Indsendt af: serotonin
Budskabet i Korsfæstelsen - 18/09/2008 13:34
Hej kære venner.
Der har i tidens løb stort set ikke været nogen som har kunnet fortolke Jesu korsfæstelse uden frygt, og det har gjort at hans korsfæstelse er blevet misforstået, og gjort til genstand for menneskets fejlopfattelse af dem selv.
I EKIM fortæller Jesus selv om hans korsfæstelse, og korrigere den fejlfortolkning og misforståelse mennesket har skabt en religion udfra.
Budskabet i Korsfæstelsen:
Lad os i den hensigt at lære noget tage korsfæstelsen op igen. Jeg opholdt mig ikke ved den før, på grund af de skræmmende bibetydninger du muligvis forbinder med den. Den eneste understregning af den indtil nu har været, at den ikke var en form for straf. Intet kan imidlertid forklares kun i negative vendinger. Der er en positiv fortolkning af korsfæstelsen, som er helt fri for frygt, og derfor helt velgørende i sin lære, hvis den forstås rigtigt.
Korsfæstelsen er intet andet end et ekstremt eksempel. Dens værdi ligger udelukkende i arten af den lære den fremmer, på samme måde som ethvert andet undervisningsredskab. Den kan misforstås, og er blevet det. Det er kun fordi de frygtsomme er tilbøjelige til at opfatte frygtsomt. Jeg har allerede fortalt dig, at du altid kan kalde på mig for at dele min beslutning, og således gøre den stærkere. Jeg har også fortalt dig, at korsfæstelsen var den sidste, unyttige rejse Sønforholdet behøvede at foretage, og at den repræsentere befrielse fra frygt for alle der forstår den. Før understregede jeg kun opstandelsen, men formålet med korsfæstelsen, og hvordan den faktisk ledte frem til opstandelsen, blev ikke klargjort. Men den har et ganske bestemt bidrag at yde til dit eget liv, og hvis du vil overveje dette uden frygt, vil det hjælpe dig til at forstå din egen rolle som lærer.
Du har sandsynligvis i årevis reageret som om du blev korsfæstet. Det er en udpræget tendens hos dem der lever i adskillelsen, som altid nægter at overveje hvad de har gjort ved sig selv. Projektion betyder vrede, vrede nærer angreb, og angreb fremmer frygt. Korsfæstelsens virkelige betydning ligger i den TILSYNELADENDE intensitet i det angreb nogle Guds Sønner rettede imod en anden. Dette er naturligvis umuligt, og må fuldt ud forstås SOM umuligt. Ellers kan jeg ikke tjene som forbillede for det du skal lære.
Det er i sidste instans kun kroppen, der kan angribes. Der er kun ringe tvivl om at een krop kan angribe en anden, og endog kan tilintetgøre den. Men hvis tilintetgørelse i sig selv er umulig, er hvad som helst der kan tilintetgøres ikke virkeligt. Derfor retfærdiggør dets tilintetgørelse ikke vrede. I den grad du tror det, accepterer du falske præmisser, og underviser andre i dem. Det budskab det var korsfæstelsens hensigt at lære dig var, at det ikke er nødvendigt at opfatte nogen form for angreb i forfølgelse, fordi du ikke KAN forfølges. Hvis du reagerer med vrede, må du sætte dig selv lig med det der kan tilintetgøres, og betragter derfor dig selv sindsygt.
Jeg har gjort det fuldkommen klart, at jeg er som du, og du er som jeg, men vores grundlæggende lighed kan kun demonstreres igennem fælles beslutning. Du har din frihed til at opfatte dig selv som forfulgt, hvis du vælger det. Men når du vælger at reagere på den måde, kunne du huske, at jeg blev forfulgt ifølge den måde verden dømmer på, og at jeg ikke selv delte denne vurdering. Og fordi jeg ikke delte den, styrkede jeg den ikke. Jeg tilbød derfor en anden fortolkning af angreb, en fortolkning jeg ønsker at dele med dig. Hvis du vil tro den, vil du hjælpe mig med at undervise i den.
