|
1
registreret Arne Thomsen
482
gæster og
41
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: SLIP RELIGIONEN FRI
|
Hvis man betragter det nøgternt, kan jeg ikke se, det er til at slippe udenom, at den danske folkekirke har fejlet og stort set alene lever af grundlovens § 4:
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
I hvert fald er det, som jeg ser det, næsten uendelig lidt åndelig inspiration, vi almindelige danskere får fra denne statsstyrede såkaldte folkekirke, hvis teologiske indhold alene - på enevældig vis - er bestemt ovenfra, og som i hvert fald overhovedet ikke tager hensyn til menigmands religiøsitet.
Sådan var det på Harald Blåtands tid, sådan var det under enevælden - og sådan er det stadig: Det er det statsansatte præsteskab og deres minister, der styrer "troen".
Her har menighedsrådene intet at skulle have sagt, undtagen i gejstlige ansættelser, der jo ikke levner megen indflydelse.
Og selv om mere end 80 % af os er medlemmer af folkekirken, så har langt de fleste jo - som jeg ser det - vendt ryggen til kirkens religiøse indhold og bruger alene kirken til begravelser, barnedåb, og eventuelt tillige konfirmation og bryllup, mens søndagenes højmesser foregår i halv- eller heltomme kirker.
Vi roser ofte os selv for at have frigjort os fra det romersk katolske kirkevæsen (kirken havde dengang efterhånden fået tilranet sig omkring 1/3 af al dansk jord, som nu for det meste tilfaldt staten), men alligevel er menigmands religiøsitet jo i dag hjemløs - mens præster og andre luthersk evangeliske kristne trives under grundlovens beskyttelse.
Egentlig var det meningen at folkekirken skulle have en art selvstyre, som der står i grundlovens § 66:
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
Men det er stadig - efter mere end 150 år - ikke blevet til noget - med det resultat, at folkekirken er forhindret i at have en samlet mening om noget som helst - hvilket jo nok til tider kan være bekvemt for politikerne.
Vi kan så prale af vores religionsfrihed, som den er udtrykt i grundlovens § 67:
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Sådanne religiøse samfund nyder imidlertid ingen statsstøtte (men bidragydere har, mig bekendt, skattemæssig fradragsret).
Så kan man jo glæde sig over grundlovens § 68:
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.
Men ak, støtten til folkekirken gives ikke alene via den frivillige kirkeskat.
En væsentlig del af præsteskabets løn betales nemlig over statsskatten - uanset om man er medlem eller ej! - og klart i strid med grundlovens her citerede § 68 (Der skal i hvert fald en meget smidig logik til for at få dét til at hænge sammen med grundloven, vil jeg mene).
Jeg kan ikke se andet end, at det er noget ældgammelt rod, som er en direkte hån mod dansk trosfrihed og dansk demokrati.
Vi har trosfrihed (og naturligvis også frihed til ateisme), jo - men vi har ikke troslighed!
Hvorfor ikke?
Var det ikke på tide, at vi ændrede grundloven sådan, at vi får religionslighed i Danmark, og at staten, hvis den absolut vil styre indsamlingen af kirkepenge (via kirke- og statsskat), da fordeler pengene ligeligt til de forskellige religiøse (og ateistiske) samfund i forhold til deres antal medlemmer - eller at staten blander sig helt udenom?
Vi har ofte travlt med at kritisere religiøs undertrykkelse i andre lande, men er vi egentlig ret meget bedre selv?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
