ISLAM ER VERDENS FARLIGSTE RELIGION.

ISLAM - starten på den 3. verdenskrig!

Det nytter ikke at lukke øjnene for dette faktum. Den 3. verdenskrig er i fuld gang. Den er startet af religionen islam, og den vil blive blodigere end noget, vi før har set, inden der kan udråbes en vinder.

Det er ikke kun en konventionel erobringskrig som den første af slagsen. Det er heller ikke kun en ideologisk krig som nr. 2. Det er en verdensomspændende borgerkrig, der truer verdensfreden med permanent krig eller islamisk diktatur, indtil islam enten er totalt afskaffet eller reformeret til ukendelighed.

Det bliver et af de emner, som vi frit skal diskutere på den nye trosfrihedsdebat, kun begrænset af loven om ytringsfrihed, så vi kan lige så godt tage hul på emnet her på dette forberedende stadie, for udviklingen af denne krig er i fuld gang, og den har allerede haft store konsekvenser for os i form af begrænsninger af vor ytringsfrihed, bevægelsesfrihed, trosfrihed, sikkerhed og selvbestemmelsesret.

Det faktum, at det sker efter salamimetoden, bør ikke få folk til at lukke øjnene for en udvikling, der konstant går i den forkerte retning. Ligesom kræftpatienter nægter at se sandheden i øjnene i tide, hvor kureringsmulighederne er størst, lukker vi øjnene for det faktum, at islam metastaserer og er i fuld gang med at ødelægge vore samfund indefra.

Hvordan kan jeg tillade mig at udnævne islam til fjenden, når Præsident Bush, Tony Blair, Anders Fogh og vore lokale islamofile politikere og højtråbende meningspaver konstant prædiker for os, at det ikke er islam, der er fjenden, men kun islamisterne og terroristerne? Det kan jeg, fordi det er en løgn, som nogle af dem fremsætter af politiske/økonomiske grunde, og andre fordi de tror på løgnen.

Men løgne bliver ikke til sandhed af at blive gentaget igen og igen. Sandheden er som Bogger og Bjørn Holmskjold fortæller os fra hver sin synsvinkel. Den repræsenterer den virkelighed som prædikes i moskéer verden over, og aktiveres af muslimske organisationer.

Islam, ikke islamisterne, er den virkelige fjende. Islamisterne er kun et produkt af de islamiske dogmer, som ingen muslimer tør sætte et spørgsmålstegn ved. Det er disse dogmer, der er den egentlige trusel, specielt fordi de stiller krav om betingelsesløs underkastelse, ikke blot til at muslimer skal underkaste sig Allah, men til at alverden skal underkaste sig Allah ved at underkaste sig islam og muslimerne.

Det grundlæggende og farligste dogme er, at koranen direkte er Guds ord, som repræsenterer en evig og urokkelig sandhed. Det sætter samtidig en evig stopklods for at islam kan reformeres. Dermed er grundlaget for en evig krig lagt, og uddannelsen af Allahs "guerillasoldater" stiger år for år.

Dette dogme giver samtidig evig berettigelse til de øvrige dogmer i islam, f.eks. sunnah'ens taqija-begreb. En muslim har både ret til og næsten pligt til at lyve, hvis det kan fremme islams sag. Den regel var måske et smart træk i Muhammeds erobringskrig, men det var også et skud i egen fod set med vore dages øjne. Det betyder nemlig, at vi aldrig kan stole på, hvad en muslim siger. Den dikterede upålidelighed klæber til enhver, der anser koranen for Guds ord.

Til overflod er taqija-diktatet dokumenteret af vore dages islamiske forhandlere, mest af alle af Yassir Arafat. Han ikke alene brød enhver aftale, han havde indgået, men det lykkedes ham også at lyve sig til Nobels fredspris - et topmål af naivitet fra den norske Nobelpriskomité (Stortinget). I dag er den norske befolkning endnu mere truet af islamiseringen end danskerne. Muslimerne "elsker detta landet".

Det tredie farlige dogme er, at straffen for at forlade islam er døden. Det er mafiametoder, når de er værst. En gang medlem, altid medlem, og hvis du bryder dette dogme, må du resten af livet frygte, at en fanatiker slår dig eller din familie ihjel. Religionsfriheden er ikke absolut i nogen samfund, der har muslimske medlemmer eller muslimske gæster. Man skal til Antaktis for at være helt sikker.

Der er andre farlige dogmer i koranen og sunnah'en, som vi kan vende tilbage til, og som fungerer som berettigelse for voldsanvendelse. Det hjælper ikke at påberåbe sig de fredelige sider af koranen. Den er i særklasse verdens mest hadefulde og voldsforherligende hellige skrift. Man kan ikke påberåbe sig at være en fredelig muslim uden at benægte, at koranen er Guds ord.

Hvorfor lyver politikerne om islam? Hvad kan vi gøre for at bekæmpe islam? Det vil jeg komme ind på i senere indlæg. Det her må være nok til at åbne ballet.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Dette indlæg ville ikke kunne tillades af censurpaverne på Kristeligt Dagblad, som ikke tjener kristendommens sag.

De muslimske hjælpetropper er velformulerede personer på venstrefløjen, der betragter kampen mod kapitalismen, mod (det kristne) USA og Israel som deres vigtigste mærkesag.
Fjendens fjende er naturligt nok den fattige verdens muslimer, som herved får en uvurderlig håndsrækning i den vestlige verdens debat.
Hovedargumentet, som disse venstrefløjsintellektuelle slår på, er, at ethvert angreb på Islam og muslimer er udtryk for racisme og xenofobi. Det lukker hurtigt munden på pæne mennesker, der gerne ser sig selv som tilhængere af multikulturen og multietniciteten.
Derfor er debatten i England og Sverige og andre steder nærmest ikke-eksisterende, for hvem bryder sig om at blive betragtet som racist eller kryptonazist?
Verden kan ikke få Muhammmedtegninger nok. Verden kan ikke få ironiske antimuslimske kommentarer nok. Verdens muslimer må konfronteres med, at deres religion indeholder afskyvækkende elementer, som fornuftige og rettænkende mennesker kun kan føle lede ved.

Jeg har prøvet at finde ud af hvilke lande der har ratificeret UN's Menneskeretsreklæringer(er) og først og fremmest hvilken muslimske lande, jeg opdagede så at 57 muslimske lande havde oprette deres egne Menneskeretserklæringer i 1990, kaldet Cairo Declaration of Human Rights, som giver: Frihed og ret til et værdigt liv i overensstemmelse med den islamitiske Shir'ia og grundlæggende er baseret på koranen.

Dette på grund af de sagde at UN's erklæring tilgodeså kun de vestlige lande og ikke tog hensyn til Islam.
Tilsyneladende har denne menneskeretserklæring ingen indflydelse på hvordan de behandler deres kvinder, og derfor nok heller ikke på hvordan de ønsker at behandle os i vesten.

Det viser sig også at de muslimske lande overtræder næsten alle punkter i UN' Menneskeretserklæringer, men dette gør også nogle af de øvrige lande dog også, omend i et noget mindre omfang

Så de muslimske lande har hermed meldt sig mere eller mindre ud af verdens samarbejdet med deres egen meget religiøse betonet menneskeretserklæring, dette gør heller ikke situationen lettere at tackle og kan ende som Ole Bjørn skriver i en 3.die verdenskrig.

Den dag olien slipper op, eller nogen får opfundet et brugbart alternativ til olien/benzinen, vil der ihvertfald ske noget, så det kunne være at USA og andre våbeneksporterende lande skulle tænke sig om to gange inden de forsyner muslimske lande med avancerede våben eller våben i det hele taget.

Det er, som om du er besat af et ønske om at provokere og dyrke din egen udgave af taqija-begrebet.
Din argumentation i forhold til din overskrift er tom. Det eneste, som kommer i nærheden heraf, er din ikke dokumenterede oplysning om at ’uddannelsen af Allahs "guerillasoldater" stiger år for år’.

Kære Ransom.

Jeg kan ikke få øje på et eneste underbygget argument eller nogen form for dokumentation af dine påstande om mit indlæg.

Er du kommet til at slette dem ved et tilfælde?

Mvh

Ole Bjørn ;)

Nå, men min indvending var, at du ikke overhovedet leverede noget som helst brugbart argument for din rødflammende påstand om den forestående 3. verdenskrig, som endda skulle blive den blodigste af alle krige.

Kære Ransom.

Du må leve i en glasklokke siden det er undgået din opmærksomhed, at vold og terror er i stigning verden over. Sammenlign blot situationen for 5 år siden, for 10 år siden og for 20 år siden. Men du er måske så ung, at du ikke har nogen fornemmelse af, at verden har set anderledes ud, og at udviklingen går i retning af mere vold.

I 1946 skrev Kai Berg Madsen en bog med titlen: Da freden brød ud. Den bestod udelukkende af pressemeddelelser fra lokale krige rundt om i verden, som fik fredsslutningen i 1945 til at se ud som en illusion.

Hvis du sammenligner denne historiske verden med verden i dag, så må 1946 nærmest være at ligne med Frode Fredegods tid. Aldrig før i moderne historisk tid har respekten for civilpersoners liv været mindre. Vi er tilbage i middelalderlige tilstande hvor voldtægt og drab af kvinder og børn er en integreret del af de islamiske fundamentalisters guerillakrig.

Jeg så fornylig en "pralende" video, hvor en 11-årig dreng under islamiske partisaners jubel skærer hovedet af en bagbundet fange. En slagter kunne have gjort det på få sekunder, men drengen er uøvet, så det tager ham flere minutter, inden han stolt kan holde det afskårne bloddryppende hoved op, hyldet med begejstrede tilråb: Allahu Akbar.

Det er disse nye generationer af mordere og selvmordsbombere, som bliver en integreret del af vores fremtid. På arabiske TV-kanaler tordner imamerne løs om at slagte alle vantro, og deres budskaber transmitteres via satellitter verden over.

Jeg synes ikke, at vi skal lukke øjnene for disse fakta.

Hvis du vil have dokumentation, så findes det i rigelige mængder på nettet, offentliggjort af muslimerne selv. Du kan f.eks. starte med Geert Wilders film, som består af udvalgte klip fra islams overdrev.

Hvis du kan vise mig nogen form for dokumentation af, at volden er for nedadgående, både i verden i almindelighed, og i Danmark i særdeleshed, så kan vi tage den derfra.

Mvh

Ole Bjørn. ;)

P.S. Jeg savner stadig at se nogle saglige modargumenter fra din side.

Nå, men er den vold og terror alene udsprunget af islam, og har det noget at gøre med en formodet kommende 3.verdenskrig?
Husk på, at informationsstrømmen er enormt forøget i de sidste 5, 10, 20 år, og derved får vi meget hurtigere kendskab til volden og terroren og dermed et indtryk af en stigning.
Vold og terror siden WW2's afslutning er ikke udpræget inspireret af islam. Tænk på Syd- og Mellemamerika, på Sydafrika, på Algeriet, på Sovjetunionen, på Kina, på Myanmar, på Irak (herunder besættelsen af Irak i 2003 og de deraf følgende flere hundrede tusinde civile døde og 3-4 millioner på flugt – og glem ikke Abu Ghraib og Guantánamo). Israelernes kampe mod diverse naboer er heller ikke kampe, der primært er udsprunget af religionsforskel. Der kan sikkert findes flere eksempler.
Dit videoeksempel kan ikke understøtte formodningen om en kommende WW3.
Det største nuværende spændingsfelt er nok Irans atomare fremtid. Vil landet udvikle atomvåben? De ikke mindst bekymrede for denne udvikling er landene i Irans umiddelbar nærhed, og de er bortset fra Israel islamiske.
Jeg vil ikke undervurdere den terror, som i stigende grad har fundet sted, og som er begået af rabiate muslimer, men der er ikke i den terror grundlag for at proklamere en WW3.

