Paulus

Indsendt af: Michael

Paulus - 20/07/2014 01:50

Paulus' 1. brev til korintherne, kapitel 13

Talte jeg end med menneskers og engles tunger, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde.

Og havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.

Og uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer, til de fattige og gav mit legeme hen til at brændes, men ikke havde kærlighed, da gavnede det mig intet.

Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden;

den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig;

men hvad enten det er profetiske gaver, de skal engang forsvinde, eller tungetale, den skal forstumme, eller kundskab, den skal forsvinde;

thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde.

Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, drømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige.

Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre;

men størst af dem er kærligheden.

Hvordan fanden kan manden skrive sådan noget? smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Paulus - 20/07/2014 02:19


Det var da strategisk genialt, Michael, af en selvbestaltet profet og folkeforfører. Tænk at kunne skabe memer, der kan overleve i to tusinde år. griner

Mvh

Ole Bjørn :o)

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 20/07/2014 12:20

Hej Michael.

Du citerer Paulus´ kærlighedsbrev - og det eneste, du selv skriver - er:
Citat:
Hvordan fanden kan manden skrive sådan noget? smiler
Nu er det ikke alt, hvad Paulus skrev, der for mig er lige inspirerende, men netop dét, du hér citerer, er for mig noget af det smukkeste og dejligste - og noget, som - tror jeg - bor i alle mennesker engel

At nogle så - som jeg ser det - synes at fortrænge kærligheden, det kan sikkert have mange grunde - grunde som nok oftest også er fortrængte blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Michael

Re: Paulus - 20/07/2014 19:49

Jeg er ked af at måtte sige, at jeg ikke fatter en brik af hvad du skriver. Sorry.

Ovenstående var da ærlig snak, ikke? Eller hvad? smiler
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 20/07/2014 22:00

Hej Michael.

Jo - som jeg opfatter det, er det ærlig snak fra din side, vil jeg mene.

Når jeg nævner fortrængninger, er det fordi jeg selv gennem gruppepsykoterapi (for nu snart mange år siden) har oplevet, at det er muligt at nå tilbage til oprindeligt ubærlige oplevelser - især i barndommen - som var skubbet helt væk fra bevidstheden, men som lidt efter lidt - oftest meget smertefuldt - kan bringes frem i lyset igen, og afvæbnes, miste deres "dæmoniske styring" af os fra det ubevidste, kunne man vel kalde det.

Jeg skal ikke søge at gøre mig klog på den slags, men har som nævnt mine egne erfaringer, som har betydet enormt meget for kvaliteten af mit liv.

Jeg har søgt på nettet og fandt ikke rigtig det, jeg søgte, men dog dette (klik), som vel kan fortælle lidt om det.

Dagbladet Information (klik) har også taget det op i en omtale af den kendte psykolog Alice Miller.

Håber noget af det måske kan bringe dig på sporet af, hvad jeg mente med:
Citat:
At nogle så - som jeg ser det - synes at fortrænge kærligheden, det kan sikkert have mange grunde - grunde som nok oftest også er fortrængte blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: ole bjørn

Paulussyndromet. - 23/07/2014 10:29


Nu bør en debat jo egentlig handle om noget alment, noget som alle kan lære noget af, og ikke være et "bekendelsesforum" for personlige problemer, men åbenbart er behovet for at udbrede sig om egne forhold og projicere sine følelser over på andre, der ikke har samme problem, så stort, at det dominerer næsten alle internetdebatter.

Et af de værste eksempler er, hvad jeg personlig har døbt Paulussyndromet. Det består ganske enkelt af den sygeligt religiøse forestilling, at de memer om begrebet kærlighed, som Paulus og evangelisterne har stået faddere til, er så virkelighedsfjerne, at de giver anledning til stridigheder overalt i den kristne verden. Det er i allerhøjeste grad unaturligt og livsfornægtende, at kræve af levende væsener, at de skal "elske deres fjender".

Det viser sig da også i praksis, at netop "kærlighedsapostlene" er dem, der udviser den mest hadefulde opførsel i både ord og gerning. Her kan man med rette tale om en fortrængning, for der er ikke tegn på, at de på noget punkt vil diskutere deres urelistiske ideal. Ethvert modargument bliver mødt med voldsomme underlødige personangreb, hånlige kommentarer, fordrejning af argumenterne eller ignorering, alt sammen klare tegn på fortrængninger.

Selvfølgelig er det til en vis grad et spørgsmål om held, om man er sluppet gennem sin opdragelse uden alvorlige overgreb, men en psykoanalytisk terapi med sublimering ser ikke ud til at kunne fjerne smerten fra arrene. Man kan føle medlidenhed med de således samspilsramte, men kun de selv kan ændre deres verdenssyn til et mere realistisk og fredssøgende.

Det ser ud til, at denne proces kræver en række mindre "mirakler", men hvis man ikke tror på mirakler, synes anstrengelserne at være nytteløse.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 23/07/2014 11:27

Jeg skulle måske tilføje, at det er almindelig kendt, at de mange - hvis ikke alle - der lider under fortrængninger, oftest ikke selv er klar over det blinker

Arne smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Paulus - 23/07/2014 20:56


Noget har du åbenbart lært, Arne, men for os, der har studeret psykologi, er det lige så kendt, at der findes måder at undersøge på, om en person har fortrængninger.

Det er en del af uddannelsen at blive testet, for mennesker med alvorlige fortrængninger bør ikke behandle andre mennesker med psykiske problemer. Selv er jeg blevet testet psykisk kernesund, hvad mine reaktioner i krisesituationer til overflod bekræfter.

Men i lyset af din opførsel her på trosfrihed, var det måske ingen dårlig idé, at du gik i terapi igen. Det kunne måske give dig den fred i sindet, som du så åbenlyst mangler i dit forhold til andre debattører.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 24/07/2014 12:18

Ole skriver bl.a.:
Citat:
Selv er jeg blevet testet psykisk kernesund, hvad mine reaktioner i krisesituationer til overflod bekræfter.
Så kan man jo ånde lettet op og glæde sig over, at Ole - iflg. en kompetent psykolog(?) - ikke lider under ubevidste psykiske fortrængninger, paranoid megalomani (klik), mangel på empati (klik) eller anden psykisk dårligdom - mens en som mig - og vel også en stor mængde "sygeligt religiøse" som Paulus og hans tilhængere - efter Oles (lægmands)vurdering har behov for psykoterapi - så jeg/vi igen kan opnå den ro, harmoni og lykke, som jeg ellers ("på sygelig vis"?) synes, jeg oplever hver dag blinker

Arne smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Paulus - 24/07/2014 12:57


Skudt helt forbi, Arne.

Jeg er ikke lægmand, eftersom jeg kun mangler et 3 mdr. kursus i at blive autoriseret som psykoanalytiker. Når jeg ikke har taget det, er det fordi jeg ikke er interesseret i at arbejde med syge mennesker, kun i at forstå, hvad der har gjort dem syge. Mine faglige kvalifikationer er således i orden.

Men den "ro, harmoni og lykke", du påberåber dig, genspejles på ingen måde i dine indlæg, som indeholder stribevis af negative og iblandt direkte hadefulde og hånlige kommentarer mod andre debattører, og dine indlæg er jo alt, hvad vi kan forholde os til som lægmænd eller fagfolk.

Prøv at sammenligne dine indlæg med f.eks. RoseMaries, Zenias eller Jan serotonins, og du vi se en verden til forskel. De har nemlig ro i sindet til forskel fra dig. Mine indlæg kan du ikke regne med, eftersom jeg eksperimenterer med forskellige udtryksformer i min undersøgelse af verbal kommunikation.

Jeg tror de fleste her er klare over, at din såkaldte "lykke" og "kærlighed til verden" mere er en ønskedrøm hos dig, end et udtryk for din psykiske tilstand. Derfor vil jeg fortsat anbefale dig at søge professionel hjælp, hvis du vil opnå den sindstilstand, som du åbenbart søger efter.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 24/07/2014 14:37

Ole skriver bl.a.:
Citat:
Jeg er ikke lægmand, eftersom jeg kun mangler et 3 mdr. kursus i at blive autoriseret som psykoanalytiker. Når jeg ikke har taget det, er det fordi jeg ikke er interesseret i at arbejde med syge mennesker, kun i at forstå, hvad der har gjort dem syge. Mine faglige kvalifikationer er således i orden.
Det må vel så betyde, at Ole har bestået kandidat eksamen i psykologi (klik) "eller en dermed ligestillet eksamen", men mangler "den praktiske uddannelse" - eller tager jeg fejl? blinker

Det må vel så også betyde, at Ole har sat sig ind i, hvad han kalder: "at forstå, hvad der har gjort dem syge".

