|
0
registrerede
223
gæster og
66
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Et kursus i mirakler
|
Kære Ano. 
Tilgivelse i Et Kursus i Mirakler er radikalt anderledes end den gængse opfattelse af hvad tilgivelse er.
Den gængse opfattelse af hvad tilgivelse er, er at vi tilgiver det som er blevet gjort imod os.
Et Kursus i Mirakler beskriver tilgivelse således:
"Tilgivelse forstår, at det du troede din broder gjorde imod dig, ikke er sket. Den(tilgivelse) undskylder ikke synder, og gør dem virkelige. Den ser at der ingen synd var. Med denne synsmåde tilgives alle dine synder. Hvad er synd andet end en falsk ide om Guds Søn? Tilgivelse ser blot dens(ideen om synd) falskhed, og opgiver den derfor. Det som nu er fri til at afløse den, er Guds Vilje.
En utilgivende tanke, er en tanke der fælder en dom den ikke vil sætte spørgsmålstegn ved, selv om den ikke er sand. Sindet er lukket, og vil ikke være frit. Tanken beskytter projektion, og strammer dens lænker, så fordrejninger sløres og skjules endnu mere; gøres mindre tilgængelige for tvivl, og holdes endnu længere væk fra forstandigheden. Hvad kan komme imellem en stivneet projektion, og det den har valgt som sit ønskede mål?
En utilgivende tanke gør mange ting. Den forfølger sit mål med barbariske handlinger, imens den fordrejer og vælter det omkuld, den ser som en hindring på den vej den har valgt. Formålet med den er fordrejning, ligesom det er midlet til at nå det. Den iværksætter sine rasende forsøg på at smadre virkeligheden, ganske hensynsløs overfor alt hvad der synes at frembyde en modsætning til dens synsmåde.
Tilgivelse på sin side er stille, og gør roligt intet. Den krænker intet aspekt af virkeligheden, eller prøver på at fordreje den til fremtrædelsesformer den kan lide. Den ser blot, og venter, og dømmer ikke. Den der ikke vil tilgive må nødvendigvis dømme, for han må retfærdiggøre at han nægter at tilgive. Men den der ønsker at tilgive sig selv, må lære at modtage sandheden nøjagtigt som den er.
Gør derfor intet, og lad tilgivelse vise dig hvad du skal gøre, igennem Ham Der er din Fører, din Frelser og Beskytter; stærk i håbet og sikker på din grundlæggende succes. Han har tilgivet dig allerede, for det er Hans funktion, som er givet Ham af Gud. Nu må du dele Hans funktion, og tilgive den Han har frelst, hvis syndfrihed Han ser, og som Han ærer som Guds Søn."
Et Kursus i Mirakler tager altid udgangspunkt i vores Eenhed. Det som har brug for tilgivelse er vores forvrængede opfattelse af hvem vi i sandheden er. Altså ifølge Et Kursus i Mirakler er tilgivelse noget som sker i vores sind. Det er en form for korrektion af en falsk tankegang, eller en tankegang som tager udgangspunkt i adskillelse og ikke Eenhed.
I den anden tråd omkring meditation var der nogle tanker omkring hvad meditation egentligt er. Tilgivelse kunne også ses som en form for meditation, hvor sindet blot ser og ikke dømmer. Tilgivelse kunne også ses som en mental proces hvor vi lærer ikke at reagere på vores ego. Egoet er per defination en falsk ide om adskillelse. Når sindet tror på denne ide, så identificerer det sig også med egoet, og så er det vi oplever følelser af skyld, vrede, had, frygt osv. Egoet eller ideen om adskillelse "lever" af sindets tro, og det vi tror på vil også være det vi reagere på. Så tilgivelse er en måde at trække troen tilbage fra vores ego, og på den måde ophæves egoet stille og roligt, og følelserne af skyld, vrede, frygt, had osv forsvinder også stille og roligt.
Et Kursus i Mirakler er meget meget metafysisk, og som jeg oplever det, så har mit sind også ofte meget modstand imod ideerne. Men det er klart, at når en del af sindet identificerer sig med egoet, så vil der også være modstand imod det at give slip på frygt og skyldfølelse.