Kære Ransom.

Jeg spekulerer lidt på, hvad årsagerne kan være til, at du ikke forstår hvad jeg mener. Det kan selvfølgelig være fordi, du er så fastlåst i dine meninger, at du simpelthen ikke kan anerkende andre synsvinkler. Lad mig derfor endnu engang forsøge at forklare dig, hvorfor der er gode grunde til at kalde den islamiske fremfærd for en tredie verdenskrig.

Den første verdenskrig var egentlig ikke en verdenskrig, men blot en krig mellem en række af de mest indflydelsesrige lande, og som primært handlede om imperiedrømme.

Den anden verdenskrig var heller ikke en komplet verdenskrig, men selv de neutrale lande var stærkt berørt af den. Og så handlede den faktisk om at bekæmpe en galnings drømme om et tysk verdensherredømme.

Den tredie verdenskrig er den første komplette verdenskrig, fordi den foregår overalt i verden og handler om en række galninges drøm om et komplet religiøst verdensdiktatur. Den er ukonventionel i den forstand, at den er organiseret som en verdensomspændende borgerkrig, baseret på en blanding af trusler og terroraktioner, men den følger stadig det klassiske romerske imperiebygningsprincip; Del og hersk! I tilgift iblandet machiavellisk hensynsløshed.

Ingen af de krige og voldshandlinger, du nævner, havde nogen direkte indflydelse på mit liv. De var lokale i den forstand, at de kun havde store konsekvenser for de involverede parter. Men islams fremfærd har allerede haft adskillige konsekvenser for mig, og også for mine (eks)muslimske venner, som flygtede fra de religiøse diktaturer. Det samme er tilfældet i stort set alle lande verden over i større eller mindre grad.

Vi er nødt til at se situationen i øjnene. Vesten og Østen er blevet inficeret med en "psykisk sygdom", der æder os op indefra. Endnu er den kun på et forholdsvis ufarligt stade og kan bekæmpes, forudsat den bliver ordentligt diagnosticeret og behandlet. Ignorerer vi den for længe, kan det blive for sent.

Så lad os se virkeligheden i øjnene og kalde tingene ved deres rette navn. Vi må erkende det voksende problem og arbejde på at sprede denne erkendelse til hele verdens befolkning inklusive muslimerne, så de kan forstå konsekvenserne af den nuværende udvikling.

Så kan man håbe på at fornuften tager over, og at islam skrotter de dogmer, som er en konstant trusel mod verdensfreden. Så vil vi for første gang i historien have en krig, der ender med at alle lande er vindere.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Jeg anerkender skam dine synsvinkler, men jeg tillægger dem ikke samme betydende effekt, som du gør.

Jeg bringer lige noget beroligende fra Ritzau:
"Multietniske boligområder er fredelige
Af Ritzau (2008)
Ghettoer har ikke flere konflikter eller mere kriminalitet end resten af de byer, de ligger i. Det konkluderer ny undersøgelse.
Det er et vrangbillede, medierne ofte tegner af de multietniske boligområder i landets tre største byer. De ofte udskældte boligområder og ikke mindst områdernes unge er bedre end deres rygte.
Det konkluderer en ny undersøgelse, "Unges udeliv i multietniske boligområder", fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

Ifølge en af forskerne bag rapporten, kultursociolog Benny Schytte, minder boligområderne Gellerup ved Århus, Vollsmose i Odense og Lundtoftegade på det ydre Nørrebro i København nærmest mest om Vesterbro i København i hans egen barndom i 1950'erne og 1960'erne.

- Det er områder, der er præget af, at der er mange børn og unge, og at en stor del af deres hverdagsliv foregår uden for i naturen eller på boldbanerne. Og det er i sig selv positivt. Nogle af dem gasser så deres knallerter op, så det larmer, og andre kan blive højrøstede, når de om aftenen går hjem fra deres ungdomsklub. Men både beboerrepræsentanter og det lokale politi beretter om meget få egentlige konflikter, siger Benny Schytte."

Du skal ikke tro på alt, hvad du læser i aviserne, Ransom.

Specielt ikke når det drejer sig om en sådan gedigent gang vrøvl, som når et byggeforskningsinstitut begynder at gøre sig kloge på sociologi og kriminologi.

Denne såkaldte kultursociolog Benny Schytte er ekspert i legepladsbyggeri og gør hvad han kan for at komme i pressen for at promote sine legepladsidéer og har overhovedet ingen kendt ekspertise om sociologiske problemer i den aldersklasse, som ballademagerne tilhører. Det har jeg til gengæld fra arbejde med unges problemer på Nørrebro og Vesterbro og Christianshavn i slutningen af halvtredserne, så drengen Benny er sikkert kommet i en af de ungdomsklubber, som jeg arbejdede med.

De eneste halvkriminelle unge dengang var slænget omkring "Sofakurt" og "Stritter". Den første kan nogle måske huske fra senere meget omtalte smuglersager, men der er overhovedet ingen sammenligning mellem dem og vore dages grove voldsmænd. Heller ikke de "vilde engle" (forløberen for Hells Angels) med talsmanden Bjørn Andersen (lille Palles storebror) var som klub involveret i organiseret kriminalitet. Så både Benny Schyttes hukommelse og virkelighedssans er meget mangelfuld.

Der var ingen dengang, der angreb politi og brandfolk med brosten, og ingen autonome områder som politifolk frygtede at gå alene ind i. Intet hærværk af betydning, og ingen andre "gadebrande" end christianhavnernes traditionelle afbrænding af juletræer nytårsaften. Selv om mange gik med dolke, så blev de aldrig brugt i slagsmål mellem unge, og ingen blev sparket til invalider.

Hvad der er Benny Schyttes og bygningsteknikernes motiver til at fremsætte sådanne vildledende postulater kender jeg ikke, men de er altså i modstrid med de kriminologiske kendsgerninger, og det kan enhver konstatere ved at kigge i avisernes arkiver. Mindre voldsforbrydelser et eller andet sted i landet blev dengang ofte omtalt i alle landets aviser, især i agurketiden. I dag gider kun lokalaviserne at skrive om dem.

Til gengæld er det blevet en populær salgsfremmende foranstaltning i store dele af pressen, at blæse besynderlige udtalelser op til sandfærdige "ekspertudtalelser". Det er en hån mod læsernes intelligens, men den synes åbenbart at være berettiget i en hel del tilfælde.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Som modvægt mod dit "beroligende" indlæg synes jeg, at du skulle læse Boggers indlæg om UN's muslimske angreb på din ytringsfrihed. Men hvis du er muslim selv, vil du nok finde det virkelig beroligende. Det gør vi andre ikke.

Ja, ja Ole Bjørn. Du mener altså at dine 50 år gamle oplevelser er mere troværdige end nogle nyligt indsamlede erfaringer.
Jeg tillader mig at tvivle på, at Aalborg Universitet vil publicere noget, som kan betegnes som 'gedigent vrøvl' og 'vildledende postulater' (Statens Byggeforskningsinstitut er en del af Aalborg Universitet), og både beboerrepræsentanter og det lokale politi beretter om meget få egentlige konflikter.

Nej, Ransom, jeg mener at Benny Schyttes sammenligning er noget gedigent vrøvl. Jeg har ikke set rapporten, så jeg kan ikke udtale mig om dens konklusioner. Det fremgår heller ikke om det er universitetets egen forskning eller en rapport fra en gruppe af studerende.

Hvis det er det sidste, har jeg set adskillige eksempler på gedigent vrøvl fra mange universiteter, især fra mediestuderende på RUC, som tidligere ofte henvendte sig til mig i deres research til deres opgaver. Man måtte tvivle på deres åndsevner, når man så den færdige rapport.

Det ville ligne Aalborg Universitet dårligt at sætte deres byggeforskningsinstitut i Hørsholm, som beskæftiger sig med energirigtigt byggeri, til at lave sociokriminologisk forskning i Århus og Odense. Du mangler åbenbart viden om universiteters forskningspolitik og bevillingsforhold.

Så mon ikke disse udtalelser står helt for Benny Schyttes egen regning. Prøv med lidt kildekritik inden du kommer med flere mærkelige postulater.

Mvh

Ole Bjørn ;)


P.S. Jeg har netop hørt Benny Schytte i radioavisen kl. 12. Ganske som jeg forventede er rapporten ikke en sociokriminologisk undersøgelse, men en undersøgelse af børn og unges brug af de bygningsmæssige faciliteter omkring beboelsesejendomme (legepladser og lignende). I den forbindelse har Benny Schytte besøgt en række beboelsesområder og herunder talt med beboerne, som har fortalt om deres opfattelse af livet det pågældende sted.

Der er således tale om Benny Schyttes egne konklusioner på et område, som ikke vedrører undersøgelsens formål, som er at afklare hvordan udenomsfaciliteter i boligområder skal udformes for at give de bedst mulige betingelser for socialt samvær og livsudfoldelse. Ålborg Universitet skal derfor ikke gøres ansvarlig for hans erindringsforskydninger.

Du kan læse rapporten her:
Se her

Bemærk: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet • 2008

Så har jeg læst rapporten, Ransom, og hvad så!

Den siger ikke noget væsentligt, som jeg ikke vidste i forvejen. Den bekræfter det blot. Men kernepunktet er, at den ikke indeholder den mindste sammenligning med forholdene i Danmark for halvtreds år siden. Du har altså på falskt grundlag taget Aalborg Universitet som gidsel for dit (og Benny Schyttes) postulat om, at volden i Danmark ikke er blevet værre.

Det er useriøst at argumentere på den måde.

Uanset hvilke problemer det drejer sig om, så er forudsætningen for at man kan løse dem, at man gør sig problemet og dets årsager helt klart. Derfor kan din holdning, hvor du nægter at anerkende, at der overhovedet er et problem, ikke gavne nogen som helst.

De fleste af os ønsker et fredeligt og velfungerende samfund. Hvis du vil medvirke til det, så skal du begynde at tænke på en helt ny måde, og ikke lukke øjnene for den virkelighed, vi befinder os i.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Jeg citerer fra pressemeddelelsen:
"Kriminalitet, voldsom ballade og uro er et af de prædikater, der ofte bliver hæftet på boligområder, hvor der bor mange unge med indvandrerbaggrund. Og vi har da også for nylig været vidner til voldsomheder med afbrænding af biler, skure og containere, men kriminalitet er ikke en hverdagsforeteelse i de multietniske boligområder. I det store og hele er der til daglig meget få konflikter.
Det vurderer lokalpoliti, socialarbejdere og beboere i boligområderne. De mener også, at medierne generelt giver et forkert billede af de unge, fordi der kun fokuseres på de enkelte episoder, hvor der forekommer vold og større konflikter.
Det fremgår af den nye undersøgelse 'Unges udeliv i multietniske boligområder ' fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor kultursociologerne Benny Schytte og Sølvi Karin Børresen giver et signalement af de unges almindelige hverdagsliv og adfærd i det nære udemiljø, og hvilke ønsker de har til stederne." (citat slut)
Nu affærdiger Ole Bjørn undersøgelsen med den begrundelse, at den ikke kan dokumentere, at der skulle være mindre vold end for halvtreds år siden i de nævnte bebyggelser – og det gør undersøgelsen naturligvis ikke alene af den grund, at disse bebyggelser ikke fandtes dengang, men også fordi det ikke har været hensigten. Det er derimod en del af konklusionen, at 'medierne generelt giver et forkert billede af de unge' i de multietniske områder.