Som jeg har sagt før: >>Som du underviser, skal du lære<<. Hvis du reagerer som om du bliver forfulgt, underviser du i forfølgelse. Det er ikke en lektion en Guds Søn burde ønske at undervise i, hvis han vil virkeliggøre sin frelse. Undervis hellere i din fuldkomne immunitet, som er sandheden i dig, og indse at den ikke KAN angribes. Prøv ikke på at beskytte den selv, ellers tror du den kan angribes. Du bliver ikke bedt om at blive korsfæstet, som var en del af mit undervisningsbidrag. Du bliver kun bedt om at følge mit eksempel, når du stilles overfor langt mindre ekstreme friselser til at misopfatte, og om ikke at acceptere dem som falske retfærdiggørelser for vrede. Der kan ikke være nogen retfærdiggørelse for det der ikke kan retfærdiggøres. Tro ikke at der er, og undervis ikke i at der er. Husk altid, at det du tror på vil du undervise i. Tro sammen med mig, og vi vil blive ligemænd som lærere.
Din opstandelse er din opvågnen. Jeg er forbilledet for genfødsel, men selve genfødslen er kun, at det der allerede er i dit sind begynder at bryde frem. Gud Selv nedlagde det der, og således er det sandt i evighed. Jeg troede på dette, og accepterede det derfor som sandt for mig. Hjælp mig med at undervise vore brødre i dette i Guds Riges navn, men tro først at det er sandt for dig, ellers vil du undervise forkert. Mine brødre sov under den såkaldte >>dødskamp i haven<<, men jeg kunne ikke være vred på dem, fordi jeg vidste jeg ikke KUNNE blive forladt.
Jeg er ked af det når mine brødre ikke deler min beslutning om kun at høre een Stemme, fordi det svækker dem som lærere og som elever. Og dog ved jeg, at de ikke virkeligt kan forråde sig selv eller mig, og at det alligevel er på dem jeg må bygge min kirke. Dette er ikke et valg, fordi kun du kan være grundlaget for Guds kirke. En kirke er der hvor der er et alter, og tilstedeværelsen af alteret er det der gør kirken hellig. En kirke som ikke inspirerer til kærlighed har et skjult alter, som ikke tjener det formål Gud havde med det. Jeg må grundlægge Hans kirke på dig, fordi de der accepterer mig som forbillede helt bogstaveligt er mine diciple. Disciple er tilhængere, og hvis det forbillede de følger, har valgt at skåne dem for lidelse på alle måder, er det uklogt af dem ikke at følge ham.
For din og min skyld valgte jeg at demonstrere, at det mest oprørende angreb, som egoet bedømmer det, ikke betyder noget. Som verden dømmer om disse ting, men ikke som Gud kender dem, blev jeg forrådt, forkastet, pisket, forrevet, og endelig slået ihjel. Det var tydeligt at det kun var på grund af andres projektioner på mig, da jeg ikke havde voldt nogen skade, og havde helbredt mange.
Vi er stadig ligemænd som elever, selv om vi ikke behøver at have ens oplevelser. Helligånden er glad når du lære af mine, og bliver vækket af dem. Det er deres eneste formål, og det er den eneste måde jeg kan opfattes som vejen, sandheden og livet på. Når du kun hører een Stemme, vil du aldrig blive opfordret til at bringe ofre. Tværtimod kan du, når du er i stand til at høre Helligånden i andre, lære af deres oplevelser, og høste fordel af dem uden at skulle opleve dem direkte selv. Det er fordi Helligånden er een, og enhver som lytter, føres uundgåeligt til at vise Hans vej for alle.
Du bliver ikke forfulgt, og det blev jeg heller ikke. Du bliver ikke bedt om at gentage mine oplevelser, fordi Helligånden, Som vi deler, gør dette unødvendigt. Men for at udnytte mine oplevelser konstruktivt, må du følge mit eksempel i måden de opfattes på. Mine brødre, og dine, er konstant optaget af at retfærdiggøre det der ikke kan retfærdiggøres. Min eneste lektion, som jeg må undervise i som jeg lærte den, er, at ingen opfattelse, som er ude af harmoni med Helligåndens dom, kan retfærdiggøres. Jeg påtog mig at vise dette var sandt i et ekstremt tilfælde, blot fordi det ville tjene som et godt undervisningsmiddel, for dem for hvem friselsen til at give efter for vrede og angreb ville være mindre ekstrem. Jeg vil med Gud, at ingen af Hans Sønner skal lide.
Korsfæstelsen kan ikke deles, fordi den er symbolet på projektion, men opstandelsen er symbolet på at dele, fordi opvækningen af hver eneste Søn af Gud er nødvendig, for at Sønforholdet kan komme til at kende sin helhed. Kun dette er viden.
