Sand KristusTro overfor teologiske floskler

Sand Kristus -tro og -virkelighed overfor teologiske floskler.

Eksempel på en meget udbredt Teologisk floskel der ikke er i overensstemmelse med Kristus -troen, -virkeligheden:




En meget udbredt dogmatisk teologisk floskel der dræber sandheden i kristendommen, eller kristendommens essens, Kristusmystikken eller Kristusvirkeligheden, der er vores "i Kristus væren og virkelighed", hvilket betyder at vi her er valgt af Gud netop i vores singularitet og hele vores originalitet, men ikke mindst potentialitet og kreativitet for at forandre samfundet såvel som os selv, vores karakter og personligheds essens, noumenale spiritualitet (i og med Kristus har vi frihed, men endnu er vi ikke i friheden, fordi Kristus endnu ikke er blevet alt i alle, fordi mennesker i verden stadig er fanget og i lænker, er til i ufrihed, derfor venter vi verdenshistorisk set på at Kristus en dag skal blive alt i alle).
Intet er større end at vi har Gud med inde over vores liv i dennesidighed, immanent, altså i Kristus. Inkarnationen er opstandelsesbegivenheden Kristus (Kristus-virkeligheden) ind i verden, i hvert enkelt menneskes liv, livshistorie, såvel som i menneskehedens liv, altså en historisk begivenhed tillige. Her er Gud kommet os nærmere end vi er os selv nær. Derfor er der ikke noget der er større end de nye skabninger vi er i Kristus, Gud i vores liv immanent virkende, hvorfor der ikke findes længere nogen Gud i himlen, i hinsidighed, der er stor og som vi kan vende os imod som noget større end os selv og vores liv med hinanden. I Kristus (i forbindelse Kristus -virkeligheden, de nye skabninger vi er i Kristus) er himlen og jorden forenet, såvel som Gud og mennesket er det. Hvorfor vi ikke længere kan projicere ud og tilbede Gud eller en Gud udenfor os selv, udenfor mennesket. Ja der findes ingen Guds menneskeløshed, men mennesker kan være Gud-løse som Ånd-løse, men det er en anden snak, for det er den frie vilje vi har til ikke at vælge Kristus (virkeligheden med Gud), vælge her at tage Gud med ind over vores liv, dette er op til den enkelte.

Jeg hader alle teologiske floskler som den jeg her er faret i blækhuset over: "at kunne gå hen i kirken og mærke, at der er noget, som er større end jeg selv".

Det der er stort er de nye skabninger vi er i Kristus, hvor vi har hele guddomsfylden i kød og blod. Det der er stort, er at Gud er kommet os nær i Kristus (inkarnationen) hvor Gud her i Kristus-virkeligheden, er nærmere os end vi er os selv nær (fremmedgjorte som vi har levet hidtil uden Gud inkarneret), her er Gud ikke fremmed for menneskelig skrøbelighed, angst, frygt eller sygdom endsige død, ja i Kristus er Gud med os i udsigtsløshedens værste mørke, de største fortvivlelser og lidelser. Gud er ikke usårlig, hvorfor Gud ikke er fremmed for menneskes værste sår og traumer. Gud er ikke nogen tegneserie supermand vi kan bede til eller beundre som dyrke som noget større end os selv i Kristus, for der er intet der er større end at Gud er trådt ind i vores liv immanent for at være med os i alt. Problemet er blot at folk ikke benytter sig af forholdet, de lever stadig som om der er mere mellem himmel og jord, som om der er noget der er større end os selv vi kan dyrke og tilbede som Gud. Nej der er intet udenfor Kristus (kristendommens stærke ateisme, immanens tænkning), der er ikke nogen udenfor Kristus (for selv næsten, vor næste, er i Kristus hvor vi alle er lige værdige, men ikke ens), altså intet, ingen, står udenfor Gud med os virkeligheden, udenfor denne relation, dette forhold, hvor vi kan sige du til Gud, anklage Gud og Gud kan sige du til os, tiltale os. Dette forhold er verdenshistorisk alment kendt som det kommunikerende, samtalende, dialogiske Jesus "Søn Fader forholdet", forholdet mellem Sønnen/Egoet og Gud/Over-Jeget. Jesu "Søn Fader forholdet" er vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur, ny virkelighed og ny væren.

Ingen har som Paulus haft Gud i Kristus og ham selv i Kristus. Ingen har som Paulus været jorden tro, dennesidigheden tro, immanensen, inkarnationen tro. Derfor er han Jesu sande Apostel, men også fordi han havde intellektet til at få dette inkarnationsbudskab, begivenheden Kristus, implementeret i kultursfæren (ideesfæren (mem'sfæren), noosfæren) eller verden 3 (Popper) så dette teopolitiske religiøse spirituelle mystiske transcendens forhold mellem os selv, jeget (biologisk, evolutionsbiologisk (den gamle hjerne 450 millioner år gamle neurontyper)) og overjeget (kulturbetinget eller afhængig (den nye primathjerne 15 millioner år gamle neurontyper, hvor ACC ser ud til at spille en central rolle)) ikke ville gå tabt for eftertiden.

Ja, jeg er mystiker, men af en speciel slags, nemlig den paulinske Kristusmystik; stærk Kristus-troende og jeg lever mit liv i Kristus, ja jeg tilhører Kristus som Paulus gjorde det, og her i Kristus, i immanensen, i inkarnationen, har jeg Gud, og det skal forstås meget bogstaveligt og i retning af hvad her følger:







Jeg kan også illustrere det ved hvad J Vikjær Andersen skriver i forord til Martin Buber's "jeg og du":

Når mennesket i ekstasens unio mystica guddommeliggøres, sluttes altet, også Jeg'et, ind i Gud, men i realiteten erd et dog altet, der opgår i det guddommeliggjorte Jeg. I denne enhed forsvinder sproget, religionen synes at have nået sin højeste tinde, men samtidig har den tabt både mund og mæle og virkelighed (men i stedet gælder: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology). I den bibelske religion og i det religiøse liv blandt de østeuropæiske chassidim er religion ikke en subjektiv følelse, som selv skaber sin genstand, men virkelighed. Gud er en lige så konkret virkelighed som tingene i verden og religiøst liv er liv i forhold til Gud, ikke en opgåen i Gud ("there is no loss of self but an enriching of it" A. Schweitzer citatet ovenfor). Gudsforholdet er som ethvert andet forhold et dialogisk forhold mellem partnere (Jesu Søn Fader forholdet). Og forholdet mellem partnere er et personligt forhold mellem et Jeg og et Du, hvilket er toto genere forskelligt fra Jeg'ets erkendende (det værende) eller forbrugende virksomhed overfor Ikke-Jeget. I mystikken sank verden sammen i det guddommeliggjorte Jeg, men hos Buber er det fuldkomne forhold at se verden i Du'et. Buber giver den dialektiske teologi ret i, at Gud er "Det helt anderledes", meen Gud er dog tillige "das ganz selbe". Gud er virkelig (min korrektion, nej Gud er kun til som virkelighed, som en virkelig Jeg-Du relation i menneskets liv) og indvirker på vort faktiske liv i verden. Alt det, der hænder os, er Guds tiltale til os, og med vor adfærd svarer vi Gud. Ethvert Jeg-Du forhold til en ting, et dyr eller et andet menneske er et forhold til livets giver, der så at sige in cognito i Du'et stiller sin fordring til os.



