen (menneskesønnen), forstår du også det med Helligånden? Ja! Helligånden er Guds tilstedeværelse i vores liv i forbindelse vores kreative glædesfyldte ekstatiske, noumenal spontane, begejstringsstruktur (vores ENTUSIASME, vores i Gud Væren) altså lig med at vi er drevet af Ånden eller Ånden er over os (vi er ekstatisk optaget af Gud og Guds ideer, motiver og arketyper, urbilleder (det og ja de Guds Billeder og motiver eller arketyper vi er skabt i og til at iklæde os og give form gennem vores kreative karismatiske udtryksfuldhed (selvaktualisering Maslowsk))). Helligåndens epoke er at vi mennesker svarer Gud gennem denne vores kreativitet som er så rigt udbredt i den sekulære vestlige kultur.

Hvor svært kan det være spørger jeg altid præsterne om, der har med at forvirre folk med tonsvis af overtro fremfor at gå rask lige til sagen og fortælle og forklare tingene så de er til at forstå for hvide og sorte mennesker.

-0-0-0-

Et sjovt eksempel på hvor meget ord betyder for mig:

I forbindelse det der elskovs mand kvinde noget, der ville jeg lige guide min bedre halvdel, og jeg fortalte hende at hun skulle hviske mig i øret at hun elskede mig og så ville hun virkelig kunne få mig op at ringe. Hun svarer, "jamen jeg elsker dig jo ikke Hans", nej men søde skat, dette er fuldstændig irrelevant, min hjerne kan ikke kende forskel på om du taler sandt eller lyver, det virker lige godt.

-0-0-0-0-0-

Ord ord ord og atter ord.

Snak, alt for meget snakken Hans og så her på en blå manddag.

Vi vil se handling.

Vis os hvad du dur til.

Du kan ikke blive ved med at snakke dig fra alting.

Vis os hvem du har nedlagt. Vis os dit bytte, byttedyr, din succes, kvinden fx, der ikke kunne stå for dig og faldt for dig.

Vis os dine pokaler. Dit pokalskab.

Eller hold din kæft mand
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 09/03/2018 11:11

Jeg husker stadig som barn og ung i vestjylland til fødselsdage, hvor vi var ca 20 til 30 mennesker samlet og hvor der var stolte venstrebønder tilstede (hvis partitilhørsforhold ingen kunne være i tvivl om) hvordan disse højlydt skammede sig over "Uffe -manden" og hans fremførte hadekampagne overfor Svend Auken. Med foragt tog de på det skarpeste afstand til Uffe og hele det had der blev rettet imod Svend Auken og ja socialdemokratiet.

Men hele denne idé om at socialdemokraterne er skyld i alle landets ulykker (og at vi skal foragte og hade dem) er forsat til den dag i dag og bliver i vor tid ført, videreført, af LA med en intensitet der ikke kommer bag på mig, men med en succes der ryster mig.

Lad kun ungdommen stemme og LA bliver landets største parti. Men dette skyldes at ungdommen ikke kan stave til LIBERAL de aner ikke hvad dette begreb dækker over. Fx tror de at LA går ind for størst mulig frihed til alle (dette fænger (er sød musik i ørerne) selvfølgelig hos unge mennesker) og at socialdemokraterne står for det modsatte, men dette er at vende tingene på hovedet, og skyldes en vellykket USA framing, hjernevask og manipulation af os europæer og skandinavier.

De steder i verden hvor der er blevet ført overvejende LA politik gennem de sidste godt 100 år, sammenlignet med de steder hvor socialdemokraterne har haft en betydelig og afgørende indflydelse på det politiske liv i samme periode (som i Nordeuropa og da især Skandinavien), er de steder i verden hvor den personlige frihed er mindst, hvor den sociale elendighed størst og hvor den økonomiske ulighed er størst.

Vi bliver nødt til at tænke om igen og dybt over de her politiske forhold. Hvorfor er den personlige frihed størst (den økonomiske ulighed mindst) hvor socialdemokraterne har haft en betydelig indflydelse på det politiske liv? Og hvorfor medfører LA (og liberal politik iøvrigt) til stadighed mindre og mindre personlig frihed, som det øger den sociale elendighed og den økonomiske ulighed (kig blot over på den anden side atlanten)? Et af svarene er at det er opportunistisk og på den lange bane en dårlig ide at pisse i bukserne for at holde sig varm.

Bertrand Russell der selv var ægte liberal ssgde:

Advocates of capitalism are very apt to appeal to the sacred principles of liberty, which are embodied in one maxim: The fortunate must not be restrained in the exercise of tyranny over the unfortunate. Bertrand Russell

Her fanger han LA's politik præcist i sigtekornet og skyder det ned.

Andre forhold vi må forstå er at socialdemokraterne ikke er skyld i alle landets ulykker. Dette er en udbredt misforståelse blandt store dele af befolkningen og igen det skyldes at en USA måde at tale politik på (en framing og hjernevask os europæer) der er blevet overført på europæisk politik. At de neoliberale og radio24syv (LA's propaganda station ud i stuerne) er lykkedes med denne framing og hjernevask ungdommen er det største politiske dannelses forfald set i nyere tids politik.

Socialdemokraterne er heller ikke nødvendigvis et erhvervs fjendtligt parti, tværtimod, spørg økonomer og dansk industri (og det skyldes ikke kun Helle Thorning og Bjarne Corydon).

Socialdemokraterne går ej heller ind for stærk og nødvendigvis stor statsmagt, de arbejder for stærke solidariske fællesskaber, samfund, med lige gode muligheder, de samme friheder og muligheder for alle. I den forstand er de mere liberale, eller deres politik ender op i noget vi kunne radio24syv betegne som liberale frie samfund som de skandinaviske der beundres kloden rundt endnu da.

Iøvrigt når radio24syv hjernevasker ungdommen med LA propaganda er de ofte påvirket af stoffer. De har mistet jordforbindelsen totalt og ikke kun pga deres neoliberale religiøse fanatiske ideologier, men altså også på grund af at de sidder i påvirket tilstand og savler og ævle bævler i mikrofonen og desværre hopper ungdommen på deres højtravende råbende ævl, fordi ungdommen selv er fordrukken og uklar i hovedet.

Desværre er store dele af venstre blot et vedhæng til LA. Og LA har stort set direkte afskrevet deres landbrugspolitik fra blæredygtig landbrug. Venstre har aldrig fundet deres egne ben at stå på i miljøpolitik og de er inhabile i miljøspørgsmål, så selv de konservative kan finde på at sige fra. Og det skyldes at de varetager en elites økonomiske interesser på bekostning af miljøet og den lille mand, om han så er biavler fisker eller landbruger, jorddyrker af lodder og familie ejendom og ikke godsejer og industri landbruger.

For mig fuldstændig ufatteligt at bønder og fisker (gartner) ikke for længst har gjort oprør imod industriel stordrift.

Skal miljøet og naturen overleve, så skal vi have folk i stort antal tilbage til landbrug og nok også fiskeri, ved at afvikle industriel stordrift og rovdrift. 10 gange flere mennesker ud i landbruget igen. En afvikling af blæredygtig godsejer industriel storlandbrug. På den måde vil vi også kunne producere mere på endda en miljø rigtig bæredygtig måde. Tag ud på bondens marker og markveje og vi møder en ørken, man spørger hvor er blomster og dyrene blevet af, der er jo ingen insekter som ej heller fisk i vandløbene, der er blevet til kanaler som vil tage livet af en fisk på få timer. Der er ikke liv på landet længere, ej heller oppe i stuehusene, disse er revnet ned eller står tomme eller huser tvivlsomme eksistenser eller daglejer, ihvertfald taler de ikke dansk.

Skomager bliv ved din læst. Hansi nu skal du ikke overskride dine begrænsninger, bliv nu hjemme hos dig selv, fortæl om ulykkelig kærlighed, klinisk kærestesorg og depression. Fortæl om Paulus og Kristus og psykoanalysen eksistentialismen og hjerneforskning. Hold dig langt væk fra politik.

Mit beskedne ærinde er blot:

at socialdemokraterne ikke er skyld i alle landets ulykker, i et lands ulykke og vanskeligheder. Tværtimod.

At EU er en dundrende uhørt succes i moderne verdenshistorie (så stort at vi må nive os selv i armen og prise os lykkelige over at være vokset op i en sådan periode). Alene EU gør at europa ikke lige nu er et stort blodbad, med de vanskeligheder og udfordringer vi står overfor, fordi verden ser ud som den gør.

Kunne jeg få ungdommen til at gentænke det politiske hjernevask de er blevet udsat for. Få dem til at besinde sig og vælge fællesskabet (mennesker og det menneskelige) frem for individualisme, neoliberalisme og neo konservatisme (afGud og fædreland). Vi har for alt i verden ikke brug for at gå til yderligheder i politik, tværtimod. Stop nu det vanvid.

-0-0-0-

Hvad siger du røde Hansi Kristi Paulus Socialdemokrat til sammenbruddet i overenskomst forhandlingerne?

Jeg forstår det ikke, at de ikke straks siger ja til ovenikøbet en realløns fremgang over de næste år.

Jeg bryder mig ikke om grådighed eller at man ikke kan forholde sig i ro med disse lønkrav.

Nå mere rød er du ikke?
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 12/03/2018 16:31

Så skete det endelig

Hvad skete?

Jeg blev velsignet

Med hvad blev du velsignet?

Guds fred som overgår al forstand

Selv også min

-0-0-0-

Nyd det sålænge det varer

For uden tvivl vender du snart tilbage til din forstand igen

Vi håber du beriget vender tilbage til din forstand igen. Måske med den erfaring at der findes en Guds fred som overgår al forstand, selv din.

Det her var så stor en oplevelse at jeg aldrig vil glemme det

Ganske uventet indfandt denne fred af en anden verden sig

Og mit hjerte blev omfavnet og er nu i Guds hænder

Enhver hjertespecialist ville kunne have målt på monitor at lige der indfinder der sig en forandring i Hans-Kristian's autonome nervesystem

Tror du denne positive forandring vil få blivende karakter, vil vare ved fremover?

Ja det vil være begyndelsen til noget nyt, en ny begyndelse, en ny skabelse

Et endnu bedre befæstet liv med Gud i Kristus, i hjertet

Et endnu bedre befæstet "brain face heart" smart vagus nervesystem

En endnu bedre befæstelse af min biologi (hjertebiologi) i henhold til Livets Ånds Store Lovmæssigheder (se Rom 8) altså en Helliggørelsens iklædning Kristus

Det er teologi på et neurobiologisk grundlag



Citat:
Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. Fil 4



Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud. Rom 8


At læse Paulus brevene på et neurobiologisk grundlag har jeg altid haft et godt øje til at være en mulighed indenfor nærmeste fremtid. Og i dag har jeg redskaberne til at gøre dette grundigt efter at have studeret Stephen Porges "The Polyvagal Theory" om vores autonome nervesystem

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Guds fred som overgår al forstand = Guds fred der overskrider og transcenderer vores forstand

Det er en transcendens erfaring, af en biologisk refleks karakter (hvor vi kender til søvnrefleksen) og Guds fred som overgår al forstand er fornyende og restituerende og helbredende som søvnen er.

Guds fred (Fil 4) som overgår al forstand er en serotonin domineret transcendens erfaring som også Ånden der beder i os, går i forbøn for os (se Rom 8, vers 27) er en serotonin domineret transcendens erfaring

Halvdelen af Paulus's transcendens beskrivelser er serotonin domineret

Og den anden halvdel er dopamin dominerede transcendens beskrivelser

Disse er i dag ikke mere mystiske end vi kan forstå disse på et videnskabelig neurobiologisk grundlag

Moderne neurovidenskab kaster et forklarelsens helt nyt lys på de Paulinske breve
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 16/03/2018 15:48

SØVNENS DAG

Efter Nattens Søvn er det nu blevet SØVNENS DAG i dag den 16 marts.

I den anledning vil jeg tillade mig at vise jer det første jeg skrev for 20 år siden. Jeg snakkede med en præst forfatter teaterinstruktør og jungiansk terapeut (uddannet hos Ruth Poort). Efter at hun havde konstateret at mit liv bestod af jord og betonarbejde på akkord midtuge dagene og dansebal fredag og lørdag hvor jeg drak som et hul i jorden, udbrød hun, det er ikke nok for dig Hans, du skal noget mere. Hvorefter hun spurgte om der var noget jeg var dygtig til, ud over at støbe og drikke på akkord. Selv kunne jeg ikke komme på noget. Men hun blev ved med at jeg skulle noget, finde mit udtryk (hun var ikke jungianer for ingenting). Pyha hvilken stor forlegenhed og kattepine jeg der kom i. Kan du spille, kan du synge, kan du male og sådan blev hun ved. Pludselig råber hun, nu ved jeg hvad du skal, du skal skrive. Mig skrive, jeg er ordblind og kan ikke sætte to ord korrekt sammen. Jo du skal skrive, blev hun ved med at hævde overfor mig. Så gakkede jeg hjem og skrev mit første jungianske terapeutiske skriv som jeg finder er meget apropos SØVNENS DAG, det følger her:

NATTENS MYSTIK.

En hyldest til natten, vores skjulte anden natur.

Meget foregår om natten, kommer til os om natten.

Søvnen holder os tæt ind til livet, som moderen med sit barn på skød, søvnen ernærer os, som barnet ved moders bryst.

Ja søvnen er vores forbindelse til livet, fortæl dette til mennesket af i dag, som forsøger at oplyse, at udnytte, at leve alle døgnets 24 timer.

Der er lige så meget at blive klog på i mørket, i natten, i søvnen, som om dagen i lyset.

Der er intet nyt under solen, sagde ham fra bogen (bibelen), Platon forstod det, at bag denne verdens lys findes virkeligheden, de rene i ånden formår at skue dette rige, som ikke kan sanses på naturlig vis, men som ved en intellektuel akt, handling, en kreativ anstrengelse, hvor vi overgår os selv, kan begribes. Vi lukker ikke øjnene for verden, og for det der er i verden, men vi sprænger de bånd der holder os fanget i lyset, og som objektiverer os som individer i en stat, når vi nu er subjekter i åndens verden.

"Natten er ikke mindre skøn, ikke mindre guddommelig end dagen, om natten lyser stjernerne, natten bringer åbenbaringer, som dagen ikke kender. Natten er mere oprindelig, mere elementær end dagen. Natten er mere metafysisk, mere ontologisk end dagen. Det dybe og det dunkle svinder hurtigt i dagslyset, ikke blot i naturens, men også historiens verden. Dagen har ingen dybde". Berdyaev.

"Dagen kan lyve, den kan gøre træt, dens energi kan slippe op, dens dekorationer kan falme. Mennesket som lever på overfladen, kan gribes af længsel efter tilværelsens dybeste væsen, dens dybeste kilder. Den egentlige, inderlige fordybelse hører sammen med dagslysets forsvinden, med at man dykker ned i mørket". Berdyaev.

Natten venter, natten har et tilbud til os. Natten lindrer og forløser os fra hverdagens trvialiteter og fornedrelser. Depressionen er den dybe nat som forsøger at helbrede os, forløse os fra de overgreb, fra den voldtægt, livet i lyset, dagen, påførte vores sjæl.
Nattens Dronning, hvis nektar er bedre end alle lykkepiller, luk hende ind, byd hende velkommeen! Hun er som lindrende balsam, som en lise, for vores sjæl. Hun er vores brud, vores brudgom, den nødvendige forening, hvor vi får lov til at svømme hen i livets oprindelige kildevæld. At vi mennesker ikke er mere sindssyge end vi er, skyldes søvnen. Tak for natten, tak for søvnen, takket være disse er vi nogenlunde raske og sunde, endnu da. Men søvnløsheden har ramt det moderne menneske og kylet os op på overfladen, op i overfladiskhed. Sov for helvede folkens. Der er ikke den dårligdom som vi mennesker ikke kan sove os fra. Sov på den, sov på det.

Om natten når vi sover kysser vi livet.

Får vi vores søvn ødelagt får vi vores liv ødelagt. Også derfor de siger på engelsk: "kill insomnia before it kills you".

Derfor kærer læser, kom natten, søvnen, i hu og hold den hellig! Søn og helligdage bliver til søvn og helligdage.

Om dagen piner vi os selv, om natten lyster og forlyster vi os selv. Dagens hæsligheder får os til at længes efter nattens søvn og drømme. Om dagen går vi og det ad helvede til om natten drømmer vi os i himlen, op til Gud, guddomsriget hvor vi hører hjemme. Vi får ikke bare en på øjet, vi får en på hjernen så hatten passer næste dag vi står op.

Moderne mand og kvinde, hvad vil du vinde, hvad vi du opnå ved at ligegøre dig med denne verdens lys, ved at tænke verdens tanker, hvad tror du der sker den dag du formår at være 100% tilstede i denne verden alle døgnets 24 timer, ja du mister din forbindelse, din oprindelighed (religiøsitet) går tabt, og du overgiver dig selv til jordisk liv, ja du falder fra, frafalden vil du være, du faldne menneske, der har tabt din himmelske styrelse, den styrelse som klæder liljen på marken, og som gjorde at du voksede fra foster i moders liv, til legende barn, opnåede ungdommes skønhed, når frem til frugtbarhed og modenhed, og dersom du tør bevare denne forbindelse til din vækst og sundhed, helse, i det skjulte, så venter der dig den største triumf i form af forstandighed og visdom, ja himmelsk liv vil blive dig skænket.

Mange kræftsygdomme i dag, og det siger sig selv at de mange sygdomme som udspringer af træthed og overanstrengelse skyldes vores manglende forbindelse til natsiden og søvnen i vores natur, manglende forbindelse til det ubevidste. Dybdepsykologien burde være et forsøg på at genetablere denne forbindelse, vores religiøsitet, men som jeg ser det har den blot lidenskabeliggjort, betændt den lyse objektive dekadente og forgængelige verden som vi har ude foran os, ham der giver sig ud for at være en lysets engel lyser blot lidt kraftigere i dag, så vi har svært ved at skimte vores bagvedliggende natur der findes i forbindelse søvnen og ArkeÅnden her. Selv om natten, som ellers naturligt burde tilhøre Gud, og kærligheden, er vi oplyste og lystige, aktive med at misbruge hinanden som objekter, her havde vi dog chancen for at leve som subjekter i kærlighedens guddommelige univers.

Ved hjælp af billedbladet her og nu, kigger vi ind i en villa der er badet i kameraernes projektørlys alle døgnets 24 timer. Ved hjælp af blitzlys, speed og ecstacy, cigaretter og spiritus, og aggressiv musik forsøger vi at udvide, og udstrække den hæslige oplyste, objektive tilværelse på bekostning af nattens mystik, nattens fordybelse, og hvad ellers natten har at byde på af skatter som, romantik, dybsindighed, ægte kærlighed, visdom og meget mere af det der hører natten til. Det er som om vi ikke længere stoler på de kirtler i hjernen som virker om natten. Vi tør ikke natten, vi er metafysiske ængstelige, metafobisk, ontologisk set skræmte og aldeles usikre på vores oprindelse, forbindelse, religiøsitet, på vores søvn (på vores lille død), på vores nat, på det ubevidste.

-0-0-0-0-

Advarsel, her bør alle stoppe deres læsning, der er ingen grund til at læse de efterfølgende grå sider.

-0-0-0-0-

Er det ikke sjofelt at oplyse og opløfte, at objektivisere og overfladiskgøre kærlighedens dybe nat mystik, vores inderlighed, som vi gør det i vore dages ungdomsmassekultur, mediekultur, noget må gå tabt, men at de ælder ikke har noget at stille op imod disse dekadente strømninger, men selv er faldet på røven for disse strømninger, er blot et vidnesbyrd om den almindelige åndelige forfald hos velfærdsnationernes rige mennesker. Rige som de er på objekter og objektivitet og fattige som subjekter i ånden. Vi i vesten må vise at vi har mere at byde på kulturelt og åndeligt set end dette. Jeg både vægre og græmmer mig over at være den del af det samfund, jeg føler mig utilpas, og det gør mig ked af det, og på den politiske debat kan jeg høre at denne forbrugsfest skal forsætte, det er godt for økonomien siger de (vist nok den højeste guddom for den vantro vesterlænding, så vidt jeg har forstået), at det så gør mig ked af det og smadrer økologien, vores natur, og den dybe nattens mystik som gør livet værd at leve, er der ingen der tager hensyn til. Og så vidt jeg har forstået så skal disse tendenser globaliseres, udbredes til hele verden. Nej tak, vi har et rimeligt godt samfund her og vi sover godt om natten så vi vil ikke oplyses og objektiviseres alle døgnets 24 timer, ud af døgnrytme, er det ikke forståeligt at der er nogen der siger sådan rundt omkring hvor vi kommer buldrende med vores projektørlys på objekter at begære døgnet rundt i en uhørt forbrugsliderlighed aldrig set før. Er det ikke forståeligt at de blot beder om at kunne få lov til at bevare deres forbindelse, deres religiøsitet, til deres indre verden, den dybe nattens mystik og skatten i deres liv, det værdifulde, hvorfra de henter meningen med tilværelsens deres. Jeg vil da gerne stå frem og vidne om at det ikke altid, overalt, og for os alle, er lige sjovt at tilhøre den vesterlandske kultur, og at vesterlandets kulturtilbud indeholder mange menneskeligt set nedbrydende giftstoffer, og at det bestemt undergraver vores ånd og at det på sigt vil belaste og ødelægge naturen udenfor os og inde i os (søvnen).

At være tro imod natten og søvnen, vores skjulte anden natur vil gøre os mere mådeholden og sundere. Vi vil blive bevidste om at vi er en del af noget større, en større natur fyldt med ontologisk tilfredsstillende selvværd og mådehold når vi bevarer forbindelsen eller religionen til nattens mystik og søvnen, som burde være os helligt og dyrebart, således at ikke kun økonomisk vækst skal guddommeliggøres og have gudestatus i vores liv. Vi elsker og tilbeder den økonomiske vækst, og i afgørende situationer er det den der styrer os og ikke os der styrer den. Tredje verdenskrig kommer og den bliver et opgør med verdensøkonomien, kapitalismen, og den bliver forfærdelig, men bagefter er vi blevet befriet for en forfærdelig fejludvikling og fejlslagen økonomisk kurs og tænkning, som vi vil opdage ikke var en nødvendighed, men blot bestod i at vi ikke turde drive politik. Vi er tilhører de generationer i historien der ikke tør drive politik. Politikerne gør ikke andet end at servicere et tåbeligt kapitalistisk system der har en indbygget katastrofe gemt i sig om vi ikke ved hjælp af politiske beslutninger bringer dens tåbelig logik under vores herredømme. Kapitalismen enerådende er en kræftsvulst der ender med at tage livet af os og kloden, naturen må nødvendigvis bukke under til sidst. Vi ved en kræftsvulst skal have næring, noget at leve af, og det er nøjagtig hvad vore dages politiker gør, i deres angst for at drive politik, så servicere og ernærer de denne kræftsvulst som kapitalismen udvikler sig til på sine egne betingelser. Går vi nogle hundrede år tilbage i historien fandtes der politiker med visioner der turde drive politik, sådanne findes overhovedet ikke længere. Det ville være skønt om vi kunne undgå en tredje verdenskrig, men det kan vi ikke, fordi de der sidder på pengemagten ikke vil omlægge det kapitalistiske økonomiske system, således at det bliver underlagt fornuften, det politiske fornuftige menneskeligt set. Det kapitalistiske økonomiske system som det er i dag, er at sammenligne med en uterlig kræftsvulst, i værten menneskeheden, som følger sine egne love, og fører sit eget selvstændige liv lige indtil værten, menneskeheden og natur, bukker under.

Alle store religioners forsøg på at binde menneskeheden organisk sammen er mislykket, de kejserlige systemer har vundet over alle religionerne, og religion er blot noget vi hygger os med, ved siden af selve livet som den kunst vi betragter på museerne, og med religionerne sat ud af spillet, som det begyndte i renæssancen, og forsattes med reformationen, har vi overgivet os til en økonomisk udvikling som vi ikke dengang kunne forudse konsekvenserne af. Hvis vi ikke hurtigst muligt får en NY MIDDELALDER er det slut med os.

Religionernes værdi er vi totalt uvidende om i dag, ja vi har kun et overbærende smil til overs herfor, det er et kuriosum, en parentes, noget vi burde have skilt os af med for lang tid siden. Men religionernes sande værdi er at forbinde menneskeheden med livet selv, bevare forbindelsen til nattens mystik og søvnen, til livet selv, kilden til alt liv, til skabelsens mysterium, at forbinde os med det inderste og mest værdifulde og bevare den vej igennem vores vitalitet.

Religionerne forsøger ikke at guddommeliggøre den menneskelige natur, men at udvikle og personliggøre (sætte ansigt på) menneskets guddommelige natur og der er en verden til forskel. Religionerne er sat op imod de kræfter der vil atomisere os, og fraspalte og frarøve os vores guddommelige oprindelse, men endnu vigtigere, forbindelsen dertil. Ja religionerne modsætter sig de kræfter der vil gøre os til enkeltindivider, objekter, i det økonomiske verdenssamfund. I vore dage har kapitalismen fået gudestatus, forbrug og luksus ligeså, og politik er ikke længere politik, men blot at servicere dette monster der til sidst smadre alt for os. Det nye menneske på scenen vi behøver er det religiøse menneske der også er det politiske menneske. To regimente læren medførte anden verdenskrig og den udløser også den kommende største katastrofe af alle.

Dersom politik og religion ikke finder sammen igen som dag og nat, som bevidstheden og det ubevidste, så kommer vi ikke igennem uden en katastrofe af helt uhørte dimensioner.

Men hvad gør vi, som på Titanic, musikken spiller lige til det sidste.

Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits. Kierkegaard.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 17/03/2018 05:11

20 år frem i tiden igen, altså 2018 og 16/17 marts nu:


Når vi vågner bevarer vi søvnen, blot sover vi den ikke mere, eller vi er ikke i den mere, men den er i ryggen på os, bag os som vores Arkeånd, søvnens Arkeånd, vi tager med os igennem dagens gøremål (på den måde er væren og frihed forbundet = vores væren forbundet med vores handlingsliv). På den måde, bevarer vi forbindelsen til værens grund eller Arkeånden bag os, bag vores liv (som Paulus benævner Livets Ånd i Rom 8 ), Arkeånden som en værens magt vi hviler godt i. Sådan hviler vi i os selv og vores værens grund eller Arkeånden. Arkeånden er ikke nogen tilbagestående Ånd, det er den der har sørget for at vi gik fra foster til legende barn og senere fik ungdommens skønhed og styrke og dernæst vores fulde modenhed. Sådan gør Arkeånden sig til stadighed gældende i vores liv, som Livets Ånd styrer den alle de biologiske processer på en sådan måde at disse ikke går i opløsning. Sålænge der er Liv og Arkeånd, går vi ikke i opløsning, fordi vores biologi styres ud fra Arkeåndens eller Livets Ånds lovmæssigheder. De samme gode kræfter der drev udviklingen fra undfangelsen og foster til legende barn over ungdom til fuld modenhed.

Arkeånden eller Livets Ånd er ren HEALING POWER og det er også derfor søvnen er så livgivende og ja det mest restituerende vi overhovedet kan komme i nærheden af.

Den bedste meditation er når vi går i dyb søvn i vågen tilstand. Under meditation, kan vi i vågen tilstand sætte hjernen i dyb søvn tilstand. Det tager lidt tid, men i vågen tilstand sker der pludselig det at hjernen går i dyb søvn lignende tilstand. Bedre kontakt til værens grund eller Arkeånden kan vi ikke få. Denne tilstand er fyldt med Healing Power, fordi vi her kommer i overensstemmelse med Arkeåndens eller Livets Ånds Love og Lovmæssigheder. Vigtigt af forstå er at der i forbindelse meditation ingen sanselige vildfarelser eller sanselig fænomenal flimmer er tale om, som ellers er så almindeligt i forbindelse vi om aftenen bliver trætte og søvnige og smider os og derfor straks glider over i en drømmelignende ret meget forvirret lettere kaotisk tilstand.



