|
2
registrerede ABC, Arne Thomsen
353
gæster og
36
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hvad der gør mig lykkelig.
|
Det, der mest af alt gør mig lykkelig, er forståelse, for den er nøglen til alle former for lykke. Det kan næppe udtrykkes bedre end det græske udråb: Heureka (jeg har fundet det), som bl.a. tillægges Arkimedes, da han pludselig indså løsningen af et problem.
Følelsen af forståelse er selve lykkefølelsen. Den optræder i utallige former, f.eks. når man har en "religiøs åbenbaring", når "tiøren falder" i en vittighed, når man møder en, man synes man svinger perfekt sammen med, når man uventet kommer til en sum penge, der kan løse et økonomisk problem, når man finder ud af at løse en umulig opgave, når man oplever sammenhængen i naturen, når man forstår, at en frygt man havde, var ubegrundet o.s.v.
Følelsen af forståelse kan udmærket være en illusion, et selvbedrag, men lykkefølelsen er reel nok, og man kan fysisk mærke den, især i brystet som en lyst til at trække vejret dybt og ilte blodet, der strømmer til hjernen og medvirker til en berusende fornemmelse, som man ikke kan bevare i længere tid, men som efterlader en fredfyldt og glad.
Men hvis det afsløres, at forståelsen var et selvbedrag, så kommer modreaktionen, en deprimerende følelse af, at alting måske er falsk, og at intet hænger sammen mere. Det er den psykologiske grund til, at mennesker klynger sig til gamle opfattelser. Instinktivt føler de, at depressionen lurer på dem, hvis de giver slip på deres overbevisninger.
Jeg var ret ung, da dette gik op for mig, og siden har mit liv været en jagt på ægte forståelser af naturen, af livet, af menneskene og af mig selv, en konstant søgen efter holdbare kendsgerninger, der kunne sættes i forbindelse med hinanden til en forståelse, der gav mig denne lykkefølelse. Ind imellem tog jeg grusomt fejl og blev skuffet i mine forventninger, men depressionerne var hurtigt overståede ved at finde nye sammenhænge, der gjorde mig glad.
Jo flere brikker, man får sat på plads i livets store puslespil, jo lettere bliver det at se det store billede, men hvis man klamrer sig til nogle få brikker, som man med magt søger at presse sammen til et lille billede, som man forestiller sig er løsningen på alt, så er man sårbar, for hver en ny brik kan ødelægge billedet og kaste en ud i en depression om verdens falskhed.
Jeg er for længst ude over denne fare. Jeg får nye brikker hver dag, og de glider smukt på plads i billedet. Desværre kan jeg ikke dele mit puslespil med andre endnu, så glæden er kun min egen. Men jeg kan lære andre at sortere brikker og sætte dem sammen til deres eget billede, som ikke giver dem chokerende overraskelser.
Det er op til hver især, om man vil lede efter en større sammenhæng, end om vil vil klamre sig til en tro på, at man har fundet den, med den deraf følgende risiko for at ens verden styrter sammen.
Men andres misforståelser kan ikke ødelægge min forståelse og tilhørende lykkefølelse.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
