annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15713427
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2384425
Et andet syn 1993640
Åndelig Føde 1531563
Jesu ord 1526022
Galleri
IKON AF KRISTUS
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 523 gæster og 47 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: ALH
Emne: Re: Må kirken gå i "miljøkrig"?

(http://www.religion.dk/artikel/302057:Synspunkt--Fri-os-fra-kirkelige-klimagrupper)

Vi kan ikke leve uden at have noget at frygte. Livet er ingen sikkerhedsanstalt, det samme gælder staten og for den sags skyld kirken. Hverken stat eller kirke giver os en sikkerhed, vi kan putte vores liv i. Sagde Martin Luther ikke netop det samme om troen, at denne kun kan blive os en vished?

Vished er det modsatte af at være uvis og ligeglad. Det er i ordets konkrete betydning at være vis om noget, at være henvist til noget. Det betyder, at der i visheden – i modsætning til sikkerheden – ligger en aktivitet. Det er derfor underordnet, om kirkefolk eller andet religiøst godtfolk tror, at jorden er undergangen nær, for det kan netop ingen vide med sikkerhed. Vi kan derimod konstatere, at jorden konstant befinder sig i en aktivitet, der på længere sigt kan være truende for jordens liv, hvilket har fremkaldt det globale udtryk: Klimaforandringer.

At klimaet forandres er ingen uenige om. I denne tid debatteres klimaforandringernes omfang og spørgsmålet om, hvordan og hvor meget vi skal handle. Klimaforandringerne henviser os ikke til spørgsmål forbeholdt de ærede medlemmer af Folketinget men henviser os til de spørgsmål, der vedrører fælles livet på jorden. Måske er dette, at kirken bliver aktiv i håbet om et bedre miljø og dermed udtrykker en vished om de globale klimaforandringer, årsag til, at Hans Hauge (dr.phil. og lektor ved Aarhus Universitet) benytter sig af ordlyden, miljøkrigen. Der er vist ingen tvivl om, at Hans Hauge dermed forsøger at lægge afstand til kirken som en aktiv størrelse, der har vished om noget udenfor. Skal kirken i stedet forblive passiv og på bedste lutherske manér forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne i troen på, at Gud også elsker miljøsvin?


Jeg kan godt forstå, at Hans Hauge stiller spørgsmålet: ”Hvilken kirke”. Når kirkerne har indledt en kirkestafet betyder det, at ”miljøkrigen” ikke er et partipolitisk anliggende men derimod et politisk anliggende i betydningen af, at politik etymologisk set betyder by/stat. Det er netop her, at kirken befinder sig, ikke ude i periferien eller oppe på en piedestal men i en by og i et land. Det vigtige at bemærke er, at kirken, som den universelle almindelige kirke, ikke nødvendigvis behøver at være en fastlåst institution nede på Store Torv. Kirken bevæger sig derud som det legeme, Paulus kaldte sine menigheder, hvor kristendommen skal forkyndes, om det er i byen eller i periferien. Den er ikke statens serviceanstalt men en selvstændig størrelse knyttet til staten, i hvilken gudstjenesten betyder det at tjene Gud. Paulus forstod dette forhold, men han forstod også dets konsekvenser, og for at undgå den frihedsberøvende moralitet gik han på kompromis med de i korintermenighedens stakler, der var svage i troen, med ordene: ”Alt er tilladt men ikke alt gavner, alt er tilladt men ikke alt opbygger”.


Det sidste ord til Hans Hauge kunne derfor være: Miljøsvin er tilladte, men ikke alle svin gavner, klimastafet er tilladt men ikke al stafet opbygger.


Næste gang klimastafetten besøger en gudstjeneste i folkekirken, må det gode søndagskirkefolk hellere gemme sig i kirkens foranstaltede sikkerhedsforkyndelse: Gud elsker også miljøsvin.

En sådan indvending mod Hans Hauges indslag i en debat om en grøn kirke, dvs. en miljøbevidst kirke, er ikke blot skrevet for provokationens skyld men derimod for at stille spørgsmålet om, hvorvidt en stillingtagen til miljøet og dets klimaforandringer udelukkende er et politisk anliggende og dermed ikke noget, der som sådan skal skabe en konsensus for kirkens ansigt udadtil?

Hvor går grænsen mellem kirke og politik i samfundet?

Mvh
Anne
Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Min ”religion”
af Arne Thomsen
28/04/2024 13:31
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
Fare for, at stilladset ved Børsen kan ..
28/04/2024 21:48
Biden og Netanyahu har talt sammen
28/04/2024 20:46
Nødhjælpsorganisation genoptager arbej..
28/04/2024 18:53
Prins Harry markerer tiåret for Invictu..
28/04/2024 18:32
Brøndby snubler i guldkampen, men undg..
28/04/2024 18:21
Nyheder fra Religion.dk