Korsfæstelsens budskab er fuldkomment klart:
UNDERVIS KUN I KÆRLIGHED, FOR DET ER DET DU ER.
Hvis du fortolker korsfæstelsen på nogen anden måde, anvender du den som et angrebsvåben, i stedet for som den opfordring til fred der var hensigten med den. Apostlene misforstod den ofte, og af samme grund som alle andre misforstår den. Deres ufuldkomne kærlighed gjorde dem sårbare overfor projektion, og ud fra deres frygt talte de om >>Guds vrede<< som Hans gengældelsesvåben. De kunne heller ikke tale om korsfæstelsen helt uden vrede, fordi deres skyldfølelse havde gjort dem vrede. Dette er nogle eksempler på omvendt tænkning i Det Nye Testamente, selv om dets evangelium virkeligt kun er budskabet om kærlighed. Hvis Apostlene ikke havde følt sig skyldige, kunne de aldrig have citeret mig for at sige: >>jeg kommer ikke for at bringe fred, men sværd<<. Dette er klart det modsatte af alt hvad jeg underviste i. De kunne heller ikke have beskrevet min reaktion overfor Judas som de gjorde, hvis de virkelig havde forstået mig. Jeg kunne ikke have sagt: >>Forråder du Menneskesønnen med et kys?<< medmindre jeg troede på forræderi. Hele budskabet i korsfæstelsen var simpelthen, at det gjorde jeg ikke. Den >>straf<< jeg efter sigende nedkaldte over Judas, var en lignende fejltagelse. Judas var min broder og en Søn af Gud, og ligeså meget en del af Sønforholdet som jeg selv. Var det sandsynligt at jeg ville fordømme ham, når jeg var rede til at demonstrere, at fordømmelse er umulig?
Når du læser Apostlenes Gerninger, så husk at jeg selv fortalte dem, at der var meget de ville forstå senere, fordi de ikke var helt rede til at følge mig på den tid. Jeg ønsker ikke at du tillader nogen frygt at trænge ind i det tankesystem jeg leder dig hen imod. Jeg kalder ikke martyrer, men lærere. Ingen straffes for synder, og Guds Sønner er ikke syndere. Ethvert begreb om straf indebærer projektion af beskyldninger, og forstærker ideen om at beskyldninger kan retfærdiggøres. Resultatet er en lektion i beskyldning, for al adfærd er en undervisning i de overbevisninger der motiverer den. Korsfæstelsen var et resultat af klart modstridende tankesystemer; det fuldkomne symbol på >>konflikten<< imellem egoet og Guds Søn. Denne konflikt synes lige så virkelig nu, og dens lektioner må læres nu som dengang.
Jeg har ikke behov for taknemmelighed, men du har brug for at udvikle din svækkede evne til at være taknemmelig, ellers kan du ikke værdsætte Gud. Han har ikke brug for din værdsættelse, men det har DU. Du kan ikke elske det du ikke værdsætter, for frygt gør værdsættelse umulig. Når du er bange for det du er, værdsætter du det ikke, og vil derfor forkaste det. Som resultat vil du undervise i forkastelse.
Guds Sønners magt er til stede hele tiden, fordi de blev skabt som skabere. Deres indflydelse på hinanden er uden grænser, og må anvendes til deres fælles frelse. Hver eneste må lære at undervise i, at alle former for afvisning er meningsløse. Adskillelsen(synden) er ideen om afvisning. Så længe du underviser i den, vil du tro på den. Dette er ikke som Gud tænker, og du må tænke som Han tænker, hvis du skal komme til at kende Ham igen.
Husk at Helligånden er kommunikationsleddet imellem Gud Faderen og Hans Sønner i adskillelsen. Hvis du vil lytte til Hans Stemme, vil du vide at du hverken kan såre eller blive såret, og at mange har brug for din velsignelse til at hjælpe dem til at høre dette selv. Når du kun opfatter dette behov i dem, og ikke reagerer på nogen som helst andre, vil du have lært af mig, og vil være lige så ivrig efter at dele din lærdom som jeg er.
Ja, Jesus sætter tingene lidt i perspektiv, og mon ikke mange mennesker har brug for at se tingene fra et lidt andet perspektiv. Et perspektiv som udelukkende fremmer kærligheden, og giver forståelse for det ansvar og den styrke der ligger i vores sind.
