Ramakrishna

Indsendt af: Michael

Ramakrishna - 07/12/2009 20:24

Ramakrishna var en yogi som levede i slutningen af 1800'tallet.

Han havde sør'me også en discipel.

En dag da de havde slået lejr og de ville brygge noget the opdagede de at de ikke havde noget at koge vand i.

Ramakrishna sendte sin discipel ind til den nærmeste by for at købe en keddel.

Disciplen kom tilbage med en keddel, som han havde sparet på ved at købe den for en billig penge og de prøvede at koge vand på den. Men vandet løb ud fordi der var hul i kedlen.

Ramakrishna kiggede på sin discipel og sagde:''Fordi du tjener Gud behøver du ikke at være et fjols.'' smiler
Indsendt af: treram

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 11:10

Jeg er enig med Ramakrishna, det er kun fjolser der tjener gud, ikke med hul i kedlen men i hovedet.

Indsendt af: Hanskrist

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 11:55

Det ender med at du bliver troende Treram,,,

for du har fat i det væsentligste omkring det med Gud og mennesket.

For det har at gøre med hul i hovedet. Tror man på Gud da tror man ikke på at mennesket er et lukket og færdigt system, men man tror på at mennesket er åben og skør (er et skørt kar). Her er Barth vigtig med hans vægtlæggen på åbenbaringsteologi.

Den kristne tro med rod i Paulus og da i særdeleshed siden Kant, drejer sig om at forstå at mennesket ud over at være et endeligt væsen også er skør og åben (har hul i hovedet som vi siger) og at det derfor deltager i frihed og skabelse, altså er et spirituelt/åndeligt væsen. Ånd og Frihed er siden Paulus blevet uløseligt forbundet og efter Kant er kategorien Frihed og menneskets historiskhed (skabende evner for at forandre samfund og sig selv) de kategorier spørgsmålet om Gud behandles under.

At være troende i kristen Paulinsk forstand er netop at opfatte mennesket som et åbent væsen med hul i hovedet, således at friheden og ånden fra Gud kan gøre sig gældende i vores liv. Begivenheden Kristus er at vi har hele guddomsfylden i kød og blod.

I mennesket er intet blot biologisk eller blot åndeligt. Nej hver eneste celle i menneskets krop participerer i menneskets frihed og åndelighed (Tillich). Altså hele guddomsfylden i kød og blod i Kristus; Kristus, sand Gud og sandt menneske. Vi kan også sige at Friheden og Ånden, udtrykker det eksistentielle moment i mødet mellem Gud og mennesket; i Kristusbegivenheden:

Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).




Endnu én af Pauls genistreger hvor han uløseligt kæder Friheden sammen med Kristus, sammen med Ånden. Så igen er Paulus først med hvad der gør os frie, det er Kristus der gør os virkelig frie, og den gode elev Johannes kan selvfølgelig sin Paulus. Vi må tænke på Galaterbrevet og følgende udødelige kreative stjerneskud fra Paulus:

Hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort” »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3, 16 – 18.



Derfor siger den protestantiske vest-kirke også nej til Arne Thomsens Gudsbegreb, fordi det svækker mennesket og opløser mennesket i en guddommeliggørelse, eller binder mennesket til en sublim og fjern Gud, så mennesket ikke kan mærke sig selv og blive sig selv bevidst og tydeligt. Arne Thomsens Gudsbegreb slører mennesket ved at køre Gud ud i noget udifferentieret noget, Gud bliver en sublim og diffus størrelse som ikke ka bide skeer med de faktiske livsvilkår og som sløver mennesket eller gør mennesket verdensfjern. Den protestantiske eller reformerte vest-kirke taler ikke om den sublime og usårlige Gud som Arne Thomsen har forelsket sig i.

