Folkekirkens store dilemma.

Indsendt af: treram

Folkekirkens store dilemma. - 26/02/2014 09:02

Nu er de nye tal for udmeldelser fra folkekirken blevet offentlig gjort, bare 12.212 blev udmeldte i 2013. Men hvad värre er, er at dåbstallene falder kraftigt,i Köbenhavns stift er antallet af nyfödte der bliver döbt nu faldet til under 50%.

Storalarm hos de gejstlige fjolser, nu må der göres noget, vi kan ikke "tillade" at så mange foräldre ikke lader deres börn döbe, ja Ålborg stifts biskop vil sätte öget fokus på foräldres " dåbsopläring", gu ved hvordan de vil göre det, såvidt jeg ved er der ikke nogen undervisning i dåb for det normale menneske,kun for de gejstlige fjolser, der ser deres gode embeder glide dem af hände langsomt og sikkert.
Svaret er, at folkekirken skal göre det mere "attraktivt" at få sine börn döbt, hvad mon man så vil tilbyde i forbindelse med dåben, du kan vinde en tur i Tivoli med alt betalt, eller eller du få lov til at afholde en gudstjeneste med din egen prädike.

Det er isär de unge der valgte folkekirken fra, selvom det kun var 27,7 % der var unge, så de sidste 72,3 % som nok var den störste gruppe, vil jeg mene, må have väret de noget äldre og de helt gamle.
Man kan fra kirkelig side ikke forstå at menneskene bliver klogere og klogere og ikke tror på deres tåbelige historier, som intet med virkeligheden har at göre.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Folkekirkens store dilemma. - 26/02/2014 15:17

Hej Treram.

Jeg er enig med dig i, at den danske folkekirkes stivnede dogmatik (som vi jo også ser så mange andre steder) mere og mere mister troværdighed hos nutidens mennesker.

Men det spændende er, synes jeg, hvad der vil komme i stedet.

"Den rene fornuft" tror jeg ikke på, vi vil nøjes med.
Gør du? blinker

M.v.h. Arne smiler


Indsendt af: treram

Re: Folkekirkens store dilemma. - 27/02/2014 09:56

Hej Arne.
Ja hvad der vil komme istedet for folkekirken, der vil intet alternativ komme er jeg ganske overbevist om, thi hvad kan man sätte istede for noget nonsens og lögn ??

Mennesket kan efterhånden klare sig uden sutteklud og endda väldig godt, fornuften råder og folk tänker sig godt om, de falder ikke längere så let i den religiöse suppedas.

Katolikkerne er så småt begyndt at röre på sig, de er ikke så villige til at fölge vatikanets anbefalinger mere, men det går meget langsomt, også fordi det er den dårligt uddannede landbefolkning der städigt hänger ved, mens bybeboerne er mere kritiske overfor deres religion.

Desvärre er der langt igen, når det gälder muslimerne, de er så inddoktrineret med pisk og trusler, så de er svärere at få overtalt til at forlade deres dödsyge religion.

Men der findes ingen alternativer til religion, det er noget helt uden sidestykke, som har belastet menneskeheden alt for länge.

Måske du har "gode" forslag til noget surrogat religion??.
Jeg klarer mig väldig godt som jeg har det, total fri for guder og gejstlige idioter af enhver art, dem har jeg ikke noget til overs for.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Folkekirkens store dilemma. - 27/02/2014 14:41

Hej Treram.

Jeg stillede dig sprgsmålet:
Citat:
"Den rene fornuft" tror jeg ikke på, vi vil nøjes med.
Gør du?
Dit svar tyder for mig på, at netop dét vil du.

Jeg forstår godt dit argument om at "klare sig uden en åndelig sutteklud", men et livsindhold alene baseret på menneskets fornuft. det er for mig at se for spinkelt og for "tyndbenet" - det er, synes jeg, at lukke øjnene for det fantastiske og, vidunderlige, at vi er - at verden er.

