|
0
registrerede
357
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Ole.
Du skriver:
* "Din personlige opfattelse af personfnidder holder ikke en meter -"
Det har du vist ikke bemyndigelse til at gøre dig til dommer over, men det er jo din gode ret på egen hånd at have den vurdering.
- og du skriver:
* "- inden du gav dig til at pleje din aversion mod mig og alle former for fornuft -"
Aversioner og sympatier i et debatforum, som her, forekommer mig at være komplet malplacerede - i hvert fald, hvis det er emnet - og ikke debattørerne - der er i fokus.
Det er jo netop den slags, der kan dræbe al inspiration og gøre en ellers værdifuld debat til noget, der for mig mere ligner en kloakledning 
Angående din påstand, at jeg skulle have aversion mod fornuft, vil jeg gøre dig opmærksom på, at jeg end ikke kunne drømme om noget sådant.
Fornuft og videnskab har - selvfølgelig - min dybeste respekt, og en tilværelse uden fornuft ville, set med mine øjne, være forfærdelig.
Men dét, du så åbenbart har "fået galt i halsen", er, at jeg heller ikke ville bryde mig om en tilværelse, hvor fornuften var eneherskede og altdominerende.
Fornuften og videnskaben har efter min mening sine begrænsninger.
Der er områder af tilværelsen, den ikke duer til.
Den kan ikke forudsige den enkeltes skæbne.
Den kan ikke angive en mening med tilværelsen.
Dens oplysninger om verden og tilværelsen er mangelfulde.
Det betyder ikke for mig, at fornuft og videnskab er noget dårligt, tværtimod, men det betyder, at de er utilstrækkelige.
Og på de områder af tilværelsen, hvor fornuft og videnskab ikke slår til, dér er jeg overbevist om, at det ikke vil være forkert at bruge menneskets øvrige muligheder og evner (fantasi, intuition, fornemmelser og følelser) uanset hvor let de fejler.
Det er bedre, synes jeg, end blot at lukke øjnene for de sider af tilværelsen, som fornuften ikke magter (men det er selvfølgelig en smagssag) 
Og åbenhed - ja hvem er det nu, der "lukker sig om fornuften alene" - eller åbner sig mod alle menneskets øvrige egenskaber
Du har da sikkert ret i, at jeg ikke er særlig god til det - men jeg forsøger da i det mindste
P.S.: Du ta'r spørgsmålet om månens objektive eksistens dybt alvorligt, ser jeg. Mon det nu også var så alvorligt ment af denne, i dine øjne, så forfærdelige Rune et eller andet?
Mon der skulle gemme sig et overset glimt af humor bag ordene?
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