Kærligst Jan.
Der har i tidens løb stort set ikke været nogen som har kunnet fortolke Jesu korsfæstelse uden frygt, og det har gjort at hans korsfæstelse er blevet misforstået, og gjort til genstand for menneskets fejlopfattelse af dem selv.
I EKIM fortæller Jesus selv om hans korsfæstelse, og korrigere den fejlfortolkning og misforståelse mennesket har skabt en religion udfra.
Budskabet i Korsfæstelsen:
Lad os i den hensigt at lære noget tage korsfæstelsen op igen. Jeg opholdt mig ikke ved den før, på grund af de skræmmende bibetydninger du muligvis forbinder med den. Den eneste understregning af den indtil nu har været, at den ikke var en form for straf. Intet kan imidlertid forklares kun i negative vendinger. Der er en positiv fortolkning af korsfæstelsen, som er helt fri for frygt, og derfor helt velgørende i sin lære, hvis den forstås rigtigt.
Korsfæstelsen er intet andet end et ekstremt eksempel. Dens værdi ligger udelukkende i arten af den lære den fremmer, på samme måde som ethvert andet undervisningsredskab. Den kan misforstås, og er blevet det. Det er kun fordi de frygtsomme er tilbøjelige til at opfatte frygtsomt. Jeg har allerede fortalt dig, at du altid kan kalde på mig for at dele min beslutning, og således gøre den stærkere. Jeg har også fortalt dig, at korsfæstelsen var den sidste, unyttige rejse Sønforholdet behøvede at foretage, og at den repræsentere befrielse fra frygt for alle der forstår den. Før understregede jeg kun opstandelsen, men formålet med korsfæstelsen, og hvordan den faktisk ledte frem til opstandelsen, blev ikke klargjort. Men den har et ganske bestemt bidrag at yde til dit eget liv, og hvis du vil overveje dette uden frygt, vil det hjælpe dig til at forstå din egen rolle som lærer.
Du har sandsynligvis i årevis reageret som om du blev korsfæstet. Det er en udpræget tendens hos dem der lever i adskillelsen, som altid nægter at overveje hvad de har gjort ved sig selv. Projektion betyder vrede, vrede nærer angreb, og angreb fremmer frygt. Korsfæstelsens virkelige betydning ligger i den TILSYNELADENDE intensitet i det angreb nogle Guds Sønner rettede imod en anden. Dette er naturligvis umuligt, og må fuldt ud forstås SOM umuligt. Ellers kan jeg ikke tjene som forbillede for det du skal lære.
Det er i sidste instans kun kroppen, der kan angribes. Der er kun ringe tvivl om at een krop kan angribe en anden, og endog kan tilintetgøre den. Men hvis tilintetgørelse i sig selv er umulig, er hvad som helst der kan tilintetgøres ikke virkeligt. Derfor retfærdiggør dets tilintetgørelse ikke vrede. I den grad du tror det, accepterer du falske præmisser, og underviser andre i dem. Det budskab det var korsfæstelsens hensigt at lære dig var, at det ikke er nødvendigt at opfatte nogen form for angreb i forfølgelse, fordi du ikke KAN forfølges. Hvis du reagerer med vrede, må du sætte dig selv lig med det der kan tilintetgøres, og betragter derfor dig selv sindsygt.
Jeg har gjort det fuldkommen klart, at jeg er som du, og du er som jeg, men vores grundlæggende lighed kan kun demonstreres igennem fælles beslutning. Du har din frihed til at opfatte dig selv som forfulgt, hvis du vælger det. Men når du vælger at reagere på den måde, kunne du huske, at jeg blev forfulgt ifølge den måde verden dømmer på, og at jeg ikke selv delte denne vurdering. Og fordi jeg ikke delte den, styrkede jeg den ikke. Jeg tilbød derfor en anden fortolkning af angreb, en fortolkning jeg ønsker at dele med dig. Hvis du vil tro den, vil du hjælpe mig med at undervise i den.