Det er noget af en påstand, at jeg tager Aalborg Universitet som gidsel. Jeg konstaterer blot, at SBi er en del af dette universitet.

Og må jeg så lige minde Ole Bjørn om, at udgangspunktet for denne meningsudvikling er Ole Bjørns påstand om, at vi er på vej mod menneskehedens hidtil mest blodige WW3 bl.a. som følge af en stigende vold, inspireret af islam.

Min påstand er stadig, at det ikke er rigtigt, og at Ole Bjørn slet ikke har givet eksempler, som med nogen som helst evidens vil gøre hans synspunkt berettiget.

Tag nu og stop med dine løgnagtige påstande, Ransom.

Jeg har ikke afvist SBI undersøgelsen. Den svarer til min egen opfattelse af situationen, som jeg allerede har gjort opmærksom på.

Den øgede muslimske vold jeg taler om, er ikke et ghetto-fænomen. Den finder sted på mange planer, og i alle lande verden over. Det var dig, der drog nogle udtalelser af Benny Schytte fra en pressemeddelelse ind i billedet, hvor han udtaler at volden blandt unge ikke er steget i halvtreds år. Du påstod endvidere at det var resultatet af en videnskabelig undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Det har jeg så konstateret også er løgn. Det var ikke en sociokriminologisk undersøgelse, men, som jeg gættede, en undersøgelse af unges brug af faciliteter omkring beboelsesejendomme. Schyttes historiske sammenligning har ingen relevans til undersøgelsen, og denne kan således ikke bruges i din argumentation, som du endnu ikke har kunnet fremlægge nogen dokumentation for.

Den verdenskrig jeg taler om ledes af fanatiske imamer, politikere og magthavere i Mellemøsten, og den består i opfordringer til vold og mord og financiering af islamisk propaganda, uddannelse af terrorister og financiering af deres aktioner og politisk afpresning af vesten. Det er ikke unge muslimer der sidder i et cykelskur i Vollsmose og planlægger slaget. De er bare ofre for indoktrineringen, pressionen og den sociale ulighed, der er fulgt i kølvandet på en ukontrolleret indvandring.

Du kan påstå lige så meget du vil, men du er ikke kommet med et eneste argument, der kan modbevise min påstand, som er almen viden. Det er først i de senere år at Vesten har været udsat for muslimsk kidnapning og henrettelser af vesterlændinge, selvmordsbombere, muslimske massevoldtægter, muslimske drengebander, krav om særbehandling af muslimer, afbrænding af ambassader og flag og voldsomt hadefulde taler af imamer på TV.

Du er muligvis så ung, at du ikke har oplevet andet, og dit kendskab til moderne historie har vi jo set er mangelfuldt, men jeg kan fortælle dig, at sådan var det ikke for bare tyve år siden. Jeg har rejst Mellemøsten tyndt uden nogen sinde at skænke det en tanke, at det kunne være farligt. Jeg har været i landdistrikter, i private hjem og vandret rundt i souq'erne med min kone i shorts og uden hijab, uden at der var risiko for andet end højst et par misbilligende blikke. De tider er forbi.

Du kommer ikke langt med postulater, der strider imod den virkelighed, som enhver kan se foregår her og nu.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Ole Bjørn skrev:

"
Du kommer ikke langt med postulater, der strider imod den virkelighed, som enhver kan se foregår her og nu."

Svar:

"Virkeligheden er bare en illusion frembragt af mangel på venstreorienteret indoktrinering"

Jeg faldt over denne artikel fra Weekendavisen - desværre uden link.

Svenskerne bryster sig jo jævnligt af at være langt forud for danskere!

Weekendavisen var i Sverige i 2003. Her havde to forskere gjort sig den ulejlighed ikke bare at bruge ”meget af tiden på at gå rundt i de tre områder og tale med beboerne”, men de svenske forskere var rent faktisk flyttet ind i en ghetto. Det kunne Benny Schytte utvivlsomt lære af.

WA 24.10.2003:

“Ghetto: Her flygter man fra Sverige

Rosengård i Malmø er ikke længere bare en almindelig enorm bebyggelse fra 1960erne og ‘70erne med plads til 23.000 mennesker. Den er et gigantisk problem. Et gigantisk svensk selvbedrag.

Af Pernille Stensgaard

I regnen nærmer vi os farlige Rosengård i udkanten af Malmø. Alting ser neutralt velordnet og kedeligt ud. Fra bilen peger Aje Carlbom på en rød boligblok. Dér boede han i tre år sammen med sin hustru for i fællesskab at undersøge en af Sveriges dybeste hemmeligheder. De blev placeret i en såkaldt »svensk« blok, selvom der boede meget få andre svenskere. Ejendomsselskabet antog parret for at være undercover-journalister, fordi de frivilligt ville flytte ind, og fordi de bad om en lejlighed i den mest nedslidte del af bebyggelsen, optimistisk kaldet Herrgården. Dér er 95 procent af beboerne på socialhjælp. I stedet fik de lejlighed i den pæne del af dette gigantiske problem, Örtagården, hvor kun 61 procent lever af offentlig hjælp.

Men naturligvis taler man ikke officielt om opdelingen af Rosengård i etniske eller pæne og ikke-pæne dele. Det er bare noget, man ved. Arabisk-talende bor i en særlig del af Rosengård, sunni-muslimerne i højhusene i midten, de få svenskere derovre, og irakerne og sigøjnerne dér. En fire-spors motorgade deler det hele midt over, så husejere bor på den ene side, lejere på den anden. I offentligheden taler man aldrig om ejer-delen.

Rosengård er ikke længere bare en almindelig enorm bebyggelse fra 1960erne og ‘70erne med plads til 23.000 mennesker, men en af de mest berømte forstæder i Sverige . Et sted, alle svenskere kender et eller andet til. Noget dårligt. Bydelen er konstant mål for politiske og videnskabelige debatter, ligesom Vollsmose i Odense og Gjellerup Parken i Århus. Den er symbol på samfundets problemer i koncentreret form.

Vi kører videre i regnen. Forbi den lokale halal-slagter, hvor familien handlede, forbi grønne anlæg og små »Miljøhytter«, hvor folk sorterer deres affald i flere afdelinger. »Den rigtige betegnelse for dette sted er svensk velfærdsghetto,« siger Carlbom. Han og Sara Johnsdotter, hustru og antropologisk kollega, flyttede ind i 1995 for at lave fælles feltarbejde, som resulterede i hver sin Ph.D.

Han tog derind med den faste opfattelse, at beboerne er ofre for svensk racisme og lukkethed. Efter tre års feltarbejde på stedet konkluderer han: Det var ikke, som han havde troet. Det er ikke, som de fleste svenskere tror. Og nu skal hemmeligheden lukkes ud - for alles skyld. Den lyder sådan: Vi har et problem! Dette er ikke berigende. Rosengård er blevet et sted, hvor man kan slippe for Sverige og leve præcis som i sit hjemland.

»Man kan bo her hele sit liv uden at lære svensk og uden at arbejde. Nogle flytter hertil for at undgå Sverige , for at være sammen med landsmænd og for at blive mere troende. Mange har boet andre steder i Sverige i årevis, men rejser hertil, fordi Rosengård er et muslimsk samfund i samfundet. For et land, der mener, at integration er det rigtigste, er dette en fejltagelse. De lever fuldstændig adskilt fra resten af Sverige . De behøver ikke forandre sig,« siger han.

»Jeg kan kun komme i tanke om et eneste behov, der kan tvinge folk ud herfra. Det er behovet for hjælp på et sygehus. Alt andet kan klares inden for murene.«

Stadig mere troende

Familien flyttede ind i en moderne lejlighed med alle praktiske bekvemmeligheder omgivet af butikker og en stor park, fodboldbaner, tennisbaner, et lille ishockeystadion og andre små sportshaller. Træer, græs og fælles vaskekældre så rene som operationsstuer. Da professor Jack Katz fra UCLA besøgte familien, var han forbløffet over den høje grad af orden, han så på alle offentlige steder. »Dette må studeres,« sagde han. Der er ingen graffiti, intet synligt snavs og affald, intet rod på altanerne, intet tøj til tørre. Det er forbudt.

Ejendomsselskabet har ansat boinformatører til at fortælle nye om, hvordan man bor i Sverige . Rosengård må ikke ligne en slummet ghetto, men en velorganiseret ghetto med god service er den.

Stenkast mod busser sker. Stenkast mod byggearbejdere, der var i gang med at renovere en skole, er sket. Enkelte aggressive nedslag på et kolossalt område. Man skal være uheldig, hvis man befinder sig lige netop dér.

På en bar mark ligger den nedbrændte moske med sine to minareter og spånplader slået for indgangen. Ved siden af lå en muslimsk friskole, Ögårdsskolan, hvis rester er blevet helt fjernet. Branden er uopklaret.

»I de seneste årtier er Rosengård blevet islamiseret; man kan se det alle mulige steder i hverdagen. Moskeerne betjener betydelig flere muslimer nu end for 10-15 år siden. Antallet af islamiske organisationer er steget, og intet andet sted i Malmø ser man så mange kvinder klædt i hijabs som her.«

En irakisk mand sagde til Carlbom under feltarbejdet, at han aldrig i sit liv havde set så mange traditionelt klædte kvinder på ét og samme sted som her.

»Adskillelsen fra resten af Sverige gør dem endnu mere troende. De første indvandrere i 1970erne arbejdede otte timer om dagen på en svensk arbejdsplads og blev kastet ud i samfundet, men de nye er arbejdsløse, og mange af dem føler, at de lever i en tilstand af forvirring. Islam bliver en fast forankring i tilværelsen og en hel model for eksistensen. Her kan en kvinde være sammen med andre kvinder med slør og blive klippet hos en frisør, der trækker forhænget for imens. Man kan bedre give børnene en fuld muslimsk opdragelse og være i nærheden af slægt og venner. Det bliver simpelthen lettere at leve. At bo her ophæver indvandrerens følelse af isolering, men det er dårligt, hvis man mener, at integration er rigtig, og det mener man i Sverige . Vi har satset milliarder af svenske kroner på det her, men så længe folk lever i en muslimsk enklave som denne, er integration ikke mulig.«

Før familien flyttede ind, havde han aldrig tænkt på fordelen ved at bo i en ghetto. Han havde heller ikke forstået, at der findes islamister i Sverige . Folk, som er direkte imod integration, og som tager afstand fra Sverige .