Et Kursus i Mirakler siger at vrede aldrig kan retfærdiggøres, og at tilgivelse altid kan retfærdiggøres. Men det siger ikke at vi aldrig bliver vrede, det siger blot at vreden ikke har nogen virkelig årsag, da den eneste virkelige årsag der findes er Gud. Vrede kommer sig af troen på at angreb er virkelig.
Når vi oplever vi bliver angrebet - hvad end form dette angreb måtte antage -, så ligger der altid en fortolkning som skal retfærdiggøre troen på angreb. Så når vi fortolker at nogen angriber os, så er det meget naturligt at reagere med vrede. Egoet fortolker altid udfra troen på angreb. Men Helligånden eller vores Sande Selv fortolker altid udfra bevidstheden om Eenhed eller bevidstheden om kærlighedens tilstedeværelse.
Det er meget logisk det tankesystem som er i EKIM. Hvis man virkelig blev angrebet, så ville det også være meget logisk at skulle forsvare sig, og vrede ville være en retfærdig reaktion hvis et angreb virkelig fandt sted. At forlange at man skulle tilgive hvis et angreb virkeligt fandt sted, ville være at forlange en unaturlig reaktion. Det er derfor at det virker så enormt svært for mennesker virkelig at praktisere tilgivelse.
Men hvis man lærer at lade Helligånden eller ens sande Selv fortolke verden, så begynder man også at se, at tilgivelse bliver en meget naturlig tilstand at være i. Der er ikke brug for noget forsvar hvis ikke der er noget angreb.
Et praktisk eks.
Jeg var ude at køre i bus her i dag, og en mand kom ind i bussen og begyndte at råbe op. Han kom hen til mig og satte sig ved siden af mig. Han sagde at jeg ikke skulle side der og glo på ham. Jeg kunne mærke hvordan mit sind begyndte at blive uroligt, og jeg kunne se hvordan jeg mentalt begyndte at gå i forsvar. Jeg har en ide som oftes kan bringe mit sind ind i en mere rolig tilstand, og ideen går ud på, at alt jeg opfatter er et symbol på min egen indre tilstand. Når min indre tilstand er konfliktfyldt, så er det et udtryk for at jeg vælger at dømme frem for at tilgive. Når jeg ændre min indre tilstand, så ændre min opfattelse sig og alt hvad jeg opfatter. Jeg fik hurtigt mit sind ind i en mere rolig tilstand, og jeg sagde roligt til manden, at det er helt okay. Så spurgte jeg hvor han skulle hen, og han begyndte at falde lidt ned. Han begyndte at fortælle hvor åndsvag hans kæreste havde været overfor ham. Hun havde nu været ham utro tre gange, og han var bare så rasende på hende. Han kunne ikke gå fra hende fordi han ellers ikke ville have noget sted at bo, og så begyndte han at fortælle om hvordan han var begyndt at drikke og hvor meget der var gået galt i hans liv. Det endte med at han faktisk var meget rolig da han skulle af bussen igen, og han takkede mig fordi jeg lyttede til ham.
Dette eks er det som er miraklet i EKIM. Først opfattede jeg min broder som en trussel - og i dette forhold er der altid skyld, frygt, had og vrede -, men da jeg gik ind i tilgivelse så jeg, at min broder råbte på kærlighed og ikke på fordømmelse. Hans råb på kærlighed var mit eget råb på kærlighed.
Hvis man har en mere videnskabelig tilgang til verden, så kunne den form for tilgivelse som EKIM præsenterer kaldes kvante-tilgivelse. Den form for tilgivelse mennesket normalt forsøger at praktisere, er baseret på den Newton`ske opfattelse, hvor subjektet og objektet ses som adskilt.
For mig er tilgivelse det samme som fred i mit sind, hvor jeg blot ser med kærlige og milde øjne.
Hvad er tilgivelse for dig, kære Ano?
Og hvordan virker det for dig?
Kærligst Jan.
|
|
|
|
