1
registreret Arne Thomsen
310
gæster og
306
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Naturvidenskaben og tilværelsen
|
Naturvidenskaben er vel det mest imponerende mennesket nogensinde har præsteret. Den har givet os en kolossal magt over vores tilværelse og en dyb indsigt i, hvad verden består af og hvordan den fungerer. Der mangler ganske vist stadig en del, før denne videnskab har fuldført sin opgave, og der er vel en tendens til, at jo mere vi finder ud af, jo mere ”ukendt land” opdager vi, som skal udforskes, før opgaven er fuldført.
Men selv med den nuværende viden er vore kræfter jo blevet enorme. Vi kan fx. flyve til Mars, vi kan skaffe os kolossale mængder af brugbar energi, vi kan skaffe os materialer, der gør vores tilværelse materielt behagelig, vi kan omforme naturen, så den tjener vore ønsker og behov – jo, der er god grund til at være begejstret over og imponeret af ”naturvidenskabens velsignelser”.
Naturvidenskaben beskæftiger sig ikke med godt og ondt. Atomkraft er ikke i sig selv hverken god eller ond – enten det så er atombomber eller atomkraftværker. Det er først, når vi vælger at tage en sådan kraft i brug, vi bliver nødt til at overveje konsekvenserne – og det samme gælder jo al anden teknologisk udnyttelse af naturvidenskabens indsigt.
Man kan vel sige, at naturvidenskaben har etableret en slags ”objektivt observationstårn”, hvor man stiller sig udenfor verden og derfra betragter den – men når vi så kravler ned fra tårnet og igen bliver en del af verden, så er vi ikke længere observatører, så er vi medspillere og må nødvendigvis tage stilling til, hvad vi vil M.a.o.: Vi har brug for en moral og en etik, og hvor skal vi få den fra?
Jo, det er jo hvad den slags videnskab, som vi kalder humaniora (filosofi o.a.), bl.a. beskæftiger sig med – og det er jo også, hvad de forskellige religioner (med og uden gud(er)) søger at give svar på. Her er der jo ikke grund til den samme store begejstring som den, vi vel alle har for naturvidenskaben. Filosofien giver os mange forskellige og ofte modstridende svar på den gode måde at leve på, og det samme gælder religionerne. Det kan mennesker, der fokuserer på naturvidenskab, så hovere over.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at vi vel alle har et behov for at finde en kurs i vores tilværelse – både på det individuelle og på det samfundsmæssige såvel som på det globale plan. Her er der ingen overbevisende viden, vi kan støtte os til, her må vi hver især finde noget, vi vil tro på – meget gerne i et fællesskab – helst et globalt menneskeligt fællesskab – og, som jeg ser, det allerhelst et globalt menneskeligt fællesskab, der gør vores dyreart til en harmonisk del af denne klode.
|
|
|
|