farligt.

Det er farligt, at krydse en hængebro over en rivende flod. Den kunne falde sammen og man kunne falde ned og slå sig ihjel.

Det er farligt at møde en løve ude i den vilde natur uden at have noget at forsvare sig med.

Men hvad er ellers farligt?

Takket være min bror har jeg fået lejlighed til at følge mine to små nevøers opvækst. Jeg lagde især mærke til den yngste.

På et tidspunkt kom han farende ind i stuen og sagde (om hvadsomhelst) mens han kiggede sig omkring på os voksne: ''Det er farligt''.

Tænk nu hvis han havde oplevet, at vi fór sammen og kiggede os forskræmt omkring. Uha, Uha, hvad er det der er så farligt?

Så havde han fundet sin bekræftelse i vores reaktion.

Men selvfølgelig smilede vi og sagde: ''vrøvl, det er ikke spor farligt.''

Og det var det heller ikke.

Det eneste der er farligt er frygten, som kan gøre os vanvittige. Eller uvidenheden, som kan få os til at fostre de tanker som gør os bange.

Men i virkeligheden er der intet der er farligt.

Kærligheden kan ikke gøre nogen fortræd.

Og hvor kærligheden er, er frygten ikke.

Hej Michael.

Gu er det farligt, kærligheden kan være farlig, vi kender alle Obama Bin Laden, som af kærlighed til hans gud, udførte 9/11 terroren bl.a.
Muslimernes kærlighed til deres gud og Muhammed holder verden i skakt, selvom ikke mange TØR udtale det direkte, vi har selv mærket det med Muhammed tegningerne, hvor kærligheden gav sig udslag i at nogle af vore ambassader blev overfaldet og nedbrændte.

Når kærligheden mellem to mennesker udvikler sig til jalousi, kan den være yderst farlig.

De katolske præsters "kærlighed" til uskyldige kordrenge mm, er meget farlig for de stakkels drenge.

Så listen over hvor farlig kærligheden kan være er lang.

Summasumarun, så kan den religiøse kærlighed, betegnes som den farligste og i dette stadie gør den megen fortræd.

Arne skriver at kærligheden til vor stakkels klode er meget lille, vi mishandler den og det er farligt.

Jeg er dog fortrøstningsfuld, at få det bedste ud af kærligheden er op til den enkelte og her kan man selv gøre en indsats, for at leve i et kærligt forhold, med respekt for sin partner.
Dette ser ud til svært for mange, skilsmisserne topper-hvorfor?, det kan dog være positivt, at man ikke vil være i forhold, hvor den gensidige respekt er gået fløjten og som kun holdes sammen grundet fælles børn,i mange ægteskaber "vokser" man fra hinanden. ( egen erfaring ).

"Kærligheden er størst af alt", så er det bare hvilken en kærlighed der henvises til.

Man kunne også sige "Kærligheden er farligst af alt".

Du har meget klart defineret hvad kærlighed IKKE er.

Ligesom du meget klart har defineret hvordan alle bruger ordet kærlighed i flæng om alt det, der IKKE er kærlighed.

Når nu alt det, du nævner, IKKE er kærlighed.

Hvad er så kærlighed?

Treram dog!

Du taler jo slet ikke om kærlighed, selv om du bruger ordet! Du taler om eksklusion, forelskelse der forandrer sig til jalousi og sygt begær; i den rækkefølge... puha...

Hej Michael.

Du skrev: "Kærligheden kan ikke gøre nogen fortræd og hvor kærligheden er, er der ingen frygt"

Det lyder da også meget fredsommeligt, men er desværre ikke altid det rette svar om kærligheden.

Vil du nægte at nogle af de forhold jeg omtalte, ikke er ting, der er blevet/bliver udført grundet kærlighed til en "højere magt".
Som derved skaber frygt blandt andre mennesker, der så iflg.dig kan gøre os vanvittige, så er det vel en kærlighed der er skyld i dette.

Jeg vil da også helst se kærligheden som en lykkebringende begivenhed , om det så er kærligheden til sin viv, sine børn, forældre, konge, fædreland eller kærligheden til naturen eller livet i det hele taget.

Men man kan ikke lukke øjnene for den anden brug af kærligheden som jeg nævnte, for man kan selv lige pludselig blive taget til "fange".

Selvom jeg er en "slem" ateist, så har jeg ingen problemer med kærligheden, til hverken det ene eller det andet, hvilket nok er svært for troende at tro, for efter hvad man læser i de kristne medier, så er ateister nogle hjerteløse, kyniske og hårde bananer, der kun tænker på sig selv og ikke respekterer de troende, vice versa er der ingen der taler om.



Det er tankevækkende at man kan se sådan noget sludder på tryk, men er muligvis en forsvarsmekanisme mod ateisternes fremmarch i debatterne og i det offentlige rum.

Jeg siger jo netop, at alt det, du nævner ikke er kærlighed. Det nytter da ikke noget, at jeg accepterer enhver idiot, som hævder, at det, han gør, er kærlighed.

Kærlighed er venlighed, forståelse, medfølelse, alle disse ting. Og derfor skaber kærlighed ikke frygt.

Alt det du nævner folk kalder kærlighed er ikke kærlighed, men egoisme. Og de, der kalder det for kærlighed lyver fordi de ikke forstår deres egen egoisme.

Det er da meget enkelt.

Den der ærer sin far og moder mere end mig, er mig ikke værdig, den der ærer sin bror og søster mere end mig, er mig ikke værdig,

Kærlige ord sagt af en "kærlighedens" man, en af idioterne du hentydede til.

...........eller også forstår du bare ikke ordet, Treram............