Måned af guld

Hvad er Ramadan?

Ramadan er det arabiske navn på den niende måned i den islamiske kalender. Den islamiske kalender er en månekalender. Det betyder, at en måned i denne kalender går fra og med den nat, det er nymåne, til næste nymåne. Den islamiske kalender kaldes ”Hijri-kalender” og har, ligesom solkalenderen, 12 måneder på et år.

Da ramadanmåneden er den måned, hvor man faster, bruges navnet ramadan og at faste ofte i flæng.

Hvornår er det ramadan?

Hvert år rykker starttidspunktet for ramadanen 11 dage frem i forhold til vores normale solkalender. I 2015 starter ramadanen den 18. juni og slutter den 16. eller 17. juli. Datoerne, der annonceres forude, er omtrentlige, fordi du selv, eller et andet menneske, med egne øjne skal have set nymånen på himlen for at erklære starten på ramadan. Når nymånen er set, er næste morgen første dag i ramadan og dermed den første fastedag. Næste gang der herefter er nymåne, er ramadanen slut. Der er da gået 29 eller 30 dage.

Afslutningen af ramadan

Når sidste dag af ramadan er forbi, fejrer man næste dag en fest og højtid, der hedder ”Eid-ul Fitr”. Her samles man til en fælles bøn om morgenen og besøger i de næste par dage familie og bekendte for at ønske dem tillykke og velsignelser med ramadanen.

Hvad er faste i islam?

Alle større religioner har et faste-begreb. I Danmark betegner ”faste-lavn” oprindeligt aftenen før den kristne faste, som begynder onsdagen i den syvende uge før påskedag.

Faste i islam er, at man med intentionen om at tjene Gud, afholder sig fra mad, drikke og sex i dagtimerne, dvs. fra daggry til solnedgang.

Man må ikke forlænge en faste ud over det nævnte tidsrum, fx ved at faste i flere døgn i træk. Så har man brudt Guds ord, og fasten er ugyldig. Man skal desuden bestræbe sig på at spise og drikke tilstrækkeligt til at opretholde sit fysiske velbefindende og ikke med vilje lade sig hverken svække eller overspise.

Fysiologisk betyder fasten en øget renhed samt en afgiftning af kroppen. Afgiftningen foregår ved, at nogle af de organer, der normalt er optaget året rundt med mad og fordøjelse, får længere hvileperioder og derved bl.a. udskiller skadelige stoffer.

Den spirituelle betydning af fasten er renhed og afgiftning af sindet. Det handler for en muslim om at lægge yderligere afstand til, hvad Gud har forbudt, så man lærer at leve i endnu mere sikker afstand til det onde og forbudte og kommer tættere på det, der er godt og tilskyndet af Gud. Man skal afgifte sindet ved at undgå selv små løgne, bagtalelser, begær, misundelse, materialisme og seksuelle tanker. Samtidig skal mad ved at studere og recitere Koranen komme nærmere til spiritualitet, askese, gode vaner m.m.

“Nogle mennesker faster fra morgen til aften, men får ikke andet ud af det end en tom mave og en tør gane.”
- Profeten Muhammad

At faste ved at afholde sig fra mad og drikker uden at afholde sig fra at snyde, misunde, gå udfordrende klædt, skændes, krænke andres rettigheder etc. er ikke at faste.

https://www.youtube.com/watch?v=LIMo-AOpdr0

https://www.youtube.com/watch?v=JcYd2_HysW0

Allah den Almægtige siger, at af alle gerninger er fasten noget, vi muslimer gør for Hans skyld.

Ramadanen er en statusmåned
Hvad bruges måneden til, hvis vi ser bort fra, at vi afstår fra mad, drikke og seksuelt samvær i dagstimerne?
Ramadan kan beskrives som en statusmåned, hvor den enkelte deltager har en chance for at gøre op med dårlige vaner og tillægge sig nogle bedre og mere gavnlige, og frem for alt knytte stærke bånd mellem selvet og Gud.



Ved Eid (fest ved ramadanens afslutning) er det god skik at efterleve ens ramadan-fortsæt frem til næste år. På den måde trækker man spor af Ramadanen med sig året rundt.

Gode gerninger belønnes flerdobbelt i fasten
Gode gerningers belønning mangedobles af Allah i fasten og det er noget, vi konkret mærker i dette liv og ultimativt også i det næste. Af den grund udnyttes fasten ekstraordinært meget til bøn i forskellige former, fordybelse i Koranen, til almisse og alskens gode gerninger.

Er mad da bandlyst? Nej, Skaberen har sagt, at en troende har to fornøjelser ved faste; den ene når fasten brydes ved solnedgang, den anden, når man møder Allah i det hinsides. Så Ramadan er altså også lækker mad, som mange familier gør ekstra meget ud af.



I fasten lukkes porten til helvedet og satan lænkes på hænder og fødder. Ligeledes åbnes Paradisets porte og Allah dekorerer så at sige den enkeltes plads i paradiset med vores indsats og ihærdighed. Det er måneden, hvor Allah hver nat redder den, som af hjertet beder herom fra ildens straf. Allahs løfte bevirker, at vores fremtidige gode gerninger langt overskrider de dårlige.


