Filosofisk hjernegymnastik

Indsendt af: Hanskrist

Filosofisk hjernegymnastik - 12/04/2013 14:32

Filosofisk hjernegymnastik for de lidt øvede.

Dagens filosofiske hjernegymnastik er et program, en erkendelsesteoretisk overvejelse og øvelse, der er hentet fra Edgar Morin.

For de dygtigste gymnaster vil kunne forventes en ekstase, når intensiveringen af den teoretiske lykke forvandler kontemplationen til henrykkelse.

Dagens Hjerne Gymnastik Øvelse, Diskurs:

Citat:
Sproget (tænkningen: "tanken der fra og med en vis grad af kompleksitet uløseligt er forbundet med sproget") oversætter og overfører det, der i hjernen og det virkelige liv findes som sammenfiltret samtidighed, til liniære og sekventielle udsagn. Således bliver det samtidige, det gensidigt tilbagevirkende, det mangfoldige og det øjeblikkelige udtrykt i form af et diskursens trip-trap-træsko forløb, mens den hjernemæssige mega-polyberegning på én gang afbilder dén mangfoldige simultanitet ved det fænomen der perciperes.

Den liniære, sekvensmæssige forenkling giver punkt-for-punkt-undersøgelser, og i bredere forstand den analytiske tanke, store fordele, men denne forenkling forhindrer på ingen måde, at man i tiden kan genskabe det, der er samtidigt og således genfinde tråden i sammenfiltringen. På denne måde kan diskursen, oh vidunder, blive i stand til at udtrykke det ikke-sekventielle og ikke-liniære på en sekvensmæssig liniær måde...

Således er sproget (tænkningen) en kompleksskabende forenkling, som gør det muligt at opbygge/genopbygge en ny, rekursiv kompleksitet og på den måde fremkalde en dialog med det virkeliges kompleksitet.


Ligeledes gør sproget (tænkningen) ved hjælp af ordforrådets rigdom og diskursens subtilitet det muligt at gengive det konkrete, dvs. det enestående "hic et nunc"; endelig gør sproget (tænkningen) det muligt at oversætte det oplevede, dvs. fornemmelserne, sindsbevægelserne og lidenskaberne.

Dialektikken: tanke - sprog; sprog - tanke; etc etc

råder over evnen til at udvikle ikke blot en kompleksitet af det abstrakte, ikke blot en kompleksitet af det konkrete og ikke blot en kompleksitet af det oplevede, men en rekursiv dialogik på alle mulige måder mellem:

det abstrakte <-> det konkrete <-> det oplevede;

hvor tanken kan gå i pendulfart mellem det mest konkrete, enestående og oplevede og så det mest abstrakte, universelle og rationelle, og herved væve en kompleksitet, der i egentlig forstand er tænkende; en kompleksitet, der ganske vist udspringer af hjernemaskinens kompleksitet, men ikke kan reduceres tilbage dertil. Derved kan mennesket forsøge at tænke sin egen oplevelse og singularitet, samtidig med at det opstiller generelle problemer om sin egen situation i samfundet, om livet og om verden.

Indsendt af: Hanskrist

Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet - 16/04/2013 11:40

Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet


Begrebet Nouminous bliver gerne forstået ud fra Kant's epistemologi (A)*. For mellemkrigstidens eksistentialistiske filosoffer på kontinentet er det et ganske almindeligt brugt begreb der dukker op i teksten som underforstået at være kendt af læseren. Rudolf Otto's definition (2)* af den Numinouse erfaring som et: "mysterium tremendum et fascinans" har ligefrem gjort begrebet populær (givet det en vis almen udbredelse).
Numinous forbindes også med Kairos, med Tiden der på vertikal numinous vis bryder vores horisontale sanselige væren (eller som den kreative aktive selvvirksomhed en organisme altid udviser overfor de sanselige omgivelser) og bestemmer den måde vi befinder os og er stemte på i vores tilstedeværen i verden, hvor det i NU'et sanseligt nærværende faktisk ret ofte er fraværende eller uden betydning for vores tilstedeværen i verden.




