Spiritualitet - Synkretisme

Her er et eksempel fra Bolivia/Peru på SPIRITUALITET - SYNKRETISME? (klik) - fra mødet mellem oprindelig spiritualitet i Andesbjergene og kristen europæisk religion.

Jeg hæfter mig ved ordene:

Citat:

Ifølge den kristne tro findes der en himmel, hvor gud befinder sig, og dermed er mennesket placeret fjernt fra Gud, langt væk. Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede.

og

Citat:

Ifølge de oprindelige folks tankegang er vi mikrokosmos i makrokosmos.
Makrokosmos er kosmos, universet og naturen. Det er helligt og evigt, og alle mennesker, alle folkeslag og alle levende væsener er integrerede i det og en del af det og deltager således i det ophøjede og hellige stadium. Denne store kosmiske familie forbinder og samler vores energi og vores styrker. Vi kalder det spiritualitet, og det findes i alt levende og i alle ting.

Den peruvianske antropolog Salvador Palomino Flores slutter sit lille skrift med disse ord:

Citat:

Valget, når man vil bevare det autentiske, består ikke i afvisningen af det der adskiller, men i at kunne sameksistere. Et af vores filosofiske principper siger: ”ligheden i forskelligheden”. Det angiver en tolerant holdning overfor det fremmede eller anderledes. Man kan leve forskellige mennesker sammen indenfor samme territorium, men der er behov for tolerance og gensidig respekt, uden at ville påtvinge andre noget. Men så er vi nødt til først at rense vores hoveder og vores sociale adfærd for racisme, herredømmeforhold, diskrimination, ensidighed - og acceptere en mangfoldig verden.

Egentlig synkretisme (klik) ville vel her betyde at kunne rumme både det øverste citat om kristendom og det næste citat om spiritualitet i Andesbjergene i sig - uden at deres hver isærs kvaliteter skader hinanden.
Er det muligt?
Ja, det tror jeg

M.v.h. Arne.

Ja, det tror jeg også

... og bl.a. derfor er antropologi et vigtigt (ja, et helt nødvendigt) fag og en vigtig synsvinkel ("vidvinkel") at ha' med sig i forhold til tro og religion.

... for at kunne , som udtalt af Salvador Palomino Flores

Mange folderige tanker fra RoseMarie

jeg kom ikke længere i læsningen end til dette, som er en direkte løgn, eller forkert påstand,, det er nøjagtig det stik modsatte der er tilfældet i NT og da hos Paulus om noget.

citatet ovenfor refererer til græsk og østlige religiøse filosofiske ideer om Gud og mennesket, hvor Gud er hævet over tiden og historien, hvorimod i kristendommen Gud netop er i tiden, historien, og tager sig tid og liv med os mennesker, og har en historie med os. Sådan er jødedommen og kristendommen.



det er bare så rystende at være vidner til at folk slet ikke gider studere kristendommen og dens teologi, og blot sejler rundt i gamle fordomme om hvad kristendommen og dens teologi siger (som Anne sagde for godt et års tid siden, da hun lige var på "smug kig": "jeg forstår godt HansKrist's frustrationer og ærgrelser og fuldtidsarbejde her, med at korrigere alle disse fordomme og misforståelser omkring kristendommen og dens teologi). Gud hvor jeg mangler nogle der virkelig gider studere kristendommen og dens teologi, frem for blot hele tiden at skøjte og sjofle rundt på overfladen med lodret forkerte fordommelighed og fordummeligheder om kristendommen og dens teologi, og den her er dog det værste af slagsen jeg nogensinde har læst:


indimellem føler jeg alle mine år her på debatten har været spildt, som om ingen lytter, kun Anne og Fl Vang og få andre har virkelig lyttet og er interesseret i at studere kristendommen og dens teologi, har turdet vælge at studere frem for at blive i sjofelhedernes overfladiske fordommeligheder og fordummeligheder om hvad kristendom og dens teologi retterligen siger.




mvh HansKrist

PS:

vil gerne indrømme jeg ikke kom længere i min læsning end til dette totalt misfortåede og lodret forkerte påstand om kristnedommen, som jeg derfor straks må korrigere

Hej RoseMarie.

Så er vi dog - trods alt - to "vidvinklede", der hylder mangfoldigheden
M.v.h. Arne

Hej Hanskrist.

Hvis du mener at kunne udtale dig på den samlede kristendoms vegne, så er jeg lutter øren.

Antropologen tydede kristendommmen, som citeret.

Hvordan vil du fortsætte efter ordene:

Citat:

Ifølge den kristne tro findes der

?

M.v.h. Arne

det kan jeg, du vil ikke kunne finde dette her forhold bekræftet et eneste sted hos kristne teologiske tænkere:



og jeg er da dybt rystet over at du ikke selv opdager denne fejl før du bringer citatet

har du nogensinde åbnet Nye Testamente og læst hvad der står???




Med Nye Testamente er dette i og med og ved Kristus slut for altid.


At Paulus taber til Kirken ved sin død (og den paulinske urkristendom må føre i mange hundrede år et liv ved siden af Kirken i forbindelse kættere og mystikere), gør kun at vi får renæssancen og reformationen, hvor man (Luther) igen går tilbage til den paulinske urkristendom, og der har alle betydelige protestantiske og reformatoriske teologer været siden, vigtigste paulinske teologer at nævne er Tillich og Barth, der begge har fået deres teologiske og spirituelle åndelige vækkelse gennem Paulus.

ifølge den kristne urkristne paulinske tro er Kristus: "God himself as Spiritual Presence" og fra nu af betyder ceromoniel "religiøsitet" ingenting længere, da intet i verden kan skille os fra livet i Kristus, Helligånden, eller "God himself as Spiritual Presence"!


Guds selvåbenbaring Kristus, er Gud der træder ind i tiden og historien, menneskehedens tid og historie, såvel som individets tid og historie, "God himself as Spiritual Presence" taler vi også om, som den ny virkelighed ved og i og med Kristus, hvor det himmelske og det jordiske er forligt, hvor mennesket og Gud er forligt og ikke længere adskilt (og det er et ophør af ceremoniel religiøsitet og dette at være under Loven). Der tales om at Gud er kommet nær og er os nærmere end vi er os selv, igen er Kristus: "God himself as Spiritual Presence"; Helligånden, vi har Guds Ånd, Åndens nye liv at vandre i og leve i. Alt dette behandles teologisk under inkarnationen og forligelsen og helliggørelsen mm.. Guds skjulthed i Kristus, betyder ikke at mennesket er fjernt fra Gud, men det stik modsatte at Gud nu er kommet nær og er os nærmere end vi er os selv. Også derfor at A. Schweitzer siger at kristendommens essens er Kristusmystik; livet skjult med Kristus i Gud.

Ifølge Luther drastiske (paulinske indsigt) må vi ikke søge at hæve os over Guds tidslige åbenbaring, idet vi forestiller os at begribe Gud mere sandt, i hans høje majestæt, for den sande Guds majestæt er præcis hans skjulthed, han afvisning af at blive begrebet af nogen som helst andre end vi selv. Vi kan kun ære og adlyde Guds guddommelige majestæt "i sig selv" ved at afstå fra den religiøse søgen Gud "i sig selv" hinsides hans åbenbaring i tiden ved i sandhed at adlyde det sokratiske motto "Quae supra nos, nihil ad nos" (hvad der er over os, kommer ikke os ved). Robert W Jenson.



mvh HansKrist

PS:

med dit skræmmende første indlæg (hvor en eklatant misforståelse om kristendommen viderebringes os ukritisk) må jeg bittert sande at du har ret når du siger at du ikke forstår hvad jeg står for og hvad jeg skriver. Men i den sammenhæng tænker jeg flere ting som; din uvilje imod at forstå; og dine åndsevner. Ja jeg tror ikke på at det udelukkende beror på dine åndsevner, forstand, du må sidde inde med en dybt stikkende uvilje imod at forstå det jeg skriver, eller også er det blot dovenskab.

ja jeg river mig i håret og ved ikke om jeg skal græde eller le

Hej Hanskrist.