Nu skrev jeg at jeg var hard core kristen i paulinsk forstand, altså at jeg var stærk Kristus troende og participerende, lever mit liv i Kristus og fuldt og helt tilhører Kristus (hvor godt jeg efterfølger dette på den store politiske scene er et godt spørgsmål, indtil videre skriver jeg mest herom). Nå men ud over at jeg vil kendetegne mig selv som værende Kristus troende i paulinsk forstand, så må jeg sige, for at dette ikke skal blive misforstået, at følgende personer og videnskabsgrene har min største interesse såvel som engagement:

Paulus.

Albert Schweitzer.

Nikolai Berdyaev.

Paul Tillich.

Freud og ikke mindst Jung.

Viktor Frankl og Erich Fromm.

Antropologisk psykologi såvel som psykologi på evolutionsbiologisk grundlag.

Neuropsykoanalysen; Susan Hart og den neuroaffektive udviklingspsykologi, såvel som hendes præsentation af neuropsykoanalytikerne.

Neurotheologien, især Andrew Newberg.

Den moderne videnskab om hjernen.

Moderne biologiske tænkere som Edgar Morin og Jesper Hoffmeyer (til trods for hvor forskellige de er).

Moderne medicinsk videnskab om sundhed, såvel som idrætsfysiologi og sundhed.



Mange kærlige hilsner HansKrist.


Skudsmål.

Nogle skudsmål betyder mere end andre, som når de kommer fra ens dygtigste opponenter og mest velformulerede kritiker.

Og selv om jeg har sagt at jeg kan leve uden ros og anerkendelse

(hvilket jeg også kan, da mit overjeg, den strengeste dommer i mit liv har lært mig at udholde et helt livs ørkenvandring uden nogen former for ros og anerkendelse, da jeg aldrig nåede frem til en sådan oasens kilde i den vigtigste periode af mit voksne liv (hvorfor jeg aldrig modnedes, blev voksen og fik karriere, hvilket både er noget skidt, men også på mange måder godt, fordi det driver og driver og driver på et menneske at leve kronisk med manglende selvtillid (selvværd har jeg så rigeligt af, men selvtillid, den der er møntfod i sociale sammenhænge ingenting af))

så varmede den her jeg fik forleden dog:

"En løber, en skribent, en gejst af rang!! Sikke en stamina!!"




;) hej Thomas, håber du har fået set Paulus filmen jeg link'er til, under forum Kristendom, i tråden Paulus.

Kære HansKrist,

Tak for din hilsen

Jeg er stoppet med at debattere på Trosfrihed pga. de mange personlige stridigheder, som fylder næsten 100% på dette forum.

Der findes efter min mening to løsninger på problemet:

1) Admin bruger sin indflydelse og sætter en klar grænse.

2) Du, HansKrist, og Arne ignorerer de debatødelæggende personer helt og aldeles.

Havde I to opfyldt nummer 2, kunne vi tre have haft mange spændende diskussioner ... som det var, blev ethvert forsøg afsporet øjeblikkeligt, da I vælger at tage dialogen op med dem, der angriber jer. Jeg vil ikke deltage i en tråd, hvor mine samtalepartnere så meget som reagerer på personstridigheder - det er det simpelthen ikke værd; tiden og ressourcerne i tråd, emne og deltagere forsvinder fra den saglige dimension.

Realiseres en af de to ovenstående løsningsforslag, tror jeg, at det vil stabilisere nogle forhold her på Trosfrihed og gøre det muligt at føre en saglig debat, der ikke afspores i sin spæde start. Yderligere vil det få Trosfrihed til at vokse. Måske vil det endda have en opdragende effekt på uromagerne ... men selv hvis det ikke har, vil det være helt afgørende for Trosfriheds muligheder.

- Men som det er nu, vælger I begge - vil jeg mene - igen og igen at falde i de debatforstyrrende personers fælde at besvare deres underlødige personangreb.

Derfor har jeg draget den konsekvens, som mange andre har før mig, og siger: Farvel og tak.

(Jeg kom faktisk kun igen, fordi jeg opdagede, at du ofte nævnte mig i forbindelse med intentionen om og forsøget på at skabe et bedre debatmiljø - jeg kom igen fuld af håb, men har konkluderet at jeg også var ganske naiv).

Fred til jer og håbet om at I vil bruge jeres tid meningsfuldt og til glæde og gavn for jer selv og andre.

Det var mine sidste ord på denne debatportal. Jeg ønsker jer alle godt.

Hej Anonym.

Når du skriver:

Citat:

Jeg er stoppet med at debattere på Trosfrihed pga. de mange personlige stridigheder, som fylder næsten 100% på dette forum.

Der findes efter min mening to løsninger på problemet:

1) Admin bruger sin indflydelse og sætter en klar grænse.

2) Du, HansKrist, og Arne ignorerer de debatødelæggende personer helt og aldeles.

så forstår jeg jo godt dit ubehag, men i stedet for at forlade denne portal, er der jo også den mulighed at påvirke den i ønsket retning, hvad du jo også har i tankerne.

Generel enighed om en højere debat-etik, ser ikke ud til at være mulig, men det hindrer jo ikke hver enkelt, der ønsker det, i selv at opretholde den.

Jeg forsøgte mig i tråden "Fornuft og følelser" med en fast efterskrift:

Citat:

P.S.: Kritik og krænkelser frabedes i denne tråd.

Det, så i begyndelsen ud til at fungere, men ret hurtigt indfandt, hvad jeg kalder "svínerierne", sig - så jeg skiftede til:

Citat:

Indlæg, jeg opfatter som negativ kritik og/eller krænkende, spilder jeg ikke tid på - selvom motiver for noget sådant sikkert kunne være interessante at studere.

Det ser ud til at fungere for mig. Jeg føler ikke længere trang til at svare på den slags - ja, det er endda dårligt nok, at jeg gider at læse det

Så det eneste, jeg har brug for nu - udover at søge at sætte ord på, hvad jeg har på hjerte - er debattører, jeg finder det værd at gå i dialog med.

Det er så her, du ville kunne spille en væsentlig rolle, som medvirkende i en sådan situation, hvor idéerne kunne mødes - ofte til gensidig inspiration - og måske endda tillige sådanne idéers videreudvikling - mens andre så kan fortsætte "Det muntre køkken" (klik) - uden egentlig at forstyrre os

M.v.h. Arne

Klamt.