Vores forbindelse til Arkeånden som VÆRENS MAGT er lig med vores ontologiske selvværd og er også det der imponerer os når vi møder et menneske der hviler godt i sig selv, fordi vedkommende er bærer af Gud ind i verden, bærer og repræsenterer Arkeånden for os andre. Umiddelbart gør dette et stærkt indtryk på omgivelserne. Sådanne imponerende skikkelser der flot hviler i sig selv, der er bærer af Arkeånden, gør et stærkt indtryk. På den måde mødte jeg for mange år siden i en stor tydelig drøm først Goethe som jeg spadserede med i større park lignende omgivelser, og i en metamorfose blev Goethe til Bohr der igen blev til Jung. Det eneste jeg husker fra min samtale med disse tre arketype personligheder var slutreplikken som lød: "nu har vi gjort hvad vi magtede, nu er det op til dig Hans at forsætte". Hvis vi ser bort fra dette budskab der stinker af at jeg bøvlede med høje tanker om mig selv på det tidspunkt, så var det stærkeste indtryk fra denne drøm, hvor meget disse tre personligheder hvilede i sig selv, i Gud eller i Arkeånden. Nogle mennesker bærer smukt Arkeånden her i livet og de er behagelige at være sammen med og de skaber megen ro, indgyder stor ro og helse i deres somgivelser, blandt de mennesker de kommer i berøring med. Hvis man da vel at mærke ikke skræmmes af så meget Arkeåndelig væsen og væren ved et menneske. Syndige mennesker bliver ofte bange fordi det jo er skræmmende at stå overfor den Ånd i personlig skikkelse, den Arkeånd, som synderen af alt her i livet har forrådt, svigtet og forsyndet sig imod ikke at ville kendes ved i sit eget liv. Synderen har jo et dårligt forhold til Arkeånden eller sin værens grund. Synderen er jo kendetegnet af netop at være fri, hvilket er okay at være fri, bare man ikke også i sin frihed river forbindelsen over til værens grund, til Arkeånden, til Gud eller Livets Ånd. Synderens fortvivlede tilstand er jo manglen på modet til at være sig selv, hvile i sig selv, stå ved sin værens grund, Arkeånden. Ja det må du jo vide ikke så lidt om Hansi, du den største synder af alle.


fåg da for pokker mand du er langt ude Hans, du er virkelig en original orginal tænker af Guds Nåde, fåg da for pokker du gir den gas. Ja min jungianske præst og terapeut eller samtaleven (vi mødtes bare for at snakke) hun var rystet over hvor Middelalder tænkende jeg var, da det endelig lykkedes hende at få mig til tastaturet. Og hun spurgte mig om jeg dog aldrig havde tænkt på at konvertere til katolicismen? Nej jeg bryder mig ikke om præsternes cølibat liv, så derfor ikke. Men med Pave Frans fåg da det rykker i mig, ja jeg elsker den mand.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 23/03/2018 13:06

Jeg har en aftale med Mark Zuckerberg og Dronning Margrethe om at jeg skal gøre mig unyttig.

Dagens fuldstændig unyttige anstrengelser. Intet formål andet end jeg skulle have tiden til at gå med noget fuldstændig unyttigt unødvendigt der ingen verdens behov var for.

"Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt" sagde hun virkelig det???

Og som Dronningens duksedreng (det var da godt du ikke skrev duskedreng) jeg vil straks præsentere jer for en masse unødvendigt der ikke er behov for og som ej heller kan bruges til noget:

Menneskets udfordringer med at få taknemmelighed og tilfreds med ind over sit liv, bunder oftest i hvor svært det har det med at skulle erkende sine begrænsninger (at det snart skal død). For tør vi sige tak og udviser vi taknemmelighed, så har vi også godtaget og sagt ja til det endelige og begrænsede liv vi frister (at vi snart skal død) og ikke mindst sagt tak for alt det gode vi har, hvor meget der jo er godt i vores liv, hvor meget godt der jo er i vores liv.

Der er faktisk kun godt i vores liv, "livet er dejligt" men alligevel kan vi ikke få øje på det og dermed få en taknemmelig værdsættelse med ind over vores liv. Lære at leve lidt mere i tak og skænkethed, i taknemmelighed.

Der er overhovedet ikke tak og tilfredshed og mådehold i det moderne menneske. Nul format.

Vi er snotforkælede og uforskammet utilfredse til trods. Hvorfor vi alle burde have et spark i røven til Syrien. Og de der skriger om at de betaler for meget i skat skulle have et spark i røven til de lande hvor man ikke betaler skat. Så kan det nok være tonen ville få en anden lyd.

Vi har fået nogle få år som vi gør klogt i at elske, blive gode venner med.

Uanset om vi samler på gode år eller skønne dage eller vidunderlige timer, lykkelige stunder, eller uovertrufne øjeblikke, højdepunktsoplevelser, så skal vi huske at sige tak hver aften før vi lukker vore øjne og forstå at disse erfaringer og oplevelser er hjemme som i hus, som i sikker havn og aldrig vil kunne forgå eller mistes igen, de er vores for al fremtid som dyrebar livserfaring, liv der er levet og som er skibet sikkert i havn.

I dag kan blive en god dag imorgen, når i dag er blevet igår. I dag vil gå og blive til igår imorgen uden at være forgået, selv i forgårs vil aldrig forgå.

Dagene går uden at forgå, for de bliver skibet ind i livets mest vidunderlige skønneste og sikreste havn vi har, livserfaringens havn.

Hjemme "i hukommelsen" skiber vi dagene i vores livs sikreste havn, lastet som de alle er med værdifulde skatter af de skønneste oplevelser kommer vi dag for dag i besiddelse af den rigeste havneby i hele verden som livserfaringen må siges at være.

Glæd jer derfor over den jeres livserfaringernes verdens rigeste havneby I hver især bygger så flot op dag ud og dag ind.

Mennesket har fortid som livserfaring. Og uden livserfaring ville mennesket opføre sig som om det ingen fremtid havde, som om det var uden fremtid.

Ud over at mennesket er født med behov, drive og motiv, intentioner (der gør at vi skal nå frem til noget hver dag og dermed altid lever fremadrettet) så er det nok ellers på grundlag af vores livserfaringer at vi bygger vores mere bevidste velovervejede fremtidsorientering, orientering mod fremtiden. Klog af skade men sjældent rig.

Det fleste af os har stor livserfaring og alligevel bruger mange af os ikke denne vores store livserfaring til at blive klogere af. Fordi det må vi ikke i vor tid, hvor vi alle skal være unge. Vi er et samfund uden rigtige ældre mennesker. Alle ældre mennesker er forkerte mennesker i vor tid hvis de ikke er unge. Unge ældre er okay men en ældre ældre der er tynget af livserfaring og visdom og urokkelig i sin forstand dem ser vi ikke mange af nu om dage. En ældre ældre der er som et stort bjerg af omfattende livserfaring som det hviler solidt og urokkeligt i dem er der ikke mange af. Få vælger visdom, livserfaringens visdom og den gode hukommelse. Vi har lært at være omstillingsparate og vi sletter gerne harddisken (hukommelsen) flere gange i løbet af livet med demens som en følge heraf. At have hukommelse og livserfaring kan ikke bruges til noget i dag, hvis vi ser bort fra Søren Ryge der ynder at besøge disse sjove ældre der har holdt fast i deres hukommelse og livserfaring.

Vi burde kigge meget mere tilbage end fremad, ihvertfald er dette at se fremad uden igennem fortidens øjne, udenom vores livserfaring, en rigtig dårlig ide. De fleste af os har så rigelig god livserfaring at vi burde være rustet til kun at tage kloge gode beslutninger og dispositioner i dag.

Bare ikke mig, jeg bliver hverken rig eller klog, og forsætter med at komme galt afsted, til skade hele tiden.

Jeg er simpelthen ude af stand til at lære af mine erfaringer, min livserfaring.

Mærkelig fjoget slutning min dreng, min Hansimandsidreng mors egen dængserøv.

Hvis du ikke nu med dine 62 år om et par dage har lært at du skal forholde dig i absolut ro og ikke kaste dig ud i noget for at undgå at komme galt afsted så lærer du det aldrig.

Hvis du turde forholde dig i ro fra nu af og indtil du dør jeg tror du ville få en sidste nogenlunde lykkelig tid her på jorden. Du er eneboer og enspænder og jo mere du holder dig dertil jo mere Bergson'sk livlig vil du blive i din knold min ven og da selv en blind høne fra tid til anden vil finde et guldkorn vi vil glæde os over når det en sjælden gang sker.

I det ydre dit liv er sluttet, ja du skal ikke opleve mere eller leve mere. Dette kapitel er overstået for dig, du blev færdig i en tidligere alder end de fleste med det her liv.

Du har jo også så rigeligt at se til min ven, fx "skriv din nekrolog og bliv klog".

Klog på hvem du er, måske du lige når før du udånder at finde ud af du tog fejl af dig selv.

Så kan du jo plage skt Peter om du dog ikke må få et forsøg igen nede på jorden, et liv igen. Skt Peter vil så spørge dig, hvem ønsker du at blive født som? Og du svarer, "mig selv igen", fordi du skal ned og revanchere dig efter at du i dit første forsøg ikke fik noget ud af dit liv fordi du tog fejl af dig selv.

Iøvrigt hvordan kan et menneske tage så godt og grundigt fejl af sig selv som du gjorde Hansi? Vil du fortælle om dette i din nekrolog som du klogeligt valgte selv at skrive. Altid rart at få det sidste ord.

Jeg synes det er en dårlig slutning Hansi.

Jeg ville da også gerne give jer en "happy ending" men Dronningen sagde jeg ikke måtte dække hendes undersåtters behov.

Badehotellet var så rigeligt rigeligt, her fik vi da dækket vores behov for at grine og more os.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 03/04/2018 12:45

1): Ha det godt med at ha det godt

2): Ha det skidt med at ha det godt

3): Ha det godt med at ha det skidt

4): Ha det skidt med at ha det skidt

-0-0-0-

1) og 4) er vel det normale og 2) og 3) er vel det Sigmund Freud fik grå hår i hovedet af, eller 2) og 3) er vel en opgave for psykologien og dig Hans, så holder vi andre sunde og raske os til 1) og 4), vi ser ingen grund til at gøre tingene mere vanskelige end de er.

Ja du er sørme kvik lige fra morgenstunden min ven.

Hvis et menneske nu er havnet i 4) og det gerne vil avancere til 1) så synes 3) at være et rimeligt første skridt, fremskridt, men hvorfor kommer 2) ind i billedet? Ja det var også den store gåde for Freud.

Hvorfra kommer 2):

At ha det skidt med at ha det godt

Mange kommer til at sidde fast i 2).

-0-0-0-0-

Hvorfor fylder mon glæden så meget hos Paulus? Glæden har en fuldstændig central placering hos denne Åndens Apostel og Frihedens Apostel over alle andre og Tænkningens Skytshelgen som han er samtidigt.

Han var glad i låget den mand uden at være lalleglad. Frankenstein Dopamin Forhjerne Monster var han.

Glæd jer i herren Glæd jer i hjernen!

Til hvad Hans?

Champions League fodbold i aften og imorgen aften og så ellers 4 dages Masters golfturnering fra Augusta.

Ja jeg kan godt se at om ikke en sportsidiot bliver glad I låget over det program, så er der vist ikke noget der vil kunne glæde manden.

Men hvad skal al den glæde, forventningens glæde, bruges til?

Til at have en rigtig god dag og få en masse ting fra hånden.

Du mener ikke ånden? Mener du virkelig hånden?

-0-0-0-

Hovsa nu forsvandt glæden ud af mit liv

Hun gik i byen med Glad

Jeg kender godt typen Hans

-0-0-0-0-

Skal glæden have en årsag, skal vi helst have noget at more glæde os over og glæde os til. Forventningens store glæde er jo en kendt sag.

Hvorfor er mor og barn så glad? Så glad i hinanden?

Du er jo lidt et barn Hans, så måske du skulle finde dig en mor. Og more dig med, nej hvor morsomt.

Kan en mor godt være på min egen alder cirka, eller måske yngre? Ja Hans du kan sagtens finde en mor der er både 20 og 40 år yngre end dig selv, men spørgsmålet er så om de vil mor sig med dig.

Så kan du jo vise dem hvor morskabet skal stå.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 05/04/2018 10:04

Alting begynder med åndedræt og øjne.

Moderen der kigger på sit nyfødte barn

Drengen der sover med sin hund

Kærester der svømmer væk i hinanden

Manden der søger sin anima, indre sjæl, sin kvindelighed, sin følsomhed, sine dybder

At opleve noget seksuelt uden åndedræt og øjne giver ingen mening overhovedet, men hvor mange gør det ikke og fører sig selv og hinanden i fordærv

Den vise bytter dog aldrig sin sjæl for at få sex. Problemet er at legemet kan ophidses, give seksuelt lyst og endda orgasme, udenom at sjælen er involveret, udenom åndedræt og øjne. Dette er en farlig vej at betræde, og leder let i fordærv. Stimulation og manipulation og ikke andet er det, og mennesket bliver syg i sjæl og sind af en sådan praksis. Men guderne, nej bedre, menneskerne skal vide at det er en meget udbredt praksis.

Det er intet mindre end et kæmpe problem at findes alene legemlige veje til seksuel nydelse udenom åndedræt og øjne, udenom sjæl og ånd.

Åndedræt og øjne er eneste værdige og holdbare vej til seksuel kærlighed mellem mand og kvinde.

Beskæftiger en mand og kvinde sig med åndedræt og øjne, vil tiden pludselig kunne stå stille, alt hører op, ophører med at eksistere, også åndedrættet er hørt op, hvilket signalerer overgangen til de begærlige fysiske berøringer, kys og kærtegn, hvor nu endelig også kønsorganerne og de erogene zoner begynder at komme med i spillet, hvilket efter nogen tid medfører et gisp og åndedrættet er nu med igen, men nu stønnede og sukkende og tungt samtidigt med at øjnene tipper. Og med øjnene tippet er der ingen grænser for hvor stønnende og sukkende, dyb og tungt åndedrættet kan blive. Her kan mand og kvinde blive med hinanden i timervis med et hav af orgasmer, der for mandens vedkommende er uden sædafgang. Den eneste grund til at dette kan lade sig gøre er at det var åndedræt og øjne der var indgangen til eller optakten til det seksuelle, for dersom det havde været stimulation og manipulation der havde været begyndelsen ville den seksuelle akt være sluttet i løbet af ca en halv times tid.

Så tror jeg da de fleste vælger den sidste løsning Hans, vi skal jo op på arbejde næste dag, og har jo da ikke tid til tippede øjne og meget besværet tungt åndedræt en hel nat.

Synd for jer, for derved snyder i hjernen jeres, snyder jer selv for store positive forandringer af hjernen der har blivende karakter. Kun et fåtal af mennesker forandrer hjernen gennem sex, og det fordi de dyrker sex udenom at hjernen oversvømmes og kommer til at bade i kemi natten igennem.

Ofte har jeg set mænd have sex og de er nøjagtig lige så hjernedøde efter sex som de var før. Og jeg har spurgt dem om hvorfor de dog gør det når det ikke gør dem klogere som det ingen skønne positive forandringer medfører i hovedet, i hjernen på dem. Jo de skal bare have lettet tryk og spænding. Jeg siger bare, magen til idioter til mænd vi må konstatere render fri rundt i verden.

På et tidspunkt, gerne med alderen, kommer disse mænd til lægen og klager over potens problemer. Jamen for fanden da de vil få potensproblemer, for de har jo intet kendskab til den autentiske seksuelle kærlighed mellem mand og kvinde der går gennem åndedræt og øjne, og ikke har en dyt at gøre med den direkte pågående korporlige stimulation og manipulation.

Er det noget du ved noget om, skulle have erfaringer med, Hans eller er det noget du har læst om i en bog, eller blot noget din fantasi endnu engang har indbildt dig? Eller er det en drøm du ikke er vågnet op fra endnu.

Det er forhåbentligt ikke noget du underviser i? Jo det er det rent faktisk, men jeg er løbet tør for kursister. Hvor mange har du haft på sådan et hold? En enkelt deltager er det højeste. Fordelen for vedkommende er at det bliver et meget intensivt forløb.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 07/04/2018 18:06

Her i løbet af lørdag formiddag har jeg stået overfor 3 tilbud:

1):

Djævlen ville tilbyde mig intelligens, masser af INTELLIGENS

2):

Filosofferne ville tilbyde mig FORNUFT og RATIONALITET

3):

Gud ville tilbyde mig MIN GODE FORSTAND

-0-0-0-

Men jeg valgte noget helt fjerde, nemlig den her statusopdatering og altså dermed at forsætte som den idiot jeg nu engang er.

Overvejede du slet ikke en af de 3 muligheder?

Jo, især tredje mulighed, den MIN GODE FORSTAND. Også fordi jeg nok har mest fidus til ham Gud fremfor djævlen og filosofferne.

Ja jeg overvejede faktisk om jeg ikke skulle tage imod MIN GODE FORSTAND. Men så var det jeg skrev den her statusopdatering og løbet var ligesom kørt.

Og jeg havde før jeg fik mig set om valgt:

4):

KOMMUNIKATION

Kommunikation med mig selv.

Hvordan skulle jeg ellers holde mit eget selskab ud, hvis der ikke var noget at snakke om.

Jeg har altid snakket med mig selv, hvilket min mor har drillet mig meget med.

Hvem er det du snakker med råbte hun når hun var på besøg. Og jeg måtte jo tilstå det var med mig selv. Det har jeg vist altid gjort. Også til mine naboers store forundring. Husker da jeg boede i Asagaarden i Holstebro at min overbo og hans kæreste vred sig højlydt af grin over mine førte samtaler.

Det hele bliver lidt surt hvis man ikke har nogen at snakke med. Og jeg har jo altid mig selv lige for hånden, i ånden, "i åndedrættet lige i øjet" at tale med. Hvorved der er åbnet op for at tænke over alle mine synspunkter, perspektiver og blik på tingene.

Du savner jo så ikke nogen at snakke, tale, med, du har jo dig selv til hver en tid forstår jeg. Men kunne du ikke godt engang imellem savne andre end lige dig selv at snakke og tale med?

Bliver det ikke lidt trivielt i længden at skulle snakke kun med dig selv? Og bliver du nogensinde sagt imod, får du et intelligent nok modspil, giver det dig nok? Kan du blive ved med at ernære dig selv på den måde, er der næring nok i det til at du kan vokse trives og udvikle dig. Sådan kommenterede min mor ofte på forholdet.

En nøjsom sjæl har du altid været. Ja min mor sagde også at jeg som barn sagtens kunne stå og gå selv her i verden og at jeg ikke nødvendigvis behøvede andre menneskers selskab. Jeg hvilede meget i mig selv som dreng og jeg har da også opholdt mig oceaner af tid alene ude i naturen. Mine mostre troede jeg ville blive en Dr Lieberkind. De kunne se mig fra køkkenvinduet forsvinde ned i mosen og op i skoven og ud i heden sammen med hundene. Jeg var en slags fjerde hund, ud over hyrdehunden og de to gravhunde jeg fulgtes med på eventyr.

Svært at sige hvor mange år som dreng jeg havde som hund. Men ihvertfald år nok, og gode minder nok, til at jeg her senere i livet, på mine ældre dage, ofte går i hundene flere år af gangen. Og det generer mig ikke. Mit liv som hund der som dreng har sat sit meget store præg på mig.

Hvordan kom du som dreng ud af dit hundeliv?

Jeg tror det begynder med matematik, der engang i femte klasse dukker geometri og matematik op på skoleskemaet og det ændrede ordblinde lille mig, det kom til at præge mig, jeg bliver fascineret af et stort rum eller et univers. I dag vil jeg sige det nok er/var min arbejdshukommelse og evne for koncentration, der viser sig, jeg der som dreng i forbindelse matematik og geometri bliver mere og mere fascineret af, tænk at kunne have så mange ting i hovedet på samme tid og at kunne vende og dreje disse ting, stille dem op overfor og imod hinanden, veje dem op imod og for hinanden og overvejer hvordan de er indbyrdes forbundet, ligefrem proportionalt eller omvendt etc etc etc. Men det var ikke noget der fik mig til at lave lektier eller fik mig til at kunne lide skolen, det var bare et rum eller univers der gjorde timerne i skolen til at holde ud og til at komme igennem, fordi jeg så kunne være i det rum eller univers af tænkning, fordybelse og koncentration og arbejdshukommelse hvor jeg kunne sidde og vende og dreje alting så jeg på den måde kunne holde skolen ud, den skole jeg mistrivedes voldsomt i.

Men når jeg fik fri fra skole var det hjem til hunden og mit liv som hund, mit hundeliv.

Engang som dreng der i mit hundeliv, var jeg meget tæt på at begå Kain Abel synden eller forbrydelsen. Min lillebror's røg steg flot lodret til himmels modsat mit. Min lillebror havde ikke et hundeliv, men var omgivet af legekammerater i rigt mål. En dag gjorde han mig opmærksom på forholdet, på forskellen, på hvor forskellige vi var på det punkt. Heldigvis slog jeg ham ikke ihjel, men jeg havde fået ham jordet og sad ovenpå ham med højre hånd højt hævet med en trebenet malkestol i næverne. Både min bror og jeg er klar over at det her ikke er en af de sædvanlige slagsmål vi er havnet i. Scenen er skæbnesvanger og fyldt med skæbne og religiøs arketypisk mytisk ragelse, men heldigvis som med Abraham og Isak så endte det hele godt, uden at jeg begår forbrydelsen.

Nå men første alternativ til mit hundeliv, liv som hund, eller det første jeg møder der er anderledes, var altså det rum og univers der opstod der i femte klasse da matematik og geometri blev udfordrende. Idag ved jeg at dette rum og univers jeg blev så fascineret af og fortabt i, ja nærmest kunne fortabe mig i i timervis, er det der er kendt som arbejdshukommelse og koncentration. Et alternativ til mit Paw i Urskoven sanselige i naturen Jack London hundeliv. Nu kunne jeg også tænke, være helt væk og fortabt fra omverdenen i tanker og fantasier og forestillinger. Min bedstemor påstår også på et tidspunkt at jeg er en aparte dreng der gør mig for mange underlige tanker om det ene og det andet og at jeg risikerer at gå i hundene og ende som filosof boende i et hus i skoven. Det lød faktisk lidt tillokkende i mine øren hvad hun der ridsede op for mig.

Det næste alternativ til mit hundeliv, liv som hund, opstod ved et tilfælde. Ihvertfald det virkede meget tilfældigt. Jeg der var landsbydreng fra Skibbild, hvor jeg havde spillet drengefodbold gennem årene var nu kommet til at spille juniorfodbold i den store by Vildbjerg. Og det var sin sag for mig at skulle vænne mig til disse juniorer fra den store by Vildbjerg, fordi de var fyldt med sociale hormonier (teenager hormoner) og det gjorde dem ret social aktive og pågående og direkte i deres kontaktform overfor mig, hvilket jeg fandt det meget vanskelig for mig at være i. Igen mistrivsel, ud over skolen så nu også her i forbindelse Vildbjerg juniorfodbolden, og jeg havde det ikke godt med situationen og udeblev fra de første træninger året 1971. Uheldigvis en aften i forbindelse ungdomsklub i Vildbjerg møder jeg Verner Ebdrup, hvilket gjorde mig pinligt berørt, fordi jeg jo havde skulket fra de første træninger der året 1971. Endnu værre bliver situationen da han vælger at gå direkte hen til mig for at spørge mig om hvorfor jeg ikke har været til fodboldtræning. Den dag i dag er det mig stadig en gåde, hvordan jeg kunne finde på at stikke ham en plade, en løgn, måske nødløgn. Men jeg påstod overfor ham at jeg skulle til at køre cykelløb i stedet for. Fåg jeg følte mig lille bagefter, havde dårlig smag i munden, dårlig samvittighed. Det var jo blot en opdigtet påstand. Det eneste der var om det, var at vi var nogle der for sjovt havde været på et par cykelture på vores almindelige turistcykler, hvor vi legede "cykelrytter" (sådan sagde vi). Men på det her tidspunkt var der ingen planer om at vi skulle til at køre cykelløb for Herning Cykle Klub. Men presset af at jeg ikke ønskede at kunne blive beskyldt for at være en løgner tilsluttede jeg mig to andre teenager og vi meldte os ind i Herning Cykle Klub.

Jeg kunne straks mærke at det passede meget bedre til min enspænder natur at gå fra fodbold til cykling, som er en meget mere individualistisk sport, ihvertfald ikke så socialt krævende som fodbolden med dets intense sociale liv. Jeg blev faktisk meget glad for sporten og dette at træde i pedalerne (jeg blev glad for at træne må vi hellere sige) og udviste også straks stor talent for denne sport. Måske det gik lidt for hurtigt, ja allerede efter ca to måneder sidder jeg som ungdomsrytter en midtuge aften i en bus fra Herning på vej til et gadeløb i Lystrup, Århus. Min træner Gunner Vangsgaard er godt klar over at han i bonderøven Hans havde et stærkt kort og at der ikke ville være mange der ville magte at slå mig i en spurt, hvilket jeg havde demonstreret overfor ham under træning på ungskuepladsen i Herning.

Nå den aften i bussen fra Herning på vej til gadeløb i Lystrup var jeg fuldstændig væk i hvad lugt var. Og jeg var dybt koncentreret optaget af hvad er lugt. Jeg blev ved og ved med at spekulere over det fysiske fænomen lugt og til sidst spurgte jeg min træner Gunner Vangsgaard, der var lærer, om han kunne forklare mig hvad lugt var. Svært at sige om jeg havde fået færten af et og andet. Men nu havde jeg også levet hele mit barndomsliv som hund, hvor lugten er det vigtigste af alt, så måske ikke så mærkeligt at jeg ønskede besked om næseboernes liv. Det sanselige liv jeg kom fra.

Vi kommer til Lystrup og det første vi får at vide er at vi ungdomsrytter skal cykle med de ældre juniorrytter og at Gert Frank også er der. Det regner. Mine bremser piver og virker meget dårlige i svingene, ja jeg kan faktisk ikke bremse som jeg gerne ville. Der gives to muligheder, enten at være forrest af alle rundt i hvert et sving eller bagerst, for at køre midt i feltet ville betyde med mine bremser, jeg ville komme til at køre op i de forankørende, da jeg ikke kunne bremse så hurtigt som dem. Jeg forsøgte først at være forrest, men fandt så mig selv alene i udbrud. Da det var overstået (mit soloudbrud), det var jo Gert Frank og juniorernes løb det her, specielt designet til deres helt store talent, så satte jeg mig ned bagerst i feltet og der blev jeg resten af de mange omgange med højtpivende bremser der vækkede opsigt ude blandt tilskuerne og det gjorde mig så genert at jeg mest af alt havde lyst til at kravle i et musehul. Men meget meget værre blev det hver gang vi skulle passere målstregen, fordi her stod min træner Gunner Vangsgaard, men ikke nok med at han stod der, han råbte, nej han skreg, så det kunne høres over hele Lystrup, "Hans du skal op foran". Jeg hvislede arrigt tilbage til min træner: "hold kæft Gunner, hold kæft Gunner" og dette gentog sig hver eneste omgang, "Hans du skal op foran" "hold kæft Gunner". Æv hvor var det pinligt. Men han havde nu ret i at jeg burde være oppe foran, fordi feltet var ret stor og Gert Frank og de ældre juniorer sad oppe foran og fra opløbssvinget var der knapt 500 meter til mål. Jeg kendte derfor godt min gameplan, som var sidst igennem opløbssvinget med mine skrigende bremser der ikke virkede og så bare træde alt hvad jeg kunne på vej op imod målstregen. Så der var ikke tvivl om hvordan jeg skulle køre. Spørgsmålet var blot om jeg kunne nå forbi feltet og nå målstregen først, for jeg var jo noget bagud. Preben Sørensen der var med i feltet for Herning Cykel Klub som juniorrytter, han morede sig vildt i bussen hele vejen hjem fra Lystrup til Herning. Hvor han var ved at knække sammen af grin over at de alle efter opløbssvinget sad med hovedet nede i styret og spurtede det bedste de havde lært (selv sad han ca midt i) og pludselig ude til højre i vinden kommer der en rytter susende forbi alt og alle og vandt med flere meter, og som han sagde grinende bagefter vi stod alle stille ved siden af Hans der bare kom flyvende. Alle vidste fra ungskuepladsen at jeg var hurtig i en spurt, men nu var jeg pludselig en levende sprinterlegende som det var enhver frit for at berette om. Nå men jeg fik blomster og sejrsbånd og det kæmpe store sølvfad de havde købt til Gert Frank. Det var ret pinligt. Da jeg så kommer ind i omklædningsrummet møder jeg Gert Frank og de andre juniorer, og nøj hvor blev jeg mobbet (ingen gad snakke om hvad lugt var), Gert Frank skældte mig ud og endte med at spytte på mig. Vi blev nu meget gode venner senere og et par år senere oplevede jeg at sidde på skødet af ham fra Grenå til Skive på forsædet af en personbil stuvende fyldt med juniorlandsholds ryttere. Vi havde været på juniorlandsholdets træningslejr en uges tid i Grenå og skulle afslutte dette med at køre til årets første cykelløb i Skive, en søndag i april med hagl og sne og ganske få grader. Men der på forsædet i bilen hvor jeg sad på skødet af Gert Frank var der hot, for nemlig kunne jeg mærke hans erigerede penis hele vejen fra Grenå til Skive, jeg vidste godt vi var blevet gode venner, men så gode venner var jeg ikke klar over (og mig der meldte mig ud af juniorfodbolden i Vildbjerg fordi jeg fandt dem alt for sociale nærgående overfor mig). At Gert Frank den dag i Skive kørte et suverænt cykelløb kommer vel ikke bag på nogen og året efter vinder han også OL bronze i 100 km holdløb sammen med Jørgen Emil, Jørn Lund og Verner Blaudzun i Montreal Canada.