Det muslimske år har som det danske år mange højdepunkter. Fredagen hvor der afholdes taler og bøn i moskeen er én af dem, den årlige pilgrimsrejse til Mekka et andet. Ramadan er unægtelig selve årets højdepunkt.
Dens kerne findes i den sidste tredjedel, og kaldes skæbnens nat - natten hvorpå Koranen blev åbenbaret til vores profet Mohammed (fred være med ham).



I denne garanteres det, at Allah hører den troendes bøn og her er det, den enkeltes fokusområder rigtig kan komme til sin plads, idet vi på denne nat gennem bøn kan påvirke skæbnen for det næste år.

Alt i alt er Ramadan en fredfyldt og ypperlig spirituel rejse, hvori blandt andet barmhjertighed, tilgivelse indgår, og et sandfærdigt løfte om evigheden i paradiset er resultatet.

https://www.youtube.com/watch?v=URmu5eV7Rzg

https://www.youtube.com/watch?v=AWe5nZPsUDw

https://www.youtube.com/watch?v=DJLZjxKNm2Q

nogen fortalte mig




Koranen påbyder muslimerne at faste i måneden ramadan, den 9. måned ifølge den islamiske kalender.

Der hersker en ganske speciel stemning i et samfund, hvor alle faster. Arbejdstiden er lagt om - man springer middagspausen over og arbejder i ét stræk fra morgen til tidlig eftermiddag, hvorefter man holder fri og måske får nogle timers søvn før aftenens og nattens måltider skal tilberedes.
Gaderne ligger øde hen. Folk må i fastemåneden benytte fortovscaféerne til et hvil eller en snak - uden som ellers at være nødt til at bestille en forfriskning. Skulle nogen komme op at toppes, vil de omkringstående straks forsøge at skille gemytterne ad - man skal helst undgå at mundhugges eller på anden måde lade temperamentet løbe af med sig i fasten.
I tiden lige før solnedgang øges aktiviteten. Folk haster hjem til familien og køber lækkerier til aftenens måltider på vejen. Solnedgangen markeres ved kanonskud eller en sirenes gennemtrængende hylen, der dog næsten overdøves af kaldet til bøn, der lyder fra moskéer, i radio og tv.

Man bryder fasten med nogle dadler og et glas vand eller et glas kaffe med mælk, og først efter solnedgangsbønnen indtages det egentlige måltid. Det kan fx være en nærende suppe, harira, bestående af linser, kikærter, nudler, lammekød i tern, tomat, løg og en masse grønt.
I en halv times tid ligger landet øde hen; men så forvandles gader og stræder som ved et magisk trylleslag til et bølgende menneskehav: Folk myldrer ud af husene - det er som om alt, hvad der overhovedet kan krybe og gå, er i bevægelse. Der hilses, snakkes og les - og de handlende har kronede dage, for børnene skal have nyt tøj og gaver til den store højtid, der markerer fastens afslutning.
Man spiser aftensmad - og natmad - og våger ofte lige indtil det sidste måltid indtages før daggry. Måske i opløftet stemning - måske i bøn og meditation, hjemme eller i moskéen. De, der ikke våger hele natten, bliver vækket af kanonslag eller en dump trommelyd, der minder om, at tiden er inde for et sidste måltid før endnu en lang dags faste.

Mindre børn, for hvem det endnu ikke er obligatorisk at faste, bliver opmuntret til at faste en enkelt dag eller to, og bliver belønnet med alskens lækkerier ved solnedgang.
Fasten sætter også sit tydelige præg på medierne. Radio og tv transmitterer - foruden de sædvanlige tidebønner og den daglige koranrecitation - et væld af opbyggelige foredrag og teologiske diskussioner. Og mange aviser har en daglig rubrik med kendte teologers refleksioner.

Nymånens tilsynekomst efter 29 eller 30 dages faste hilses med glæde - og lettelse. Kvinderne får travlt i køkkenet, og alle giver en hånd med for at forberede den fest, der markerer fastens afslutning.
Også de fattige skal have mulighed for at fejre fastens afslutning, så nu er det på høje tid at få betalt den frivillige almisse – hvad enten man giver penge eller naturalier direkte til en fattig man kender, eller til moskéens ansatte, der sørger for, at de kommer i rette hænder.

Næste morgen er der højtidsbøn i moskéerne, der fyldes til bristepunktet. Mange steder flytter man denne dags fællesbøn ud i Guds frie natur for at give plads til alle. Sidst på formiddagen samles familien om et fællesmåltid bestående af sød myntete og forskellige slags pandekager. Det egentlig festmåltid spises nogle timer senere. Børnene får gaver, man går på besøg hos hinanden, og telefonerne gløder.
Dagen derpå vender landet atter tilbage til sin normale rytme.


https://www.youtube.com/watch?v=vy7Xi900AUs

https://www.youtube.com/watch?v=QJgkC6J_614

nogen fortalte mig

At faste i Danmark er ikke som at faste i et muslimsk land. Her er der ingen arbejdsgiver, der tager hensyn til de fastende. Mange muslimer vælger at afspadsere eller tage ferie den første uge i ramadanen, indtil kroppen har vænnet sig til den nye døgnrytme.
Nogle finder fasten kedelig. Hvis man ikke lige bor i et område med mange muslimer, kan man nemt komme til at savne den opløftede stemning, der ellers præger fastemånedens aftener. For børnene har det været et ekstra plus, at fasten i de seneste år er faldet sammen med julemåneden, for så har de kunnet dele forventningens glæde med deres ikke-muslimske kammerater – selvom det ikke er samme højtid, de ser frem til.