Det er nu ikke den usårlige, abstrakte Gud, der tales om. Men der tales om, at den Gud, som frit og af kærlighed lader sig såre, og som selv er virkelig i dette sammenfald af tid og evighed, ikke kan være fremmed for noget menneskes sår. Barth. Disse forhold her kalder Arne Thomsen og islam eller muslimerne for vulgære, man vil ikke anerkende at i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod. Man nægter at opgive den Platonske idealisme, dette opadsnop, og man søger derfor Gud i det ubestemte og udifferentierede noget. Hinsides både det ene og det andet, hinsides både ord og forståelse. Dette er måske nok sublimt, men det er forræderi imod jorden og imod Jesu engagement, libidoengagement, forræderi imod Gud i Jesus; og derfor er det ikke kristendom og ej heller hvad der menes med Gud Fader som Jesus bruger dette ord, eller denne betegnelse.



Gud er derimod i den protestantiske vest-kirke i det singulære og Kristus er det mest konkrete menneskelig udtryk, altså konkretionernes konkrethed for manifest genuint menneskeligt udtryk og væren til. Karismatisk betyder det at mennesket får sit udtryk gennem Kristus, altså ved at udtrykke sig selv i Frihed (altså ånd) og i et spontant kreativt virke. Dette er vest-menneskets stolte og frie skabende karakter, sådan som vest-mennesket er blevet iklædt Kristus af Paulus. Derfor er det den Paulinske kristendom der skaber samfund og mennesker i forandring, som vi ser i vesten. Selv de religiøse i østen begynder at indrømme at de ikke har denne dimension med sig, at de mangler denne politiske historiske dimension, hvor menneskets guddommelighed bestemmes under kategorien frihed. Spontanitet og frihed står for Paulus og Kant over nødvendighed og lov og natur eller naturlighed.

Mennesket er ikke kun natur, men naturen er en del af mennesket. Mennesket har natur, men er ikke natur. Og kan ikke bestemmes under kategorien natur, men for at forstå mennesket må vi kigge på kategorierne Frihed og skabelse, altså menneskets historiskhed og politiske handlefrihed eller mulighed. Det er Luther og Kant der genaktualiserer Paulus og vi ved alle hvordan det eksploderer i USA og Frankrig og senere med Hegel og Marx. Men vi ved også at det blev flugten fra Friheden og fra Kristus (i sovjet og nazi tyskland fx).

så nu fik jeg da vist skrevet et indlæg du forstod Treram

mange kærlige hilsner Hanskrist.
Indsendt af: ALH

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 12:07

"så nu fik jeg da vist skrevet et indlæg du forstod Treram"

- Og Anne, Quinden i løbet, har læst det og mener, at det er på tide at give dig en velfortjent ros for et sobert og teologisk relevant samt nødvendigt indlæg!

Jeg kom til at tænke på ham, der flittigt sidder bag mig og skriver speciale, som en gang blev drillet lidt med, at han havde hul i strømpen. Kæk, som han er, sagde han promte: Det er for at Helligånden kan komme ind (eller var det ud..?).

Det er så godt i den anden ende end hullet i hovedet, hul for neden og hul for oven hænger måske sammen blinker

Mvh
Anne
Indsendt af: Hanskrist

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 12:59

ja mennesket er ikke nogen tomat

mennesket er til i åbenhed, og participerer/deltager i ikke så lidt

og

indflydelse

er det vi lever af og det der nærer vore tanker og opbygger os og fylder os med energi

så hul i hjertet og hul i hovedet er godt for indflydelsen

indflydelsen, indflydelsen på vores liv, er vigtigere end tilbedelsen af en fjern og fremmed gud,

for vi har denne indflydelse i Kristus, i kød og blod på os, hvor ellers?
for mennesket har brug for al den styrke og indflydelse det ka få, og det er selvfølgelig en indflydelse der ikke løber udenom ord tanker og forstanden. Paulus nægter at indflydelsen løber udenom forstanden. Ja han påstår endda at indflydelsen kan være tanker og ideer fra Gud der direkte kan tilflyde os (inspiration der oplyser og vækker vores forstand). Paulus er ikke uden grund blevet kaldt for Tænkningens Skytshelgen, for ingen har værnet mere om tænkningen (den frie tænkning) og forstanden eller forstandighed end han har.

