|
0
registrerede
226
gæster og
148
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Ignoranttråden
|
Jeg har nu i 2½ år plæderet for at tanken er erindringens reaktion. Men det synes ikke at stå klart for en del, at dette faktisk er tilfældet, det er ikke en teori. Til gengæld er det en beskrivelse.
Tanken optræder i den begrænsende baggrund som er vores viden og derfor kan den aldrig fatte noget der er nyt. Man kan tænke på hvordan man vil lave en festmiddag, man kan bruge sin erfaring, sin viden og tilsætte et lille skvæt improvisation, men før man kan improvisere, er det dog gavnligt, hvis man først har tilegnet sig lidt viden og ikke mindst erfaring vedrørende madlavning. Det er gavnligt at have brændt maden på ved et par lejligheder. Det lærer man meget af.
Når vi beskæftiger os med tilværelsens store spørgsmål er det det samme princip som gør sig gældende. Vi kan studere filosofi og psykologi på universitetet og tilegne os en masse viden men det vil dog aldrig kunne erstatte dette at leve sit eget liv og være opmærksom mens man gør det. Der er en anden måde at lære på end at tilegne sig viden.
Man kan ikke nøjes med at tilegne sig viden om livet, man bliver nødt til at leve det. Livet er os mennesker, vore følelser, drømme og sociale forhold og vores liv foregår i det samfund som vi i vore indbyrdes forhold skaber.
Det gode ved at leve, at være opmærksom og lære om sig selv og sit liv blandt andre er, at man ikke behøver at sammenligne. Ens sociale status er ligegyldig. Når vi samfundsmæssigt sammenligner hinanden gør vi forskel på skraldemanden, tømreren, kontorchefen, lægen og den faguddannede filosof. Samfundsmæssigt ligger vi på halen for mennesker som vi tror har en særlig viden, vi ikke selv har. Vi lytter til dem fordi vi mener at de er kloge, men hvor ved vi egentlig det fra?
Bortset fra at kende sit fag og være stolt af at udføre sit arbejde ordentligt er det af uvurderlig betydning at vi forstår os selv og det liv vi lever blandt hinanden. Vores eget liv.
Her er der ingen grund til at sammenligne, det er godt hvis man kan være ekspert i sit eget liv. Her i denne tråd ville det være godt om der kom nogle indlæg der havde som udgangspunkt hvad man selv er nået frem til i stedet for at gentage hvad andre har sagt.
Måske vi søger lykken de forkerte steder.
Personligt har jeg intet imod at være ignorant, men det må være et ufravigeligt krav, hvis man vil have den status, at man kun udtaler sig om hvad man selv har erfaret eller lært ved at leve sit liv. Selv den største filosof var og er kun et menneske. Det er fuldstændig ligegyldigt hvor klog jeg tror en anden er, jeg vil kun være i stand til at forstå ham hvis jeg selv er lige så klog.
Vi har skabt denne verden og skaber den hver dag i vores indbyrdes forhold, hvor der ikke er kærlighed. En verden hvor menneskene elskede hinanden ville se helt anderledes ud.
Men når vi taler om kærlighed nærmer vi os den på en positiv måde. Det er igen tankevirksomhed. Man kan kun nærme sig kærligheden ved at identificere hvad den ikke er. Det passer meget godt sammen med den virkelighed som er, hvor der ikke er kærlighed. Det er det samme med den sandhed de fleste ikke tror på.
Det er i opdagelsen af og forståelsen af, hvad der ikke er kærlighed og hvad der ikke er sandhed, at kærligheden og sandheden er tilstede.
Det er sand transcendens. 
|
|
|
|
