|
Skribent: Simon
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej..
Arne skriver: "Men min kommentar er, at hævnen nok med fordel kunne være lidt mere præcis og især vel rette sig mod de religiøse magtmisbrugere, såsom Paven i Rom og andre religioners topfigurer (i Danmark vel folketing og kirkeminister samt biskopperne) i stedet for blot at håne et menneske som Esther/Zenia, der jo har udtrykt en overbevisning, men som nok ikke nogensinde har søgt at dominere over andres tro eller livsopfattelse".
- Anerkender man mennesketankens frihed og derfor mennesket, der som individ kun er bundet af givne sociale strukturer i en kulturs samtid, hvorfor menneskets evne til at frigøre sig fra autoritative restriktioner skabt af fortidige herremænd, hvis tanker netop var bundet af selvsynsbetragtninger bygget på ren og skær ærefrygt for religiøs overtro, hvor noget ’gud-domme-ligt’ konstant kiggede dem over skulderen og med den deraf følgende paranoia, ja da må mennesker naturligvis ret og slet afvise slige synspunkter som rent volapyk, og derfor netop udvise despekt for livsanskuelser af den art – det siger sig selv, også selv om du Arne, ikke selv føler denne frihed!
At du og Zenia kan føle noget for en given trosanskuelse, i godt kan lide, er skam ikke et argument for det at sidde her og kræve respekt for selve trosindholdet du/i fremfører. Det er troen om noget guddommeligt i mennesket der diskvalificeres som en korrekt antagelse, idet dette udelukkende viser noget om hvorledes du og Zenia tolker mennesket ind i religiøse trosanskuelser. I to flytter reelt kun fokus fra despekten af synspunktet til jeres sårede følelser, fordi jeres tanker derom på forhånd er bundet op på følelser, men ingen solide argumenter. Dette er imidlertid ikke medmenneskers men derimod jeres eget personlige problem. I er slet og ret fanget i et net af følelser for en tro, i dels ikke kan frigøre jeg fra, og dels ikke kan argumentere overbevisende for. Dette indebærer, at ingen med god grund bør udvise respekt for et sådant livs- og menneskesyn, der udelukkende forener et maksimum af underdanighed med et maksimum af solipsisme! Vil i ha' respekt for den slags, da må i levere argumenter der suger respekten til sig, sådan er det.
I snakker konsekvent om jeres følelser, fordi i ikke er i stand til at argumentere fornuftigt for synspunktet om menneskets oprindelse og kosmos’ opståen i kraft af noget guddommeligt. Det er som du selv erkender, bare en tro - troen kunne være stik modsat med samme "argumentationskraft"...
Hvad du Arne derimod har overordentlig svært ved at forstå og derfor erkende, er, at krav om respekt for individets frihed til at udtrykke sin tro og/eller politiske overbevisninger offentligt, slet ikke er identisk med påkrav om respekt for selve trosindholdet eller en politisk overbevisning. Dét er dit problem.
Og med specifik henvisning til:
"i stedet for blot at håne et menneske som Esther/Zenia, der jo har udtrykt en overbevisning, men som nok ikke nogensinde har søgt at dominere over andres tro eller livsopfattelse"...
...så er dette lodret forkert! Zenia sidder akkurat og propper sin tro om noget guddommeligt i alle mennesker, ned i halsen på alle mennesker. Der er jo IKKE pr. def. noget guddommeligt i hendes medmennesker, men der er derimod et idéindhold om noget guddommeligt i den trosanskuelse hun udviser blind og ukritisk tillid til, og det er straks lidt andre grejer: at Zenia kan tro noget guddommeligt er i hende, fordi hun kan tænke på det, betyder ikke at der derfor må være noget guddommeligt i andre mennesker.
Andre mennesker er derfor udenfor hendes tanker derom, men det var ikke hvad hun skrev, tværtimod. Det er i sig selv en hån mod medmenneskets tankefrihed, at tvangsindskrive dem i så lidet flatterende et menneskesyn, og bare fordi man tror sig blind – og således synes ude afstand til at tænke sig mennesker fri fra eget sind!
mvh
Simon
|
|
|
|
