|
1
registreret Hanskrist
304
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Ole.
Når du har fremført en påstand, som jeg ikke godtager, så kalder du det at "benægte fakta".
Dine påstande, meninger, opfattelser, idéer er åbenbart "fakta", som ikke kan benægtes.
Jo, dén kender jeg godt 
Og når jeg skriver til dig, som du citerer mig for: "Du mener altså", så glemmer du åbenbart, at min sætning er et spørgsmål.
Kan du virkelig ikke se, at min hensigt er at søge at forstå, hvad du mener? - og at spørgsmålet er en invitation til at afklare, om det, du har skrevet er noget, jeg har misforstået eller forstået?
Angående "trosfæller" - med eller uden gåseøjne - så er min "tro" (hvilket ord jeg egentlig synes er et alt for stærkt ord at hæfte på mig) noget absolut individuelt, som ikke indbyder til nogen form for fællesskab, men selvfølgelig gerne til udveksling i forhold til andres overbevisning, tro, anelse, oplevelse, livssyn - eller hvad den enkelte nu foretrækker at kalde det.
Dit citat: "gennemstrømmnet af (guddommelig) kærlighed", er ikke mine ord.
Jeg vil ikke - i hvert fald ikke længere - bruge ordet "guddommelig", men jeg er ikke overfølsom for, at andre bruger det.
Mine ord er: "en grundtone af kærlighed", og når det er os mennesker, er jeg inspireret af Anonym's ord: "uselvisk og medfølende".
I denne "grundtone" er der også plads til, som du skriver:
Men fakta er, Arne, at universet såvel på det makroskopiske plan som på kvanteniveau er et kogende inferno af ødelæggelse. Det samme gælder livsformer. De myrder løs på hinanden, æder hinanden og prøver at udbrede sig på andres bekostning.
"Ødelæggelse", jo - men der er jo også nyskabelse - og grundlæggende kunne man vel godt sige, at denne klode passer godt til os mennesker - eller nok rettere, at vi mennesker passer godt til denne klode.
Vi har da i hvert fald formået at formere os temmelig kraftigt
Du fortsætter så:
Dette er naturvidenskabelige fakta, som du forkaster til fordel for "øvrige muligheder", som reelt ikke er andet end menneskelige fantasier uden nogen fakta at støtte sig til.
Hvorfra du har fået den idé, at jeg skulle forkaste naturvidenskaben, ved jeg ikke, for tværtimod er jeg meget interesseret i, overbevist af og imponeret af naturvidenskaben - så langt som den er kommet.
Det er ret fantastisk synes jeg.
Men når jeg så stiller spørgsmålet: "Hvordan kan det være, et verden ER?" - som du citerer med ordene: "hvorfor verden ER" - så tyder jeg dit undvigende svar - behæftet med din personlige værdidom - sådan, at jeg har ret i, at den slags ligger udenfor naturvidenskabens grænser (Hvis du vil benægte den tydning, skal du da være inderligt velkommen ).
For en rationalist kan det da godt være, at den slags spørgsmål forekommer tåbelige, det tror jeg egentlig godt, jeg kan sætte mig ind i, men almenmenneskeligt tror jeg, det er et særdeles vedkommende spørgsmål.
Man kan da godt blive "søsyg" - derude på "uvidenhedens åbne hav", men havet forsvinder jo ikke af den grund - og sådanne spørgsmål har menneskeheden jo beskæftiget sig med i titusinder af år 
Mange religioner fostrer så idéen om en almægtig skaberkraft - eventuelt personificeret i et væsen - og andre har idéen om, at verden altid har været - blot i forskellige former.
Men naturvidenskaben, den har ikke noget her!
(Der er lidt fantasier om et multivers, som vel så også er tåbelige?)
Imidlertid, naturvidenskaben gør det strålende - indenfor sit område - er de fleste (også jeg) vist enige om.
Og det er jo så dét
Alligevel interesserer milliarder af mennesker sig for sådanne spørgsmål som, hvordan det går til, at verden ER - og det kan man nok ikke forbyde dem - eller have held til at latterliggøre.
Og for ca. 800 år siden inspirerede det sufien, Jalal al-Din Rumi til digtet (her efter hukommelsen):
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Der er mig bekendt frit valg - her på trosfrihedens hjemmeside
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