Det har altid været mig en gåde at det med Gud ikke måtte ramme hjernen ude i front. Hvorfor skulle indflydelsen eller inkarnationen ikke gøre os klogere som mennesker, ja det har jeg aldrig forstået.

Derfor står jeg af overfor østen og jmp der prædiker at det hele foregår udenom forstanden. Pascal siger at man godt kan forestille sig et menneske uden hoved, men at forestille sig et menneske uden tanker er en umulighed. En anden franskmand siger: "Cogito ergo sum" "jeg tænker derfor er jeg" og hvor har de ret, det er netop hvad der kendetegner mennesket, det er menneskets kendetegn. Så hvis noget rammer mennesket, ryster mennesket, så rammer og ryster det også menneskets tænkning. Hvis noget har indflydelse på mennesket, så har det også indflydelse på menneskets tænkning. Alt andet er under niveau og er tegn på deci-mens (demens) og sentimens (sentimentalitet). Om noget det gælder om at få neocortex integreret i de subcorticaler områder. Neocortex tørster efter at blive en del af indflydelsen og få medindflydelse på forløbet. Det er jo ikke for sjovt at Ordet indleder bibelen og afslutter bibelen. Sproglighed, ord og begreber er af største betydning.

mange kærlige hilsner Hanskrist.
Indsendt af: serotonin

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 14:29

"Jeg tænker derfor er jeg"

Stakkels blomster og træer osv, de eksistere slet ikke. bank

Men det ser da ud til at de har det meget godt. Jeg har aldrig set to træer skændes, det er kun mennesker som skændes. Mon det er fordi vi tænker? bank

Tænk hvis naturen også begyndte at tænke ligesom mennesket?

Hey hallo store ege-træ, du står fandme der og skygger for solen, din idiot. Hvad siger du din lille tåbelige ubetydelige blomst. Jeg var her først, og jeg er størst, så bare skrid med dig. Åhh nej dumme træ, nu sårer du mine følelser. Bare pas på for jeg kender Gud og Han er på min side. Når Han først bliver vred så brænder Han dig op i helvede.
Nåååå så det tror du lille grimme blomst. Næ du, jeg har studeret alt om Gud og Han er på min side. Jeg ved jeg har ret, og det bliver dig som brænder op i helvede.
Så så i to, husk nu at vi alle har lov til at være her. Jamen det var ham som startede. Han kaldte mig lille tåbelige ubetydeige blomst, og det gjorde mig ked af det, og så var det da også rimeligt at jeg forsvarede mig, ik. Og nu havde jeg lige sådan en god dag. Jeg var slet ikke bekymret for dagen i morgen, men nu hvor mit humør er blevet ødelagt, ja, så begynder jeg igen at bekymre mig. Skal det være hvidt eller sort jeg skal tage på, og hvad skal jeg have at spise, og jeg har heller ikke nået at læse lektier, og naboen slår altid græs når jeg skal have min middags-lur. Øv hvor er livet træls når sådan et dumt træ begynder at sige sådan nogle dumme ting.
Og ja, så er der også alle de krige i verden, og alle de blomster som lider og dør hver dag. Og alle de dumme politiker som tror de er noget, og alle de dumme dumme nogen som altid vil have ret. Nu er det bare ikke sjovt at være her mere. Og Ham Gud der, ja, Han hænger sgu bare der på korset og ser død ud. Hvad hulen er meningen med det, når alt går skævt her i verden? Hvem har også været så dum at hænge Ham der op. Deroppe gør Han da ikke meget gavn. Nå men så må jeg jo tage sagen i egen hånd. Det kan være jeg lige skal gå til modangreb imod alle de dumme uvidende fjolser som tror de er noget. Det bliver ikke kønt, men hvad en blomst må gøre, ja, det må den jo gøre.