Det citat af den peruvianske antropolog, som jeg bragte, og som - iflg. dig selv - lukkede dine øjne for resten af mit indlæg - og dermed for sydamerikansk oprindelig spritualitet - var jo altså antropologens oplevelse af forskellige former for kristendom, som folk dér blev påtvunget:

Citat:

Til trods for at vi blev påtvunget en anden kultur, et andet system, en anden religion for 515 år siden, da Spanien invaderede Andesbjergene, har vi alligevel som folk kunnet forsvare vores kultur via forskellige mekanismer. Indenfor den sfære og udsat for fornedrelse er vi blevet kristne eller katolikker.

Hvordan jeg selv oplever de mange meget forskellige former for kristendom, har jeg jo overhovedet ikke nævnt her.

Og hvordan du hævder - på den samlede kristendoms vegne! - at opleve, hvad kristendom er, står for mig - og mon ikke for ganske mange andre - mildt sagt - særdeles uklart

M.v.h. Arne.

spør anne og fl vang og en lang række andre teologer og kristne mennesker, for dem er jeg nok ham af alle der taler tydeligst om sagen.




Hej Hanskrist

Jeg har sagt det mange gange før, men bliver nødt til at sige det igen:

Du er et troens kraftværk, hvis lige jeg aldrig har været udsat for før, og sandsynligvis aldrig bliver det igen.
Det er positivt ment, og jeg håber, at det kan blive positivt opfattet.




Kære Hanskrist

Jeg kender ganske enkelt ingen, der som dig kan give kristentroen et så kraftigt udtryk.

Man bliver jo nærmest blæst ned af kontorstolen, og det er ganske givet sundt ind i mellem at blive vækket på den måde.



Det ovenfor er sagt af nok danmarks dygtigste kristne debattør og tænker.

Og her så lige en usædvanlig af slagsen (selv om det med bøgerne, bliver jeg ofte spurgt om):


Hvis du skriver en bog, vil jeg meget gerne læse
den:-)

Du har måske allerede hørt det fra andre, men jeg tænkte, du skal også


høre det fra mig, en såkaldt nydansker:-)

-du kan dine ord! - og jeg nød hvert og et.




Jeg ville helst ikke skulle tvinges til at bringe disse ovenfor anførte roser (og jeg kunne give et hav af eksempler som jeg modtager over privat mail), men du tvinger mig ud i denne afsindighed, ved konstant at påstå følgende arne:



tror du skulle nøjes med at udtale dig på dine egne vegne arne, lige i den her sag, for når jeg taler med andre, gir de mig lige det stik modsatte skudsmål af det du har givet mig gennem årene arne. Og det er at jeg taler stærkt og tydeligere end de fleste, måske end alle i vor moderne tid.


mange kærlige hilsner HansKrist

PS:



lidt et trist indlæg at skulle tvinges ud i at skrive, blot fordi du er doven overfor mig, og aldrig har gidet bruge tid på at læse og forstå hvad jeg skriver, eller også er det åndsevnerne der er noget galt med, dog jeg tror det er viljen, ja er overbevist derom.

PPS:



og jeg er 100 % sikker på at ikke engang den her tråd gider du genlæse igen hvad jeg skriver for at tilegne dig det, sådan har du opført dig gang på gang overfor hvad jeg skriver i trådene, du tilegner dig simpelthen ikke hvad der står, fordi du ikke gider gøre dig nogen som helst seriøse anstrengelser derfor. Du er og har været igennem årene totalt døv og upåvirket af den argumentation jeg kommer med og min fremstilling som faktisk deles af samtlige moderne teologer, for det er fra dem jeg for stor del er blevet inspireret, og så ud fra meget grundige studier af den paulinske urkristendommen, der totalt dominerer den protestantiske europæiske teologiske opfattelse.

PPPS:



det er godt nok hårdt arbejde, fast arbejde, at være den eneste her på trosfrihed, der præsenterer og repræsenterer, gedigen protestantisk kontinental europæisk kristen teologisk tænkning; altså moderne teologisk tænkning, især med rod i mellemkrigs -tidens kontinental europæiske eksistentialistiske tænkere, der overhovedet ikke gir genlyd hos nogen eller bliver forstået af nogen her. Til sidst var vi så langt ude i hampen at jeg som denne ensomme omstrejfende ulv blev kaldt "religiøs fantast", "vrangforestillet gut", uden fornuft og et vrøvlehovede fra a - z; selv om det er det stik modsatte der er tilfældet.

Jeg har ikke noget imod kritik og debat og argumentation overfor hvad jeg skriver, ja jeg ønsker det inderligt, men ingen tør, ingen går i krig med mine tekster, hvorfor???

er det som esther siger, "HansKrist du er for klog til mig", og dette skulle altså ikke bare gælde esther, men jer allesammen. Jeg nægter at tro det, selv for esthers vedkommende nægter jeg at tro det.

det skyldes for mig at se dovenskab og vanetænkning, som ingen gider bryde med, det er for bøvlet, og derfor gider ingen, blive udfordret (af mig) med hensyn til deres dovenskab og vanetænkning, fordomme, om hvad kristendom er. Ja det er så mageligt at forblive i sine fordomme.

Hej Hanskrist.

For mig at se "snakker du udenom".

Til citatet:

Citat:

Ifølge den kristne tro findes der en himmel, hvor gud befinder sig, og dermed er mennesket placeret fjernt fra Gud, langt væk. Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede.

svarede du:

Citat:

jeg kom ikke længere i læsningen end til dette, som er en direkte løgn, eller forkert påstand,, det er nøjagtig det stik modsatte der er tilfældet i NT og da hos Paulus om noget.

Idéen om en himmel, hvor kristendommens Gud befinder sig, er ellers ret dominerende i Fadervor (klik), men det vil du åbenbart på den samlede kristendoms vegne afvise som løgn?

Jeg tror f.x. heller ikke, at Frans i Rom (klik), som jo står for den absolut største af alle kristne kirker, er helt enig med dig her (klik)
(Jeg spurgte dig jo, om du kunne udtale dig på den samlede kristendoms vegne, hvortil du svarede "det kan jeg")

Jeg tror heller ikke, at de mennesker, der bor i Andesbjergene, kender noget til din særlige form for kristendom - som du efter min mening fortsat ikke har vist dig i stand til at udtrykke kortfattet, enkelt og klart på almindeligt dansk (ikke at jeg dermed på forhånd vil afvise, hvad det måtte være, at du ønsker at stå for).

M.v.h. Arne.

det var det her forhold vi drøftede:



på den samlede kristendoms vegne kan jeg afvise dette som en direkte forkert påstand,,

Nye Testamente og kristendom er et radikalt opgør dermed, og jeg har givet flere eksempler, læs dog dem!

Eller læs måske lidt i det Nye Testamente, en rigtig go ide arne at læse i NT, hvis du gerne vil forså kristendommen.