Det kunne da være interessant at høre lidt om, hvad "psykisk kernesunde" Ole er nået frem til af forståelse af psykiske sygdommes årsager gennem den del af psykologuddannelsen, som Ole skriver, at han har gennemført.

Ole skriver også til mig:
Citat:
Derfor vil jeg fortsat anbefale dig at søge professionel hjælp, hvis du vil opnå den sindstilstand, som du åbenbart søger efter.
Men her må jeg beklageligvis "indrømme", at jeg ikke har nogen "sygdomserkendelse" og i stedet - på åbenbart uforskammet vis blinker - oplever ro, harmoni og lykke smiler

Arne smiler
Indsendt af: ole bjørn

Re: Paulus - 24/07/2014 14:52


Ja, Arne, du tager fejl igen, men det gør du jo så ofte, så det er jo nytteløst at korrigere dine fejlopfattelser.

Men du har da fortsat ret i, at mennesker med fortrængninger ikke vil indse det selv. Det understreger du jo fint, med din fornyede påstand om din ro, harmoni og lykke, som står i voldsom kontrast til tonen i dine indlæg.

Jeg er her ikke for at undervise nogen i psykologi, Arne, og heller ikke for at hjælpe mennesker med psykiske problemer. Jeg er her for at forske i verbal kommunikation, som jeg også gør på flere andre debatter. Det har du åbenbart svært ved at forstå, Arne, selv om jeg har nævnt det masser af gange. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)


Indsendt af: Michael

Re: Paulus - 24/07/2014 22:09

Hej Arne

Tak for din forklaring, det gør det nemmere for mig, at forstå hvad du taler ud fra.

Men dine klik gør mig ikke klogere på noget som helst. Det er sørgeligt at samtale med en anden, som ikke gør sig den mindste anstrengelse for at forstå hvem man er.

Dit første "klik" kan jeg ikke bruge til noget som helst. Undskyld mig, men hvorfor skal jeg læse sådan noget vrøvl? Sådanne ting kan du måske diskutere med Zenia,det er jeres egen sag, men fri mig venligst for det.

Jeg aner ikke hvad det vil sige at "fortrænge kærligheden". Det ligner volapyk for mig.

Det er heller ikke overensstemmende med hvad Paulus skriver. Så nej, jeg forstår ikke dine bevingede ord. For mig lyder det som det rene vrøvl. smiler

Var det ærligt eller hvad stortchock


Indsendt af: Michael

Re: Paulus - 24/07/2014 23:00

Hej Ole Bjørn

Jeg tror nu, at det er mere end strategi. Men denne ene strofe står i grel modsætning til Pauli, så mange andre ord. Den viser en indsigt, som han ellers ikke giver udtryk for.

Jeg er for længe siden holdt op med at bebrejde Paulus noget. Han var et barn af sin tid og på den tid var hans opfattelse (om kvinder f.eks) sikkert kontroversiel, men i dag, efter 100 års kvindekamp, er hans meninger håbløst forældede.

Næ, jeg bebrejder såmænd de mennesker, som i dag fremfører Pauli holdning som en evig gyldig autoritet fordi de ikke selv ikke kan føre livet videre med al dets forandring og udvikling.
I stedet for at blive voksne og selvstændige mennesker klynger de sig for evigt til en autoritet som ikke længere har gyldighed. For evigt ønsker de, at alting skal være hvad det altid har været fordi de ikke magter at bevæge sig med livets bevægelse af evig forandring.

Tal om at lade de døde begrave deres døde. smiler

Du kalder det et "meme", men gælder dette ikke også for alle Jesu lignelser? Der er næppe mange, som forstår hvad Jesus talte om, lige som der sikkert ikke er mange, som forstår dette kapitel fra Paulus.

Ikke desto mindre mener jeg, at Jesu lignelser og ord har gennemsyret den vestlige kultur gennem tusinder af år. De er bestemmende for hvordan vi opfatter rigtigt og forkert. Godt og ondt. At mange så ikke følger dem er så en anden sag.

De må så slås med en dårlig samvittighed. smiler

Uden nogensinde at kunne føre et empirisk bevis vil jeg postulere, at denne skelnen mellem godt og ondt, som fremført af Jesus, er den rette. smiler

Hvad er et "meme", Ole Bjørn?

Er det ikke en erkendelse, som den ene har, men ikke den anden og som så bliver fremført for ham, den anden?

Den anden kan forgæves prøve at gennemtrængelig dette "meme" i tusinde år. Så en dag, mens han er optaget af noget andet, føler han noget bevæge sig gennem sin krop. Han vender sig om mod den seddel, som han har haft hængende på sin dør i tusind år og ordene betydning går op for ham.

Fra dette øjeblik er det ikke længere et "meme", men det ene menneskes erkendelse som har nået det andet menneske og som så ligeledes er blevet denne andens erkendelse.

(Lidt vel romantisk, måske. Men jeg kan ikke gøre for det, jeg må indrømme, at jeg er romantiker). smiler

En dag kommer en tilfældig person, som mig, forbi Pauli ord om kærlighed og stopper op fordi han genkender det sagte og bliver klar over at dette er det samme, som han selv har lært er hvad kærlighed er.

smiler



Indsendt af: ole bjørn

Om Paulussyndromet. - 25/07/2014 02:42

Kære Michael.

Vil man stifte en religion, så må man som trosgrundlag bruge nogle af de behov, som i forvejen findes hos de fleste mennesker. Det tilføjer man så et element af mystik, og beskriver det ved hjælp af metaforer (lignelser) der relaterer sig til dagligdags begivenheder. Et grundlæggende behov hos mennesker i almindelighed er behovet for tryghed, beskyttelse og vejledning, som vi forventer fra vores ophav, og det behov er vi jo (som alle dyrebørn) født med.

Derfor bygger de fleste religioner på fantasien om en guddommelig magtfuld moder eller fader, der elsker sine børn, i hvert fald hvis de opfører sig, som de får besked på. Enkelte religioner har gjort guddommen mere abstrakt og erstattet den med et forsyn, som styrer reglerne for korrekt opførsel. Sådan har alle kendte religionsstiftere båret sig ad, fra Moses og Buddha til Moon og L.Ron Hubbard.

Jesus eksistens fremgår ikke af de mange historiske beretninger fra tiden omkring år 1 i vor tidsregning. Vi kender ham stort set kun fra evangelisternes fortællinger, der som grundlag har jødedommens drøm om en frelser (Messias). Det var myter, der overdrev det mystiske ved at indføre stribevis af mirakler for at hverve tilhængere til deres religion. Selve personen Jesus var måske frit opfundet til formålet, og evangelierne havde næppe mange tilhængere blandt den mere intelligente og rationelle del af samfundet.

Det indså Paulus på en rejse til Damaskus, hvor mulighederne i kristendommen som religion gik op for ham. Han besluttede sig til at være bannerfører for kristendommens grundtanke om næstekærlighed, som han (uden at kende ordet) fandt var et stærkt meme. Han nedtonede de "uspiselige mirakler" og gjorde dem til et spørgsmål om en indre mirakuløs åndelig forvandling, en påstand som selv intelligente mennesker kunne forholde sig til.

I dag ville vi betegne ham som et markedsføringsgeni, og det er alene hans fortjeneste, at kristendommen voksede til verdens mest udbredte religion. Men eftersom den bygger på et grundlæggende menneskeligt behov, er det ikke spor mærkeligt, at det vækker genklang i dit sind, når du møder det i skriftlig form, som et meme om næstekærlighed.

Et meme er ganske enkelt en idé, som evner at overleve sin ophavsmand i kraft af, at den vækker genklang hos de mennesker, der hører om den i mundtlig eller skriftlig form.