Det kunne også være jeg blot skulle glemme det hele og lade være med at tænke mere. yeah

Ahhh det var dejligt, nu er der fred igen.

Hej store smukke træ, hvordan har du det i dag? Jo tak, jeg har det smukt min lille ven. Er det ikke bare skønt at stå her og nyde solen og livet? Jo det er rigtig skønt. Det føles virkelig som om at alt er helt som det skal være. Igen grund til at tænke over noget, bare nyde at VÆRE. Ja sådan har jeg det også. Vi to er godt nok heldige at vi ER. smiler

Indsendt af: Anonym

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 14:36

Kære Serotonin,

Du kan tro, at træer skændes. Plantelivet i det hele taget. Tænk bare "ukrudt".

De kæmper om territorium, nøjagtigt ligesom mennesker. De slår hinanden ihjel, nøjagtigt som mennesker.
Indsendt af: serotonin

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 14:45

Ja du har helt ret, kære Anonyme.

Det var bare en metafor som jeg synes var meget sigende i denne kontekst det var skrevet udfra.

Det ser unægtelig ud som om at alt i universet kæmper for overlevelse. Gad vide hvem som står bag alt det nonsens? bank

Indsendt af: treram

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 15:06

Kære Hans Krist.

Den armobofide kastrinate fidibus, deligere af bedste teografide elemtaris sollutionar, hvilket ikke bedeuter mye mer en a kaffegrumsi sodavanskilige delitesa kan absorbiere det bedste på magenfitta ala Robertas evangalinumse, derifor måste alli konstanulere at Hans Kristivolapyski evnemangi ere kanske elementarios uforliderlige egypticuses parlemenkopis uno fidele gudskid.

Jo gud forstod jeg dig, også i den grad.

Det er ikke orderne det kommer an på men ånden!!!

Indsendt af: serotonin

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 15:19

Treram, du skal helt sikkert være toastmaster til vores pubertets drikke af Jesu ord på Lørdag. yeah

Indsendt af: Michael

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 15:22

Citat:
Derfor står jeg af overfor østen og jmp der prædiker at det hele foregår udenom forstanden.


Nu tegner du igen billeder af mig som er opstået i din egen tankeverden. Jeg har aldrig undsagt mig forstanden og jeg kan s'gu da ikke blive ved med at forvare alle dine overføringer på hvad jeg siger.

Det er simpelthen skide irriterende.

Indsendt af: Hanskrist

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 15:48

Du gjorde det med fynd og klem på chatten så sent som i går aftes,,, nu må du da stå ved hvad du siger igen og igen.

mvh Hanskrist.
Indsendt af: Michael

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 15:58

Jeg har talt pænt om Paulus fordi han tager afstand fra tungetale og alt det andet uintelligente fis og i stedet lovpriser forstanden.

At han ikke undsiger sig al overtroen hænger sammen med hans indstilling til at vinde proselytter for kristendommen. Derfor accepterer han deres pjat uden at modsige dem og derved skabe modstand. I stedet prøver han han blidt at få dem til at foretrække forstandigheden fremfor overtroen.

Selv har jeg givet udtryk for, at forstanden må være fuldstændig vågen. Det er den når der er opmærksomhed og tanken er stille.

Forstanden er fuldstændig akkumuleret og uanset hvilken udfording man møder i livet så vil man handle som man har forstand til. smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 16:16

Selv har jeg givet udtryk for, at forstanden må være fuldstændig vågen. Det er den når der er opmærksomhed og tanken er stille.

Nå, er du sikker på det???

Der var den igen.

Hvem siger du har ret?

Er du ikke det man kunne kalde for en opmærksomhedsnarkoman?

Den kontinentaleuropæiske tradition fra Husserl og frem er ikke enig med dig i din påstand. Og dine tanker er inspireret af tendenser fra østen, og den har ikke rod i alt det fantastiske der er sket her i europa med hensyn til bevidstheden siden Brentano og Husserl (Heidegger; Løgstrup). Heller ikke Jung eller Bergson bakker dig op, ej heller Nietzsche eller Freud.

