|
0
registrerede
283
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: BETYDNINGEN AF ET ORD (1)
|
Dette er en fortsættelse af det indlednede indlæg i den anden filosofitråd, der var inspireret af Ole Bjørns sammenstilling af gulerødder og begrebsfilosofi i et morsomt indlæg.
Først gengiver jeg fra startindlægget det relevante afsnit og derefter fortsættes den videre undersøgelse af, hvordan man egentligt angiver betydningen af et ord.:
Imidlertid er det ikke vanskeligt, at dyrke sine egne gulerødder efter erhvervelse af bogen "Dyrk dine egne grøntsager". Man skal blot kunne læse og forstå dansk, være i stand til at følge bogens instruktioner til punkt og prikke, så kommer der med garanti dejlige friske økologiske gulerødder ud af det.
Hvilken relationen er der mellem ordene i bogen, der fortæller hvordan man dyrker gulerødder, og virkeligheden kan man spørge?
Det er faktisk det spørgsmål, som undersøges i begrebsfilosofien - forholdet mellem de ord hvormed vi beskriver virkeligheden og virkeligheden som den er i sig selv.
Hvad betyder ordet "gulerod"? Det spørgsmål er ligefremt. Det er ikke forudsat, at vi kender betydningen af ordet "gulerod", når vi spørger om betydningen af det ord - tværtimod.
I filosofien stiller vi et mere abstrakt spørgsmål, nemlig "Hvad er betydningen af et ord?"
Dette er ensbetydende med, at vi spørger om, hvad der er betydningen af ordet "betydning", som dette ord forekommer i udtrykket "betydningen af et ord".
Der er altså her tale om, at vi bruger det ord, om hvis betydning vi spørger, i selve formuleringen af spørgsmålet. Men så synes det på en eller anden måde at være forudsat, at vi allerede forstår ordet "betydning", når vi spørger om dets betydning.
Når vi stiller det spørgsmål, så befinder vi os i en underlig situation. På den ene side så forstår vi ordet: for så vidt at vi kan anvende det korrekt. På den anden side så forstår vi det ikke: for så vidt at vi ikke eksplicit kan angive dets betydning.
Dette er blandt andet hvad begrebsfilosofi handler om. En gennemtænkning af, HVORLEDES vi overhovedet angiver betydningen af konkrete ord.
At angive betydningen af et ord kaldes også at definere ordet. Hvorledes definerer vi ord?
Groft sagt er der tradition for at skelne mellem to måder: henholdsvis verbale definitioner og ostensive definitioner.
Ved en verbal definition angives et ords betydning ved hjælp af andre ord; definitionen fører os fra et verbalt begreb til et andet.
Ved en ostensiv definition angives ordets betydning ved henvisning til noget "uden for" den rent sproglige sammenhæng - noget, som ordet "står for".
Spørgsmålet er så, hvilken af de to definitionsformer der er den grundlæggende. Gennem en afklaring af forholdet mellem de to definitionsformer kan vi komme nærmere en besvarelse af spørgsmålet om, hvad et ords betydning er.
Umiddelbarrt synes den ostensive definitionsform at måtte være den basale, da man ved rent verbale definitioner ikke synes at kunne få noget fast grundlag. Når man verbalt angiver betydningen af en betegnelse, så står man med andre betegnelser, om hvis betydning der også må kunne spørges.
Hvis man vil unddgå en ond cirkel i definitionen af betegnelser, så synes alternativet at være, at man enten geråder ud i en uendelig regres, eller at man når betegnelser, der ikke kan defineres. Det stiller spørgsmålet om grunden så ikke svinder under de verbale definitioner? Kan betegnelser, som ikke selv kan defineres, bruges til definition af andre betegnelser? Kan man angive betydningen af betegnelser ved hjælp af betegnelser, hvis betydning man ikke kan angive?
Med de ostensive definitioner synes man at bryde den sproglige cirkel. Man når ud over den rent sproglige sammenhæng og synes derfor at få et fundament, hvorpå man kan basere sine definitioner.
Hvis dette er korrekt, så synes det også at følge, at det må være en forudsætning for, at der overhovedet kan gives basis for definition af ord, at der må være ord, hvis betydning må være de objekter, som ordene "står for" - de objekter, hvorppå der kan peges i den ostensive definition af ordene. (Dette var en central tese i Russells logiske atomisme). Kun således kan de ostensive definitioner stå som uafhængige af verbale definitioner.
Denne konklusion må imidlertid konfronteres med, at der gives ord, som ikke umiddelbart synes at stå for objekter, og som ikke kan defineres ostensivt. Eksempelvis ord som de logiske konnektiver og kvantorer - og som "mulig", "nødvendig" og "sand". Dette rejser spørgsmålet, om der må skelnes mellem ord, hvis betydning er et objekt, som ordet står for, og ord, der ikke har en sådan betydning (synkategorismatiske ord).