Men det kulturmønster, som Paulus var opdraget i og levede i, er selvfølgelig ikke tidssvarende, så at betragte ham som en autoritet for, hvordan vi bør leve vores liv, er helt forfejlet. Det gælder også de teologer, som har udviklet et abstrakt tankespind om kristendommens moralske krav, der ikke vækker genklang hos andre end fantaster, som aldrig har fattet den grundlæggende livsnære ide i kristendommen.

Mvh

Ole Bjørn :o)




Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 25/07/2014 11:35

Hej Michael.

Jeg glæder mig over:
Citat:
Tak for din forklaring, det gør det nemmere for mig, at forstå hvad du taler ud fra.
Men du er utilfreds med mine "klik", og her kan jeg kun pege på den mulighed at ignorere dem blinker

Imidlertid: Det første klik - om "det første sår" viste jo, hvordan en psykolog ser på barndommens ubærlige traumer:
Citat:
For at det lille barn skal kunne opleve, at det eksisterer, er det nødvendigt for det at spejle sig og se sig empatisk genspejlet i de menneskers øjne, som er mest betydningsfulde for det. Morens kærlige blik til barnet og den dybe kontakt mellem dem giver barnet oplevelsen af tilknytning til verden - det eksisterer!
hvor jeg hæfter mig ved ordet/begrebet: Empatisk.
Og:
Citat:
At skabe denne relation mellem barnet og dets sjæl gennem spejling er imidlertid en meget skrøbelig proces, for ingen forælder er 100% empatisk og kærlighedsfuld. Indimellem bliver forælderen irriteret på det lille barn, som er så utroligt krævende. Eller der er ydre omstændigheder som gør, at det nære forhold mellem barn og forælder brydes helt eller for en tid (f.eks. gennem død eller hospitalsindlæggelse). Når dette sker på en traumatisk måde eller gentagne gange, brydes båndet mellem barn og forælder, og barnet oplever, at dets relation ikke alene til forælderen, men til verden brydes. Eftersom det ikke længere kan se sig kærligt spejlet i verden gennem morens øjne, men måske oven i købet ser had i dem, brydes forbindelsen til spejlingscentret, og barnet oplever derfor, at det ikke eksisterer længere. Akkurat som med eksemplet, hvor den der spejler sig har bevæget sig væk fra spejlet, hvorved spejlbilledet er forsvundet. Ikke-eksistens er uudholdeligt smertefuldt, hvorfor barnet afskærer hele forbindelsen til sjælen og dermed til verden for ikke at opleve denne smerte. Det fortrænger herefter bortspaltningen, så godt det formår. Barnet er blevet afskåret fra dets egen sjæl, idet det jo er gennem sjælen, vi oplever at tilhøre i verden, og er nu kun bevidst i sin individualitet. Det har fået et primært sår, et sjælssår.
Hvor jeg hæfter mig ved: "- barnet oplever derfor, at det ikke eksisterer længere" og "Ikke-eksistens er uudholdeligt smertefuldt, hvorfor barnet afskærer hele forbindelsen til sjælen og dermed til verden for ikke at opleve denne smerte."

Hvis det ikke siger dig noget, er jeg desværre hjælpeløs, men jeg kan da sige, at det tog mig et par år at åbne for det - at opdage, opleve, erkende - at jeg havde "fortrængt kærligheden".

Min erfaring er, at det ikke er nemt - og bestemt ikke behageligt - at grave fortrængninger frem til bevidstheden, men at det så rigeligt er det hele værd - og jeg undrer mig stadig over, at psykoterapeuter ikke kan hjælpe én til at gøre det hurtigere blinker

P.S.: Jeg er overbevist om - og beundrer - at du skriver ærligt! smiler

P.P.S.: Paulus skrev jo ikke om fortrængt kærlighed - men derimod om ægte kærlighed - i de ord du startede denne tråd med - vil jeg mene smiler

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Michael

Re: Paulus - 25/07/2014 21:29

Hold da ferie, Arne.

"I am speechless".

Hvad er du dog så fortvivlet over?
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 26/07/2014 11:57

Hej Michael.
Du skriver:
"Hvad er du dog så fortvivlet over?" - og jeg formoder, at du hentyder til mine ord:
"Hvis det ikke siger dig noget, er jeg desværre hjælpeløs -"
- og her er mit svar, at jeg da ikke er fortvivlet, men at det var mit indtryk, at du savnede svar på et spørgsmål, og at det anede mig, at du måske ikke kunne bruge mit svar blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Anonym

Re: Paulus - 26/07/2014 17:06

Kære Arne,

Først har jeg behov for at sige dig, at jeg fuldt ud forstår det, du skriver og (igen) er helt på bølgelængde med dig her.

Min egen barndom gav også anledning til nogle fortrængninger hos mig, MEN

da jeg på et tidspunkt nåede til som min indre sandhed at forstå, at jeg jo selv havde valgt mine forældre og de vilkår, som jeg blev budt på ... da ændrede alting sig ... hurtigt og uden hjælp fra psykoterapien. ...

Lidt højtravende kan jeg måske sige, at min sjæl lod mig forstå, at der her var nogle uvurderlige muligheder for at lære kærlighedens inderste væsen at kende ... nemlig at vokse via tilgivelse. ...

Kan sagtens se, at det virker frelst det, jeg her skriver, og jeg underkender bestemt ikke dygtige psykologers evne til at få fortrængninger op i LYSET, hvor de kan behandles og forstås. ... Med Paulus ord: ... men størst af alt er Kærligheden.

Men igen som jeg er skruet sammen, ser jeg problemer som muligt potentiale for vækst - og det er jo i grunden ikke så galt. smiler

Din smukke oplevelse hos din Ikon har din Sjæl jo ledt dig til - så derfor også Gud Ske Lov for den. ...

Alt vel ønsker Zenia for dig og os alle. smiler
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 27/07/2014 09:34

Kære Zenia.

Tak for dine smukke, kærlige og forstående ord, som fortæller mig om en anden måde at opleve verden på, end den jeg kender.
Og naturligvis bli'r jeg nysgerrig, når du skriver:
Citat:
da jeg på et tidspunkt nåede til som min indre sandhed at forstå, at jeg jo selv havde valgt mine forældre og de vilkår, som jeg blev budt på ... da ændrede alting sig ... hurtigt og uden hjælp fra psykoterapien. ...
Det må jo være idéen, overbevisningen om genfødsel (klik), det handler om for dig - og vel her, som den opfattes:
"- i moderne vestlig new-age-tankegang (klik), hvor reinkarnationen forstås som en fornyet livsmulighed."

(mens Hanskrist vel står for "en gudvirket fornyelse af et menneskes liv, hvorved det gamle fortabte menneske dødes, og et nyt frelst menneske bliver født")
Dine ord:
Citat:
min sjæl lod mig forstå, at der her var nogle uvurderlige muligheder for at lære kærlighedens inderste væsen at kende ... nemlig at vokse via tilgivelse. ...
de er jo mildt sagt forjættende smiler og jeg ville ønske, at jeg kunne følge dig.

Men måske er afstanden mellem os alligevel ikke så stor.
For mig ser det sådan ud, at vi alle fødes som hjælpeløse, sårbare og totalt uskyldige børn - med de arveanlæg, der nu engang blev vores - og derpå udsættes for alt dét, man samlet kan kalde miljøpåvirkninger.

Jeg tror da på, at vi har den frie vilje (klik) - om end i meget begrænset omfang, og når dertil kommer den kraftige styring af os, der kommer fra det personligt ubevidste, så bli'r der jo ikke meget tilbage til vores fornuft og moral at handle med blinker

Lægger jeg så her oveni, at det sommetider kan lykkes at opnå en vis empatisk indsigt (klik) - indlevelse og medfølelse - i et andet menneske, så er afstanden til at tilgive dette menneske jo efterhånden meget lille.

Og du har jo ret i - er jeg overbevist om - at det var alt dét, der efterfølgende gjorde det muligt - i mødet med ikonen - at opleve, hvad jeg - i mangel på bedres havelse blinker - må nøjes med at kalde den universelle kærlighed smiler - og som jeg synes, jeg genkender i de ord fra Paulus, som startede denne tråd smiler

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Anonym

Re: Paulus - 27/07/2014 15:18

Kære Arne,

Tak for dit imødekommende og venlige svar. ...

