|
1
registreret
(1 usynlig),
204
gæster og
158
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Ole bjørn.
Dejligt at høre du stadig er i live 
Jeg kan se at en venlig sjæl allerede har indsat et link til artiklen. Tak for det min ven
Jeg undskylder at jeg ikke fik henvist til det pågældende link.
Det jeg hæfter mig mest ved i artiklen er, at den for mig giver udtryk for en åbenhed og imødekommenhed overfor andre mennesker og verden.
" Vi kan nemlig ikke længere med hjemmel i hverken videnskab eller erkendelsesteori afvise, at virkeligheden ikke i detalje behøver være den samme for alle mennesker. At vi så kan konstatere, at vi uden videre besvær kan enes med vore medmennesker om overvældende mange fællestræk ved virkeligheden, vidner blot om, at det neurobiologisk funderede menneskelige perceptionsapparat i vid udstrækning stemmer ganske godt overens fra individ til individ. Men hvor denne overensstemmelse ikke er til stede, skal vi altså være yderst forsigtige med at dømme et andet menneskes virkelighed uvirkelig, ganske som vi skal være det med at dømme dets sandhed usand."
"Tilsvarende er der derfor heller ikke længere den fjerneste grund til at afvise en ontologisk relativisme som i det mindste tentativt grundlag for kulturhistoriske studier af enhver art. En pragmatisk imødekommende tilgang til andre kulturers begrebsramme og virkelighed frem for en objektivt afvisende er slet og ret den videnskabeligt set mest velovervejede tilgang."
At kunne erkende og forstå det du kalder videnskabelige fakta, det er selvfølgelig en kæmpe gave for èn selv. Det må give en enorm dyb selv-forståelse og afklaring som sikkert også giver dyb dyb ro i sindet.
Men som jeg forstår det artiklen henviser til(videnskabeligt), så er objektet i virkeligheden først et fænomen i det øjeblik der er en iagttager. Objektet er det som subjektet gør det til.
Jeg kunne som subjekt have en følelse af uværdighed og dømmende/fordømmende tanker om mig selv. Mit sind har "skabt" et meget ubehageligt selv-billede baseret på det jeg tror på om mig selv. Denne følelse af uværdighed har jeg så fortrængt fordi den er meget ubehagelig. Jeg projicere så dette ubehagelige selv-billede ud og identificere det som et objekt udenfor mit sind. Så snart jeg dømmer andre mennesker, så er det et forsvar imod det jeg tror på om mig selv, og i dette tilfælde en følelse af uværdighed. Men bag følelsen af uværdighed, der gemmer der sig en følelse af skyld. Jeg kan så "skabe" en illusion hvor jeg slipper af med skylden ved at projicere et objekt som jeg tillægger alt det jeg har fortrængt.
Selve objektet i sig selv er ligegyldigt. Det er det jeg tillægger objektet som betyder noget. Jeg kunne se dig som en halvstuderet røver med en nyreligiøs agenda, men det fortæller ikke noget om dig, men kun noget om hvordan jeg ser mig selv.
Hvad hjælper det os mennesker at "vide" en helt masse, hvis det alligevel ikke ændre på hvordan vi tænker om os selv og hinanden?
Jeg vil sikkert også blive kaldt dit og dat af andre mennesker(og er blevet det), men det er jo blot begreber vi selv tillægger en betydning, mening og værdi.
Håber du har det smukt og godt, kære Ole bjørn.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