»Det var og er fuldstændig tabu at tale om dem, for så ville vi jo få et negativt billede af islam. Jeg havde en forestilling om, at alle der kom til Sverige selvfølgelig ville ind og deltage i samfundet, fordi jeg selv var influeret af det store opdragelsesprojekt. Det tog tid at slippe.«

Forbudte ord

»Der er ingen hjælp at hente i den herskende ideologi, som i årtier har sagt til befolkningen, at et multikulturelt samfund er berigende. At vi skal være åbne og tolerante, og at der ingen problemer er. Og hvis der er et problem, er det det lukkede, svenske samfunds skyld. Problemet er, at emnet er blevet så hårdt ideologiseret. Kritikere nærer en dyb angst for at blive udråbt til racister, og alle har holdt mund. Indtil for fem-seks år siden kunne man intet sige. Det var ikke tilladt at koble indvandring med kriminalitet for eksempel, for indvandring er altid berigende,« siger Aje Carlbom fra Lunds Universitet, hvis ph.d. afhandling netop er udkommet, The Imagined versus the Real Other. Multiculturalism and the Representation of Muslims in Sweden.

Her argumenterer han for, at den multikulturelle ideologi er en intellektuel forhindring for at forstå det multikulturelle samfund. At forskere og politikere ikke ønsker at finde ud af, hvad der foregår, fordi de har en anden dagsorden: Her går det godt.

Og dem, der mener noget andet, er moralsk på afveje. Ideologerne ser ikke selv, at multikulturalisme er et politisk trossystem, men betragter den som en naturlig sandhed og en del af deres identitet.

En typisk fordring fra deres side lyder: »Vi bør ikke forstærke grænserne mellem dem og os.« Derfor må alle tænke to gange, før de offentligt formulerer argumenter eller spørgsmål til det multikulturelle. Og derfor er der altid »en særlig anspændthed« over feltet.

I den blok, hvor familien boede, var svenske forældre bekymrede for deres børns skolegang. De syntes ikke, børnenes sprog var udviklet nok, men de blev ikke taget alvorligt og affærdiget som fremmedfjendske.

»Bekymringer som denne har ikke kunnet formuleres før. Det er blevet lidt lettere at diskutere. Måske fordi problemerne er blevet så store. Politikere og embedsmænd er desperate. De ved ikke, hvad de skal gøre, og imens vokser populistiske partier frem. Logikken er jo, at jo mere man viftes af, desto stærkere bliver følelsen af at være undertrykt, og man bliver frustreret. Det ville have været lettere, hvis de almindelige partier fra begyndelsen turde se virkeligheden i øjnene.«

I bogen tegner han et rystende portræt af svenske intellektuelle, samfundsforskere og antropologer . De har svigtet deres fornemmeste opgave - at være i opposition - og de fremstår som underkuede og bange for at miste ansættelse, karriere og stilling.

»Forskere agerer ud fra moralske standpunkter i stedet for videnskabelige,« mener han. De er blevet ideologer, og deres viden om islam er påvirket af ideologiske overvejelser. Han er enig med den svenske professor Jonathan Friedman i, at debatten ikke så meget handler om konkrete sager, men om at tage afstand fra racisme. »Det er en slags intern debat blandt vesterlændinge. Som om vi fra begyndelsen skal have dårlig samvittighed på grund af kolonitiden,« siger Carlbom.

Efter en konference, hvor han og Sara Johnsdotter fremlagde deres resultater fra Rosengård, modtog de et venligt brev fra en (højere placeret) svensk antropolog. Han rådede dem til at ignorere deres data og ikke diskutere dem offentligt, før de havde læst, hvad andre forskere mente om den multikulturelle virkelighed. Parret opfattede brevet som et politisk råd, ikke et teknisk.

Carlbom har også været ude for hård kritik i salen og det modsatte udenfor: »Jeg blev angrebet for at have taget temaet islamisering op, men under kaffepausen kom samme mand hen til mig og sagde i al fortrolighed, at islamisme var et vigtigt emne for forskning og diskussion.«

Ellers er den typiske reaktion tavshed.

Mellemøsten i Malmø

Vi stiger ud af bilen ved butikscentret. Det ligger placeret på broen over motorgaden, fuldkommen som i Ishøj, der også er et rationelt barn af planlægningen i 1960erne og ‘70erne: Butikscenter i midten, skoler fordelt i området, gangstier og cykelstier for sig, biler for sig, fælles grønne områder.

Selve centret er opdelt i en etnisk og en svensk del. Med mur imellem og to separate indgange. Til højre ligger Sveriges største fødevareforretning City Gross med musak, svenske lavprisvarer og en lang stribe kasser. Til venstre et butikscenter med indvandrernes butikker.

»Det er nyt. Da de første indvandrere blev importeret af den svenske stat, fandtes alt dette ikke - særligt tøj, sko, frisører, rejsebureauer, advokater, moskeer, foreninger, skoler. Rosengård er blevet et samfund i samfundet. Men det vil man heller ikke diskutere i Sverige . I stedet bøjer man sproget. Først var bebyggelsen »indvandrertæt beboelsesområde«. Så »indvandrerrigt« og nu »internationalt område« eller »svensk tyndt-befolket område«. Man må næsten ikke tale om, at der findes indvandrere mere.«

I en kiosk står et stativ med aviser på 50 sprog. Ikke en eneste er svensk. Carlbom udleder, at folk ikke er interesserede i Sverige og svensk politik, men kun i deres hjemlands forhold. På stort set alle altaner hænger hvide paraboler. De trækker ti arabiske kanaler ned.

»Man kan vælge at se butikkerne som et eksotisk indslag i samfundet: Forny dit køkken med ethnic food!« siger han, mens vi går forbi pakistanske smykkeforretninger, indiske skobutikker, jugoslaviske legetøjsbutikker, arabiske similikjoler og madvarer. »Men man kan også se det som et kæmpe nederlag.«

Intet sted i hele Sverige er koncentrationen af immigranter højere end i Malmø, hvor 55 procent af alle skolebørn har udenlandske forældre. Og hvor en tredjedel af byens befolkning er indvandrere eller efterkommere af dem. Som resten af Vesten er byen blevet af-industrialiseret i de seneste årtier. På bare 20 år mistede den 27.000 arbejdspladser; de store fabrikker og værfter lukkede. Modsat er flygtninge strømmet til siden 1980erne, ude af stand til at få arbejde.

Rosengård og officiel svensk ideologi om den altid berigende indvandring er et bedrag. Endda et generøst bedrag, som den norske antropolog Unni Wikan kalder det, når man gør alting forkert i den bedste mening.

»Det går ud over svenskerne, og det går ud over indvandrerne og deres børn. De vokser op i en enklave uden at kunne tale ordentligt svensk og uden at kunne tage del i verden omkring sig.«

Hvad nu?

»Hvis jeg skal svare uden censur, siger jeg, at indvandringen til Malmø og Rosengård må stoppe, ellers udvider man enklaven. Staten må tvinge folk til at bosætte sig andre steder. Den må kunne sige til nye immigranter, at de skal bosætte sig et særligt sted for at få bidrag, og hvis de flytter derfra, får de ikke en krone. Man kunne også holde op med at støtte friskoler, indføre obligatorisk svenskundervisning i svenske miljøer og droppe modersmålsundervisning. Intet af det bliver let, men Rosengård lukker sig mere og mere om sig selv og sin tro.«”

Det er min erfaring, at debattører, som må ty til den slags udfald, er alvorligt i defensiven. Ole Bjørn giver ingen dokumentation for det 'løgnagtige'.


Jeg har gjort opmærksom på, at Aalborg Universitet er medudgiver af rapporten


Jo, jeg er da rigtignok kun 72 år, og jeg har, da jeg for mange år siden boede nogle år på et 4. Maj Kollegium beskæftiget mig indgående med historie. Din artige bemærkning om mit mangelfulde kendskab til moderne historie forærer jeg dig gerne. Den er også uden dokumentation, sådan som tilbagetogets salutter plejer at være.

Jeg afventer spændt udfaldet af din spådom om en uhyggelig blodig, kommende WW3. Jeg gør det i tavshed indtil videre, idet din tiltagende aggressivitet ikke kan befordre noget hensigtsmæssigt videre debatforløb.

Kære Ransom.

Dine forsøg på at gøre sort til hvidt ved hjælp af postulater, viser i min erfaring, at din forståelse af ord som bevis, saglig, argumentation, kildekritik, ekspertise samt tilbagetog er yderst mangelfuldt i forhold til danske ordbøgers definitioner.

Jeg er skam ikke i defensiven men tværtimod aggressiv, som du selv påpeger i dit indlæg. Det bliver jeg altid, når mennesker angriber mine indlæg med usaglige postulater, og trods opfordringer ikke dokumenterer på nogen måde, at jeg tager fejl.

Vi har trosfrihed her i landet og også på denne debat, så du må selvfølgelig tro hvad du vil om mig, men det ændrer ikke ved det faktum, at du ikke er kommet med et eneste sagligt argument eller nogen form for dokumentation for dine postulater. Det fremgår af dine indlæg i denne sag, som enhver kan læse.

Jeg har derimod tilbagevist dine postulater med tørre fakta. Islamisk vold er i stigning i disse år, og hvis du fortsat tvivler, så er her et citat fra rigsstatistiker Jan Plovsings kronik om emnet.

Der er således ikke tvivl om, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande begår straffelovskriminalitet og især voldskriminalitet langt hyppigere end personer med dansk oprindelse.

Du kan læse hele kronikken og de tilhørende tabeller på Danmarks Statistiks hjemmeside her.

Med den alder, du opgiver at have, er det endnu mere uforståeligt, at du ikke kan se den udvikling, der foregår i det danske samfund og i andre vestlige lande. Den bliver jo langt fra holdt hemmelig af hverken politikerne eller den frie presse. Man fristes jo til at tro, at det netop er på grund af din alder, som jo sætter forskellige spor hos os alle.

Hvis det er min brug af ordet verdenskrig, der forvirrer dig, så har jeg jo klart og tydeligt defineret, hvorfor jeg har anvendt dette begreb på den nuværende situation. Men du kan så trøste dig med, at med din alder er din statistiske chance for at se den blodigste slutfase ikke særlig stor. Den 3. verdenskrig kan sagtens vare længere end Trediveårskrigen, så der er ingen grund til at sidde længe oppe for at se slutningen.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Ransom bidrog til at få debatten på afveje i forhold til din overskrift ved at henvise til rapporten fra SBi/Aalborg Universitet.

Men jeg synes nok, du bruger Jan Plovsings kronik til mere, end den kan bære.

For det første kan du ikke med sikkerhed afgøre, at der er tale om muslimer, idet Jan Plovsing kun bruger udtrykket ' indvandrere og efterkommere'.

For det andet er der ikke dækning for at antage, at denne overtallighed i statistikken over kriminelle handlinger har sit udspring i islam (du bruger udtrykket 'islamisk vold').
Der andre faktorer, som spiller ind, bl.a. en mangelfuld integration. Danmark har modtaget flere fremmede, end der har været vilje og evne til at få optaget i samfundet. Det har medført rodløshed, isolation og marginalisering. Det er mig bekendt ikke af nogen kilde oplyst, at det overvejende motiv for kriminaliteten blandt indvandrere og deres efterkommende er religiøst.

Kære tros.

Jeg er ikke uenig med dig bortset fra et punkt. Når Jan Plovsing taler om ikke-vestlige, så kan han ikke tillade sig at sige, at det hovedsagelig drejer sig om folk med muslimsk baggrund, for det fremgår ikke direkte af det materiale, som han har baseret statistikken på. Men fra en bekendt, der har adgang til mere specificerede oplysninger har jeg fået at vide, at korrigerer man tallene for ikke-vestlige indvandrere ved at fjerne indere, sikher, thaier, philippinere, kinesere og japanere fra statistikken, så ser tallene betydeligt værre ud.