De ting, som jeg ser, at du studser over i mit indlæg, vil jeg gerne belyse således:

Da jeg første gang læste en bog, hvor forfatteren gjorde sig til talsmand for, at vi selv blandt andre store ting vælger vores forældre i et kommende liv - faldt 10. øren så at sige. ...

Jeg ser det mere som en hjælp end som egentlig karma - men det er der jo forskellige vinkler på. ...

Jeg havde på det tidspunkt for længst taget troen på reinkarnation til mig.

I regressioner tilbage til to tidligere liv, blev det for mig tydeligt, at der var en fortløbende udvikling, som havde ført til, at jeg denne gang blev født dér, hvor jeg kom til verden. ...

Der var så at sige en rød tråd, som blev helt åbenlys for mig, og når man kender til lektien, er det jo altid nemmere at se på problemer som mulighed for vækst. ...

Håber ikke, at jeg lyder for skråsikker, og enhver må jo tolke det skrevne, som man vil det, men for mig gav det både mening og fred at nå dertil. smiler

Andre må jo så gøre det, som de får det godt med. ...

Må understrege, at jeg ikke forestiller mig på nogen måde at have opskriften på andre menneskers vegne - har det blot godt med at videregive noget af det, som har givet mig selv mening og livskvalitet, og det må portalen Trosfrihed vel egentlig være ganske velegnet til. ?

m.v.h.
Zenia









Indsendt af: Michael

Re: Paulus - 30/07/2014 03:47

Hej Arne

Jeg kan se, at du har skrevet indtil flere indlæg til mig og jeg vil samle mit svar i det sidste indlæg i stedet for at besvare dem hver for sig.

Jeg kan se, at du i et andet indlæg præsenterer mig for en lang række "klik" til blandt andet en ligegyldig ordbog selvom du i dette indlæg indrømmer, at du ved, at "det irriterer" mig.

Er dette et udtryk for foragt og nedgørelse af mig, at du så alligevel klikker lystigt løs. Jeg kender godt det, som du kalder "irritation". Det var ikke tilstede, da jeg skrev indlægget, så det må stå for din egen regning og fortolkning.

Desuden kender vi ikke hinanden godt nok, til at jeg kan blive irriteret på dig.

Jeg kan se, at du også har et klik til en tale af Jiddu Krishnamurti som han holdt i 1949. Han taler selvfølgelig om det, som han altid talte om, men man kan høre at han endnu ikke har revet sig løs fra sin gruopvækkende baggrund selvom det er 20 år efter, at han opløste "Stjernen i Øst" og gik sin vej.

Hvor mange tror du har gjort det, gået deres vej? Du synes at være lige lukt på vej ind i det, som han vendte ryggen, så det undrer mig, at du netop citerer ham. Forøvrigt en fænomenal tale han holdt ved den lejlighed, synes du ikke?

Siden du er så velbevandret i Krishnamurtis filosofi, så kan vi måske diskutere den ved lejlighed hvis du synes. Jeg har været bekendt med den i mere end 45 år. Jeg vil for altid være taknemmelig for den gave han gav mig, nemlig evnen til at stå på egne ben, selv at kunne skelne og forstå osv.

Det er det eneste jeg kræver af noget jeg får fortalt, at det kan bestå sin prøve ved at blive realiseret i virkeligheden. Det kan det, selvom det åbenbart ikke er mange der har forstået en dyt af hvad manden taler om.

Heldigvis for ham selv er han død, så han ikke lider den tort at se sin filosofi ramme ham i nakken i forvreden form som den lille frustrerede mand, der laller rundt i nuet og plukker blomster og hvad ved jeg eller som EKIM hvor hans filosofi pludselig bliver vredet ud af munden på selveste Jesus.
Herluf Trolle og EKIM har så bevist sig betydeligt klogere end den mand, hvis indsigt de har stjålet. De har i hvert fald tjent alle de millioner, som han ikke selv tjente.


Intelligente mennesker ved selvfølgelig, at EKIM ikke er meddelelser fra Jesu egen mund, ligesom intelligente mennesker kigger på kvindeb Crowleys hjemmeside i 10 sekunder og forstår, at sådan noget lort beskæftiger man sig ikke med. Det er forkert og kan gøre uvidende sjæle meget fortræd.

Som jeg har skrevet før, så er du vej ned af en vej, som ingen steder fører hen.

Engle, dæmoner, Helligånd, ånder, tidligere liv, guruer, healing og hvad ved jeg. Beskæftigelsen med disse ting kan kun føre én dybere og dybere ind i uvidenheden.

At se, at alt dette er noget vrøvl er derimod intelligent og begyndelsen på den sande vej til indsigt.

Jeg kan ikke acceptere en sandhed, som rummer bare en lillebitte snert af løgn ligesom jeg ikke kan forestille m ig en sandhed uden intelligens.

Det blev lidt langt. jeg vil vende tilbage med et kort svar og en hjælpende hånd i mit sidste svar. Ellers kan jeg desværre ikke gøre mere.

Mvh

Indsendt af: Michael

Re: Paulus - 30/07/2014 05:56

Hej Arne

Jeg kan forstå, at du oplever noget i dit liv som du beskriver med en række superlativer som kærlighed, lykke osv. Det er da OK, det tror jeg, at vi alle har prøvet. Det er også naturligt, at ønske at dele det med andre. Hvorfor gør du så ikke bare det?

Hvorfor bringer du det til torvs og påstår, at dette er noget ophøjet, som kun du forstår og som du har meget svært ved at forklare andre? Tror du ikke, at vi alle har oplevet sorg og glæde, smerte og lykke, men i modsætning til dig forstår de fleste af os, at livet består af begge dele.

Man kan selvfølgelig læne sig tilbage og nyde det, men hvis der er meditation eller blot man er et tænkende menneske, så ved man, at intet varer ved og at alting optræder i forhold til noget.

Hvis man bliver forelsket og ens følelser bliver gengældt, så bliver man da ovenud lykkelig. Men et par år efter, når hun forlader én, så forvinder lykkefølelsen og man bliver ked af det. Såvel glæden som smerten forårsages af noget og eksisterer i denne sammenhæng.

Længere er den ikke.

Det du meget gerne vil illudere, at du har et specielt kendskab til findes ganske vist, men grunden til dette ligger, som hos isbjerget, under overfladen. Overfladisk set synes det, at være enkelt, men det er det ikke. Det er uendeligt kompliceret.

Ole Bjørn er et sådant isbjerg ligesom Simon i sine seneste indlæg lader ane, at der ligger meget mere under overfladen end man først aner.

Tror du ikke, at der skal meget mere til end en oplevelse forårsaget af et ikon eller et par års terapi for at forstå de sandheder, som menneskene har søgt siden tidernes morgen?

Hvis du, fra din lille tue ved andedammen, skulle kunne overvinde Ole Bjørns enorme isbjerg og du udmattet opdager, at du kun har overvundet en tiendedel af hvad du troede det var, hvad så?

Du må være lidt af et unikum, Arne. På så kort tid, at have fundet hvad mennesket har søgt i umindelige tider.

Thoreau har en vending, som jeg husker: ”de tror ikke, at der bag ethvert menneske er et hav”. Men det er der, Arne. Bag hvert menneske er der et hav, eller et isbjerg hvis man vil bruge dette ord.

Også bag dig, Arne, er der et hav, men det er ikke dit hav, som du beskæftiger dig med i dine indlæg. Det er et hav, som du ikke har kendskab til og som du udbreder dig om fordi du kun kender toppen af isbjerget.

Derfor udsætter du dig for at stå nøgen i sandhedens ubarmhjertige lys. Jeg tror ikke, at der er en eneste der forstår hvad du taler om, som ikke vil kigge på hinanden og sige: ”har du hørt en loppe gø”.

Men det er kun fordi du har forladt dig selv fordi du tror, at græsset synes grønnere på den anden side.

Jeg og resten af verden venter stadig på at du afslører hvem DU er. Hvad DU er. Hvad Du kan give til verden.