Nå men tilbage i tiden igen et par år, til det der mit første Gadeløb i Lystrup som jeg uheldigvis kom til at vinde. Da jeg meget sent den aften kommer hjem til mine forældre der i Skibbild, de ser jo godt at jeg kommer ind af døren med ikke bare sportstasken min, men også blomster og sejrsbånd og et kæmpe stort sølvfad. De har gæster og der er 4 voksne inde i stuen, og jeg går derind og kyler det hele over i sofaen og fremstammer grædende at jeg har kørt mit sidste cykelløb.

Tror jeg lige der savnede mit hundeliv, mit liv som hund, mit Paw i Urskoven hundeliv og Jack London liv. Men altså ud over at først matematisk geometri (med arbejdshukommelsen og koncentrationsevnen) var med til at forstyrre mit liv som hund der som dreng, så må jeg nok også sige at det der køren cykelløb for Herning Cykel Klub også vendte op og ned på mit liv som hund i drengeårene.

Det næste der sker, der fjerner mig fra mit drengeliv som hund er at jeg sørme også går i skønne kønshormonier (nogen lignende Gert Frank) og begynder at blive rigtig meget interesseret i det modsatte køn. Og her findes endnu flere tossede historier om hvor svært det er at gå fra et liv som hund og så til pludselig at skulle magte et seksuelt forhold til det modsatte køn, disse skønne piger, kvinder, der aldrig har levet som hund, men været åh så sociale hele deres liv. Men det må blive en anden gang, hvor hundesvært dette kan være.

-0-0-0-

Udviklingsfaser:

1):

Mit liv som hund, mit hundeliv, mit drengeliv, Paw i Urskoven liv. Jack London liv. Jeg var et naturbarn fuldstændig optaget og væk i den sanselige moder natur. Naturen har gjort meget ved mig. Naturen i hovedet og hovedet i naturen. Jeg er vokset op i naturen og har opholdt mig der oceaner af tid alene med mig selv og hundene.

2):

Et bemærkelsesværdigt RUM eller UNIVERS begynder at dukke op i femte klasse med at matematik og geometri bliver krævende. Arbejdshukommelsen og koncentrationsevnen er det der pludselig der konsoliderer sig. Fra da af vil jeg til enhver tid kunne være væk i mig selv, fordybet og fortabt for omverdenen i tanker og forestillinger hvor tingene bliver endevendt i en uendelighed og beskuet fra alle sider og i alle mulige og umulige forbundne på en eller anden måde relationer.

3):

Min sociale position og rolle blandt hankønsvæsner (alfahanner også), altså blandt alle handyrene som mig selv. Min sociale maskuline identitet.

4):

Mit forhold til det modsatte køn.

5):

Femte forhold burde have været en samfundskontrakt. Men jeg har aldrig fået min kontrakt med samfundet op at stå, i orden.

Hans dit eneste problem her i livet er at du står udenfor enhver form for samfundskontrakt sagde Finn Einar Madsen (ham der overtog Rektor's talestol (Københavns Universitet) under ungdomsoprøret i 1968).

Første gang, fra første øjeblik, jeg møder Finn Einar Madsen er der bare kemi mellem os. Det har jeg sjældent nogensinde før eller senere oplevet i så udtalt grad. Jeg troede jeg var den eneste der havde Harald Høffding's samlede værker, men det havde Finn Einar Madsen også og så var snakken ligesom godt igang. Selv om jeg i udpræget grad er en bonderøv af opvækst og han radikal venstreorienteret fra København, så var der en metafysisk synernergi og empati straks vi slog os ned i hinandens selskab. Tavsheden mellem vore vidunderlige samtaler var sigende. Yderst behagelig og ganske uanstrengt var vores samvær. Endelig et menneske jeg ikke behøvede skjule min VÆREN overfor, så jeg var sammen med ham i hele min VÆRENSFYLDE, hvem jeg var og bare er.

Jeg turde være den HUND jeg er, det dyr jeg er.

En ensom klog ULV i ødemarken der følges af sin skygge, som sit eneste selskab, i den frostklare måneskins nat højt højt mod Sibelius's nord, mens europa hun ligger i ruiner.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 11/04/2018 15:29

At være sur.

Pigerne i skolen drillede mig ofte med at jeg var sur, ihvertfald så sur ud.

Tykke svulmende læber havde jeg i mange år og jeg havde ikke lyst til at grine, fordi jeg vidste det betød at mine læber tømtes for blod og jeg derved mistede den dejlige følelse af at være sur, af at være i kontrol.

Min mund var ret vigtig for mig. Jeg kunne sagtens holde min mund, modsat mine jævnaldrende.

Jeg var vel hverken begyndt at snakke eller kysse endnu ret for alvor. Ikke at jeg ikke kunne snakke, hvis jeg fandt det besværet værd at åbne min mund.

Den surhed og gæring (mystik og lukket mund, evnen til at holde min mund) jeg oplevede faldt sammen med puberteten som for mit vedkommende medførte at jeg blev spekulativ filosofisk indstillet i forhold til mine omgivelser.

Jeg lukkede verden ude med min evne til at være sur, til at fylde mine læber med blod og være stor i munden uden at åbne munden. Hvilket er hvad der mere end noget andet kendetegner en mystiker, dette at være mystiker, mere end nødvendigvis mystisk.

Denne surhed er ikke helt så stærkt som at være vred, eller helt det samme, for jeg var ikke nødvendigvis vred på nogen eller noget. Jeg var bare sur. Også uden at det betød jeg ikke var glad, ihvertfald føltes det meget tilfredsstillende at være sur, fyldt med det der i dag går under betegnelsen wellness.

Sindstilstanden sur har den meget vigtige funktion at den beskytter vores indre verden, vores vidunderlige mikrokosmiske univers og væren os selv imod andres overgreb og intimideringer af denne vores suverænitet og frihed til at være os selv i fred med hele universet optaget i os. Dette at vi mennesker er, udgør en hel verden i og som os selv i vores totalitet.

Det skal vi huske hver gang vi nærmer os et andet menneske, træder dette menneske nærmere, at det er et helt stort levende univers vi nærmer os. Og skal vi undgå at intimidere og voldtage dette univers da må vi ikke gå ind over, bare vade ind over, den andens grænser med træsko på. Heller ikke hvis politikerne har besluttet at dette menneske ikke er et mål i sig selv men et middel og lille brik i et større økonomisk spil?

Hvor stort et behov vi mennesker har for at få lov til at være sur kommer til udtryk når vi siger om vedkommende at andre mennesker skal lade ham være i fred. Denne pubertetens sindets surdejens gæring kræver tid. Kønsmodningen skal helst gives fred og ro over flere år, en lang række år er der tale om. For mig faldt det sammen med især geometri og matematik, jeg fik en kæmpe arbejdshukommelse og koncentrationsevne i disse år, som hang til spekulation og filosofisk granskning. Jeg kunne opholde mig i timevis i det mit indre univers der opstod i de år. Uden dette univers ville jeg ej heller kunne finde det tilfredsstillende at studere al den teologi jeg gør i dag fx. Det stammer fra dette vidunderlige mageløse indre univers der opstod i de år. Det gjorde mig ikke ekstrovert i samme grad som mine jævnaldrende, og jeg aner godt selv interesse forskellen mellem dem og mig.

Især for min far var det meget vigtigt at jeg fik lov til at have min surhed i fred, hvilket han ofte påpegede overfor mennesker der forsøgte at åbne mig op. De skulle lade mig være i fred.

På et tidspunkt bliver min forstand og hvilen i mig selv som evne til at rumme hele universet i hjertet så udtalt at det begynder at skræmme eller vække undren hos mine omgivelser. Så meget Gud (centrering (hvilen i mig selv og koncentration og fokus)) som VærensMagt og kosmisk energi og udstråling samlet i en person var for nogle i mine omgivelser skræmmende. Denne del af min natur er der kun filosofien og teologien der kan tilfredsstille.

Scientology Kirken i Guldsmedegade i Århus var vel ikke skræmte men nok mere anerkendende imponeret over det samme forhold, da de mødte det hos mig da jeg var omkring de 30 år. Hvilket jeg ved et tilfælde blev vidende om, da jeg en dag kom listende på gangen og døren stod åbnet ind til et kontor hvor flere var samlet og da jeg hører det er min person der bliver drøftet stopper jeg op for at lytte med. Jeg har altid været klar over at der var meget Gud med ind over mit liv, men troede ikke det var noget der kunne observeres af andre, men nu havde ihvertfald disse hyper intelligente, over intelligente, scientologer også fået øje på forholdet.

Men de kendte mig også ret godt, gennem den der Oxford personligheds test og gennem deres egne kurser i at provokere mig for at se om de den vej over kunne hyle mig ud af den, bringe mig ud af balance, min hvilen i mig selv.

Alt dette var gratis, jeg har ikke betalt en rød øre for måske nogle af de bedste (intensive og effektive) kurser jeg i mit liv nogensinde har deltaget i. Ofte har jeg kedet mig til kurser, fx Nørre Snede Vækstcenter, hvor tingene går åh alt alt for langsomt, men hos scientologerne jeg oplevede at der var anderledes fart over feltet, hvilket var meget tilfredsstillende for mit intellekt.

Jeg bryder mig ikke om de der orientalske former for selvudvikling der snegler sig afsted over en lang årrække med en kedelig praksis af daglige langvarige disciplinerede meditative øvelser, ovenikøbet uden gennemgribende emotionelle og motivationelle dynamiker (arketyper), affekter og ekstaser med inde over. Det er mit liv for kort til og det stemmer ikke med den min Gud jeg kun kender som "das ganz Andere" eller gennem tidslighedens eksistential ontologiske Kairos begivenheder ind over et menneskeliv som livshistorie, altså liv som tid, som livstid.

-0-0-0-0-

Sur der ikke er så stærkt som at være vred (selv om at være sur også har noget af vredens funktion over sig, nemlig at forsvare vores egen indre integreret og SELV såvel som kosmiske holisme (at vores liv er i synernergi med og organisk sammenfiltret naturen, universet og de kosmiske energier, som vi især modtager og fornemmer gennem vores hjerte åndedræt kredsløbs system)).

Selv om jeg ovenfor nævnte at vi har liv som historisk liv, livshistorie med dets drama og skæbnespil, den jødisk kristne tankegang så spiller også naturen og universet og kosmos en helt central rolle, fordi vi ikke ifølge den Ny Testamentlige Kristus tankegang er en del af naturen eller universet, men naturen universet er en del af os, vi rummer i KRISTUS hele Universet. I hjertet i KRISTUS rummer vi hele universet, der er en del af os og vi er dermed frie kosmiske væsner, altså ikke underlagt naturen og de kosmiske kræfter som en determinisme, fordi det er gennem os at naturen og kosmos kommer til udtryk, som kun mennesket formår fuldt ud at genspejle, selv om også kun mennesket formår at forsynde sig og være ude af trit med naturen og kosmos.

-0-0-0-

Forleden dag fortalte du om hvad det var der havde forstyrret dit liv som hund, så dit liv ikke gik fuldstændig i hund. På samme måde gælder vel at du også skal kunne blive dig selv løs og fri så du ikke går helt til grunde i filosofisk spekulation, i filosofi og spekulation (grublerier).

Uanset om du nyder i vildskab at være sur, dine sure læber og din store mund du holder lukket i et kraftigt sammenbid hvor du leger mystiker, og hvor du kan opholde dig timevis i SOLITUDE uden at du føler du går glip af noget, at livet glider dig forbi uden at du er involveret og optaget heri, i det gode liv. Findes der da ikke for dig en grænse for hvor langt du kan gå ind i filosofi og spekulation, findes der ikke en udgang og befrielse for dig, hvor du fx er et velfungerende samtalende samarbejdende menneske med andre mennesker omkring projekter og opgaver der skal lykkes for jer?

Hvad er dit projekt, kald, eller mål her i livet (du har måske ikke kald og mål her i livet? men kun knald i låget)? Der må da i en eller anden forstand være en mening, selv for dig skulle man synes. Som din mor altid sagde, "er det virkelig nok for dig Hans" og så tilføjede hun de kloge i pædagogisk henseende ord, "giver det dig nok at leve sådan"? At være sådan en slags filosof eller grubler, må ikke bare være en ydmyg bestilling, det virker ihvertfald også til på os andre at være ydmygende. Føler du dig ikke ydmyget?

Kan det ikke blive for surt i længden at være sur?

Det ender ikke op i at der kommer noget sur og indesluttethed med ind over det hele, hvor du risikere at gå til grunde i dig selv og kommer til at mangle de kræfter som vi mennesker nu engang kun kan få om vi bider skeer med virkeligheden og vore omgivelser. De kræfter der kun kan komme af, er en effekt af, at vi kan frigøre os fra os selv, blive os selv løs og fri i forbindelse vi stiller os solidarisk med andre, fællesskabet, i samtale og samarbejde om opgaver der skal løses, byrder der skal løftes og bæres.

-0-0-0-

For nu at gøre den her alt alt for lange historie kort, så siger det sig selv at de piger i skolen der drillede dig med at du så sur ud, de ville have dig til at åbne din mund og leve din mund i kys med dem, ja måske ligefrem tungekys.

Fik du gjort en ende på dit sure liv, fik du taget hul på at kysse pigerne? Fik du konstateret sandheden i disse ord fra din helt store helt Paulus:

om jeg har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed og kysser pigerne, er jeg intet. 1 Kor 13, 2.

-0-0-0-0-

Kys nu hende livet Hans

-0-0-0-0-

jeg har en livlig fantasi

jeg er fuld

fantasifuld

og har lige kysset dig

-0-0-0-0-

kys det nu, det forbandede liv

Kys hende nu

ta hende ind

som en liflig duft af triumf

der er noget i luften

din duft af kvinde

mine næsebor vibrerer

dine feromoner

din næse min næse

så tæt jeg blir tosset

taber hovedet til livet selv

dig med mig

jorden drejer rundt og rundt

gud jeg elsker kvinden i mit liv

kvindemin

-0-0-0-0-

du er gået i frø og stå mand, forstå det

du er ikke frøen der skal kysses

du betyder ikke et kvæk længere

spillet er ude for dig min ven

prinsen er død og borte

du kan kun narre dig selv

ikke en kvinde længere

de i livet haster dig forbi

du fanger dem blot

med ordene dine

i digt og fantasi

illusionerne

er dine

hun

?
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 17/04/2018 10:19

Uanset hvad jeg fejlede så sagde min far at det ville jeg vokse fra. Da han så jeg ikke voksede fra min mor og birkepollen allergi blev han virkelig bekymret. Og han måtte erkende at jeg var undtagelsen der bekræftede hans regel.

I vestjylland er alt nerver. "Det er nerver" og med disse ord er sagen uddebateret. Uanset hvor farverigt et spektrum af psykiske mentale symptomer et menneske udviser er det nerverne den er galt med.

Vi var aldrig i tvivl om at nerver var noget rigtig skidt. Og heldigvis havde langt de fleste af os heller ikke nerver og da slet ikke dårlige nerver.

Ja nerver var der heldigvis kun et ganske lille fåtal der blev ramt af. Og dog, det skal lige siges at de missionske havde nerver, bøvlede rigtig meget med nerver, hvorfor alle vidste at Gud skulle man holde sig langt væk fra, hvis man ville undgå nerver.

Et muntert liv på det jævne uden nerver, sådan et gemyt var klart det foretrukne og det stod man sig bedst med og kom man længst med her i livet.

Jeg tror der er en stor portion visdom i denne holdning til nerver. Min erfaring er også at vi aldrig skal indlade os på en debat eller i det hele taget noget med vore nerver, fordi risikoen for at de vinder over os er ret så store. Så jeg vil tilslutte mig vestjydernes holdning om straks at afvise og holde nerver fra døren, da at invitere dem indenfor er en trussel imod det gode liv.

Jeg vil ønske alle en rigtig god dag uden nerver.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 18/04/2018 14:02

62 år er forsvundet

Nej 62 år er vundet

De er vel overstået og ingen ved vel bedre end dig hvor svære de har været at komme igennem, dit livs Paris Roubaix. Hvor mange styrt. Alle dine håbefulde udbrud der mislykkedes og punkteringer og sat af fra feltet hvor servicevognen blot suser forbi dig som ingen regner med længere du "gamle".

62 år er forsvundet

Nej 62 år er vundet

Som livserfaringer

Vores fortid, den person og dem vi er kan ingen tage fra os. Fortiden er det mest sikre og det mest værdifulde af alt og vi må lære at forstå det ikke er nogen død fortid vi har fået skibet sikkert i havn, men det er fortid som livserfaring og klogskab vi bruger hvert øjeblik til ikke at blive taget ved næsen, til at more os og til ikke at komme galt afsted som tidligere.

Vi må ej heller glemme at det er en fortid fyldt med de samme tåbelige spil vi kan gentage igen igen med til stadighed større virtuositet eller komik alt efter hvilken genre vi foretrækker.

Timeglasset, hvor øverste rum er vores fremtid og muligheder og hvor forsnævringen er nuet, som vore konkrete oplevelser og erfaringer med verden passerer for at bundfælde sig og blive en fast del af os som vores ballast i det nederste rum som vores levende fortid, livserfaring klogskab og viden (know how).

Vi vokser i timeglassets nederste rum.

Et timeglas hvor nederste rum er godt fyldt op er som en god solid ballast et skib ikke kan undvære uden i høj sø let at kæntre. Men et skib kan også blive så ballastet at det synker eller har svært ved at holde fart.

Du snakker og du snakker Hans, men du kan ikke snakke dig fra følgende presserende spørgsmål: hvad vil du bruge din nederste del af timeglasset til der nu er ved at være fyldt godt op. Hvad vil du bruge din fortid til, den fortid du påstår ikke er nogen død fortid, men en levende fortid som livserfaring, klogskab viden og "know how" (mere end knockout).

Hvad vil du bruge din livserfaring til?

Din fortid og livserfaring kan du måske slet ikke bruge til noget min ven?

Er det ikke bare kvinderne men også tiden der er løbet fra dig du gamle mand.

Hvad vil du bruge dine 62 års livserfaring og levet liv til min ven?

Du skal jo nok ikke satse på at vinde Tour de France eller en skønheds konkurrence mere, vel min ven? Ser du, jeg forsøger at hjælpe dig, så vi kan få skudt os ind på om der skulle være nogle steder hvor du står bedre end andre steder. For 62 år og ikke en skid klogere det siger du ikke.

62 år, du må satme have lært alle de steder her i livet hvor en naiv gut som dig bliver snydt og taget ved næsen.

62 år, og selv om du ikke har været i besiddelse af din fars evne til at vokse fra tingene, så må du sgu da ha lært ikke så lidt om dig selv min ven. Du må da kende ham dig selv der aldrig vokser fra noget her i livet, der aldrig udvikler sig.

Du må da vide hvad det vil sige at være underdrejet, ligge underdrejet og rotere, kredse, om dig selv det meste af tiden.

Du skal altså på ret køl igen Hans og have kursen sat flot ud i horisonten mod nye kyster med 62 år erfarne kaptajn Hansi ved roret. Med helt nye opdaterede søkort og bedre navigations udstyr.

Nej nej det går aldrig godt. Forlad det skib, og få kigget på om det overhovedet kan sættes så meget i stand at en længere søfart vil kunne gennemføres. Få kigget på, snakket med, ham der skal sejle skibet. Jeg tror slet ikke han aner hvor i verden det er han vil frem.

Du taler/skriver som om du tror øverste rum af timeglasset har flere frugter i turbanen til dig at skænke her i livet.
Hvad pokker har du ikke fået nok, er du ikke kørt træt og sur i det endnu.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 19/05/2018 10:04

Heartbeautifulness heart

Et Kristusbrev - et Kærlighedsbrev

En moderne apologet har talt:


I stedet for mindfulness burde vi nok tale om heartfulness eller Heartbeautifulness og derved nærme os Christfulness og på den måde bevæge os væk fra sindet og hovedet, bevidstheden, buddhismens fokus på iagttagelse og disciplinet opmærksomhed og et læresystem og over imod de ekstatiske suveræne livsytringer, hvor vi henrykkes og bliver frie og løse af os selv, liv og eksistens og kærlighed med sæde i hjertet frem for bevidst opmærksomhed, selvovervågning og selvforagt. Mindfuldness er alt alt for mentalt sagde Jung. I Christfulness er der ingen angst for at give slip på opmærksom bevidst iagttagelse og lade sig overvælde og medrive af de suveræne livsytringer.

Christfulness er ekstatisk at lade sig gribe henrykke og rive med af alle de suveræne livsytringer, det er nærmest det modsatte af mindfulness, nemlig at blive fri og løs af sig selv i en ekstasens henrykkelse og forrykkelse. Derfor er der så meget sang og musik i kirkens liv, fordi hvad andet end musik og sang formår at symbolisere og udtrykke den ekstatiske kristne spiritualitet.

-0-0-0-0-

Kvinden i mit liv = humøret i mit liv.

Mandens humør, anima, er hans indre kvinde.

Og mit primitive småsjofle anima gemyt og humør slår aldrig fejl.

Nogle gange er jeg lidt filosofisk men for det meste er og bliver jeg blot gemen filosjofel. Jamen hvorfor bliver du altid så filosjofisk? Fordi min anima hun er Sjofie (Sjofle Fie). Jung siger også at jeg skal finde mig en anden og mindre primitiv modsatkønnet anima spirit og humørbomber i mit liv.

Er du ude i et forsøg på at fralægge dig ansvaret for at du er en platugle hele vejen igennem Hans? Siden du opfinder en Sjofie til at skulle stå bag alle dine sangvinske sjoflerier, overfladiskheder.

Hvilken anima skal til i dit liv for at din selvrespekt indfinder sig og du bliver til for os voksne mennesker at høre på?

En mands selvrespekt bunder i hans anima forhold (forholdet til kvinden).

Ja du er klog Hans. Måske jeg har fået solstik?

For jeg har allerede haft mine 14 dages sommerferie og "legebarnlighed" i Rødhus, i min "polo sommermobil" og spillet petanque, løbet på stranden og svømmet stort set hver dag siden den 8 maj.

Jeg har været i Heartfulness og ja Heartbeautifulness til forskel fra mindfulness. Der er for meget legebarn og spontanitet (og sangvinsk hysteri) i mig til at jeg kan finde mig selv i mindfulness (og filosofi), uanset om jeg prøver så ryger jeg på ekstatisk vis ud af mindfulness (og filosofi) og havner i heartfulness eller Heartbeautifulness og alle barnlighedernes fjollerier og tumlerier og filosjofier. Jeg er måske lidt hysterisk og eksalteret.

Heartfulness eller Heartbeautifulness contra Mindfulness. Mindfulness stammer fra en falsk græsk og østlig ontologisk tænkning og heartfulness eller heartbeautifulness vil ontologisk set være bedre og mere i overensstemmelse med virkeligheden om hvem vi mennesker er.

Mindfulness er Fornuft.

Heartfulness eller Heartbeautifulness er Ekstatisk Fornuft.

Og jeg foretrækker det sidste, Ekstatisk Fornuft og HEARTBEAUTIFULNESS.

Sandheden om hjertet er at vi nok kan betragte det som en pumpemaskine -station, men vi glemmer to ting, 1): at hjertet det er sædet for alle livets de mest intense ekstatiske henrykkelses tilstande vi nogensinde vil komme ud for, hvor vi bliver os selv frie og løse i en ny og stærkere intensitet end den hidrørende vores gode primære narcissisme (naturoplevelser og forelskelsen er de gode eksempeler her hvor vi henrykkes og forrykkes) og 2): at enhver form for stærkt inspireret og motiveret tænkning foregår fra hjertet af over en gensidig vekselvirkning med hovedet og vores hovedkræfter, hvorved vores tænkning ikke foregår blot inde i hovedet af/på os, men på ekstatisk vis kommer til at stå og foregå som en eksistentiel totalerfaring med virkeligheden og vore omgivelser og altså derfor udenfor sindet og hovedet fordi objektet eller det objektive her formår at gøre sig gældende overfor subjektet og det subjektive, altså som en aktivitet der er hel og total, der angår hele vores personlighed og dets eksistens, hvor alle vores dimensioner med virkeligheden er inddraget på samme tid 3): at intet blod der bliver taget imod af hjertet bliver pumpet ud igen uden at have været en tur igennem lungerne (lungekredsløbet). Og nu kommer det afgørende vigtige nemlig at vores lungefunktion, vores åndedræt eller vejrtrækning er tæt forbundet med vores bevidsthed og opmærksomheds funktioner, som aldrig er neutrale fornuftige, men er lig med vores medfødte instinktive ekstatiske affektive dyriske bevidste og ubevidste orienterings funktioner, hvorfor altså neutral opmærksomhed ikke eksisterer (en bombe under mindfulness og meditation der må revideres i henhold til denne biologiske kendsgerning). Forstår du selv hvad du skriver? Nej men det lyder vildt! Ikke?

Vores dyriske orienteringsfunktioner er centreret omkring 1): sult og tørst (spise og drikke emner) og 2): seksualitet (seksualpartner) og 3): trygge restituerende omgivelser (hvor vi kan slappe af og binde hinanden røverhistorier på ærmet) og så venner og fjender i disse tre store eksistentielle livs sammenhænge.

Livet er altså "frygtelig spændende"
("mysterium tremendum et fascinosum" R Otto) og enhver seriøs ontologi må have et evolutionbiologisk afsæt i dette forhold.

Hvor "frygtelig spændende" vi oplever livet påvirker vores åndedræt eller vejrtrækning og den vej igennem også hjertet vores, dens arbejdsbetingelser, hjertets ekstatiske frydefulde frihedsgrader. Hvor "frygtelig spændende" vi oplever livet er altså altafgørende vigtige for vores Ekstatiske Fornuft, vores hjerte vitalitet (hjertelighed (spontanitet og åbenhjertighed (blandt andet talens åbenhjertighed))).

At mindfulness der modsat hertil mere er centreret til at være, foregå, i hovedet, er blevet så populær her i den vestlige verdens akademiske kredse skyldes at folk her, vi moderne mennesker her er depersonaliserede skizoide, hvis ikke skizofrene, ihvertfald er vi blevet fremmede overfor vores umiddelbarhed og spontanitet, latteren og humoren, og ja Ekstatisk Fornuft, den religiøse dimension og det ubevidste, især kollektive ubevidste. Der er for meget fornuft og mindfulness over det moderne menneske. Og for lidt latter, for få suveræne livsytringer, for lidt glæde og begejstring. Ihvertfald hvis vi kigger og sammenligner os med Paulus fra det Nye Testamente, så hænger vi for meget med hovedet.

Den eksistentielle grundstemning er altså ikke angst som de fleste kontinental europæiske eksistentialister var tilbøjelige til at mene. Nej den eksistentielle grundstemning er en "frygtelig spænding" at livet er "frygtelig spændende" ("mysterium tremendum et fascinosum").