Den slags vil jo nok for altid ligge uden for fornuftens rækkevidde, det vil jeg ikke undvære!
Det er for mig grunden til at elske livet yeah

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: treram

Re: Folkekirkens store dilemma. - 28/02/2014 08:35

Hej Arne.
Du bliver ved med dit at: verden er og vi er, om der er noget fornuftigt i det mener jeg ikke, det er jo bare tilfäldighedernes spil der har skabt det hele, det er ikke gudeskabt universum, men et lille knald i det store intet og vupti dukkede vi ud af rögen, det tog godt nok nogle mia. år, men nu er vi så her, hvor länge menneskeheden får lov at leve på vor lille jord, står sådan set hen i det uvisse, selvom man mener at om ca 6 mia. er det hele slut igen, når solen steger jorden til en askehob, eller måske endda för, hvis en stor meteor rammer jordkloden, eller at klimaforandringerne slår alt liv ihjel.
Og så er det slut med eventyret og vores vären, hele menneskeheden uddör, det hele ender i kaos og skräkscenarier, når alt hvad der er opbygget, store bygningsvärker, paladser, Peterskirken, domkirker, broer ja alt kolapser og alle värdier med et intet er värd.

Her hjälper ingen guder dig eller dine medmennesker, thi de eksisterer ikke, ligesom den vidunderlige verden vi engang levede i.

Stakkles mennesker der skal opleve dette.

Men vi kan heldigvis leve et sorglöst liv sålänge vi "orker" det, vi er ikke direkte i farezonen, og gud er död, läste jeg på religion. dk, og höjt hurra for det, det har han forövrigt altid väret, kun nogle gejstlige tåber räber stadig op om ham, men de heller ikke rigtig kloge, de skulle spärres inde i indlandsisen med fodlänker.


Indsendt af: Simon

Re: Folkekirkens store dilemma. - 28/02/2014 10:07

Hej Treram..

Jah, disse fantasiophob fra gammel metafysik, har aldrig været en artig forklaring på noget som helst. Den slags bruges kun i overtroiske kredse til fastholdelse af synteser om ”evigt liv”, men er uden egentlig forklaringskraft. Vi mennesker er jo vældig gode til at producere idéer, ja vi kan endda få mareridt og tro dem virkelige, og kan altså også producere idéer der ikke kan bruges til noget som helst. Og da hjælper det kun lidt at tale om ”ånden” i historien.
Det værste religioner har budt mennesket, er i mennesket at indføre en drømmeverden der ikke har det fjerneste med selve livet at gøre – og de bedste producenter af disse historier var de gamle grækere, fra hvem de kristne stjal med arme og ben. Og sørme om ikke store dele af menneskeheden stadig putter disse frugtesløse idéer om ”evigt liv” og ”livets mening” i munden som en anden tommelfinger, når livet går én imod, ja de kalder det endda synteserne for ”store spørgsmål”, ”eksistentielle spørgsmål”, trods det faktum at synteserne er drømmeproduktioner uden virkelighedsforankring. Det er disse historier der har aflejret sig i Arnes livssyn, hvorfor den eneste intuitive forbindelse findes mellem hans tanker om livet og det aflejrede livssyn. Han kan ikke finde forbindelsen mellem denne ”åndrige” verden og selve virkeligheden, hvorfor selve spørgsmålet: hva’ ska disse åndrigheder forklare om virkeligheden?, altid vil omgås med fx idéer om videnskaberne der ikke kan forklare alt osv.osv. i den dur.

Naturen bliver jo ikke mindre smuk af at blive forklaret, at vi ved noget om den, tværtimod ved vi hvorfor den er smuk. Religioners overtro er derimod ikke særlig smuk, for den fordunkler det virkelighedssyn vi må forstå, for at vi dels kan erkende livets virkelige præmisser og for at vi dels kan se det smukke i livet, til trods for de barske realiteter. Det er nemlig på trods af det barske at det smukke kan opstå.
Der kan sagtens være et eget liv i gode fortællinger, en ”åndskraft” iboende i historien, hvor en sådan ”åndskraft” bare betyder at historien puster af et eget liv. Der er da tale om virkelige livsindtryk der formes og præpareres med fantasier, hvorudfra det virkelige får et andet udtryk. Disse udtryk kan jo sagtens inspirere os til at skabe nyt, endda nye værdisyn, men vil vi forklare livet med slige værdisyn, da må virkeligheden og værdisynet ha et samband (en korrelation) med hverandre, og det er her det strander for Arne.
Med poesien kan vi forstå hinandens lidelser fra livets aftryk i sindet, fordi det bliver os muligt at genkende os i tankebillederne. Men disse tankebilleder, hvor ”åndelige” de end er fremstillede, forklarer jo ikke dermed selve virkeligheden for os, kun vore indtryk af den. Og det er dette jeg har Arne stærkt mistænk for at misforstå, idet han vedvarende sammenstiller noget deskriptivt med noget normativt – fx propper han videnskaber ind i de små historier om ”ånden”, og bebrejder videnskaberne ikke at forklare ”ånden”. Ak ja, så pudsigt det dog er – livet altså..;)