Der findes jo en tredie langt mere nærliggende løsning, nemlig at Arne og Hanskrist følger Thomas eksempel og forlader debatten. Stridighederne handler jo altid om Arnes meningsløse indlæg og Hanskrists disrespekt for faglig viden og hans konstante latterlige selvforherligelse.

I religionsdebatten på KD kunne I jo mødes og praktisere jeres ideer, mens vi andre kunne få en chance for at tiltrække nogle mere vidende og intelligente debattører.

Så ville vi jo samtidig få afgjort, hvilken debatform der havde de bedste udviklingsmuligheder.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Har nu aldrig set andet end servil trosonani og missionerende sange om jesuskærlighed fra ”buldrende stemme”, men det er sgu’ da mærkeligt at troppe op på en debat og fortælle at man ikke bruger den, det er der såmænd lige så megen fornuft i, som der er logik i Arnes livssyn. Trods alt er der jo ingen der forhindrer vore tre glade jesuitter dér i at holde i hånd og bedyre hinanden deres kærlighed, hvorimod disse små ”følerier”, hvadenten de så kommer intuitivt til udtryk eller ej, aldrig har vist sig at være noget særlig spændende tema på en debat noget sted i verden. Men når man ikke ka’ snakke om andet end sine følelser for den imaginære jesusven og forestillinger om sin intuition og sig selv, ja så sir det jo sig selv at omgivelserne finder én lidt anstrengende at høre på, men det hører de tre gabehoveder såmænd nok for i hverdagen også – alene her på debatten, har jeg i hvert fald sjældent set mage til indskrænket livssyn, og så ka’ de kalde det kærlighed, herfra og til det bliver jul! ;)

mvh
Simon

stop nu den der OS IMOD DEM personforfølgelse og gøren grin med alt og alle

du må sgu da være voksen nok til at indse det tåbelige i at fortsætte bevidstløs i det spor år efter år

er du overhovedet interesseret i at her skal være plads til andre end dig og bjørn og ja dem der bakker jeres aggressive stil op

DET ER BARE FOR MEGET

kan du virkelig ikke selv nå frem til selvkritisk at se du kører i samme destruktive debatødelæggende rille år efter år

SÅ STOP DET DOG MAND

nej stridighederne handler om at du bjørn og simon personforfølger og intimiderer visse andre debattører pr automatik, og ja hvorfor, står hen i det uvisse, men vist noget med at I ikke bryder jer om os (og da slet ikke det vi interesserer os for og skriver om), og gerne så vi forsvandt,

hvorfor debatterer I ikke bare, gå efter bolden frem for manden (dropper de der personforfølgelser)

og er vi uinteressante, siger det vi debatterer, ikke jer noget, så ignore os, og byg jeres egne tråde op

hvorfor skal vi og trosfrihed hærges af den der OS IMOD DEM debatterrorisme????

Selv anser jeg selve villigheden til at kaste sit følelsesliv i hovedet på alt med puls, som noget temmelig komisk, men da det jo også ka’ være temmelig belastende at se på, må adfærden tit placeres i fine humoristiske rammer, hvilket nu altid har fået sure missionærers puls til at dingle på op imod 220/160. Egentlig ku’ jeg finde på at opfordre til, at de gennem nogle år blev De’s med alt oppegående de mødte på deres vej, naturligvis med henblik på at markere og genetablere menneskers ejendomsret over eget privat- og følelsesliv.

Det er nu en sær og ret egoistisk adfærd, denne trang til at sende information om sine følelser ret ud i det ukendte, uden nogen som helst omtanke for hvem der i grunden modtager informationen, og tillige er det jo svært at finde integriteten. Men når denne adfærd har tilspidset sig til det hysteriske i løbet af et kort tidsrum, og de opstår jævnligt, da har jeg særlig tænkt på om Arne, ”buldrende stemme” og hønsemanden mon også ville ha’ sendt deres kærlighedserklæringer til jesusvennen med raket til månen, hvis muligheden altså havde foreligget?
Egentlig har man jo kirkerne til at få aflad for kærligheden til ”universet”, ja der findes sågar eksempler på trossamfund hvor præsten ligefrem tar imod kærligheden med alle kropslige midler, men TS’erne på debatten her, må jo af en eller anden grund være kommet i klammeri med kirken, og bruger så debatten her i stedet. Jeg ved sørme ikke om der burde rejses et kors og bygges en lille bedestue til ære for dem, det var da en mulighed. Men ville de ku’ forliges, der på knæ ved siden af hinanden ved korset, og hvem skulle være præst, overfor så sure troende som disse tre?

Andre troende er milde og karakterfaste, de ved hvad livet består af og kender sig igen i mangt og meget, men følelseslivet er også for dem en privat sag, hvorfor de både kan diskutere principper og sociale problemer uden at skændes med alle og enhver. En indre harmoni er vigtigt for dem, men derfor kan de såmænd udmærket virke bestyrtet over samfundsforhold, der netop angår det fælles udgangspunkt, men fremfor alt ved de, at deres følelser ikke vil ændre særlig meget ved noget som helst. Uanset må troende surmulere jo udtrykke deres forargelse over den humor der blev dem til del, og den lille treenighed her på debatten, må vanen tro også ha’ aflad for deres små ærgrelser og skuffelser, vi har set det så ofte før, intet nyt under solen, her heller… ;)

mvh
Simon

I seks år har de tre trolde, Thomas, Arne og Hanskrist, nu forurenet debatten på trosfrihed.dk med henholdsvis byger af bibelcitater, en foragt for rationelle livsgrundlag og en stinkende selvros kombineret med et svinsk sprogbrug overfor anderledes tænkende og en foragt for alle akademikere og forskere, som bliver kaldt dumme og uvidende.

Hvorfor er de her? Det kræver vel ikke den store intelligens at konstatere, at når de med seks års intenst arbejde ikke er lykkedes dem at finde en eneste sympatisør for deres synspunkter her, selv om de ofte har sledsket for at hverve tilhængere, så er chancen for at det lykkes nærmest mikroskopisk. Forklaringen er selvfølgelig den, at de ikke er her for at hverve tilhængere eller for at lære noget selv, men udelukkende for at ødelægge debatten for os andre.

Det er let at konstatere, at næsten alle skænderier og personangreb er knyttet til indlæg fra en af de tre. Alle øvrige debattører er af vidt forskellig tro og observans, men selv om vi indbyrdes kan være meget uenige, og der ind imellem kan ryge nogle finker af panden, kan vi sagtens finde ud af at debattere i gensidig respekt. Kun med de tre trolde går det ikke.