Man taler selvfølgelig stadig om det himmelske og det jordiske, men det er ikke fysiske steder så man kan tale om mennesket er placeret fjernt fra Gud, langt væk, som der står. På det niveau drøfter jeg helst ikke teologi og det gør ondt at du af og til befinder dig på linie med bibelfundamentalisterne.

Og kristendommen er et stort opgør med: "Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede".

Men selvfølgelig vil den katolske kirke der ikke er urkristen paulinsk/luthersk orienteret være utilbøjelig til at afgive sin magt her; men jeg taler også om den protestantiske og reformerte kristendom, hvor Kirken ikke kan skyde sig ind mellem mennesket og Gud..

Men selv i katolsk kristendom er der i og med og ved Kristus sket en forligelse det himmelske og det jordiske, en forligelse mennesket og Gud etc etc, læs dog selv hvad jeg skrev, ingen kristne i hele verden vil turde bestride det jeg skrev. Paulus er dog kristendommens første og største teolog, kristendommens første tænker, systematiske tænker.

Igen lyt til en ret konservativ ortodoks tænkende teolog som Regin Prenter:

I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, det vil sige som begivenhed. Det er dette, inkarnationstanken udtrykker. Citat slut. findes i sin helhed her efterfølgende:


Regin Prenter skriver i "Skabelse og Genløsning" (2. udgave 1955) i paraggraf 25, Theologi og Kristologi, side 323:

Citat slut




mvh HansKrist.

Og hvis du ønsker arne at orientere dig i hvordan det himmelske og det jordiske skal forstås, så kan du læse den her igen fra Prenter som du fik for ikke så mange dage siden:

Hej Hanskrist.

Du skrev at du kunne udtale dig på den samlede kristendoms vegne, men nu skriver du:

Citat:

Men selvfølgelig vil den katolske kirke der ikke er urkristen paulinsk/luthersk orienteret være utilbøjelig til at afgive sin magt her; men jeg taler også om den protestantiske og reformerte kristendom, hvor Kirken ikke kan skyde sig ind mellem mennesket og Gud..

Dér fik du så lige "svigtet" over en milliard romersk katolske kristne i "den samlede kristendom"

Regin Prenter (klik) er som det fremgår ikke "en ret konservativ ortodoks tænkende teolog" - konservativ er han meget muligt, det har jeg ikke tænkt mig at tage stilling til, men ortodoks kristen, det er han i hvert fald ikke.

Det er derimod engelske biskop Kallistos Ware, hvis bog "The Orthodox Way" er udgivet i en dansk oversættelse: "VEJEN - Ortodoks kristendom" (ISBN 87-988460-0-0).
Ham - og dermed hele den ortodokse kristendom - har du da helt klart også svigtet!
Han skriver ellers i kapitel efter kapitel om:
- Gud som mysterium
- Gud som treenighed
- Gud som skaber
- Gud som menneske
- Gud som ånd
- Gud som bøn
- Gud som evighed
Og hvad han skriver er efter min mening klar tale.

Jeg vil selvfølgelig ikke afvise de teologer, du støtter dig til (omend meget af det for mig ligner "sproglige krumspring"), men at give dig og dem eneret på kristendom, hvilket synes at være din hensigt, den er dog for langt ude

Desuden afskærer du jo dig selv fra enhver mulig synkretisme, jeg indledte med i omtalen af oprindelig spiritualitet hos mennesker i Andesbjergene.

Det er så dit valg - og fred være med dét - men det er ikke et valg, du kan påtvinge andre - heller ikke med docerende og hånlige udtalelser

M.v.h. Arne.

Sært al den snak om Gud. Hvorfor snakker menneskene så meget om Gud og hvorfor fortæller de os andre så meget om ham?

Nu kender jeg jo Gud ret godt, så derfor kan jeg umiddelbart høre, at de ikke ved en dyt om det de taler.

Ergo må al deres vrøvl stamme fra et manglende kendskab til hvem de selv er. ikke desto mindre kan man springe utallige trin over i udviklingspyramiden ved, på et øjeblik at erkende, at det, som bliver sagt er noget vrøvl.

Egentlig var der en gammel græker som konstaterede det for længe siden. ''Klog er den, som ved hvad han ved og som ved hvad han ikke ved.''

Eller som jeg ynder, at udtrykke det: ''Klog er den, som er klar over hvad han ved og hvad han ikke ved''.

Ultimativt er den, som kan skelne mellem, at vide og forstå, den klogeste, idet han erkender, at man som menneske ikke er i stand til at vide noget som helst.

Ergo taler alle disse fjolser om noget de ikke har en dyt forstand på.

Jeg kunne da godt fortælle dem om Gud, således, at de måske selv kunne få øje på ham. Men det gider de ikke, at høre på.

De har deres egen forestilling om Gud, basta.

Jeg har da også et personligt forhold til Gud. Jeg har fortalt Ham, at jeg er skide lige glad med Ham, så det ved Han godt.

Men når jeg står ude bagved for at tage mig en smøg og hører alle de små væsener pippe og pludre i hækken, så bliver jeg i godt humør blot ved at lytte til dem og se på dem.

Det ved Han godt. Jeg har intet forhold til Gud, men jeg elsker alle disse søde,sjove og venlige væsner som jeg aldrig nogensinde kan røre ved.

Kun betragte og blive glad.

Hej Arne,



du skriver:





Nej katolikkerne er bestemt ikke enige med den katolske kirke, der på ingen måder præsenterer og repræsenterer katolikkerne. Hvor mange procent skal jeg ikke gøre mig klog på det drejer sig om, men fx er det jo en kendt sag at utallige katolikker synes at kvinder skal ha lov til at være præster og mandlige præster ha lov til at gifte sig. Så jeg har på ingen måder med min udtalelse svigtet en millard katolske kristne.



Regin Prenter betegnes sammen med Karl Barth som ret konservative og ortodokse teologer (neo-ortodokse), og ordet ortodoks refererer ikke til den græske eller russiske eller andre ortodokse kirke; men skal forstås om rettroende. Og Prenter og Barth er som Luther rettroende ud fra det forhold at de går tilbage til urkristendommen som vi kender den især gennem Nye Testamente, og ja Paulus er den første og største tænker vi kender, og derfor kristendommens første og største teolog.





Du citerer Kallistos Ware:

Og tilføjer:





Desværre er det jo blot påstande og de fleste af dem er alle kristne teologer jo enige om, derom hvad det drejer sig er om man kan forklare disse påstande og vise hvordan de skal forstås for hver enkelt af os i vores liv, og det kan Prenter (læs mine Prenter citater igen) og det kan Barth og ja det kan ham HansKrist. Så der er overhovedet ingen sproglige krumspring hos mine teologer, som der ej heller er i det jeg skriver.

Du indledte med en direkte forkert påstand om kristendommen (og det gør ingen forskel på om denne påstand er din eller andres), og det kan du ikke bygge en artikel eller et indlæg op på. Er præmissen forkert da falder resten af indlæg og argumentation til jorden arne.

Du kan ikke begynde med en lodret forkert påstand om kristendommen, dermed lær du og andre aldrig kristendommen at kende, men efter de mange års debat jeg har erfaring med, ved jeg også at det er de færeste der har et ønske om dette, desværre. Og det har været trist at erfare.



mvh HansKrist.

PS:

den direkte forkerte påstand i begyndelsen skygger for resten af indlægget,



og hvem har gennem årene talt om mikrokosmos og makrokosmos? ja det har jeg, og jeg har måttet bøvle med dig i den sammenhæng, dine protester var store overfor mig i den sammenhæng. Tillich og Berdyaev har om noget dette forhold bygget ind i deres tænkning (Böhme inspirerede tænkning).

