|
0
registrerede
426
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hvad der forstyrrer min lykke.
|
Jeg har nu i denne tråd, og i tråden "Hvad der gør mig lykkelig", redegjort for alle de vigtigste årsager til, at jeg udtrykker mig som jeg gør, og hvorfor jeg har de meninger, jeg har. Tolerancen har som bekendt sin begrænsning i, at den ikke kan tolerere intolerance. Hvis nogen herefter vil tilskrive mig ond vilje, kan det kun betyde, at de ikke ønsker at forstå, hvad jeg mener.
Jeg finder det lidt trist, at så få tør redegøre for årsagerne til deres egne følelser. Der er ikke noget "forkert" i aggression, raseri, had, flugt fra virkeligheden, jalousi, hykleri, religiøs tro, egoisme, rethaveriskhed, griskhed, bitterhed, homoseksualitet, homofobi eller racisme. Det er altsammen naturlige følelser, og de fleste af os har været igennem flere af disse stadier. Men hvis vi skal leve sammen, må vi lære os selv at beherske de følelser, som er negative i vores forhold til andre.
Her vil det hjælpe gevaldigt på den indbyrdes forståelse og dermed også den indbyrdes "tilgivelse", hvis man ærligt redegør for årsagerne til sine følelser, og dermed til sine meninger. Jeg forstår godt, at det er for svært for mange, fordi ovennævnte følelser er dømt foragtelige af samfundet, og hvis man gerne vil virke som et "pænt menneske", så er hykleri jo en nærliggende reaktion. Det fremmer bare ikke forståelsen, for hykleri er jo nemt at gennemskue, hvis ens handlinger modsiger den fromme attitude.
Problemet er bare, at alle disse for andre negative følelser ofte skader indehaveren mere, end det skader objektet for følelserne. Det gør den pågældende mere uegnet til at opnå de mange glæder, som samværet med andre mennesker giver. Når vi skjuler os for hinanden giver det umiddelbart mistanke om, at det må være fordi, at der må være noget alvorligt at skjule.
Jeg har intet at skjule, så derfor har jeg ingen problemer med at være ærlig. Alle mine meninger er åbne for debat, og jeg besvarer gerne ethvert spørgsmål om mine holdninger og om årsagerne til dem. Det er vel egentlig også det, en debat om trosfrihed burde handle om, hvis vi skal blive klogere på hinandens synspunkter.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