Dette kan medføre angst dersom man ikke er bevidst om at livet er "frygtelig spændende", men er man bevidst herom vil man være ret godt sikret imod angst.

Tilbageholdt åndedræt, åndeløs spænding (standset vejrtrækning), kender vi alle og ihvertfald ingen rigtige mænd vil kunne fungere optimalt udenom dette forhold, som mere end alt andet er med til at udvikle vores sunde lungefunktion. Hvordan skulle en mand fx kunne fungere seksuelt udenom forholdet (at holde vejret en stund i overspænding, ophidsende overspænding)? Problemet er når det, tilbageholdt åndedræt, bliver kronisk. Jeg så godt Hansi, der på stranden i Rødhus, hvordan du stoppede med at trække vejret indtil hun havde passeret dig. Men jeg undrer mig over hvorfor du ikke sprang på hende, I var kun jer to i miles omkreds. Ja hvorfor skal vi læse om vores dyriske instinktive orienteringsfunktion og hvor "frygtelig spændende" en tilstedeværelse i verden vi frister og du så ikke selv lever op til en skid af hvad du teoretiserer over?

Træk vejret siger kvinderne til mændene, hvis de er bange for deres aggressivitet og seksualitet. Den nødvendige transcendens refleks i forbindelse en aggressiv udladning (konkurrence situation) eller i forbindelse den seksuelle akt går over tilbageholdt vejrtrækning, åndedræt, at vi holder vejret inde og tilbage en stund. En mand må jo ikke være slap. Hvilken mand, er det en Hansemand du taler om?

Problemet med mindfulness fornuft og yoga er at der en stor risiko for at det vil forårsage en underspændthed, at det vil gøre livet mindre "frygtelig spændende" og ekstatisk end det naturligvis er.

Livet er "frygtelig spændende" selv på en yoga måtte, ellers har vi valgt den forkerte yoga sild som underviser. Og ideen om at vi mænd hovedsageligt skal trække vejret med maven udenom vores øverste brystkasse er for usexet og uspændende. Indrømmet, selvfølgelig, også for den gode venepumpe funktions skyld, skal vi kunne mærke og registrere vejrtrækningen gennem mavens bevægelser. Men ihvertfald vi mænd må ikke glemme brystkassen vores (vores brystkasse volumen), uanset kvinders lyst til at feminisere os (punktere os og tage luften ud af vores opstemthed og oppustethed) lige på dette punkt, fordi de er aggressionshæmmede eller seksualforskrækkede.

Der er sgu da ingen kvinder nu om dage der er seksualforskrækkede Hansi! At de er bange for dig skyldes noget helt andet, nemlig at en parring med dig ville betyde yngel der ville kunne gøre ethvert moderdyr forskrækket til døde. Hvilket blot er hvad de tager sig i agt for.

Hansi du gør et skræmmende indtryk på dine omgivelser. Hvornår lærer du at opføre dig som en voksen mand?
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 22/06/2018 18:54

Så var der historien om manden der hele sit liv, hver gang han var faret vild på sin vej her i livet, konstant var blevet mødt med nøjagtig det samme råd, du skal op at køre igen og så bare fremad. I over 40 år fik han dette råd og 62 år gammel opdager han at det gode råd om at komme op på hesten igen, op at køre igen og se at komme fremad kun gælder hvis man befinder sig på den rigtige vej, er på rette spor, på den rigtige kurs her i livet. Er et menneske dette, på sin rette vej og kurs her i livet, gælder uden tvivl rådet om at komme op på hesten igen, op at køre igen, for at bevæge sig fremad her i livet, men er et menneske ikke dette vil det kunne få katastrofale følger at lytte til dette det mest almene udbredte råd der findes, ja det vil fuldstændig kunne ruinere et menneske.

At vende om og køre tilbage er jo også at være fremadrettet og at køre fremad, for der er jo ingen der siger at man skal køre tilbage baglæns i bakgear.

Alle veje fører ikke til Rom, men der er dog nok rigtig mange forskellige veje vi kan vælge der fører til Rom.

Hvad skal du i Rom Hans? Besøge Skt Peter's efterfølger Pave Frans?

Og iøvrigt er den by Rom der tales om jo ikke en by der i forvejen er bygget op, men den by Rom du selv skal bygge op, og det er i den sammenhæng vi siger at Rom ikke bliver bygget på en dag.

At vende skuden, bilen, og køre tilbage til hvor man kom fra må vi huske (om vi ikke gør det i bakgear) stadig er at være fremadrettet og at køre fremad. Selv om vi har været på strækningen før har vi aldrig set det fra det omvendte perspektiv.

For nogle mennesker er en omvendelse (vende om, omvending kursen) lykken og det rigtige at gøre. Vi taler med Paulus, William James og Harald Høffding om de genfødte og tvefødte naturer her i livet. Her må vi huske på at harmoniske enfødte naturer vil have meget svært ved at sætte sig ind i de tvefødte naturers problemstillinger. Som min far altid sagde, nogle mennesker er nærmest fra fødslen havnet på deres rette hylde og andre vil som dig Hans have de største vanskeligheder med at finde din den rette hylde her i livet.

Jamen mand du har jo været på din rette hylde her i livet! Ja to tre år ca var jeg på min rette hylde (tak Skt Peter, du gav mig i det mindste to tre lykkelige år). Faldt du så som en alt for tung solsorteunge ned fra hylden som disse falder ud af reden før de kan flyve?

At give op, at opgive, i forbindelse en omvendelse som Paulus på sin vej til Damaskus er de tvefødte naturers skæbne og livsvisdom og enfødte naturer vil have svært ved helt at forstå hvad der her er på tale. Desværre mangler også psykologien og psykiatrien i vore dage forståelse for de tvefødte eksistentielle dilemma her i livet, hvilket er en af grundene til at mange mennesker fastholdes kronisk i et liv med store psykiske vanskeligheder såvel som i misbrug. Også derfor må psykologien og psykiatrien se måbende til fra sidelinjen når de tvefødte religiøse omvendelses samfund med lethed, endda uden psykofarmaka og terapi, magter at få misbrugere og mennesker med kronisk ondt i livet, på retkøl igen. Vi ser dette mest udtalt i Guds eget land USA, hvor der ikke findes den samme religionsforskrækkelse som her i gamle ateistiske Europa.

Psykiatrien og moderne videnskabelig psykologi siger at den frie vilje og moralsk ansvarlighed eksisterer ikke.

Heroverfor påstår Paulus (Rom sidste halvdel kapitel 7 og hele kapitel 8 ) og mellemkrigstidens kontinental europæisk eksistentialisme og teologi at mennesket har en fri vilje og er moralsk ansvarlig overfor Gud sig SELV her i livet, og at en omvendelse til KRISTUS = "Livets Åndelige Sandheder og Lovmæssigheder" gives alle mennesker som en mulighed de kan vælge som moralsk ansvarlige frie væsner at tage imod.

Jo ældre jeg bliver jeg kan se at Gud i KRISTUS og KRISTUS i Gud, Gud i mennesket og mennesket i Gud, nok fylder verden med større HEALING POWER end moderne videnskabelig psykiatri og psykologi, som nægter at anerkende den frie vilje og moralske ansvarlighed.

Det er mig stadig en gåde at psykiatrien og psykologien ikke opererer med de to vigtigste instanser i et menneskes liv, GUD og SAMVITTIGHEDEN der fordrer en FRI VILJE.

Hvordan ind i helvede kan man(d) lege psykolog og psykiater uden at have forstået den religiøse spirituelle dimension der gælder et menneskers liv? Det fatter jeg ikke en brik af. Og hvordan kan psykiatrien og psykologien forkaste mellemkrigstidens kontinental europæiske eksistentialisme og teologi, nok kronen på værket i al moderne filosofi. Jeg er godt klar over at denne forkastelse er foregået i blind tiltro til en forkert naturvidenskabelig forståelse mennesket. Og at når man ikke kan finde samvittigheden og GUD og den frie vilje nogen steder når man(d) undersøger hjernen, ja så eksisterer disse instanser ikke. Dette passer som fod i hose med at de fremmeste hjerneforskere er tilhænger af new age buddhismen såvel som de i deres unge dage har eksperimenteret med stoffer hvorfor de totalt afviser den vestlige spiritualitet eksistentialismen, der råder over eller opererer med de tre instanser GUD, SAMVITTIGHEDEN og den FRI VILJE, som new age mindfulness buddhisme bevægelsen, der totalt dominerer moderne neurovidenskab nægter at anerkende.

Hans, hvis hvad du skriver er korrekt er det jo alle mennesker i en hel epoke af menneskehedens historie, der har misforstået de her ting du taler om. Jamen det er det også og kun fremtidige generationer vil kunne råde bod på vores uforstand de her spørgsmål.

-0-0-0-0-

Nu har jeg undret mig over at der i de to sidste måneder ikke har været tøj at finde i min vasketøjskurv. Mysteriet kunne jeg selvfølgelig lade være med at finde en forklaring på da det jo egentligt er meget bekvemt ikke at have tøj at skulle vaske.

Men i håb om at en sexet au pair pige som en anden engel udenom min viden skulle være flyttet ind jeg iværksatte alligevel en større undersøgelse gåden mysteriet om hvorfor min vasketøjskurv nu havde været uden tøj i et par måneder.

Vi var lige ved at opgive at finde forklaringen, men så opdagede drengen at manden her nu siden maj havde gået i nøjagtig det samme tøj fra yderst til inderst.

Hvordan kunne sådan noget da hænde for manden?

Jo en morgen på vej til bageren mødte jeg nabokonen og hun udbryder "nej Hans, hvor ser du godt ud i dag, det tøj klær dig helt fantastisk". Selv om jeg allerede næsten havde besteget min cykel, måtte jeg stille den igen og jeg for op i lejligheden og gik model foran det store spejl så lang tid at da jeg endelig nåede bageren var der ikke flere håndværkere tilbage, men hvad gjorde det når bagerjomfruen forsatte hvor nabokonen slap, "hvor ser du ellers godt ud i dag Hans".

Da jeg kom hjem var jeg svimmel af lykke og min verden har stået stille lige siden.

Endelig langt om længe havde jeg fundet mig selv og min stil, ganske vist som ved et sjovt tilfælde, træf.

Og for ikke igen at gå vild i tøjvalg og tøjstil jeg tog den beslutning med mig selv at nu var det problem løst en gang for alle dersom jeg ikke eksperimenterede mere. Så det var altså forklaringen på din tomme vasketøjskurv hen over sommeren?

Nu husker jeg at min mor har fortalt mig at jeg som lille dreng havde et par spejder ruskind og fløjs korte bukser jeg absolut ville have på hver dag, hvilket medførte at jeg den vinter stod på skøjter i korte bukser og kom til juletræsdans i korte bukser.

Er der også her i dag tale om korte bukser?

JA!

Så er det sgu da dine stænger nabokonen og bagerjomfruen er faldet for Hans.

Du kunne jo prøve at skifte til kort nederdel den dag du vasker det tøj du har haft på her hele sommeren. Du profiterer åbenbart, som de fleste piger og visse kvinder også gør det, ved at vise dine stænger frem.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 10/08/2018 14:23

Foreløbig status over Rødhus strand livet 2018

Nedbrudt og ødelagt, fysisk og psykisk og ja åndeligt (menneskeligt og moralsk) søgte jeg instinktivt mod havet den 19 april, årets første sommerdag (over 25 grader).

Ubevidste instinktive forhold drev på mig. Bilen havde stået ubrugt fra julen 2017 til den 19 april 2018 hvor noget driver mig til at tage bilnøglerne og starte bilen for første gang i 4 måneder og køre mod Rødhus strand.

Jeg er punkteret på min venstre fordæk er min første tanke og jeg stopper op igen, går udenfor og undersøger, men nej. Starter igen og den humper stadig på venstre fordæk og mig ud af bilen og tjekke igen. Men jeg kan ikke finde noget. Nå men så må jeg til mekanikeren oppe i byen. Men sørme på vej til ham forsvinder de der "hump" fra venstre fordæk og jeg vælger at vende rundt og køre min planlagte tur til Rødhus strand. Nå senere har kloge folk fortalt mig at der bliver buler i dækkene når bilen står stille i flere måneder.

På vej mod Rødhus strand, de sidste 4 - 5 km går vejen igennem Moseby et ret uberørt skov og naturområde hvor man begynder at kunne skimte at nu nærmer vi os stranden. Pludselig brød en dæmning og jeg tudede, brast hjerteskærende højlydt i gråd som kun Hans kan. Ofte har jeg tænkt om mit hoved er fyldt med vand, vi taler om tårer i stride strømme, og det i deciliter ikke blot centiliter, over længere tid, ja den uimodståelige gråd varede fra Moseby til jeg holdt på stranden i Rødhus.

Fuldstændig opløst i tårer holder jeg mutters alene der på stranden i min fars røde vw polo.

Jeg var bare færdig og havde nået bunden. Dum er jeg jo ikke, så jeg vidste godt hvad klokken havde slået i mit liv.

At noget er fuldstændig galt fat i mit liv ved jeg alt om. Igennem længere tid har jeg besvimet flere gange hver dag, gået i gulvet flere gange hver dag. Og jeg har haft i 6 måneder (oktober til marts) så voldsomme hjertearytmier at jeg hver gang jeg skulle hvile er fløjet op igen fordi jeg troede at nu skulle jeg død, nu sprang pumpeværket. Mit hjerte opførte sig meget ubehageligt skørt og faktisk forventede jeg på grund af de ubehagelige smerter sammen med hjertearytmiernes voldsomhed at det nok var kommet til vejs ende med mig. Hvilket sjovt nok ikke gjorde mig så meget. Overvejede om jeg skulle rydde op og hvem pokker der skulle have mit bibliotek. Forfængelig var jeg også, ja det irriterede mig lidt at jeg ikke nåede at få blueprintet mine vigtigste filosofiske tanker. Følte faktisk dette var det mest tragiske ærgerlige i mit liv. Det største tab.

De få mennesker jeg havde betroet mig til om min tilstand bad mig gå til lægen, ellers var det svært for dem at skulle lægge øren til mine symptomer.

Jeg begyndte så at filosofere over Hjerte og Hjerne problemerne, konflikterne, i mit liv. Vigtigt at forstå er at for mig er der intet psykisk som ikke også er fysisk på en eller anden måde. Og at det åndelige, spirituelle, der er en dimension af at vi er frie kreative tænkende væsner, kan virke ind på det psykiske, "sjælelige", og dermed via den vej, over tid ændre på de fysiske biologiske konditioner der er vores.

Men desværre hjalp det ikke på mine besvimelser og hjertearytmier. Og jeg nåede så langt at jeg lovede min fortrolige veninde at om mine hjertearytmier ikke var gået væk i løbet af 14 dage så ville jeg gå til lægen. Nu var der kun 14 dage til at finde en spirituel løsning, at SPIRITUALITET, at den "åndelige healing power" (gennem dette at jeg er en fri kreativ tænkende væsen), ville komme mig til undsætning. Ja jeg er ikke Christian Science discipel for ingenting.

Jeg anser mig selv for at være ret så fortrolig med den SPIRITUELLE verden, dette at vi mennesker er skabende væsner, gennem at vi er frie kreative tænkende væsner. Og altså at dette virker ind i det psykiske og over tid kan ændre på vores fysiske biologiske konditioner. Men hvorfor pokker kunne jeg ikke få fat i noget SPIRITUELT der virkede på mit dårlige hjerte og elendige helbredstilstand?

Jeg begyndte at forberede mig på at den læge (og ikke mindst lægesekretær) der ikke havde set mig i mange år at de nu snart skulle have fornøjelsen af at møde mig. Og jeg skrev et længere brev/mail (hvor der endnu ikke er trykket på "send") til lægen der forklarede hvad det var i mit liv der havde belastet mig og måske traumatiseret mig og derfor kunne være årsag til min elendige forfatning, tilstand. Fåg da hvor jeg tudede mens jeg skrev det brev, jeg fik så ondt af mig selv (af at skrive sandheden om de sidste tre forfærdelige år af mit liv) at tastaturet og min skjorte og bukser blev gennemvædet af tårer. Nu når jeg alligevel nok skulle til lægen med mit hjerte måtte jeg lige huske at spørge om hvor alt det vand til tårerne kom fra, ja måske er mit hoved fyldt med væske. Men hvordan kan det være at jeg kan præstere samme mængde væske, tårer, dagen efter? Hvor hurtigt gendannes denne væske der vælter ud fra øjnene mine. Måske det kommer an på hvor meget et menneske elsker og lider og knytter sig selv til kærligheden.

Nå men så en af de sidste aftner af de 14 dage jeg havde givet mig selv til at finde en SPIRITUEL løsning, der kom jeg forbi noget der hed: "soul body fusion" og i samme øjeblik jeg læste disse ord var jeg klar over at her var uden tvivl noget at hente. Og på en times tid vidste jeg mere om "soul body fusion" end de eksperter der har arbejdet med det i årevis. Så nu var der kun at gå igang med arbejdet. Og når jeg arbejder med noget er det altid 3 x 20 minutter hver dag. Hvis ikke 3 x 20 minutter kan afstedkomme en positiv forandring så virker tingene ikke eller så er de ikke effektive nok.

Allerede første 20 minutters praksis kunne jeg mærke at det her var godt og på tredje dagen var alle mine hjertearytmier symptomer forsvundet og de har ikke været der siden, til trods for at jeg havde haft det i svær grad et halvt år før hver eneste dag, flere gange om dagen og altid når jeg skulle hvile og slappe af. Dog er mine besvimelser endnu ikke helt gået væk, men de er aftaget hen over sommeren.

-0-0-0-0-

Jeg har søgt ensomhed eller alenehed, SOLITUDE.

Et sted jeg kunne være alene med min sorg der var blevet så kompliceret at jeg havde svært ved at relatere til andre mennesker. Jeg sad bare i min bobbel opdagede jeg. Jeg var væk, langt væk fra mig selv og andre.

Og Rødhus strand, her hvor himmel og jord mødes er ikke et dårligt valg af sted. Her hvor himmel og jord mødes og vi bliver mindet om at selv på jorden har vi ikke fast grund under fødderne hvis vi vil erobre nyt land, for da må vi ud hvor vi ikke kan bunde. Vil jeg gerne herfra og dertil da går vejen over det store ubevidste urolige hav, hvor vi ikke kan bunde, og hvor vi risikerer at drukne, gå ned.

"Your sacred space is where you can find yourself again and again" - Joseph Campbell

Jeg var klar over at jeg måtte etablere en forbindelse til havet og bølgerne, det vægtløse erotiske element. Og da jeg ikke har en kvinde at svømme væk i og hengive og overgive mig selv til så var der kun Vesterhavet tilbage om noget erotisk, noget nydende og flydende, såvel som den totale hengivelse og overgivelse et naturligt element, igen skulle være en del af mit liv. Hun var en kold dame den 8 maj, men hun er blevet varmere hen over sommeren.

Aldrig nogensinde i mit liv har jeg ukritisk eksponeret mig selv for solen så mange timer stort set hver dag og jeg har ikke brugt en dråbe solcreme og aldrig har jeg haft en så fin god "fugtig" hud uden at skalle (hvis vi ser bort fra næsen). Nu ved jeg at for mit vedkommende er solcreme noget lort. Som dreng brugte vi sgu da ej heller solcreme og der var der da ingen problemer med masser af sol. I alle de mellemliggende år har jeg ødelagt min hud gennem brug af solcreme. Godt jeg fandt ud af det forhold.

Så lagde du dig igen ud med lægevidenskaben Hans. Ja til trods at jeg alle dage har været naturvidenskabelig orienteret og tænkende, så kommer jeg meget ofte i konflikt med lægevidenskaben såvel som jeg er dybt religiøs, altså jeg mener vi er frie skabende tænkende væsner og at når vi handler i verden vores kreativitet ud gennem ny adfærd så påvirker dette, oftest i første omgang, vores psykologiske og følelsesmæssige wellbeing og wellness og over tid skaber dette fysiske biologiske forandringer.

Tydeligvis er du ved at være ved vejs ende Hans, ihvertfald når du skriver om SPIRITUALITET gør du ikke tingene sværere at forstå end de er. Og dette er tegn på at du forstår tiden er knap og skal der siges noget skal det siges så det kan forstås.

Ja som Jesus og Paulus mener jeg at tiden, tid der er liv, er så kostbart at vi ikke må misbruge denne tid, vores livstid, vi er blevet tildelt, gennem at bilde folk ind at der er en hemmelig esoterisk åndelig virkelighed for særligt indviede og at det kræver mange timers anstrengelser og øvelser dagligt gennem mange år at få indblik og erfaring deri (DETTE ER GURU BULLSHIT FRA ENDE TIL ANDEN). Dette er at frarøve folk deres tid og dermed også deres liv, da vi fået livet i form af tid. Hvor hører evigheden så hjemme? I tiden! Ikke udenfor tiden og livet!
Indsendt af: RoseMarie

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 10/08/2018 18:07

Kære du

Jeg har læst dit indlæg med stor medfølelse og endte alligevel op med et stort grin over det sidste afsnit i dit indlæg. Jeg ka' ikke være mere enig ... :))

Alt det bedste til dig
RoseMarie
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 11/08/2018 00:03

Hej Hanskrist.

Hvad du skriver, gør også indtryk på mig.

"En dans på roser" ser det jo ikke ud til at være trist

Du skriver bl.a.:
Citat:
Nå men så en af de sidste aftner af de 14 dage jeg havde givet mig selv til at finde en SPIRITUEL løsning, der kom jeg forbi noget der hed: "soul body fusion" og i samme øjeblik jeg læste disse ord var jeg klar over at her var uden tvivl noget at hente.
Jeg har "googlet" lidt på det og fandt dette og dette.

Er jeg på rette spor? blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 24/08/2018 10:10

Ih hvilken glædelig overraskelse RoseMarie at mærke liv fra dig du søde meget læsende barfodskvinde



Jeg er også blevet barfodsmenneske. Jeg løber mellem 7 - 15 km barfodsløb hver dag og har haft fødderne i sand ved Rødhus strand ca 6 - 12 timer hver dag siden først i maj og har fået nye fødder i en alder af 62 år. Ufatteligt da jeg troede vi nu engang havde de fødder vi havde, men den anderledes brug af fødderne har ændret min gang på jorden og liv og sans i fødderne som de aldrig har været stærkere ja stærke fødder har jeg fået. Ballet og dans nu kommer jeg med mine musiske fødder.



RoseMarie her er noget digt og poesi jeg faldt for straks fuldstændig på røven.


Sara Rahmeh: jeg kommer fra et land langt væk


Fåg da hvor er det godt, sjældent poesi og digt siger mig ret meget, men det her var sgu da til at forstå samtidigt med at det var sigende noget meget vigtigt og aktuelt. Det var talt til os der lever i dag.

mere Sarah Rahmeh



Mange kærlige hilsner Hans-Kristian



PS:



Mit liv er fyldt med aften og nat



Med efterår og vinter



Solen går mere ned i vest



End den stiger op i øst



Det bliver sværere og sværere at gøre sig fri af den stemning at jeg skal herfra



Og hvad så med I andre



Og hvad med mig selv i forhold til I andre, har jeg måske et stunt tilbage, et nummer mere at byde jer på af tossestreger eller skal jeg bare gå over på den anden side uden mere ballade



-0-0-0-0-



Jeg vil gå fra indsigt til udsigt og udsyn



I stedet for at se ind ad vil jeg begynde at se ud ad



Jeg har ikke tiden til at se ind ad mere



Tiden er knap og jeg vil have udsigt og udsyn, se ud ad med mit ud-se-ende-hed



Det er mit udseende som udsyn det kommer an på nu



Jeg er jo også manden der har set ind ad hele livet, men da tiden nu er knap og jeg ikke gerne vil spilde tiden, så vil jeg prioritere højst dette at se ud ad, det jeg kalder mit udseende, resten af mine dage.

Jeg vil have udsyn udsigt og horisont i mit liv nu



Så må vi jo håbe du får øje på en kvinde i horisonten



Vil du være en mand med udsyn og horisont Hans?



En mand med udsyn udseende og horisont?



Vil du vende din indsigt om til udsigt?



Jeg har søgt indsigt og hvad har jeg fået ud af det?



Nu vil jeg have udsigt i stedet for, udsigt og udsyn og horisont



Udseende udsigt udsyn og horisont



Mit gode udsyn og udseende der er gået tabt over for meget indsigt må vindes tilbage



En ny måde at bruge øjnene på, en ny måde at bruge amygdala og hippocampus på



SE UD mere end at SE IND



SE UD AD mere end at SE IND AD



Vinde mit udsyn og udseende tilbage



Mit gode udsyn og udseende
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 13/09/2018 12:49

Det er lang tid siden jeg har været ovenpå

Nu må jeg se om jeg kan finde vej derop igen

Jamen tror du der er nogen hjemme deroppe Hans?

Hvordan kommer man i himlen igen?

Op i himlen igen.

Vi mennesker kender flow, ekstase, glæde og begejstring, her er vi stadig i os selv.

Men kender vi også magisk eller guddommelig flow, ekstase, glæde og begejstring?

Her er vi ikke i os selv længere, men ude af os selv uden at vi dog har mistet os selv. For en stund har Guds Ånd taget plads hvor vores ånd ellers normalt har sit center. Der hvor jeg ellers normalt befinder mig der er Gud nu tilstede, nærværende. Og så er det at man aldrig bliver helt den samme igen, fordi disse øjeblikke er uforglemmelige. Og et menneske vil altid længes efter at det samme må ske igen en dag.

Vi kan ikke ville magisk guddommelig flow og ekstase. Det beror på en refleks, på samme måde som søvn refleksen transporterer os over i søvnen så findes der også en refleks der transporterer os fra flow og ekstase til magisk guddommelig flow og ekstase.

Jeg kan ikke ville at Guds Ånd skal gribe mig og for en stund være hvor min ånd normalt råder. Jeg kan ikke ville magisk guddommelig flow og ekstase, da det beror på at jeg gribes heraf.

Men jeg kan øge sandsynligheden for at det sker gennem min offervillighed. At jeg er parat til at blive mig selv løs og fri, fri og løs af mig selv gennem en helhjertet hengivelse og overgivelse til hvad der måtte være udenfor eller indenfor eller under eller over mig selv, altså på den anden side mig selv. Vi er på grænsen til noget, hvorfor vi taler om menneskets grænser erfaringer, religiøse grænseerfaringer eller transcendens erfaringer.

I det mindste gennem forelskelse og kærlighed har langt de fleste mennesker nogle grænseerfaringer, oplevet noget grænseoverskridende. At noget stort og magisk guddommeligt kan gribe os og på ekstatisk vis besættes vi af enorme sjælskræfter og guddommelig magi. Der hvor vores ånd ellers normalt har sit center der dvæler nu Guds Ånd og vi lærer hvad Guds Tanker og Vilje er på tingene, ja vi får et helt nyt forklaret og afklaret perspektiv på alting.

Uden disse erfaringer, grænseoverskridende transcendens erfaringer (religiøse spirituelle erfaringer) ville mennesket blive en gold ødemark og selvmord eller rusmidler (alkohol hash stoffer mm), smertestillende medicin og medicin i det hele taget eller psykofarmaka vil blive hvad et sådant menneske tvinges til at finde sin forløsning og trøst i.

Det er så vigtigt for vi mennesker at der er "hul igennem".

Hul igennem opad Hans, var det ikke hvad du begyndte denne statusopdatering med? Eller du skrev det var lang tid siden du havde været ovenpå. Lang tid siden du havde følt dig ekstatisk grebet og opløftet. Lang tid siden du havde været i himlen. Måske din hukommelse ikke er så god.

Hansi for pokker, dig og din himmelflugt, eskapisme. Kom nu ned på jorden til os andre dødelige jordboer. Grounding, jordforbindelse, ikke? Nej jeg vil være ovenpå, jeg vil op ovenpå at være igen og ikke engang en kvinde, kan knække nakken på mig denne gang, kan få mig ned på jorden igen denne gang. Det ligger dig meget på sinde at alt det med Gud og det himmelske ikke denne gang må kikse.