Det har jo så nok også en sammenhæng med, at islam er den eneste religion hvis gejstlige prædiker vold og drab på kristne og jøder, og som jeg tidligere i ordvekslingen med ransom gjorde opmærksom på, så er det ikke et lokalt dansk fænomen med den øgede islamiske vold.

Og at denne vold er eskaleret i de senere år, kan du næppe finde nogen uafhængig observatør, der vil benægte.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej!
Nu er jeg ikke særlig gammel(29),og ingen anden uddannelse end 9.kl og 5år i hæren.
og det er måske lidt ude for emnet, men jeg blev inspiret af den artikel fra WA om Rosengården i Malmø.
Men jeg syntes at i skulle høre min historie, om og vokse op i en såkaldt "Velfærds-Ghetto".

Jeg startede i bybækskolen i farum, i 4.klasse, efter min far fik en lejlighed i Farum midtpunkt, før det havde jeg boet hos min farmor i gladsaxe.
Allerede den første dag lærte jeg vold og trusler og kende, skolen var proppet med flygtninge fra palæstina, en af dem, en knægt et par år ældre end mig, rendte rundt med en kæmpe stor dolk, og truede alt og alle som ikke gjorde hvad han sagde, det resulterede i at han havde en flok af medløbere, som gjorde alt hvad han sadge til dem.
Jeg var bange, meget bange, selv lærerne var bange for den lille bande af 10-14årige knægte, jeg lærte og gøre mig usynlig, og "lugte" ballade på lang afstand, men det hjalp ikke, mange tæv og røverier senere, begyndte en anden dreng på skolen, han blev en ven for livet, han lærte mig og slå igen istedet for løbe, men vi var kun 2-3 stykker mod omkring 50 voldspsykopater, så det var begrænset hvad vi kunne gøre.
Fks; mødte jeg en af disse idioter alene, ville de straks gå en lang vej uden om mig, men lige så snart de var i overtal, så var de nogle helvedes karle.
Jeg gik i klasse med en sød tyrkisk pige, som jeg blev lidt forelsket i, hun osse i mig.. vi nåede da aldrig bare et lille kys, da en eller anden fortalte hendes familie om det, det resulterede i en dødstrussel mod mig og min far, hvis ikke jeg holdte mig væk! jeg valgte og holde det for mig selv, da jeg IGEN blev skræmt fra vid og sans (jeg var omkring 14år).
Som årene gik, blev volden mere og mere brutal, og våben blandet ind i det, jeg begyndte og komme i et meget dårligt selskab af små kriminelle danskere, da de beskyttede og hjalp hvis der var problemer.
Jeg troede virkligt at sådan var livet i Danmark, indtil jeg begyndte og læse historie, og fandt ud af hvor slemt det faktisk var, ja jeg blev rørt til tårer første gang jeg opdagede det.
Jeg meldte mig til hæren frivilligt for komme ud af det, og det hjalp.
Men mange af mine gammle venner bor stadigvæk i "Farumstan"
nu om dage er det ikke knive mer, nej de skyder krafteddermande med skarpe skud i bilkældrene, politiet tør ikke komme der.
Små bander af unge møgunger hærger og terroriser alt som ligner en dansker, medmindre de er store og stærke, og ikke virker bange! og hvis man er så fræk og give dem en flad, fordi de har kastet sten efter en, så skal man skynde sig væk, for de ringer efter de ældre "gangstere" med våben, som kan mobilisere et tæskehold i løbet af 10min.
så sent som for et par uger siden var jeg på besøg hos en gammel ven deroppe, vi sad og snakkede og fik en bajer, da jeg hørte en fuld automatisk riffel blive skudt af (har været udsendt, så jeg ved hvordan sådan noget lyder) og som den gamle soldat jeg er, kastede jeg mig ned på gulvet af refleks, min ven grinede højlydt af mig, "det var jo bare hverdag her!".

Jeg boede efter jeg blev færdig med hæren et par år i københavn, blev tit kaldt jødesvin(jeg er ½ grønlænder) og er utallige gange blevet angrebet af små bander, jeg er dog så heldig at jeg kan forsavre mig selv.
Til sidst blev det dog for meget, og bor nu i en lille tryg landsby i nordsjælland.


Så jeg giver dig helt ret Ole Bjørn.
Spørgsmålet er bare, havd fanden kan vi gøre ved det?

ps: jeg har prøvet og holde historien kort, da jeg kunne blive ved med og fortælle om de små slemme oplevelser jeg har haft.

Kære Ratatosk.

Jeg ville ønske, at din historie var en undtagelse, men det er den desværre ikke. Jeg kender til stribevis af bekræftede historier om lignende tilfælde af muslimsk terror, også en hel del med en betydeligt værre udgang af historien end din.

Du spørger, "hva' fanden vi kan gøre ved det!" Ikke meget i øjeblikket desværre, bortset fra igen og igen at fortælle om problemet, der vokser dag for dag. Naivisterne med "de rigtige meninger" har fortsat for stor indflydelse på dansk politik, men udviklingen går imod dem. Det står endnu værre til i Sverige og Norge, hvor man fra officiel side gør alt for at bagatellisere problemet, men svenskernes og nordmændenes undertrykte raseri er endnu større end vores.

I øjeblikket udnytter islam demokratiets svagheder, og deres fremgang får dem til at føle sig sejrrige. Det får også den fredelige del af indvandrerne til at holde en lav profil af frygt for fremtiden og deres egen sikkerhed. De, om nogen, forstår den fare, som fundamentalistisk islam betyder.

Men der er to ting, som de islamiske strateger har miskalkuleret. Den første er den naturlov der siger, at tryk avler modtryk. Der er overalt i Vesten et stigende raseri mod islams fremtrængen, og ligesom spændinger i jordskorpen ender med at blive udløst i et jordskælv, så vil raseriet også stige til et mætningspunkt, hvor det udløses i handlinger, der vil chokere muslimerne. Folk, der en gang har smagt frihedens sødme, vil aldrig mere stille sig tilfredse med at være undertrykte. Det forstår muslimer ikke, for de har aldrig været frie, men altid underlagt islams diktatur.

Den anden ting drejer sig mest om Danmark. Her er det umuligt for islam at tage misteltenen i ed, og det vil i længden medføre deres egen undergang. Mistelstenen er den stærkt forkætrede jantelov, som er en del af den danske nationalkarakter.

Muslimer skal ikke komme her og tro, at de er noget særligt, for det er de ikke. De er kun en torn i Holger Danskes kød, og når han vågner og svinger sit sværd, så vil muslimerne opdage, at hans beslutsomhed er stærkere end deres tro.

Vi danskere er et fredeligt og pragmatisk folkefærd, der handler ud fra fornuftsprincipper i det daglige, men vi giver ikke køb på vore grundlæggende værdier. Uanset tidligere synder, så var vi i blandt de første med afskaffelse af slaveriet, afskaffelse af hoveriet, uddannelse af den brede befolkning gennem højskoler og skolepligt, afskaffelse af enevælden, oprettelse af et velfærdssamfund og sekularisering af folkestyret. Det vil vi aldrig give afkald på igen.

Islam er en kolos på lerfødder, og de vil falde meget hårdt når reaktionen kommer. Vi så det i miniformat, da en række muslimske lande på samme tid angreb Israel beruset af sejrsstemning. Man fandt de arabiske soldaters støvler i ørkenen, hvor de havde smidt dem for at kunne løbe hurtigere hjem.

Den iagttagelse du selv har gjort, at arabere kun har mod, når de er i flok, gælder også i stort format. Når de kommer under pres fra beslutsomme modstandere, så fordamper modet hurtigere end bensin på en varm ørkensten.

Slutresultatet er givet på forhånd. Islam vil blive taberen. Desværre vil der flyde en hel del uskyldigt blod inden de forstår det.

Vi må bare bruge vores ytringsfrihed og blive ved med at råbe op.

Mvh

Ole Bjørn ;)

=) tak for svaret.
du giver mig håb, tak for det!

jeg håber ikke det bliver til en krig, men det ligner dog snart det samme som min farmor fortalte mig om besættelsen tiden.
og så vil jeg ikke skrive mere om det (det kan være nogle kigger med), men du kan selv regne ud hvad jeg mener ;)

Vi er en flok unge mennesker alle med militær baggrund, som ikke vil finde os i det mere!

igen tak til alle jer "Ældre" som kæmper stadigvæk, og bare rolig
mange unge er helt med på hvad der sker, mest pga alle de her "blogs" som oplyser mange folk, forsæt det gode arbejde, der er brug for det, vi andre skal nok tage os af det fysiske hvis den tid kommer.

ps. skriv en mail, hvis har du brug for hjælp, eller bare vil drikke en øl, du er altid velkommen i mit hus ;)

mvh Mads

Kære Mads (ratatosk).

Det fysiske skal vi overlade til myndighederne bortset fra lovligt nødværge. Ellers er vi ikke et hak bedre end aggressorerne, og erfaringen har jo forlængst vist, at pennen er stærkere end sværdet. Vores styrke skal ligge i afskrækningen, ikke i modvold.

Det, som på langt sigt kan udrydde muslimsk fundamentalisme er oplysning til ungdommen. Vi skal huske på, at de også er uskyldige ofre for en benhård indoktrinering. De fik aldrig en chance for et liv med selvstændig stillingtagen.

Det bedste vi kan gøre er at omvende dem. Derved følger vi også det klassiske romerske princip - del og hersk. Det er bedre at lade gale hunde slås mod hinanden, end at lade dem bide andre.

Men det er en god idé at alle unge lærer selvforsvar, for det kan fjerne frygten for voldsmænd, og tage modet fra de voldelige. Bevidstheden om at en voldshandling kan medføre værre konsekvenser for voldsmanden end for ofret, lægger en naturlig dæmper på de voldeliges mod.

Mvh

Ole Bjørn ;)

jeg hører hvad du siger, og du har ret, jeg/vi skal nok opfører os pænt=)

Det er jo den nye Johnny Hansen der rekruttere unge spassere, der tror han er supermand fordi han er soldat. I er ulidelige at høre på i skide skabsracister. I vælger at bruge et viritueltforum i stedet for at nå ud til folk i reallife. I burde skamme jer.

MVH Mads Jakobsen Nørrebro

Sidste ting, i behøver seriøst ikke at pakke tingene ind i vat. De ved at i findes. Danmark væmmes ved jer eftersom at i kun kan lege soldater og polikere i et forum. Jeg skammer mig over at være dansker når jeg møder folk som jer. Til plastik-soldaten. Du har hørt om AK81 ik? meld dig i kampen hvis du tør, istedet for alt det snak, for det er umiddelbart den kamp du har lyst til. Jeg slutter af med at sige at der er ingen af jer der er velkommen i mit hjem, da jeg væmmes ved jeres indstilling. WW3, retard fucking deret.

Hej Anonym - Mads Jakobsen Nørrebro.

Jeg er enig i - hvis det er det, du mener - at tonen overfor islam og holdningen dertil - generelt i det danske samfund skærpes med små nærmest umærkelige skridt - ind imellem afbrudt af stærkt hadefulde skrig.