Med fare for igen at blive smidt i papirkurven af vor lokale dieselekspert, vil jeg vove at stille en generel diagnose, baseret på vurderinger fra aktivt arbejdende psykologer og psykiatere i min bekendtskabskreds.

Nogle mennesker tåler ikke, at andre har fundet et ståsted i livet, som giver dem ro og tryghed og en glæde ved dagligdagen og et uproblematisk forhold til deres omgivelser. De finde det unfair, at nogle er lykkelige, når de ikke selv er det. Derfor søger de af al magt at ødelægge andres lykke ved at angribe deres synspunkter og kræve, at de antager samme syn på verden, som de selv, uanset at det ikke har bragt dem selv lykke.

StormP har udtrykt det prisværdigt kort: Egen succes er godt, men i mangel af det, er andres fiasko ikke at foragte. Det er det, der driver troldene, og at det ikke lykkes for dem er kun en ekstra spore for deres misundelse. Vi må ikke have en god og seriøs debat om vore livsværdier, når deres egne har spillet fallit. Derfor lyser menneskeforagten ud af deres indlæg.

Hvilke begivenheder i deres opvækst, der har gjort dem til det, de er, kan vi kun gætte på, men resultatet er det samme. Ingen skal få lov til at hvile i deres egen livsopfattelse, så længe de kan gøre noget for at forhindre det.

Så nu ved du, hvad du fortsat kan vente dig fra dem. Jeg har kun et råd at give dig. Hold fast i dit livssyn, hvis det gør dig lykkelig, uanset hvad andre prøver at overbevise dig om. Det er ganske enkelt, hvad livet drejer sig om.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Mojn Ole..

Jeg har aldrig ku’ svinge mig op til at ta’ selvhøjtidelige klynkende troende alvorligt, og hønsemand er jo helt gennemsigtig Ole, nej, så er der mere pondus over Arne, der ikke virker så barnagtig men for mig at se bærer et stænk af fortvivlelse i troens bæger, og så er det jo altså morsomt, at han ikke er til at drive en fornuftig forklaring ud af. ”Buldrende stemme” (ham du kalder Thomas) har det jo lidt som Arne; men hvad skal man også stille op overfor forklarings- og evidenskrav, hvis ens livssyn er så paradoksalt ud i det absurde, at kun kærligheden kan opretholde det?
En påstand er trods alt først noget værd, hvis den finder sin plads i en sand historie, og dér strander så livssynet i nødvendige selvbedrag - indadvendt bedrag og udadvendte løgne. Afdækker man den slags, så får man aggressionen fra den nøgne i hovedet, og derfor har vi lige siden ”troskanalen” ikke set andet end et følelsescirkus, cirkelargumenter og forargelse fra den gruppe troende.
Det må man ta’ med, irriteres man, har man en forventning om omvendelse til sund fornuft. Vi må jo tåle at blive krænket i debatter, tåle andres og egen forurettelse; tåler vi det ikke, ka’ vi ikke forvente at andre ska’ kunne, og så må man i hvert fald til en vis grad nyde at se meninger og argumenter konfronteres – for øvrigt sjovt at se hønsemands nye mantra, ”dem og os”, som viser, at han stadig tror hans person har interesse på en debat. Han er nu en frejdig dreng ;)

Nå, men for at snakke om noget sjovere, så læser jeg pt. Karen Blixens breve til den store guldmedalje, et fornøjeligt kendskab til hendes væsen og menneskekundskab dukker gradvist op; tror ligefrem at jeg ville ku’ lide hende, selv om historierne og fortællerevnen er det væsentlige. Sjovt er det nu at få et tit gennem sprækken, da særlig hvis man bryder sig om det man ser. Har du ikke læst dem, ka’ du med fordel kaste dig over den lystne madamme; vil du le til tårerne triller, findes der jo Panduros ”Av min guldtand” – og nu pisser det ned fra en flom af skyer, så jeg vil slutte. Nyd dagen Ole.

mvh
Simon

Godmorgen selv, Simon.

Her i Sverige er det tørvejr og kun let overskyet, en behagelighed i forhold til den sidste tids bagende solskin, men stadig så varmt at vi kunne sidde og grille i haven og hyggesnakke til langt ud på natten.

For at blive ved troldene, så er det karakteristiske hos dem jo netop, at alting vendes på hovedet og tillægges den modsatte betydning. Så deres benægtelse af at være trolde bliver derved automatisk en bekræftelse af, at de virkelig er internettrolde, og at de udmærket er klare over det selv. Det er derfor fuldt bevidst, at de ødelægger debatterne mellem mennesker, der har den tolerance overfor andre positive livssyn, som de selv mangler.

Det er jo derfor, at du og jeg og RoseMarie og Zenia og Michael og mange flere kan finde ud af at debattere uden skældsord, selv om vi er vidt forskellige i både baggrund og livssyn. Troldene er også forskellige, men de skælder jo også gerne hinanden ud og håner hinanden, mens de hver især søger at dominere debatterne med deres fantasier om livet. Virkeligheden er bandlyst i deres verdener, selv den poetiske virkelighed, som kommer til udtryk hos alverdens digtere.

For at kommentere dit (emnet uvedkommende) sidespring, så har jeg som ung gennemtravlet både Karen Blixens produktion og hele hendes familiehistorie fra Mary Bess Westenholz, og fremefter. Jeg har kun truffet hende en enkelt gang, og på trods af hendes lidet tiltrækkende ydre, ødelagt af rædselsfulde syfiliskure, så havde hun en udstråling, som tværs gennem overklassemanerer og en tydelig irritation over omgivelsernes "mangel på kultur", fik en til at opfatte hende som det ubestridte midtpunkt i ethvert selskab.

Som et kuriosum kan jeg fortælle, at jeg under et ophold i Nairobi for mange år siden opsøgte hendes kok Kamanthe, som holdt til på en Wildlife station nær nationalparken, drevet af en engelsk fotograf. Sammen med Kamanthe havde han netop udgivet en bog med titlen: "Kamanthes version of Out of Africa." Hvis du kan få fat i den, (mit eget eksemplar er desværre forsvundet et sted i min bogsamling), så vil du garanteret også få rørt lattermusklerne. Bogen følger slavisk "Out of Africa", men her er Kamanthe hovedpersonen i alle fortællingerne, en synsmåde vi jo også kender fra andre herværende personer. Det sete afhænger jo af øjnene, der ser.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Ohøj Ole..

”For at blive ved troldene, så er det karakteristiske hos dem jo netop, at alting vendes på hovedet og tillægges den modsatte betydning.”