Hvorfor skal folk altid hente deres viden om bevidstheden derover øst fra, når den forskning der er foregået i bevidstheden her i den kontinentaleuropæiske tradition er så meget dybere og mere grundig og kritisk. Man har ihvertfald opdaget er der foregår noget og at det er absurd at ville have en ren bevidsthed eller standse tankestrømmen, tværtimod til det sidste forhold.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.
Indsendt af: Michael

Re: Ramakrishna - 08/12/2009 16:24

Det er ganske korrekt. Det er absurd at forsøge at standse tankestrømmen for man er selv tanken og hvis man forsøger at kontrollere den, så skaber man afstand i sig selv.

Jeg udtaler mig aldrig om noget jeg ikke selv har set og så er jeg forøvrigt fuldstændig ligeglad med autoriteter, de er blot mennesker ligesom mig.

Til gengæld forventer jeg ikke at nogen tror på hvad jeg siger og skriver medmindre de kan konstatere det i deres eget liv.

Jeg viser bare små klip fra mit eget liv.

Derfor har jeg ikke respekt for autoriteter men jeg lytter gerne til mennesker der fortæller om det de selv har set og forstået. smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Ramakrishna - 09/12/2009 17:12

Tanker.

Paulus skelner mellem de tanker vi har fra Gud (numinouse tanker) og de tanker vi har fra menneskelig filosofi og religiøs overtro, ufordøjede dogmer og lærersætninger. Paulus siger at vi ikke kan påduttes noget udefra omkring de her forhold i Kristus, altså vores inderste numinose jeg identitet, der i den sammenhæng er vi frie og iøvrigt alle folk lige. Ud over friheden så gør disse numinouse tilskyndelser i Kristus, altså Kristi tanker og handlinger ikke næsten ondt og de er i overensstemmelse med Kærlighedens og livets ånds love (altså de er biologisk ontologisk opbyggelige). En Paulinsk ideologikritik (overjegskritik), kritik af udefrakommende påvirkning af vores tænkning, finder vi i Efeserbrevet:

for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Ef 6, 12.

Dette er et tveægget sværdslag der rammer den konservative kristne kirke hårdt (og det var da også med Paulus i ånd og hånd at Luther fravristede den katolske kirke frelse-råderet over sjælene). Fordi ondskabens åndemagter i himmelrummet blandt andet omfatter de kristne bibelfundamentalister (og trosbekendelsesidioter der har trosbekendelserne som ufravigelige), der har ophøjet Bibelen til ufejlbarligt at være Guds ord. Og det rammer islam rigtig hårdt da de jo har Koranen som Guds ord.

Paulus nægter at sætte over styr den frihed og ånd vi mennesker har i Kristus og han jagter alt der forsøger at snige sig ind på Kristus som sandheden, alt der forsøger at trælbinde det frie suveræne menneske i Kristus, eller de friheder (fx lighed) og den ånd vi har i Kristus.


Og de tanker vi har fra Gud det er dem der kommer frit og spontant til os indefra, når vi ikke er under overjegets indflydelse, fremmed indflydelse, andre menneskers tanker og ikke mindst totalitære ideologier i omløb (også de kristne af slagsen). Paulus har som Marx og Freud en ideologikritik.

Paulus rejser sig imod de herskende tanker der er i omløb og siger at vi mennesker i Kristus har tankerne direkte fra Gud og derfor kan tale alle de herskende ideologier imod. Ihvertfald må vi ikke sætter den frihed vi har i Kristus over styr, hvor vi har friheden og ånden fra Gud og også tankerne fra Gud. At de er fra Gud, vil det så sige at de er fra Bibelen af eller de religiøse skrifter, nej overhovedet ikke, Paulus vil ikke godkende at tekster og bogstaveligheder kan være Guds ord, for Guds ord findes kun i forbindelse med Kristusånden og der hvor ånden er der er også friheden og tankerne.