I nogle muslimske familier med små børn har man taget den danske skik med advents-pakkekalendere til sig – blot med 29 el. 30 småpakker i stedet for 24. Det kan forkorte ventetiden frem til årets største højtid, der markerer fastens afslutning. Ved midnatstid kan man måneden igennem – hvis man ellers har hybridnet eller satellit – følge fællesbønnen fra den store moské i Mekka.
I de større byer lejer et eller flere trossamfund en større hal, hvor alle muslimer inviteres til at fejre fastens afslutning i hinandens selskab.

Desværre er der tendens til at gøre fasten til en ren fysisk præstation og glemme den åndelige dimension: Hvor mange gange oplever man ikke, at 'fastende' tager revanche for dagens afsavn ved nattens bugnende borde med alskens lækkerier - eller at kvinder beklager sig over, at de tager på i vægt i fasten.
Jævnligt støder man på absurde regler om, at en fastende ikke må gå i bad, ikke må børste tænder og end ikke må synke sit eget spyt! Man sætter ligefrem en ære i at have dårlig ånde for at bevise over for omverdenen, at man nu også er en 'god' muslim og overholder fasten. Hverken selvpineri eller selvforherligelse har plads i islam, og personlig hygiejne er af største vigtighed.

En århusiansk svømmeklub, der for nogle år siden havde et par rene pige/kvindehold, oplevede ved sæsonstart efter nytår, at kvinder med muslimsk baggrund først mødte op efter fastens afslutning. De påstod i ramme alvor, at deres tro forbød fastende at få vand på kroppen! En absurd regel, der ganske strider imod den klassiske regel om, at handlinger bedømmes efter hensigten. Man går vel ikke i svømmehal for bevidst i smug at bryde fasten ved at drikke klorvand - men for at opnå fysisk og psykisk velvære, og for at bevare og styrke det legeme og det helbred, som Gud har skænket én.
I de seneste år har man kunnet observere et ganske kuriøst fænomen: Der er nogle unge, der – stik imod traditionel tolkning - i ramme alvor påstår, at man gerne må ryge i fasten – eftersom Koranen kun udtrykkelig nævner et forbud imod mad, drikke og sex i dagtimerne!
https://www.youtube.com/watch?v=hHSbvD5JvOI

Hvornår starter og slutter fasten?
Muslimer i hele verden er år efter år optaget af spørgsmålet: Hvornår starter og slutter fasten egentlig? Det har nemlig fra Profetens tid været således, at fasten startede og sluttede, når en troværdig person havde set nymånen på himlen.
Ikke i alle lande går man så grundigt til værks som i Ægypten, hvor 10 videnskabsmænd sammen med hver én teolog HVER måned på 10 forskellige steder i landet spejder efter nymånen.
I Saudi Arabien har der stort set ikke eksisteret noget

samarbejde mellem videnskabsmænd og teologer, og det har hidtil været teologerne, der alene har haft til opgave at spejde efter nymånen. Man lægger heller ikke skjul på, at der i de seneste år ind i mellem fra Saudi Arabien er udgået utroværdige oplysninger om nymånens tilsynekomst, idet lidt for ivrige personer har 'set' nymånen tidligere, end det iflg. astronomiske beregninger skulle være muligt!


De forskellige muslimske grupper i Danmark starter og slutter ofte fasten med en dags mellemrum - alt efter, i hvilket land de henter oplysningen om nymånens tilsynekomst. Nogle retter sig efter informationer fra deres oprindelseslande, andre retter sig efter Mekka – og andre igen retter sig efter danske astronomers beregninger for månens faser.


Dette er meget frustrerende for folkeskoler og andre uddannelses-institutioner, fordi eleverne holder fri på forskellige tidspunkter. For nylig er det blevet foreslået, at skoler med mange muslimske elever skal holde lukket på de to store muslimske højtider (offerfesten og fastebrydningsfesten), fordi de muslimske elever alligevel bliver hjemme på disse dage.
Hvis skolerne vil være så imødekommende over for muslimske elever, må muslimerne – efter min opfattelse - til gengæld fastlægge deres højtider efter astronomernes beregninger. Så er tidspunkterne for højtiderne fastlagt på forhånd, og skolerne kan tilrettelægge deres undervisningsplan herefter.


Det kræver nytænkning hos mange muslimer; men man kan ikke tage imod en fremstrakt hånd uden til gengæld at gøre sit til, at ordningen bliver nem at administrere. Man må yde for at kunne nyde.

I 2003 har muslimske organisationer i Norge og Frankrig for første gang kunnet samle muslimerne i deres respektive lande om en fælles første fastedag

https://www.youtube.com/watch?v=h4fXTneTvsQ

Hvorfor skal en muslim faste?

