Indsendt af: Arne Thomsen
Byzantinske kristusikoner - 27/06/2013 09:08
Vi har sådan en Kristus Ikon (klik) her i billedgalleriet, og jeg har nylig set flere, som er købt af bekendte, der har været på ferie i Grækenland.
Udover farvernes symbolsprog og højre hånd, der med fingrene viser et I, et X og et Alfa (Jesus – Kristus – Jeg elsker), er det ansigtsudtrykket og især øjnene, der varierer i de forskellige Kristusikoner, og som af mange opfattes som strenge og næsten revsende.
Og det er ”synd og skam” synes jeg, hvis man ikke opdager den dybt, dybt alvorlige, intense og indtrængende kærlighed, der lyser ud af øjnene.
For denne form for kristendom er ikke præget af knugende anger og fortvivlelse, men af det, de kalder metanoia: at få noget andet (og bedre) i sinde.
Det er altså begejstring og glæde i den guddommelige kærligheds ånd over et fremtidigt bedre liv, det handler om – og ikke knugende anger.
Umiddelbart ser man kun det strengt alvorlige, men fastholder man at se ikonens Kristus direkte i øjnene - med et åbent sind - kommer kærligheden langsomt frem - med overvældende styrke. Det er i hvert fald min oplevelse.
Og resten – alle dogmerne – det er bare kulisser - som jeg opfatter det
M.v.h. Arne.
Udover farvernes symbolsprog og højre hånd, der med fingrene viser et I, et X og et Alfa (Jesus – Kristus – Jeg elsker), er det ansigtsudtrykket og især øjnene, der varierer i de forskellige Kristusikoner, og som af mange opfattes som strenge og næsten revsende.
Og det er ”synd og skam” synes jeg, hvis man ikke opdager den dybt, dybt alvorlige, intense og indtrængende kærlighed, der lyser ud af øjnene.
For denne form for kristendom er ikke præget af knugende anger og fortvivlelse, men af det, de kalder metanoia: at få noget andet (og bedre) i sinde.
Det er altså begejstring og glæde i den guddommelige kærligheds ånd over et fremtidigt bedre liv, det handler om – og ikke knugende anger.
Umiddelbart ser man kun det strengt alvorlige, men fastholder man at se ikonens Kristus direkte i øjnene - med et åbent sind - kommer kærligheden langsomt frem - med overvældende styrke. Det er i hvert fald min oplevelse.
Og resten – alle dogmerne – det er bare kulisser - som jeg opfatter det
M.v.h. Arne.