Dette er Pauls erkendelsesteoretiske overvejelser der ret for alvor igen bliver taget op af Kant, hvor det transcendentale Jeg (numinouse jeg identitet) er det samme som Kristus, eller Kristus-jeget, også derfor at Steiner kalder Kristus for Jeg-legemet. Det er vigtig at forstå at både Jung og Steiner de kredser omkring Kant og Schopenhauer.

Nå du jmp såvel som Kræ-p, vil have tankerne til at falde til ro (i forbindelse med en meditation og jeg istedet siger at når jeg mediterer så er det "cogito ergo sum"), da skyldes det at I vil have sprogets indflydelse på vore tanker og de herskende ideologier der er i omløb, deres magt-indflydelse eller mægtige indflydelse på vores sind bragt til ophør. Nøjatig det vil Paulus, Descartes, Spinoza, Kant og alle disse kontinental europæiske tænkere også. Så når descartes siger cogito ergo sum, da er det netop de tanker vi ikke er blevet påduttet han taler om, nøjagtig de tanker, ideer og billeder og motiver, der i ontologisk numinous forstand bor i os mennesker og som gør sig gældende.

Jo mere man mediterer jo mere opdager man at man tænker sine egne tanker, at cogito ergo sum, står for at bevidstheden i ubetinget fri tilstand er tænkende, og fyldt med ideer, motiver og billeder, urbilleder (mennesket er gjort af det samme stof som drømmene (Shakespeare)). Man opdager hvad der menes med at Ordet er Kristus. Cogito ergo sum, er nøjagtig det samme som at Ordet (Guds) er Kristus. Det er dette Ord (der er Kristus) der skaber mennesket, giver mennesket identitet og bevidsthed (transcendental Jeg identitet), skaber lys, altså bevidsthed og det er det Ord vi hører om i GT 1 Mosebog, som skaber verdensforklaringer (ikke at det gamle testamentes verdensforklaring i naturvidenskabelig forstand er sande og i overensstemmelse med hvordan tingene er foregået i sin tid; men det skal forstås sådan at det er med Ordet at vi begriber og får øje på verden, at det "verdner" for os, at verden går op for os (dyr aner intet om verden, de er i verden og i naturen som de lever i og ikke ville kunne gøre til genstand for deres betragtning)). Det betyder at det er igennem Ordet, altså vores sproglighed, og tænkning at verden bliver til for os. Hvis nu Newton og Einstein var født som ikke tænkende og læsende og sprogbrugende væsner, da ville de ikke have fortalt os om verden. Men begge er de født ekstrem tænkende (intuitiv tænkende) og begge havde de i helt ekstrem grad trangen til at stole på deres egne tanker som de magtede at skelne fra ydre indflydelse. Og læste de en tekst læste de indenad. At Einstein var meget optaget af sine egne tanker, ser vi i det forhold at han begynder meget sent at tale, mener at vide han var 5 år, før man registrerer at talen virkelig er tilsted hos denne dreng. Disse asperger lignende træk finder man ofte ved store filosoffer og videnskabsfolk som man også ofte finder ordblindhed, da tankerne deres egne har primat over ordet som det læses, udtales og bruges af flokken. De er skeptiske, nok født skeptiske, og vil ikke ukritisk godkende en tekst som en umiddelbar lynhurtig sproglig indstrømning. Sådan har jeg ihvertfald selv oplevet og erfaret min ordblindhed. Ikke fordi jeg kan sammenlignes med Einstein, slet ikke (selv om Einstein helt sikkert ville føle sig smigret mere end jeg ville føle mig smigret), men fordi vi begge har givet tænkningen, den intutive primære tænkning forrang overfor sproglighed og tekstlighed og ordlighed/bogstavelighed. Tydeligt er det at Paulus også er gjort af samme stof, derfor hans ideer om at bogstaveligheder slår ihjel, døder mennesker, døder ånden og livet.

