|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelighed
|
Hvis man er ateist, så er der jo ingen steder udover naturlovene og tilfældighederne, som man kan rette sine følelser imod, og det er en flot præstation, synes jeg, at kunne underkaste sig disse barske vilkår fuldstændigt, og uden at klynke.
Er det ikke snarere mangel på 'præstation'? Der er intet galt med naturlovene, ligesom der heller ikke er noget galt med den enkelte celle, der måtte komme fra et menneske. Dog fortæller den enkelte celle i mikroskopet ikke (f.eks. når dens funktion for det enkelte organ kortlægges), om mennesket er på vej ned for at handle ind til fattige og sultne børn, eller om mennesket står og stryger sine skjorter, fordi det skal til premiere på landets mest stjernespækkede film.
Mennesker hugger op, splitter op, finder dele, isolerer funktioner... de glemmer det hele billede. De undersøger 'mekanikken', men ignorerer ånden.
Nej, det er ingen præstation at lukke øjnene over for livets dimensioner og dybere sandhed.
Desværre indgår ateister og religiøse i et tæt samspil om at skabe nogle diskurser, der spænder ben for sandheden og erkendelsen af den. Diskursen, der brygges, er, at troen på Gud bare handler om tryghed, når livet bliver hårdt.
Men Gud er kærlighed, og lidelse er en vigtig del af livet, som kan lede os hen mod større uselviskhed. Lidelse er en del af de processer, der kan føre os hen mod Gud ved at nedbryde skallen omkring vores hjerte.
Min fornuft giver mig ingen Gud, jeg kan vende mig imod, kun nogle sandsynligheder, men min intuition (er det vel især) siger mig, at der findes noget, som elsker også mig.
Jeg kan ikke komme det nærmere end "Sandheden bag verdens sande væren", og som tillige er totalt hinsides enhver menneskelig fatteevne.
"Sandheden bag verdens sande væren" er både sandhed og liv og kærlighed. Og disse tre er ét. Denne enhed kan dog godt erkendes af menneskets fatteevne; dog ikke hvis man med fatteevne mener noget af det, som de fleste kender til så som sansning, følelser, forestillinger, logik, rationalitet, sprog. Gud - og Guds veje - kan fattes med en erkendeevne, der venter på at blive udviklet.
...visdommen udvikles i uselviskheden. Den uselviskhed vidner Jesus om, og jeg kalder enhver til at drikke af hans ord!
|
|
|
|