Man hører f.eks. ikke Koranens Sura Tre citeret: Vers 3, der om Gud siger:

Citat:

Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig til bekræftelse af det, der var før den. Han har sendt Toraen og Evangeliet ned tidligere, som en retledning for menneskene; -

hvor "Skriften" jo er Koranen og "Toraen og Evangeliet" de jødiske og kristne skrifter.

Heller ikke hører man her i landet meget til den gren af islam, der kaldes sufismen - til trods for at Jalal al-Din Rumi's ca. 800 år gamle kærlighedens sufi-poesi for tiden er yderst populær blandt USA's ungdom.

Samtidig må det jo indrømmes, at sider af islam i dag ligner kristendommens korstogskrigere og spanske inkvisition.

Med andre ord, der er et lige så bredt spektrum indenfor islam, som der er indenfor kristendommen.

Dertil skal jo også lægges, at islam er ca. 600 år yngre end kristendommen - og hvordan så kristendommen så ud, da den var 600 år yngre end i dag?
Ikke noget kønt syn - kan man vist roligt sige

M.v.h. Arne.

undskyld mig for det første er det ikke islam religion der vil skabe 3 verdenskrig først gå og læs i koranen på dansk hvad der står så kom og snak om det for jeg kan se at i ikke ved så meget om denne religion hvis i er så imod islam religionen. der er nogle muslimer der har misforstod islam men det betyder jo ikke at det skal gå ud over Islam.

ja islam er virkelig fredens religion.... ihvertefald hvis man er muslim

Ja nu når 99% af alle terrorister er muslimer, kan det kun være en fredens religion, jeg vil nødigt opleve at det var en krigerisk religion, så var vi alle blevet ekspederet over i en anden verden, men det kan vel ske endnu.

Nu må vi se hvad HUT har gang i, i den Sorte Diamant, hvor de nok sviner de danske soldater til, fordi de hjælper med at udrydde verdens værste forbrydere Taliban, som endnu ikke er kommet videre end til år 660.

hold kæft, du sidder her i et lille land og snakke om islam. din lille idiot, hvad ved du om islam????. jeg er ikke muslim, og prøve snakker om jeres løgne Kristin dom..

husk at det var jeres (krisian) der skabt Taliban og torrister, det var Lars lykke Rasmussen der gik i Afghanistan med 600 tusind Dansk kroner for at støtte Osama Bin Ladin. alle jer er ansvar for hver person der blev dræbt i krigen.

Hej Anonym.

Når du skriver:

Citat:

hold kæft, du sidder her i et lille land og snakke om islam. din lille idiot, hvad ved du om islam????. jeg er ikke muslim, og prøve snakker om jeres løgne Kristin dom..

så risikerer du netop, at alle holder kæft, og ikke vi debattere med dig.

Jeg er enig med dig i, at islam har mange ansigter (hvis du mener det), samt i at vi danskere burde orientere os bedre og mindre fordomsfuldt om denne religion og om de kulturer, hvor islam er dominerende.

M.v.h. Arne.

han er ret, hvorfor er du racist ? hvad har Islam gjorde til dig og din familie eller til dit lille Land? jeg er ateist, men jeg kan ikke se, at en idiot ( kartoffel) snakker om noget, som han ikke forstår hvad det betyde og hvad skal man se om det.

Religioner er kun ideologier, men det kan også være farligt nok.

Bagved alle disse ideologier er der levende mennesker og hvordan disse mennesker anvender ideologierne er helt bestemt af psykologiske faktorer. Alle religionerne kan tolkes på mange forskellige måder alt efter hvilken person der fortolker dem.

Alle religioner er noget vrøvl. Jahve findes ikke, Allah findes ikke.

Det, som findes er dig og mig. Det enkelte menneske og dets forhold til omverdenen der er enkelte mennesker lige som én selv.

Først når mennesket tager ansvar for sig selv og sine handlinger giver det mening at stille spørgsmålet om den virkelige Gud som er kærlighed findes. Hvis der ikke er kærlighed i dig selv, hvordan kan du så finde Gud?

Der er ingen kærlighed og forståelse i troen på hverken Islam eller Kristendom.

Det er i al evighed falsk.

Kærligheden, Gud, er i dit eget forhold til og dine egne handlinger i forbindelse med, andre mennesker der er lige som dig selv.

Alt liv på denne planet skriger forgæves på dig menneske, at du forstår dig selv og handler derefter.

Du er selv, ene og alene, ansvarlig for enhver handling du foretager.

Hej Michael..

”Alle religioner er noget vrøvl. Jahve findes ikke, Allah findes ikke”

- Efter så mange år med dine egne idéer om det guddommelige, er det jo faktisk sjovt at se denne konklusion, fra din hånd!

Kort efter får vi dog et indblik i den gudeforestilling der stadig rumsterer underneden, måske som sproglige reminiscenser, hvem ved, men som altså stadig bevæger din måde at tænke mennesker og liv på, for du skr. nemlig flg. :

”Først når mennesket tager ansvar for sig selv og sine handlinger giver det mening at stille spørgsmålet om den virkelige Gud som er kærlighed findes”.

- I spørgsmålet forudsætter du her kærligheden gennem eksistensen om noget guddommeligt, som du altså foroven minimerede til blot noget vrøvl, hvorfor man må spørge: hvorfor nu det?

Nu du har tilgang til den europæiske historie, hvor paver og konger slog menneskene til blods i kampen om deres eget selvbillede, fordi netop troen på idéer om guddommelige myndigheder gav anledning til psykiske forstyrrelser så omfattende, at netop deres idealbilleder af noget guddommeligt for enhver pris måtte komme i første række som udtryk for selvbilleder, i hvilken forbindelse man afgørende skabte love til forordning for den sameksistens, hvor alene det ikke at tro på idéer gav anledning til frygt for eget liv. Det bliver påfaldende naivt at sidde og hæve symbolikken opover mennesker der skabte den og hvormed netop mennesker formodedes at skulle forstå sig selv. Det var idéerne om noget guddommeligt som havde forordnet naturen, den var gal med. Her blev symbolikken som redskab et miskmask af misopfattelser til bygning af en menneske- og naturforståelse. Det er en idéhistorie, skabt af mennesker, og som i vældig grad viser noget om den tilgang mennesker i tidligere kulturer formede sig til forståelse af dem selv og naturen omkring dem, vi må se på og måske beundre. Og det var denne forståelse der gav anledning til de sindbilleder, udtrykt i symbolers forståelse, som du o.a. troende jo i den grad har overført på jer selv, men som i grunden er et uanvendeligt redskab der i stigende grad isolerede mennesket fra det verdensbillede og den menneskeforståelse der støt har udviklet sig. Her har nutidens troende blot vedblivende og ukritisk tolket omverden ind i gammel symbolik. Problemet er jo, at de sansebilleder du selv tidligere skabte dig og promoverede gennem debatter, netop er en favorisering af sproglige symboler fra årtusinders religioner der slet intet viser om fx. dig som menneske, mens de derimod viser noget om idéer mennesker engang havde som tilgang til en selvforståelse- og hvor troen var så politisk massiv i de sociale rammer, at der næsten ingen vej udenom fandtes.

Vedr. sammenhængen mellem dine to konklusioner her, ”Først når mennesket tager ansvar for sig selv og sine handlinger giver det mening at stille spørgsmålet om den virkelige Gud som er kærlighed findes” & ”Hvis der ikke er kærlighed i dig selv, hvordan kan du så finde Gud?”, er der det at sige:

- Mennesker har siden og frem netop i stigende grad påtaget sig ansvaret for sig selv og hinanden gennem div. politiske forordninger, der så afspejler de samfundsstrukturer du ser omkring dig. Her er kærlighed (følelser knyttet til sindbilleder) ikke som før bare et miskmask af overtro, men sker simpelthen gennem forankring i de fælleshistorier mennesker skaber, og hvor de slet ikke behøver gudetro for at bygge liv indbyrdes og med kærligheden som referencer for det fælles samlivsfundamentet. Her må man så bruge sin sunde fornuft, når/hvis idéer man har bygget op om kærligheden (ved skilsmisser osv.) mister sin reference, og man er faktisk fri til evt. at bygge nye kærlighedshistorier! Men at gøre sig selv til objektet for subjektive idéer man har om kærligheden, tegner kun et billede af indgangen til den selvtilfredse trosonani religioner byggede op og påduttede mennesket, og som isolerede mennesket fra medmennesket, fordi netop idéer om noget guddommeligt blev indført mellem selvforståelsen og medmennesket. Netop der ser vi historiske eksempler på den narcissisme der også findes rundt om os i dag – fx bestiller et menneske som Hans stort set ikke meget andet end netop at bolle selvbilledet op i skyformationer ingen omkring ham kan bekræfte ham i. Den slags har kun betydning for den der sylter sig ind i selvbilleder der skriger til himlen om et misfornøjet selv- og socialforhold! Dyrk du kærligheden til mennesker og lær dig at leve med, at også du er et menneske der på godt og ondt blev formet fra de skrammer der ligger i et liv hvor kærligheden er en fundamental del af vores behovsforståelse. Men lad være med at gøre dig selv til genstand for den kærlighed du må udvise andre, fx ved at proppe hovedet med idéer om dig selv som et guddommeligt fænomen og blot fordi du kan idealisere kærligheden til noget guddommeligt, for det var netop den religiøse fidus! Kærligheden kan udtrykke sig på uens måder, der helt afhænger af sproget man indbyrdes kommunikerer.

Så altså, det selvansvar dine og fortidens medmennesker for længst påtog sig, helt uden at proppe sig med kristen og anden religiøs symbolik, og som børn jo hurtigt lærer sig er vigtigt, fører end ikke til afvikling af det medansvar vi også omfatter hinanden med i det daglige samliv. For dette fører kun til forståelsen af, at hvordan andre mennesker har det, får betydning for hvordan vi selv har det, hvilket som sådan er en social forordning der muliggør et samfund med en etik hvor ansvaret for os selv er delmængde af en fællesmængde, kommunikeret gennem en politik hvor vi i stigende grad favoriserer ansvaret for hverandre gennem krav i international politik. Så koblingen mellem kærligheden og idéen om guder har ingen bemyndigelse, det har derimod mennesker – og det er jo også mennesker der gennem årtusinder blev forledt til at tro dit og dat om noget guddommeligt som fundament for deres eksistens, med de sociale komplikationer det førte med sig.

Mvh
Simon

Det er et spørgsmål om ord og det vi behæfter med ordet. Du har ret i at jeg måske ikke burde bruge ordet Gud fordi det er behæftet med så mange vrangforestillinger.

Jeg kan jo ikke forlange, at du har læst alle mine indlæg gennem årene, men hvis du havde det og kunne sætte dig ud over den måde HansKrist vrangforklarer det jeg siger, så ville du også vide at jeg har redegjort for det jeg mener.

Der er ingen grund til at gøre meditation til et følelsesmæssigt eller sentimentalt fænomen. Når det så ofte alligevel er tilfældet, så er det fordi vi mennesker aldrig rigtig er blevet voksne. Vi blander altid vores følelser og sentimentalitet ind i den måde vi lever vores liv på.

Meditation kan også betegnes som, at betragte forstandigt. Selvom vi tror, at dette at betragte er det samme som at tænke, så er det det ikke.

Tanken er de mange brudstykker, som stiller sig op mod hinanden og prøver at skabe en enhed af forskellighederne. En tanke er et brudstykke, et bestemt synspunkt som stiller sig op mod et andet brudstykke, et andet synspunkt, en anden tanke og holdning som er helt anderledes.

