|
Skribent: Michael
Emne: Re: Sandheden
|
Det ville da være sørgeligt om vi fuldstændig skulle afskaffe begrebet sandhed. Som skrevet er den mest enkle form for sandhed, sandheden om noget.
Men allerede her er vi ude på dybt vand for alle har forskellige meninger og hver især mener at deres mening er sandheden. Det er den for så vidt også. Det er sandt at det er deres mening.
Men hvis man er et alvorligt menneske må man undersøge sagen på en fornuftig måde.
Begrebet ultimativ sandhed er en idé. Og det er netop her vi altid går galt idet vi ikke kan skelne mellem tanke og virkelighed. Det vi forestiller os bliver til virkelighed for os og alternativet til det som vi tror på og forestiller os bliver til et frygteligt ingenting.
Vi gør os aldrig klart at vi er den eneste person hvis eksistens vi rent faktisk kan føle og derfor beskæftiger vi os hele tiden med omverdenen. Vi søger svaret udenfor os selv i tanker og forestillinger, som vi hengiver os til fordi de giver os nydelse og tryghed.
Men hvis man er et alvorligt menneske er man klar over at livet er virkeligt, det er ikke en illusion. Tanken derimod, er en illusion. Tanken kan beskrive virkeligheden for os men den bliver aldrig virkeligheden selv. Den vil altid kun være en beskrivelse af virkeligheden.
Så det intelligente menneske tager udgangspunkt i den virkelighed som er lige for hånden. Denne virkelighed er én selv. Man er selv virkelig.
Hvordan skal man kunne forstå noget hvis man ikke forstår sig selv?
Forstå sig selv gør man ved at være opmærksom på sig selv i alle forhold til omverdenen. Hvis man er ærlig i denne forståelse forstår man ikke blot sig selv men også den anden.
At være fri for illusioner betyder at forstå sig selv som man er i forhold til omverdenen fra øjeblik til øjeblik.
Men det indebærer også at man selv bliver nødt til at gøre det rent faktisk, ikke læse bøger om det.
En af de væsentligste faktorer i dette at forstå sig selv er at se hvordan vi bevidst og ubevidst hele tiden sammenligner os selv med hinanden. Den rige er mere værd end den fattige, den slanke mere end den tynde, den intelligente mere værd end den dumme.
Men hvis man er dum, og dette er sandheden, hvad skal man så gøre ved det?
Hvis man ikke sammenligner er man bare sig selv og hvis man oplever at man er dum, så er det måske sandt, men det er meget mere end det. Det er intelligent, det er at se sandheden.
Derfor er det intelligent at erkende, at man handler dumt. Det er også intelligent ikke at sammenligne sig selv med andre og derfor prøve at blive noget andet end det man er.
Hvis man ikke sammenligner, så kan man tage livtag med det, som rent faktisk er én selv.
Men det vi glemmer er, at livet er en bevægelse. Det, som var, er ikke det som er og det som bliver er igen noget nyt. Livet er levende og det vi er, det vi føler og tænker skifter hele tiden ligesom vores indbyrdes forhold hele tiden skifter.
Måske er det ikke så sjovt at se sig selv som smålig, som bange, som jaloux, men hvis det er det man er, så er det sandheden, det nytter hverken at benægte det eller at hengive sig til det.
Hvis man virkelig er interesseret i hvad der gemmer sig bag ordene, så bliver man nødt til at begive sig på rejse i sit eget liv. Men det første vi sér når vi retter blikket mod os selv er, at vi har slidt os selv op i den konstante konflikt mellem den vi er og den vi burde være.
Det er ikke let at leve, men det er ganske muligt, hvis man virkelig ønsker det.
At forstå sandheden. 
|
|
|
|