At faste i ramadan er en betingelse for at være muslim. Allah siger i Koranen:

”Hør I som er troende, faste er forskrevet jer, som den var forskrevet dem før jer, så I kan lære selvbeherskelse.”
- Koranen 2:183

Med dem før jer menes i særdelshed jøder og kristne. Om ramadanen siger Koranen bl.a.:

”Ramadân er den måned, i hvilken Koranen blev åbenbaret som en vejledning til menneskeheden og et klart kriterium til at skelne (mellem ret og uret). Derfor skal den, der ser nymånen, faste måneden ud; men den, der er syg eller på rejse, må faste et tilsvarende antal dage senere. Gud ønsker jer vel – ikke ubehag, for at I må faste det fulde antal dage og prise Gud, der har vejledt jer – og være taknemmelige.”
- Koranen 2:185

Man kan også faste før eller efter ramadan-måned, men det er frivilligt og således helt op til eget initiativ.

Hvem skal faste?

Ligesom de fem daglige bønner er fasten i ramadan-måned obligatorisk for enhver muslim, der er over pubertetsalderen. Det er dog en forudsætning, at man er sund og rask og med normal forstand.

Fritaget fra faste er bl.a. syge, svage, rejsende, kvinder, der er gravide, menstruerende eller ammende og personer med et krævende arbejde, uden hvis løn personen eller familien ville sulte. Hvis årsagen til, at man er fritaget fra at faste, ændrer sig, skal personen faste på det først mulige tidspunkt derefter. Hvis årsagen er kronisk, skal man, hvis man har råd til det, i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.

Sult skal få dig til at give ud

Den sult, man føler under fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende børn og voksne i verden, der må gå i seng på tom mave. De er også vores familie og vores søskende. Fra tidernes morgen har vi haft den samme far og mor. Gud har lovet, at Han i ramadan-måned belønner den, der giver ud af sin rigdom, uanset hvor stor den er – 10 kroner, 100 kroner, 1 million – tifold, hundredfold eller mere. Mange muslimer afregner og giver den årlige almisse, de skal give (zakat) i ramandan-måned.

Sulten skal få os andre, der har rigeligt, til at tilbede Gud og takke for de gaver, Han har givet os. Han kunne have valgt at give de samme gaver til andre, så det var os, vores børn og naboer, der så solen gå ned uden at være mætte.

https://www.youtube.com/watch?v=FZur5u5cdkk

https://www.youtube.com/watch?v=Y-ywevo1li4

https://www.youtube.com/watch?v=TvXKZnyFRhM

Hvor svært er det at faste?

Nye muslimer oplever fasten som en af de sværere ting i islam. At afholde sig fra noget, der er så tæt på hele tiden, og som man kan snyde med så nemt som ingenting, kræver en helt særlig selvdisciplin. Nye muslimer og unge, der starter på at faste for første gang, faster i kortere tid eller færre dage ad gangen for at vænne sig til at faste. Men når først man har lært det og gennemført det, er der en stor gevinst at hente i den selvtillid, mod og sociale samhørighed, man opnår.

Fasten i ramadan er en meget social begivenhed. Det er langt nemmere at faste sammen end alene. Og man inviterer ofte familie og venner til at spise sammen, når fasten skal brydes ved solnedgang. Moskeerne er ofte også mere end fyldte til fredagsbøn og den særlige daglige natbøn under ramadanen.

Men det er egentlig belønningen hos Gud, der er afgørende. Og gennemfører man fastemåneden med den tilbedelse, der ligger i den, med krop og sjæl, så er belønningen med sikkerhed større end noget andet, vi kender i verden.

Koranens måned

Ud over at ramadan er fastens måned, er ramadanen “Koranens måned”. Koranen og ramadan er tvillinger. I moskeerne reciterer man Koranen hver dag i den særlige natbøn, og derved går man hele Koranen igennem i ramadan. At ramadanen er Koranens måned, betyder også, at enhver bør fordybe sig i Guds ord til os og læse, høre, studere, meditere, forstå og efterleve det at være et Guds menneske.

Uanset om man kan faste eller ej, skal en muslim bruge ramadan-måned til fordybelse i troen og til at give så meget, som man overhovedet kan i form af almisser til trængende medmennesker i verden.

Ramadanen – en læremester

Det er svært at ændre vaner. Men en måneds faste er nok til at bryde den daglige rytme så meget og så længe, at det gør det nemmere at ændre gamle vaner og adfærd. Gud lover i Koranen, at Han, endnu mere end ellers, i ramadan tager den person i hånden, der faster og ønsker at forbedre sig. Den, der ikke griber Hans hånd i denne måned, har måske ladet sin livs chance gå fra sig.

Ramadanen har været den læremester, der har fået mange til at lægge alkohol væk, holde op med at ryge, at forstå deres tro bedre, at bede de daglige bønner eller helt at lægge deres livsstil om.

”Allah har sagt, at enhver anden tilbedelse gør mennesket for sin egen person. Fasten er noget, Mit menneske gør for Mig…”
- Profeten Muhammad

En muslim må ikke skilte med, at han/hun faster, og personen skal stadig udføre sine daglige forpligtelser under fasten. Engang blev Profeten Muhammad fortalt om en mand, som brugte al sin tid på at bede i moskeen.

Profeten spurgte: “Hvem skaffer ham føde?”
“Det gør hans bror”, var svaret.
“Så er hans bror bedre end han”, svarede Profeten

Som enhver anden tilbedelse i islam, handler det om både krop og sjæl i forening. En muslim skal gennem faste blive både et fysisk og spirituelt stærkere og bedre menneske.