mvh
Simon
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Folkekirkens store dilemma. - 28/02/2014 18:18

Hej Treram.

Du skriver (til mig) bl.a.:
Citat:
Du bliver ved med dit at: verden er og vi er, om der er noget fornuftigt i det mener jeg ikke, det er jo bare tilfäldighedernes spil der har skabt det hele -
Det har jeg ikke svært ved at følge dig i blinker

For at der direkte skulle være noget af det, vi kalder fornuft, i at verden eksisterer, det har jeg da bestemt ikke nogen grund til at tro.

Og om det er tilfældigt, som du hævder?
Jo, det er da endda meget muligt (men det er vel heller ikke noget vi ved?).

Det er jo så dér, jeg synes, vi burde kunne mødes i fælles glæde over, at der var "gevinst i lotteriet" (eller hvad det nu var) - for ellers havde verden og vi jo slet ikke eksisteret - og det sidste er vi jo end ikke i stand til at forestille os - vil jeg tillade mig at hævde blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: treram

Re: Folkekirkens store dilemma. - 02/03/2014 05:02

Hej Arne.
Og så er vi tlbage hvor du gang på gang havner, men nu lösner du dog lidt op med
" Og om det er tilfäldigt som du hävder?
Jo, det er endda meget muligt (men det er vel heller ikke noget vi ved?)."
Selvfölgelig er det helt tilfäldigt at vi er til, det burde du som dyrläge da vide, når mil. af spemaer slogs om at befrugte et äg, vil du da påstå at der er en overordnet figur der bestemmer hvem der får chancen for at befrugte ägget, og hvorfor skulle der väre det?, så allerede der kan man se det hele er tilfäldigt, men det er vist en genudsendelse.

Der er en overordnet mening med, at der hele tiden födes nye stjerner og andre dör ud, hvem og hvorfor skulle nogen have gläde af det?

Og når nu vor lille jordklode dör ud om nogle mia. år, hvem og hvorfor har nogen gläde af det, for det er da totalt meningslöst og tilfäldigt.

At religionerne eksisterer, er så et tegn på menneskets opfindsomhed, og ikke et tegn på at historierne bag er sande, tvärt imod vil jeg sige, det er noget af det mest ufornuftige mennesket har opfundet.

Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Folkekirkens store dilemma. - 02/03/2014 08:39

Hej Treram.

Jeg hæfter mig ved dine ord
"Det (hele) er da totalt meningslöst og tilfäldigt."
(Idet jeg er gået ud fra, at du godkender parentesen, som er indsat af mig)


samt dine ord:
"At religionerne eksisterer, er så et tegn på menneskets opfindsomhed, og ikke et tegn på at historierne bag er sande, tvärt imod vil jeg sige, det er noget af det mest ufornuftige mennesket har opfundet."

Og for nu at tage det sidste først, så vil jeg mene, at stort set ingen vil hævde, at religiøse forestillinger skulle have noget som helst med fornuft at gøre - tværtimod - det religiøse beskæftiger sig jo netop med alt dét, som fornuften ikke magter - derude hvor alt kan være sandt og alt kan være løgn - uden at vi har en jordisk blinker chance for at afgøre det.

Og det er jo derude, udenfor fornuftens grænser, at mennesker altid har gjort sig forestillinger.
Det er vel så også derude, du befinder dig med din "religion" om, at alt er meningsløst og tilfældigt?
For du vil vel ikke hævde, at det er noget, du ved?

