0
registrerede
505
gæster og
226
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Treram..
Velkommen tilbavs - og jep, antibiotika/penicillin gør underværker når "de små" hærger, godt at se du er oppegående igen...;)
Og jep, man ka' virkelig se religioner i et humoristisk perspektiv, historier verserer som varmt brød - fx. er Woody Allen formidabel på området. Religioner her i flere henseender ledet tilhængeres adfærd til direkte umoralsk adfærd, såsom falske verdensbilleder for den troskyldige, læren om at bringe slagteofre, om soning og evig belønning og/eller straf, påbud om at udføre umulige opgaver og følge urimelige forskrifter osv.
Religioner har tillige et tungt medansvar for uhyggelige følger af forbuddet mod at onanere, hvor også Victorianerne fik fremmet en undskyldning for at foretage omskæringer m.m. Generationers unge drenge/piger i puberteten er blevet skræmt fra vid og sans af såkaldt "lægevidenskabelige" råd fra de troende, med henvisning til nedsænkning i sindsyge, blindhed osv. - hvis de tog tilflugt i selvtilfredsstillelse. Præsters alvorstunge foredrag - der til overmål har været spækket med rent nonsens om sæden som en uerstattelig begrænset energikilde osv. - indgik i opdragelsen af unge mænd, og vi ser den dag idag denne form for puritansk livsførelse, som på islamiske websites dagligt fremmes og sluges råt af unge troende!
Vi har gennem en del år set hele regimer af "fromhed og jern" fra div religioner. En islamisk pøbel satte fx. al dipomatisk immuitet overstyr og fortsatte med dødstrusler der har betydning den dag idag - hvorefter en højt besungen hellighed (paven) så turede rundt (med Ærkebiskoppen af Canterbury) og besang fordømmelser, og nej, ikke imod dødstruslerne, men af selve tegningerne som en gruppe troende var blevet så fortørnet over. I denne forbindelse, og ikke kun her på debatten, kan det være endog ret vanskeligt at skelne den ene form for "hellighed" fra den anden, for ikke at sige den anden religion fra den tredie, osv.osv. I netop den forbindelse burde man måske diskutere om ikke religioners nytteværdi snarere hører fortiden til, alias grundlæggende hellige skrifter som let gennemskuelige fabler der hører til menneskeskabte bedragerier - der i sig selv har været fjende af fri forskning og videnskabeligt arbejde i århundreder. Mange religiøse fortalere idag, er sig jo bevidst om kritikpunkterne af religioners løgne, der iden grad skabtes på en grund af uvidenhed og frygt. Alligevel lurer denne fastholdelse af religioners gudesyn underneden i dem. Det ene øjeblik må vi se anerkendelse af kritik med afvisning af fortidigt rent sludder og vrøvl, mens vi så i det næsten øjeblik ser de selvsamme mennesker iklæde selvsamme gudeidé lidt mer alternative og nutidige gevandter, bestående af "føleri" ud i ren poetik osv. Den går skam også hun de unge kristne, hvor nogle pludselig er helt uden religion med andre alternativer indenfor gudetro. Nogle er sågar også uden 'gud', fænomenet får i stedet alverdens andre betegnelser, fordi de synes dét gør stor forskel. Man kan decideret finde på helt at udelukke at snakke om guden - dette fænomen, som i den troendes egen forestillingsverden er åh så ubeskrivelig, og åbenbart derfor pludselig ikke fortjener den formastelighed at blive indehold i sproget til kommunikation mellem mennesker. Tænker ind imellem: hvorledes mons tro sådan en bøn ser ud, foran korset: "åh du...unævnelige, min store...øh, du der bare ér der, i fraværet af min erkendeevne...osv."...? - ja, det må overlades til karikaturregnere. Men det må unægtelig byde på en del problemer at unævneliggøre det grundsyn fortidens trossamfund indførte som forudsætning for de trosbekendelser man funderer sit liv og verdensbillede med. For ikke at tale om tidens "personligt troende" vedr. idéer om bevidsthedsformer med evne til at gribe ind i livet - ja i ens egen drømmeverden! Det må ligefrem være ubehageligt og foranledige til en del paranoia..
Det kunne unægtelig se ud som om "guden" har meget svært ved at finde ud igen, når først forældre altså har fået smeltet den ind i selvsynsbetragtningerne, for ikke at tale om verdensbilledet.
Og måske det så er her den humor du selv gir et eksempel på, har sin nytteværdi - det er jo det jeg selv formoder. Iden forbindelse, morer det nok de fleste mere end det undrer, at se selvalvorligheden fra de troende selv projiceres over i kritikere af det grundsyn man forfægter omkring disse hellige guddommeligheder som forklaring på dit og dat. Den institutionelle gudetro, i alle sine farver og formationer, er uanset et fornøjeligt skue - dvs. al den tid vi andre ikke påføres at skulle indrette os efter den slags, som forklaring på vores eksistens og livet som biologisk realitet. Her er jeg fuld af beundring for de mange der reelt fralagde sig dogmerne, som jeg forestiller mig, dvs. det ved jeg faktisk fra nært hold, har kostet mange ikke så lidt endda. Her tror jeg humorismen har været mange til stor hjælp - keep up the good work og tillykke med bedring. Det er muligt troen på hellighederne ka' synes helt uden grund, men der er intet som de små bakterier der kan fravriste én bakkekontakten - og det er ret ubehageligt!
mvh Simon
|
|
|
|