The Ramadan (fasting) of Islam Documentary - TheDeenShow 2
https://www.youtube.com/watch?v=cp4AxWDTR3Y

The Promotion of Virtue and Prevention of Vice Sheikh Yusuf Estes Ramadaniat [Episode 17] youtube

Shura Sheikh Yusuf Estes Ramadaniat [Episode 11] youtube

1. Hvad betyder ordet islam?
- Ordet Islam betyder en underkastelse eller hengivelse til gud.
2. Hvad hedder de fem søjler?
-
Der er shahada (islamisk trosbekendelse), daglige bønner (salah), almisse (zakāt), faste
under Ramadan (sawm), og Pilgrimsrejsen til Mekka (hajj), som enhver muslim (hvis det
har mulighed for det) skal gennemføre engang i livet.
3. Hvad er valfart, og hvor rejser pilgrimmen hen?
- En valfart er en pilgrimsrejse med et særligt religiøst formål. Rejsen vil foregår på et eller
flere hellige steder f.eks. i Mekka.
4. Hvad hedder den måned, som er muslimernes fastemåned?
- Ramadan.
5. Hvordan foregår fasten?
- Det er en fastemånede der strækker sig i 29-30 dage, hvor muslimer ikke må indtage
mad, drikke, røg, seksuelt samkvem indtil solnedgang og det bliver nat, er det nævnte
tilladt. Allah mener at det gøre det let for mennesket.
6. Hvad er hadîth?
- Det er en kort beretning om den muslimske profet Muhammeds handlinger eller
udtalelser i en given situation.
7. Hvad er sharia, og hvad bygger sharia på?
- Sharia er de religøse love som en muslim skal følge og opfattes som en komplet
livsmønster for den enkelte person. Den fungerer også som et moral og lov-kodeks til
samfundet generalt.
8. Er Allah en særlig Gud, eller er det den samme Gud som i jødedommen og
kristendommen?
- Ifølge muslimerne selv, er Allah en særlig gud. Fordi Allah har skabt verdenen og
mennesket, skal folket være taknemmelig for hvad han har gjort. F.eks. ved at bede bøn,
faste og gå på pilgrimsrejse.
9. Hvad siger koranen om, hvordan muslimer skal klæde sig?
- Kvinderne skal gå helt dækket i burka og lange løssiddende kjoler, der ikke må være
gennemsigtig på nogen måder. Det er for at mænd ikke for lyst til at skulle blive forført at
kvinden. Det siges også at muslimske kvinder bærer dette, for ikke at vise det ydre
smukhed, men det modsatte, nemlig det indre smukhed.
For mænd er det simpelt mht. til beklædningen. De skal bare være dækket til mellem navle
og knæ, hvilket også hører med under normen for mænd i Danmark

Ramadan Special ~ Benefits of Fasting - Dr. Zakir Naik

https://www.youtube.com/watch?v=NSn0jU-Jyns

What if this is my last Ramadan? - Dr. Tawfique Chowdhury
https://www.youtube.com/watch?v=-_1DQzh3GDY

Ramadan Reminder: "Skal vi ikke ændre os før det er for ...
https://www.youtube.com/watch?v=e9w2y_hkE8Y

Ramadan hilsen fra søstrene i Hizb ut-Tahrir - YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=BVZnKLBBiOg

Lidt interessant læsestof, særlig for Somo, der ikke bestiller andet end at reklamere for en religion der indeholder så vanvittig mange voldsoplæg til efterfølgelse, dersom de godtroende ikke følger moralforskrifterne til punkt og prikke:

http://www.verdidebatt.no/innlegg/11750470-sjuk-islamsk-og-vestleg-kultur

http://www.verdidebatt.no/innlegg/11751625-vart-lands-ansvar-for-mistillit-og-terrorfare

mvh
Simon

Folk bruger en månekalender (Moon / Hijri) og en Solar (Georgian) kalender. Månekalenderen betragter en fuld runde af månens faser som en måned, som enten bliver 29 eller 30 dage.

Månens år er 12 måneder. Den 9. måned er Ramadan, ifølge Hijri kalender

Nogle lande bruger også månekalenderen, som Kina, Japan, Korea, Nepal og Vietnam; hvor den primært anvendes til at bestemme traditionelle helligdage. Det land, der bruger det som den officielle kalender, er Saudi-Arabien.

I Ramadan spiser voksne muslimer ikke eller drikker i dagslys (dvs. fra morgen til solnedgang). Handlingen med at ikke spise og drikke kaldes 'fasting' (단식). Igen, vi holder kun i dagslyset, folk spiser normalt efter solnedgang.

Q: Hvorfor Ramadan?

Nå, da du læser denne side, så har du en elektronisk enhed og internetforbindelse. Der er en god chance, at du aldrig sultede. Når du føler dig sulten, svarer du altid. Ved du hvordan føler de fattige sig, føler hungeren, men finder ingenting? Du kan forestille dig, du kan prøve at springe over måltider, men hvad med at forsøge at raske i en dag, om sommeren, vinteren, efteråret og foråret? Hver sæson bringer normalt lidt længere eller lidt kortere timer dagslys. På denne måde vil du virkelig føle det.

Jeg ved hvordan det føles. Jeg oplevede Ramadan i alle årstider.

