Skabelsen

Indsendt af: Michael

Skabelsen - 09/09/2008 19:17

Da jeg hørte at man havde fostret en idé om intelligent design blev jeg glad fordi jeg endelig troede at menneskene havde fat i noget af det rigtige. I stedet er der opstået en skyttegravskrig mellem evolutionister, kreationister og hvad ved jeg, menneskets synes aldrig at nå udover børnhavestadiet.

Da man opdagede at Gud ikke skabte verden for 6000 år siden, at det kun var en myte, en lemfældig historie som indkrandsede den virkelige historie som handler om menneskets grundbetingelser, så man pludselig evolutionsteorien som en trussel.

Jo mere videnskaben opdager, desto mere forunderligt bliver det. Gener og kromosomer, DNA, et uendeligt univers. At vi ikke er skabt for 6000 år siden men derimod et resultat af en ufattelig evolution får ikke mig til at blive ateist, så var jeg da et fjols. Det får mig blot til at forstå hvor stort ikke alene universet men også tiden er. Og hvor lille jeg selv er i denne sammenhæng. smiler

Efter at vi har lært at kigge ud i universet har vi opdaget hvor ufattelig stort det er, alligevel tror vi at vi kan rumme det i vore små hoveder. Vi er slet ikke ydmyge, vi er som små dumme strudse som stikker vore hoveder i jorden og kun accepterer det som vi kan indfange i vore umådeligt primitive måleapparater, eller, hvis vi har åndelige tendenser, til det som vi kan læse i vore små begrænsede bøger.

Når vi kigger ud i universet ser vi at skabelsen er noget der sker uophørligt, stjerner fødes, lever og dør og når de dør opstår nye. Alligevel taler man om en skaber som en der var for længe siden. Hvis Gud skabte alting, hvem skabte så Gud, spørger man naivt.

Svaret er indlysende. Ingen har skabt Ham. Han har altid været.

Det er kun os, som lever i tid her på vores lille planet. Det er os der fødes, lever og dør fanget ind i den ubønhørlige tid. Vore legemer ældes og dør og jeg har ovenikøbet læst mig til at aldringsprocessen fastholdes rent genetisk. Dvs. at mennesket har mulighed for at leve meget længere rent fysisk end det gør i øjeblikket.

Nu beskæftiger jeg mig ikke med universet, det er der andre der gør, jeg beskæftiger mig med mine betingelser som menneske og den verden jeg lever i. Mit forhold til andre mennesker.

Mennesket har ikke udviklet sig på baggrund af erfaring. Erfaring kan kun indeholde det allerede kendte. Tanken er erfaringens reaktion og for at kunne udvikle sig må mennesket være i stand til at lære nyt. Det må være åbent og modtageligt, opmærksomt og ikke snæversynet og indskrænket.

Det er denne evne som mennesket har glemt. Nysgerrigheden og fordomsfrihedens udtryk.

Den skabende evne. Og hvordan genvinder man så denne skabende evne? Det gør man ved at forstå og vikle sig ud af sin egen begrænsning. Først og fremmest ved at forstå at mennesket ikke kan vide i den forstand. På det videnskabelige plan forandres vores viden hele tiden ved nye opdagelser, så en sand videnskabsmand kan aldrig lægge sig fast på en endelig konklusion.

I vore liv lever vi i en social sammenhæng, aldrig er vi alene. Selv om vi bevæger os fra den ene sociale oase til den anden bærer vi alle rundt på de mennesker vi kender. Ikke at det er forkert, men det er forkert, når vi er så uselvstændige at vi ikke kan forholde os til den der står overfor os lige nu. Når vi i stedet for at forholde os til virkeligheden afviser alle andre end dem vi mener at vi kender.

Der er ingen grund til at dissekere sin personlighed i forhold til nuet. Det er hele den man er som forholder sig til det som er lige nu. Men først må man tænke tanken. Først må man gøre sig klart at nuet er det eneste der er, det eneste der nogensinde har været og det eneste der nogensinde vil være. Selv for Gud er det altid nu.

Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig.

Som er træt af at tale om egoer, jeg'er, selv'er og hvad ved jeg. Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes.




smiler
Indsendt af: Zilent

Re: Skabelsen - 09/09/2008 20:42

Michael,

Du siger: "Hvis Gud skabte alting, hvem skabte så Gud, spørger man naivt. Svaret er indlysende. Ingen har skabt Ham. Han har altid været."

Se, jeg synes bestemt ikke, at det er et "naivt" spørgsmål - det er derimod et rigtig godt spørgsmål. Og det svar du giver, er bestemt ikke "indlysende" (hvilket mere tyder på at du vil hurtigt videre og gerne overså dette altoverskyggende religiøse problem). Sandheden er jo, at troende ikke vil acceptere tanken om at "materie" eller en given "partikel" ALTID har eksisteret - næææ, så siger de: "alting er skabt"... Men man smutter glædeligt på "gud har ALTID eksisteret" påstanden - og derved forlader man sine egne principper om, at "alting er skabt".

