Indsendt af: Arne Thomsen
Indre og ydre harmoni - 22/10/2021 16:45
Her på Trosfrihed.dk skrev jeg #33504 - 21/10/2021 18:43 i tråden: Økologisk – og psykologisk – harmoni afsluttende dette:
Dét får mig til at tænke, at vi nok må starte med den indre harmoni, før vi får mod på – og kræfter til – den ydre – uanset det tidspres, der er, for at undgå, at kloden kommer uopretteligt ud af balance.
Men er indre harmoni overhovedet noget attraktivt – fremfor at deltage i det store festlige ressource-frås?
Og er der overhovedet veje til indre harmoni?
Det er jo nok netop dét, der kunne hjælpe os – og som kunne ende med at gavne klodens skæbne – og gøre vores art – homo sapiens – beundringsværdig.
Det mest nærliggende er vel religionerne – og vel også psykologien.
Religionerne tilbyder bøn, kontemplation og meditation – og næstekærlighed – men ingen af dem har – så vidt jeg ved – inspiration til at elske kloden.
Jeg fristes til at tro, at de store religionsstiftere ikke har kunnet se så langt – og jeg undrer mig over, at ingen af de store religioners præsteskaber tager emnet op – nu hvor vi har fået viden om forholdet mellem vi mennesker og den klode, vi bor på.
Hvor står kristendommen i forhold til klimakrisen?
Det ville da være næstekærligt at inspirere os almindelige mennesker til et liv i mindre frås og mere omsorg for denne klode, som jo – i det kristne univers – er en del af skaberværket.
Tilsvarende gælder jo også de øvrige store religioner.
Og er det ikke en opgave for psykologien at inspirere og hjælpe os mennesker til livskvalitet i mådehold, omsorg for – og kærlighed til – denne vidunderlige klode?
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed
Citat:
Men min fornemmelse er, at vi mennesker har mulighed for en langt lykkeligere tilværelse, hvis vi dropper noget af den hidsige kamp for materiel berigelse – til fordel for et liv i økologisk – og psykologisk – harmoni – i glæde og i taknemmelighed over at leve – med omsorg og kærlighed – her på denne vidunderlige klode.
Men er indre harmoni overhovedet noget attraktivt – fremfor at deltage i det store festlige ressource-frås?
Og er der overhovedet veje til indre harmoni?
Det er jo nok netop dét, der kunne hjælpe os – og som kunne ende med at gavne klodens skæbne – og gøre vores art – homo sapiens – beundringsværdig.
Det mest nærliggende er vel religionerne – og vel også psykologien.
Religionerne tilbyder bøn, kontemplation og meditation – og næstekærlighed – men ingen af dem har – så vidt jeg ved – inspiration til at elske kloden.
Jeg fristes til at tro, at de store religionsstiftere ikke har kunnet se så langt – og jeg undrer mig over, at ingen af de store religioners præsteskaber tager emnet op – nu hvor vi har fået viden om forholdet mellem vi mennesker og den klode, vi bor på.
Hvor står kristendommen i forhold til klimakrisen?
Det ville da være næstekærligt at inspirere os almindelige mennesker til et liv i mindre frås og mere omsorg for denne klode, som jo – i det kristne univers – er en del af skaberværket.
Tilsvarende gælder jo også de øvrige store religioner.
Og er det ikke en opgave for psykologien at inspirere og hjælpe os mennesker til livskvalitet i mådehold, omsorg for – og kærlighed til – denne vidunderlige klode?
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni, kærlighed