Måned af gaver

Observationen af den kommende nymåne er for muslimer verden over en velsignet nyhed om ramadanens
muslimer været i færd med at forberede sig mentalt og spirituelt på at træde ind i den helligste måned i den islamiske kalender.

Ramadanens ukrænkelighed skyldes, at det er den måned, hvor Koranen for første gang blev åbenbaret for profeten Muhammad, Allahs fred og velsignelser være med ham. Ramadanens specielle forhold til Koranen kommer til udtryk i den ekstraordinært intime kontakt, muslimer har med Koranen i denne måned, hvor man fortaber og fordyber sig i en daglig koranrecitation, som ikke finder sit sidestykke i årets resterende måneder.

Ramadanen er den muslimske fastemåned. Fasten, på arabisk »siyâm« eller »sawm«, er den tredje af de fem søjler, islam hviler på. Muslimer er blevet befalet at faste i denne måned: »O I som tror, det er jer foreskrevet at faste - ligesom det var foreskrevet dem før jer, for at I må blive gudfrygtige« (Koranen 2:183). Og: »Måneden Ramadan er den, i hvilken Koranen blev åbenbaret som retledning for menneskeheden og med klare beviser på retledningen og (at den er) den (bog), der sondrer

(mellem sandt og falsk). Derfor skal den, som er vidne til denne måned, faste i den. Men den, som er syg eller på rejse, (skal faste) det samme antal af andre dage. Allah ønsker at gøre det let for jer og ønsker ikke at gøre det besværligt for jer, og at I fuldender antallet (af fastedage), og at I lovpriser Allah, fordi Han har retledet jer, og at I må blive taknemmelige.« (Koranen 2:185)


Formålet med fasten er således dels at bære vidnesbyrd om den måned, hvori Koranen blev åbenbaret, dels at opnå, hvad der på arabisk kaldes for »taqwa«. Taqwa kan bedst oversættes som gudfrygtighed, gudsbevidsthed og at adlyde Allah og afholde sig fra at være ulydig overfor ham.
Betydningen af det arabiske ord for faste, »siyâm« eller »sawm«, er at afholde sig fra normale ting såsom eksempelvis at drikke og spise. Ifølge islams »sharî’ah« er definitionen på ordet »sawm«: en specifik gerning, hvis formål er at tilbede Allah og at faste med intentionen om at behage ham.


Og afholde sig fra ting, som bryder fasten fra perioden mellem daggry til solnedgang. Fasten udføres af den oprigtigt gudfrygtige muslim udelukkende for Allahs skyld - med ønsket om at underkaste sig ham. At faste indebærer at afholde sig fra al føde, drikke og samleje. Men det er vigtigt for den troende at være opmærksom på, at der er forskellige grader af faste. En af fastens vigtigste pointer er at understrege den essentielle nødvendige harmoniske balance mellem den indre og ydre dimension af fasten, hvor den højeste form for faste er fasten med hjertet.
https://www.youtube.com/watch?v=dqboPgkpfjU

Den ydre faste består i at tøjle maven og kønsdelene - men også det at afholde alle kroppens andre lemmer fra uanstændig adfærd er en del af den ydre faste. Følgelig bestræber den fastende person sig ligeledes på at afholde sine øjne fra at se på forbudte ting, sine ører fra at lytte til forbudte ting og sin tunge fra at ytre forbudte ting såsom bagtalelse, løgn og

bandeord. Den indre faste består i at beherske hjertet og sindet fra at hengive sig andre former for aktiviteter end den konstante ihukommelse af Allah, »dhikr-Allâh«. At udtømme hjertet og sindet fuldkomment for alle former for verdslige længsler og udelukkende fæstne hjertet på tilbedelsen af Allah er fastens ultimative mål.

Uden en samklang mellem den indre og den ydre dimension er fasten ganske omsonst. Den indre dimension af fasten er selve fastens hjerte: Uden denne reduceres fasten til et sæt mekaniske riter, som er fastens antitese. En farlig faldgrube, hvorom profeten Muhammad, fred være med ham, advarede: »Der er de, som ikke får andet ud af deres faste end sult og tørst.«
Koranen blev åbenbaret på årets helligste nat, »Laylat al-Qadr« (Skæbnens nat), som befinder sig i en af de sidste 10 dage af ramadanen - de helligste dage i hele ramadanen. Skæbnens nat er »bedre end tusinde måneder« (Koranen 97:3). Laylat al-Qadr er en uforlignelig gave og en skjult skat fra skaberen. Natten tilbringes af muslimer i utrættelig tilbedelse og lovprisning af Allah frem til daggry. Det siges i en overlevering fra Profeten, fred være med ham, at den, som står op i bøn på denne allerhelligste nat med forventningen om Allahs belønning, vil blive tilgivet alle sine fortidige synder.