Derfor reagerer mange muslimer på denne solidaritet ved at donere til de fattige med penge og mad. De fleste kvarterer i muslimske lande vil have gruppe måltider hver dag under Ramadan for alle. Af denne grund hilser folk hinanden, når Ramadan begynder med at sige "Ramadan Kareem"; Bogstaveligt "Ramadan er generøs".

Det har også sundhedsmæssige fordele. Du kan søge: sundhedsmæssige fordele ved fasting.

Q: Lyder svært at gøre, ikke?

I slutningen af ​​den første og måske anden dag kan du blive svimmel eller have hovedpine, især @ slutningen af ​​den første dag (jeg gør!). Dette er din krop justere til den nye kost, især på grund af at stoppe dine faste forbrugsstoffer i løbet af dagen, som kaffe. Men resten af ​​måneden går glat.

Selvfølgelig, hvis personen vil blive påvirket negativt ved at faste, ligesom patienter og ældre, så bør de ikke hurtigt; hvis de gør det, så betragtes det som en synd! Islam fortæller folk at tage sig af deres kroppe og samvittighed og dermed undgå alkohol og andre narkotika.

Koran | En vellykket Ramadan | Muhammed Zubayr Al-Burundiy
https://www.youtube.com/watch?v=hso3Gqfg5ew

De sundhedsmæssige fordele ved fastende omfatter afgiftning, hurtigere helbredelse, strålende hud og sekretion af vækst og anti-aging hormoner. Det er også godt for fordøjelsessystemet, da det øger stofskiftet, sænker kolesterolniveauet og reducerer appetitten og derved styrer vægt og fedme. Det giver relief fra epilepsi, arthritis og andre sygdomme



Koranens måned - 4. Ramadan: Vers 67:2 Formålet med ...


https://www.youtube.com/watch?v=ODU3B3WxNG4

"Derfor reagerer mange muslimer på denne solidaritet ved at donere til de fattige med penge og mad. De fleste kvarterer i muslimske lande vil have gruppe måltider hver dag under Ramadan for alle. Af denne grund hilser folk hinanden, når Ramadan begynder med at sige "Ramadan Kareem"; Bogstaveligt "Ramadan er generøs"..."

- Det ville stadigvæk være bedre at indføre et velfungerende skattesystem, hvorigennem hele det sociale mønster ku' reformeres, så ingen var nødt til at leve af almisser. En grogrund af uddannelse som hjælp til selvhjælp, er ikke et dårligt sted at sætte pejlemærket.

mvh
Simon

Folk elsker Ramadan
Velgørenhed og gode gerninger
Ligesom var Profeten Muhammad-freden over ham
Han gør og bekymrer sig om det
Der er et velfungerende skattesystem til at hjælpe de fattige
I islamiske lande

Betydningen og Principperne for I'tikaf

I'tikaf betyder bogstaveligt at hæfte sig til noget, uanset om det er godt eller dårligt, og at udelukke alt andet. Som begreb betegner det at hengive sig, især i Ramadanens sidste 10 dage, til at bede i en moské. Guds Budbringer, (fvmh),, udførte i'tikaf i 10 dage hver Ramadan. Det år, han døde, gjorde han det i 20 dage.

I'tikaf bliver ikke accepteret fra en ikke troende, et barn, der ikke kan skelne, en person, der har behov for den store renselse på grund af (seksuel) besmudsning samt af menstruerende kvinder eller kvinder med blødninger efter fødsel.

I'tikaf bliver opfyldt, hvis personen bliver i moskéen med intentionen om at komme nærmere til Gud. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er der ikke tale om i'tikaf. Hvis et menneske har intention om at udføre en ti dages i'tikaf frivilligt, men slutter den inden de ti dage er gået, skal han gøre godt for de resterende dage senere.
http://www.videnomislam.com/icerik/betydningen-og-principperne-itikaf-0

Et lille forslag dybt radikale islamister burde overveje, fremfor som Somo at regelrette kvinder og små pigebørn til dogmetroen: http://www.verdidebatt.no/innlegg/11751839-abort-og-ansvar

mvh
Simon

P.s.:

Antallet af kvinder blødt ihjel p.a. inkompetente kvaksalvere, er stadigvæk nærværende virkelighed rundt omkring i verden, hvor som oftest hulemænd med blikket rettet mod himlen og ned i støvede bøger, slet ikke er opmærksomme på konsekvenserne af den virkelighedsfjerne politik de favoriserer. Et er at indrette sit eget liv efter gamle religiøse doktriner, noget ganske andet at begrænse halvdelen af et samfunds befolkning med den. Uanset forskellen i holdninger er det fint med så stor opmærksomhed på problemet, der begrænser sig til den førte politik, når den ingen forankring har i virkeligheden, særlig for de mange kvinder:

http://www.verdidebatt.no/innlegg/11751862-abortforkjempere-pa-offensiven

mvh
Simon

Hvad er ramadan?

https://www.youtube.com/watch?v=6vkUfHaSWIE

https://www.youtube.com/watch?v=_3HkNn8TuXg

Gud og profeten Muhammed, fred være med ham, befalede os til at forhindre sygdom, ikke kun forskere



Den berømte amerikanske ugentlige Newsweek, der afsatte en artikel den 24. marts 2020 til profeten af ​​islam, der fremhævede hygiejneforanstaltningerne

.