- Vender man op og ned på faktiske realiteter og virkeligheden, samfundet, drømmes funktion, svarer i øst på refleksioner i vest og genstiller hele tiden de samme spørgsmål m.m., ja så bruges debatter nok mere som kompensation for egne sociale afsavn, og det tror jeg man ser mange steder rundt omkring, hvor et socialt netværk ikke eksisterer og ensomheden er belastende. Her får debat jo en anden funktion end selve det at diskutere forhold med betydning for livet i fællesskaber, eksistensgrundlaget m.m.
Ind imellem kan man i det off. støde på mennesker der simpelthen hælder sig selv udover alle i deres nærhed, fx ved et busstoppested, hvor en m/k pludselig søger kontakt med en smøre om deres privatliv til komplet ukendte mennesker, og reaktioner på den slags ka’ jo så være forskellige, alt afhængig af hvor ubehageligt nogen oplever situationen. Sjældent overfaldes nogen, der er bare tale om en enestående oplevelse der hurtigt tar slut, og det hele er egentlig bare harmløst.
På debatter derimod, har man ikke muligheden for med alle sanser i en slags helhedsorientering at registrere, hvad det rent faktisk er for en person der befinder sig i den anden ende, for der er kun meningsindholdet at udrede og er det dybt forvirrende, kan der sågar være gode forklaringer på det, og man svarer i oprigtig interesse for selve meningsindholdets skyld. Som regel går der jo ikke lang tid, før man registrerer hvis noget er galt, fx når meninger aldrig rigtig forklares eller nogen bare kører ud af en tangent og der hverken er hoved eller hale og slet ingen virkelighedsforankring i det skrevne.
Det er her man ka’ få oplevelsen, at motivet for debat i grunden ligger et helt andet sted end deling af synspunkter om noget der vedrører den fælles socialitet, osv. Det er dén oplevelse jeg fik af enkelte personer tilbage på ”religionsdebatten”, hvis du forstår hvad jeg sigter til – hvor det at hælde sig selv udover fuldstændig fremmede mennesker, nærmest syntes at være en sportsgren.

Man ka’ jo ikke sådan definere regler for personlige behov på debatter, men man holde sig stringent til det man taler om, og derudaf vurdere hvorvidt modparten har lidt bakkekontakt, og det er måske en meget god regel, hvorefter det selvfølgelig bliver op til hver enkelt, hvorvidt tid på den og den skal bruges. Det er, så langt jeg vil gå, i snakken om dette emne Ole ;)
Derudover ka’ man jo sagtens diskutere om selvbedrag er så nødvendige, og om metoder for virkelighedsfornægtelse er en særlig god idé, og om det at tro på mirakler er særlig interessant som tema og hvad fanden det så ka’ bruges til. Men stærkt troende, ér altså ind imellem nogle sære snegle, det kommer man bare ikke uden om, og simpelthen fordi de tilfører virkeligheden en masse idéer som de ikke kan redegøre for eksistensen af med andet end tro. Engang imellem må man bare opgive at diskutere visse temaer, for det ender jo bare i en snak der er komplet ligegyldig for nogen virkelighed, og dertil ka’ humoren jo være et godt værktøj til forståelse af hvordan man ser på det ene og det andet.

”Det er jo derfor, at du og jeg og RoseMarie og Zenia og Michael og mange flere kan finde ud af at debattere uden skældsord, selv om vi er vidt forskellige i både baggrund og livssyn. Troldene er også forskellige, men de skælder jo også gerne hinanden ud og håner hinanden, mens de hver især søger at dominere debatterne med deres fantasier om livet.”

- Vi er jo ikke de vrede, ikke de forurettede, behovstilfredsstillelsen får vi i private rammer, ikke i ”netkulturer” hvor etik og moral synes at afhænge af den aktuelle ”behovsvolumen”. Der ligger en rivende flod af ensomhed bag mange påstande der kastes ret op i luften, lidt a la’: og hvem mon så reagerer på dén. Og i grunden minder det mig ærlig talt lidt om Lady Dianas utæmmede behov for at mætte sin kærlighedshunger med mennesker hun ikke kendte…;)

”Virkeligheden er bandlyst i deres verdener, selv den poetiske virkelighed, som kommer til udtryk hos alverdens digtere.”

- Er jo lidt paradoksalt, det dér; for på den ene side er virkeligheden tydeligvis ikke særlig interessant at beskæftige sig med, selv psykologi og filosofi kan nogen af de tilstedeværende jo fantasere ret ud af virkeligheden. Men på den anden side, er det digteriske jo netop værktøjet der kunne bruges til at udrede sanseindtryk fra virkeligheden, og lyrik er jo åbent for alle og enhver, man behøver jo ikke faste rytmer, for at forklare lidt om hvad noget i realiteten har gjort ved én. Men digtningen er åbenbart kun interessant, når den kan forveksles med virkeligheden, og dét synes jeg altså bliver uinteressant, og i øvrigt synes jeg ikke debatter skal være et klasseværelse men en udveksling af meninger. Faktisk var jeg ved at få Ipso i den gale hals af samme grund, du ved, ”nu bygger jeg lige et bibliotek på debatten, osv…”; ja godmorgen min bare røv! ;)

Men jeg synes faktisk der har været interessante debattører med noget virkelig interessant til debat, men det har altså de sidste fire år være et sjældent syn. Så er der jo også den hyggelige dimension, sjove indlæg fra morsomme mennesker med vid og bid, lidt poesi og gode bidrag til øjne og ører idet hele taget, jo, der er stadig godbidder her, også for os der ikke er en hund efter guder ;)

mvh
Simon

P.s.:

”Som et kuriosum kan jeg fortælle, at jeg under et ophold i Nairobi for mange år siden opsøgte hendes kok Kamanthe, som holdt til på en Wildlife station nær nationalparken, drevet af en engelsk fotograf. Sammen med Kamanthe havde han netop udgivet en bog med titlen: "Kamanthes version of Out of Africa." Hvis du kan få fat i den, (mit eget eksemplar er desværre forsvundet et sted i min bogsamling), så vil du garanteret også få rørt lattermusklerne. Bogen følger slavisk "Out of Africa", men her er Kamanthe hovedpersonen i alle fortællingerne, en synsmåde vi jo også kender fra andre herværende personer. Det sete afhænger jo af øjnene, der ser.”