Synkretisme er måske ikke lige min kop te, men tværvidenskabelig forståelse ville være bedre efter min opfattelse.

Hej Michael,

Nu begynder du igen din tale om at du kender Gud og kun du kender Gud, og i den sammenhæng skrev du for kort tid siden følgende:




Min kommentar til hvad du skriver:

Sådan ser religionsvidenskab af idag ikke på det, som du der ovenfor hævder det!

Nemlig gælder at Gud-som-sådan, Gud i sig selv, og Sandheden-som-sådan og Sandheden i sig selv, abstraheret fra enhver diskurs og tradition er i virkeligheden selv en meget specifik Gud eller Sandhed, dvs en gudsforestilling eller forestilling om Sandhed, der er opstået i en bestemt tid på et bestemt sted, designet til at tjene bestemte formål, og som kun kan tænkes, fordi ens filosofi og i religion i forvejen fordrer det. Ved at postulere denne Gud og Sandhed (som du gør michael) og hævde den er den samme som den kristne Gud og Sandheden her, smugler du i virkeligheden en fremmed religiøs og filosofisk diskurs ind i kristendommen, en slags trojansk hest, der grundlæggende ændrer kristendommens indhold.

Mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:



kan du overhovedet være seriøs michael?



en mand som nægter at tænke og dermed bruge sproget som andre bruger sproget, hvordan vil du ha vi skal få noget ud af at lytte til dig når du opfør dig sådan?

Hej Michael.

Dine indlæg er sjove at læse, synes jeg - alvor og humor filtret ind i hinanden i en individuel frihed er dét, jeg opfatter.

"- al den snak om Gud" - ja det er jo dét denne tråd foreløbig fokuserer på - også selvom Andesbjergenes menneskers spiritualitet egentlig ikke har guder men "ophøjede kræfter og energi i makrokosmos og mikrokosmos" (dog bruger antropologen også ordet "væsener").

Det sidste minder mig lidt om Thomasevangeliets logion 77:

Citat:

Jesus sagde: "Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér!"

Her er der jo yderligere en parallel til spiritualiteten i Andesbjergene, som antropologen beskriver den:

Citat:

Ifølge vores tankeform, åndelige og sociale praksis kan man ikke modtage noget uden at give noget tilbage. Dette fantastiske princip gør, at der i vores samfund altid er en harmonisk ligestilling, uden at nogen akkumulerer eller bliver udnyttet. Det er alt dette hellige, vi kalder for spiritualitet.

I sådanne stammesamfund har spritualiteten (shamanisme?) jo nok været en fast del af stammekulturen, som den enkelte ikke kunne afvige a.h.t. stammens overlevelse - og mon ikke det samme har gjort sig gældende hos os på Harald Blåtands tid både før under og efter, at danerne blev tvangskristnede.

I dag er der plads til individuel åndsfrihed - og i den tilstand er der jo mulighed for at lære at kende den rigdom af, hvad menneskeheden har frembragt af religiøse og spirituelle idéer.

Jeg har mest lyst til - med stor respekt - at kalde dem "spirituelle eventyr".
Og eventyr behøver jo ikke at være i overensstemmelse med hinanden - betvivles ej heller - til gengæld kan man med sindsro sige om dem alle - ligesom i folkeeventyrene: Og det er ganske vist!

M.v.h. Arne.

Hej HansKrist

Det er ikke kun os mennesker, som længes efter foråret, det gør fuglene også. Selvfølgelig er det os der ødelægger naturens gang med vores uhæmmede grådighed og uvidenhed, men det anfægter ikke de små solsorte.

Uanset, at naturen bløder og er forvirret på grund af menneskenes grusomme misbrug af den, så fortsætter de deres kurmageri og kamp for territorier.

Disse territorier er for det meste menneskenes haver. Når de engang har fundet hinanden, så er de tro mod hinanden og hvis en forvirret solsort tror, at han kan trænge ind imellem dem, så bliver han hurtigt henvist til at finde sin egen have og sin egen mage.

Det var da en tanke.

De tanker, som du henviser til med hensyn til Gud finder jeg derimod er det rene nonsens. Jeg tror, at man kalder det for spekulation.

Måske hvis du en dag løftede dit blik fra bøgerne, at du så ville lægge mærke til den virkelighed der konstant er omkring dig i livets nu.

det må da være en trøst at vide, at dette nu er evigt og aldrig forsvinder.

Tidens strøm er konstant fremtiden, som bevæger sig gennem nuet og bliver til det, som var, men ikke er mere.

Nuet derimod - er evindeligt.

Hej Hanskrist.

Jeg anerkender - selvfølgelig - at du (sammen med andre) har din/jeres særlige mening(er) om, hvad kristendom er, men jeg anerkender bestemt ikke, at du/I - af alle - skulle "have patent" herpå.

Kender du mon f.x. den romersk katolske, den lutherske og den ortodokse kristendoms forskellige opfattelser af "Gud som treenighed" (for nu ikke at tale om Karl den Stores rolle heri).

Hvis du gjorde, kunne du ikke skrive: "Desværre er det jo blot påstande og de fleste af dem er alle kristne teologer jo enige om -" (Hvad "påstande" angår er det hele jo påstande - fremsat af teologer/præsteskaber - og mere eller mindre accepteret af alle andre).

Det ville for mig være skønt, hvis du præsenterede den form for kristendom, du bekender dig til - enkelt og klart - det burde ikke være umuligt - men det er selvfølgelig dit valg.
Derimod interesserer din "religionskrig" mod andre former for kristendom - og mod andre religioner - og mod andre spirituelle inspirationer mig ikke - og det er jo nu engang mit valg, hvad jeg gider at læse

P.S.: Du skriver, at jeg citerede Kallistos Ware. Det gjorde jeg nu ikke. Det var blot overskrifter på kapitler i hans bog; kapitler der - enkelt og klart - nærmere uddyber, hvad han og de ortodoks kristne mener om de pågældende emner.

M.v.h. Arne.

Tilføjelse:

Angående "Gud som treenighed" bør jeg nok uddybe.
Se (klik) Wikipedia.
Her er det den verdsligt mægtige Kejser Karl den Store, der ændrer teologien i den romersk katolske kirke - en ændring, som senere Martin Luther accepterede.

Den ortodoks kristne biskop Kallistos Ware er måske mest tydelig i sin bog, tidl. nævnt i denne tråd, når han, blandt meget andet om dette emne, citerer fra den ortodokse liturgi: "Påskefastens Triodion":

Citat:

Vi lovsynger ikke tre guder, men én Gud.
Vi ærer de i sandhed tre personer.
Faderen, uden begyndelse eller ophav.
Sønnen, født af Faderen.
Helligånden, som udgår fra Faderen.
Én Gud i tre personer;
Og i sand tro og lovsang,
Giver vi hver af dem navnet Gud.

Karl den Store fandt heller aldrig rigtig ud af dét med Ikonerne.
Han havde fået en oversættelse af et skrift fra Østkirken, hvor det hævdedes, at de meditative byzantinske ikoner skal æres, men pga. en oversætterfejl blev det i stedet til at de skal beundres.
Det siger vel lidt om, på hvilket niveau denne teologisk indflydelsesrige herre agerede - og formede Vestkirken dengang - ja helt frem til i dag

M.v.h. Arne

Hej Arne

Du skriver:



Nej men ingen kristne, uanset hvilken kirkeretning vil godkende den her vi taler om:




Spør eksperterne over på religion .dk, ingen, absolut ingen Kirke i hele verden vil godkende den formulering, den er direkte forkert arne, og det er lidt katastrofal at du ikke selv straks ser det. Hvordan pokker kan du ukritisk bringe et sådant citat, det er jo præmis for resten af dit indlæg og en præmis skal være saglig og holde vand. Så det er ikke mig og nogle få andre der mener noget andet.


