|
3
registrerede ABC, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
429
gæster og
43
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: treram
Emne: Re: Alle løber fra deres ansvar, med loven i hånd.
|
Vi læser i nyhederne at nu har man fundet forureninget foretaget af A/S firmaer, sidst var det Collstrup Træimpregnering, der blev omtalt som massiv forurener.
Når det bliver opdaget at en virksomhed forurener, er der en løsning disse straks griber til, de nedlægger A/S ét og laver straks et nyt med ny opstartdato, samme navn, samme bestyrelse, samme aktionærer, samme direktør og medarbejdere, men nu er firmaet ikke mere ansvarlig for forureningen det har forsaget, så let er det at slippe for at rydde op efter sig.
Firmaet flytter til ny adresse med ren jord, ingen fra den nye kommunes miljøafdeling checker om firmaets forrige meritter, men er glade for at få arbejdspladser til byen.
Og sådan går det gang på gang, det er noget helt galt med lovgivningen omkring dette, firmaets leder og bestyrelse bør kunne gøres ansvarlige efter loven, således at ikke vi alle skal deltage økonomisk i oprydningen, hvis den ellers foretages-riget fattes penge.
Jeg blev selv offer for en sådan forureningssag for nogle år tilbage, idet jeg købte en større ejendom, gammel gård ombygget til værksteder og kontorer med 2 beboelser, det var kemivirksomhed jeg købte ejendommen af, de var flyttet til en anden fjern kommune, min advokat fik underskrift på at der ikke var forurening på grunden og nedgravede giftdepoter.
4 år efter kom en mand fra kommunens miljøafdeling og skulle checke nogle nedgravede tanke, dette undrede mig idet jeg havde været på teknisk forvaltning og set ejendommens papirer igennem før jeg købte ejendommen og der var intet papir på 4 4000 ltr.jordtanke.
Vi fandt tankene der dæksler var dækket af jord, tankdækslerne blev fjernet og vi kunne se at topdækslerne på selve tankene var fjernet og at tankene var fyldt op med sand, der var en kraftig kemikalielugt og tankene var fulde af regnvand og kemikalier, miljømanden mente de var blevet forsvarligt tømte og sandfyldte selvom han kunne lugte kemikalierne, jeg mente ikke dette var tilfældet, idet tankdækslerne skulle vare fastboltet på tankene.
Der skete intet videre, før 3 år senere, da ville kommunen åbne en vandboring på nabogrunden, idet kommunen mangled vand, de tog nogle vandprøver og opdagede at vandet var totalt forurenet med opløsningsmidler, jeg blev straks kontaktet og man fortalte at min ejendom var stærkt forurenet og ville snarest blive undersøgt grundigt.
Jeg fik brev fra kommunen om at nu kom der et ingeniørfirma og boreudstyr og undersøgte hele området, det viste sig at der var en massiv forurening af grunden i 9 meters dybde af opløsningsmidler af forskellig art.
Amtet som havde overtaget sagen, kontaktede en lejer der beboede et af husene, at han straks måtte flytte grundet forureningen, jeg boede selv i et andet hus på grunden hvor der var krybekælder under og jeg kunne godt blive boende, men skulle sørge for udluftning af alle værelser.
Der blev etableret udsugning fra min krybekælder og i det udlejede hus hvor der ikke var krybekælder, blev gulvene hugget op og det blev lagt indblæsning og udsugningskanaler ud og gulvene reetableret, udsugningerne blev ført til tagryggen men ventilatorer.
Jeg følte at kommunen ikke havde reageret nok over kemifirmaet mens de var der, der havde været mange klager fra naboer om eksploderende tromler og vædske der rendte ud på vejen, hvorefter brandvæsenet bare skyllede det hele ned i kloakkerne, da jeg ville undersøgen sagen nærmere og gennemkigge nogle belastende papirer i miljøafdelingen som jeg havde set igennem en gang før, nu ville jeg tage nogle flere kopier i forbindelse med at jeg ville lægge sag an mod kommunen, fik jeg at vide at papirerne var forsvundet.
Så sådan slipper kommunerne for at blive anklaget for sjusk, omtalte kommune havde ikke fulgt Miljøbeskyttelsesloven 372 af 1973, jeg henvendte mig til miljøministeriet, statsamtet i København, ikke megen respons og kommunen havde frasagt sig alt ansvar.
Min ejendom lå indtil en kommunal børneinstitution, men mærkeligt nok fulgte forureningen skelgrænsen, så der var ingen forurenimg på kommunens grund, forhåbentlig tager børnene ingen skade der.
Så efter et hav af skrivelser og udgifter til advokat opgav jeg at gøre mere ved sagen.
Jeg fik heldigvis solgt ejendommen noget senere, men ca. 2 mill.under dens virkelige værdi, som skulle have været min ekstra pensionsopsparing.
|
|
|
|