(A)*:

Citat:
"Kant's great discovery which makes a sharp cut in the whole history of human thought and divides it into two parts, consist in this, that what refers merely to appearances and phenomena must not be transferred to what is noumenal, to "things in them selves". "The noumenal world was revealed to him as the world of freedom". Berdyaev.



Nå til sagen, vores numinousitet (HansKrist neologisme) eller vores numinouse ekstatiske kreative spontanitet:


Dorothy M. Emmet skriver i bogen "The Theology of Paul Tillich" i hendes artikel: "Epsitemology and the idea of revelation" følgende (dog er paranteserne mine):


Citat:
By "numinous astonishment" is meant a feeling of being grip of the mystery (of existence (ontological shock) (1)*) yet elated with awe (2)*. This kind of experiences Tillich calls ecstacy; he does not mean a state of emotional excitement, though it may include this, but a state in which reason goes beyond its normal uses. This normal use is described as "the subject-object structure". Presumably the kind of reason which "goes outside this" is some state of immediate awareness in which we are not conscious of a gap between our thought forms and that of which we are aware. Something of this kind of immediacy happens in a low form of sense perception. Tillich is, I think, trying to describe an analogue of this in a spiritual nonsensory experience. Ecstatic reason is not the destruction of reason, but reason raised to a more creative level, in which the breach between theoretical detachment and affective union is overcome. So he says elsewhere that ecstatic reason in the practical sphere can be called grace, and in the theoretical, inspiration. However we may describe it, many would, I think, agree that something like what Tillich calls the ecstatic reason is a genuine experience. How much cognitive value has it? Tillich says that the ecstatic reason is the subjective side of a situation in which some event occurs which evokes it, and which can be called a "sign event", and in this sense a miracle. Revelation is the occurence of this whole situation (1)*. By relating revelation to the ecstatic reason, Tillich can speak of it in terms which do not demand a distinction of natural and supernatural. The vehicle of revelation is an experience, but it is an experience which has become charged with a sense of the depth and mystery of existence.



-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o


I bogen "Person in Jung and Berdyaev" skriver Georg Nicolaus:

Citat:
In place of the effort to adapt oneself to a dogmatic representation of Christ as an external ideal of perfection, Jung sees as the only valid meaning of the imitatio Christi for contemporary man the struggle to realize inner wholeness by being courageous enough to live out fully and passionately the unrepeatable meaning of one's unique existence. Jung's faith is not a faith in a transcendent God, but a faith in the soul's mystery as it becomes manifest in psychological experience. This mystery is 'God' experienced as a numinous force welling up from the depths. If Christ is 'the way' (John 14, 6) this way now has to be found in the depths of the soul: 'Personality is Tao, the way which is the soul's own immanent law, demanding truthfulness to oneself, not to dogmatic formulations.


-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-

Emmanuel Kant:

Citat:
By This I or he or it (the thing) which thinks, nothing else but a transcendental subject of thoughts is represented = x, which is known only through the thoughts which are its predicates, and of which, seperately, we cannot have the slightess idea (det sidste forhold benægter Berdyaev som Schopenhauer dog).


Herom skriver Georg Nicolaus ud fra Berdyaev:

Citat:
This unknown x makes itself known in or as an act of spontaneity. This means that it makes itself known as freedom, because spontaneity is free, and it is at this point that an opening appears into the realm of the noumenal. The unknownable I (Böhme siger at Kristus er vores Jeg'hed) makes itself known through its free, spontaneous acts ('Personality is not a substance but an act, a creative act' Scheler) It therefore appears in Kant's practical philosophy as the noumenal subject, which is free and morally responsible, even though empirically it necessarily hos to understand itself to be a part of nature, and is thus determined by necessary laws, which admit of no freedom. Thus Berdyaev can say: "The noumenal world was revealed to Kant as a world of freedom. He knows what the ting-in-itself is and it is only in respect of method that he gives the impression of knowing absolutely nothing about it".