Det der falder til ro i forbindelse med meditation er den sekundære tænkning, hvorimod den primære intuitive tænkning øges under en meditation. Altså i takt med at de tanker der skyldes sprogets og teksterne og den information vi omgås til dagligt der er tidens ånd, i takt med at denne afledte sekundære tænkning falder til ro i en meditation, i takt hermed stiger den primære tænkning, og ideerne og urbillederne, arketyperne og motiverne dukker op i vores liv. Her er det vigtig at påpege at det primærprocestænkning fra psykoanalysen dækker over, bestemt ikke er sammenfaldende med det numinose transcendentale jeg og dets tænkning, som Descartes og Kant og Paulus er beskæftiget med, tværtimod.

Langt de fleste mennesker har slet ikke et JEG, men kun et overjeg, eller overjeget udgør det for deres jeg eller har sat sig på jegets plads. Det siger både Paulus og Freud, og begge vil de hjælpe folk til at få et Ego/JEG, hvor Paulus dog kalder dette jeg for Kristusjeget. Gamle Adam hos Paulus er det menneske der lever under loven (altså overjegets indflydelse (påduttet religiøs filosofisk indflydelse)), hvorved det er blevet mast.

Når new age (og EKIM fx) vil dræbe egoet og i et væk taler nedsættende om egoet eller jeget, da skyldes det at de forveksler egoet med det Freud kaldte for overjeget, både ideal-overjeget og samvittighedsoverjeget, og som Freud også var kritisk overfor. Og new age ego begreb dækker også nøjagtig og præcist over det Jung kaldte for personaen. Dette er den ene store forbistring, sprogforbistring, det andet store problem, er ikke en sprogforbistring, men skyldes at new age og den kontinental europæiske tradition har 2 forskellige syn på mennesket og på tænkningen. Hvor man i den vestlige tradition tror på at mennesket er en selvstændig tænkende og fri størrelse, altså et Gudemenneske eller Kristusmenneske, og her skal mennesket ikke guddommeliggøres og underordnes Gud eller underkaste sig Gud, eller centrere sig om Gud (for i Kristus har man tværtimod en fri handlingsbasis i Gud, så man kreativt og karismatisk kan udtrykke sig selv og mennesket centrifugalt, i en fri og kunstnerisk akt), mennesket skal styrkes og finde sit sande udtryk, kreative og frie udtryk. Ånden og friheden fra Gud i Kristus, gør ikke mennesket specielt åndeligt eller guddommeligt, men det gør mennesket stærk, selvstændig og fri og forstandig og gir mennesket fri tale overfor Gud ifølge Paulus, hvilket vil sige at der ingen Hellige skrifter eller religigøse guddommelige tekster findes, kun helligånden, eller den frie ånd i Kristus kan vi synde imod. I vesten skal mennesket opdage og finde sig selv som menneske (det er antropologi og det skabende kreativ frie menneske), og i østen skal mennesket finde sig selv i Gud (eller Naturen/kosmos) og det åndelige (det er sind og bevidsthed); i østen er mennesket en del af noget stort og dette store skulle man gerne ende med at gå op i som en dråbe i havet (herfra de har fået ideen om egoets død), dette sidste forhold er helt utænkeligt set med vest-kirkens øjne, både den katolske og den protestantiske, for her er det Havet der flyder ind i dråben (i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod). således at dråben (egoet/mennesket) aldrig går til grunde i Gud, ender med at opløses i Gud (det der gemmer sig i den kristne opstandelsestanke).

Det er Paulus der får denne ide at mennesket ikke kan gå op i Gud, men at mennesket i Kristus, skal blive en ny skabning der er som Gud, altså ideen om et menneske som Gud, et Gudemenneske. Eller et Jeg-menneske, en selvstændig og fri og kreativ Herre her på jorden.