Du er dit eget isbjerg. Du er resultatet af hele det liv, som du har levet. Hvad har du at fortælle? Hvad kan du lære os? Ingen af os har levet dit liv, det har kun du.

Er du virkelig så ringe, at du kun kan henvise til hvad andre har oplevet og fortalt om?

Har du slet ikke selv levet?

Du må da have set ind i en gris’ øjne, som jeg har. Kan du se hende? Personen? Mine kolleger griner ofte når jeg giver udtryk for, at jeg elsker de små grisebasser.

Jeg må desværre erkende at en hvilken som helst gris er mere intelligent end 90% af menneskehedens individuelle individer. I hvert fald dem, som jeg har mødt.

Tror du ikke, at de ved hvad der skal ske når de står der i rummet, de små søde grisebasser, og den ene gris efter den anden bliver slået for panden? Selvfølgelig gør de det, de er intelligente dyr.

Men hvad skal de gøre, de kan ikke slippe væk.

Jeg vil slutte her ved at give dig et link om det segment, som du og Zenia tilhører. Jeg så det forleden formiddag og jeg syntes det var en skidegod dokumentar om det, som jeg beskæftiger mig med.

Hvor er det dejligt at vide, at de findes derude. Disse skønne, intelligente og klare mennesker fyldt med medfølelse, barmhjertighed og forståelse.

En smule hårdt måske, men alligevel uendelig venligt og følsomt.

Hav det godt, Arne. Til din orientering stiller jeg såmænd aldrig spørgsmål til andre. Jeg stiller kun spørgsmål til mig selv.

Svar mig venligst på, at når døren til Himlen altid står vidt åben...

... hvorfor er der så aldrig nogen, der går ind? smiler


http://www.dr.dk/tv/se/dr3-dok/dokumania-kumare-den-falske-guru
Indsendt af: ole bjørn

Falske guruer? - 30/07/2014 09:38


Pragtfuldt link, Michael, tak for det.

Ikke blot viser filmen selvsuggestionens enorme indflydelse på troen, men også at man ikke kan suggerere sig selv til at blive "et godt menneske", når ens indre ikke i forvejen rummer kærlighed og følelse af samhørighed med andre.

Afsløringen var pinlig for de få, der ikke kunne tåle mødet med virkeligheden, og følte sig snydt. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Desværre vil den nok ikke blive forstået af de, der har allermest brug for det.


Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Paulus - 30/07/2014 13:26

Hej Michael.

Det var da "noget af en omgang", du leverer - endda i to indlæg efter hinanden - og jeg er da beæret over, at du gider at ofre så megen tid og energi på mig smiler

Måske jeg skulle starte med at sige, at mit formål med at deltage her på Trosfrihed.dk er at udvikle mig selv, at "finde min indre guru", for nu at bruge den vending, som dit timelange link taler om blinker

Og det er vel at mærke min egen guru og ikke en guru for andre, jeg søger - og således altså ikke, som ordbogen siger: "en lærer og åndelig vejleder, ofte opfattet som en inkarnation af en guddom og med ubetinget autoritet over sine elever" (jeg har sprunget linket over, siden mine links af en eller anden mig ukendt grund åbenbart irriterer dig).

Noget som inspirerer mig er fordomsfri orientering om, hvad andre mennesker oplever - og gennem tiderne har oplevet - som meningsfuldt samt at fornemme om noget af dét finder klangbund i mit sind - eller måske inspirerer til at se nye horisonter.

At jeg især bruger Trosfrihed.dk på den måde, kan måske irritere andre deltagere, men gør det dét, kan man jo bare undlade at læse, hvad jeg skriver.

Negativ kritik og nedgørende krænkelser af mig "rager mig en høstblomst", men giver mig sommetider idéer og inspirationer, som kritikeren/krænkeren nok ikke havde forestillet sig blinker

Det sker dog at jeg morer mig med at svare igen på andres angreb på mig som menneske og angreb på mine meninger, idéer, fornemmelser, følelser, intuitioner, inspirationer (mon jeg fik det hele med?) - og hvordan det morer mig, vil jeg undlade at komme nærmere ind på.
Jeg vil dog tilføje at jeg aldrig har følt mig fristet til den slags overfor dig.

Lige et par kommentarer:
Du skriver:
Citat:
Som jeg har skrevet før, så er du vej ned af en vej, som ingen steder fører hen.
Mit svar: Det er en meget uklar påstand, som jeg ikke finder overbevisende.
Du skriver:
Citat:
Hvorfor bringer du det til torvs og påstår, at dette er noget ophøjet, som kun du forstår og som du har meget svært ved at forklare andre?
Mit svar: Fordi jeg er begejstret, men jeg kunne da ikke drømme om at påstå, at det skulle være mere "ophøjet" end så meget andet blinker
Du skriver:
Citat:
Det du meget gerne vil illudere -
Mit svar: Det ved jeg med sikkerhed, at du har misforstået blinker
Du skriver:
Citat:
Du må være lidt af et unikum, Arne. På så kort tid, at have fundet hvad mennesket har søgt i umindelige tider.
Mit svar: Det ved du jo godt, at jeg ikke har. Dét, der begejstrer mig, er nærmest uendeligt meget mindre: væren - og det giver mig ro, harmoni og lykke - så hvorfor stræbe efter mere? blinker
Du skriver:
Citat:
Svar mig venligst på, at når døren til Himlen altid står vidt åben...

... hvorfor er der så aldrig nogen, der går ind?
smiler
Det har jeg lige gjort smiler

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Paulus - 31/07/2014 19:54

http://www.dr.dk/tv/se/bibelhistorie/bibelhistorie-paulus-6-7


et forslag til lidt seriøsitet, se denne udsendelse


Indsendt af: Hanskrist

Re: Paulus - 02/08/2014 12:47

Min store helt Paulus. En af de bedre portrætter (håber nogle af jer har givet jer selv tid til at se udsendelsen, især Michael og hans ligesindede Rubæk, der takket være filmen vil have muligheder for at komme ud af deres mange paulus vildfarelser og misforståelser).



Paulus er skyld i at jeg må sige om mig selv: "a Christ intoxicated man", Christ mem inficeret galning eller tossehoved er jeg, der ofte er helt ude af mig selv (i abstraktion, formår at abstrahere fra mig selv), er ekstatisk exalteret. Et villigt offer for Kristus, Guds værk med mig, Ham der er over mig og dog med mig (hvilket ideal-jeg eller over-jeg at leve med, som forklarelse og overblik, til at forklare virkeligheden med). Paulus er blevet far til mig i Kristus, Paulus har iklædt mig Kristus (mem inficeret os med), som det også skete for Luther; Rudolf Steiner; Paul Tillich; Karl Barth; Alain Badiou og senest David Suchet (Poirot), ja som det er sket for millioner af mennesker i hver generation. David Suchet's Paulus portræt film er også værd at se. Fordi mennesket er skør (ejer ekstatisk fornuft), ikke er et lukket fornuftigt system, ikke er indeholdt og lukket inde i sin egen fornuft eller sind, kan vi overgå os selv, transcendere os selv, blive os selv frie og løse. Hos Paulus ødelægger ekstasen ikke fornuften, men fuldfører hvad fornuften er begyndt på.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.

"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities. Paul Tillich.





Efter min mening understøtter ekstasen om noget primært "Dorsolateral præfrontal cortex" funktionerne:

Målretter følelsesmæssige og mentale indtryk og planlægger handlinger (eksekutive funktionerne).

Fastholder mentale billeder og manipulerer dem.

Udformer planer og forestillinger.

Vælger mellem forskellige strategier.

Undertrykker og styrer uhensigtsmæssige følelser.

Igangsætter nye reaktioner gennem omvurderinger.

Gør arbejdshukommelsen mulig ved at fastholde informationer på et tankeplan.

Bearbejder dagsbevidste beslutningsprocesser.

Muliggør i mental forstand at være to steder samtidig.