- Det var sgu’ da morsomt, det vil jeg da prøve at se på, har faktisk et par bekendte med arme ud i små krinkelkroge hvad særlig litt. angår, så det ville ikke være så utænkeligt. Det er altid sjovt at læse andenhåndsberetninger og situationsbeskrivelser fra anden vinkel end lige digterens hånd, lidt som Tiros vs. Ciceros, altså en ædel og gammel skik, også selv om det hvad Blixen angår, nok mere er selve fortællingerne og måden de fremføres på, der er det centrale og fascinerende for så mange af os læsere. Men rigtig mange er rigtignok gået højt op sandhedsværdien i hendes breve og fortællinger, ja nogen har ligefrem gjort hende mystifistisk, men er set med mine øjne bare forsvundet ud ad et sidespor der muligvis så har været af interesse for dem selv, i lyset af krummerne fra de riges bord osv. Men den slags kan jo også være sjov læsning, som fx Bjørnvigs Pagten. Og vi alle trænger jo til at få rystet lattermusklerne godt engang imellem, ja lige udover det sku’ være så sundt er det også dejligt, er i øvrigt en adspredelse fra både alvorligt arbejde og anden læsning m.m.
Men netop det med at pille romantiske eller dramatiske situationer ud af store værker, der indeholder så meget andet, ofte ment til belysning af nuancerede karakterer i romaner, så er udvælgelsen jo særlig beskrivende for selve Hollywoods evne til at skabe atmosfæriske forstyrrelser, hvorfor de gode film nok rettere end at ses i biografen bør læses hjemme med en pude i ryggen, ta’ dén, Ole Michelsen! Jeg husker, at P.D. James i sit forsøg på at skrive dagbog, det kan hun nemlig ikke lide og er i øvrigt ingen særlig flittig brevskriver, på spørgsmålet om hvorvidt hendes bøger nu var blevet ødelagt af tv-serier fortalte, at ikke så meget som ét komma var blevet ændret i hendes bøger, men at det selvfølgelig var rigtigt et serierne slavisk fulgte andre veje til samme mål, men at det jo var udenfor hendes råderet og ikke bekymrede hende. Tværtimod, kan salget af rettigheder jo medvirke til at skabe økonomisk frihed hos forfatteren, der så gør det muligt at koncentrere sig om arbejdet, som jo altså er at skrive bøger, ikke lave film. Så det er nærmere et privilegium som mange forfattere nyder, og det er godt for dem, så det behøver man ikke pylre over.

Men det var godt at høre du har nydt Tannes fortællerevne, hun var jo en dygtig og talentfuld kvinde, og for øvrigt ganske køn som ung. Sjovt er det jo at se gamle billeder af interessante personligheder eller slægtninge, se hvor smukke og mærkelige de så ud på den tid, særlig øjnene og situationen fortæller tit en hel historie, og mon ikke også fortidens yndigheder havde kigget en extra gang, hvis de havde kunnet se hvordan mennesker i dag ter og klæder sig, det vil jeg gerne tro ;)

Hvis nogen af debattørerne ikke har læst fået Vintereventyr og Syv Fantastiske Fortællinger, ja så er der jo dér en vinterlæsning fremfor dem, for meget bedre bliver det altså ikke, så er det sagt – og er i øvrigt en bedre syssel end det at sidde på en debat og mystificere sig selv og verden med ;)

mvh & god weekend dér..
Simon

modsat dig michael, mener jeg det var smukke og ja stærke ord fra Thomas af,

ord der burde få os få aktive debattører her på trosfrihed til at tænke os om en ekstra gang

der skides og urineres i egen rede her på trosfrihed, så jeg forstår godt at folk vender sig bort fra trosfrihed

det er en incestituøs rede, redelighed, som ingen gider deltage i

og problemet er ikke arne, thomas og hanskrist, men at disse skal defineres og stemples som trolde (at være debatødelæggende) og så må man omkostningsfrit kaster sig over dem i 24 timers non stop personforfølgende hetzende intimidering af dem, hvor de i et væk intimideres, latterliggøres, ringeagtes, som beklikkes og belyvet.

Jo mere dårlig eller negativ omtale man opfinder om disse personer, jo mere må man rakke dem ned. Den negative omtale af os (troldene) tar magten fra selv simon og bjørn. Vi er ikke mennesker i deres øjne der fortjener nogen former for respekt eller ligeværdig behandling.

Uden sammenligning iøvrigt, så er de gruppepsykologiske, massepsykologiske, mekanismer nøjagtig de samme som i forbindelse jøderne før og op til anden verdenskrig. Her får vi det hele illustreret i mini format. Først skal de stemples, og når stemplingen (øgenavnene) er godt og grundigt slået fast og er de benævnelser man må bruge om dem, så man kan skelne mellem DEM OG OS, så skal de gøres til synderbukke for at noget ikke går som man ideelt set kunne ønske sig det. Det er dem der er skyld i alle landets ulykker (her trosfrihed manglende blomstring og succes). Trolde progromerne begynder nu at fungere i praksis, forstået sådan at massen, flokken (den anonyme flok) følger dem der aggressivt satte det hele igang.

Problemet er selv sagt, hvad siger flertallet, det anonyme tavse flertal, til hvad mobberne og de aggressive debatterrorister, finder på af tilfældigheder, når de skal have luft for deres frustrationer og mest primitive følelser, hvor de skal have fundet nogen der skal gøres til synderbukke.

Jeg vil aldrig opgive at påpege det forhold som jeg her beskriver, så den rettighed at se i øjnene og påpege uretfærdighederne og hvor de kommer fra vil jeg bevare som en del af min sunde dømmekraft i etisk mellemmenneskelige anliggende. Men derudover vil jeg også arbejde seriøs som debattør, til trods for at jeg er omgivet af folk (bjørn, simon og michael) der useriøst blot spammer disse mine indlæg med personlige intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse min person, såvel som der konstant skal beklikkes og belyves omkring min person.

Jeg har styrken til begge dele og ville ønsker der var flere der magtede det samme. Ikke at jeg ønsker at trænge bjørn, simon og michael op i en krog i rettergang og henrettelse eller kapitulation, men jeg vil blot igen og igen påtale om de dog ikke gider stoppe de der personforfølgende intimideringer andre debattører. For det er sgu trættende og skulle være vidner til (selv kan jeg sagtens stå for mosten) men jeg hader at lukke indlæg efter indlæg op i ellers spændende tråde, med interessante emner til debat, og så se hvordan det eneste der foregår er simon og bjørn der er i fuld gang med at latterliggøre og ringeagte en anden debattør.

jeg jeg jeg jeg jeg og atter jeg/mig (som ikke bare michael siger, men også min egen bror (ja jeg jeg jeg mig/mig/mig kan bare være for meget)),, men jeg har styrken til at turde tale simon og bjørn imod og jeg vil gøre dette til den bitre ende og det bliver med det jeg kæmper for der sejrer, en bedre debatadfærd, hvor de der OS IMOD DEM personforfølgende automatismer er ophørt, ja hvor visse debattører ikke pr automatik skal intimideres, latterliggøres og ringeagtes som beklikkes og belyves konstant.



det siger sig selv at ham der spænder sig selv for en god sag, han vil i sidste ende sejre, ja for det er ikke mig der sejre til sidst, men den gode sag der vinder sejren.

Min sag er ikke at der er nogle vi ikke kan være tjent med, men at der er en adfærd (den OS IMOD DEM personforfølgende) vi ikke kan være tjent med.