I jagten på "den første årsag", eller "den årsagsløse årsag", indsætter man "guder" - som i virkeligheden blot betyder "jeg ved det ikke"... Vi andre, herunder alverdens fysiskere, kan roligt indrømme, at vi slet ikke aner hvordan hulen den første materie opstod! Skægt at I troende synes det er så banalt...

Forskerne har således bevaret netop det du efterlyser: "Nysgerrigheden og fordomsfrihedens udtryk" - de har ikke indsat endegyldige dogmer som svar på netop dette store spørgsmål (om hvordan universet opstod).


Og ja, jo mere man forstår omkring universets størrelse, i tid og rum, jo mere indser man, hvor ubetydelig lille man er på denne målestok. Universet er fantastisk - og bliver mere og mere vidunderligt, som videnskaben undersøger naturen, galakserne, mikroorganismer osv. - der er slet ikke brug for gudeforestillinger for at verden bliver FANTASTISK... Tværdimod er "guder" nedværdigende faktorer ifht. naturen - den er dæleme "lækker i sig selv" smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Skabelsen - 09/09/2008 20:52

Kære Michael.

Noget har du fået galt i halsen. Udviklingen i den menneskelige viden er netop baseret på erfaringen kombineret med vores evne til at simulere fremtidige hændelser på basis af vor erfaringsmæssige viden. Deri består den menneskelige kreativitet.

Forskellen på ateister og troende er reelt kun den, at de første enten leder efter bedre forklaringer på livet og universet eller afventer dem, mens de sidste mener, at de allerede har fundet den rigtige forklaring.

Det er så to vidt forskellige måder at leve i nuet på.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Indsendt af: Hanskrist

Re: Skabelsen - 09/09/2008 21:25

Hej selvkredsende j-Michael-p (jmp),

Du skriver:

Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig.

Som er træt af at tale om egoer, jeg'er, selv'er og hvad ved jeg. Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes. Citat slut.

Jeg forstår godt du er træt af at tale om det, for du har ikke forstået en dyt af den diskurs; men alligevel skal du altid gøre dig klog på det og konstant udtale dig om forholdet. Nøjagtig som dengang du ville belære os andre om at Jesus var en ”ikke handlingens mester” der ville pege på Nuet, stilheden og det uendelige rum. På den måde sætter du dig selv udenfor enhver fornuftig samtale om emnerne og problemstillingerne.



Det infantile hos dig er tydeligt:

Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes.

Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig? Citat slut.


Man burde ikke kunne skrive sådan noget på en debat for voksne mennesker.

Er du klar over om der har været en saglig og faglig (videnskabelige) diskurs om det ”mig” du taler om gennem de sidste 100 år, eller måske godt 200 år, helt tilbage til Herder og Fichte?



Men det ”mig” du nævner er et narcissistisk lystbetonet umodent infantilt ego; mig eller selv, med voldsomme udtalte regressive tendenser, der får de psykiatriske alarmklokker til at ringe.




Hvis vi ser nærmere på hvad du skriver:


Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig.

Som er træt af at tale om egoer, jeg'er, selv'er og hvad ved jeg. Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes. Citat slut.

Så kan vi sige følgende:

Længere kan man ikke komme væk fra Jesus Kristus; længere kan man ikke komme væk fra kristendommen. (dette siger jeg kun fordi du selv påstår du er den eneste der har forstået Jesus og at de kristne selv overhovedet ikke har forstået ham).

Dine infantile udtalelser vidner om nogle voldsomme regressive neurotiske tendenser hos dig, der som fortalelser (forskrivelser) gang på gang kommer klart til udtryk hos dig.

Jeg er lige ved at tro, at dersom vi nøjes med at se på det som litteratur, poesi, at du ikke engang kunne få ros i 3. klasses dansk stil. Jeg ville selv som lærer, hvis en elev skrev sådan, blive vagtsom overfor at her kunne være tale om en alvorlig forstyrrelse, narcissistisk forstyrrelse. (”Nuet er stilheden og det uendelige rum. Og hvem finder vi her andre end lille mig?”; ”Jeg er bare mig, jeg glæder mig til at møde dig i det eneste som findes”, alarmklokkerne burde ringe hos enhvet voksent menneske der er i din nærhed (og jeg er denne voksne, og spør dig, hvad vil du gøre ved din hjælpeløse tilstand? :)).


