|
0
registrerede
427
gæster og
139
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hvad der gør mig lykkelig.
|
Kære Zenia.
Som det jo fremgår af mine indlæg, så er lykkefølelse ikke noget permanent, for der sker hele tiden noget, som kan forstyrre denne følelse. Det gør heller ikke spor, for enhver følelse vil svækkes i styrke, hvis den fastholdes i længere tid, præcis som vore nerveimpulser svækkes i styrke, hvis påvirkningen fortsætter uændret. Så billedet med at "samle på lykkelige øjeblikke" er ikke helt skævt.
Men der, hvor niveauet af lykke for alvor viser sig, er i evnen til at regenerere efter de stød, som livet giver. Jeg kan ikke være sur eller vred ret længe ad gangen, for så melder lykkefølelsen sig igen med fornyet styrke, når jeg genkalder mig, hvor meget jeg har at glæde mig over. Uden denne evne ville jeg næppe leve i dag, for livet har givet mig nogle stød så alvorlige, at de ville få de fleste til at bukke under, og jeg har været tæt på døden flere gange.
Men sammenlagt har dette kun udviklet min psykiske regenerationsevne, og jeg føler medlidenhed med mennesker, der kan bære på en surhed og bitterhed i årevis, selv mod deres søskende, som det ofte ses. Derfor råder jeg altid mennesker til at tilgive de mennesker, der har gjort dem ondt, ikke for de andres skyld, men for ens egen. Som et kinesisk ordsprog så poetisk udtrykker det: Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hovede, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår.
Men selv om man tilgiver folk i sit sind, behøver man jo ikke at omgås dem, hvis de ikke har ændret sig. 
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