I det hele taget er ramadanen en måned for skærpet spirituel og meditativ aktivitet. Muslimer er i denne måned særligt optaget af at udføre en masse ekstra nattebønner. Hver aften samles et stort antal muslimer i moskeen for at bede den specielle ramadan-bøn kaldet »tarâwîh-bønnen«. Moskeerne oplever et boom i daglig og især natlig frekventering under ramadanen. Der er i denne måned intens fokus på ekstra spirituel udfoldelse og opmuntringer til gavmildhed og godhed ud over det sædvanlige, fordi belønningen for gode gerninger i denne måned mangedobles.


Ramadanen kan med rette betegnes som tilgivelsens og barmhjertighedens måned. Under hele ramadanen fungerer fasten som et skjold for de fastende, der beskytter dem fra helvedes flammer. Hele måneden er helvedes døre lukkede, hvorimod himlens døre står vidt åbne.

https://www.youtube.com/watch?v=ZW_dpn_nQ0c

Den ydre faste består i at tøjle maven og kønsdelene - men også det at afholde alle kroppens andre lemmer fra uanstændig adfærd er en del af den ydre faste. Følgelig bestræber den fastende person sig ligeledes på at afholde sine øjne fra at se på forbudte ting, sine ører fra at lytte til forbudte ting og sin tunge fra at ytre forbudte ting såsom bagtalelse, løgn og

bandeord. Den indre faste består i at beherske hjertet og sindet fra at hengive sig andre former for aktiviteter end den konstante ihukommelse af Allah, »dhikr-Allâh«. At udtømme hjertet og sindet fuldkomment for alle former for verdslige længsler og udelukkende fæstne hjertet på tilbedelsen af Allah er fastens ultimative mål.

Uden en samklang mellem den indre og den ydre dimension er fasten ganske omsonst. Den indre dimension af fasten er selve fastens hjerte: Uden denne reduceres fasten til et sæt mekaniske riter, som er fastens antitese. En farlig faldgrube, hvorom profeten Muhammad, fred være med ham, advarede: »Der er de, som ikke får andet ud af deres faste end sult og tørst.«
Koranen blev åbenbaret på årets helligste nat, »Laylat al-Qadr« (Skæbnens nat), som befinder sig i en af de sidste 10 dage af ramadanen - de helligste dage i hele ramadanen. Skæbnens nat er »bedre end tusinde måneder« (Koranen 97:3). Laylat al-Qadr er en uforlignelig gave og en skjult skat fra skaberen. Natten tilbringes af muslimer i utrættelig tilbedelse og lovprisning af Allah frem til daggry. Det siges i en overlevering fra Profeten, fred være med ham, at den, som står op i bøn på denne allerhelligste nat med forventningen om Allahs belønning, vil blive tilgivet alle sine fortidige synder.


I det hele taget er ramadanen en måned for skærpet spirituel og meditativ aktivitet. Muslimer er i denne måned særligt optaget af at udføre en masse ekstra nattebønner. Hver aften samles et stort antal muslimer i moskeen for at bede den specielle ramadan-bøn kaldet »tarâwîh-bønnen«. Moskeerne oplever et boom i daglig og især natlig frekventering under ramadanen. Der er i denne måned intens fokus på ekstra spirituel udfoldelse og opmuntringer til gavmildhed og godhed ud over det sædvanlige, fordi belønningen for gode gerninger i denne måned mangedobles.


Ramadanen kan med rette betegnes som tilgivelsens og barmhjertighedens måned. Under hele ramadanen fungerer fasten som et skjold for de fastende, der beskytter dem fra helvedes flammer. Hele måneden er helvedes døre lukkede, hvorimod himlens døre står vidt åbne.

https://www.youtube.com/watch?v=ZW_dpn_nQ0c

Fællesskabet og kollektivet er endnu et vigtigt omdrejningspunkt for ramadanen. En del af fastens lektioner er at styrke det broderlige kærligheds- og solidaritetsbånd de troende imellem. »Tarâwîh-bønnen«, hvor de bedende muslimer hver aften i en hel måned bogstaveligt talt står skulder ved skulder i fælles underkastelse overfor én Gud, kommer således til at udøve en dobbeltfunktion: Ud over at styrke den enkeltes spiritualitet styrkes

bevidstheden om en kollektiv tilbedelse af den samme Gud og om en fælles skæbne. Alle muslimer er i denne måned udsat for fastens prøvelser og bestræbelser på lige fod. Og alle som én deler de opgaven om at bære

vidnesbyrd om denne måned. Ydermere udvikles en naturlig empati over for fattige og andre nødlidende mennesker. Idet man selv gennemgår vanskeligheder, bliver man bedre i stand til at forstå, hvad det vil sige at lide afsavn og være fuldstændig afhængig af andres nåde. Social solidaritet er derfor et ganske naturligt og uundgåeligt udfald af fastemåneden.