Du er besat! Ja selvfølgelig er jeg besat, ja selvfølgelig er jeg ladet op. Vi lader os besætte for at blive ladet op. At kunne lade sig besætte er så vigtigt her i livet. Kan man ikke blive besat af onde ånder? De forkerte tanker og ideer om tingene, om alting? Jo det er da en risiko, men hvad ville livet være om vi ikke turde denne risiko, vi må sætte os selv på spil og risikere derved. At leve uden at turde risikere noget er kærlighedsløst. Det er korrekt at vi risikerer tabet så, men endnu værre end at tabe ville det være ikke at have turdet denne risiko. Vi lever kun hvis vi tør sætte os selv på spil.

Hvornår har du sidst sat dig selv på spil Hans, turdet risikere noget? Du lever da med, om ikke i spændetrøje på en låst afdeling, så dog med livrem og seler i din egen hule dag ud og ind. Undskyld jeg glemte Rødhus. Og risikoen for at du bliver brændt af en brandmand. Undskyld jeg glemte facebook, du er ihvertfald ikke bange for at tage munden fuld og risikere udstødelse.

Men til trods herfor er det så ikke snart på tide at du sætter dig selv på spil, tør risikere, tør en risiko lidt mere og større?

Nej jeg skal ikke nyde noget, risikere noget. Jeg har haft snuden for langt fremme og nu trækker jeg mig tilbage for altid. Jeg går ind i mig selv og i mig selv igen nu.

Nu har du så også været ude af dig selv og din hule, comfort zone, hele sommeren og rendt rundt, i snart hundrede dage, halvnøgen, i et par korte speedo badebukser ved Rødhus strand. Så vel ikke så mærkeligt at du nærmer dig et neurotisk nervøst sammenbrud. Du sky, lyssky væsen, at eksponere og åbne sig selv så meget op for omgivelserne må ha kostet på den psykiske energi. Et filosofisk efterslæb må du bære rundt på. Og du har jo også altid sagt at din den bedste tid på året var sent efterår og vinter med uvejr udenfor.


For mennesket, for alt hvad der har at gøre med et menneskeliv, et menneskes liv at gøre, der er der også altid tale om at noget biologisk er i spil og gør sig gældende. Også det religiøse spirituelle, det guddommelige og himmelske, har rødder og dybder ind i det biologiske. Biologi er kommunikation gennem tegn og betydning, betydninger. Så der er ikke tale om noget supranaturalistisk, hvorfor i den forstand der er ikke tale om nogen dualisme eller parallel virkelighed. Tingene stikker bare dybt, dybere end ellers når vi betræder det religiøse spirituelle. Dybdepsykologien og dens opdagelse det ubevidste kaster en forklarelsens lys på de religiøse spirituelle forhold og her er Carl Gustav Jung og Paul Tillich meget vigtige.

Almindeligvis lever mennesket på overfladen, i rationalitet og det tilhørende stupide bevidsthedsliv. Men det religiøse menneske ønsker ikke at blive stående herved, han vil ikke bare nøjes med de 10% af isbjerget over vandoverfladen, han ønsker at finde tyngdepunktet i sig selv og ikke bare i de øverste 10% af bevidstheds livet.

Ego-selv-akse-strukturen (kommunikations akse strukturen) som vi finder denne i Jungiansk Psykologi eller "søn-fader" strukturen eller dialogen, samtalen, som vi fx finder denne demonstreret i fortællingerne, lignelserne, om Jesus er så altafgørende vigtige for os mennesker at forstå og bevare forbindelsen til.

Det menneske der mister forbindelsen til det ubevidste, til sig selv, til underbevidstheden, til dybdedimensionerne, er ilde stedt her i livet. Og dets fortvivlede forsøg på at manøvrere alene i henhold til bevidstheden bliver mere og mere manisk og til sidst ender det galt. Fornuften eller bevidstheden alene kan ikke frelse et menneske. Kontakten til kreativ ekstatisk fornuft, vores spiritualitet, er her vi finder livskilden, eller livets Ånd.

Mindfuldness bevægelsen er centreret 100% om bevidsthedslivet. Og kommer derfor til at stå i skærende kontrast til psykoanalysen, dybdepsykologien, Freud og Jung såvel som mellemkrigstidens kontinental europæisk eksistentialisme og livsfilosofierne her.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 15/09/2018 14:35

When nobody else celebrates you, learn to celebrate yourself. When nobody else compliments you, then compliment yourself. It’s not up to other people to keep you encouraged. It’s up to you. Encouragement should come from the inside.” Joel Osteen.

I en nødsituation som hjælp til selvhjælp er det korrekt, så sandt som det så smukt er skrevet, formuleret.

Men er der så noget af fejre?

Oftest er der vel et stakkels menneske i en sølle forfatning man egenomsorgs mæssigt skal til at opdage og tage vare om.

Hvordan helbreder man sig selv?

Hvordan får man selvrespekten og troen på sig selv tilbage?

Der er nogle ting her i livet man kun kan gøre og gennemføre og gennemleve alene, i solitude, i sin alenehed (ikke ensomhed, men alenehed). Og det er korrekt som teksten så smukt beskriver det, i vores solitude er aleneheden selv om også den kan være smertefuld og fyldt med uforløste længsler, dog tydeligvis et helt nødvendigt og positivt opbyggeligt forhold for os. Også nok eneste rigtige løsning i øjeblikket, i den eksistentielle krise, i det eksistentielle moralske dilemma vi er havnet, fordi livet, omgivelserne har været så flink, venlig, overfor os at "mage" det således.

Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.

Med Brinkmann visdom i hu skal vi selvfølgelig ikke blot ændre noget fordi vi kan, vi skal nøjes med at ændre, måske ingenting, eller blot det der står os i vejen for et godt liv på det jævne, eller med en god dagligdag og rytme. Ihvertfald nogle helt basale forhold skal være på plads, en sund basis fundament skal være på plads før vi bygger op igen lidt.

Selvrespekt er et af de psykologiske vigtige fundamentale basale forhold der skal være på plads før noget igen kan opstå og komme til at fungere.

Og vi kan ikke nævne selvrespekt uden også dets modpol selvforagt og selvhadet. Men der er kun selvrespekten, en begyndende selvrespekt der kan få bugt med selvhadet.

Hvordan et menneske genvinder sin selvrespekt findes der ikke entydige svar på, da det er individuelt, varierer fra person til person, som ingen kunne drømme om.

Et menneske kan masturbere på livet løs uden at det forringer selvrespekten og et andet menneske begår selvmord fordi det ikke kunne holde nallerne for sig selv. "ÅH NEJ HANS DET SKREV DU IKKE? Nej selvfølgelig skrev jeg ikke det. Alle bedes at se bort fra dette afsnit jeg ikke skrev.

Mine eks kærester har skubbet mig ud over afgrundens kant ved at opfordre mig til masturbation. Jamen det er da unaturligt at en mand ikke masturberer har de alle sagt og påpeget at der måtte være noget psykisk galt med mig hvis det fik mig til at begå selvmord. Hans du skriver ikke sådan noget, nej selvfølgelig kunne jeg aldrig finde på at skrive sådan noget.

Tilbage til at selvrespekten og hvad der giver selvrespekt er så individuelt meget forskelligt fra person til person. Det et menneske kan leve snildt med uden at det tager på selvrespekten det får et andet menneske til at begå selvmord, så meget vil det tage på selvrespekten.

Men at finde frem til hvad der øger ens selvrespekt er begyndelsen på at vinde over selvhadet. Det selvhad og raseri imod en selv der ødelægger det for så mange mennesker.

Ofte mister vi selvrespekten fordi vi begynder at gøre hvad andre mennesker gør, der blot ikke passer ind i vores moralske normer og samvittighed. Her er Jung meget vigtig. Han er psykiateren over alle psykiatere sammen med nok også Viktor Frankl, Rollo May og Paul Tillich. Disse nægtede at bøje sig for videnskabelig psykologi og psykiatri der benægtede vores samvittigheds funktioners betydning.

Så kom 68 oprøret og mennesket blev mere tåbelig og dyrisk end nogensinde tidligere set. Mange unge mennesker der ikke var rustet til at forsvare sig imod denne løsslupne normløshed gik til grunde. Deres moralske kompas kom aldrig til at fungere. Og det paradoksale var at skruppelløse mennesker uden et moralsk kompas faktisk klarede sig rigtig godt. Problemet er at nogle mennesker har brug for et moralsk kompas og en samvittighedsfuld opbygget selvrespekt her i livet for at kunne fungere uden at rammes af selvhad og selv disrespekt, foragt. Der findes mennesker med høje idealer og stakkels disse om de ikke vælger at turde lytte til deres samvittighed. Som Jung sagde, mange mennesker, klienter patienter, der konsulterede ham med store personlige psykiske problemer, deres eneste problem bestod i at de ikke lyttede til deres samvittighed og straks de begyndte at gøre dette forsvandt de psykiske vanskeligheder og lidelser.

Allerede i børnehaven kan vi spotte de børn der om de skal lykkes som voksne her i livet de har brug for en samvittigheds kompleks struktur af ikke ubetydelig størrelse, mens dem der suser rundt omkring dem ikke behøver dette, fordi de fra naturens side bare er fuldstændig anderledes skabt fra grunden af. Jeg tager ikke parti for den ene gruppe eller den anden gruppe, jeg kan bare konstatere at tidsånden har svigtet de børn der bærer rundt på høje idealer, dem for hvem børnehaven allerede var en uudholdelig børnehave. Svigtet er de blevet i hobetal og vi aner ikke hvor store skabende ressourcer værdier vores samfund er gået glip af ved ikke at kunne guide disse usædvanlige alt for tidlige voksne gennem barnealderen og ungdommen. Jeg synes det bliver lidt Hans-Christian Andersen langhåret hr Hans-Kristian Hindkjær.

Alle mine skriftlige udtalelser fra skolen påstår at jeg var usædvanlig moden og selvstændig min alder taget i betragtning. Og til trods herfor mistrivedes jeg ad helvede til i skolen, det var en lang pine, lige indtil jeg kom på psykologi studiet Århus Universitet, så for første gang var jeg hjemme, ikke nødvendigvis socialt, men hvad gjorde det når jeg var det fagligt. Det åndelige intellektuelle sjælelige aftryk det studie ramte mig med har forandret mig for altid, jeg kan endda næsten præcist beskrive inkarnationen. Er du inkarneret psykolog?

Som min mor altid sagde når jeg holdt disse lange foredrag, er det noget du ved noget om Hans eller er det blot noget du opfinder til lejligheden lige i øjeblikket? Selvfølgelig et godt spørgsmål, fordi jeg er meget kreativ (jeg tror du mener fantasifuld og det er ikke helt det samme som kreativ), men jeg er også meget tænkende og min samvittighed forbyder mig at udtale mig om ting jeg ikke har endevendt i mit hoved i dagevis og kigget på fra alverdens forskellige vinkler og perspektiver. Men selv en grubler og tænker kan vel tage fejl? Ja også derfor jeg studerer, lytter til andre. Nå, og det vil du så ha at vi skal tro på? Ja! Og tak mor for alle dine kritiske drillende spørgsmål hele vejen igennem min barndom og ungdom.

-0-0-0-0-0-

Nu har jeg sgu læst dig igen idag Hans. Og der er noget der springer i øjnene og et spørgsmål der presser på, her får du det:

Du taler meget om hvad der gavner ens selvrespekt. Og her må jeg spørge ind til dine selvudleveringer og bundsjofle indslag man skal vide man altid risikerer at få smidt i hovet uanset hvor dybt seriøst og alvorligt et emne du drøfter på sober vis. Hvordan har din selvrespekt det med disse under bæltestedet indslag? Og med din "sælvudslættende" skrivestil?

Det var da et godt spørgsmål.

Her kan jeg sige at jeg aldrig har drøftet højtravende intellektuelle spørgsmål uden at disse har haft pludselig indslag af noget bund sjofelt, der fik os alle til at grine for så i næste sekund vi forsatte vores højtravende teoretiske diskussion. Spør Gudmund, ham jeg har drøftet mest med da min intelligens var på sit højeste. Og han vil kunne bevidne at midt i det hele kommer disse sjofle indslag. Er de relevante? De er ihvertfald ikke emnet uvedkommende, de skulle gerne illustrere et og andet der er relevant for det vi drøfter.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 05/10/2018 12:33

I go' morgen Danmark snakker de om hvorvidt Kim Larsen er/var på højde med H C Andersen og Søren Kierkegaard.

Kim Larsen og Troels Kløvedal (der er ved at forlade os) er af langt større betydning end Søren Kierkegaard.

Deres eksistentialistiske betydning for folk (folkesjælen og folkets mod på eksistens (mod til livet)) overgår Søren Kierkegaard's så massivt at Kierkegaard er en parentes. Også fordi Kierkegaard vrøvler og der bliver kogt suppe på ham, men der er intet kød på ham Søren Kierkegaard ved siden af Kim og Troels, der formår inkarnationen = den ny skabelse.

Så længe man kan få 12 på universitetet ved at skrive intetsigende opgaver og specialer i Kierkegaard burde jeg selvfølgelig ikke skrive sandheden som jeg gør, for jeg får ørerne i maskinen.

Kim og Troels overgår endda Sartre i betydning.

Men som Stine Bosse sagde (uden at Sartre overhovedet var nævnt), det vil fremtiden afgøre.

Dog har fremtiden ikke altid ret.

-0-0-0-0-

Herefter følger de kriterier vi skal dømme ud fra, Søren Kierkegaard, H C Andersen og Kim Larsen og Troels Kløvedal:

1):

Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.

2):

Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren.

3):

Er nogen i Kristus er han/hun en ny skabning. Udstyret som de er med Helligåndens kreative ekstatiske begejstrings struktur.

På disse kriterier skal vi fælde vores dom. Og gør vi dette bemærker vi at Kim Larsen og Troels Kløvedal de overgår Kierkegaard og Sartre i eksistentialistisk betydning.

Det de har bibragt folkesjælen af livsmod og gåpåmod, til at træde i eksistens og karakter, modet til at participere i eksistensen usikre og svære ikke entydige vilkår er af bibelske dimensioner. De er tæt på Karl Marx, den største repræsentant for eksistentialismen siden Paulus og urkristendommen.

Et andet kriterie er inkarnationen som jeg nævnte ovenfor. Kim Larsen og Troels Kløvedal er af kød og blod og de går os i blodet og tar os i kødet hvor vores hormonier og symfonier af drømme befinder sig. Kierkegaard og Sartre er abstrakte teoretiker der godt nok kredser om vores eksistens, men kun Sartre af de to formår at få sagt noget af betydning, men det er stadig teoretisk, det går os til hovedet, der går os ikke i blodet og der er ikke kød på.

Hvad med H C Andersen?

Ja hvad med Hans-Christian?

Og vores nye Hans-Kristian?

Pjat til side.

H C Andersen og Kim Larsen og Troels Kløvedal de rangerer langt langt højere end Kierkegaard og Sartre og det gør de fordi de rammer folkesjælen, os i hjertekulen, de taler til hjertet på os, vores eksistentielle cor - center - vores kreative drømme psykologi. Igen Kierkegaard og Sartre taler til vores intellekt og dette er ligegyldigt, det er som Luther siger:

"det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund" .

Tro er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet).

-0-0-0-0-

At vi danskere er så blege skyldes Kierkegaard og at vi har fået lidt kulør i ansigtet på kinderne skyldes Kim Larsen og Troels Kløvedal.

At vi har fået melodi at vi synger spiller og fløjter igen skyldes vores troubadour.

Og Troels har vist os at det himmelske er at finde i det jordiske. Mere Paulus og Karl Marx, mere eksistentialistisk konkret kan tingene ikke blive.

-0-0-0-0-0-

Uanset om det ikke var Kierkegaard og Sartre's intentioner at skabe fortvivlelse så var det hvad de blev ophavsmænd til (men korrigeret korrekt af A Maslow og Rollo May mfl). Tvivl er okay, men fortvivlelsen må vi undgå.

Tvivl forhindrer ikke vores mod på at være aktive kreative participerende, ja tvivl er også en sund ledsager i forbindelse vores engagement. Men i fortvivlelsen går vi til grunde i os selv og formår ikke gennem aktiv kreativ participation og engagement under eksistensens usikre bestemmelse at føje noget NYT aldrig set før til vores eksistens og essens (Schelling Berdyaev Tillich Sartre og HansKrist (epigenetik)).

New Age buddhismen og mindfulness er den gennemførte fortvivlelse. Her er al mod til eksistens opgivet i god overensstemmelse med buddhismens lære og dens angst for vores affektliv, vores kreative ekstatiske begejstrings struktur. Også derfor R Steiner vurderer Paulus at være på det højeste stadie såvidt menneskets Spiritualitet, langt længere fremme end den Østens filosofi og religion som Steiner ellers så flittigt trækker på.



-0-0-0-0-

Hvad er der sket med dig HansKrist?

Du taler enkelt klart og smukt om tingene pludselig

Det du skriver er ikke gold abstrakt intetsigende menneskelig tankespind længere

Har du opgivet den akademiske intellektuelle bluff virkelighed - hvor de fodrer hinanden indbyrdes og intet overhovedet formår at få sagt af betydning der flytter noget = formår at skabe NYT LIV
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 06/10/2018 11:26

Når vi forelsker os er vi ikke os selv 360 grader rundt - vi er ikke hele, vi er kun bevidst til foran, de 180 grader, som bevidst projiceret fascination, hvor kvinden kaster ukritisk sin animus fascination i hovedet på manden (hun er blind, hun er forelsket (1)*). Og ja vice versa manden kaster ukritisk sin anima fascination i hovedet på kvinden. Resten af hvad følger må I selv udarbejde hvad der vice versa gælder.

Dette vanvid af kun at være 180 grader til bevidst foran i sin forelskelse og fascination vil ikke holde i længden. Alle mennesker har brug for at være hele, for at være til 360 grader hele vejen rundt.

Derfor er det som Jung og ham den kloge Hans-Kristian Hindkjær siger først rigtig spændende og interessant når begge parter kommer ud af forelskelsen og skal til at være tilstede i verden hele vejen rundt, alle 360 grader, når de skal til at lære hinanden og sig selv at kende.

Vi lærer altid os selv at kende igennem mødet med andre mennesker og de forfærdelige forviklinger sympatier og antipatier der herved opstår.

I forelskelsen er vi kun bevidste de 180 grader. Vi er halve, en halvcirkel, og den anden halvcirkel er i mørke, i det ubevidste.

Kærlighed er når vi, begge par, lykkes med at erobre sig selv og kunne være tilstede tredimensional alle 360 grader rundt sammen med hinanden. Det kræver at man opgiver den blinde forelskelse og fascination og får øjnene op for hvem man selv er hele vejen rundt, når man er sig selv (og i denne proces ændrer ens øjne på partneren sig dramatisk). Vil man så stadig have "idioten", barnet, dængserøven, neurotikeren, skuespilleren, forføreren, sjuften, den grænsepsykotiske, patriarken, psykopaten, man faldt for i sin tid?

Det siger sig selv at sålænge man er blind forelsket og kun sig selv foran til 180 grader så kan man ikke undvære at partneren komplementere en med de sidste 180 grader.

Men der kommer en dag hvor kvinden må trække sin animus tilbage, om hun kan, formår dette. Og manden sin anima om han kan, formår dette.

Kærlighed er det der sker når man går fra de kun 180 grader, går fra at være halv til at blive hel, til en tredimensionalt 360 grader eksistens. For hver grad vejen rundt over de 180 grader man begynder på at tilføje mens man får øjnene op for partnerens sande væsen og ens eget sande væsen (grad for grad inddrage partnerens skyggesider (1)* og sine egne) er et meget mere spændende drama end forelskelsen. Det er kærligheds dramaet, hvor forelskelsen er det rene vand ved siden af.

(1)*: skyggesiderne indeholder ikke kun skjulte negative sider men også skjulte talenter og evner.

Det er nu tingene virkelig begynder at spidse til. Nu bliver det alvor. Også derfor kun ganske få mennesker får foretaget bevægelsen fra 180 grader til tredimensionalt 360 graders eksistens i verden med deres partner, hvor skyggesiderne, det der lå i det ubevidste også skal integreres. Og gør de, så har det kostet forelskelsens høj intense dynamik magi og lidenskab. Glødet og forelskelsen overlevede ikke at de begge blev sig selv hele.

"Ja du er klog Hans" - sådan sagde min mor altid. Og det næste hun sagde mens hun kiggede på de svigerdøtre jeg gav hende, var:

"forstår I det" "forstår I det" "forstår I det"

Og de morede sig over mig og påstod de for længst havde forstået hvad det var jeg forsøgte at fortælle dem.

Livet er dejlig!

Min mor sagde også: "det er da mærkeligt du ikke er blevet til noget mere så klog som du er". Og så tilføjede min far mens han smilende skævede over til svigerdatter nr X og blinkede med det ene øje: "ja han er klogere end alle landets professorer".

Livet er dejlig.

-0-0-0-

FÅG da min røv, nej det skrev jeg ikke, jeg mener blot "fåg da hvor bliver vi belemret med novellepsykologen Hans og hans okkulte kvasipsykologi".

Tænk alt det ville vi være blevet lykkelig befriet for om du ikke var kommet væk fra dit kære psykologi studie.

Dit Adler mindreværdskompleks grundet i ikke at være blevet til noget her i livet, hvilket i dit hoved er lig med ikke at være blevet psykolog, har fået de forfærdeligste konsekvenser for dig og alle os der kender dig, dine omgivelser.

Kunne du ikke blive optaget igen og gøre det studium færdig så vi ikke skal udsættes for dine uforløste tårnhøje ambitioner konstant.

-0-0-0-0-

De 180 graders forelskelsens vanvid er i sin negative karikerede form båret oppe i overdreven grad af:

Hysterisk "smiger glæde" og behagesyge, ja en hensynsbetændelse uden lige er brudt ud. At være "skruk" hører den dyreverden til vi tilhører.

At se ens kone begynde at udvise disse tegn overfor en fremmed mand hører ikke til det sjoveste vi kan risikere at komme ud for her i livet. Men lærerigt kan det være. Og hvis man ikke i forvejen var lidt en Schopenhauer så er man det nu.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 23/10/2018 16:38

P1 Debat banditter i habitter

Min kommentar på facebook til P1 Debat udsendelsen følger her:

Hør fx Stinne Bosse og Kenneth Iversen (tidligere Unimerco Sunds).

Kenneth Iversen en mand af ære, en mand af format, en mand af moralsk format. Tænk at sådanne mennesker af ære og moralsk format stadig findes - det gør mig glad, der er håb for fremtiden. "Efter at det her er kommet frem er jeg blevet mindre liberal". Det håber jeg vi alle er blevet.

Får jeg nogensinde en lejlighed til at møde Kenneth Iversen så skal jeg have en snak med denne prægtige mand af ære og stor format. Og takke ham for at han turde tale igennem med høj og tydelig stemmeføring i DR P1.

Hvad Børsen's chefredaktører og kommentatorer og CEPOS folket og Liberal Alliance har hjernevasket os med i årevis er nøjagtig den kultur og moral der herskede hos de mænd der plyndrede europa. Staten = skat er fjenden og vi gør en samfundstjeneste i takt med at vi svækker staten og undlader at betale skat. Iøvrigt sagt af tidligere chefredaktør fra Børsen og råbt os i hovedet af Liberal Alliance politiker i tv debatter, endda så meget at Clement, der elsker Liberal Alliance, var ved at falde bagover og gentog hvad denne LA politiker med fråde om munden havde råbt ud i studiet samtidigt med at han påstod at skat er tyveri af folks penge som socialdemokraterne og den europæiske samfundsmodel gør sig skyldig i.

Vi der er voksne moralsk ansvarlige mennesker skal have en alvorlig snak med hinanden udenom Liberal Alliance, udenom CEPOS folket, udenom Børsens chefredaktører og kommentatorerne. Disse har støjet og forstyrret og fordrejet enhver debat om samfundet, staten og skat igennem mange år i et helt bevidst forsøg på at undergrave og så tvivl om den europæiske samfundsmodel der ellers er enestående godt og unikt i verden som Marlene Wind så ofte påpeger det.

Vi er under angreb og derfor må vi der er voksne og moralsk ansvarlige have en samtale om hvad synet på samfundet, staten = skat skal være. Vi må besinde os tænkende og fornuftig sammen i en lang række gode demokratiske samtaler uden i første omgang at Liberal Alliance, CEPOS folket og en vis gruppe af folk fra Børsen deltager. Dem må vi så tage livtag med når vi er nået frem til en vis form for enighed.

Vi kan ikke have den filosofi og kultur, moralske kultur, repræsenteret der er herskende i de kredse der bevidst svækker den europæiske samfundsmodel og udøver verdenshistoriens største økonomiske kriminalitet mod statskasserne i de europæiske lande. Derfor kan vi ikke have CEPOS folket og Liberal Alliance med i første omgang. For det er dem vi skal kunne takle efter at vi træder ud af vores demokratiske samtale. De er problemet, det er deres filosofi, økonomiske politiske tænkning og kultur, moralske kultur, der har gødet jorden for det vi ser der foregår af kriminalitet imod vores samfund, staterne = skat fx.

Det har været mange år undervejs det her og jeg kan stort set skrive årstallet da det begyndte og alle pludselig råbte og skreg at staten og dermed især skat var den store fjende. Der begyndte det og det kom fra USA og den internationale finansverden, det satte sit præg på visse chefredaktører og kommentatorer fra Børsen, det fødte CEPOS og Liberal Alliance.

-0-0-0-0-0-

Skat er ikke et entydigt begreb og vi må om vi skal råbe hinanden i hovedet om staten og skat som den store fjende nr 1, nuancere vores samtale om skat.

Skat kan være overlægen og alle de andre højt lønnede over 50000, relativt højt lønnede i ret sikre stillinger med god favorabel pensionsordninger som lærer fx der alle dage har været på overførselsindkomst, fra vugge til grav over deres kandidat eksamen. Kan disse mennesker råbe og skrige os i hovedet at deres bruttoløn er deres og at de ikke vil finde sig i at betale høj skat? Nej de er jo til grin når de gør det.

Skat kunne også være højt lønnede i det private erhvervsliv indenfor medicinal eller vindmølle energien fx hvor vi kan få brug for dygtig udenlandsk ekspertise arbejdskraft og hvor vores topskat siges at skræmme deres lyst til at vælge Danmark.

Skat kunne være skuespillere og LA politiker der holder et hav af foredrag til mellem 20000 - 30000 pr gang og i løbet af året når både at tjene men sørme også at bruge den million eller de mange hundrede tusinder kroner de herved tjener og så når året er omme det kommer for dem som et chok at de sørme skal af med omkring halvdelen i skat (penge de nåede at bruge og glemte skulle beskattes).

Skat kunne være på de små og mellemstore virksomheder.

Skat kunne være på de multinationale selskaber der sjovt nok altid opererer her i landet med nærmest minus på bundlinjen mens hvad de hiver op af danskernes lommer er mange mange milliarder hvert år. Vi ved alle at den fortjeneste de reelt har i Danmark får de til at forsvinde ved at overbetale datterselskaber på en ø i den engelske kanal hvor man ikke skal betale skat af fortjeneste og overskud.

Skat kunne være i forbindelse et fradrag (rentefradrag) af sit skattepligtige indtægt.

Skat kunne være udbytteskat etc etc etc

Ergo skal vi ævle bævle skat og råbe og skrige i hovedet på hinanden derom som CEPOS og LA og visse chefredaktører fra Børsen begyndte med det for år tilbage, så må vi igen finde kammertonen som vi må nuancere vores samtale om skat. Skat er mange ting.

-0-0-0-0-

Efter at alt det her er kommet frem håber jeg at DR radio og tv vil stoppe med at overeksponere og promovere i tide og utide hvad CEPOS folket og Liberal Alliance politikerne står for. Overhovedet at hævde noget med DR og røde lejesvende har været en saga blot i mange år.

Hvis det kun var de unge der skulle stemme ville Liberal Alliance blive det største parti og hvorfor, fordi det er lykkedes CEPOS og LA at indbilde ungdommen at det de står for er liberal = frihed, størst mulig frihed til det enkelte menneske. Jamen vor herre til hest, de samfund der har haft CEPOS og Liberal Alliance politik er de samfund med mindst frihed (inklusiv økonomisk frihed) for den enkelte borger og de samfund der er præget af stor socialdemokratisk indflydelse gennem årene er de samfund med den største frihed.