Arne skriver:




Alle væsentlige og store kristne kirkeretning har en treenig Gudsforståelse og en Treenighedslære (og ja jeg kender godt uenighederne i forhold til den ortodokse østkirke og jeg kender din kredsen eller kæren herom, jo min hukommelse fejler ikke noget). Men lad os nu debattere det vi er blevet uenige om, lad os dog holde os til debatten. Vi kan da ikke i den her tråd gennemgå hele den kristne dogmatik og troslære. Og hvorfor skulle vi dog også det.

Nej det er ikke blot påstande, nu må du holde, det er en eftertænkning og reflektion troens virkelighed, som alle enkelte kristne troende erfarer den og har del i den og oplever den.


Du skriver Arne:



Den synes jeg ikke vi skal gentage, jeg har været inde på forholdet i et indlæg (men du læser måske ikke hvad jeg skriver). Jeg har redegjort for at de fleste mennesker faktisk mener det stik modsatte af hvad du igen igen påstår, at det skulle være uklart hvad jeg står for. Jeg bliver rost for det stik modsatte. Men du har jo også nægtet at læse mig i årevis, så du sov jo i timen, hvordan pokker skulle en mand som dig kunne forstå mit ståsted. Endvidere har du jo tydeligvis antipati imod mig og har haft det siden 2003, og det er lidt trættende i længden.






Du skriver arne:



Det er ikke religionskrig at du bringer et citat du bruger som præmis og tar for gode ord, når den er stik forkert og ingen kristne kirkeretninger i hele verden vil kunne godkende den, men som mig totalt afvise påstanden som direkte og lodret forkert, det er jo det stik modsatte der er sandt.





mvh HansKrist.

Hanskrist.

Du skriver:

Citat:

Endvidere har du jo tydeligvis antipati imod mig og har haft det siden 2003, og det er lidt trættende i længden.

Mit svar:
Her må jeg blankt afvise.
Du har fortalt en del her på Trosfrihed.dk om dit privatliv, og der er intet af dette, der hos mig skaber antipati.
Jeg kan heller ikke se nogen som helst rimelig grund til personlige følelser mellem os, da vi jo overhovedet kun kender hinanden via denne hjemmeside - og da den slags iøvrigt efter min mening tillige er sagen totalt uvedkommende.

Du har bidt dig fast i, at den peruvianske antropolog oplever kristendommen i sit hjemland sådan, som han beskriver den med disse ord:

Citat:

Ifølge den kristne tro findes der en himmel, hvor gud befinder sig, og dermed er mennesket placeret fjernt fra Gud, langt væk. Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede.

hvilket øjensynlig bringer dig "helt op i det røde felt".

Men det er jo åbenbart sådan han oplever kristendommen i sit hjemland - enten du så ka´li' det eller ej - og det ville da være en hån mod ytringsfriheden, hvis han ikke må skrive, hvad han synes, han oplever!

Jeg har også svært ved at se, hvad det egentlig er, der provokerer dig så stærkt.

Hans ord: "en himmel, hvor gud befinder sig" modsiges da ikke af den den mest almindelige kristne bøn Fadervor, med mindre man er meget pernitten: Fader vor, du som er i himlene!.

Og når man i den romersk katolske kirke ringer med en klokke under nadveren (klik), så skal man da være vildt nøjeregnende for ikke at acceptere antropologens ord: "Via ceremonier eller ritualer mødes man med eller kommer tæt på det ophøjede."

Nu er den romersk katolske kristne kirke den, jeg har sværest ved at se kvaliteter i (af mange forskellige grunde), men du slutter jo med at skrive:

Citat:

Det er ikke religionskrig at du bringer et citat du bruger som præmis og tar for gode ord, når den er stik forkert og ingen kristne kirkeretninger i hele verden vil kunne godkende den, men som mig totalt afvise påstanden som direkte og lodret forkert, det er jo det stik modsatte der er sandt.

Med ovenstående henvisninger til bønnen og nadveren tror jeg ikke på dine ord om, at alle kristne kirkeretninger vil afvise antropologens ord som "lodret forkerte".

Jeg forstår godt, at din (og andres) "eksistentialistiske kristendom" - eller hvilken betegnelse, du nu måtte vælge at bruge - kan have forbehold, men i den samlede kristendom, på hvis vegne du jo udtaler dig, hvor stor en andel og accept har du/I dér?
Mon ikke den er noget nær forsvindende?

For mig er budskabet fra Andesbjergene om en ydmygende synkretisme påtvunget af den magtfuldkomne kristendom dér på, hvad der vel er en del af den mere end 40.000 år gamle og noget nær globale shamanisme, en sørgelig beretning, der vækker drømme om en mulig synkretisme (syntese) under ligeværdige forhold.
Hvad kunne der ikke komme ud af dét?

M.v.h. Arne.

Hey Arne,

der står:




Ifølge den kristne tro



NEJ ikke ifølge den kristne tro gælder hvad der står ovenfor, der gælder det stik modsatte,,


og himlen indikerer ikke en placering hvor mennesket er langt væk fra Gud, og i kristendommen er det himmelske og jordiske forligt, som gud og mennesket. Kan læses sort på hvidt flere steder i NT





og i og med og ved begivenheden Kristus ind i verden (altså i og med kristendommen) er der ikke mere tale om noget rituelt, ceremonielt, eller nogen former for religiøsitet kan stille sig imellem mennesket og Gud, hvorfor der for Paulus ingen præster findes, eller også er vi alle præster (apropos de paulinske urmenigheder), og sådan har det været i den protestantiske verden lige siden,,, og at nogen udfylder rollen som præst er blot en praktisk foranstaltning, for enhver der er krøbet ud af dåben er præst (her har du ret i at en del af den konservative katolske kirkeretning, har svært ved at gå så langt som Paulus (urkristendommen) og Luther, men de fleste katolikker protesterer jo også overfor deres kirke omkring en lang række forhold som at de ønsker sig kvindelige præster og at mandlige præster må gifte sig etc etc,, jeg ved ikke hvor stor opbakning den katolske kirke har hos katolikkerne, men i sydeuropa er den ikke stor og de unge gider den ikke).



antipatien imod mig, skulle jeg ha formuleret lidt mere præcist, for det var hvad jeg står for og hvad jeg skriver jeg tænkte på,,, denne uvilje imod det jeg står for,, det var ikke min person jeg tænkte på, men altså det jeg præsenterer jer for og repræsenterer

Hej Arne.

Jeg ved godt, at det er svært forståeligt, men jeg bliver nødt til at sige det i forskellige sammenhænge alligevel. Forståelsen kommer ikke forfra, den kommer bagfra.

Hermed mener jeg, at man ikke kan anstrenge sig eller bestræbe sig på at forstå, man kan kun passivt se og lytte, være opmærksom. Selvom man ikke taler, så er dette, at se og lytte en aktiv handling.

Det er ikke ved at sammenligne hvad andre har sagt og veje og vurdere dette, at man når til det højeste af alt på denne Jord, erkendelsen.

Det er når man ser og lytter, er opmærksom, at noget går op for én. Dette, som går op for én, er det, som kaldes erkendelsen eller forståelsen. Dette betyder, at ved at se og lytte går tingenes rette sammenhæng op for én.

