At være eller ikke være

Indsendt af: Michael

At være eller ikke være - 04/08/2008 15:33

De fleste af os vælger at leve et liv i forbindelse med omgivelserne. Dette gør at vi i høj grad er afhængige af andre mennesker. I virkeligheden betyder det, at vi lever et liv udsat for vind og vejr. Vores humør er afhængigt af et smil eller en afvisende bemærkning. Det må være meget utilfredstillende at være så afhængig af omgivelserne.

Man hører tit bemærkningen: Nu har jeg såret dig, men kan man såre et andet menneske? Begrebet, at såre, hænger sammen med denne menneskelige forbindelse, at vi er afhængige af hinanden og lægger ansvaret for vores liv over på den anden i stedet at påtage os det selv. At være afhængig er noget ganske andet end at forstå dette, at livet leves i forbindelse med andre mennesker.

Samhørighed er kærlighed.

Hvis jeg elsker et andet menneske og det vender sig bort fra mig, har det så såret mig? Nej vel, man har intet krav på en anden.

En drøm kan synes smuk hvad end den er udtalt eller uudtalt men den er dog først og sidst begær. Begærets bagside vil altid være frygten for at miste og smerten ved at blive afvist.

Og det er ikke kærlighed.


Indsendt af: serotonin

Re: At være eller ikke være - 04/08/2008 16:15

Rigtig godt Michael. smiler

Hvorfor søge efter noget udenfor een selv, hvis det i virkeligheden er i een selv?