Det er svært for os at forstå, at der i vores sind er noget helt andet end dette at tænke og sammenligne. Dette andet er at betragte og i denne betragten ser man alle brudstykkerne som er alle de forskellige tanker og holdninger.

Hvis man betragter de forskellige religioner sér man hvordan de er opstået. Fra naturmenneskets tro på kræfter i naturen, ånder og dæmoner til de mere sofistikerede og esoteriske udlægninger kulminerende i troen på én Gud.

Religionerne er kæmpemæssige tankebygninger med alle deres dogmer, regler og love men hvis man betragter alt dette så falder det fuldstændig bort. Man behøver ikke at benægte det, det er simpelthen falsk.

Men at se, at al det menneskene har organiseret som religion med alt hvad det indebærer af det ene menneskes magt over det andet, af uvidenhed og uvidenhedens handling, vold, er ikke ensbetydende med at man bliver ateist.

Ateisme er også en tro, man tror bare på at der ikke er noget der kan kaldes Gud.

Så længe man tænker, tror og danner forestillinger så kan man ikke stille spørgsmålet om der er en Gud eller ej. Så er man hyldet i illusioner.
Men det klare blik, ser livets under og verden omkring det og stiller et spørgsmål uden ord. Et spørgsmål som kan komme til udtryk i det vi kalder forundring.Forundring er en sand reaktion på dette at se livets mysterium.

Religionernes gudebilleder er dumme og platte men det samme er den ateistiske materialisme. Man må begive sig ud i det liv som er lige foran én og som er ens eget. Man må forstå sig selv og det liv man lever og ikke hvad alle mulige andre har sagt. For livet er altid her og nu.

Ingen anden end én selv kan forstå sandheden. Kun det man selv har set og erfaret har gyldighed. Vi lever som en entitet i et spand af tid. Vi har vores identitet fra samværet med andre mennesker der er som os selv. Hvis vi derfor ikke forstår os selv, så forstår vi ingenting.

Men hvis vi derimod konstant holder tanken tilbage for at betragte det liv som konstant er omkring os lige nu så vil vi også forstå os selv og det liv vi lever blandt andre.

Det vigtigste af alt er at forstå tanken.

Men vi er bange for at forstå tanken for tanken er alt hvad vi har. Det betyder ikke at alt hvad andre siger er forkert, det betyder blot at det de siger kun bliver til virkelighed for os når vi forstår det. Det vil sige, at vi selv konstaterer sandheden i vores eget liv.

Selv når vi tænker dybsindigt er det ikke tanken der bringer os forløsning. Forløsningen kommer når sammenhængen går op for os og dette at forstå sammenhængen er sandheden.

Alle religioner, ideologier og trosformer er falske, de er tanken. Der er kun det virkelige liv som vi møder hver dag og det kræver en umådelig årvågenhed at leve og ikke hele tiden at lade sig forstyrre af tanken og fortolke det vi ser ud fra vores egen begrænsede baggrund.

Når som helst tanken bemægtiger sig vores sind så ser vi ikke længere himlen over os, så lægger vi ikke mærke til hvad der sker omkring os. Så er vi ikke længere klar over sammenhængen i vores livs begivenheder, men så forestiller vi os alt muligt, fortolker det ud fra vores begrænsning, er indhyllede i illusioner.

Men at alle religioner er falske betyder ikke at der ikke er nogen Gud. Det betyder blot at tanken, illusionen, bliver erstattet af det direkte blik. Men dette blik er ikke muligt uden at man har erkendt det falske som det falske. I den fuldstændige negation forsvinder al guddommelighed og kun virkeligheden bliver tilbage.

Det virkelige liv, som man kan se ud af øjnene lige nu og her og altid følge med i. Når vi tænker erindrer vi bare fortiden, så lever vi ikke.

Kære Simon, sorry jeg ved godt du ikke bryder dig om min "kære -lighed" da den truer din integritet og selvopfattelse lidt vel rigeligt.

vi to er så ulig hinanden som to mennesker kan være, du går udelukkende efter form (du ønsker publikum og latteren på din side), jeg går udelukkende efter indhold og substans (og er fløjtende ligeglad med om jeg får latteren og publikum på min side (paradoksalt nok måske netop derfor er jeg den eneste der har haft stor indflydelse på andre debattører og har gjort en forskel i flere menneskers liv, hvorimod du fortsætter med at være lidt til grin "fnis" men en hyggelig kælen fætter er du, der elsker at projicere selvbilleder og livssyn over i andre mennesker uden at gøre dig umage med indholdet af hvad de skriver). Og hvilket elegant sprog har du ikke, og ja det kan virke imponerende på en ordblind HansKrist til tider.

Iøvrigt troede jeg du var gået Thøger Hinseidenfahren vejen her i livet, men sørme du kan selv uden hans tilstedeværelse. Vi har snart kun dig som fjollet kulturradikal tilbage. Men jeres religionskritik er nu forældet som også Dawkins og Dennett og H-ernes ditto betragtes som useriøst og kun henvender sig til og har relevans overfor bibelfundamentalisterne fra usa, også dem I ligner mest selv i hysteri og sind der koger over, mistet besindesle og afsindighed, en usund forrykkethed modsat den grebethed og forrykkethed vi finder hos Paulus, Badiou og Hanskrist, der er sundere, meget sundere og mere social og politisk virkelighedstro.



Du skriver i vanlig elegant stil:



et misfornøjet selv- og socialforhold


elsker vendingen, og for en mand som mig der har scoret 34 på en seriøs autisme/asperger test og som engang blev kaldt Schopenhauer (næsten helt sikkert en asperger) og indlevede mig meget i mandens tankeunivers, men som også på et tidspunkt gjorde op med Schopenhauer i og med (eller ved hjælp af) Nietzsche og Høffding, og måske du rammer mig lidt med din bemærkning, men det er ikke rammende for min tænkning og den måde jeg i årene siden 2003 har talt om Paulus og kristendommen.


Iøvrigt elsker jeg at udlevere mig selv selvbiografisk ganske ærligt. Og utroligt mange kort (topatlet, enspænder, evighedsstudent (ingen studier afsluttet), ordblind, fra bonde og håndværkerstanden, mmm) har jeg spillet jer debattører i hænderne, og det er selvfølgelig også fordi det skal stå jer frit for at benytte jer heraf.

Men at du ikke har ret i din karakteristik af mig ud fra citatet dit ovenfor, kan enhver der gider læse mine indlæg eller kender til disse (Vang, Anne og disciple og få andre) forsikre sig om ved at læse mig, modsat dig, der aldrig har gidet dette, fordi du troede du vidste hvad der stod. Men mens verden bevæger sig fremad sover du i din fordomsfulde tynde kop te af dogmatisk fordummende religionskritik sammen med Dawkins, Rothstein, Tim Jensen, og H-erne og Dennett. Folk som er interessante nok og som jeg med glæde læser og har lidt studeret og drøftet med min venner, men som ikke magter en seriøs religionskritik, der skal vi vende os imod de kontinental europæiske filosoffer (Badiou og Zizek) og ikke disse ovennævnte positivister der ikke magter filsofisk og metafysisk (ontologien) tænkning, at tænke dybt over tingene.


På min facebook skrev jeg i dag følgende der klart afliver din påstand om kun selvbilleder der skriger til himlen og at der ingen er der kan bekræfte mig i at min tænkning har aktualitet og relevans (hvilket de private mails jeg har mødt i tidens løb også bekræfter at jeg ikke er ude af trit med den filosofiske og teologiske og især religionsfilosofiske tænkning, og ja min religionskritik er 1000 gange skarpere end Dawkins og hans H-er slæng og din simon og bjørnens ditto):

Jeg skrev følgende:


Begivenheden Kristus: "a genuine road-to-Damaskus experience". "Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou.

Alain Badiou, ubestridt den største nulevende filosof, til trods for at han er ateist og marxist har han været en af hovedkræfterne bag filosofiens aktualisering af og drejning over imod Paulus og teologien. Om Kristusbegivenheden (den sandhedsindstiftende politiske revolutionære begivenhed ved Jesus vi lover troskab) altså opstandelsesbegivenheden Kristus i verden (som han finder denne hos Paulus), siger Badiou i mente sin egen Damaskusbegivenhed (relateret til maj 68): "Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Den største intellektuelle tilfredsstillelse for mig i nyere tid er at finde mine tanker om Paulus stort set gengivet og identiske med Badiou's ditto. Som Alain Badiou mødte jeg Paulus som ateist, og blev som ham bjergtaget af Paulus og fandt her den militante rebelske revolutionære figur der kan erstatte vores bevidstløse og ukritiske sværgen troskab til udelukkende viden/videnskab (græsk filosofi) og politisk nødvendighed, tradition (kult og kulturer (religiøse (jødiske) og sekulære (romerske))) og doktrinærer partiprogrammer der vil tænke på borgerens vegne (vi må gå ud fra at alle mennesker formår at tænke og interesserer sig for logik og argumentation, diskurser og dette at være uenige, altså tænkende, hvilket netop kendetegner Paulus der søsatte kristendommen tænkende og debatterende, argumenterende, ja det var endda et krav at der skulle være plads herfor, for meningsforskelle (endda trosforskelle, mindre Kristustroen, selv om Paulus dog kunne glæde sig over at selv Kristus (evangeliet) prædikes på skrømt) og udveksling af meninger og kontroverser som NT (især de paulinske breve) er fyldte med (de Paulinske urmenigheder var antiautoritære og anti-hierarkisk opbyggede (at kvinderne skulle lære at tie i forsamlinger skyldtes at de nu for første gang måtte være med på ligefod med mændene og måtte ytre sig, og det forpligtiger jo disse kvinder, der var de mest begejstrede og grebne af den politiske revolutionære sandhedsbegivenhed Kristus i verden (og ofte i overtal i urmenighederne), til at de også magtede at vente på at det bliver deres tur i talerækken (ligeledes tænker mænd langsommere end kvinder og skal vi ha et ord indført må kvinderne vise hensyn til mænd, hvis logiske resonnement foregår langsommere end kvinders ditto, også fordi nok mænd stiller større krav til den logiske symbolske/begrebslige orden end kvinderne, der er mere mindede for at være revolutionære her og nu, altså tættere på sandheden og den subjektive vilje til at nå målet (få sin vilje), hvor mænd er mere til viden frem for sandheden og til politisk historisk nødvendighed (mere pragmatiske) end at få sin vilje)). Upps Hansi pas på lixtallet og de der paranteser.


mange kærlige hilsner HansKrist

"Du har ret i at jeg måske ikke burde bruge ordet Gud fordi det er behæftet med så mange vrangforestillinger".

- Det er begrebet gud der bygger på en forestilling, uden nogen form for objektiv reference.

"Der er ingen grund til at gøre meditation til et følelsesmæssigt eller sentimentalt fænomen. Når det så ofte alligevel er tilfældet, så er det fordi vi mennesker aldrig rigtig er blevet voksne. Vi blander altid vores følelser og sentimentalitet ind i den måde vi lever vores liv på".

- Jeg ved ikke hvorfor pludselig meditation skal hæftes på gudespørgsmålet, men pointen var kort den, at kærligheden slet ikke forudsætter (sentimentale) idéer om guddommelige forestillinger, hvortil i øvrigt ansvar bygger på helt rationelle forhold.

