Nyt svar - Trosfrihed.dk

Shamanisme er ikke just noget nyt her på kloden.

Wikipedia skriver:

Citat:

Shamanisme er en verdensomspændende åndelig praksis. Man kan spore den min. 40.000 år tilbage, og shamanisme har været praktiseret fra Grønland til Sydafrika, Amerika til Australien.

Og videre:

Citat:

"En shaman er et menneske som, sammen med sin åndehjælper, tager på en sjælerejse til den anden verden (åndeverdenen), for at bringe hjælp og/eller kraft med tilbage til denne verden, til gavn for alle/samfundet."

Sjælerejsen er altså kernen. Denne kerne er siden hen blevet iklædt forskellige kulturers skikke, sange, mytologi osv.
Herhjemme er det sejden og vølverne der repræsenterer vores lokale form for shamanisme.

Sejden og vølverne forsvandt først med kristendommens indførelse omkring år tusind - flere steder senere - og måske fortsatte de mere skjult - som hekse.

Om nordisk shamanisme fortsætter Wikipedia:

Citat:

I den nordiske form for shamanisme - den samiske, der også omfattede dele af Rusland - kaldtes shamanen en noaide.
Det var hans opgave, at sørge for frugtbarhed og sundhed, og han var derfor på en gang præst, læge og vismand.
Noaiderne blev af øvrigheden betragtet som heksekunst, trolddom eller magi.

Mange af samernes shamanistiske forestillinger og rituelle praksis har stor lighed med traditioner, der findes hos en række sibiriske kulturer.

Under ritualet brugte noaiden trommen og sang indtil han faldt i trance eller ekstase, under hvilken han begav sig ud på en rejse til åndeverdenen. Det var nu muligt for ham, at se ind i både fremtiden og fortiden, samt at tale med de døde. Han kunne få besked fra guderne om hvor det var jagtdyr, eller bjørne, ulve og andre truende farer. I trancen kunne han også helbrede, befri sjæle og spå. Han kunne få besked fra guderne, om at man skulle ofre noget til dem. Noaiden kunne således afgøre hvilke ofre, som var nødvendige for at stabilisere balancen mellem de dødeliges og de udødeliges verden.

Her har vi altså det forholdsvis primitive menneske (teknologisk set) overfor den mægtige natur og skæbnens magt, der hytter sig - bogstavelig talt - og støtter sig til magi.

Hvad de fik ud af dét, er der vel ingen, der ved.

I vore dage er shamanen skiftet ud med naturvidenskaben og dens teknologi, kunne man vel sige.

Og hvad vi får ud af dét, er vel også ret så tvivlsomt - især når man tænker på de skader, vi med vore teknologiske muligheder påfører kloden - og som jo direkte truer vores eksistens.

M.v.h. Arne.