Fastemåneden er en enestående mulighed for den troende for at genetablere troens engagement, vaske tavlen ren og starte på en frisk, så at sige. En sjælden årlig træning i at genopvække den åndelige balance og udruste sig med udholdenhed, selvdisciplin og opofrelse til at vandre videre ned af livets lange rejse, som er spækket med udfordringer, prøvelser og strabadser.

https://www.youtube.com/watch?v=VYXJv744U8A

Her lidt ironisk sødme om dansk mentalitet, kald det bare månedens tilbud:

DEN DANSKE SØDME

Vi danskere skal være søde ved de fremmede
rigtig søde
sådan som det også ligger til vores natur.

Vi skal også være søde ved dem, vi ikke kan lide
især dem
så de ikke lægger mærke til, at vi ikke kan lide dem.
Det er jo bare deres kultur
ved vi.

Hvis vi ikke kan lide deres kultur
er det nok bare, fordi vi ikke har forstået den.

Vi danskere skal lære at forstå
at alle kulturer faktisk er lige gode.

Andre folks dårlige manerer
hvidløgsdånde, hånd- og halshugning
hekseafbrænding, hovedjægeri
stening, kannibalisme og alt det der:
Det er bare traditioner.
Dem skal vi ikke blande os i. Det er grimt
at mene noget grimt om andre menneskers
traditioner og kultur.

Det kan vi slet ikke være bekendt
som danskere.
Og det ligger som bekendt
heller ikke til os.
Sådan er vores kultur slet ikke.
Vi skal være søde.

Også selv om vi synes, at alle andre end danskere
er nogle røvhuller
skal vi være søde og forstående
og forstå

at det nok bare er os, der er noget galt med.



*


K SOM KAFKA

På mit verdenskort
er der ikke noget, der hedder københavn.
Der er bare et stort hul
som jeg har lavet.

Oppe i himlen sidder jeg så
sammen med mine selvmordsbombekollegaer
og ser ned på verden
mens vi mindes vores bedrifter. Så sådan

kan man altså også opleve København.
Er det forbudt at sige dét?
Så er det på tide, at jeg siger undskyld!

Men måske fordi København blev bombet
den da jeg blev født
har jeg ofte drømt om at bombe København.

- Henrik Nordbrandt ”Digte – Vi Danskere” 2010.

mvh
Simon

Hvilken betydning har fasten så, set fra en medicinsk synsvinkel? Som jeg før sagde, er det en form for helseterapi. Det fastende menneske genfinder sin indre ro. Nervesystemet og de indre organer (mave, tarm, lever, nyre o.a.) fungerer igen normalt. Sjæl og sind befries. At faste - det betyder også at trække sig tilbage fra hverdagens stressende aktiviteter.
I gamle dage drog profeter og asketer ud i ørkenen for at faste og meditere.


Forståeligt nok for enhver, der har oplevet ørkenens ensomhed, dens sprog og den nærhed til Gud, som den formidler. Med til fasten hører en fjernelse fra hverdagen og en nær kontakt til naturen.


Fasten er en religiøs øvelse for os, gennem hvilken vi opnår visdom og fred og lærer at beherske vor krop.
Mere end halvdelen af befolkningen i den såkaldt civiliserede verden dør af følger af civilisationssygdomme. Sukkersyge, hjertekar- og gigtsygdomme er mere og mere hyppige.


Alle disse sygdomme udløses af for mange kalorier - for lige så snart den syge ændrer sine spisevaner, forsvinder lidelserne. Stofskiftesygdomme og gigt var ukendte i tiden efter sidste krig, hvor alle var på diæt, da levnedsmidler var knappe og nydelsesmidler ubetalbare.