Det vi mest taler om er et udtryk for følelser som er en del af os selv. Disse følelser er ikke sandhed og dog er de sandhed i den forstand, at de, hvis vi forstår at lytte til os selv, afslører vore dybeste behov og ønsker.

Gennem historien har vi mennesker fortolket alt hvad vi oplevede ud fra vores begrænsning, fra vores frygt og fantasi. Ingen tvivl om, at vi mennesker er blevet klogere gennem historien, men vi har også fjernet os mere og mere fra dette vores vores ophav, naturen.

Blot og bar intellektuelle diskussioner har ingen betydning.

Selvom mennesker der lever i nær kontakt med naturen måske har et mere primitivt begrebsapparat, så gør deres nærhed til naturen, at de oftest opfatter mere korrekt end os andre som har glemt vores natur. 

Det er ingen forbrydelse for et menneske, at søge Gud og finde Ham. Men man skal være klar over, at man aldrig vil få nogen anerkendelse fra andre mennesker, som har hver deres egen agenda og en opfattelse af Gud som er forkert. Den er forkert, hvad er der galt i at påpege det?

Det drejer sig ikke om Gud, det drejer sig om dig og mig, mennesket.

De kristne glemmer, at Herrens Veje er uransalige, at Han høster hvor Han ikke har sået. Gud ønsker ikke at blive fundet, Han ønsker, at vi selv hver især bliver voksne og lærer at leve med hinanden i kraft af vores egen erkendelse.

Selvom vi er blevet meget adskilt fra naturen, vores eget ophav, så kan vi altid opleve den ved blot at gå ud i vores have og lytte til og se på alle de små gråsenolliker som pludrer og pipper i hækken og fra tid til anden stikker hovedet ud af busken.

Hvis vore hjerte er hårdt, så har vi travlt med at planlægge den kommende påskefrokost og vi ser og hører intet af det, som sker omkring os. Vi finder vores tilfredsstillelse i, at de kommende gæster roser vores brilliante arrangement og vi ignorer den lille snert af tomhed, som vi føler derved.

Eller også glemmer vi påskemiddagen, lader os i stedet beruse af den livlige pludren fra hækken og synet af det lille frække ansigt, som kigger frem.

Det er utroligt så mange skønne oplevelser man kan få ved at iagttage de små, uskyldige væsner, som vi kalder dyr – eller især fugle.

Eller det er utroligt så mange oplevelser i livets nu, vi går glip af fordi vi overhovet aldrig lægger mærke til livets virkelighed, som er omkring os hele tiden.

Der er ingen anden virkelighed end det nuværende.

Kig dig omkring i Guds Rige. Det kan godt være, at du ser den ene solsort hakke på den anden, men er der ikke grundlæggende fred og frihed her i virkelighedens nu?

Trods alt er alle tanker et resultat af perception. Alle filosofier, alle religioner.

Hvis tanken ikke har bund i den virkelighed som vi lever i, så er den kun spekulation, fantasi.

det er så umådelig vigtigt, at vi kan åbne vore ører og øjne og se den virkelighed som er omkring os lige nu.

For der findes ingen anden.



(Copyright jmp)

Hej Anonym.

Din måde at skrive på, minder mig om Michael, men det vil jeg nu ikke spekulere over.

Jeg ka' godt li' det, du skriver, og jeg synes egentlig heller ikke, det er særlig fremmed for mig - omend dine udtalelser om Gud forekommer mig ret "bastante".
For mig er ordet/begrebet: Gud ikke rigtig noget, jeg kan bruge som andet end en "eventyragtig nødløsning" - men der er jo ligesom ikke andre ord, når man kommer ind på "den side af sagen".

Dine umiddelbare sansende naturoplevelser, dem synes jeg, jeg kender fra mine egne oplevelser her, hvor jeg bor - og endnu stærkere på "min" græske ø, i den subtropiske urskov midt inde på øen i højlandet - uden mennesker - og hvor jeg føler det som noget nær en forbrydelse, når jeg kan høre mine fodtrin og mit åndedræt forstyrre roen - roen fra træerne, fra sten, jord og klipper, fra de vilde geder, der oftest sørger for, at jeg ikke kan se dem, fra små firben og fugle og en gang imellem en vild skildpadde - og når cikaderne stopper deres sang, ved jeg jo, at jeg har forstyrret - men alligevel er oplevelsen dejlig, lykkelig, umiddelbar - hvert år, når jeg er der.

Og da jeg læste om de mennesker i Andesbjergene og deres stammekultur og -spiritualitet, bildte jeg mig ind, at de nok ret meget lever sådan.

Jeg kan kun være enig med dig, når du skriver:

Citat:

Gennem historien har vi mennesker fortolket alt hvad vi oplevede ud fra vores begrænsning, fra vores frygt og fantasi. Ingen tvivl om, at vi mennesker er blevet klogere gennem historien, men vi har også fjernet os mere og mere fra dette vores ophav, naturen.

Slut, slut - langt over sengetid

M.v.h. Arne

Hej Hanskrist.

Du skriver:

Citat:

antipatien imod mig, skulle jeg ha formuleret lidt mere præcist, for det var hvad jeg står for og hvad jeg skriver jeg tænkte på,,, denne uvilje imod det jeg står for,, det var ikke min person jeg tænkte på, men altså det jeg præsenterer jer for og repræsenterer

Mit svar:
Du kan være fuldstændig sikker på, at der ikke fra min side er hverken uvilje eller antipati mod det, du står for.

Men jeg medgiver, at det af og til ærgrer mig, at du - set med mine øjne - aldrig synes at nå frem til en overordnet sammenfatning, som du kan udtrykke enkelt, klart og rimeligt kortfattet v.hj.a. helt almindelige danske ord.
Det ærgrer mig, fordi det, du står får, dermed ikke synes at få en fair chance for at blive opfattet.

Jeg foreslog/gættede som overskrift: eksistentialistisk kristendom, men end ikke dét, svarer du på.

M.v.h. Arne.

Hej Arne,

du skriver:




JA meget præcist, så er der noget eksistentialistisk kristendom at finde hos mig!

Berdyaev ville jeg kalde for en kristen eksistentialistisk religionsfilosofisk tænker af de største fra begyndelsen af det 20 årh. Var med i grundlæggelsen af moderne personalisme, og Emmanuel Mounier var da også ham af de intellektuelle der kom hos Berdyaev familien i Paris (i 20 og 30 -erne) om søndagen (de berømte Berdyaev sunday's) som Nikolai Berdyaev "yndede" mest, havde de største forventinger til.

www. personalisme.dk gir også et indblik i min tænkning og ståsted. Find dette link og gem det arne under dine favorit links.

Lidt wiki (til ære for niels og fordi du arne fornuftigvis bruger wiki fra tid til anden):


Wiki:





Når jeg studerede Paul Tillich, undrede det mig hvor meget hans tanker, især de historiefilosofiske betragtninger (hvor Tillich's Kairos begreb indgår) lignede til forveksling Berdyaev's tænkning og filosofi (og ja især Historiefilosofi), men der var kun i hele Tillich's forfatteskab ganske få henvisninger til Berdyaev. Så en dag fik jeg endelig det slående bevis for hvor tæt de to åndeligt set stod hinanden, Tillich anmeldte (oversatte vist også) mange af Berdyaev's afhandlinger til det amerikanske publikum og ja Tillich havde endda skrevet en længere afhandling om Berdyaev.

wiki om Paul Tillich:

Paul Johannes Tillich (August 20, 1886 – October 22, 1965) was a German-American Christian existentialist philosopher and theologian.