Det var det der skete med mig i puberteten hvor jeg pludselig oplevede et spring indenfor matematik og problemløsningerne her. Det der gjorde at jeg blev berygtet for på medicin studiet i biofysik og kemi da året var omme som den eneste at have magtet at løse samtlige opgaver vi ugentligt fik stillet. Det der skete pludselig i forbindelse min pubertet var især følgende: Fastholder mentale billeder og manipulerer dem; Udformer planer og forestillinger; Vælger mellem forskellige strategier; Gør arbejdshukommelsen mulig ved at fastholde informationer på et tankeplan. Jeg kunne koncentrere mig i timervis og lukke alt andet ude og dukker først frem til overfladen igen når jeg har løst mit problem. Sådan havde jeg det med matematisk biofysik og kemi. Selv om jeg ikke er teknisk begavet på nogen måder, så gi mig en brugsanvisning til det moderne teknik folk køber og jeg begraver mig og dukker først op igen når problemet er løst. Denne evne til fuld koncentration og styrkede arbejdshukommelse ved i timervis at kunne fastholde forskellige informationer på et abstrakt tankeplan, fik jeg da jeg kom i puberteten. Og dette er, efter min mening, nøjagtig hvad ekstatisk fornuft drejer sig om. Og hvad dopamin monsteret og forhjernemonsteret og tænkningens skytshelgen og mystiker Paulus så rigt repræsenterer når han byder os at lovsynge med forstanden, som når han redegør for ekstatisk fornuft eller:

Citat:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.



Vi kan og skal kunne ekstatisk abstrahere fra vore givne omgivelser for at skabe noget nyt. Derfor død over alle poeter der holder os fanget i det værende kun, for mennesket er et skabende geni, kreativt ad helvede til og formår at sprænge væren med noumenale kreative frihedshandlinger ind i verden, dermed skaber vi samfund, såvel som karakter og personlighed, virkelig forandrer os selv som mennesker, til nye skabninger. Hvor der virkelig er tale om ny vin og ikke gammel vin i nye forklædninger.
Indsendt af: Michael

Re: Paulus - 04/08/2014 14:21

Hej Hanskrist

Tak for din redegørelse, den var interessant og god og fortæller os alle om hvem du er.

Du burde kunne finde ro i dig selv ved erkendelsen af, at dette er hvem du er, men hvis du ikke kan forstå, at andre mennesker også har dette behov for at være nogen, som måske er noget helt andet end det, som du er, så render du panden mod en mur.

Vi har alle dette behov for at blive anerkendt som det vi er og findes der større kærlighed end at anerkende den anden som den han/hun er, uden, at kræve, at de skal være noget andet?

Ja, der findes en større kærlighed, som ikke er en egoistisk følelse som giver en selv nydelse. Dette andet er handling. At handle er alting, ikke at handle er ingenting.

Hvad nytter det, at du sidder og gasser dig over en en stor følelse for en anden hvis du aldrig giver den videre? Så er den ingenting, blot dit eget selvs nydelse.

Og hvis du giver den videre, så opdager du, at kærlighed ikke er nydelse, snarere tværtimod. Så følger du din elskede gennem himmel og, ikke mindst, gennem helvede.

Citat:

den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden ophører aldrig;


Hvis du fortæller om hvem du er og lytter til, når jeg fortæller om hvem jeg er, så kan vi mødes i samtale. Men hvis du partout ønsker, at jeg skal synes det samme som du, så negligerer du mig og tænker kun på dig selv. Så mister jeg interessen.

I øjeblikket tromler du hen over alt og alle. Du lytter ikke til hvem andre er.

Dette jeg skriver her er virkelig meditation, HansKrist og jeg har tilrettelagt et lille indledningsforløb, som jeg ville præsentere dig for hvis du ønskede at blive min elev.

Jeg var til et skidegodt foredrag hos en ålborgensisk professor, som vilkårligt delte verden op i dem, som snakkede og de som handlede. Kors hvor de sidder i deres magelige dagligstuer og diskuterer deres store ideer. Aldrig handler de-

Og de som handler, kors hvor de snakker meget lidt.

Hvis vi nu forlader den evindelige snak og går ud i virkeligheden, hvad sker der så?

Følg mig i et par sekunder for virkeligheden er ikke så langt væk, den er lige om hjørnet. Se dig omkring. Der er den søreme. smiler

Du skriver, at du har læst Eric Fromm. Det har jeg også og tro mig, jeg har intet problem med at kigge direkte på min væg, her i dette rum med det skrå loft hvor jeg sidder, helt alene i universet. smiler

Her er din øvelse. Svar venligst på dette spørgsmål:

Hvordan hænger din fremfærd her på debatten, hvor du konstant praler og fremhæver dig selv, sammen med dette citat af Paulus:

Citat:
Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden;


Er du langmodig og mild? Praler du ikke, opblæses du ikke?

Hvorfor er dine handlinger ikke i overensstemmelse med dine ord?

Hvis du kan se, at din fremfærd på debatten er i direkte modstrid med det, som du prædiker, så er du nået langt. kan du ikke se det, så vil sandheden for evigt være et lukket land for dig.

Hvis du ikke kan se det, så kan du ikke komme videre,

Du er den dårligste repræsentant for Paulus man kan tænke sig. Der er ingen af os andre, der ønsker at være som dig.

I det uendelige tromler du alt og alle ned. Du er fuldstændig ligeglad med, hvem vi andre er.

Jeg kan da godt forudse dine kommentarer til denne øvelse men jeg ved også, at jeg har plantet den solidt i din knold, så du ikke kan undslippe den. (jeg besvarede selv det spørgsmål, som du ikke er i stand til) smiler

Derfor går vi umiddelbart videre med den virkelige meditation og stiller det virkelige spørgsmål uden at søge en løsning.

Hele din fremfærd på debatten fortæller mig én ting.

Det spørgsmål, som du bør stille dig selv er:

Hvad er det, som jeg er så bange for?

Jeg er så bange, at jeg har mistet enhver form for følsomhed, at jeg tromler hen over alt og alle og ødelægger debatten for alle de andre.


Du er bange, Hanskrist. Hvad er du bange for?

Nok om det. Det kræver et ufatteligt mod, at banke på sandhedens dør hvorfor de fleste undgår det.

Derfor opdager de aldrig hvad der er på den anden side.

Synes du selv, at du er mild og langmodig?

Synes du selv, at du ikke praler?

Hvordan kan du repræsentere Paulus? smiler
'







[i][/i]
Indsendt af: Hanskrist

Re: Paulus - 05/08/2014 14:36

Hej Mich, glæder mig at du har set Paulus filmen, sådan læser jeg dig.



du skriver:

Citat:
Tak for din redegørelse, den var interessant og god og fortæller os alle om hvem du er.


jeg forsøger altid at fortælle hvem jeg er, derfor min selvbiografiske stil.

Hvis jeg beretter noget, fx at jeg løber hver eneste dag, mange kilometer, nu 950 dage i træk, godt 135 uger i træk, hvor jeg har et minimum kørende/løbende på 120 km/ugen, gennemsnit på små 20 km dagen, hver eneste eneste fucking day (ingen fridage overhovedet); så er dette uanset hvordan jeg fremfører det og det kommer til at fremstå, ikke tænkt som andet end et eksempel på de utallige måder selvaktualiseringen kan se ud på for det enkelte menneske.

Den form for selvaktualisering jeg er fortaler for er den Maslow'ske indrestyrede vækstorienterede qua eller beroende på vores spontane noumenale kreative skabende frihedshandlinger ud fra vores ekstatiske begejstring og fornuft (teologisk: Helligånden), hvor vi vandrer og lever i Ånden, vores nye kreative handlingsbasis i Gud, takket være inkarnationen i Kristus hvor vi har Helligånden, Guds Skabende Ånd og hele guddomsfylden i kød og blod. Det er denne kreativitet for skabe nyt og forandringer, filmen om Paulus påpeger at hele den vestlige kulturkreds har arvet fra Paulus. Er du et menneske der tror på og ønsker vækst og forandringer (personlige og samfundsmæssige), så tilhører du Paulus som der siges, konkluderes, i filmen, det var deri han radikalt adskilte sig fra samtiden, romerne og grækerne og ja jøderne.

Mine mange års beskæftigen med Nicolas Berdyaev har rod i dette forhold, da han som ingen andre religionsfilosofisk og ud fra sin forståelse af kristendommen altid har haft som omdrejningspunkt menneskets spirituelle kreative frie skabende handlings muligheder, det radikale revolutionære som vi finder det hos Paulus.