"Ateisme er også en tro, man tror bare på at der ikke er noget der kan kaldes Gud".

- Nej, ateisme er et fravær af (gude)tro - en rationel afvisning af de påstande om guders eksistens, som netop religioner har præsenteret i verdensbilleder, der udelukkende opretholdes i kulturer gennem traditioner og trosanskuelser.

mvh
Simon

Jamen dog og hej!

Stadig denne plapren rundt i meninger fra fortidens teologer, psykologer og filosoffer, hvis helhedssyn du aldrig fik med dig fordi du ikke gad læse, hvorfor et overført fragmenteret blev dit. Du kan ikke gennemskue dig selv, gamle dreng, og synes at være et menneske der trods sin alder stadig drives af angsten for det at blive voksen.
Du hiver samme eksempler frem igen og igen, og synes sikkert du placerer dig i nærheden af fortidige troende kristne, der i virkeligheden bare tolkede angsten for friheden som angsten for skylden, men heller ikke dét fik du med dig. Man bliver hverken teolog eller filosof af at plagiere meninger fra oprigtigt fortvivlede mennesker i samtider så forskellig fra din, man bliver det ved at forstå de mekanismer der forårsagede kulturers udviklinger. Du selv kan derimod påtage dig friheden, for den blev dig givet af et folk der politisk ud i det korporlige tog skrammerne for eftertiden, og dvs. os i vesten – ingen jesuitisk krisefilosofi dér. Men stadig sidder du altså her i en tryg niche og rabler som var du selve højkonjunkturen fra forsøgene på at kurere en indbildt helhedssyge fra et bestemt punkt i en gammel troslære, og hopper tilmed frejdigt rundt i div. terapitilbud fra gamle krisefilosofier hvor du så forestiller dig din helbredelse sker gennem indsigt i ”det hellige”, ”det ubevidste”, for ikke at tale om det troende kalder ”sjælen”, og som formentlig omgærdes af din kærlighed til fiktionen, en ”Paulus-freudiansk-marxisme” som består af fragmenter der passer sankte-handsken; er der noget jeg har glemt, mener du? ;)

mvh
Simon

useriøst indlæg simon,

lige så useriøst som du er usikker,

du er virkelig usikker og havde du ikke dine opstyltede sproglige vendinger, din rationalisme, dine forsvarsmekanismer, ville du i det mindste komme i kontakt med din ontologiske usikkerhed eller eksistentielle usikkerhed, men som det er nu, er din neocortale overjeg ikke vel integreret de subcorticale områder, og derfor sygelig gold. Du trænger virkelig til terapi mand. Problemet med dig er at du netop er blevet voksen og nu ikke kan komme fri igen af denne syge overbygning og overjegsidentitet du har tilegnet dig og som nogle dekadente sociale rammer helt sikkert har belønnet dig for, endda helt sikkert i kroner og ører. Og sådan er landet fyldt med unyttige folk som kun har et fornemt sprog men ingen konkret forståelse ejer for noget som helst, fordi de ingenting kan.

Du har kun vist os fornemmme sproglige vendinger, og lige så arrogant dine sproglighed er, lige så tomt er det for indhold og substans. Du siger aldrig noget og tør åbenbart ikke, du er simpelthen bange for at sige noget.

Enten kan du ikke eller også er du bange for at give prøver på hvad du kan. Og korrekt nok, så bliver du jo også mere sårbar. Nu ved jeg ikke hvad du mener med at blive voksen, men i den her omtalte sammenhæng er jeg kommet flere skridt videre end dig, der gemmer dig og ikke tør blive konstruktiv.

Alle kan jo drukne sig selv i hvad de mener om andre mennesker, deres personlighed, modenhed og psyke med mere. Du debattere aldrig substans og indhold.

Og ja det må gøre ondt i jer løjelige hysteriske ateister at I har tabt til de kontinental europæiske filosoffer der ikke vil vide af jer og afviser jer, og Badiou siger, jeg tar gerne risikoen for at blive skudt i skoene at jeg tror på Gud med, hellere dette end den latterlige afvisning af teologi og Paulus som "nyateisterne" ført an af Dawkins disker op med.

Iøvrigt forudsagde jeg denne vending imod Paulus og teologien mange år før den blev en realitet. Allerede i slut firserne påstod jeg denne vending. Selvfølgelig er det en fornøjelse at blive vidner til og følge med i.

Hvordan går det med dig og Dawkins???? ha ha fnis, ikke så godt, kun til bibelfundamentalisterne taler I også dem I ligner mest også derfor uenigheden og hidsigheden i forhold til dem, men ingen seriøs filosofistuderende eller teologistuderende kommer omkring jer, ja så meget som løfter et øjnbryn. Det må fandeme være nederen i den grad at blive ignoreret. Her gik I og troede I sagde noget væsentligt, og så viser det sig at være skudt ved siden af og være en religionskritik uden bid, fordi den ikke forstår sit emne, sagen selv. Ha ha, det morer mig. Men Dawkins er go indenfor biologi, som fagmand der er han interessant og værd at beskæftige sig med og hæfte sig ved, men han har ingen væsentlig religionskritik som sagt da han ikke forstår emnet, sagen selv. Han er filosofisk utrænet en popsmart forvirret positivist er han. Og han render rundt med alle religionerne puttet ned i en sæk, som Rothstein og Tim Jensen mfl. som dig simon, som michael og bjørn. Så smækker i denne sæk med religioner op på bordet som antikveret legetøj og ragelse og så begynder I at holde foredrag. Men lige sådan kan man netop ikke gøre, denne relativisme er forladt for længe siden hos de seriøse indenfor feltet.

ud i det korporlige har du aldrig taget noget som helst på dig simon, du ved ikke hvad livet drejer sig om, du står udenfor, du har kun dit snakketøj og dit fornemme sprog. Det eneste korporlige der er ved dig er den korporlighed du kommer i kontakt med qua din dekadente livsførelse, skyldende din golde neocorticale overjegsdannelse og identitet, der ikke er vel eller sundt integreret de subcorticale områder (du bor i toppen af dig selv, her lever du uden liv og krop og korporlighed, som du aldrig har skullet bruge, også derfor du ingen erfaringer har, men kun har sprog og sproglighed, bevidsthed, men ingen forståelse altså eller erfaring). Jeg hader intellektuelle der ikke kan noget eller er kreative og konstruktive. Jeg skændtes og skændtes med dem på psykologistudiet

hvis folk kan noget, så frem på bordet med det. Du behøver ikke køre rundt i evigt og altid din meninger om andres manglende duelighed/dygtighed, du må meget gerne vise prøver på at det ikke er sådan fat med dig selv, men intet ser vi fra din hånd og ånd nogensinde. Det skuffer mig, ikke hvad du siger om mig, det må du gøre som du lyster, men du skal bare være klar over at det er en sport jeg ikke går af vejen for også at deltage i, for at give svar på tiltale, så om du tør, lad os få en psykoanalyse om vores modenhed, personlighed, psyke og så videre, jeg er med på den, tør du?????

du slutter af med at spørge om der er noget du har glemt, ja er svaret, du har glemt at tage dig selv og det vi debatterer seriøst. Og ja du har glemt at læse hvad andre skriver.

mange kærlige hilsner HansKrist.

Hej Hans..

Din kvasipsykologi er uinteressant. Det er når hysterisk troende som du, sidder og påberåber omverden et gennemskuet og fortabt verdensbillede og menneskesyn, og faktisk sidder fast i et følelsesregister der indlysende kalder på medmenneskelig hjælp, at du kan opleve ateisters forsøg på at hjælpe dig ud af labyrinterne fra gamle teologers kvasifilosofier. Det sker såmænd bare i tråd med forståelsen af kriser som vendepunkter Hans. Men da du jo er stædig som en kristen panda, har de fleste ateister bare erkendt, at du hører til den gruppe der må rende benene af dig lidt endnu. Det er også sundt med lidt hjernegymnastik!

mvh
Simon

Irreducibel kompleksitet, ja. Gud, ja.

"Irreducibel kompleksitet, ja. Gud, ja".

- I realiteten er kreationisme jo bare en omgang vås, idet man jo ikke forklarer naturen med gamle idéer om guder, der fortabt står tilbage uden samme objektive referencer som naturfænomener kommunikeres med.

mvh
Simon

Irreducibel kompleksitet findes i mange naturfænomener...?

"Irreducibel kompleksitet" er et begreb der benyttes af religiøse troende som grund for troen på naturen/universet som udtryk for et "intelligent design". Troen konkluderer imidlertid en gudeeksistens som designeren, som dog slet kan underlægges en videnskabelig vurdering, ret og slet fordi hypotesen mangler testbart indhold. Hvad vi derimod kan udlede viden om, er, hvad trostilbøjelighed viser os om selve menneskenaturen i bestemte kulturformer, og på det område kan videnskaber så levere logisk konsistente forklaringer, helt uafhængig af om guder faktisk eksisterer eller ej.

mvh
Simon

Vil det sige, at du ikke mener, at "irreducibel kompliksitet" er at forefinde i de eksempler, som bliver påpeget af dem, der forsvarer begrebet? Er det et hokus-pokus begreb, eller er der noget om snakken?

"Vil det sige, at du ikke mener, at "irreducibel kompliksitet" er at forefinde i de eksempler, som bliver påpeget af dem, der forsvarer begrebet?".

- Hvad du læste var, at "irreducibel kompleksitet" er et begreb religiøse troende bruger når de præsenterer hypoteser om naturen som et fænomen designet af en intelligent skaber. Det spiller bare ingen rolle hvad religiøse troende kobler deres guder på, al den tid viden om naturen skabes helt uden hensyn til den slags.

mvh
Simon

Uanset hvad de religiøse bruger begrebet til, tror du så på, at der forefindes irreducibel kompleksitet i naturen? Det er sådan set spørgsmålet...

"Uanset hvad de religiøse bruger begrebet til, tror du så på, at der forefindes irreducibel kompleksitet i naturen? Det er sådan set spørgsmålet".

- Svaret ligger jo netop i det du kunne læse: det er en (natur)beskrivelse (troende) mennesker skaber og kommunikerer, som anskuelsen før nævnt (kreationisme). Det viser noget om måden hvorpå naturen anskues, eller rettere, hvordan nogle tolker den ind i en gammel trosretning. Dvs. at det er hos mennesker du finder anskuelser om "irreducibel kompleksitet", ikke i naturen.

mvh
Simon

Allrigth! Du mener ikke, at det er at forefinde i naturen. Det kunne jo i princippet godt have været tilfældet, om end du ikke godtager de troendes brug af begrebet som argument for Gud.

Eller hva'...? Man kan måske ikke forestille sig "irreducibel kompleksitet" uden en forestilling om Gud... Nå, uanset hvad så kan jeg forstå på nogle hjemmesider, at begrebet er blevet hejlet ned fra videnskabelig front. Hvad katten skal man tro, når nogen siger ét, og andre siger noget andet?

Det rækker vel at vejre beskrivelsers sandsynlige indhold i testbare logiske fremstillinger, bygget på observerbare kendsgerninger, uafhængig af tro. Dette muliggør dit forhold til fornuftige forklaringer fra beskrivelser, du muligvis selv kan teste på naturen.
Det andet ender op i testning af kreationisters egne fantasier bygget på religiøs tro. Men der ved du jo hvad formålet er, så hvorfor tro så meget om det?

mvh
Simon