Bertrand Russell der om nogen var liberal, rammer præcist Liberal Alliance på kornet når han siger som efterfølgende:

Advocates of capitalism are very apt to appeal to the sacred principles of liberty, which are embodied in one maxim: The fortunate must not be restrained in the exercise of tyranny over the unfortunate. Bertrand Russell

-0-0-0-0-0-

Som skat ikke er et entydigt begreb, størrelse, at samtale om, så er liberal ej heller et entydigt begreb størrelse at samtale om. Så vi må nuancere vores debat og samtaler også her såvidt begrebet størrelsen liberal som vi må gøre det med skat.

Hvis den politiske samfundsmæssige opdragelse vores unge mennesker fik i skolerne var på et kvalificeret niveau ville de unge lære at forstå hvad liberal dækker over og forstå at på en lang række punkter er fx SF og Socialdemokratiet meget mere liberale end Liberal Alliance og fx Venstre.

Det er på tide med en dybere politisk og samfundsmæssig forståelse hvordan tingene i sidste ende hænger sammen ellers risikerer vi at EU og de bedste samfund (de europæiske) verden nogensinde har set går under.

-0-0-0-0-0-

Iøvrigt irriterer det mig grænseløst at jeg skal være beskæftiget med samfunds økonomiske politiske forhold. Af flere grunde, det har aldrig rigtig interesseret mig, hvilket også er tydeligt at se på min livsførelse og manglende karriere og så er det nok det emne i hele verden jeg ved mindst om, ikke har haft min forstand på ret meget gennem årene.

Men når I ikke kan finde ud af de her ting folkens og da slet ikke jer der har forstand herpå, så må amatør teologen og religionsfilosoffen og novellepsykologen jo træde ud af sine spidskompetencer og blande sig og risikere at dumme sig når han vælger at snakke som han har forstand til.

Det sejler så meget at menig mand/kvinde bliver tvunget til et engagement. Hvorfor det med Gud Fader og Gud Søn og Gud Helligåndens Healing Power ind i verden må vente, eller afbrydes og det irriterer mig noget så grusomt.

Hans når du aldrig sætter smiley's er du svært at blive klog på. Behøver jeg sætte smiley's? Ja det tror jeg ville være godt for forståelsen. Jamen der er ingen smiley's brug for, måske et omkring Gud Fader og Gud Søn og Helligåndens Healing Power ind i verden. Selv om jeg dog mener det, men blot ville eller burde have formuleret det anderledes, hvorfor det fortjener en smiley.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 17/02/2019 14:45

Neurovidenskab er såvidt arvesynden på linje med de religiøse etiske overvejelser vi kender til.

Synden er at være handlingslammet, være fyldt med en tvivlens og usikkerhedens angst der handlingslammer os overfor livets muligheder. Bibelsk er denne arvesynds problematik beskrevet som en slange (reptil krybende dyr) der hvisker, hvilket i neurovidenskab er lig med den angst tvivl og usikkerhed, med ledsagende handlingslammelse (vi kender alt for godt i forbindelse neuroser og depressioner), der stammer fra, vores det Autonome Nervesystems, fylogenetiske ældste reptile parasympatiske dorsale vagusrespons forsvarsreaktion, at stivne, fryse (dødlignende handlingslammelse) i et faretruende nedsat stofskifte, ganske uhensigtsmæssigt og livsfarlig, for vores senere tilkomne iltkrævende store homo sapiens hjerne.

Sådan at miste fuldstændig den psykiske energi som modet på livet (livsmod), kender vi alle, undgår ingen næppe at stifte bekendtskab med, at strejfe fra tid til anden, der hvor problemet for alvor opstår er når denne synd, arvesynd (uhensigtsmæssige reptile forsvarsreaktion (dorsale vagusrespons forsvarsreaktion)), kommer til at dominere vores liv og hverdag, vores karakter og personlighed (psykologi) som vi altid har kendt til det i forbindelse ungdomssløvsind, angstneuroser og depressioner.

Det interessante er at de religiøse etiske overvejelser såvidt denne arvede synd af angstens handlingslammelse, tvivl og usikkerhed også henføres til vores reptile fortid (bibelsk billedligt med slangen), nøjagtig som moderne neurovidenskab i dag har erkendt forholdet, som stammende fra den evolutionbiologiske ældste del af vores Autonome Nervesystems parasympatiske dorsale reptile vagus respons forsvarsreaktion, hvor vores overlevelsesstrategi er at fryse, stivne, at impuls handlingslamme for ikke at udvise tegn på liv, hvilket medfører lavt stofskifte, gennem lavest muligt impuls, tegn på liv, og dermed uheldig lavt hjerte og åndedræts aktivitet. Sådan at spille død, fordi vi er domineret af den dorsale vagus respons forsvarsreaktion med livsfarligt lavt stofskifte og impulsudtryk, spontanitet, kender vi som sagt fra katatonisk ungdomssløvsind, fra invaliderende angstneuroser, fra depressioner og ja momentan chok.

I den her sammenhæng er der to ting der er yderst væsentligt at nævne:

1):

Denne arvesyndens angstens handlingslammelse (impulskontrol, lammelse, og spontanitets nedbrud) har et faretruende lavt stofskifte, energi og iltforsyning (grundet åndedrætslammelsen (nedsat hjerte og åndedrætsimpuls, livstegn (hold vejret i skabet mens gestapo gennemsøger huset)) mm til vores store homo sapiens hjerne, og således tager hjernen skade over tid, gennem at vores nervesystem fanges i et forældet nedarvet Autonom Nervesystems forsvarsreaktion, som vi kender det fra tvivlens ungdomssløvsind, invaliderende angstneurose, fra depressioner. Således må vi naturvidenskabelige oplærte og kultiverede mennesker, følge den religiøse etiske visdom på området, og gøre alt for at frelse folk, forløse og helbrede folk fra arvesyndens forfærdelige konsekvenser.

2):

Den gode nyhed er at vores parasympatiske Autonome Nervesystem råder over et evolutionbiologisk nyere smart ventral vagus complex, der er fyldt med impulser og spontanitet og prosocial communion og communication, fyldt med personhed, personlighed, livfuld face to face, brain face heart ekstatisk communion og communication, musisk glæde jubel og triumf når vi overvinder arvesyndens depressive tilstande (nøjagtig dette træk vi finder så udtalt hos Paulus, i forbindelse den paulinske urkristne spiritualitet (også derfor jeg har kaldt Paulus for en Frankenstein Dopamin Forhjerne Monster af rang)). Det er her vi finder de prosociale suveræne spontane impulser og livsytringer, den ekstasens flow og superfluidity, vi kender fra arbejdsglæden og sportens og de kulturelle idrætters kreative store selvforglemmende, selvtranscenderende indsatser og aktiviteter fra vores side, hvor vores store homo sapiens hjerne så rigeligt bliver forsynet med energi og ilt (hjernens bad i endorfine og andre hormonier af sunde psykoaktive stoffer) som livlig interaktiv complex connectivitet.

Paulus beskriver i nøje overensstemmelse med den moderne neurovidenskabelige baserede psykologi og psykiatri hvordan vi undgår arvesyndens depressioner og angst tilstande, med manglende livsmod, gennem vores prosociale entusiasme, i Gud væren med hinanden (at være Kirke og menighed med hinanden = hjælpe hinanden i en generøs altruisme -begejstringens, åndelige engagement), og gennem Guds Åndens eller Helligåndens karismatiske ekstatiske musiske lillehjerne flow gaver, intelligenser og evner, vi hver især på unik vis er i besiddelse af. Vi er ifølge Paulus alle rigt Åndeligt set, eller spirituelt set, begavede på hver vores unikke måde, og dette skal udfoldes, realiseres, hvorved vi igennem disse Åndens kreative ekstaser og indsatser, aktiviteter, fra vores side, overvinder arvesyndens depressive forbandelser med inde over vores liv.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 21/02/2019 13:32

Nøglebegreber, eller emne: PTSD, mindfulness contra "transformational affect therapy".

2 væsentlige link:

Joe Loizzo Can Embodied Contemplative Practices Accelerate Resilience Training and Trauma Recovery?

Joe Loizzo Meditation research, past, present, and future: perspectives from the Nalanda contemplative science tradition.


Den vej eller udvikling måtte komme. Mange mange år siden jeg forudsagde at sådan ville det gå, bevæge sig i retning af. Hvad snakker du om Hans - læs artiklen så ved du hvad jeg taler om. Eller scroll ned her til (A) *. Ellers kort: vi må bevæge os væk fra mindfulness og i retning "transformational affect therapy".

Ellers læs hvad jeg her skriver:

At berolige folk der lider af traumatisk stress er fuldstændig hul i hovedet, at søge ro og harmoni er livsfarligt for de stakkels mennesker og det forværre kun tingene, symptomer og lidelser deres. At livet er tantrisk dramatisk (det er tantra og drama du tænker på, ingen stavefejl her) har jeg altid været klar over instinktivt og så har Viktor Frankl og OSHO og Paulus og Jesus, eller den Paulinske Spiritualitet lært mig at mennesket ikke tilhører nuet som roen (harmoni er ikke noget et menneske skal søge, det er en absurditet at ville det), men at vi er higende stræbende væsner altid i bevægelse mod noget og nogen. Derfor dur mindfulness (1)* new age buddhismen ej heller, såvel som NUets helliggørelse (ja min påstand er at det er livsfarligt), eller disse metoder slår på ingen måder til, rækker ikke, er slet slet ikke nok til en dyb forståelse mennesket og vores nervesystem inklusiv central nervesystem, og da slet ikke ved traumatisk stress, post traumatisk stress. Jeg har efterlyst i snart 30 at vi må videre og se at komme fri, og at mindfulness placerer os i sindet på en statisk måde og langsomt dræber alt liv, livfuldt udtryk, alle impulser og enhver spontanitet (de uimodståelige spontane suveræne livsytringer) og ja kærlighed face to face, brain face heart mystikken mellem mennesker, personlighedsgørelsen. Som minimum må vi gå fra mindfulness til heartfulness og helst også christfulness da vi så får ansigtet med også, vores personhed. Vi skal som mennesker undgå det og det upersonlige, vi skal op i ansigt og personlighed = egoet eller jeget (det sagde du ikke Hans, nu bliver du lyst i band af alle kvinder i hele verden og ja hele new age bevægelsen (nu forstår jeg pludselig hvorfor du aldrig scorer, når du kommer med sådanne anti-score replikker det turn offer slukker frigider enhver moderne kvinde)).

(1)*:
Min kritik af mindfulness udtrykkes her perfekt af Joe Loizzo:
"dispassionate, emotionally cool, and metacognitive states of heightened mindfulness, contentless awareness, and nonjudgmental attention".
Især "contentless awareness" er livsfarlig praksis der i vesten har lige så mange ødelagte menneskeliv på samvittigheden som stoffer, stofmisbrug. Ingen mennesker er tabula rasa, eller mennesket er altid motiveret, et intentionelt væsen. Vi skal væk fra mindfulness klassisk og mere i den her retning: "affective meditations focused on cultivating equanimity, gratitude, love, and compassion, with the exploding field of affective neuroscience and its clinical counterparts, positive psychology and transformational affect therapy." Joe Loizzo. Især "transformational affect therapy" er vejen frem hvis vi vil gøre os forhåbninger om at kunne hjælpe folk der lider under PTSD og ja i det hele taget kunne gøre stress ramte i stand til robust og raske igen at kunne komme på arbejdsmarkedet. Folk rammes af stress eller føler sig stresset og presset og vor tids svar og afhjælpning problemet er meget mindfulness, men hvad sker, jo stress griber om sig, øges, pga mindfulness, stress bliver derved en epidemi. Nu når vi har set disse uheldige konsekvenser af denne new age folkereligiøsitet, som er nået dybt ind i vores etablerede sundhedssystem, hvorfor stopper man så ikke mindfulness som uvidenskabelig bjørnetjeneste af vores stress ramte borgere? Ja jo man fornærmer ikke Buddha og noget buddhistisk i det 21 århundrede.

😱😱😱😬

😷🤒🤕😈

Du er et kæmpe problem Hans, en farlig mand, ingen går ustraffet imod mainstream folkereligiøsiteten tidens ånd. Du bliver uvenner med alle progressive kvinder, har du overhovedet ikke brug for sex som ellers er det der driver videnskabsfolk ifølge Tor Nørretranders (man(d) gør sig umage for at få en mage) - hvorfor gider du ikke leve op til denne såre simple lov Hans? Mangel på situationsfornemmelse, mangel på sans for flokmentalitet?

Nu er du også så voldsom Hans, radikal og uforsonlig som du stiller tingene på spidsen og overdriver. Overdrivelse fremmer forståelsen, nå det er derfor.

Sure gammelkloge stodder du er. Når min far overværede mine foredrag, kiggede han over på kæresten min og sagde med glimt i øjet, "det er sjovt han ikke er blevet til mere". Min mor syntes det var mindre morsomt med en mislykket søn her i livet. Nå men det er sgu da lidt sjovt, selv jeg kan indse det. Så klog 😂🤔🙃 og så falleret og fuldstændig uden nogen succes.

Men du kan ikke holde din kjæft. Du bliver ved og ved med at kjæfte op, statusopdatere og dermed CO2 belaste klimaet og facebook må bygge kæmpe køleanlæg i Danmark for at det ikke skal koge over. Vil du også det som 80 år gammel mand? Som 90 og 100 år gammel mand? Vil du da spyde ild på facebook om hvad du sagde, og jeg sagde det nok, det måtte ske.

Kan du ikke stille og roligt fortælle om dit liv med Gud i stedet for disse kontroversielle højrtråbende indslag hvor du praler af dig selv. Ja hvad ville din Gud sige til din fremfærd min ven.

Et af forstadierne til demens er at et menneske aldrig genererer, igangsætter, ved egen evner og insisteren, sindsoprivende kontroversielle provokerende samtaler der kan sætte sind og tanker i bevægelse. Okay hvad vil du sige med det, at du ikke endnu da er ramt af dette forstadie symptom på demens.

Men du er da ikke så modig når du er ude blandt andre mennesker. Nej det er fordi jeg lider af social angst, som igen skyldes jeg er social inkompetent i opførsel (min gamle far har ret, han sagde jeg ikke vidste hvordan man opførte sig, optrådte) og det selv om min sociale intelligens er skyhøj meget højere end gennemsnittet, men da jeg intet filter har for alle de indtryk jeg får så bliver jeg fuldstændig perpleks og rundt på gulvet eller jeg dissociere. Du skulle have sagt til din far, at så må der jo være nogen der har forsømt opdragelsen. Uha da nej nej, så langt kan ingen forældre tænke, de kan godt se at den er galt med deres afkoms opførsel, men at den manglende eller forkerte opdragelse kunne være skylden og deres store forsømmelse her i livet, det overgår samtlige forældre i hele verdens forstand. Så langt magter ingen forældre at tænke, og idag har de gener og diagnoser at skjule sig under og undskylde sig med og fedte over på børnene (moderne forældres skyldsaflad så de ikke forstyrres i at brænde jorden af i overforbrug og forurening). Forbandede skavt til forældre verden over. Nu skal du ikke skrive skvat, de er da bare ikke klogere. Og du mener ikke at forældre kunne få et barn udenfor pædagogisk rækkevidde. Ja Hansi tænk hvis du er original og der aldrig har været noget at gøre uanset hvilken opdragelse man havde givet dig. 🤔

Nu synes jeg godt nok du skulle tage at holde din kæft eller få taget en gen prøve, test, eller se at få en diagnose, så de forældre kan få fred.

Igår nævnte jeg at jeg havde tænkt at spørge min psykotiske skizofrene nabo om han ikke kender Gud. Jeg har også ofte tænkt at spørge ham om han ingen forældre har, og ifald om han ingen god opdragelse har fået.

Det var da vist godt du ikke blev færdiguddannet psykolog Hans.

Fra artiklen:

(A)*:

most crucial is the new understanding of the evolution and function of the autonomic nervous system (ANS) articulated by Stephen Porges' polyvagal theory. This theory focuses on the autonomic adaptations that evolved in the mammalian transition to support the growing capacity for social engagement that gave our vulnerable ancestors a selective advantage. In brief, the new, myelinated “smart” vagus that co-evolved with modified auditory, facial, and glossopharyngeal nerves and with mammalian neuropeptides oxytocin/vasopressin allows mammals to maintain a socially engaged mode of brainstem regulation that modulates primitive sympathetic and parasympathetic stress-reactivity and supports the full capacity of the new social brain. This nuanced view of the ANS further explains that the new suite of cranial nerves supports a range of abilities—voluntary breathing, fine control of vocalization and facial expressions, enhanced sensitivity to vocal tones—that work together to sustain the key facets of social communication, at the same time as they cross-activate the smart vagal nerve and ventral vagal complex that modulate primitive stress-reactivity.

This simple yet powerful theory for the first time helps clarify why the unusual array of top-down and bottom-up embodied contemplative methods have historically been combined into one integrated practice, traditionally called Tantric Yoga or simply Tantra (Loizzo, 2012, 2016a). Vividly imagining the caring face and body image of a mentor or archetype in visualization stimulates the mirror-neuron mediated empathy network and evokes prosocial memories and imprints of one's own caring face and body, cross-activating the facial and vagal nerves (Ekman et al., 1990; Porges, 2011). Imagining or expressing soothing vocal tones in prayer or chanting stimulates glossopharygeal and auditory feedbacks that cross-activate the ventral vagal complex (Lazar et al., 2000; Porges, 2011). Voluntary rhythmic breathing activates the smart vagus and its medullary nucleus, regulating reflex autonomic stress-reactivity (Brown and Gerbarg, 2005a; Shannahoff-Khalsa, 2008). And finally, gentle, rhythmic movement and deep abdominal breathing activate feedbacks sent to the solitary nucleus from visceral vagal afferents, promoting the bottom-up regulation of primal stress reactivity (Brown and Gerbarg, 2005a; Loizzo, 2016a).

The first point to highlight about this simple yet powerful theory is that it is key to understanding the biology of human resilience. The foundation of resilience for mammals is our newly evolved capacity to regulate primal stress reactivity by exercising the top-down regulative structures of the mammalian brain—including self-regulating regions of the prefrontal cortex, cingulate cortex, and hippocampus (Porges, 2011).

-0-0-0-0-

Et andet sted skriver Joe Loizzo:

As I see it, this latest wave of studies represents a second line of convergence linking meditation research and neuroscience, namely the convergence of research on affective meditations focused on cultivating equanimity, gratitude, love, and compassion, with the exploding field of affective neuroscience and its clinical counterparts, positive psychology and transformational affect therapy. The larger significance of this second line of advancement may be twofold. First, it challenges and expands preconceived notions of meditation as a practice limited to dispassionate, emotionally cool, and metacognitive states of heightened mindfulness, contentless awareness, and nonjudgmental attention. Second, these practices challenge any simplistic model of meditation as a cure for hypofrontality.
Indsendt af: ABC

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 21/02/2019 17:33

Hej HansKrist

Hvorfor har du ikke en kvinde ler

Jeg ville elske at have en mand som dig blinker

Nu leger vi bare:

https://www.youtube.com/watch?v=Lg1t56JucE4

Og jeg fortsætter med at drikke øller engel

Kærlig hilsen

ABC
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 21/02/2019 22:30

stortchock ler heart

nu er det ikke bare noget du siger ABC pga øller,

jeg håber du mener det blinker

hvor er jeg ofte blevet skuffet i kærlighed og jeg tåler ikke det sker endnu engang,,, det vil knuse mit hjerte

du er så sandelig Kærlighedens ABC

og du er næsten altid i FLOW
Indsendt af: ABC

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 22/02/2019 10:00

Hej HansKrist

Sad bare og tænkte at det var lidt underligt at du ikke havde en kvinde...du er jo et supergodt menneske med stor forstand på tingene.

Men måske din partner er optaget blinker

Godt at starte dagen med:

https://www.youtube.com/watch?v=2zkjQVh5KmQ

Kærlig hilsen

ABC

Ps. Nogle gange mister jeg altså jordforbindelsen ler Jeg synes dog at det går nogenlunde for tiden...men det tog sin tid at komme videre...har virkelig siddet fast i lort...
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 24/02/2019 12:35

Religionsfilosofisk Mount Everest, Mount St Paulus bjergbestigning, tynd luft, iltmangel, svimmelhed og højdesyge, vil kunne forekomme. Det er også tilladt at opgive på halvvejen:

Med Hansi som guide 😱😍😬🤔

Er det i orden at vi fladpandede hypofrontality ramte bliver ved havets overflade, bliver stående i mindfulness klassisk fladlandet?

:::::

Mindfulness:

Dispassion (disarming stress emotions and reaction)

-0-0-0-0-

Heartfulness:

Compassion (cultivating social emotions and actions)

-0-0-0-0-

Christfulness:

Pure passion - Heartbeautifulness ❤️ (tapping blissful flow states and open creative responsiveness)

-0-0-0-0-

Christfulness eller den Paulinske KristusMystik Spiritualitet, vores i KRISTUS VÆREN 's HVIDGLØDENDE ENTUSIASME - den HelligÅndens Ekstatiske Karisma Kreativitet og Magiske Flow.

Mere end 30 år siden jeg forudsagde denne udvikling og blev lyst i band af new age miljøerne. Det der for mig er rystende er at den priviligerede del af vestens ungdom i så mange år kunne være beskæftiget med mindfulness uden at vi så skyggen af kreativitet, kreativ kulturel indsats fra deres side. Mindfulness klassisk stækker vores kreativitet og livsduelighed i uhyggelig grad. Vi fanges i sindet, i tom opmærksomhed og lige der mister vi forbindelsen indad og i dybet og i højden til os selv (vi mister forbindelsen til vores vitalitet og kreative intentionalitet, bundende i vores limbiske og ANS emotionalitet og motivationalitet). Dynamik og Udsving, vores vertikale amplitude, vores kreative fleksibilitet og spændvidde.

Nu, takket være neuropsykoanalysen (transformational affect therapy), den neuroaffektiv udviklingspsykologiske skole og tantra traditionens contemplative praksis (Joe Loizzo (1*)) og kropsterapierne såvidt alvorlige traumer og den Polyvagale Teori er vi fremme ved den fulde eller komplekse forståelse EUFRONTALITY fx samtidigt med at ANS og limbiske emotionelle og motivationelle forhold nu integreres som dynamiske creative og værende gavnlige både sundhedsmæssigt og kulturelt set (gør os i stand til at yde en kreativ kulturel arbejdsindsats). Igen, vi skal kendes og bedømmes på frugterne af vores spiritualitet.

For mange år siden dristede jeg mig til at sige, profetere at mindfulness klassisk ville medføre en stress epidemi, fordi den netop afskær os fra os selv, vores dynamiske kreative sjælskræfter (ildsjælskræfter), vores eget indre, vores emotionalitet, intentionalitet og motivationalitet, vores kreative ekstatiske magiske flow og ILD (Helligåndens ILD) forhold eller HVIDGLØDENDE ENTUSIASME - SPIRITUALITET - IN CHRIST SPIRITUALITET.

Slut med, endelig slut med, mindfulness klassisk, den livsfarlige demens befordrende og fuldstændig invaliderende nedbrydning af vores medfødte kreative dynamiske usædvanlige indhold af sjælskræfter, emotionelle intentionelle motivationer (arketyper) og drive.

I samme øjeblik et menneske begynder at praktisere mindfulness klassisk kommer der i opposition til det omgivende samfund (og altså ikke kun sig selv og sine indre kreative ekstatiske sjælskræfter). Og om noget dette befordrer stress, ja intet er mere stressende end at se sig selv passiv og omgivelserne løbe med den maskuline kreative handlekraft.

Det er så paradoksalt hvad du skriver Hansemand, set i lyset af at netop nu bevilliges der verden over mindfulness millioner af atter millioner til både forskning og ja som blåstemplet behandlingsform. Og vi bliver overdynget dagligt med hvor fantastisk mindfulness virker, ikke mindst på hjernen. Dette har jeg også forudsagt ville ske for år tilbage. Ja det ville endda toppe lige der, i de år, hvor frontforskningen opdager at der er noget rivende galt med mindfulness, nemlig at den gør os uduelige til at fungere i samfundet og at den fremmedgør os overfor vores menneskelighed og kreative ekstatiske affektfulde emotionelle intentionalitet og motivationalitet, vores kreative virkelyst og robuste livsduelighed, egnethed.

Slut med tilstande karakteriseret som følger her:

dispassionate, emotionally cool, and metacognitive states of heightened mindfulness, contentless awareness, and nonjudgmental attention. Joe Loizzo

Allerede Berdyaev beskrev for 100 år siden den Buddhistiske meditative og religiøse spirituelle praksis i alt for høj grad at være "dispassionate, emotionally cool" og statisk gold, uden den dynamiske ekstatiske flow kreativitet der kendetegner den urkristne Paulinske KristusMystik Spiritualitet, i KRISTUS VÆREN.

-0-0-0-0-

(1)*:

As I see it, this latest wave of studies represents a second line of convergence linking meditation research and neuroscience, namely the convergence of research on affective meditations focused on cultivating equanimity, gratitude, love, and compassion, with the exploding field of affective neuroscience and its clinical counterparts, positive psychology and transformational affect therapy. The larger significance of this second line of advancement may be twofold. First, it challenges and expands preconceived notions of meditation as a practice limited to dispassionate, emotionally cool, and metacognitive states of heightened mindfulness, contentless awareness, and nonjudgmental attention. Second, these practices challenge any simplistic model of meditation as a cure for hypofrontality.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 18/03/2019 16:58

Iben Maria Zeuthen og Ghita Nørby

Ghita Nørby og Iben - den korte radioavis


Har man først hørt Iben Maria Zeuthen's interview med Ghita Nørby (første link ovenfor) så er her (andet link ovenfor) finalen - ren katharsis for os alle - vi har fået vores sind renset det her forår,

Forårsrengøringen af vores sind 2019 sørgede Iben Maria Zeuthen og Ghita Nørby for

Radio24syv røre i andedammen - landsby andedammen Danmark - den dag vi alle blev rystet sammen og optaget - sindsoprevet grebet og optaget af hvad psykologi er.

Psykologien (og ja teateret) skal kunne bryde med den persona overfladiskhed vi tilhører i hverdagen som "man er".

Det er det mest dybsindige - det mindst overfladiske - og dermed det mest væsentlige og vedkommende længe nogensinde vi har hørt i radioen.

Psykologi med kød på.

Ghita går amygdala amok på Iben

Ghita amygdala amok

I Ghita amygdala amok har vi den bedste introduktion til Jungs psykologi og lære om skyggen. Skygge projektionsmekanismerne for fuld skrue - empati gå hjem og vug - Theory of Mind gå hjem og vug.

Efterspil på efterspil vil vi blive præsenteret for i den kommende tid. Og det helt fantastiske er at Ghita flytter ind på Badehotellet - gør hun? Ja hun gør! Men endnu mere vigtigt er at hun, Ghita amygdala amok nu er flyttet ind i alle hjem. Der er ikke et hjem i Danmark hvor der ikke bliver dramatiseret nu og spillet teater og vi alle leger "Ghita amygdala amok".

Hansi det har min kone da gjort i hele mit ægteskab. Havde du mikrofonen on? Nej det glemte jeg. Fjols du er.

Kvinder er så morsomme og nu, endelig nu, kommer det op til overfladen hvor morsomme kvinderne er. Jung har påstået dette om kvinder for lang tid siden. Og vi har altid vidst at mænd var nogle dumme svin, det sørgede 68 for.

Kære mænd, når jeres kvinder kommer i "Ghita amygdala amok" fasen - så er jeres ægteskab truet. Igen det er Jungs psykologi for fuld skrue.

Når en kvinde får øje på det negative ved sin mand så får vi hende at se, opleve, i en "Ghita amygdala amok" version. Det har de fleste af os sgu oplevet, om ikke på hjemmefronten så et sted i vores nærmeste familie eller vennekreds. Nu fik vi det arketypisk ikonisk dramatisk præsenteret i radio24syv så vi alle ved hvad psykologi drejer sig om.

På journalist højskolen og på psykologi på Universitetet, det burde være pensum fra nu af.