Som jeg har sagt før: >>Som du underviser, skal du lære<<. Hvis du reagerer som om du bliver forfulgt, underviser du i forfølgelse. Det er ikke en lektion en Guds Søn burde ønske at undervise i, hvis han vil virkeliggøre sin frelse. Undervis hellere i din fuldkomne immunitet, som er sandheden i dig, og indse at den ikke KAN angribes. Prøv ikke på at beskytte den selv, ellers tror du den kan angribes. Du bliver ikke bedt om at blive korsfæstet, som var en del af mit undervisningsbidrag. Du bliver kun bedt om at følge mit eksempel, når du stilles overfor langt mindre ekstreme friselser til at misopfatte, og om ikke at acceptere dem som falske retfærdiggørelser for vrede. Der kan ikke være nogen retfærdiggørelse for det der ikke kan retfærdiggøres. Tro ikke at der er, og undervis ikke i at der er. Husk altid, at det du tror på vil du undervise i. Tro sammen med mig, og vi vil blive ligemænd som lærere.
Din opstandelse er din opvågnen. Jeg er forbilledet for genfødsel, men selve genfødslen er kun, at det der allerede er i dit sind begynder at bryde frem. Gud Selv nedlagde det der, og således er det sandt i evighed. Jeg troede på dette, og accepterede det derfor som sandt for mig. Hjælp mig med at undervise vore brødre i dette i Guds Riges navn, men tro først at det er sandt for dig, ellers vil du undervise forkert. Mine brødre sov under den såkaldte >>dødskamp i haven<<, men jeg kunne ikke være vred på dem, fordi jeg vidste jeg ikke KUNNE blive forladt.
Jeg er ked af det når mine brødre ikke deler min beslutning om kun at høre een Stemme, fordi det svækker dem som lærere og som elever. Og dog ved jeg, at de ikke virkeligt kan forråde sig selv eller mig, og at det alligevel er på dem jeg må bygge min kirke. Dette er ikke et valg, fordi kun du kan være grundlaget for Guds kirke. En kirke er der hvor der er et alter, og tilstedeværelsen af alteret er det der gør kirken hellig. En kirke som ikke inspirerer til kærlighed har et skjult alter, som ikke tjener det formål Gud havde med det. Jeg må grundlægge Hans kirke på dig, fordi de der accepterer mig som forbillede helt bogstaveligt er mine diciple. Disciple er tilhængere, og hvis det forbillede de følger, har valgt at skåne dem for lidelse på alle måder, er det uklogt af dem ikke at følge ham.
For din og min skyld valgte jeg at demonstrere, at det mest oprørende angreb, som egoet bedømmer det, ikke betyder noget. Som verden dømmer om disse ting, men ikke som Gud kender dem, blev jeg forrådt, forkastet, pisket, forrevet, og endelig slået ihjel. Det var tydeligt at det kun var på grund af andres projektioner på mig, da jeg ikke havde voldt nogen skade, og havde helbredt mange.
Vi er stadig ligemænd som elever, selv om vi ikke behøver at have ens oplevelser. Helligånden er glad når du lære af mine, og bliver vækket af dem. Det er deres eneste formål, og det er den eneste måde jeg kan opfattes som vejen, sandheden og livet på. Når du kun hører een Stemme, vil du aldrig blive opfordret til at bringe ofre. Tværtimod kan du, når du er i stand til at høre Helligånden i andre, lære af deres oplevelser, og høste fordel af dem uden at skulle opleve dem direkte selv. Det er fordi Helligånden er een, og enhver som lytter, føres uundgåeligt til at vise Hans vej for alle.
Du bliver ikke forfulgt, og det blev jeg heller ikke. Du bliver ikke bedt om at gentage mine oplevelser, fordi Helligånden, Som vi deler, gør dette unødvendigt. Men for at udnytte mine oplevelser konstruktivt, må du følge mit eksempel i måden de opfattes på. Mine brødre, og dine, er konstant optaget af at retfærdiggøre det der ikke kan retfærdiggøres. Min eneste lektion, som jeg må undervise i som jeg lærte den, er, at ingen opfattelse, som er ude af harmoni med Helligåndens dom, kan retfærdiggøres. Jeg påtog mig at vise dette var sandt i et ekstremt tilfælde, blot fordi det ville tjene som et godt undervisningsmiddel, for dem for hvem friselsen til at give efter for vrede og angreb ville være mindre ekstrem. Jeg vil med Gud, at ingen af Hans Sønner skal lide.
Korsfæstelsen kan ikke deles, fordi den er symbolet på projektion, men opstandelsen er symbolet på at dele, fordi opvækningen af hver eneste Søn af Gud er nødvendig, for at Sønforholdet kan komme til at kende sin helhed. Kun dette er viden.