Eksperter som immunolog dr. Anthony Fauci og medicinsk journalist Dr. Sanjay Gupta siger, at god hygiejne og karantæne, eller at de praktiserer isolering fra andre i håb om at forhindre spredning af smitsomme sygdomme, er de mest effektive værktøjer til at indeholde COVID-19.

Ved du, hvem der ellers foreslog god hygiejne og karantæne under en pandemi?

Mohammed, islamets profet, for over 1400 år siden.

Selvom han på ingen måde er en "traditionel" ekspert på dødbringende sygdomme, havde Mohammed PSL ikke desto mindre gode råd til at forebygge og bekæmpe en udvikling som COVID-19.

Mohammed sagde: "Hvis du hører om et pestudbrud i et land, skal du ikke komme ind i det; men hvis pesten bryder ud et sted, mens du er der, skal du ikke forlade dette sted. "

Han sagde også: ”De, der lider af smitsomme sygdomme, skal holdes væk fra dem, der er sunde. "

Mohammed Psl opfordrede også stærkt mennesker til at overholde hygiejnisk praksis, der beskytter mennesker mod infektion. Overvej følgende hadiths eller ordene fra profeten Muhammed:

”Renlighed er en del af troen. "

“Vask hænderne, når du vågner op

”Fordelene ved mad ligger i at vaske hænderne før og efter at have spist. "

Hvad hvis nogen bliver syg? Hvilken slags råd ville profeten Muhammad give til sine medlydere?

Han opfordrede folk til altid at søge medicinsk behandling og medicin:

Måske vigtigst af alt, vidste han, hvornår han skulle afbalancere tro med fornuft. I de sidste par uger er nogle gået så langt som at antyde, at bøn er bedre for at holde dig væk fra coronavirus end at overholde de grundlæggende regler for social isolering og karantæne. Hvordan ville profeten svare på ideen om bøn som den vigtigste - eller eneste - form for medicin?

Overvej følgende historie, der er knyttet til os af det persiske lærde fra det niende århundrede, Al-Tirmidhi: En dag bemærkede profeten, at en beduiner forlader sin kamel uden at binde den op. Han spurgte beduinerne: "Hvorfor binder du ikke din kamel?" Beduinerne svarede: ”Jeg stoler på Gud. Så sagde profeten til ham: "Fastgør først din kamel, så stoler du på Gud."

Profeten opfordrede folk til at søge rådgivning i deres religion, men håbede, at de ville tage grundlæggende forholdsregler for stabilitet, sikkerhed og velvære for alle.

Med andre ord håbede han, at folk ville bruge deres sunde fornuft. "

Lad os tilføje, at profeten gav et godt råd til at imødegå epidemierne. Aïcha rapporterer efter at have forhørt profeten om epidemierne (eller pesten), og svarede:

”Det er en straf, som Allah har sendt til dem, han vælger at straffe. Desuden gjorde han det en barmhjertighed for de troende. Faktisk vil enhver, der tålmodig bor i en region, der er berørt af en epidemi med håb om at blive belønnet af Allah og overbevist om, at intet kan nå det, som ikke allerede er blevet bestemt af Allah, få en belønning identisk med martyrens. ” [Bukhari].

Hej Somo

Sålænge du ikke kommer med en selvstændig mening om tingene er det svært at tage dig alvorligt og ikke bare forbigå dig i al stilhed og fordragelighed - endnu en tosse på religionens bål

Har du noget at komme med?

https://www.youtube.com/watch?v=WwPStbxD51E

Mon du elsker mig

Your friend forever

Jan Veidiksen

"Ved du, hvem der ellers foreslog god hygiejne og karantæne under en pandemi? Mohammed, islamets profet, for over 1400 år siden."

- Fejl igen!
Første karantænestationer mod pesten oprettedes af venezianere, og har siden været flittigt brugt over det meste af verden.

Fra du begyndte reklamesøjlen for din ørkenstammereligion, har du frit siddet og fantaseret om dit lille ikon, som opfinder af stort set samtlige videnskaber. Engang havde vi her på debadutten en fantast der mindede lidt om dig, også han brugte det meste af sin vågne tid på at fortælle om udbredelsen af sin religion. I løbet af en mdr. var det meste af Kina med et pennestrøg blevet et kristent folk.
Humor er en vigtig side af debatter, med bare en smule humoristisk selvdistance, forceres de største forhindringer, forudsat altså, at man holder sig lidt til fakta/sandheden! ;)

mvh
Simon

Hej Simon

Hvordan sætte dig på plads...ja...vise dig stolen ved bordet

Har ikke selv fundet min plads - skal jeg sidde til højre eller venstre for Herren

Hvordan blive fuldkommen

Your friend forever

Jan

Det forglemte Andalusien - Del 1.

https://www.youtube.com/watch?v=gwKNqGxvTVU

Andalusien - del.2

https://www.youtube.com/watch?v=N5cnS7SjtjQ

Interessant

Your friend forever

Jan

Hej du..

"Hvordan sætte dig på plads...ja...vise dig stolen ved bordet. Har ikke selv fundet min plads - skal jeg sidde til højre eller venstre for Herren. Hvordan blive fuldkommen?"