Alle parterapeuter i hele Danmark - spil, afspil det for helvede, det Iben Ghita interview, for de par I har i terapi. Konen vil rødme mere og mere og manden der har svært ved at sætte ord på vil måske driste sig til at sige: "det er nøjagtig sådan det foregår hjemme hos os"

Den dygtige parterapeut vender sig imod kvinden og spørger om det er korrekt at hun i sit ægteskab er havnet i "Ghita amygdala amok" fasen, altså den lyse forelskelses fase fyldt med fascination og tiltrækning er overstået og hun er gået ind i den mørke skyggefase fyldt med foragt, afsky og frastødning.

Det holder jo ikke en meter at den samme mand kan gå fra at være fascinerende tiltrækkende fantastisk til det næste øjeblik at være det modsatte. Det er trods alt den samme mand ikke. Nej nej folk her undervurderer I fuldstændig kvindens hjerne, som er meget forskelligt fra mænds. En mands hjerne kan være trofast overfor principper, sandhed og retfærdighed, og ja trofastheden selv, men hos en kvinde foregår noget dybere og dette dybere biologisk kan tage magten over kvindens forhjerne struktur og Theory of Mind og al empati og indlevelse er væk for nu skal hun parre sig med en anden han. Som vi siger, så lad dog barnet få sin vilje, så kunne vi sige, så lad dog dyret, hundyret, få sin vilje. Ja ofte er dette klogt, og så bare se imellem fingrene med det, det svage køn.

Tilbage på sporet:

Når en kvinde er i Ghita amygdala amok mode/fasen så er det vigtigt at forstå at kvinden vil argumentere som Ghita, den store mikrofon (det tøj du går i) hørebøfferne (du ser latterlig ud og er ikke så køn som ham min kollega) måden du kigger på mig, dine brune dådyr øjne (jeg elsker dig ikke mere og gengælder ikke din kærlighed til mig som jeg ser i dine øjne) - alle disse argumenter holder ikke en meter, de kommer fra et meget svagt begavet menneske, nej fra et menneske der er gået fra forstanden (Theory of Mind empati og sympati forhjerneforstandighed virker ikke mere) der er i sine følelsers vold (emotionelt subcortical limbisk styret (det har intet at gøre med følelser, men på dansk bruger vi desværre ordet følelser her)), der er i Ghita amygdala amok mode/fasen.

Så husk det nu folkens det har INTET at gøre med mikrofonens størrelse, hørebøfferne eller jeres kærlige øjne. Hop aldrig på hvordan en kvinde rationaliserer overfor sig selv og jer, hvorfor hun har "lov til", sørme er i sin gode ret til og det er fuldt berettiget at gå fuldstændig amok, det dækker over noget dybere, meget dybere end hvad hun påpeger. Ihvertfald lykkes det kvinden at rationalisere overfor sig selv at hun er i sine gode ret og at hun har tungtvejende grunde til at gå løs på sin mand, stor mikrofon, hørebøffer, og kærlige øjne.

Det er dyrisk!!! Og kvinden er også et dyr. At manden er et dyr har vi altid vidst, nemlig et dumt svin, men nu her 2019 skal vi til at se i øjnene hvor dumt et svin også kvinden er, kan være, især i den fase hvor hun vil ud af sit ægteskab, fordi hun ikke magter den individuation der hører til at integrere SKYGGEN, alt det hun finder mindreværdigt og utiltalende hos sin mand ved siden af alt det reklame lort fra tv om den fantastiske mand, fuldstændig klinisk ren og altid omgivet af forkromede dyre biler og holdende ferie på en paradisø i Stillehavet. Det er sgu svært at leve op til og ja det har kællingen sgu opdaget at ham hun har giftet sig med ikke magter. Så selvfølgelig er hun i sin gode ret til at gå "Ghita amygdala amok" på ham, oversvine ham. Det kan vi sgu da alle forstå, selvfølgelig skal hun da ha en ny mand, fars svagtbegavede datter.

-0-0-0-0-0-

Jeg glemmer aldrig da Anton sagde jeg var en farlig mand.

Hvem Anton?

Dem begge to, både ham på 3 - 4 år og ham på 87 år.

-0-0-0-0-

Du er ihvertfald ikke bange for at være politisk ukorrek, og blive henrettet.

Det sagde min far også, 'du Hans havde aldrig overlevet Tyskland i 30 -erne", nej jeg ved det godt, jeg havde dummet mig i at være politisk ukorrekt og ville være blevet henrettet hvis mit/vores attentat forsøg imod Hitler havde slået fejl. Fandens jeg ikke var født dengang, ihvertfald så var Hitler aldrig kommet til magten.

Nu overdriver du igen Hans.

Overdrivelse fremmer forståelsen.

-0-0-0-0-

På psykologi studiet blev jeg spottet som måske at være fyldt med ubevidst had til kvinder. Hvilket jeg havde svært ved at forstå fordi jeg jo vidste jeg elskede kvinden mere end noget andet kræ her på jorden. Tror du ikke dette skyldtes sexual driften din? Har du en dybere respekt for kvinden som værende dig et ligeværdigt også i åndelig forstand væsen?

Min største drøm:

Jeg er i middelalderen og i en større middelalderby i sydtyskland og går oppe på den brostens belagte hovedgade med de høje flotte middelalder bygninger på begge sider gaden.

Så træder jeg ind i en af disse mægtige prægtige bygninger og her er der en flot snoet vindeltrappe af store kampesten der går flere etager ned i kælderdybet.

Mens jeg gik ned af vindeltrappen skete der en metamorfose med mig, hvor jeg gik fra voksen til et barn med flot svaj i ryggen, struttende flot baby numse og rank holdning.

Endelig kommer jeg ind et stort rum, hvor der sidder mange mænd ved et langt stenbord. Tydeligvis prægtige mægtige mænd af stor betydning og magt, såvidt verdens ledelse og gang.

For enden af bordet sidder tydeligvis kongen i en sten tronstol så stort og flot. Af alle vælger jeg med min struttende babynumse og med barnets uforfærdede mandshjerte mod, at gå direkte til kongen. Og jeg spørger ham:

ELSKER DU OGSÅ KVINDER?

- da jeg vågnede fra den drøm jeg fattede ikke en skid.

Der går mange mange år og pludselig en dag faldt ti-øren.

Ødipus drengen Kong Hans går simpelthen til kongen, FADEREN, og giver udtryk for følgende:

JEG ELSKER MOR - GØR DU OGSÅ DET?

-0-0-0-0-0-

Denne STORE DRØM, ARKETYPE DRØM, har alt i sig. Fra barnets perspektiv bliver der spurgt til magtens mænd om de også elsker MODER LIV.

Måden magtens mænd gang på gang fører os i ufred og i krig, måden magtens mænd har totalt ødelagt og smadret Moder Jord, jordenkloden på, viser mig med al tydelighed at jeg stillede det vigtigste spørgsmål overhovedet der kan stilles.

Magtens Mænd, de giver sgu da fåg fingeren til Greta Thunberg og Hansimandsi Mors Dængserøv.

Magtens Mænd de forstår ikke Arketypen BARNET i deres liv som altid er forbundet med VOR MODER LIV, Arketypen MODEREN, for de slås med deres "Ghita amygdala amok" hustru derhjemme. Og så længe mand og kvinde er gået i stå på det plan, så får vi aldrig en bedre verden. Mand og kvinde se så at komme videre lidt! Prøv lige at se lidt ud over jer selv.

Der kommer nu en ny generation af unge mennesker hvor der ikke vil være den der tåbelige krig i ægteskabet. Tror du Hansi? Ja jeg kan mærke på de unge Iben Maria Zeuthen smukke vidunderlige mennesker at de ikke gider længere den tåbelige krig i ægteskabet. Du bliver klogere Hans. Jung siger det er et vanskeligt stykke arbejde at komme forbi Skyggen som denne er på spil i forhold til det modsatte køn. Egentlig er skyggen almindeligvis i forhold til personer af eget køn, men problematikken er der jo også i forhold til det modsatte køn.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 31/03/2019 11:52

Jeg burde være kendt for, ihvertfald af de mennesker der har læst hvad jeg har skrevet igennem de sidste mange år, ca 30 år, at være ham der taler så meget anderledes end tidsånden, new age, og folkereligiøsiteten (især mindfulness buddhismen) har foreskrevet det for os, og præsenteret det for os, nemlig som manden der fremhævede det stik modsatte, nemlig følgende ved den menneskelige psykologi og spiritualitet:

De spontane suveræne livsytringer, hvor talens åbenhjertighed spiller en central rolle for mig. Løgstrup.

Ekstatisk Fornuft contra kun Fornuften, fornuften alene. Paul Tillich og Paulus Nye Testamente.

Frihed og Spontanitet kommer før VÆREN (Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Paulus Rom 4). Vores Noumenale Kreative Ekstatiske Spontanitet og Frihedshandlinger kommer før VÆREN, før det der er. Nicolai Berdyaev.

FREMTIDEN og FORTIDEN er vigtigere end NUét (eller at ihvertfald de tre, fremtiden nuet og fortiden aldrig kan adskilles). Ja mennesket er sig selv nærværende ved at være fraværende det vi kalder NUét. Heidegger og Viktor Frankl + en lang række andre kontinental europæiske eksistentialister der alle har TIDEN som tilværelsens gåde og HJERTE, Bergson, ja at vi mennesker har fået liv i form af tid, altså som livstid. Hvorfor vi ikke formår at tilegne os visdom, livsvisdom, udenom vores "sein zum tode" konfrontation. I hovedet, i vores sind, finder vi de ting, forhold og hvem vi ønsker og gerne vil leve for, men i HJERTET finder vi de ting, forhold, og hvem vi er parate til at død for, ofre os selv for.

Kæmp for alt hvad du har kær, død om så det gælder. Det menneske der ELSKER og LIDER er det virkelige menneske, KRISTUS -mennesket, pure passion, det stik modsatte vor tids ånd, new age mindfulness buddhismen, med dens hovedvægt på gennem dispassion og det stille og stillede sind, at opnå EUFRONTALITY god forhjerneaktivitet. Fremtiden vil afsløre at ægte EUFRONTALITY kun opnås gennem de spontane suveræne livsytringer, gennem vores karakterliv, de vores spontane ekstatiske skabende kreative livsytringer og frihedshandlinger.

Hvor må du ha følt dig ensom i tidens ånd, vor tids ånd, Hansemand? Ja jeg har været en fremmed fugl. Hvis sang var så meget anderledes og fyldt med profetier om at alting ville vende tilbage til KRISTUS og at KRISTUS igen måtte blive alt i alle. At: "jeg elsker og lider, derfor er jeg". Der er ingen vej udenom lidelser, men der er en vej igennem vore lidelser, nemlig KRISTUS vejen, vi må gå med KRISTUS og så overlader vi til Buddhisterne at frelse sig selv gennem mentale, sindslige, meditative praksisser, hvorimod vi andre vil død for hinanden og altså ikke for os selv. Det gælder ikke om at undgå lidelser, hvorfor vi aldrig må blive bange for at elske, hvorfor vi aldrig må koncentrere os om/på vores eget sindsligevægtighed og harmoni. Menneskets natur er spænding, frygtelige spændinger, ja livet er frygtelig spændende, hvorfor vi må turde elske, turde risikoen for at få vores sindsligevægtighed og harmoni ødelagt.

Narcissisme (det stærke forhold til os selv) contra forelskelsen (det stærke og intense forhold til en anden):

Kærligheden skal forstås som erfaringen af det intense forhold til sig selv, der overbydes af det endnu mere intense forhold til en anden.

Kærlighedsbegæret (som den intensiverede forholden sig til sig selv (narcissismen)) opfyldes dialektisk i kærligheds-hengivelsen (som den endnu mere intensiverede bliven løs fra sig selv (selv-løsheden og dette at blive sig selv fri)).

Det ene (kærligheden til sig selv) uden det andet (kærligheden til en anden) repræsenterer en "forfalskning af kærlighedens væsen":

A):

kærlighed uden et mål af selv-forhold er en abstraktion og en forfalskning af kærligheden "for oven", mens

B):

kærlighed uden den endnu større selv-løshed er ligeledes en abstraktion og en forfalskning af kærligheden "fra neden".

Hvor vover du at nævne KRISTUS og KRISTUS -vejen, pure passion vejen, dette at ELSKE, i vor tid, det er jo kontroversielt og noget så provokerende. Det er som en rød klud i synet på folk i vor tid. Selv de kristne, betragter det du skriver som en provokation, ja de foretrække den "dispassionerede" Jesus Buddha de mener at finde og have belæg for i evangelierne. Er han ikke rolig, er han ikke åh åh så harmonisk og sindsligevægtig ham Jesus fra evangelierne? Nej han er ude af sig selv, Ånden, Guds Ånd har grebet ham. Sådan burde vores liv også være. Vi burde lade os gribe og drive af Guds Ånd, Helligånden. Altså Helligånden ind og vores ånd ude, sådan burde vi alle i denne Åndens Ekstase kastes ud af os selv, blive os selv løse og frie. Lad nu Gud og Guds Ånd, KRISTUS komme til fadet, slå rod i Hjertet. Ubegribeligt for hovedet vores, men gennem Hjertet kan vi lade os gribe, kan vi gribes og besættes, som Jesus var det, den besatte mand, besat af Gud og Guds Ånd. Det er et lidenskabelig besættelsesfænomen. Nøjagtig som kærlighed og forelskelsen er et lidenskabelig besættelsesfænomen. Hvis vi ikke formår at lade os besætte (begejstre og motivere (besætte af et MOTIV en MOTIVATION, en ARKETYPE (Guds ide og billede))) bliver vi aldrig til noget. Med fornuft og lunkenhed når vi ikke langt her i livet. Dette vil enhver idrætsmand kunne tale med om. Hvorfor holdt du ikke denne peptalk for dig selv da du var ung og lovende????

Helligånden, vores Åndens Ekstatiske Begejstringsstruktur burde vi lære bedre at kende. Mere HJERTE mindre HOVED, mere Ekstatisk Fornuft og mindre kun fornuft; mere risiko og risikovillighed og mindre forsikring og tryghed.

Fuldstændig grotesk at skulle høre disse ord fra jordens største tryghedsnarkoman og Hansimandsi Mors dængserøv. Lilly's værste frygt var en veg søn og hvad fik hun i dig Hans? Du burde skamme dig.

Kun bag et tastatur, bevæbnet med ord, er du ikke veg, men tværtimod indimellem verdens mest aggressive modbydelige person tænkes findes kan, der uforfærdet farer løs imod tidens ånd og tænkning. Din tale sårer os, din tale gør ondt.

Man siger jo, at mine breve er vægtige og strenge, men min personlige optræden svag/veg og min tale for intet at regne. Den, der siger sådan, skal regne med, at som vi siger i brevene, når vi er fraværende, sådan er vi også i handling, når vi kommer. Paulus: 2 Korintherbrev kapitel 10 vers 10 - 11.

Okay, her er ihvertfald et punkt hvorpå du ligner din store helt, ham der blev far til dig i Kristus, ham Paulus der iklædte dig KRISTUS og dermed Guds fulde Åndsudrustning imod verdens dårskab.

Det er først når I åbner munden at I bliver farlige og vi måske får en lille smule ærefrygtindgydende respekt for jer om vi fatter hvad det er I fabler om.

Men bindegale vanvittige er I begge, både du Hans og din ven i Ånden Paulus. Det gode spørgsmål er om I også er blindegale?

Nej det er vi ikke, Paulus den Tænkningens Skytshelgen, forbød "blind tro, og blindtroenhed" - der er ikke skyggen af overtro her. Vi skal kunne magte at lovsynge med vores forstand om alle de her forhold.

Vi tror ikke noget vi ikke kan indse rigtigheden i.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 13/04/2019 13:30

Dagens Nicolai Berdyaev:

The relation in which man stands to nature has to be defined afresh. Man is entering into a new sort of natural reality and spiritually he is not prepared for such an experience. He has imagined that all problems can be solved within the small closed circle of this social world. But the matter in question concerns something much greater than a new society. What is involved is a new cosmos.
The era of the Spirit can be nothing but a revelation of a sense of community which is not merely social but also cosmic, not only a brotherhood of man, but a brotherhood of men with all cosmic life, with the whole creation. Paris 1947.

-0-0-0-

Albert Schweitzer og Frans af Assisi er repræsentanter for præcist det samme.

-0-0-0-0-

not only a brotherhood of man, but a brotherhood of men with all cosmic life, with the whole creation

Det er mit håb at mit/vores sommerhus lige ud til den vildeste uberørte smukkeste nordjyske vestkyst natur må blive et sådant samlingssted for:

Brotherhood of men with all cosmic life.

Tanken er med vidde og udvidet horisont og alle naturens pastelfarver at vi ikke bare skal erfare at verden er i farver men at vi gennemstrømmes af vore sansninger der bliver til stemninger i en afstandsløs sansning hvor vi hæver os op over subject-object strukturen, at der findes kosmisk HEALING POWER i NATUREN, ved at være i Naturen og forblive i naturen indtil hippocampus har fundet sit sted, vores sted, vores hjemsted, egentlige ophav og hjemsted nemlig NATUREN. Vi hører til derude, vores sundhed er lige udenfor døren, ihvertfald i det sommerhus, hvor man vader lige ud i vildmarken og "the ocean" straks vi åbner fordøren.

Ude i naturen opdager vi at amygdala ikke er en fjende, ikke behøver være en fjende, for i naturen arbejder amygdala og hippocampus sammen. Vidde (hippocampus) og prægnans (amygdala).

-0-0-0-0-

Forbindelsen mellem vore sansninger og stemninger må genoprettes. Sansningerne i naturen stemmer og opstemmer os, oplader os med ny energi og kraft, vitalitet. Især hjernen profiterer heraf har vi opdaget. Hvilket foregår meget gennem lunger og følelserne vores. Lunger og følelser der er forbundet via vores næseboer og lugtesansen her (1), er det forhold hos det moderne menneske der er mest undertrykt. Lige siden jeg var et lille barn har jeg været mistroisk overfor de voksne og vores civilisation hvor den ovennævnte form for sanselighed og væren til er fuldstændig fortrængt.

(1):

Der er noget i luften
jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad,
der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.

Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder en gang.

Der er noget i luften,
et barndommens bud,
som lyser imod mig
som stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygted som fuglen,
der rejste mod syd.

O kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden,
når du følger med.


Prøv at abstrahere fra de enkelte religiøse undertoner og direkte henvisninger. Teksten er simpelthen for fantastisk til at blive kasseret af den grund. Det vigtigste er hvordan vi gennem næseboernes liv og sans, lugt, gennem hippocampus bliver mindet om vores tabte paradis, det barndommens land og barnets umiddelbare tilhørsforhold naturen.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 19/04/2019 20:39

jeg ved godt hvorfor kvinder siges at være fra venus, jo fordi her er dagene længere end et helt år, og kun kvinder magter at få en dag til at minde om et ondt år

😉😍 vi elsker også dig Hans

-0-0-0-0-

det smarte ved et ægteskab er lidt som det smarte ved at fly har to motorer, skulle den ene gå ud kan der flyves videre på kun den anden.

Sådanne to motorers fly i luften med kun den ene motor virkende, var helt normalt i gamle dage.

(en ting er at være den motor der er gået ud, noget helt andet er at blive skiftet ud med en ny og bedre motor. Sålænge vi er højt oppe at flyve er der ihvertfald ingen chancer for at vi bliver skiftet ud, da det foregår nede på landjorden og kræver derfor en landing. Altså skal man(d) profitere af forholdet at een motor er nok, så skal man bare sørge for højt at flyve at holde hende, flyet, på vingerne længst muligt. Lander (strander) et sådant ægteskab så er der stor risiko for at motoren der er stået af bliver skiftet ud med en ny, så det gælder om at holde flyet på vingerne længst muligt)

Hvad er det her for noget snak, hvad er det der bliver pakket ind. At alle dine forhold reelt kun fungerer godt i to år, og så de næstfølgende to tre år derefter er forholdet som et to motors fly i luften med kun den ene motor aktiv. Og efter 5 år forholdet strander, nede på landjorden igen og du bliver skiftet ud.

Det gode spørgsmål er vel, hvorfor sætter du ud mand?

Fordi det indtil nu ikke har været værd at bruge kræfter på? Vi fløj jo bare i cirkler og det bryder jeg mig virkelig ikke om. Der må være et mål, en destination, på vej imod. Hvis jeg skal op at flyve igen, så skal vi lige være enige om hvor det er vi ønsker os hen her i verden, her i livet. Og jeg vil ud, jeg kan ikke holde ud at være inde, indespærret. Jeg hører til derude, udenfor. Hvorfor er der så meget indespærring i traditioner fx.. Som barn var jeg ude hele tiden stort set, de voksne og deres traditioner og sædvaner, var noget vi kun længtes efter at få overstået og flygte fra. Jeg har altid følt jeg var en hund, forstod ikke de voksne, men når jeg kiggede en hund i øjnene kunne jeg se vi havde de samme sanser og drømme og ja så forsvandt vi ud over mark og enge, ned gennem mosen og over bækken og op i heden og skoven. Dog blev jeg ældre og voksede lidt fra hundene og begyndte at sætte pris på at være inde i soveværelset, i dobbeltsengen. Nå men nu er jeg blevet så gammel, at jeg føler mig mest af alt som en hund endnu engang. Dersom du føler dig som en hanhund, kunne vi så ikke håbe at du møder en anden hunhund derude i vildmarken.

Altså hvad er det her for noget, som om den ene drøm der nu har fået ben at gå på skal afløses straks af en ny drøm. Kan du overhovedet ikke leve uden drømme? Nej jeg driller bare, jeg har igen som helst drømme om at møde en hunhund. Og endvidere føler jeg mig ikke specielt meget værende en hanhund, måske sådan en metro. Er du ikke en hund der stikker halen imellem benene når du møder en rigtig hunhund. Måske endda benene på nakken og i fuld fire spring og væk er du. Faktisk føler jeg mig slet ikke sexet. Nej men det er du altså heller ikke, så her stemmer dine følelser sørme overens med den barske virkelighed Hans.

Her i vinterhalvåret har jeg opført mig som en hund der bliver lukket ud af bagagerummet på en bil og stikker af i vildskab og der går mange timer før ejermanden igen ser sin hund. Sådan har det været gennem hele vinteren når jeg flere gange om ugen er kørt til Rødhus, straks jeg parkerer bilen og stiger ud af bilen så stikker jeg af på umenneskelig vis som en hund, elle vild glad hund. At det var helt dyrisk kunne jeg selv godt erkende, og jeg vil helst undgå at se mig selv optaget på film, for det må for andre have set underlig umenneskeligt ud. Som om nogle instinkter tog mig ved næsen eller som om jeg var syg syg helt dybt ind i min forpinte sjæl og jeg løb fra mine smerter ved det her liv, langt væk ud i naturen og mere ville have mere, jo mere jeg løb, jo mere vejrede og citrede mine næseboer og jo mere amygdala funklede mine øjne, der var noget ekstatisk vildskab over det og jeg kunne løbe i timervis uden at trættes. Forrest Gump, giver det mening, ja det giver så meget mening.

-0-0-0-0-0-

ofte er eneste overlevelses chance en patient gives at det bliver kunstigt placeret i koma, sådan en patient har jeg også, eller sådant et barn er der også i mit liv, han kommer til mig dybt traumatiseret, hvor jeg straks må konstatere at eneste chance for at overleve uden alt for alvorlige men og følgeskader, er at jeg placerer ham i en slags koma, nemlig i en trance tilstand, ja jeg bringer det stakkels menneske i trance, og nøjagtig når de spontane autonome dagdrømmerier begynder så er jeg klar over at behandlingen virker. Trance dagdrømmenes autogenetiske væsen kan kurere næsten ethvert påført trauma vi kommer ud for i det her liv. Dog er en utilsigtet bivirkning skøre ideer og indfald (som det her skriv er et eksempel på), og at vi kommer på uventede rejser i rum (pludselig er vi inde ved nabokonen eller på stranden) og tidsrejser, rejser i tid (fremtiden (drømmen om at eje et sommerhus) og fortiden (vi er tilbage i barndommens land) rejser vi frit i, frem og tilbage). Men imens alt dette kreative står på, foregår der en sand healing. Trance dagdrømmeriernes autogenetiske væsen er fyldt med HEALING POWER, modsat mindfulness der traumatiserer os og placerer os i sindet og bevidstheden, og dermed ikke formår at flytte os, ændre noget som helst, tingene forbliver som de er og vi har bare at acceptere dette.

-0-0-0-0-

jeg tror at om jeg overhovedet skulle have en chance for at overleve så var jeg nået til det punkt 2018 at om jeg ikke kom ud af mig selv (og tidsåndens mindfulness osteklokke sind) og væk fra mig selv så ville jeg ikke overleve, så ville sygdom få mig ned med nakken. Flugt flugt flugt, ja det har været et stort ekstatisk flugtforsøg fra min side, jeg skulle bare væk væk fra det hele. Når ting bare bliver for meget, så gælder det om at komme væk, væk, ud og væk fra det hele, igen vores sundhed er lige udenfor vores dør, vores sundhed er derude,
-derude hvor vi bliver væk fra os selv, eller hvor vi ihvertfald er ude af os selv og mindfulness fx, vor tids rationalitet, jeg som en anden Freud og Jung må angribe og stille mig kritisk overfor. Den psykoanalytiske retning har netop aldrig troet på at bevidstheden var løsningen, men tværtimod skulle vi igen vende os imod livet, de spontane suveræne livsytringer, og vi skulle ofre os selv og vores bevidste opmærksomhed i en kreativ ekstase hvor vi bliver os selv frie, fri af sindet og rationalitet, det der er, for at kunne skabe det der i stedet for burde være, skabe ud fra drømme, motiver og motivationer, arketyper der besætter os

hvis der er noget vor tid mangler, så er det offervillighed, risikovillighed, at vi tør ofre os selv noget mere i forbindelse en kreativ ekstase, et modigt kreativ virke med inde over vores liv. Med klimakrisen dette bliver pine død nødvendigt at vi tør ofre os selv og vores livsstil. Hvis mennesket gribes af det religiøse så er det frivilligt parat til at ofre sig selv i en kreativ ekstase og dermed leve for noget andet end dets egen sikkerhed, materielt økonomisk og bevidsthedsmæssigt, som vanetænkning, såvel som alle traditioner og sædvaner (sædvanlig livsstil), der brænder jorden af i en hast vi slet ikke har fået øje på endnu

-0-0-0-0-

alt indenfor psykologien er idag sind,,,

og i den forstand skiller du dig ud Hansi, for hos dig er psykologien igen dyb, og vi er ude over det sindslige som i alt for høj grad præger vor tids psykologi, der har tabt forståelsen for det psykiske og sjælelige, og det skyldes især to forhold, tidsånden, mindfulness buddhismen og så videnskabelig psykologi og psykiatri der skræmmende nok slet ikke operere med at mennesket har et psykisk sjæleligt liv, både det psykisk sjælelige og kosmiske er udeladt og vi kan som babyer og børn æde os til vores sundhed gennem stoffer, kemi, dette er idioti,,, og viser hvor barnlige og umodne vi er i vor generation,,,

hvis der er noget galt med et barn det konsulterer mor og det får bryst, eller slik som trøst og kur,,,, dette hører måske baby alderen til, men at vi som voksne konsulterer lægen for også at få noget at putte i munden viser at vi er blottet for psykoanalytisk forståelse, og at det kunne se ud til at Jung har levet forgæves. Vi må genopdage psykoanalysen og psykoanalytisk eksistentialisme, hvor det er vores måder at være aktive kreative participerende engageret tilstede i verden på, der styrer vores biologi og biologiske skæbne,,,

der er 4 eksistensmodus'er, vi kan være aktive kreative tilstede i verden på, havende vores engagement indenfor, og vi skal være engageret indenfor alle disse fire hovedområder for eksistens:

1):

i forhold til umwelt, naturen

2):

i forhold til mitwelt, den sociale virkelighed, og her finder vi partneren (sexualpartneren (i ental, troede det var i flertal)) familien, venskaber og foreningsliv til den politiske virkelighed

3):

i forhold til eigenwelt/selbstwelt det psykologiske

4):

i forhold til überwelt, kultursfæren (alle kunstarter) og videnskab

måden vi er kreative aktive participerende tilstede i verden på indenfor disse fire områder skal enhver patient have udarbejdet et overblik og status over, derefter skal patienten på pædagogisk vis (ud fra sit niveau) vejledes i nye, mere gunstige såvidt sundhed og helbred, måder at være tilstede i verden på

Vores biologi er et resultat af disse vores måder at være aktive kreative participerende tilstede i verden på

Vores biologi er et resultat af vores adfærd

Nu lyder du som adfærdsterapeut og hvordan hænger det sammen med at du opfatter dig selv som primært at være psykoanalytisk orienteret

-0-0-0-0-

Jeg savner min mor og som vi snakkede, talte med hinanden, må jeg derfor skrive, ja mit underlige skriv er mit modersmål - sådan talte vi sammen, vi elskede skøre indfald fra siden og dette formåede vi uden at tabe tråden

Nøjagtig sådan taler jeg også med gudmund, et festfyrværkeri af frie associationer og sjofle komiske sjove indslag fra siden uden at vi af den grund mister tråden i samtalen

Dette må være en form for humør mæssigt multitasking intelligens overskud der ledsager selv dybt seriøse drøftelser, også hvad vi altid finder hos de bedste af de undervisere, lærere, vi har haft.