Jeg kan se at alt det du skriver før dine kongstanker, før dine konklusioner, er oprigtige forsøg på at give dig selv et spark så du kan komme fri af din hjælpeløse regressive fastlåste tilstand, men måske der skal mere til, end disse dagbogs litterære skrive spark du forsøger at give dig selv. Demens og solipsisme er som et sort hul ved at opsluge den sidste rest af fornuft og forstand, lys, hos dig; i det mindste når du afslutter med dine kongstanker og konklusioner. Et og andet sted håber jeg ikke du mener det du skriver, men at det er nogle filosofiske tanker der er kommet til dig i forbindelse med alvorlig melankoli og anfald af pessimisme. Men de tanker man har fået i forbindelse med en alvorlig melankoli og anfald af pessimisme er det jo ikke forbudt at frasige sig igen, skifte ud, udskifte med nye tanker (som ville kunne gavne dig og dit liv og gøre dig mere interessant for os andre at høre på); ja kynisk og kritisk få analyseret dine kongstanker om livet og dig selv (dit mig) og så derved forsøge at ændre dit syn på livet og dig selv.


Mange anti-trætte hilsner Hanskrist.

Anti-træt skriver jeg fordi det er tydeligt at du er træt, som du også selv skriver at du er. Men hvis du er så træt, hvorfor så ikke hvile ud før du skriver, og dermed være lidt mere veloplagt og af den vej være i stand til at magte opgaven at tage det du selv gang på gang ligger op til, lidt mere seriøst, gribe det an på en noget mere fornuftig saglig måde.
Indsendt af: Michael

Re: Skabelsen - 09/09/2008 21:36

Hej HansKrist.

Du er nu en morsom mand. Selvfølgelig vil din rajas aldrig acceptere min sattva, men lidenskab kan antage mange former.

Modsætninger mødes og sød musik opstår. smiler
Indsendt af: Michael

Re: Skabelsen - 09/09/2008 21:48

Du har nok ret Ole Bjørn. på den anden side er det svært at få alle aspekter ind i et enkelt indlæg. Forøvrigt var mit indlæg nok ikke først og fremmest rettet mod dig, det var mere hensigten at få lidt ild i røven på nogle andre. Se bare hvordan Kristusspøgelset kom farende. smiler

Objektivt set, hvis man tager alt det man kalder erfaring og putter det i en kasse er der ikke meget spillerum for noget nyt. Erfaring er simpelthen alt det vi kender i forvejen. Jeg tror ikke at det var en mand som var ekspert i at lave hestevogne som opfandt automobilet. Snarere tværtimod en fantasifuld fusentast som drømte om det umulige. Men selvfølgelig burde jeg have skrevet erfaringen i kombination med evne til at tænke nyt.

Det ville da være synd om der kun fandtes ateister i modsætning til troende. Ateister har svært ved at forestille sig nogetsomhelst udover den materielle verden, såsom den skabende evne - ganske udefinerlig.

De fleste troende er så mennesker der ikke har erkendt deres behov og som dybest set ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi - dette afstedkommer utallige fantasifulde forestillinger.

jeg har dog fundet en anden form for tro som jeg kalder religiøsitet. Når alt kommer til alt er vores tro et udtryk for hvem vi er som mennesker. Derfor kan den komme til udtryk på mange måder. Tænk på de som stod bag den spanske inkvisitation i modsætning til Frans af Assissi.

Men at det vi tror, er et udtryk for hvem vi er forstyrrer mig ingenlunde.

For det vi er, er livet selv. smiler


Indsendt af: Hanskrist

Re: Skabelsen - 09/09/2008 21:51

Når Narcissos er lidenskabelig så går der åbenbart sattva i den ifølge jmp.



Du er ikke lidenskabelig (dertil mangler du vitaliteten og den rette intentionalitet), men du er træt og du er faldet dig selv om halsen, dit ”mig” som det nu skal hedde fra din side.

Det ville være bedre om du fik et andet menneske på halsen. Hvor du ville opleve at dit intense forhold til dit ”mig”, ville blive overbudt af et endnu mere intenst forhold til et andet menneske.

Et voksent modent ego udvikler man altså kun i forbindelse med at man får et andet menneske på halsen, og i denne fremmedhed finder man sit modne selv.

Mange skønne dishormonier til vores duets søde musik Hanskrist.

Indsendt af: Michael

Re: Skabelsen - 09/09/2008 22:06

Jeg kan da godt være alvorlig et øjeblik, HansKrist.

Du taler som du har forstand til. Hvad ved du om mine forhold til omverdenen? Jeg kunne da godt finde mig en sød kone men som tiden går ville der ske det at hun døde og så ville jeg igen skulle tage stilling til mig selv. Bedre at tage stilling til mig selv først og så finde hende så vi kunne leve sammen uden at være afhængige af hinanden.