Oh I troende! Det er foreskrevet jer at faste, ligesom det var foreskrevet dem før jer, for at I må lære selvbeherskelse gennem gudhengivelse. (2:183)




https://www.youtube.com/watch?v=BcMhep_N3EI

Du overdriver, men det er aldrig godt at proppe sig, hvorimod det er udmærket at holde lidt igen, dvs. at opleve en sulten maves forløsning med god mad efter dagens arbejde, husets køkken er ligefrem sultne mavers samlingssted. Gadekøkkener har også altid været en del af det større byliv, det betyder jo ikke at man altid skal rende rundt med mad i hovedet.
Faste er i medicinsk øjemed vigtigt, fordi der er så meget man ikke kan stille op hvis maver er fyldt til randen, og lige udover det farlige, holder kirurger mere af velanrettede borde med frisk mad. Du tillægger bare din religiøse overtro en masse helse den ikke indeholder. Det siger sig selv, at fysisk velbefindende er et godt fødested for tankens velbefindende, mens tankens velbefindende ikke behøver være en fødestue for overnaturlige ideer med guder, trolde og anden hurlumhej, for dens slags er overhovedet ikke sundt for det menneskelige sind.
Overdrivelser af overtro er tit forbundet med overdrevne madvaner, hvorfor i troende i sagens natur må tømmes for mad engang imellem – det havde måske været godt hvis i samtidig tømte jer for religiøse dogmer! ;)

mvh
Simon
P.s.:
Mht. Nordbrandts fine digte om danskeres tanke-ladhed, eller tanke-dovenskab, så viser de netop noget om omtankens vigtighed, og dér er poeter gode til at plukke særlige godbider ud for blikkets overvågenhed.
Det er trist at se, hvordan vi her i landet endnu engang må slås med tåbelig religiøs dogmetro fra kulturer der sagtens selv ku ha udviklet sig i en mere fornuftigt retning, og med fornuftig retning tænker jeg ikke på at efterligne dårligdomme fra vestlige overflodssamfund, men i retning af mere fornuftige tanker om livet og naturen omkring os.
Vi havde tidligere en masse sjov og ballade her på debatten med religiøse troende, i al gemytlighed naturligvis, hvor de morsomme dogmer om naturen i og omkring mennesker netop kom frem i lyset. Og det er vigtigt at få sat lys på de fjollede ideer mennesker har om naturen, netop for at klare tankerne om fremtiden med mere fornuftige perspektiver. Bare at sidde og gentage samme ideer, er blot udtryk for intet at ha lært, dvs. at stå og stampe i aners vadested. ;)

Sku du en dag være tvunget til visit på hospitalet, så pas på sygeplejerskerne, særlig dem med stramme ansigter og blikket mod loftet! ;)

“Always keep tight hold of nurse,
for fear of finding something worse…”

mvh
Simon

Syge væsener gør instinktivt det rigtige: de faster.
Det ville være fuldstændig forkert at overtale en syg, der ingen appetit har, til at spise. Den syge organisme har brug for tid og kræfter for at komme sig. Energien hertil tager den fra næringsdepoterne. Ved at faste sparer den fordøjelsesarbejdet, der normalt udgør 1/3 af det samlede energiforbrug. Denne opsparede energi bruger kroppen for at fremskynde helbredelsesprocessen.


For alle mennesker er faste den bedste mulighed for at forebygge sygdomme:
- Den har en stærk ødelæggende virkning på sygdomsbakterier.
- Den hæmmer sygdomsbakteriernes vækst.
- Den forhøjer blodets og cellernes modstandskraft.
- Den forøger udskillelsen af gift- og sygdomsstoffer.
- Kraft, hurtighed og tænkeevne afhænger ingenlunde direkte af maden.
Den fastende tænker bedre og hurtigere. Ingen sportsmand/kvinde kan præstere det maksimale, hvis han/hun har spist sig mæt før start.
Det er muligt at leve flere uger uden at tage fast føde til sig og samtidig yde meget kropsligt:
I Sverige foretog 20 mænd en march på 500 km på 10 dage. De gik altså 50 km hver dag. I denne tid tog de ingen fast føde til sig. De drak udelukkende frugtsaft og ca. 3 liter vand om dagen. En læge, der fulgte turen, bekræftede, at mændene var i fin form trods et vægttab på 5-7kg. De var i højt humør og virkede på ingen måde udmattede. Tværtimod var de nået i mål styrket af udholdenhed og kraft.


At faste fremmer altså ikke blot den sjælelige, men tydeligvis også den fysiske ydeevne.

Men hvorledes faster man rigtigt?
Man bør først og fremmest vide, at faste ikke er skadeligt, og man bør faste af egen fri vilje. Islam er den mest humane religion, der ikke tvinger muslimer til noget, de ikke er i stand til at udføre eller som kunne være skadeligt:

Faste er bedre for jer - om I blot vidste det. (2:184).