Du skriver:

Citat:
Ja, der findes en større kærlighed, som ikke er en egoistisk følelse som giver en selv nydelse. Dette andet er handling. At handle er alting, ikke at handle er ingenting.


At handle er alting, ikke at handle er ingenting


Heri er jeg ikke enig, dette ville ende galt om det var tilfældet, i en slags aktivisme vanvid (en handlings aktivisme hvor mennesket som åndsvæsen, tænkende væsen (fornuftig ånds og logos væsen), ville forsvinde). Nej vi handler altid ud fra hvordan vi forstår os selv og vore omgivelser, ud fra fornuft og tænkning (som fx vi realiserer vores fremtidsvisioner ud fra hvordan vi fortolker og begriber vores fortid), vi kunne sige med Paulus at vi også må huske på at handle ud fra den guddommelige indsigt og visdom (for Paulus Kristus), så at søge indsigt og visdom fra Gud (Ånden) som Kristus er (vores visdom fra Gud), fx som Paulus opfordrer til det, er den nødvendige modpol til at handle, nemlig det vi handler ud fra, det vi handler på, tror på når vi forlader os selv, bliver os selv frie og løse i et forpligtigende engagement som en kreativ virksomhed i verden.

På facebook skrev jeg i forgårs følgende om Solitude, som vil illustrere hvad jeg mener, find det sidst under punkt (1)* .

Som Tillich og psychologytoday.com artiklen er inde på forholdet, så vil et menneske uden dybde; selvværd og selverkendelse -indsigt (selvforståelse), ikke være noget værd for et andet menneske at kende. Ja overfladiske mennesker lever, som Berdyaev er inde på det, i forbindelse med at han henviser til Heidegger, som man gør, fanget som de er af "das man". Håber du læser punkt (1)*



En længere historie er at mennesket ikke handler (som et subjekt adskilt det værende), men altid allerede er til i verden engageret og stemt som spændt på dets eksistens (som dasein), vi finder os selv i et virksomt mellemværende, i forhold til, vore fysiske omgivelser (fødesøgning, ly og husning, som klædning mmm); som i forhold til vore medmennesker, i familien, i kærlighed, venskaber (og ulykkeligvis også had og fjendskab til tider, mere gunstigt i spændende fair konkurrence strid, lyst til at præstere); som i forhold til kulturen og politikken. Mennesket er ikke et selv/subjekt der er adskilt fra det værende, som det så skal sparke sig selv i røven for at handle i forhold til (blandt andet sådan skal begrebet dasein forstås). Hvorfor også simon's HF eksamens begyndelsesudsagn, at alt hos Heidegger handler om det værende, er så katastrofalt, og tegn på at manden ihvertfald ikke har fået skovlen under hvad det er vi skylder Heidegger.




Du skriver Mich:

Citat:
Hvad nytter det, at du sidder og gasser dig over en en stor følelse for en anden hvis du aldrig giver den videre?

Og hvis du giver den videre, så opdager du, at kærlighed ikke er nydelse, snarere tværtimod. Så følger du din elskede gennem himmel og, ikke mindst, gennem helvede.



Enig, hvem kan iøvrigt være uenig med dig. Og hvis det skal handle om mig (som jeg ser du kører meget på i dit indlæg), så er jeg sørme noget af det mest generøse og kommunikerende som engagerede menneske der findes. Så meget at jeg i mange år blev kaldt jordmoderen/forløseren eller genføderen, fordi jeg kunne samle folk op igen, få dem på benene igen, til fx at genoptage deres studier, gøre det færdigt, som hjælpe folk med selvtillid indenfor deres uddannelse og fag, såvel som i privatlivet. Ja der var lige en lang række slående eksempler på hvordan jeg formåede dette, som gjorde at jeg fik tilnavnet genføderen og jordemoderen. Men jeg fik også at vide, at det var utroligt som jeg formåede at hjælpe andre mennesker på vej her i livet, bortset fra mig selv. Og det kan jeg godt indse det rigtige i, for jeg har og har nok alle dage haft en blind plet overfor mit eget liv, såvidt karriere og sådan, det har aldrig nogensinde optaget mig, kun mine interesser har jeg forfulgt (og en af disse var altså et stort engagement omkring mine medmennesker, deres ve og vel, men ikke mindst selvtillid, som tiltro til egen selvaktualisering).

Og ja jeg har læst Erich Fromm igen igen, fx kunsten at elske, har lige her over hovedet på mig i mit reolsystem 13 Erich Fromm bøger stående.

Problemet er den umodne kærlighed: jeg elsker dig fordi jeg behøver dig. Det er den der får mænd til i jalousi at dræber deres kærester som vi har set det lidt rigeligt her i sommervarmen. Nogle mænd kan ikke stå selv, ejer ingen former for hvilen i sig selv, centrum (stærk sund ego-self system) såvel som egenomsorg hvor de formår at passe på sig selv, følelsesmæssigt ikke mindst. Derfor ud fra en mangeltilstand kommer de til at elske deres kvinder på følgende umodne vis: "jeg elsker dig fordi jeg behøver dig". Kvinden skal opfylde en lang række behov, fordi manden er i minus, i en forfærdelig mangelfuld situation med sit eget liv og eksistens, han står dårligt selv, og derfor alle jalousi drab når kvinden proklamerer at nu vil hun skilles fra manden, den umodne, måske voldelige mand.

Den modne kærlighed siger: "jeg behøver dig fordi jeg elsker dig". Her er motivet til at være sammen kærlighed, at man virkelig ser det andet menneske som det er og man ønsker vækstorienteret aktivt skabende at fremme vedkommendes muligheder for selvaktualisering, for et godt liv med mange skønne muligheder. Altså fokus er ikke primært mangel-orienteret (behovs -dækkelse), men vækst (udfoldelse og selvaktualisering).



Du skriver:

Citat:
Hvis du fortæller om hvem du er og lytter til, når jeg fortæller om hvem jeg er, så kan vi mødes i samtale. Men hvis du partout ønsker, at jeg skal synes det samme som du, så negligerer du mig og tænker kun på dig selv. Så mister jeg interessen.


Jeg ønsker ikke at nogen skal mene/synes det samme som jeg, men jeg ønsker så skarpt og profileret som muligt at præsentere som repræsentere (med mig selv, mit eget liv som eksempel) hvad det er jeg står for og gerne vil sige/fortælle min omverden, hvilke budskaber det er jeg gerne vil fremme, og folk kan så selv afgøre med sig selv om der er noget deri de kan bruge.

Og hvis vi nu tar os to, så er det dig der alle dage har nægtet eller undgået dialog eller debat, blot har du sagt eller skrevet igen igen, at det jeg skriver er usandt og noget vrøvl, uden at du nogensinde har forsøgt at argumentere herfor. Så har du kørt frem med din egen personlige version af Jesus, som jeg dog igennem meget grundige argumentationer har tilbagevist. Men derfor må du da gerne rende rundt med denne din helt personlige opfattelse af Jesus og ja Paulus, men det stemmer ofte slet ikke med hvad fagvidenskaberne siger om disse forhold. Og det er her jeg synes vi skal drøfte og debattere med hinanden, gennem at vi argumenterer for vore synspunkter. Og kan du ikke det, så blot melde ud, at du ikke formår at argumentere herfor, men det er dog stadig dit personlige syn på Jesus og forståelse Jesus.

Og det er netop hvad der undrer mig med dig Michael, hvorfor du altid blot taler ud fra dig selv, hvorfor læser du aldrig andres indlæg og begynder en dialog med udgangspunkt i hvad de skriver. Du må hjertens gerne være uenig med folk, men så argumenter for denne uenighed.


For over et år siden påstod thomas at der var 3 debatterrorister på stedet og det var hanskrist, bjørn og simon.

Jeg indrømmede at der kunne være noget om snakken og uden at undskylde min dårlige tidligere debatadfærd, stablede jeg sammen med især thomas og arne og zenia en dagsorden på benene om hvorvidt vi dog ikke kunne gøre det lidt bedre med hensyn til vores debatstil. Fx droppe de der konstante personforfølgelser visse debattører, hvor de kaldes alt muligt, og man herefter, må intimidere og overfalde dem som man ønsker det, fordi de er defineret som trolde eller debat -ødelæggende, eller uinteressante personer der bare er for meget.