-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o






(1)*:

Citat:
Den religiøse åbenbaring, fx; begivenheden Kristus (Berdyaev; Tillich; Barth; Badiou); Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning. Berdyaev


(2)*:

Citat:
Rudolf Otto's Concept of the "Numinous"

Otto was one of the most influential thinkers about religion in the first half of the twentieth century. He is best known for his analysis of the experience that, in his view, underlies all religion. He calls this experience "numinous,"
and says it has three components. These are often designated with a Latin phrase: mysterium tremendum et fascinans. As mysterium, the numinous is "wholly other"-- entirely different from anything we experience in ordinary life. It evokes a reaction of silence. But the numinous is also a mysterium tremendum. It provokes terror because it presents itself as
overwhelming power. Finally, the numinous presents itself as fascinans, as merciful and gracious.


Link:

http://www2.kenyon.edu/Depts/Religion/Fac/Adler/Reln101/Otto.htm

mange kærlige hilsner HansKrist
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet - 18/04/2013 12:05

Hanskrist, hvis du nu gjorde dig den ulejlige at stave ordentligt, ville i det mindste én af grundene til, at jeg mister appetitten til dine skriverier være fjernet.

Du bruger konsekvent ordet "numinous", som ikke er et dansk fremmedord.
Havde du i stedet brugt ordet numinøs (klik), som også er omtalt i Gyldendals (klik), ville du måske nok have haft en smule bedre chancer for at blive læst.
Begrebet "det numinøse" er imidlertid så fjernt fra min opfattelse af tilværelsens mysterier, at jeg ikke finder energi til at beskæftige mig med det.

Og når jeg dog alligevel af og til tager mig sammen til at skimme, hvad du skriver, er det mit indtryk, at du væver og væver uden nogensinde at nå frem til noget, der ligner bare skyggen af en afklaring.

Det kan du så brokke dig over, men det ændrer ikke ved, at sådan er mit indtryk blinker

M.v.h. Arne.
Indsendt af: Hanskrist

Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet - 18/04/2013 12:31

jeg har brugt ordet som jeg møder det i danske oversættelser af Berdyaev, Søren Holm og Tillich med flere andre. Indrømmer dog at jeg stavede det nouminous ved en lejlighed, i stedet for numinous, jeg har ikke mødt det i de bøger jeg studerer, stavet sådan her numinøs, det må være moderne dansk, og de bøger jeg studerer er af ældre dato. Men det er et alment kendt begreb hvis man beskæftiger sig med eksistentialisterne her på kontinentet fra mellemkrigstiden.

Du skriver Arne:

Citat:
Begrebet "det numinøse" er imidlertid så fjernt fra min opfattelse af tilværelsens mysterier, at jeg ikke finder energi til at beskæftige mig med det.


dette er jeg godt klar over, har aldrig været i tvivl. Selv eksistentialisterne er klar over denne problematik, og de siger at kun et fåtal af mennesker råder over den numinouse ekstatiske kreative energi der er nødvendig, for at man kan agere kreativ og fri i verden, i forhold til fænomen verdenen og vores sanselighed. Russell er også ofte inde på forholdet, at kun ganske få mennesker er kreative originale til i verden.

Dit verdensbillede arne ligger milevidt fra den eksistentialistiske, I står så langt fra hinanden som man kan forestille sig, og dermed kommer vi to også til at stå lige så langt væk fra hinanden, også derfor du ikke forstår mig og påstår konstant jeg taler utydeligt, du ville ej heller kunne åbne en bog af mellemkrigstidens eksistentialistiske tænkere her på kontinentet og så forstå dem, ihvertfald ikke uden at du så også kom til at forstå mig.

mvh HansKrist.
Indsendt af: Anonym

Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet - 18/04/2013 18:54

Kære Hanskrist,

Jeg synes, at du gør det godt. Og jeg glæder mig til at deltage i din tråd smiler
Indsendt af: Simon

Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet - 19/04/2013 07:12

"Indrømmer dog at jeg stavede det nouminous ved en lejlighed, i stedet for numinous, jeg har ikke mødt det i de bøger jeg studerer, stavet sådan her numinøs, det må være moderne dansk, og de bøger jeg studerer er af ældre dato".

- Måske vi lige ku' få et par eksempler på disse bøger af ældre dato? ;)

mvh
Simon
Indsendt af: Hanskrist

Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet - 19/04/2013 13:06

Hej Thomas.