Har du set de ældre mennesker som har levet sammen i lang tid, de kommer oftest til at ligne hinanden.

Min svigerindes bedsteforældre er nyligt døde begge to, han et år efter hende. Da hun døde mistede hans liv enhver mening. I stedet for at leve sit eget liv videre, døde han.

Af hendes bedsteforældre på den anden side døde han for ti år siden, hun var ikke i stand til at fastholde sin venskabskreds da hun ikke længere var to og hun bor nu på et plejehjem hvor selvmedlidenheden får hende til at have det værre og værre dag for dag. Ingen kan overbevise hende om at gå ud blandt andre og leve sit eget liv.

At være alene med sig selv, kan der være noget skønnere?

det du kalder lidenskab er jeg-bevidsthed, noget ganske andet. smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Skabelsen - 09/09/2008 22:29

Du skriver:

det du kalder lidenskab er jeg-bevidsthed, noget ganske andet. Citat slut.


For fanden mand, det kan man da ikke skrive til manden der lige har skrevet følgende:

Du er ikke lidenskabelig (dertil mangler du vitaliteten og den rette intentionalitet), men du er træt og du er faldet dig selv om halsen, dit ”mig” som det nu skal hedde fra din side.

Det ville være bedre om du fik et andet menneske på halsen. Hvor du ville opleve at dit intense forhold til dit ”mig”, ville blive overbudt af et endnu mere intenst forhold til et andet menneske.

Et voksent modent ego udvikler man altså kun i forbindelse med at man får et andet menneske på halsen, og i denne fremmedhed finder man sit modne selv. Citat slut.


Heri, i hvad jeg har skrevet, findes 2 one-liners, der burde give mig prisen for aftenens, måske ugens bedste one-liners, som Ipso Facto velfortjent fik Schopenhauer prisen forleden dag.

Du er så mig-optaget af din lille mig verden at du ikke ser når du står overfor noget der er ud over det sædvanlige (outstanding).

Det er virkelig at smide perler for svin, men jeg takker dig for at du formår at få mig til at yde mit bedste.

Mange ægte lidenskabelige selvbevidste hilsner Hanskrist.


PS: nu er du jo ikke hverken gammel eller på plejerhjem endnu; prøv lige at se hvem du indentificerer og sammenligner dig selv med. Din tilstand er langt mere alvorligt end jeg ved første øjekast observerede. Har psykiatrisk skadestue ikke åbnet endnu for i aften?
Indsendt af: Michael

Re: Skabelsen - 09/09/2008 22:43

Du kaster da ikke dine perler for svin, Hanskrist. Jeg lytter da konstant til det du siger.

men jeg kan da ikke give dig ret når du tager fejl, vel?

Citat:
Et voksent modent ego udvikler man altså kun i forbindelse med at man får et andet menneske på halsen, og i denne fremmedhed finder man sit modne selv. Citat slut.


Jeg vil ikke sige at det er forkert, men det er en mangelfuld forståelse. Måske man har brug for en andens modstand til at udvikle sit ego. Men det er stadig en selv der udvikler sig.

Nu har du fundet dit ego, HansKrist. Hvor længe tror du at Jorden har eksisteret? Og hvorlænge tror du at den vil eksistere endnu?

Du har fundet dit ego, jubiih. (jeg kan på tomandshånd hviske til dig at det ikke er mit ego du har fundet).

Er det virkelig det højeste mål? At finde sit ego?

Undskyld det vidste jeg ikke. Jeg vil fluks begive mig på rejse og lede.

Den endelige udfordring.

(bare det nu ikke er dit ego jeg finder, jeg kan godt lide dig men jeg vil helst være mig selv selvom ingen forstår det). smiler


Indsendt af: ole bjørn

Re: Skabelsen - 09/09/2008 22:46

Kære Michael.

Du lever åbenbart ikke bare i en glasklokke, men den er også mørkelagt!

Citat:
Ateister har svært ved at forestille sig nogetsomhelst udover den materielle verden, såsom den skabende evne - ganske udefinerlig.


Jeg har levet hele mit liv blandt meget kreative mennesker, både forskere og kunstnere, og de troende blandt dem har udgjort et ubetydeligt mindretal. Det er fritænkerne, der har frie tanker, så de kan forestille sig ting, som de troende end ikke kan drømme om i deres fastlåste tankegang.

Selv kan du åbenbart ikke forestille dig livet udenfor din mentale glasklokke. griner

Mvh

Ole Bjørn ;)


Indsendt af: Michael

Re: Skabelsen - 09/09/2008 22:52

Næh, og jeg gør mig ingen anstrengelse for at forestille mig livet udenfor min mentale glasklokke.

Men jeg lytter gerne, altid. smiler