|
1
registreret Arne Thomsen
437
gæster og
45
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: PANTEISME
|
Jeg har egentlig altid kun haft et skuldertræk til overs for idéen om panteisme - "Gud i naturen".
Wikipedia siger om denne idé, at den egentlig betyder: "Gud er Alt - Alt er Gud".
http://da.wikipedia.org/wiki/Panteisme
Der peges dog også på en nyere version: "naturalistisk panteisme" eller "videnskabelig panteisme", der siges at være "en slags universiel og kærlig udgave af ateisme".
Generelt har de tre vestlige religioner, jødedom, kristendom og islam ikke været orienteret i den retning - til fordel for opfattelsen af Gud, som noget personligt, og respekten for naturen har ikke været stor.
For to tusind år siden var det jo også meget begrænset, hvad mennesker kunne gøre af skade på naturen.
Indtil vi begyndte at dyrke jorden, anslås det, at vi næppe har været mere end ca. 15 millioner mennesker her på planeten, mens agerbruget mere end fordoblede dette til ca. 55 millioner, og ret meget mere skade end selve jorddyrkningen og lidt bålbrænding har vi dengang nok ikke kunnet præstere (ingen motorer).
Det er måske derfor ikke så underligt, at de tre vestlige religioner undlod at understrege respekten for naturen - "Guds skaberværk".
Den var alligevel så mægtig, så at respekten kom af sig selv.
Det hævdes dog, at islams sufisme har panteistiske træk (Verden set som "Sandhedens mirakel"), og fra Bibelen ser vi da også hos Lukas (i kapitel 17) på spørgsmålet om "Guds rige", at det er ikke: "Se hér!" - eller "Se dér!" - "For Guds rige er midt iblandt jer.".
Hos Thomas i det forkætrede Thomas Evangeliet står der noget lignende (i Logion 113): "Men faderens rige er spredt over jorden, og mennesker ser det ikke.".
I dag er vi ikke blot 55 millioner, men ca. 7 milliarder - mon ikke det er ca. 140 gange så mange, som dengang! - og dertil kommer alle vore maskiner og al vores industri.
Vi lever stadig, som om vi kan udvide vores grådige rovdrift på naturen ("Guds rige") ubegrænset - og vi stopper åbenbart ikke, før der meget snart ikke er flere ressourcer - og vi er ved at blive kvalt i vores eget lort - mens de ringest stillede mennesker dør af sult og tørst.
Er vi virkelig så ubegavede?
Jeg trækker ikke længere på skuldrene ad panteismens idé-verden 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