Tak for din mening, dette er vigtig i en debat, da vores synspunkter ellers meget bliver præget af hvad flertallet mener om en person. Og stemningen er jo ofte at jeg "vrøvler" og taler uklart (arne, michael, simon, treram og bjørn), hvorfor det er så befriende med din stemme her på debatten. Den samme evne havde Kræn-p, han gik ej heller den vej flokken gik, men tænkte selvstændigt, og var fri og uafhængig i sin vurdering folk, hvor han om nogen læste hvad de skrev og ikke hvad han lystede at skyde dem i skoene eller useriøst bevidst fejltolkede dem (som er blevet den helt store idræt her på trosfriheds debatten, og som truer med at ødelægge os (os skriver jeg, fordi vi jo kun er ganske få aktive)).


Sjovt nok tænkte jeg at du nok ville være den eneste der rigtig forstod det indlæg, filosofisk hjernegymnastik, der redegjorde for begrebet numinous, som ikke siden Kant har været tænkt på som refererende til noget overnaturligt. Du har et godt hovede Thomas derom har jeg aldrig været i tvivl, husker hvor meget kvalificeret modspil du altid har formået at give bjørn og simon når vi har været på den naturvidenskabelige boldgade. Selv om du har stor interesse for "spiritualitet" og spirituel visdom, så husk altid at få så meget naturvidenskabelig tænkning med ind over som overhovedet muligt, det vil du aldrig fortryde og belønningerne bliver store som årene går. Og igen du har tydeligvis hovedet til at studere videnskabsteori; moderne videnskab om hjernen; psykologi; psykiatri; evolutions -biologi, -psykologi, -sociologi og andre relevante fag såvidt vores spiritualitet.

Endvidere vil jeg påpege at de kontinental europæiske eksistentialister i sig, sammen med især Jung, har hele den vestlige spiritualitet gemt i sig, at finde i sig. Vestens modspil til vore dages new age, eller nyreligiøsitet, der helt og holdent er østlig religiøs inspireret tænkning, den finder vi hos de store kontinental europæiske eksistentialistiske tænkere fra især mellemkrigstiden, hvor Tillich og Berdyaev spiller en hel central rolle.



Af ældre filosofisk litteratur hvorigennem jeg er blevet fortrolig med begrebet numinous har vi:

Carl Gustav Jung, også han relaterer begrebet til en Kant'iansk diskurs, eller "efter Kant" diskurs, hvormed vi er ude over en falsk metafysisk overtroisk, overnaturlig, tænkning såvidt dette begreb.

Harald Høffding (er i besiddelse af hans samlede forfatterskab og har studeret ham på kryds og tværs).

F. C. Krarup: Religionsfilosofi. En Bog om det religiøse Livs Væsen og Ret.

Søren Holm, (Søren Peter Holm, vores store religionshistoriker) hvor jeg vil nævne Religionsfilosofien i det 20. årh (intet mindre end fremragende, anskaf dig disse to store bind Thomas); og hans bog om Paul Tillich, men jeg har stort set også samtlige hans bøger.

Nicolas Berdyaev, har hele hans forfatterskab på engelsk, ca 20 bøger. Og i et af hans vigtigste filosofisk relevante bøger, "The Beginning & the End" er begrebet numinous på tale stort set hele bogen igennem og igen i en "efter Kant" diskurs kontekst.

Paul Tillich, har stort set hele hans forfatterskab, mangler kun et par enkelte bøger og artikler, men dem får jeg før eller siden.

Rudolf Otto: "the idea of the holy".


Har vel 20 forskellige filosofi historier i mit bibliotek, hvor begrebet numinous omtales når det er relevant.


Der vil nok være andet litteratur, men det er lige hvad jeg stående eller siddende her, kan komme på af ældre litteratur hvor jeg er blevet fortrolig med begrebet numinous som for mig altid har været opfattet i en "efter Kant diskurs kontekst", fordi det er den måde begrebet forstås på hos mellemkrigstidens kontinental europæiske eksistentialistiske tænkere, som især repræsenterer mit filosofiske og spirituelle og eksistentielle, altså åndelige, udgangspunkt og ståsted. Det er dem jeg om noget er rundet af.


mange kærlige hilsner HansKrist.