Det stiller os i et dilemma, såfremt vi søger at give en almen definition af, hvad det vil sige at et ord har betydning. Enten må vi sige, at et ords betydning må være noget mere alment end det, at ordet står for et objekt, fordi der også er ord, der i umiddelbar forstand har betydning, og som ikke står for noget objekt. Eller vi må sige, at også de ord, der ikke umiddelbart synes at stå for et objekt, ved nærmere analyse alligevel må vise sig at stå for et objekt.
Imidlertid er det ikke blot i forbindelse med betegnelser som de logiske konnektiver og kvantorer, at der rejser sig vanskeligheder for teorien om, at et ords betydning er et objekt, som ordet står for. Denne teori er også problematisk i forbindelse med almindelige navneord (som fx ordet "hund") eller tillægsord (som fx "rød"). Sådanne ord synes umiddelbart at kunne defineres ostensivt. (Man kan pege på en konkret hund eller en konkret rød ting). Alligevel kan ordenes betydning ikke være noget konkret objekt, hvortil der kan henvises i en ostensiv definition. Thi ordene kan også bruges til at henvise til andre objekter af "samme art". Den samme betegnelse kan gives en ostensiv definition ved forskellige objekter. (Betydningen af ordet "hund" er ikke den konkrete hund, hvorpå der peges i et forsøg på at definere ordet ostensivt; for man kunne med samme ret have peget på en anden hund, uden at det havde betydet, at ordets betydning havde været en anden - en anden hund).
Såfremt man vil imødegå dette problem ved at hævde, at et ords betydning er KLASSEN af de objekter, som ordet står for - eller som det kan bruges til at referere til - så kommer man fra asken i ilden. Thi hvorledes er det så muligt at kende betydningen af ord som "hund" og "rød"? Hvem kender klassen af de objekter, som disse ord kan bruges til at referere til?
Hvis man til trods for disse problemer fastholder, at et ord, for så vidt det har betydning, må stå for et objekt, der er dets betydning, så kan man reagere på forskellige måder.
Én måde er at hævde, at teorien gælder for et logisk perfekt sprog: I et sådant sprog må betegnelser og objekter stå i en entydigt forhold. Man erkender, at det givne sprog ikke er perfekt; og man ser det som en opgave at søge at gøre det perfekt eller at skabe et perfekt sprog.
En anden måde er at hævde, at sproget er i orden som det er; men at det er en betingelse for, at de givne påstande har mening, at de forudsætter (og altså i princippet kan analyseres i) logisk simple påstande, hvori der er et éntydigt forhold mellem betegnelser og objekter. Også selv om der ikke konkret kan gives eksempler på sådanne simple påstande. (Her tænker jeg naturligvis på Wittgensteins filosofi i "Tractatus").
En tredje måde, hvorpå man kan reagere på de problemer, der rejser sig for en denotationsteori for betydning (betydningsteori), er, at den betydning, som et ord hævdes at stå for, ikke er et objekt i simpel forstand, men at det er et begreb. (Betydningen af ordet "hund" er ikke nogen konkret hund; men det er begrebet "hund". Man indfører og definerer her ordet "begreb" som betegnelse for de størrelser, som meningsfulde ord står for, og som er deres betydning. (Platons idélære kan opfattes som en sådan teori).
Kritikken mod den sidstnævnte teori er nærliggende. Hvis man alene indfører begreber som ordbetydninger (det, som ord står for, og hvorigennem de har betydning), og hvis man yderligere definerer et ords betydning som det begreb, som ordet står for, så er der tale om en cirkel. Spørgsmålet er så, om den er ond eller god. Svaret afhænger af, om det er muligt at give en bestemmelse af begreber, som ikke blot identificerer dem som betydninger af ord. Man kan fx spørge, om de kunne identificeres som en eller anden form for specielle mentale entiteter.
* * *
Slut på første del.
---------------
Denne undersøgelse af hvordan man fastlægger ords betydning fortsættes i næste indlæg. Inden der gåes videre skal jeg anmode evt. interesserede debattører om at fremkomme med saglige kommentarer eller spørgsmål, der har relation til emnet.
Hilsen
Ipso Facto 
----------------
"I don't know what you mean by "glory", Alice said.
Humpty Dumpty smiled contemptuously. "Of course you don't -- till I tell you. I meant "there's a nice knock-down argument for you!"'
"But "glory" doesn't mean "a nice knock-down argument"," Alice objected.
"When I use a word," Humpty Dumpty said, in rather a scornful tone, "it means just what I choose it to mean - - neither more nor less."
"The question is," said Alice, "whether you can make words mean so many different things."
"The question is," said Humpty Dumpty, "which is to be master -- that's all."
Alice was too much puzzled to say anything; so after a minute Humpty Dumpty began again. "They've a temper, some of them - - particularly verbs: they're the proudest - - adjectives you can do anything with, but not verbs - - however, I can manage the whole lot of them! Impenetrability! That's what I say!" ..." - Citeret fra "Alice in Wonderland", "Through the Looking Glass" by Lewis Carroll.
|
|
|
|