Beslutningen om at faste bygger på den erkendelse, at vi dermed gør noget naturligt, der er godt for legeme og sjæl; men det betyder også, at vi har tillid til, at kroppen vil fungere normalt, selv uden at indtage næring. Denne viden, at livet også er muligt uden at indtage næring, giver den fastende en indre sikkerhed, som de, der aldrig har prøvet at faste, beundrer.


Ethvert menneske har evnen i sig til at omstille sig til at faste. Man må blot øve sig igen og igen og erkende dens fordele. En krop, der er vant til at faste, har lettere ved at omstille sig til at leve uden næring, end en krop, der aldrig har fastet. Det er et fortrin, vi muslimer har frem for andre. At give afkald på et eller flere måltider om dagen er intet problem for en krop, der er vant til at faste. Derfor er et liv uden fast næring en naturlig del af vor tilværelse.


How New YorK reacts to a muslim , Amazing Reactions
True Bhartiya
https://www.youtube.com/watch?v=GEvojpq-1HE
https://www.youtube.com/watch?v=m6KDKvq-gSY

Besynderligt er det, at dette princip er ukendt for de fleste, selv om alle religioner og kulturer henviser til nødvendigheden af at faste og til fastens helbredende virkning. Man har tværtimod mange fordomme: at faste nedsætter ydeevnen, fører til sygdom og endog død. Naturen giver os en god lektie:


Uge- eller månedlange faster hører til årsrytmen for de dyr, der lever frit i naturen. Kun på den måde kan de overleve i perioder, hvor føden er knap. Tænk blot på alle de dyr, der sover vintersøvn uden at indtage hverken fast eller flydende føde: Trækfugle tager ingen eller kun ringe føde til sig, mens de flyver op til 5000 km på nogle uger, og ulve kan klare sig i flere uger uden føde og kan derfor tilbagelægge lange strækninger i deres søgen efter bytte.

Ligesom for dyrene, er det også for menneskene nødvendigt at bruge den medfødte evne til at udnytte oplagret næringsenergi for at overleve. Ellers ville mange folkeslag være uddøde.
Australien og Afrikas urbefolkning lever nu som før et liv tilpasset deres karrige omgivelser. Eller man kan nævne beduinerne, der kan eksistere i en - som man ofte tror - livsfjendtlig ørken. Der findes endnu i dag i Arabiens ørken stammer, der lever, som deres forfædre gjorde: beskedent,

enkelt og - set med en forvænt europæers øjne - betydelig restriktivt. Dadler og kamel- eller gedemælk er ørkenboernes hovednæringsmidler. Kød spiser man sjældent. Men her har jeg aldrig mødt de civilisationssygdomme, som plager os: gigt, sukkersyge, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

https://www.youtube.com/watch?v=sXt1mfJ0XQo

https://www.youtube.com/watch?v=2UT9F-BbOS4

https://www.youtube.com/watch?v=GrOb0pc5wOg

https://www.youtube.com/watch?v=3IZZMVXJXr0

"Besynderligt er det, at dette princip er ukendt for de fleste, selv om alle religioner og kulturer henviser til nødvendigheden af at faste."

- Oppegående mennesker med lidt bakkekontakt søger bare ikke råd og vejledning i religiøs overtro, de bruger i stedet hovedet.

Det er kun fjollerikker, der i vort århundrede orienterer sig om helseforhold i gammel overtro fra bibler og koraner – men hvor skulle du også vide det fra, du der ligefrem opfordrer til omskæring af små pigebørn begrundet med samme gamle vås… ;)

mvh
Simon

En del af Brexit er folk som du faktisk medansvarlig for!

I stedet for at ændre jeres samfund, så mennesker faktisk kan leve i dem på tværs af livsanskuelser, skaber i med jeres religiøse vanvid så utålelige leveforhold at folk må udvandre, hvorfor vi de sidste tiår har set så massiv en folkevandring mod Europa.

Senest har et flertal af briter ment, at de trods økonomiske advarsler – der dominerede valgkampen – intet havde at tabe ved at melde sig ud af EU: Når der sker så monumentale sociale forandringer i briternes lokalsamfund, at den jævne borger dårligt kan genkende sit nærmiljø, da må han agere som vi nys så. Samme forhold vil vi sandsynligvis se i Frankrig o.a. europæiske lande, der ligeledes vil lukke grænserne og opfordre jer til at skabe tålelige forhold for jeres medborgere – i ku jo starte med at lægge den koran på hylden en times tid…;)

mvh
Simon

- Det er Sunnah at observere I'tikaaf

De troendes moder Aisha berettede: Profeten plejede at udføre Itikaf [afsondrethed] i moskéen i løbet af de sidste dage af Ramadanen, indtil hangik bort, hvorefter hans hustruer fulgte denne praksis efter ham. [Enighed herom]

- Det er mustahabb (stærkt anbefalet) i Ramadaan at studere Koranen sammen og recitere rigtig meget af den.