Tillich kalder Marx for nok den største eksistentialistiske tænker overhovedet.
Han berømmer og forklarer betydningen af Sartre's: "that man's essence is his existence" og kontekster dette med Schelling som Tillich er "barn" af om noget.
Han, Tillich, er påvirket af Heidegger.
Tillich er stærkt påvirket af psykoanalysen og dybdepsykologien, som han sjovt nok med sin Schelling baggrund, formår at forstå på en original måde, der gir genklag i vor moderne new age tid.
Tillich kæder "ego-self and world" (ikke forstået som vores omgivelser miljø) uløseligt sammen, hvilket får ham til at sige at mennesket er en hel verden i sig selv, altså et mikrokosmisk væsen, hvilket er noget Berdyaev gør endnu mere ud af. Altså mennesket er ikke kun en del af verden, men verden er en del af mennesket også, eller mennesket er i sig selv en hel verden, mikrokosmisk dynamisk multidimensionel væsen. Tænker på min eks der altid sagde dersom børnene var ulykkelige: "hvad sker der da i din verden"? På samme måde som vi har udtrykket, at vores verden går i stykker (og det er jo vores indre verden (mikrokosmos) vi tænker på i den sammenhæng). Når vores verden, mikrokosmos, går i stykker, går vi måske til psykolog eller psykiater (fordi vi har fået ondt i livet vores, som er en sammenhængende hsistorie og verden/hele, mikrokosmos) eller vi må revidere vores verdensbillede, forventninger, ønsker, drømme, forhåbninger og illusioner mmm..


Så ja Arne du ramte rimelig godt med dit skudsmål.

mange kærlige hilsner HansKrist.

PS:

arne du skriver:


Noget lignende har Kræn-p efterlyst for år tilbage, noget han også kaldte for "blueprint".


Mit indlæg og min trådstarter: "Kristus eller Buddha, øst eller vest" kunne godt være en "james joyce brainy stormy" forsøg ud i et provisorisk blueprint fra min side.



Men jeg har haft en stor visionær drøm om at jeg først når jeg bliver 80 år gammel barsler med en større sammenfatning af mit filosofiske ståsted. Før den tid har jeg tænkt på at få talt med Siri Hustvedt for måske at få skrevet nogle essays der ligner hendes som vi finder dem i "At leve; At tænke; At se". Hende og mig vi kredser konstant om de samme forhold.

Mange forstår ikke med den fantastiske fysiske løbeform jeg er i, at jeg ikke stiller op i maratonløb og knalder en fremragende tid for en mand der bliver 57 år i næste måned. Men disse ambitioner har jeg ikke, som jeg ej heller har ambitioner om at skrive bøger (eller artikler), men ikke desto mindre elsker jeg altså dybt og inderligt, lidenskabeligt at løbe og skrive, der for mig hænger uløseligt sammen og igen er for mig som at ånde, leve. Men jeg er og bliver den glade amatør, som løber og som tænker, til trods for at jeg ikke kan undvære svære studier og stringent forstandig tænkning, der ikke må fejle i forhold til naturvidenskaberne, og fagvidenskaberne på området. Tværvidenskabelig "clearer" jeg altid mine ideer, før jeg barsler med dem, hvorfor jeg for pokker gerne er så parat og godt rustet til debat, men ingen vil ret gå i kødet tekstnært på hvad jeg skriver.


se nu blev jeg forfængelig

må lige nævne at Blaise Pascal betyder meget for mig også.

"eksistentialistisk kristendom...osv."

Når det blir så svært at forundres over indholdet i også denne tråds lidt puerile forsøg på at kombinere noget eksistentialistisk med en kristendoms overtro, så er det fordi forsøget med tiden har udvandet sig i adskillige af slagsen, og så fordi meningsgentagerne her aldrig rigtig har gidet sætte sig ind i de årsager der bevirkede disse misforståelser om selve livet som det meningsfyldte, fx. ved en interesse for selve mémet.

Tankeindholdet i tråden er altså ikke nyt og refererer kun til en niche fyldt til randen med lutter sød fiktion, hvor udgangspunktet for en øvrig verdenslitteratur altså beskæftiger sig med tilværelsens egentlige absurditet, verdens mangel på mening og sammenhæng og dens uoverensstemmelse med de menneskelige ønsker og længsler – dens mangel på menneskelige mål og dimensioner. I dette egentlige eksistentielle lys betragtes erkendelsen udelukkende som udgangspunktet, dvs. udfordringen til den enkelte om selv at fylde verden med mening, uden altså at falde tilbage på et fundament af forløjede illusioner fra bl.a. kristne fidusmagere tilbage i historien.
Det er disse illusioner begge troende her krampagtigt fastholder i hver en tråd, udfra forestillingen om at gentagelser af ord-plingplang nok vil fjerne nogens fokus fra det egentlig meningsløse.
Man ser ord klasket sammen som en ’pinligt-barnagtig-sød’ montage med en slet skjult religiøs overtro, der forventeligt men desværre mangler sin relevans til livet og mennesket, hvorfor det må blive til en enkelt spirituel kokkehue – tillykke med den ;)

mvh
Simon

Simon Larsen skriver:



uden altså at falde tilbage på et fundament af forløjede illusioner fra bl.a. kristne fidusmagere tilbage i historien.

ja korrekt og det er nøjagtig hvad Tillich, Berdyaev, Heidegger, Barth med mange flere gør! Kender du overhovedet deres metode, deres fremgangsmåde i forbindelse at koble ekstentialismen til teologien. Ud fra hvad du skriver, vender du tingene på hovedet (nøjagtig som da du skulle forklare eksistentialisme i henhold til Heidegger, lol, du havde slet ikke forstået pointen hos Heidegger).

"at fylde verden med mening" lol,, de (eksistentialistiske teologer eller filosoffer) beskæftiger sig slet ikke med at fylde verden med mening, du aner jo overhovedet ikke hvad du taler om mand!!! Det er nøjagtig ikke deres metode, fremgangsmåde, ej heller Heidegger, de gør nærmest det stik modsatte, og ja de bruger teologien i et ganske andet ærinde, som også Zizek og Badiou i dag gør det.

Du har aldrig åbnet en bog om hverken Teologi eller eksistentialisme Larsen. Husker stadig da du skulle gi en definition af eksistentialisme i henhold til Heidegger, det var jo streap tease for åben skærm, du aner ikke en dyt om Heideggers hovedværk mand. Din definition var direkte forkert, og viste at du mht Heidegger ikke aner noget som helst.

Du vender tingene på hovedet som et barn, en latterlig voksen mand niels, der ikke kan overskue hvad han har kastet sig ud i. Du har jo ikke fod på de her forhold simon. Du blander dig og du blander dig, men du forstår ikke stoffet, og du gør dig selv til grin mand. Hold du dig som sproglig til fiktion og lidt you tube jazz, længere kan du sgu ikke drive det til med dine evner, din forståelse, og ja nævn ikke memer, du er ikke i nærheden af at forstå den del af evolutionsbiologien hvor memer kan siges at have relevans.



Simon skriver:

Man ser ord klasket sammen som en ’pinligt-barnagtig-sød’ montage med en slet skjult religiøs overtro, der forventeligt men desværre mangler sin relevans til livet og mennesket, hvorfor det må blive til en enkelt spirituel kokkehue – tillykke med den ;)

Du er ’pinligt-barnagtig-sød’ niels,,, HVORFOR GÅR DU IKKE I DEBAT LARSEN???



