|
0
registrerede
192
gæster og
155
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hesykasme
|
Et sted mellem 200 og 250 mio. mennesker er ortodokse kristne - især i Østeuropa, i Grækenland – og i USA.
Det græske ord ortodoks siges at betyde: den rette ære.
En måde, de ortodokse ærer det guddommelige på, er hesykasmen (fra græsk: hesychía: stilhed - indre fred).
Om hesykasmen siger STORE NORSKE LEKSIKON (kunne ikke lige finde noget på dansk):
Hesykasme, tradisjon i den ortodokse kirke vedrørende kontemplativt liv og den indre, mystiske bønnen. Tradisjonen har røtter tilbake til 300–400-tallet, og fant sin fullt utviklede form på 1300-tallet. Hesykastene anvendte særlig Jesus-bønnen, og for å lette konsentrasjonen ble bestemte kroppsstillinger og en bestemt pusteteknikk anbefalt. Bønnen skulle gradvis føre frem mot gudsopplevelsen, dvs. den direkte opplevelsen av «det uskapte lys». Deres lære og praksis ble angrepet på 1300-tallet (hesykast-striden), men Gregor Palamas' sterke teologiske forsvar førte til full anerkjennelse av hesykasmen i den ortodokse kirke.
PÅ nettet fandt jeg en smuk beskrivelse af Jesusbønnen, også kaldet hjertebønnen: http://www.silentmoments.com/Extras/jesusbonnena.html
Der også peger på ordene fra Paulus: Bed uophørligt.
Den engelske ortodokse biskop Kallistos Ware skriver i sin bog: The Orthodox Way (oversat til dansk af den nu danske ortodokse præst, Poul Sebbelov: VEJEN – Ortodoks kristendom, ISBN 87-988460-0-0, se side 112) om hesykastisk bøn, idet han bl.a. citerer Evagrius (en af ørkenfædrene i 300-tallet): Bøn er at lægge tankerne til side.
Om Evagrius se http://en.wikipedia.org/wiki/Evagrius_Ponticus
Dernæst bruger han flere sider på nærmere at beskrive denne apofatiske bøn, som man ikke sådan uden videre kan gribe til.
(Om apofatisk bøn se: http://www.praktikos.dk/index.php?id=14)
Meget i kristendommen er udadvendt, men her handler det om at lade kristendommen synke dybt ind i selvet.
For mig var det ydre begivenheder der bragte mig i en situation hvor jeg – skønt dengang nærmest ateist – oplevede en anelse af denne indre stilhed og fred, hvor jeg-bevidstheden og tankerne skubbedes til side – til fordel for noget meget større 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