Man skal studere og forbedre sit forhold til al-Quran; herunder kan man studerer Koranen sammen ved at skiftes til at recitere. Jibril(as) plejede at reciterer Koranen sammen med profeten salAllahu aleyhi wa sallam

Ibn Abbas berettede: Allahs Sendebud var den mest gavmilde af alle mennesker; og han var især gavmild i løbet af Ramadan-måneden. Hver aften når Jibril besøgte ham og reciterede Koranen til ham voksede Allahs Sendebuds gavmildhed mere end den regnbærende vind. [Enighed herom]

- Det er mustahabb i Ramadaan at tilbyde iftaar til dem, der er fastende.

Profetensagde: ”Den, der giver en fastende person, noget at bryde sin faste med, vil få den samme belønning som den der fastede, uden at forringe belønningen for den sidst nævnte.” [Hasan Sahih hos At-Tirmidhi]

https://www.youtube.com/watch?v=BcMhep_N3EI

Det er verden i virkeligheden omkring os, vi må og skal forholde os til, og det gør man ikke ved at læse den ind i tågesnak fra elendige ”profeter” der levede i en egen fantasiverden!
Og lægevidenskaber i nutiden, hverken opløfter eller tilskriver en fantasiverden du finder i din koran en virkelighedsforankring – det er lægprædikantens kreationisme du vanen tro bedriver her, i to mystikere sku ta hinanden i hånden og gå en tur i virkeligheden…;)

mvh
Simon – der stadig synes dit kvindesyn er umenneskeligt!

Den kristne historie

Den kristne historie i Europa var vidne til en modsætning mellem videnskab og religion. Forskere og videnskabsmænd blev forfulgt af præster og menigheder som mente, at de videnskabelige metoder og opdagelser var i strid med guds orden.

Resultatet er – med rette – at moderne europære ser en modsætning mellem religion og videnskab. Det er opgøret med de religiøse dogmer og præstevældet, der skabte grundlaget for udviklingen af videnskaberne og dermed det moderne samfund.

Videnskab bekræfter Gud

Islam og muslimer deler ikke denne historiske baggrund og heller ikke ræsonnementet om, at videnskab og religion er modsætninger. Koranen opfordrer til forskning og videnskabelige undersøgelser af universet, naturen og os selv som mennesker. Derved vil vi blive bekræftet i Allahs eksistens. Videnskab som saglig efterforskning af natur og sociale sammenhænge bekræfter islam og Allahs eksistens; at kende sig selv er at kende Gud.

Skatte gik tabt

Muslimske forskere og videnskabsfolk var førende i verden fra 600-tallet og frem til omkring 1500-tallet. I 1300-tallet erobrede mongolerne de muslimske områder i Mellemøsten, henrettede befolkningerne og nedbrændte store kulturskatte. I Spanien lod kardinal Ximense, så sent som i 1499 80.000 arabiske bøger brænde offentligt i Granada med den begrundelse, at arabisk var “en kættersk og foragtelig races sprog”. Tre år senere blev muslimer stillet over for valget mellem at lade sig omvende til kristendommen, eksil eller døden, og en kvart million jøder, som også nægtede at konvertere til kristendommen, blev halshugget [3].

Muslimerne grundlagde bl.a. nogle af de første hospitaler, sindshospitaler, observatorier, biblioteker, universiteter og var førende inden for en række videnskaber.

Koranen

Den franske læge Dr. Maurice Bucaille skriver i The Bible, the Qur’an and Science:

Jeg har gennemgående i min forskning forsøgt at være objektiv. Og jeg tror, at jeg har haft held med at nærme mig studiet af Koranen med den samme objektivitet, som en læge udviser, når han åbner journalen til en ny patient, med andre ord, ved systematisk at konfrontere alle de symptomer, han kan finde, kan lægen stille en diagnose.

Jeg må tilstå, at det bestemt ikke var en tro på islam, der ledte mig, kun en simpel forskning efter sandheden. Det er den måde, jeg ser det på i dag. Det skyldtes hovedsageligt fakta, som da jeg havde afsluttet min forskning, førte til, at jeg nu opfattede Koranen, som en tekst åbenbaret til en profet.