Korsfæstelsens budskab er fuldkomment klart:
UNDERVIS KUN I KÆRLIGHED, FOR DET ER DET DU ER.
Hvis du fortolker korsfæstelsen på nogen anden måde, anvender du den som et angrebsvåben, i stedet for som den opfordring til fred der var hensigten med den. Apostlene misforstod den ofte, og af samme grund som alle andre misforstår den. Deres ufuldkomne kærlighed gjorde dem sårbare overfor projektion, og ud fra deres frygt talte de om >>Guds vrede<< som Hans gengældelsesvåben. De kunne heller ikke tale om korsfæstelsen helt uden vrede, fordi deres skyldfølelse havde gjort dem vrede. Dette er nogle eksempler på omvendt tænkning i Det Nye Testamente, selv om dets evangelium virkeligt kun er budskabet om kærlighed. Hvis Apostlene ikke havde følt sig skyldige, kunne de aldrig have citeret mig for at sige: >>jeg kommer ikke for at bringe fred, men sværd<<. Dette er klart det modsatte af alt hvad jeg underviste i. De kunne heller ikke have beskrevet min reaktion overfor Judas som de gjorde, hvis de virkelig havde forstået mig. Jeg kunne ikke have sagt: >>Forråder du Menneskesønnen med et kys?<< medmindre jeg troede på forræderi. Hele budskabet i korsfæstelsen var simpelthen, at det gjorde jeg ikke. Den >>straf<< jeg efter sigende nedkaldte over Judas, var en lignende fejltagelse. Judas var min broder og en Søn af Gud, og ligeså meget en del af Sønforholdet som jeg selv. Var det sandsynligt at jeg ville fordømme ham, når jeg var rede til at demonstrere, at fordømmelse er umulig?
Når du læser Apostlenes Gerninger, så husk at jeg selv fortalte dem, at der var meget de ville forstå senere, fordi de ikke var helt rede til at følge mig på den tid. Jeg ønsker ikke at du tillader nogen frygt at trænge ind i det tankesystem jeg leder dig hen imod. Jeg kalder ikke martyrer, men lærere. Ingen straffes for synder, og Guds Sønner er ikke syndere. Ethvert begreb om straf indebærer projektion af beskyldninger, og forstærker ideen om at beskyldninger kan retfærdiggøres. Resultatet er en lektion i beskyldning, for al adfærd er en undervisning i de overbevisninger der motiverer den. Korsfæstelsen var et resultat af klart modstridende tankesystemer; det fuldkomne symbol på >>konflikten<< imellem egoet og Guds Søn. Denne konflikt synes lige så virkelig nu, og dens lektioner må læres nu som dengang.
Jeg har ikke behov for taknemmelighed, men du har brug for at udvikle din svækkede evne til at være taknemmelig, ellers kan du ikke værdsætte Gud. Han har ikke brug for din værdsættelse, men det har DU. Du kan ikke elske det du ikke værdsætter, for frygt gør værdsættelse umulig. Når du er bange for det du er, værdsætter du det ikke, og vil derfor forkaste det. Som resultat vil du undervise i forkastelse.
Guds Sønners magt er til stede hele tiden, fordi de blev skabt som skabere. Deres indflydelse på hinanden er uden grænser, og må anvendes til deres fælles frelse. Hver eneste må lære at undervise i, at alle former for afvisning er meningsløse. Adskillelsen(synden) er ideen om afvisning. Så længe du underviser i den, vil du tro på den. Dette er ikke som Gud tænker, og du må tænke som Han tænker, hvis du skal komme til at kende Ham igen.
Husk at Helligånden er kommunikationsleddet imellem Gud Faderen og Hans Sønner i adskillelsen. Hvis du vil lytte til Hans Stemme, vil du vide at du hverken kan såre eller blive såret, og at mange har brug for din velsignelse til at hjælpe dem til at høre dette selv. Når du kun opfatter dette behov i dem, og ikke reagerer på nogen som helst andre, vil du have lært af mig, og vil være lige så ivrig efter at dele din lærdom som jeg er.
Ja, Jesus sætter tingene lidt i perspektiv, og mon ikke mange mennesker har brug for at se tingene fra et lidt andet perspektiv. Et perspektiv som udelukkende fremmer kærligheden, og giver forståelse for det ansvar og den styrke der ligger i vores sind.
Kærligst Jan.
