|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Treram.
Jo tak, jeg har det også godt, min ven. 
Jeg ved ikke rigtig om jeg forvrider dine ord, og i så fald, så må du meget undskylde, da det ikke har været min mening.
Som jeg har forstået dig, så vil du gerne have at vi mennesker skal kunne leve i fred med hinanden.
Ja, menneskehedens historie vidner om konflikt og krig imellem mennesker. Men hvis vi gerne vil have at historien nu og i fremtiden skal vidne om noget andet end krig, konflikt, forfølgelse, magtmisbrug, vold osv osv, så må vi også bevæge os op på et plan hvor vi kan komme til en forståelse af os selv som mennesker.
Alt det der med at bebrejde hinanden og udpensle hinandens fejl, det har mennesket gjort i mange tusind år, og det har ikke gavnet nogen eller noget(andet end menneskets ego som elsker kamp).
Som jeg skrev til dig i mit tidligere indlæg, så kan alt bruges til enten at retfærdiggøre angreb eller også til at forstå sig selv og den verden vi oplever.
For mig lyder det meget som om(og korriger mig hvis jeg tager fejl), at du forsøger at forsvare dig imod dem du kalder de troende, og dit forsvar bliver mobiliseret som et kraftigt modangreb?
Jeg skriver ikke til dig for at retfærdiggøre nogen form for angreb, og jeg er ikke interesseret i at skulle udpege hvem eller hvad der fortjener fordømmelse.
Har du nogensinde prøvet at arbejde i en børnehave?
Det har jeg. Når børn gør noget de voksne dømmer som en forkert handling, så føler børnene skyld, og for at undgå skylden så begynder de at bebrejde hinanden. Så lyder det noget i retning af: Det var ikke mig som startede, det var dumme klaus. Det er hans skyld det hele. Nej råber klaus, det var ikke mig, det var dumme og grimme martin. Skrid med dig din idiot, jeg vil ikke lege med dig mere. Jeg vil heller ikke lege med dig mere, for nu kan jeg også huske hvor dum du var igår og dagen inden, og ja, lige siden vi startede i børnehaven, dumme dig.
Hvis vi bruger dette eksempel med børnehaven, så minder menneskehedens historie meget godt om en børnehave som er gået fuldstændig amok og pædagogerne har forlængst forladt kamppladsen.
Jeg tænker, at hvis vi mennesker virkelig oprigtigt ønsker en verden hvor vi kan leve sammen uden vi skal se hinanden som fjender, så må det starte hos hver enkelt af os. Så snart vi stopper med at pege fingre af hinanden og ikke forsøger at overbevise hinanden om noget, men kigger indad og bestræber os på at opnå indsigt og forståelse, så vil der helt automatisk ske en ændring af vores bevidsthed. Vi bliver mere venlige og fredelige i vores indre når vi forstår frem for at dømme/fordømme. Og når vi har det godt i vores indre, så vil det helt automatisk også tilføre verden en helt anden energi som forener frem for at splitte.
Hvad får vi mennesker ud af at hænge fast i fortiden, når det eneste vi ser i fortiden er forudrettelse som gør os bittre, aggressive og hævntørstige?
Hvis fortiden vidner om mord, ødelæggelse og magtmisbrug, hvorfor så ikke tage ved lære via en forståelse af det som gør, at mennesker handler som de gør, kære Treram?
Hvis videnskaben bliver brugt til at retfærdiggøre en følelse af forudrettethed og angribe for at få hævn, så bliver videnskaben også misbrugt ligesom religionen er blevet misbrugt.
Du må for min skyld kritisere alt det du har lyst til, Treram. Men når du så fortæller at du synes det er ubehageligt når nogen forsøger at trække noget ned over hovedet på dig(de troende, religionerne), så forstår jeg ikke at du i samme åndedrag selv forsøger at trække noget ned over dem du kalder de troende?
Vi er vel alle mennesker uanset om vi kalder os selv for ateist eller troende?
Hvis vi begynder at associere menneskets værd efter de kasser vi putter hinanden i, så bliver det vel til undertrykkelse ligesom det er sket så mange gange før i menneskehedens historie. Så var det galt hvis man var sort og de skulle udryddes. Og så var den helt galt hvis man var indianer, og så skulle de udryddes. Så var den absolut helt gal hvis man var jøde, og så blev man gasset. Og så blev videnskabsmænd truet på livet, og så blev de troende truet på livet, og så skulle de homoseksuelle udryddes. Ja, det ender først når mennesket begynder at kigge indad og opnår indsigt og forståelse, kære Treram(som jeg ikke oplever er vildfaren, men et menneske som blot ønsker at forstå sig selv og leve i fred og føle sig elsket og accepteret).
Jeg siger ikke at noget er mere rigtigt end noget andet. Jeg siger at hvis man bruger religionen eller videnskaben som et redskab til at opnå dybere forståelse og indsigt - og ikke som et redskab som skal retfærdiggøre angreb - så vil der helt automatisk ske en ændring af ens bevidsthed. Istedet for at føle der er noget man skal forsvare, så er der en dyb følelse af forståelse og imødekommenhed. Istedet for en følelse af forudrettethed, så er der en dyb følelse af indsigt/viden som ikke har brug for noget forsvar.
Den indsigt eller viden som du har tilegnet dig, den er der ingen som kan tage fra dig, Treram. Men så snart du føler der er noget du skal forsvare, så er det fordi du ikke er tro overfor den indsigt eller viden du har tilegnet dig. Når vi ikke er tro overfor vores viden, så spiller vores sind et puds med os. Vores sind for det så til at se ud som om at der er nogen som har taget noget fra os, og vi bliver aggressive og angriber hinanden med bål og brænd. Men det vi tror vi har mistet er stadig i vores hjerte/sind, og når vi så lige stopper op og finder ro, så ser vi at alt det vi har kær stadig er der hvor det altid har været.
Du er et smukt menneske, Treram. Og jeg vil ikke tage noget fra dig, og om så end jeg ville, så ville jeg aldrig kunne gøre det fordi, den viden du har er indbegrebet af hvem du er. Det er det som er forskellen på tro og viden. Tro er forgængelig, men viden er bestandig og ændre sig ikke.
Sov godt min ven.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