Jeg kæmper ikke imod andre mennesker, det gør simon og bjørn (dem de har defineret som trolde, eller dem de ikke bryder sig om som personer). Jeg kæmper for at vi en dag vil begynde at behandle hinanden med så megen respekt at vi kan få nogle gode debatter og blive fri for de der konstante personangreb, intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse hinanden, såvel som de der beklikkelse og belyvelse hinanden.

Jeg har da også iblandt debattørerne, personer jeg bryder mig mindre om end andre som personer, men det får mig da ikke til at hoppe på nakken af dem år efter år, og se det som min opgave at informere omverdenen om hvad jeg mener og synes om disse personer. Ofte tænker jeg, hvornår mon simon er tilfreds og føler han fik luft og sagt det sidste ord om hvor 'usmagelig' han finder mig som person og menneske eller min stil (eller mangel på samme).

Jeg har skam for længst vænnet mig til hvad han og bjørn mener om mig, og ja jeg tror også at det er gået op for de andre debattører her på stedet, så hvorfor dog gentage i en uendelighed de Kain Abel pis i kog følelser man har overfor en anden debattør, der blot rationaliseres konstant, men dog får hele drivet fra noget emotionelt dyrisk primitivt. Det Jung behandler under SKYGGEN; en Skygge problematik i ens liv. Og neuropsykoanalytikerne behandler det som et led i den psykologiske udvikling, under "theory of mind" strukturen.

vh HansKrist.

Det er nu klart for enhver, at vi ikke kommer til at slippe for Hanskrists kvalmende selvros, hans paranoia om, at han bliver forfulgt, hans kritik af alle, der ikke gider hans indlæg og hans fordømmelse af alle, der ikke vil hjælpe ham i kampen mod enhver, der vover at kritisere ham. Han har sat sig et klart mål, at han ikke vil helme, før alle debattører retter ind efter hans opfattelse af, hvordan en debat bør være.

Hans selvindbildte begreb "DEM OG OS" har intet med virkeligheden at gøre. Der er ikke noget DEM, for den kritik af hans adfærd, som han ignorerer, er ikke et resultat af en konspiration, men en følge af den sunde fornuft, som debattører på både trosfrihed.dk og enhver anden debat udviser i holdningen til hans fantasier, nogle ved at modsige ham, andre ved at ignorere ham.

Der er heller ikke noget OS, for Hanskrist er helt alene i verden med sin forvanskede teologi og med sin fantasi om, han han har indsigt i videnskab og forskning. Hans slyngen om sig med teologiske og videnskabelige fagudtryk uden relevans og sammenhæng er forlængst blevet gennemskuet af alle debattører, selv dem med blot et sporadisk kendskab til emnerne.

At se ham med voldsom alvor bekæmpe alskens vindmøller i den tro, at det er "drager", og at han kæmper en heroisk kamp for en "retfærdig" sag, er selvfølgelig et bedrøveligt skue, og underholdningsværdien er efterhånden gået fløjten i ulidelige gentagelser. Selv hans hjælper Thomas, i rollen som Sancho Pancho har ikke kunnet overbevise ham om, at han burde tage konsekvensen af virkeligheden og forlade debatten.

Desværre må han nøjes med at bekæmpe vindmøllerne, for hans krigserklæring ændrer intet ved situationen. Der vil fortsat være nogle, der påpeger hans fejltagelser, og kritiserer hans sprogbrug, og andre der fortsat vil ignorere ham, men ellers kan han skabe sig i fred med sine talrige forsøg på at dominere både debatterne og chatten. Ingen er jo tvunget til at læse hans indlæg, og da slet ikke til at tage dem alvorligt.

Vi andre kan fortsat diskutere emner med fælles interesse, selv om vi skal springe alenlange bandbuller over fra krigeriske debattører.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Du vrøvler og fordrejer alting og fortjener faktisk ikke et svar.

Jeg har aldrig kritiseret nogen for ikke at ville læse mine indlæg.

Jeg går ind for kritik og debat, og har aldrig slået til ly for at vi ikke må kritisere hvad vi disker op med, skriver og giver udtryk for.

Du har lidt svært ved at få ind i dit hovede hvad det er jeg taler om:

Drop din (og simons) OS IMOD DEM (troldene) personforfølgende intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse, som beklikkelse og belyvelse andre debattører konstant.

Du manipulerer med alt og alle, og med hvad der er op og ned i den her debatetiske dagsorden.

Det eneste du skal forstå, er at du skal droppe din konstante rakken ned på andre debattører og begynde at forholde dig nøgtern og saglig til stedet trosfrihed, som et sted hvor man debatterer og ikke et sted hvor man jagter og personforfølger andre mennesker.

Du laver konstant historier (vanvittige løgnehistorier) om andre debattører (ja du er forlængst holdt op med at bekymre dig om hvorvidt det du skriver om troldene holder vand). Du har som ingen andre været ophavsmanden til den der splid her på stedet mellem OS IMOD DEM (troldene). Du har sået splid blandt os debattører. Og desværre troede jeg ikke at det ville lykkes dig med dit ondskab, men at simon var med på den, var jeg godt klar over, men ikke at det kunne lykkes dig at få michael og RM til at bakke op om din OS IMOD DEM -stil, hvor trosfrihed er blevet et sted hvor visse debattører (troldene) konstant, skal og må (samvittighedsfuldt og etisk omkostningsfrit ud fra jeres, din og simons rationaliseringer) intimideres, ringeagtes og latterliggøres, som beklikkes og belyves. Indlæg efter indlæg skal vi læse om hvorfor vi trolde, må intimideres. Vi skal læse om jeres rationaliseringer om hvorfor I mener jeres intimiderende debatadfærd overfor troldene kan forsvares. Måske I må ha dårlig samvittighed, siden I bruger så megen tid på at rationalisere og forsvare hvorfor I personforfølger visse debattører, dem du har defineret som troldene.

I stedet for jeres rationaliseringer om hvorfor I gør det (personforfølger visse debattører) og at det er berettiget, som der er, efter jeres mening, rationelle gode grunde dertil, kunne vi så ikke bare få jer til at stoppe denne debatadfærd.

Jeg er træt af at skulle læse tonsvis af indlæg fra dig og simon, hvor I rationaliserer jeres personforfølgende debatadfærd overfor troldene.

Jeres psykologiske forsvarsmekanismer de kører på højtryk, fordi I begge et sted godt er klar over at det er dårlig stil. Og ja det skyldes da også jeres dårlige samvittighed, at vi konstant skal høre på jeres rationaliseringer om hvorfor visse debattører er at betragte som andenrangs debattører.

Men hvad med bare at stoppe? Simpelthen droppe de der personforfølgelser visse debattører og stempling dem konstant, som mindreværdige andenrangs debattører.

Måske ser I spøgelser ved højlys dag. Hvem ved hvordan debatten på trosfrihed ville være om den der OS IMOD DEM (troldene) personforfølgende konstante intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse, som beklikkelse og belyvelse ikke fandt sted.

