|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Fra chatten
|
Michael: Halleluja. det er da kun små forvirrede piger der falder for den gang bøvl. Du er ikke for voksne mennesker. Gud fri mig vel
Michael: Ole Bjørn er en klarsynet mand. Han gennemskuede dig med det samme.
Thomas: Kære Michael. Vær nu sød ikke at drage uskyldige ind i dine fordømmelser af mig.
Michael: Du er et meget ondt menneske, Thomas. Vend om.
Thomas: Hvem er ikke ond? Hvem har ikke brug for at vende om. "Kald mig ikke god". Ær Jesu ord i dit hjerte.
Thomas: Jesus kendte og var ét med Gud. Og han beder enhver af os at vende om. For Himmeriget er kommet nær.
Michael: Ud!
Thomas: Hvorfor siger du "ud"? Fordi jeg siger, at Jesus er ét med Gud, og at han beder os om at vende om?
Thomas: "Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen;
Thomas: således behandlede deres fædre også profeterne." (Lukas 6, 22-23)
Michael: Fordi jeg bestemmer selv hvad der kommer her ind og hvad der ikke kommer herind.
Thomas: Vær nu også opmærksom på, hvad der kommer ud - ud af dig. Fra dit hjerte.
Michael: Hvorfor kan du ikke bare elske og forstå menneskene der hvor de er?
Thomas: Hvordan kan du sige, at jeg ikke elsker? Fordi jeg indrømmer, at jeg synder, men stadig elsker Jesu ord?
Michael: Hvordan kan man elske nogle ord? Du forstår ikke hvad du taler om.
Thomas: Hvis du kendte ordene i dit hjerte, ville du forstå, hvorfor jeg elsker at høre Jesus tale. Som Maria der sad ved hans fødder og havde valgt den gode del. Fordi ordene vækker kærligheden til alle omking dig.
Michael: Hvis man ikke tager klart afstand fra ''Protestantens'' ord, så er man ikke sin Mester værdig. Serotonin gjorde det på rette måde.
Michael: Følg mig, sagde Han. Han sagde s'gu ikke: ''gentag mine ord i det uendelige''.
Michael: Kan dine egne ord vække kærlighed?
Thomas: Ja, han sagde: "Følg mig" og forklarede sine disciple, hvilken vægt hans ord og bud skulle have for dem, de ville forkynde for - nemlig alverden. Ikke engang hans ord var hans egne, men Guds!
Michael: Undskyld. Kærlighed og forståelse er de ord jeg bruger. Man bør ikke bruge det ene uden det andet.
Michael: Hvert kærligt ord, du selv bruger af dine egne er Guds Ord.
Thomas: Du får mine ord til dagligt. Og de er ikke mine. Men du hører det ikke.
Thomas: Når jeg beder dig om ikke at drage uskyldige ind i dine fordømmelser af mig, så hører du det ikke. Når jeg siger "hold fast i Jesu ord", så hører du det ikke. Kun fordømmelser giver du mig igen.
Michael: Som du selv siger: de er ikke dine.
Thomas: End ikke Jesu ord var hans egne, men Guds.
Thomas: Og igen vil jeg bede dig om ikke at drage uskyldige ind i dine fordømmelser af mig. Hvorend du mener, at disse ord måtte komme fra, så håber jeg, at de giver genlyd i dit hjerte, så du ophører med det.
Michael: Jeg siger det én gang til: Ud!
Michael: Dine ord er falske. Men nu har jeg prøvet dem, så jeg kan forstå hvorfor selv de udvalgte kan gå vild.
Michael: Smart. At gemme sig bag Jesu Ord, som ikke er éns egne.
Michael: Kom igen når du har set lyset.
Thomas: Det ene øjeblik siger du, at det er mine ord, men det næste øjeblik siger du, at det ikke er mine. I din foragt for mig fører du dit helt eget selvmodsigende vidnesbyrd.
Michael: Kom igen når du har set lyset.
Thomas: Det ene øjeblik siger du, at det er mine ord, men det næste øjeblik siger du, at det ikke er mine. I din foragt for mig fører du dit helt eget selvmodsigende vidnesbyrd.
Michael: Jeg gider ikke det pis, Thomas. Det får aldrig ende.
Thomas: Det er dig, der bliver ved med at fordømme og tilføje den ene smiley efter den anden til det ene ubarmhjertige ord efter det andet. Og når det går op for dig, at du træder langt over grænsen, så bliver du sur og "vil ikke det pis" (som du udtrykker det)?!
Thomas: Du er selv herre over, hvornår du vil tøjle din mund, så den ikke flyder over med fordømmelser af mig og andre, der elsker Jesu ord.
Michael: Ja, jeg vil gerne diskutere med voksne mennesker om alvorlige ting. Fri mig fra det vrøvl om at elske Jesu Ord.
Michael: Hvorfor har du aldrig fået mig til at smile, som serotonin ofte gør?
Michael: Herre Jemini. Tag dig sammen og lev dit liv.
Thomas: Det er ikke min opgave at få dig til at smile, men at forkynde Jesu budskab. Hvis dette budskab glædede dit hjerte, ville du smile.
Michael: DET ER IKKE DIN OPGAVE AT FORKYNDE JESU BUDSKAB.
Michael: Kan du ikke bare elske Jesus?
Thomas: Hvordan kan du sige, at jeg ikke elsker Jesus? Enhver med ører til at høre, vil elske Jesus og prædike i lyset, hvad Jesus fortæller i mørket. Ja, råbe det fra hustagene.
Michael: Jeg bestiller jo ikke andet.
Thomas: Du bestiller ikke andet end at fordømme dem, der holder fast i hans ord. Du taler om kærlighed til ham, ligesom farisæerne byggede gravmæler over profeterne, hvis ord de heller ikke holdt fast i.
|
|
|
|