Jeg er stor stor modstander af den form for forståelse af andre debattører, at de i den grad skal stemples og overfaldes, personforfølges og intimideres, ud fra andre menneskers subjektive meninger om dem. SÅ STOP DET DOG FOR HELVEDE, har jeg skrevet igen igen.

Ingen kan være i tvivl om hvad det er der er sket, var sket, og hvad vi stod overfor, det var bjørn og simon. Det er, var, kun de to der praktiserende den der under al kritik automatisme personhetz, hvor visse debattører konstant blev intimideret, latterliggjort, ringeagtet, og endda beklikket og belyvet. Andre debattører skal stemples, konstant med dårlig omtale og øgenavne, og så derefter må man omkostningsfrit, fordi de fortjener det og de er trolde og debat -ødelæggende, og uinteressante, usympatiske såvel som personer man ikke bryde sig om, opføre sig overfor dem som man ønsker. JEG HADER DENNE OPFØRSEL, eller adfærd, for det er lidt primitiv.

Den dag idag, jeg forstår stadig ikke den der 'debat'adfærd hvor man går efter visse personer konstant, frem for at være i sober dialog med folk, hvor ens forskellige synspunkter ellers ret ville kunne udfolde sig, og vi blev fri for konstant år efter år, at skulle høre hvad et par debattører mener om visse andre. DET ER TIL AT DØD OVER, at høre et andet (et par) voksent menneske år efter år, sidde og skrive, hvad han/de mener om visse andre debattører, som deres konstante automatisme personforfølgende intimideringer, latterliggørelse, ringeagtelse og ja beklikkelse og belyvelse andre. Bare sprede og sværte trosfriheds debatportalen til med svinske løgnagtige angreb på andre mennesker.

For mig er det rystende at du og RM ikke tør sagligt at gå ind i den dagsorden, om hvorvidt vi kan komme de personforfølgende intimideringer, latterliggørelse, grove ringeagtelse, såvel som beklikkelse og belyvelse visse andre debattører til livs. Men her har du Michael og RM svigtet.

Og ja, det drejer sig ikke om hvem man ka li, hvem man mener er den bedste aktiv for siden trosfrihed, etc etc, det drejer sig blot om at vi skal droppe personhetzningen, uden overhovedet at skæve til vores sympatier og antipatier visse personer, visse andre debattører.




Du skriver:

Citat:
Hele din fremfærd på debatten fortæller mig én ting.

Det spørgsmål, som du bør stille dig selv er:

Hvad er det, som jeg er så bange for?

Jeg er så bange, at jeg har mistet enhver form for følsomhed, at jeg tromler hen over alt og alle og ødelægger debatten for alle de andre.

Du er bange, Hanskrist. Hvad er du bange for?


Synes godt nok det er noget mærkeligt tosset forvirret at skrive (men det er typisk dig at påstå en masse om mig, det har du gjort ret ofte i alle årene (og hvad ville du sige til om jeg gav dig igen??? så har vi balladen, ikke???)). Men læs blot mine indlæg, og du vil få et andet indtryk. Eller også vis mig hvor jeg tromler andre ned. Jeg indrømmer at thomas's ord ramte mig, om at der var 3 debatterrorister her på stedet, og det hanskrist, simon og bjørn. Men det er lang tid siden, og lige siden har vi været nogle der har forsøgt at sætte en dagsorden om at komme denne debatterroriseren, disse personforfølgende intimideringer, til livs. Jeg indrømmer at jeg gir simon og bjørn igen, fra tid til anden, når det bliver for meget for mig at skulle læse deres personhetzende debatstil (jeg ORKER ikke mere den stil, hvor visse debattører konstant pr automatisme skal intimideres, latterliggøres og groft ringeagtes, som beklikkes og belyves. HADER DET, HAR BARE FÅET NOK og det har intet at gøre med at være bange).

For jeg er ikke bange, på ingen måder, men jeg er træt, TRÆT, af den debatstil der føres af visse personer her på siden. Og jeg er træt, TRÆT, af din og RM kujonagtige holdning i den sag, hvor I begge netop ser ud til at være bange for at undsige og kritisere simon og bjørn. Mere skulle der ikke til, om I havde turde pippe lidt med, og de to havde aflagt deres under al kritik måde at intimidere andre på.

Men jeg kan da godt sige at jeg er bange for at hverken simon eller bjørn nogensinde kommer på andre tanker og selvkritisk tar op med dem selv, om det nu også kan forsvares den måde de ter sig her på trosfrihed, hidtil, og om det ikke kunne gøres bedre. Som jeg også kan frygte, være bange for, at hverken du eller RM tør aktivt bruge jeres stemme, stemmeret, ytringsfrihed og sagligt gå ind i den her debatetiske dagsorden om hvorvidt vi kan komme de hæftige personlige intimideringer til livs. Og i den sammenhæng er jeg rystet og skuffet over dig michael, hvordan du har mistet overblikket og er hoppet på bjørns ide om at det drejer sig om OS IMOD DEM, fx for og imod hanskrist, thomas og arne, FOR NEJ IND I HELVEDE, det har ikke noget dermed at gøre, men alene om at vi skal stoppe med gå efter manden udelukkende, frem for bolden, stoppe med de konstante personangreb.



Venlig hilsen HansKrist.


(1)*:

Der er forfærdelig meget Gud i mit liv i disse her dage (forfærdelig, ka det nu også være forfærdelig eller forfærdende Hansi?)

Hvorfor så megen Gud i mit liv pludselig?

Er der nogen der mangler Gud i deres liv, så har jeg så rigeligt at give væk af, at give af.

Hvad gør Gud, jo han centrerer mig, opbygger og koncentrere mig om alt det væsentlige her i livet.

Gud styrker mig i min alenehed,... så det ikke bliver til loneliness men solitude. Forholdet er gennemgående behandlet af Nicolai Berdyaev og Paul Tillich, men er efter dem og andre eksistentialistiske tænkere gået over som almen viden indenfor psykologien, hvorfor vi kan læse følgende på psychologytoday.com:

Loneliness is a negative state, marked by a sense of isolation. One feels that something is missing. It is possible to be with people and still feel lonely—perhaps the most bitter form of loneliness.

Solitude is the state of being alone without being lonely. It is a positive and constructive state of engagement with oneself. Solitude is desirable, a state of being alone where you provide yourself wonderful and sufficient company.

Solitude is a time that can be used for reflection, inner searching or growth or enjoyment of some kind. Deep reading requires solitude, so does experiencing the beauty of nature. Thinking and creativity usually do too.

Solitude suggests peacefulness stemming from a state of inner richness. It is a means of enjoying the quiet and whatever it brings that is satisfying and from which we draw sustenance. It is something we cultivate. Solitude is refreshing; an opportunity to renew ourselves. In other words, it replenishes us.

Loneliness is harsh, punishment, a deficiency state, a state of discontent marked by a sense of estrangement, an awareness of excess aloneness.

Solitude is something you choose. Loneliness is imposed on you by others.

We all need periods of solitude, although temperamentally we probably differ in the amount of solitude we need. Some solitude is essential; It gives us time to explore and know ourselves. It is the necessary counterpoint to intimacy, what allows us to have a self worthy of sharing. Solitude gives us a chance to regain perspective. It renews us for the challenges of life. It allows us to get (back) into the position of driving our own lives, rather than having them run by schedules and demands from without.

Solitude restores body and mind. Lonelinesss depletes them.




PS:

michael, prøv selv at se bjørns efterfølgende spam indlæg, fyldt med grove intimideringer. Nu spør jeg dig Mich, hvad mener du om den stil, som han har kørt ret konsekvent overfor mig igennem længere tid????
Indsendt af: ole bjørn

Re: Paulus - 05/08/2014 21:09


Igen et alenlangt storskrydende og selvrosende indlæg af Hanskrist om Hanskrist. Mon det nogensinde vil gå op for ham, at ingen her er interesserede i Hanskrists mening om Hanskrist.

Mvh til alle seriøse debattører. ler

Ole Bjørn :o)