- Du ku' jo bestille bord i "Gerth" Café din sjæls frelse, selv om der nok går lidt tid før akkurat dén drøm blir en realitet. Ellers varer det nok ikke så længe før du ka' puste skummet af øllen på en af det virkelige bæverdings, og hvem ved om ikke du til højre for dig da vil se ret ind i hønsemands gustne ansigt, højrødt af levende fantasier tilsvarende dine? ;)

mvh
Simon

Et af de guddommelige principper, som Islam lærer mennesker, er at elske Allah, men også at frygte ham.



Den troende skal være forbundet med sin Herre, hvis velsignelser, nåde og generøsitet er uendelige med en stor kærlighed og respekt; han skulle tro, at hans medfølelse og barmhjertighed omgiver alting, og han skal ikke opgive håbet om at blive tilgivet, uanset hvad hans synder er. Selvom Allahs nåde, kærlighed og medfølelse er uendelig, skal han ikke glemme, at hans raseri og tortur er alvorlig, og han skulle frygte ham



Den ekstreme frygt medfører fortvivlelse, det vil sige håbløshed. At være ekstremt håbefuld fører mennesket til aktsomhed og ignorering af hans ende. Derfor er det forbudt at føle sig trygge mod Allahs tortur og opgive håbet om Allahs nåde i vores religion.



Derefter den troendes hjerte slå mellem frygt og håb i nærværelse af sin Herre med spændingen over at være en slave værdig for ham.

Muslimernes erobring af Spanien - Del 3.
https://www.youtube.com/watch?v=IvdjxddI1jo

Andalusien del 4

https://www.youtube.com/watch?v=za0LYoSSGR0

Hej poet...

Jeg har Gud hjælpe mig fundet et ølkrus 🍺

Hvorfor frygte noget som helst

Your friend forever

Jan

"Jeg har Gud hjælpe mig fundet et ølkrus"

- Sir du det...

mvh
Simon - som ikke er poet..;)

Fasten er det vigtigste våben, der anvendes af den forebyggende medicin; forskerne siger, at faste giver os om dage, hvad medicin kan give os i år og uden negative konsekvenser. Fordi faste forbedrer ydeevnen i hele kroppen, behandler de høje niveauer af fedt og får kroppen til at slippe af med kolesterolet, især hvis den faste, der plejede at praktisere nogle sportslige øvelser, såsom at gå til moskeerne

Mange undersøgelser bekræfter, at faste behandler mange hjertesygdomme, da hyppige faste gør hjertet mere aktivt og lever længere end de andres hjerter, også at faste er en god behandling af åreforkalkning. Hvor fremragende er det ikke, hvis vi plejede at høre Koranen under faste, da begge sammen vil give en stor helbredende virkning, og Allah, den Almægtige, siger:(O you who believe! Observing As-Saum (the fasting) is prescribed for you as it was prescribed for those before you, that you may become Al-Muttaqun){Sûrat Al-Baqarah- The Cow-verse 183

Andalusiens tidslinje på 5 minutter - Del 5
https://www.youtube.com/watch?v=Vn1VTNhr_7I
Blev alting skabt fra ingenting? - Ateist bedraget
https://www.youtube.com/watch?v=VY5uBDASv0U

Er Ramadan god for helbredet? Her er hvad der sker med din krop, når du faste i 30 dage, vil du blive overrasket.

Hvert år fastes millioner af muslimer fra solopgang til solnedgang i 30 dage under Ramadan, en af ​​de fem islamiske søjler.

I de senere år har Ramadan fundet sted i sommermånederne på den nordlige halvkugle med længere dage og varmere vejr.

Ramadan: nogle hurtigt længere end andre

Dette betyder, at folk i nogle lande, såsom Norge, kan faste op til 20 timer om dagen i år.

Men er det hele godt for dit helbred? Du vil blive overrasket, når du lærer, hvad der sker med din krop, når du faste i 30 dage.



Teknisk går din krop ikke i en "fastende tilstand" før omkring otte timer efter dit sidste måltid.

Det er omkring det tidspunkt, hvor dine tarme er færdige med at absorbere næringsstofferne fra mad.

Kort efter vender vores kroppe sig til glukose, der er opbevaret i leveren og musklerne. Målet: fortsætte med at levere energi.

Når dine glukosebutikker er udtømt, mens du fortsætter hurtigt, bliver fedt din næste energikilde.

Når kroppen begynder at forbrænde fedt, hjælper det med at tabe sig, sænke kolesterolet og sænke risikoen for diabetes.
Dine måltider skal indeholde rimelige forhold "energifødevarer", såsom kulhydrater og lidt fedt.

Det er vigtigt at have en afbalanceret diæt sammensat af næringsstoffer, herunder protein, salte og vand.
I det tredje trin skal du se en forbedring af dit humør, når din krop tilpasser sig det hurtige.

"Ramadan-faste, der praktiseres korrekt, skulle give dig mulighed for at genopfylde din energi hver dag, hvilket betyder, at du kunne tabe dig uden at din krop brænder dyrebart muskelvæv '" konkluderer doktor Mahroof.



1/3 بحاجة إلى أجوبة! عدنان رشيد في حوار مع مسيحي محترم الجزء الأول

https://www.youtube.com/watch?v=rMtXjpVhdw4

2/3 بحاجة إلى أجوبة! عدنان رشيد في حوار مع مسيحي محترم الجزء الثاني

https://www.youtube.com/watch?v=1IpiqJrXWgc