Der er en lang række udtalelser af videnskabelig natur i Koranen. De berører skabelsen af universet, astronomi, jorden, skabelsen af mennesket osv. Her er nogle få eksempler:

“Og Gud vendte Sig mod Himlen da den var en røg” (41:11), ” Kan de der ikke tror, ikke se, at Himlene og Jorden var ét, og at vi splittede dem ad?” (21:30), “Pris Gud, Herren over verdnerne” (1:1), “Og Vi skabte alt liv fra vand, vil I så tro?” (21:30), “Og Han skabte frugter af enhver slags i par, to og to” (13:3), “Gud skabte mennesket fra noget klæbrigt” (96:2), “Vi skabte dig af støv, derefter af sæd, derefter skabte Vi noget klæbrigt”(22:5).

Profeten

Profeten Muhammad har udtalt “Søg viden om du skal til Kina”. Det gælder både verdslig og religiøs viden, men i denne udtalelse gælder det i særdeleshed verdslig viden, da centrum for den religiøse viden var Profeten selv og hans samfund i Mekkah og Medinah. Derimod var Kina dengang kendt for teknologi og avancerede produkter.

En anden meget kendt udtalelse fra Profeten er “At søge viden er obligatorisk for enhver muslim, mand og kvinde”.

Muslimske videnskabsmænd

Herunder følger nogle eksempler på muslimske videnskabsmænds arbejde:

Ibn Firnas (d. 888) forsøgte at konstruere en flyvemaskine 600 år før Leonardo da Vinci.
Al Hasan ibn al-Haytham (Alhazen, d. 1039) opfandt camera obscura.
Abu Rayhan al-Biruni (d. 1050) var et homo universalis, der virkede som historiker, diplomat, sanskritekspert, astrolog, mineralog og farmakolog.
Umar al -Khayyam (d. ca. 1123) var både digter og matematiker.
Ibn Rushd (Averroes, d. 1198) fik med sin kommentar til Aristoteles stor indflydelse på vestlig filosofi.

Ibn Khaldun (d. 1406) blev med sin introduktion til verdenshistorien (al-Muqaaddima) og gennem sin kildekritik både den moderne historievidenskabs og sociologiens fader.

Ibn Battuta (d. ca. 1368) var en marokkansk opdagelsesrejsende, der nåede til så forskellige steder som Timbuktu, Peking og Volga.

Den muslimske videnskabelige arv

Diakonen Jupitus skrev i 984 fra Barcelona til sine kristne trosfæller [3]:

“Den, der i dag vil overholde sine bønnetider og fejre påske på det rigtige tidspunkt og tyde jærtegnene for verdens kommende undergang, må anvende et astrolabium. Vi kristne har glemt de gamles visdom; Gud giver os den nu tilbage gennem araberne.”

Alexander von Humboldt, som i 1845 skrev Kosmos, et fem binds-værk, som sammenfattede videnskaberne, betegnede muslimerne som

“den vestlige dannelses og kulturs redningsmænd”

Europa og Vesten har siden den videnskabelige revolution i det 15. århundrede udrenset den muslimske videnskabelige arv fra skoler og lærebøger.

Kilder

[1] Uddrag fra The Bible, the Qur’an and Science, Dr. Maurice Bucaille, 1987.

[2] Science and Muslim Societies, Nasim Butt, 1991.

[3] Islam og Europa, Ingmar Karlsson, 1994, s. 185-187.
https://www.youtube.com/watch?v=KTUFZxf_aLg

There are other special features in Ramadan.
The Last Ten Nights
1. “Indeed we have revealed it (the Quran) in the Honored Night.
2. And what will explain to you what the Honored Night is?
3. The Honored Night is better than a thousand months.
4. In it, the angels descend as well as the Spirit (Gabriel) by the permission of their Lord, with all types of decrees.
5. ‘Peace’ it is until the rising of dawn.” (Quran:97:1-5)

It was Ramadan in which the Quran was revealed from the heavens to the Earth. More specifically, it was one of the last ten nights of this blessed month. The Prophet said:
“Seek the Honored Night in the last ten.” (Saheeh Al-Bukhari)
On that night, worship and good deeds are better than performing them for a thousand months, as mentioned in the verses above. Thus the Prophet would increase his worship by staying awake the whole night in worship.


For this reason in Ramadan, people fast, pray, and seek the Honored Night in order that they may be forgiven for their shortcomings and enter Paradise.