Åh disse samtaler, hurtige livlige samtaler med mange bolde i luften på samme tid

Disse samtaler i Svend Auken tempo eller Rune Lykkeberg stammende åndenød, hvor ordene står i en utålmodig kø og falder over hinanden.

Vigtigere end selv tænkningen og at vi nu også siger hvad selskabet finder passende er dette vores ekspressive talecenter, hvilket man også har fundet rigtigheden i. Nøjagtig som det er sundt at bruge benene til at gå, løbe og cykle ved hjælp af så er det sundt at bruge hjernen igennem de livlige samtaler,

Livlige samtaler af tilpas med seriøst indhold, og skiftende mellem de konkrete tilfælde og det abstrakte filosofiske generelle og med sjofle humoristiske indslag konstant fra siden er så altafgørende vigtige for vores mentale kapacitet, vore åndsevner og åndsfriskhed, og fremtidige prognoser på feltet.

At der stikker noget under bordet er gift for disse spirituelle samtaler.

Sjovt nok er det ofte kloge mennesker uden charme og humor der dræber denne talens åbenhjertighed, en af de vigtigste spontane suveræne livsytringer der bør være mellem mennesker, og som mere end noget andet befordrer vores åndsfriskhed, men det er en kunst at få det til at lykkes hvis for meget usagt stikker under bordet, stemningen skal være fri og ingen må have modvilje og antipati imod nogen i selskabet for at det ret kan udfolde sig. Som med alt ekstatisk med et klimaks det kræver et godt forspil af smalltalking og fjant og flirt.

At danse og livlige samtaler er tæt forbundne. Og er det også tæt forbundet at du begge steder træder folk over tæerne. Har du i det hele taget denne form for musisk intelligens Hans? Jeg er ikke i tvivl om at du kan skrive om forholdet og analysere bedre på forholdet end de fleste andre mennesker, men formår du i praksis på et dansegulv og ved bordet til et selskab at præstere elegant hvad du her efterlyser? Rytme Hans, har du det? Hvor lang tid er det siden at du har været i dit es, og erobret dansegulvet og selskabet ved middagsbordet.

Det ene øjeblik taler du om dig selv som en pariahund der strejfer ensomt vildt omkring i naturen og nu taler du om dig selv som værende balløve og selskabets midtpunkt. Har den omstrejfende ensomme hund i vildmarken disse drømme? Nej det er bare minder, reminiscenser, fra et langt liv hvor jeg bilder mig selv ind at jeg har været en naturlig del af disse succes oplevelser.

Jamen Hans, du er simpelthen så humørforladt, så trist, sur og depressiv et menneske at være sammen med. Dit humør er slet ikke hvad det plejer at være eller engang var. Dog kan skimtes igennem hvad du skriver at der har været tale om humor og godt humør i sin tid.

Det sidste en amygdala omstrejfende ensom vildhund i naturen tænker på eller er optaget af, er vel spørgsmålet om at være selskabets midtpunkt og dansende balløve.

-0-0-0-0-

Jeg hader det her liv

Nej du gør ej Hans, du elsker det

Og det til trods for at du ikke får ret meget ud af dine anstrengelser

Normalt ellers når vi mænd gør os umage får vi en mage, men det ser ikke ud til at virke i dit tilfælde min ven, har du en go forklaring på det
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 10/09/2019 19:24

Naturen i hovedet med hovedet i naturen.

Ja med hovedet i naturen genopretter vi vores natur i hovedet.

Amygdala bliver frydefuld glad, i ekstase, jubler over at verden er i farver og med stor vidde og udvidet horisont.

Og hippocampus vokser gennem vores geografiske orientering og faren rundt og gennem vores geografiske stedsans hukommelse, sans for steder i naturen hvor vi instinktivt føler os hjemme, fordi stedet er fyldt med magisk kraft gennem kropslighed, vores kropslige sanselige væren tilstede i verden, vores objektive ontologiske i verdens værens sanselige tilstedevær.

Der er steder i naturen der er så fyldt med magisk kraft som kun kan opfattes sanses gennem kroppen som et mikro makro vekselvirkende stort kosmisk samhørende legeme. Vores forbundethed, samhørighed, naturen og kosmos er hvor vi slår hipppocampus lejr, ja hippocampus er det neurobiologiske grundlag for begrebet paradis.

Det moderne menneskes hippocampus er fyldt med hjemlængsel, paradis længsel.

-0-0-0-0-

Fra Strandbums 2018 til løve i egen hule 2019, Strandløve?

Er nogen gået i Løvens hule?

-0-0-0-0-

Næseboer

jeg er flyttet
jeg er blevet næseboer

ja jeg har længe tænkt på at ville flytte til verden er i farver næseboernes land, mellem de to søer øjnene

den friske luft de dejlige vinde og ånde her,

det skønne vejr her, de skønne vejrtrækninger her

vejrtrækninger og åndedragning fyldt med frisk luft, liflig duft og sans

-0-0-0-0-

Vesterhavet hun er min elskerinde, jeg kropper hende og hun svarer igen og gir mig hendes ufattelige legeme, naturlegeme, at svømme nydende flydende rundt i. Hun optager mig, hun omslutter mig hundred procent, hun kærtegne og velsigne min pande, min syge overophedede hjerne, hovedet under vand, døbt og født påny, intet er bedre end mit ansigt i hendes skød, mit ansigt under vand med hende i kys og kærtegn. Hun er kvinden i mit liv, eneste erotiske element i mit liv, fuldstændige overgivelse og hengivelse, hvor jeg bliver mig selv fri og løs og erfarer en højere intensitet, kosmisk orgasme, end den jeg oppe på land går rundt og har med mig selv.

Bevægelsen væk fra mindfulness og ud i ren kropslighed, kropslig sanselighed, alle de suveræne spontane livsytringer her

mit liv som et hjertebankende dyr med store øjne i en verden af farver fyldt med vidde og horisont

et hjertebankende dyr, der "lunger -strejfer", haster og flygter, barfodsløber, i ekstatisk euforisk flow åndedræt gennem dybe vejrtrækninger, hiv suk og støn, forløsende kosmisk orgasme

min daglige gudstjeneste og bøn er hvor jeg som et hjertebankende dyr med store, verden er i farver, øjne, "lunger strejfer" barfodsløber i blue mind ved havet i ekstatisk euforisk flow åndedræt gennem dybe vejrtrækninger, hiv suk og støn, i en forløsende kosmisk ekstase.

Barfodsløb er min solitude dansende rite til melodien vesterhavets bølgeskvulp, her finder jeg endelig den smule takt og tone jeg har tilbage i livet i hurtige trit og skridt på god barfod med naturen.

Jeg barfodsløber mit liv. Ændrer mit liv gennem barfodsløb. Genopdager føddernes livlighed og sanselighed fra min glemte barndom, før jeg fik fodlænker på og ikke længere måtte træde ved siden af flokkens tradition, den store march, den brede vej.

Livet er et barfodsløb, livet er en barfodsdans, smid fodtøjet og få tæerne i sand og vand. Begynd forfra. Nye tæer, nye fødder, er også nyt liv. Når ens fødder bliver levende, sansende igen, sanselige livfulde igen, fortæller de en historie hele vejen op igennem kroppen via benene. Vores fødder og ben gemmer historien om vores barndom, vores nederlag og kampe her, før vi blev tøjlet og tøjret, før vi fik fodlænker på og skulle følge flokkens den brede vejs march og slagne gang her i livet. At opløse blokeret energi fra jorden (urkraft), fra jordforbindelsen vores, og op igennem stængerne, systemet, er en ny start. Mange sygdomme skyldes mangel på earthing, og alle skizofrene skizoide problemstillinger skyldes især dette forhold. Barfodsløb og gang er gratis zoneterapi under åben blå himmel med øjne i en verden er i farver som det er rask motion, koordination og balance i frisk luft samtidigt.

Intet er som en håndværker og en bonde der folder hænderne og beder sin bøn om aftenen efter dagens røgtning og jorddyrkning, og håndværks gerning, dette er kristendommens fromhedsliv i en nøddeskal, men en barfodsløber kan også bede og fantasere med sine virkelystne fødder om aftenen, spændt på næste dags skridt og tiltag og tilnærmelser, lette fjed, trin og dans, bevægelser og faren rundt og ud i verden. At skulle stå på egne fødder, så husk det er gåfødder, vandrefødder og løbefødder, før det er ståfødder, for nemlig skal verden erobres og opdages før vi har noget at kunne stå fast på. Mennesket er født i bevægelse, i virkelyst, i virkelystig væren til, mennesket er til i bevægelse, et bevægelseslysten dansende legende væsen, og benene og fødderne fortæller historien om vores fortid, om det er på dansende erotiske friefødder overfor det modsatte køn, som nomader strejfende omkring efter en skøn oase hvor det flyder med mælk og honning og ungmøer, kvinder, eller som jæger jagende, som sendebud og ellers dansende legende væsner.

Første historiefortællende danseoptrin ved bålet i vores arkaiske førhistoriske fortid var ren healing og helbredelse, earthing, grounding og jordforbindelse, for stammen. Det var ny energi og kraft, livskraft og vitalitet, HEALING POWER, nye symbolske ressourcer, der blev hentet ind i kulturen, kultursfæren, til samfundets individer og fællesskabet.

Vi burde alle blive Vesterhavs dansere og barfodsløber og gænger. Føddernes livgivende fortælling op igennem benene, op igennem systemet, især bækken og hoftesystemet, ville kunne helbrede alle det moderne menneskes underlivs problematikker, alle disse mande og kvinde specifikke kønsbestemte sygdomme i vores halebens jordcenter og vores sexuelle haracenter omkring navlen og ind og nedad. Mænd for helvede lad os vise kvinderne at vi igennem vores bare fødder har forbindelse til urkræfterne fra en ikke forgangen død og borte fortid, men fra en levende fortid, vores individuelle barndom, såvel som menneskehedens barndom, vores førhistoriske arkaiske fortid, hvor enhver bevægelse, løb som dans, var en fortælling om hvem vi var og hvor vi kommer fra. Det er så vigtigt at kunne forbinde sig til den vores levende arkaiske fortid vi bær rundt på fyldt med vitale healende urkræfter. De levende livgivende fødder er kongevejen til denne vores levende fortid, fyldt med vitale healende earthing urkræfter. Antropologisk psykoanalyse, fåg Hansi du gir den gas du gamle mand ved havet i Rødhus. Dette passer også med at du til novellepsykolog som dine venner titulerer dig, selv altid har tilføjet antropologisk eventyrfortæller. Iøvrigt forstår jeg ikke at dit forvirrede desorienterede alzheimer lille hoved kan rumme så mange dybe kloge tanker om dette og hint, hvad er det lige der sker når du sætter dig ved et tastatur?

Fødderne er opbrud, gennem disse formår vi at bryde op og erobre nyt terræn, nyt land og nyt dansegulv (men vi får nok ikke Klods Hans at opleve på de bonede gulve, så langt når du vel ikke i din udvikling i vores tid). Friefødder og eventyrfødder, hu hej hvor det går ud over stepperne og månelandskabet i Rødhus.

Mine fødder har råbt og skreget på frihed, derfor begyndte jeg at løbe og gå min vej, min egen vej, at stå fast på mine egne levefødder og løbefødder. Manden Hansemanden der løb sin egen vej her i livet. Meget dyr, megen frygt og angst, og almindeligvis for lidt ro og afstemt menneskelighed. Du utilpassede sky flygtige væsen, og at du skulle være nærværende og erotisk dejlig charmerende menneskelig varm og følsom i dobbeltsengen med en kvinde hvem skulle dog tro det ud fra den måde du kejtet ubehjælpsom fremtræder på og optræder blandt os andre mennesker. Vil du mene at du i visse situationer, fx intimt med en kvinde, vil kunne afklæde dig selv det kiksede anstrøg der er over dit liv når du optræder sammen med vi andre? Ja! Og som Jung sagde, vi er det modsatte af hvad vi gir os ud for, hvad vores persona optræden vidner om, ja endda dækker vores persona optræden over at vi til overmål beskytter og skjuler de stik modsatte karaktertræk og personlighedstræk for vore omgivelser. Altså lige så overfladisk sjofel kejtet uheldigt hjælpeløst jeg optræder lige så dyb empatisk nærværende følsom og selvhjulpen godt hvilende i mig selv et væsen er jeg. Ha ha Hansimandsi mors dængserøv, hvorfor disse selvpromoverende indslag overfor det modsatte køn. Vil du sige du stadig er interesseret i en HUN, et HUN DYR? Nej jeg er blot forfængelig. Du forfængelige forfængelige menneske du er.

Barnets barfodsløb og barfodsliv. Barnets jubel, latter, skrig og skrål, af lungernes fulde kraft, vil jeg opleve igen, langs stranden, op og ned af klitterne i svær balancekunst. I udkantsdanmark ud over hedeklitterne og ind i skoven vil jeg løbe dag og nat, sommer og vinter i regn og blæst. Stop mig ikke før jeg får hornene løbet af mig, og jeg igen kan finde ro og hvile i en kvindes favn. Jeg er for meget fordi jeg i alt for lang tid er brændt inde med for meget. Der brænder en ild i mit liv, ikke en stille flamme desværre. Fornuft har jeg aldrig kunnet med, mit liv er fyldt med ekstatisk fornuft, uro og store sjælskvaler. Jeg skændes altid med mig selv. Disse evindelige skænderier og interessekonflikter fra morgen til aften forsøger jeg at løbe min vej fra. Dette helvede. Som sygdomsramte forpinte Nietzsche jeg søger en forløsning, en lindring. Havde manden levet idag havde han kastet sig over ultraløb.

Mine fødder har talt.

Idag har jeg skrevet med mine fødder. Mine fødder og lange stænger gemmer på en historie. Godt fodarbejde Hans og så vil jeg se bort fra visse små fodfejl og der hvor du træder os andre over fødderne. Du begynder at få fod på virkeligheden min ven. Nu mangler vi så at du lykkes med at komme på god talefod med os andre, og måske med en kvinde? I tale er du som Paulus en klovn, hvorimod på skrift I begge udmærker jer meget bedre. Ham Paulus du elsker så højt, højst af alle levende væsner, måske du ligner ham i at du vrøvler når du taler men at I begge er bedre på skrift når I får tid til at formulere jer ordentligt om et emne. Ordblinde ekstatiker, med særlig go sans for trance og ekstase, for flow og magisk flow, for godt humør og ukuelig optimisme og entusiasme begge to. Begge ønsker I at ændre på filosofien, vores tænkning, så den kommer til at stå på livets side, så den bliver en kilde til ny livskraft, nyt liv og healing.

Jeg elsker Paulus, hos ham finder jeg mig selv, mit temperament, mit gemyt, humør humor og livsglæden, troen og optimismen og min entusiasme, min fanden i voldske frimodige frække i Gud væren.

Paulus er blevet far til mig i KRISTUS - det er Paulus der har iklædt mig KRISTUS - ÅNDEN - min entusiasme min optimisme min tro på tingene.

Paulus har opbygget min dopaminske ekstatiske begejstrings struktur på et neurobiologisk grundlag. Sådan er det at KRISTUS vinder skikkelse i mig, og virker stærkt i mig.

Ateist og naturvidenskabelig orienteret indtil jeg mødte Paulus da jeg var sidst i 30 -erne. Mit store problem dengang var at placere og implementere og becifre og beskrive mine utallige åbenbaringer og peak experiences, mystiske ekstatiske højdepunktsoplevelser, i mit liv. Var det sygeligt og et overgreb imod fornuften eller var det uvurderlige symbolske ressourcer af en anden verden til at forklare og oplyse og genskabe og genopfinde os selv konstant påny. Jeg opdagede det var af en anden eller tredje verden, det var hvad Karl Popper havde kategoriseret som verden 3. Og fra da af gik det stærkt for mig og jeg havde da også kun hovedrysten til overs for Dawkins religionskritik og meme teori i den sammenhæng. Dawkins skuffede mig, han og andre (Dennett, Hitchens og Sam Harris) burde kunne have gjort deres religionskritik bedre (tynd kop te) derfor er jeg aldrig faldet på røven for ateisterne, nyateisterne, og deres totale mangel kontinental europæisk filosofisk metafysisk dannelse, såvel som deres manglende forståelse for den kontinental europæiske mellemkrigstidens eksistentialisme som de ikke har været i nærheden af at forstå dybt. Ja den religiøse dybdedimension og vores SPIRITUALITET har de slet ikke overhovedet fat i, så jeg forstår ikke publikums applaus til disse fire når de bevæger sig udenfor deres faglige kompetencer områder og vil forsøge sig med en religionskritik. Nyateismen er så forfejlet, hvilket også naturen på dagsordenen i forbindelse klima og biodiversitet problemerne vil afsløre. Vi mennesker står i en ubrydelig samhørighed kosmos og naturen, og evolutionsbiologien anvendt på hjernen vores neurobiologiske funktionalitet og struktur, fortæller at intelligens og vores symbolske ressourcer gennem kulturel evolution dækker det vi forstår ved SPIRITUALITET - det religiøse. Vores fortid er nemlig levende fortid som vi om vi skal overleve må genopdage og lære at profitere af. Vores fortid kan vi ikke kaste af os som en byrde, vores fortid er en stor vital ressource vi må genopdage dersom vi vil overleve og komme i forbindelse naturen i det ydre som fylogenetisk vi har med os i det indre. Vi er blevet fremmede overfor naturen, men religiøst set har vi en forbindelse til naturen vi kan og må genopdage.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 11/09/2019 11:09

Hej folk

Virker det her link for jer?

I må gerne give mig en tilbagemelding om hvorvidt I kan se min Facebook opdatering med 30 billeder. Kan I se de 30 billeder fra mine første fire måneder som sommerhus ejer?

Spring teksten over og scroll til I når frem til de 30 billeder, 2 er dog videoklip.

link til HansKrist's facebook opdatering 30 billeder fra Rødhus

Min interesse, nysgerrighed, i det her, går på om I fx kan åbne, følge, det link og se min opdatering, fx de 30 billeder, selv om I måske ikke selv har en facebook profil.

At det link virker for mig, overrasker mig ikke, da jeg jo link'er til min egen facebook profil, men virker det også for jer?

Venlig hilsen Hans-Kristian Hindkjær
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 11/09/2019 13:16

Hej Hanskrist.
Jo - dit link virker.
M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: ABC

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 11/09/2019 20:20

Hej HansKrist

Jeg er ikke på facebook og har prøvet at klikke på dit link. Her kan jeg læse teksten, men når jeg klikker på billederne sker der ikke meget. Den står bare og siger indlæser. Nu lader jeg den lige stå et stykke tid og ser om der er noget som dukker op...nej...den indlæser stadigvæk, så måske skal man være på facebook?

Namaste
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 19/10/2019 12:21

Over 50 years ago, Abraham Maslow talked about the importance of "peak experiences", which he described as "rare, exciting, oceanic, deeply moving, exhilarating, elevating experiences that generated an advanced form of perceiving reality, and are even mystic and magical in their effects..." While people often talk about the euphoria of peak experiences, Maslow often pointed out how overcoming intense challenges and setbacks can be a key trigger for a peak experience.
Similarly, in his 2018 book "The Other Side of Happiness: Embracing a More Fearless Approach to Living", Bastian argues that suffering and sadness are actually a necessary ingredients for happiness. He notes that "the most thrilling moments in our lives are often balanced on a knife edge between pleasure and pain... Our addiction to positivity and the pursuit of pleasure is actually making us miserable... without some pain, we have no real way to achieve and appreciate the kind of happiness that is true and transcendent." Yale psychologist Paul Bloom has also been making sense of the "pleasures of suffering."

These findings also have implications for the mindfulness craze, and provide a much-needed counterpoint to the the current trend of viewing calm and tranquil experiences as most conducive to a life well lived. To be sure, mindfulness, meditation, and cultivating inner calm can be beneficial for reducing anxiety, improving depression, and helping us cope with pain.
However, the intensity of peak experiences may be more likely to define who we are. At the end of our lives, will we look back and remember most poignantly all of the calm and tranquil meditation sessions we had, or will we remember the moments that plumbed the depths of our emotional life, that made us feel most alive?

Emotionally Extreme Experiences
Indsendt af: Hanskrist

Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook - 01/11/2019 12:29

Nu igen, repetition:

Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itself religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity
- its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch. MCA Nicolai Berdyaev.

"Anthropological revelation"?? Ja mere end Gud og det guddommelige er det mennesket med Gud og dets muligheder der åbenbares

the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world

SPIRITUALITET bygger på disse emotionelle (the hole of man's being) affektfulde ekstatiske åbenbarings begivenheder, peak experience, højdepunktsoplevelser, i vores liv hvor vi transcenderer eller overgår, overskrider, vores væren i sindet, i fornuftighed, kun, vores indelukkethed og 'shutdown' i vores endeligheds elendighed, uden håb (lys forude) og optimisme og tro på fremtiden, tro på tingene. Fornuft uden Ekstatisk Fornuft (SPIRITUALITET) dræber mennesket.

SPIRITUALITET = HØJT HUMØR = ENTUSIASME = (vores 'fanden i voldske' i Gud væren) 😱 og her gik jeg og troede det var noget sødt? Nej så sødt er det ikke!

I stedet for blot at være er mennesket et skabende væsen på verdensscenen - det skaber sin egen fremtid, gennem en ny tolkning af de kulturelle overleveringer vi møder såvel som en ny tolkning af vores personlige fortids fiaskoer og succeser. Og var vi ikke konkrete legemlige, kropslige konkrete, kunne vi ikke handle og skabe. Ja uden vores legemlighed (idrætslighed), vores i verdens værens fysiske konkrete kropslige sanselige aktive tilstedeværen kunne vi ikke handle, vokse og udvikle os eller agere skabende, kun tænke og fantasere, drømme og spekulere, hvilket er et sandt helvede ikke at kunne få afprøvet ideerne og drømmene.

the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world

the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world

the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world

SPIRITUS SANCTUS

SPIRITUS SANCTUS

SPIRITUS SANCTUS

The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA Nicolai Berdyaev

man must accomplish it himself, living in the Spirit; accomplish it by a free, creative act.

The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch.

The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch.

😱

🔥🔥🔥

🌅🏊🚴🏃🌄

🙏❤️

-0-0-0-0-0-

Ja det er godt med dig Hansemand mors dængserøv, men du har da aldrig turdet sætte dig selv på spil:

The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do

Har du???

Jo på skrift, ved et tastatur

Nå men nu tænkte jeg mere som cykelrytter

Nej det er korrekt nok, her var der ikke meget "virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do" - jeg levede blot på mit talent men udviklede ikke på det

Men da jeg kom på Århus Universitet kom "the virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do"

😱😂

Har du været på Århus Universitet?

Hvordan gik lige det så?

Det gik sådan her, rigtig godt:

🙃

Blev du vendt på hovedet eller tingene blev vendt på hovedet og nu prøver du at vende også tingene på hovedet for os andre

Lad os nu prøve at vende tingene på hovedet og begynde på en ny start - en ny begyndelse

Hvordan vender tingene i dit hoved min ven?

Ser I tingene som jeg ser dem?

At Gud er hernede og ikke deroppe.

At Marx og Paulus har ret, Gud i Kristus, i det lave laveste, i den største fornedrelse, forkastet af folket og pælfæstet på en stinkende losseplads

Big big fiasko

Men her er Gud

Mener du det?

Ja det er Gud der kommer til os, det er Gud der fornedrer sig til vores ringe fattige kår, sygdom, død og elendighed, demens og åndsformørkelse, store fortvivlelse, sorg og smerter, ja her immanent finder vi Gud ifølge Paulus og Karl Marx. Karl Marx har intet at gøre med kommunismen hvis vi læser manden fair.

Det Bibelske budskab er ikke dette, at et menneske, Jesus, tilkendes prædikatet guddommelighed. Den tankegang, at Jesus er ”gud”, forudsætter jo, at ”gud” eller ”det guddommelige” på en eller anden måde på forhånd er bekendt, og at vi på grund af Jesu særlige egenskaber, f. eks. Hans moralske højhed eller Hans religiøse genialitet, mener at turde tilkende Ham dette høje prædikat. Men af en sådan tankegang finder vi intet spor i Det nye Testamente. Derimod findes der en særdeles kraftig understregning af, at Han, da Han på denne måde skulle kåres og vurderes af mennesker, blev behandlet som alt andet end et guddommeligt menneske, tværtimod blev forkastet og henrettet som forbryder. Den nytestamentlige kristusbekendelse lyder ikke: ”Jesus er Gud!” men: ”Gud er Jesus!” ikke: mennesket Jesus ophøjedes på grund af sine menneskelige fortrin i gudernes kreds! Men: Gud fornedrede sig til menneskers kår. Ikke: mennesket, det rene, ædle, ophøjede menneske blev Gud. Men: Gud blev menneske, blev gjort til en forbandelse, til synd, for os.
”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!” formulerer Johannes denne bekendelse. Inkarnationstanken udtrykker denne enhed af kristologi og theologi, theologi og kristologi. Inkarnationstanken er ikke et princip til brug i en objektiv anskuelse. Som led i et system er inkarnationstanken selvmodsigende. Thi i et system tænkes ideer sammen. Og Guds og menneskets ide kan ikke tænkes sammen. Inkarnationstanken er ikke indholdet i en anskuelse, men formen for et budskab. Inkarnationstanken som systematisk ide måtte udtrykkes således: ”Ord er kød”, eller: ”Kødet er Ord”. ”Gud er menneske” eller ”Mennesket er Gud”. Ingen af delene er sandhed. Gud er ikke et menneske, og mennesket er ikke en Gud. Men inkarnationstanken som formen for det kristne budskab udtrykkes således: ”Ordet blev kød! Gud blev menneske!” inkarnationstanken udtrykker en begivenhed. Og denne begivenhed er den historiske Jesusvirkelighed. Her kom Gud. Derfor: Gud er Jesus. Udenfor Jesus findes kun vore Gudsideer, som alle er produkter af afgudsdyrkelsen. I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forsekellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, d.v.s. som begivenhed. Det er dette inkarnationstanken udtrykker. Regin Prenter.

Er Gud kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forsekellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, som begivenhed:

Og vi har immanent, altså HERNEDE på jorden, Gud i SPIRITUS SANCTUS

Og følgende gælder herefter for vi kristne:

Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itself religion.

the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world

Det Guds Rige vi selv skaber ved at tage SPIRITUS SANCTUS og GUD RETFÆRDIGHED (eller vores rette færd, adfærd, fra Gud) med ind over vores liv. Vi har det hele fra Gud i os, vi skal blot turde leve det.

Paulus og Karl Marx ligner hinanden på så mange områder.

I takt med at vi mennesker iklæder os KRISTUS - i takt med at KRISTUS vinder SKIKKELSE i flere og flere af os og vi derfor nærmer os at KRISTUS bliver alt i alle har menneskeheden en chance ifølge Paulus og Marx.

Der er kun FRELSER i KRISTUS for os, i den kulturkreds vi tilhører og er vokset op i. Selv Tenzin Gyatso Dalai Lama hævde dette overfor os.

Endda ateisten Dawkins har været inde på noget lignende.