Du aner overhovedet hvad du taler om Simon, som du ikke magter Heidegger, som du dog i årevis slog dig op på at være ekspert i. Du er så tynd når man nærmer sig dit i noget tekstnært, du har ikke engang forstået forudsætningerne for at kunne gå igang med Heidegger, nøglen til hans forfatterskab. Men alligevel tonser du utallige pseudo indlæg ind i debatten.

Og ja arne skriver ikke et ord om eksistentialistisk kristendom, så hvorfor i hule helvede henvender du dig til ham larsen??? Det er mig der kommer ind på at mit ståsted er at finde hos især mellemkrigstidens kontinental europæiske eksistentialistiske tænkere.

HVORFOR DEBATTERER DU IKKE TEKSTNÆR NIELS LARSEN?

Hvad ville du sige til om jeg gav dig igen af samme skuffe, blot satte mig ned og gjorde grin med dig uafhængig af hvad du skriver???? Men fortsætter du sådan her så gør jeg det, og det i en grad der ikke vil stå tilbage for dine modbydeligheder og ja dine latterliggørelse andre, uden at du overhovedet debatterer med dem. Utroligt at dette er tilladt på trosfrihed, denne din idræt med at intimidere og latterliggøre andre, uden så meget som at være i debat med dem, uden argumentation overhovedet. Du forholder dig ikke til noget som helst af hvad jeg skriver.



Du har i alle de år jeg har kendt dig, kun skabt pseudodebatter, da du ikke tør debattere med mig larsen. Disse dine pseudodebatter består blot i at du ganske ukritisk skyder folk det i skoene du lyster, ud fra din totale latterlige religionskritik, som intet kød har på sig, men kun kan passe på bibelfundamentalister og naive overtroende i ekstrem grad.


Du går jo udenom den varme grød, du går udenom dem du intimiderer og latterliggør. Henvend dig dog direkte til dem, i det her tilfælde mig. Du skal ihvertfald ikke sidde og skrive om mig, og latterliggøre mig ud fra hvad du skyder mig i skoene af dine barnligheder og dumheder (dig der fører religionskritik på et uhyggeligt lavt plan, pjattet og som et lille barn fører du din religionskritik (ingen voksne mennesker ved deres fulde fem ville føre en så latterlig infantil religionskritik som du gør det)).

Hvis du fortsætter simon, da har jeg kun et at gøre, og det er at gøre nøjagtig det samme overfor dig, hvor du debatterer. Og med din forståelse af biologi og memer, naturvidenskab, og Heidegger, du blir klædt af til skindet mand. Og jeg vil nyde det.


PS:

Det er disse illusioner begge troende her krampagtigt fastholder i hver en tråd, udfra forestillingen om at gentagelser af ord-plingplang nok vil fjerne nogens fokus fra det egentlig meningsløse.


begge troende



Arne og undertegnede er så uenige som to mennesker kan være om de her forhold (så der er ingen muligheder for sammenligning her). Henvend dig til den af os du vil debattere med lille simon med nisser derude og rotter på loftet og tjære i lungerne og jazz i ørerne. Du kan jo ikke engang tænke klart længere mand, og så allerede i din alder, hvordan skal det dog ikke gå for dig, allerede nu lever du i sød fiktion.

og du er forkrampet larsen, kender ingen så forkrampet som dig simon

Nu er forargelse jo den kristnes dyd, men det glæder mig når chathønses korset knirker i rørelse over respons til salmens monotoni. Når nu vinterens sidste pust er overstået og alle spredes for solen, folk blir så fantastisk udvendige når det står på, så ka’ det jo hænde det vil lykkes at mave sig ud af sig selv, at skabe noget nyt og eget, ja bedre åndelige dryp. For sandt at sige virker tankebrønden noget udtørret.

mvh
Simon

Jeg undersøgte lige hvem denne M.Heidegger egentlig var for en fyr, ikke fordi filosoffer interesserer mig overhovedet, jeg blev da noget forundret at denne mand der er fremhævet til skyerne af bl.a. dig hansemand(kristus også kaldet) er så forgabt i denne gamle ærkenazist, der kom frem netop fordi han var nazist og støttede Hitler hele vejen igennem. Han advarede mod jødernes fremmarch og var til og med ubehøvlet over for en kollegas jødiske hustru, jo han er en mand man må se op til - heil Hitler.

Han står vist på en piedstal hvor han ikke hører hjemme og så er han din ynglings filosof, I er måske på bølgelængde ???

Hej Treram..

Tror også du ville finde Hannah Arendt lidt mere interessant, idet hun gjorde op med en del interessante historiske forestillinger om vilkåret for politiske systemers udviklingsprocesser, og i den forbindelse fundamentet for Heideggers egne politiske visioner, som hun gennem studietiden kendte særdeles indgående, hvor Husserl nok kan vurderes som den egentlig interessante grund for Heideggers videre arbejde der aldrig blev færdiggjort. Men skulle store arbejder valueres ved personlige politiske grundsyn, da ville sandsynligt mangt et arbejde slutte i opløbet og dermed de personlige udviklingsprocesser. Alligevel kan det bagvedliggende personlige incitament være interessant og af stor betydning for ens forståelse af forskelligt, ja man ka’ bare tænke på den forståelse man har fået af Carl Nielsens musiske arbejder gennem brevvekslingen med sin Marie. Samtidig må man nok evne at isolere arbejdet fra de evt. politiske standpunkter, for at kunne skue et arbejdes enestående kvalitet som noget brugbart, og det vil altså her sige et arbejde der ikke i sig selv har nogen egentlig relation til en politisk eftertid. Arendt slog kraftigt ud efter Heidegger, som jo glad overtog Husserls professorat og uden på nogen måde at være ham behjælpelig – Husserl var nemlig jøde. Idet hele taget ville mange historiske store personligheder nok slå hul i gulvet, hvis nogen kendte deres egentlige personlighed, og i den forbindelse er Cicero et rigtig godt eksempel, idet han uden sidestykke er den antikke personlighed der kommer bedst til udryk gennem ca. 930 personlige breve ud i eftertiden, hvilket netop også fik en del til at kaste sig over personen fremfor indholdet i div. arbejder, dette sagt som sidestykke til problemet.

Man ka’ få et godt indblik i Heideggers personlighed og den tid han virkede i gennem Rüdiger Safranskis ”En mester fra Tyskland, Heidegger og hans tid” [ISBN 87-00-23118-5], hvor det enestående dog stadig stråler derudover, nemlig hans arbejde, men nok fortrinsvis for de historisk filosofisk interesserede. Langt forinden havde Heidegger dog gjort op med sin katolske arv, hvilket i sig selv var lidt af et personligt arbejde for ham, men i 19 - 22 kap. bevæger Safranski sig netop ind på nogle af de forhold du her interesserer dig for, Heideggers person og de personlige standpunkter, hvor altså Arendts og Jaspers stilling i efterkrigstiden belyses. Værket er imidlertid givende fordi man får så meget at vide om historiske personligheders politiske grundidealer, eller måske rettere, situationer i livet hvori netop mennesker flest har handlet efter hvad der gavnede ham/hende bedst!

Jeg har i modsætning til forståelse for Arendts kritiske syn ingen anelse om hvad Hans her på debatten egentlig er så fascineret af, for som regel kaster han jo bare om sig med navne på filosoffer her og dér uden hoved og hale, hvorfor jeg i grunden tror du ramler ned i noget han først nu er ved at gøre sig lidt begreb om, men nok uden at tænke særlig kritisk over hvad der hentes ned fra Wiki’en.

mvh
Simon