PS:


Husk nu Thomas, at anskaf dig Søren Holm: "Religionsfilosofien i det 20. årh".
Indsendt af: Hanskrist

Re: Numinous Ekstatisk Kreativ Spontanitet - 05/07/2013 01:12

""Some part of life — perhaps the most important part — must be left to the spontaneous action of individual impulse, for where all is system there will be mental and spiritual death." - Bertrand Russell"

Sensus numinis er det vi mangler, ikke energi, men spontanitet og kreativitet. New age, mindfulness, er ved at drukne i energi (energi arbejde), og ja dette gir depressioner på den lange bane, spontanitet er de vitaminer, vitaDOPAmin'er vi i den grad mangler. Men prøv overfor en new age og mindfulness flipper at præsentere dem for de kreative spontane numinøse forhold og de er totalt hylet ud af den, fordi de ingen sensus numinis overhovedet er i besiddelse af, den FRIHED, ÅND, ejer de ikke, for alt er energi.


spontanitet (spontaneous action of individual impulse) overgår energi (sentiment og sanselighed (dette at være i sine sanser udelukkende, fx at leve i sød poesi)), fordi det er frit, årsagsløs og kreativt, skabende, ekspressiv skabende; expressionistically, as a living force which transforms reality, from above vertical, det er overvældende, det overvælder os, og ja det er Ånden der griber os, eller Helligånden der antænder os, grundlagt på kenotisk inkarnations Kristus kreativitet, den ny skabelse, der manifesterer sig på emergent vis, pludselig (noget nyt der ikke kan findes i det gamle eller udledes af det gamle). Det er i den sammenhæng vi finder Badiou's interesse for begivenheden Kristus som en i verden 'sandheds indstiftende begivenhed' og ja i det hele taget Badious interesse for 'event', begivenheden, i hans filosofi og ja politiske filosofi ikke mindst.

Kristus er det Skabende Numinøse Kenotiske Kairos øjeblik, NU, i vestens historie hvor alle har/får Ånden (pinsen, Helligånden) i lige rigt mål åbenbaret vertikalt, fra oven, på overvældende gribende vis. Hvorefter ingen er mere åndelige end andre. Hvorfor der ikke er forskel på træl og fri mand; kvinde eller mand; jøden, grækerne eller hedningerne, etnicitet og religiøsitet har ingen som helst betydning ifølge Paulus.

Nå men det er denne form for "sensus numinis" jeg i den grad mangler her på trosfrihed, der er stort set ingen der repræsenterer disse forhold eller kan forholde sig dertil, selv om det findes så udtalt hos flere af mellemkrigstidens europæiske eksistentialister, ikke mindst Berdyaev og Max Scheler (men bestemt ikke Heidegger, så snarere Sartre).

sensus numinis finder vi i udtalt grad hos Paulus (det er nøjagtig hvad der adskiller ham fra grækerne og gør at han, paulus, i den grad befrugter og videreudvikler den græske filosofi, han er den impuls og friske pust, den græske filosofi mangler); Luther; Berdyaev. Ja i Kairos linien af europæiske filosoffer, modsat logos linien.


vi lever i en kultur hvor vi kun har sans for de forandringer og den vækst og den helbredelse, vi 'tiltusker' os nedefra og op på møjsommelig vis, men vi kunne forandre os endnu mere radikalt om vi tog imod den vækst, den forandring, og den helbredelse, og ikke mindst FRIHED, der kommer oppefra og ned til os. Men det kræver at vi ÅBNER OS, åbner op og tar imod Guds Ånd. Altså at vi lader os og vores liv også blive styret oppefra i forbindelse en åbning, åbenbaring, der så vil strømme eller flyde ind i os på spontan diskontinuert vis som Ånden eller beGEJSTringen der overvælder os, og er over os og ja endda i forbindelse Kristus, i og med og ved Kristus, takket være inkarnationen, tar bolig i os, hvor vores legeme bliver tempel for Guds Ånd, Helligånden. Hvorfor vi også i og med begivenheden Kristus, får hele guddomsfylden i kød og blod og altså ikke kan mangle noget i den sammenhæng længere, vi er fuldt forsynet og Gud er kommet nær som begivenhed i vores liv, som Åndens ekstatiske nærvær og emergente manifestation i vores liv.


mvh HansKrist