Du vil måske hævde, at det meningsløse og tilfældige er indlysende for enhver, men dér vil jeg minde om, at sådan har vi mennesker jo sagt masser af gange - og sidenhen i en del tilfælde opdaget, at det tilsyneladende indlysende alligevel ikke var sandt smiler

Og når du nu har en tro(ikke en viden om) det meningsløse og tilfældige, så er det vel fordi, heller ikke du vil nøjes med, hvad alene fornuften kan magte.

Så er det vel fordi, du søger en forklaring - og er det mon ikke lige netop dét, der er alle religioners oprindelse? blinker

M.v.h. Arne smiler
Indsendt af: Hanskrist

Re: Folkekirkens store dilemma. - 02/03/2014 14:20

Bare lige et lille pip herfra (ingen lyst til nærmere debat, blot vil jeg præsenterer jer for et ganske anderledes syn på religion end den der fremføres her på stedet)



Troen den kristne, den urkristne, den paulinske, drejer sig om entusiasme og begejstring og har intet at gøre med noget tvivlsomt eller noget vi ikke kan vide noget om.

"God himself as Spiritual Presence"; Spirit created ecstacy (Spirit created ecstacy revelation, in its transcendence of the subject-object structure). Paul Tillich.

Troen har alene at gøre med vores ekstatiske gejst, entusiasme, begejstring og humør hvor vi bliver os selv frie i kreativ handlen:

"Dette er, hvad guddommelig ånd betyder, nemlig Gud som nærværende i vor ånd. Ånd er ikke en mystisk substans, den er ikke en del af Gud. Den er Gud selv" Paul Tillich.

Vores entusiasme er Gud selv.



Den urkristne tro drejer sig alene om mennesker der er grebet af Guds Ånd, og de har denne entusiasme som Gud selv, her har vi Gud og Guds Ånden som nærværende i vor ånd. Denne ny Åndens virkelighed er vores nye liv i Kristus.

Neuropsykoanalysen anskuer netop religion ud fra vores humør, begejstring og glæde, og alle de neuroaffektive ekstatiske forhold der her gør sig gældende på en sådan måde at vi overgår os selv, bliver os selv frie i kreative handlinger, udviser vedvarende undersøgende adfærd og interesser som engagement for vores omgivelser (naturen, medmennesket som samfundsforhold og kulturelle forhold).

Vi ser forholdet (de neuroaffektive ekstatiske humør og glædesforhold, begejstringsforhold) hos børn forbindelse titte bøh legen. Livet drejer sig primært om at bevare ånden, glæden, begejstringen, livsmodet og kreativiteten, vores intentionale vitalitet, fra vugge til grav. Når vi hører at Guds Ånd helbreder menneskers liv, så betyder det at de neuroaffektive ekstatiske humør og glædesforhold, begejstringsforhold, er altafgørende vigtige såvidt vores sundhed og velvære.



Neuropsykoanalysen har bevist at det (de affektive ekstatiske humør og begejstringsforhold) forudsætter fornuften, eller at bevidst neocortical aktivitet er involveret. Dette forhold har Tillich forudsagt og redegjort for mange år før neurovidenskaberne er blevet i stand til at påvise forholdet. Altså at ekstatisk fornuft forudsætter fornuften, men at den også transenderer fornuften uden at ødelægge den og sætte den ud af funktion. Selv Paulus har eksplicit redegjort herfor.

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.



mvh HansKrist

PS:

Som sådan er der ikke noget nyt i hvad jeg her skriver i forhold til hvad jeg tidligere igen og igen har præsenteret jer for. Dette viser blot at jeg formår at bevare fokus og til stadighed arbejder videre i samme spor og det med succes, for der bliver flere og flere som anskuer religion på min neuropsykoanalytiske måde.
Indsendt af: Arne Thomsen

Re: Folkekirkens store dilemma. - 03/03/2014 06:46

Hej Hanskrist.

Når du bl.a. skriver:
Citat:
Troen den kristne, den urkristne, den paulinske, drejer sig om entusiasme og begejstring og har intet at gøre med noget tvivlsomt eller noget vi ikke kan vide noget om.
så er det jo fordi du har en trosoplevelse, der åbenbart er så stærk, at den er fri for tvivl, vil jeg mene.

Det er der vist ikke mange, der oplever i den danske folkekirke i vore dage blinker


M.v.h. Arne.