Måske RM igen ville kunne rose arne’s indlæg og selv skrive frit om kristendommen som hun lyster, som hun ville turde at rose HansKrist som hun gjorde før al den her ballade og splid og ondskab opstod mellem os:




Ej heller vil jeg da have noget imod at være på talefod (kunne seriøst debattere) med michael, og dig bjørn som simon, men det er jo fuldstændig umuligt som det er nu, hvor den der OS IMOD DEM personforfølgende automatisme ondskab mellem os dominerer.

Jeg spør bare igen, gør det noget at vi er uenige; at nogle er ateister og andre oprigtig er interesseret i religiøse spirituelle forhold, og at de i den sammenhæng har en daglig praksis.

Hvorfor skal vore uenigheder og vores kritik af hinandens synspunkter ende i noget personligt, at man nu pludselig jagter folk døgnet rundt. Kunne vi ikke spille bolden og holde os til spillet? Hvad er det der gør at vi nu slet ikke gider debatten med hinanden eller bedre formuleret, hvad er det der gør at du og simon ikke gider debatten mere, men at al jeres koncentration går på at vi trolde, skal intimideres, ringeagtes og latterliggøres, som beklikkes og belyves, primært hvert gang vi ytrer os.

Og spar mig og andre for, at det skyldes at I mener vi er mindreværdige og andenrangs debattører såvel som personer, mennesker, som I har så meget negativt at udsætte på, sige om.

Jeres konstante gennemgang af os som personer og mennesker mener jeg må være blevet en besættelse hos jer, som slet ingen ende vil få. Det virker som en forgiftet kilde, hvor jo mere I øser deraf, jo livligere springer kilden, flyder kilden over.

Jeg har spurgt simon hvad der skal til for at han ligesom kan få sat punktum i forhold til mig og min person. Hvad er det han ønsker at andre skal læse om mig? Hvilket billede er det han vil male af mig som person, der skal fylde væggen her på trosfrihed før han er tilfreds? Og det samme kan jeg spørge dig om bjørn.

Kan I svare mig på hvad det er der driver jer?? eller hvad det er I ønsker at få slået fast om os som personer overfor omverdenen (dem der læser her på trosfrihed eller eventuelle fremtidige nye tilkommende debattører). Hvilket billede er det I ønsker at male og fremstille, der skal stå stærkt om dem I betragter som værende trolde (debatødelæggende)? Hvorfor fylder det så meget hos jer, hvorfor er det jer så magtpåliggende at fremstille os trolde i dårligt lys, hvor vi bliver intimideret på det groveste, latterliggjort og ringeagtet, som beklikket og belyvet konstant. Fx hvad du har skrevet om mig de sidste mange indlæg, altså hvad jeg står for, er direkte løgnagtig, hvor du vender op og ned på mit ståsted. Folk udefra ville tro jeg var religiøs fantast der overhovedet ikke i mit udgangspunkt var naturvidenskabelig orienteret, hvad jeg om noget dog er ind til benet.

Gør det noget at der her på trosfrihed er en HansKrist der er interesseret i Paulus; paulinsk urkristendom som den paulinske Kristusmystik og Spiritualitet. Iøvrigt er denne mand HansKrist, også interesseret i så meget andet, som filosofi, neurovidenskab, psykologi, og da om noget i et og alt naturvidenskabelig orienteret, med stor forkærlighed for biologisk eller antropologisk psykologi. Jeg er vel bare en blandt I andre debattører, jeg skal vel ikke tegne billedet, blot bidrager jeg og deltager jeg, som det vel er frit for alle at være her i debatmæssig sammenhæng. At jeg taler for min sag, og om jeg formår at gøre dette godt og overbevisende, dette er vel bare ganske fint. Som hvis I andre gjorde det samme.


Nå men det korte og det lange, ville det være umuligt for dig og simon at droppe de der personstridigheder????

En gang for alle droppe den side af jeres trosfriheds engagement. Ja hvad ville de ske dersom I på engang forlod og tog afsked med den form for debataktivitet og istedet kun koncentrerede jer om at debattere med dem I havde lyst til at debattere med.

Jeg vil gerne ha debat, og gerne have kritik (og ja ros da også fra tid til anden (men nu har jeg levet uden sålænge at jeg ikke behøver det, jeg er blevet robust og hårdfør i den sammenhæng)).

Netop fordi der er så megen fokus på personangreb, drukner vores forskelligheder i synspunkter og perspektiver på virkeligheden. Vi får intet afklaret i den sammenhæng. Ligesom vi ikke giver hinanden feed back (kritik, ris og ros) på hvad vi skriver. Men for mig det sørgeligste af alt, vi formår ikke at nuancere og brede ud, uddybe, de spørgsmål vi stiller til debat. Ingen begrebsafklaring som analyse gir vi os tid til med hinanden i ro og venlighed, og forskellige kategorier blandes sammen som slet ikke hører sammen og vi er oppe at skændes før vi får begyndt. Såvel som at vi aldrig når frem til nogen interessant relevant tværvidenskabelig forståelse. Fx (ja det er bare et eksempel), hvad siger moderne psykiatri og videnskab om hjernen om den paulinske spiritualitet, kaster disse et nyt forklarelsens lys på hvad det er der er på tale, ihvertfald er det vores eneste måde at forstå fortiden på, ud fra vores nutid og det gælder i menneskehedens historie, såvel som i hver vores egen livshistorie, liv.


Hvor jeg dog savner venlighed og ro i forbindelse med at noget bliver sat til debat, at vi giver hinanden tid til en begrebsafklaring som analyse af hvad det er vi forsøger at indkredse og få en samtale med hinanden om. Og hvis det der drøftes ikke har ens store interesse, kunne man så ikke holde sig udenfor, hvorfor skal alt spammes???? Men seriøs kritik er mere end velkommen, såvel som hvad man personligt mener om det emne, de spørgsmål, issues, problemstillinger, der er til debat.

Prøv at forstå, Hanskrist, at der ikke er noget i vejen med andre, men kun med dig selv og din opførsel her på debatten.

Nogle debattører som RoseMarie og Anne m.fl. gider end ikke svare dig mere, for du er kommet for langt ud.

Andre debattører som Simon, Michael og mig selv m.fl., har prøvet at gøre dig forståelig, at vi ikke gider dine fantasier, din stinkende selvros og dine utallige løgne om os, men du fortsætter alligevel i samme stil.

Vi har ingen problemer med hinanden, som ikke kan løses med en saglig debat, men du og de andre trolde er kommet så langt ud, at I aldrig mere vil kunne opnå vores respekt, uanset om I ændrer stil. I har forlængst forbrugt jeres tolerance hos os, så vi vil ikke begræde jer, hvis I tager den fornuftige beslutning at forlægge jeres meninger til andre debatfora.

Så simpel er situationen faktisk.

Ole Bjørn :o)