Ten days of Ramadan

Have the advantage of a private
the night of Al-Qadr

AlQadar night Sheikh Yusuf Estes Ramadaniat [Episode 19]

https://www.youtube.com/watch?v=Be9w3jS_ZSw&list=PLcQvyVzXzzkKpYp7BpCYdEG66E0_5Nghj&index=28


I am Sayim for Sheikh Yusuf Estes Ramadaniat [Episode 23]

https://www.youtube.com/watch?v=I0w70wH0k1U&list=PLcQvyVzXzzkKpYp7BpCYdEG66E0_5Nghj&index=24




Ramadan is the month of giving and benevolence, the Messenger was more benevolent than a falling rain. Muslims are encouraged to emulate the Messenger of Allah (saws), to assess and pay their Zakat during the month of Ramadan, thus combining the two pillars of Islam at the same time.




Zakat is one of the five pillars of Islam and a vital element in the religion of Islam. It is the twin sister of Salaat. In Al-Qur'an, Allah (SWT) stated: "So establish regular Prayer and give regular Alms; and obey the Messenger; that you may receive mercy." (Al-Qur'an, 24: 56) Also, "...Establish regular Prayer and give regular Alms, and loan to Allah a beautiful loan...." (Al-Qur`an, 73: 20) "And they have been commanded no more than this: to worship Allah, offering Him sincere devotion, being true (in faith); to establish regular Prayer and to practice regular charity; and that is the religion right and straight." (Al-Qur`an, 98: 5)

In a famous Hadith reported by `Umar Bin Khattab (raa), the Messenger of Allah (saws) responded to Jibreel (as) and said: "... Islam is to testify that there is no deity but Allah and Muhammad is the Messenger of Allah, to perform the prayer, to pay Zakat, to observe fasting in Ramadan, and to make pilgrimage to the house of Allah if you are able to do so...." (Bukhari, Muslim)

There is consensus among Muslim scholars that it is mandatory on every believer who is financially able. Whoever knowingly denies this obligation, while he possesses the minimum amount, would be considered a disbeliever and a renegade from Islam. Whoever is stingy, or tries to cheat, is considered among the wrongdoers.

Zakat (alms) is the name of what a believer returns out of his or her wealth to the neediest of Muslims for the sake of the Almighty Allah. It is called Zakat because the word Zakat is from Zakaa which means, to increase, purify and bless.


The obligation of Zakat is mandatory on every Muslim who possesses the minimum Nisaab, whether the person is man, woman, young, old sane or insane. Because the proof of Zakat in Al-Qur'an and Sunnah is general and does not exclude young or insane. Allah (SWT) stated that: "Of their goods take alms so that thou mightiest purify and sanctify them..." (Al-Qur'an, 9: 103)

Imam Ibn Hazim said that every Muslim young or old sane or insane needs to cleanse his or her wealth with Zakat because of generality of the evidence. Anas bin Malik reported that the Messenger of Allah (saws) said: "Trade with the money of the orphan, lest it is eaten up by Zakat." (At-Tabraani) In another Hadith `Amru bin Shuaib related from his grandfather that the Messenger of Allah said:

"Whoever is entrusted with money of an orphan should trade with it and should not leave it sitting to be used up by charity." (Tirmidhi)


The Recipient Of Zakat

Knowing who qualifies as recipient of Zakat is an important aspect of Zakat collection in Islam. Fortunately, Allah (SWT) has been merciful to us in that He Himself spelled out the people eligible to receive Zakat. In Surah Tawbah He stated:

"Alms are for the poor and the needy; and those employed to administer (the funds); for those whose hearts have been (recently) reconciled (to truth); for those in bondage and in debt; in the cause of Allah; and for the wayfarer: (thus is it) ordained by Allah, and Allah is full of knowledge and wisdom." (Al-Qur'an, 9: 60) In this verse Allah enumerated the people who deserve this divine welfare, :

The poor and the needy. These are individuals, and those under their care, to live on. By the poor and needy is meant the people whose income or salaries, or whatever material goods they have, fall short of the cost of living in a given environment and economy. The poor and the needy should be given what will suffice them and their families for one full year. The needy who want to get married and have no means should be given

enough for this purpose, and so, too, the student who needs money for tuition, rent, food, and books. The working poor should be given supplementary Zakat. But the wealthy, or any person with enough income to live on should not be given Zakat, even if they asked for it. Instead, they should be warned and admonished for asking for what does not belong to them.

zakat in islam
https://www.youtube.com/watch?v=PF0v1gz8IZo

Dr. Zakir Naik Q&A Wealth, Zakat and its testing in Islam
Islamic Research Foundation


https://www.youtube.com/watch?v=yRuEhOJyZpo