1
registreret somo
363
gæster og
123
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hvad der gør mig lykkelig.
|
Kære Zenia.
Jeg har haft nogle skarpe diskussioner med Møllehave, og uanset hans mange talenter vil jeg nok fraråde at tage ham som sandhedsvidne, også hvad angår delfinerne. Som jeg har skrevet i et andet indlæg, så opnår man langt de bedste resultater i dyredressur med belønninger, og det har også været det foretrukne middel i amerikanernes forsøg på at træne delfiner til militære formål.
Men militæret er skam ikke delfinernes værste menneskelige kontakt. Det er tunfiskerne, for de fanger ofte tunene ved hjælp af undervandsbomber. Men under tunflokkene ligger delfinerne (for de er jo rovdyr) og hvis de er så heldige at overleve bomberne med begrænsede fysiske skader, så venter der dem et rædsomt fortsat liv. Deres sarte og livsvigtige hørelse er sprængt i stykker, så de dør efter en periode af forfærdelige lidelser. Dyreværnsorganisationer anbefaler derfor, at vi kun køber tunfisk, der garanteres at være fanget med mere "humane" metoder.
Der er mange ubekræftede historier om, at delfiner har reddet druknende, men det er i hvert fald en kendsgerning at de elsker at lege, og når de svømmer med handikappede børn, så synes de at have en instinktiv forståelse for svaghederne, og det er derfor en populær og udbytterig terapi.
Jeg holder meget af delfiner, og jeg har ligget på fordækket af en sejlbåd midt i en flok af dem, og klappet dem, når de sprang på bovbølgen, men selv om de ser ud til at grine, og siges at være lige så intelligente som mennesker, så er de stadig rovdyr med mindre pæne sider ligesom mennesker.
De lammer selv fisk med kraftige lyde, og når de er mætte, morer de sig gerne med at lege med levende bytte som katte leger med mus. Det er også almindeligt forekommende, at en flok hanner "kidnapper" en hun og fastholder hende, mens de på skift voldtager hende. Jo, de er skam meget menneskelige.
Jeg beklager, hvis jeg har ødelagt dine illusioner om både delfinerne og Møllehave, som for ikke så længe siden blev smidt i detentionen for vold mod politiet i en brandert. Ingen af dem handlede i ondskab, for det er et menneskeskabt begreb. De fulgte blot hæmningløst deres naturlige instinkter.
Men det forhindrer mig ikke i at nyde skønheden i delfinernes spring, more mig over deres legesyge, eller nyde Møllehaves opfindsomme tekster. Jeg lider ikke af forargelse, selv om jeg kortvarigt kan blive oprørt over enkelte af de ting, som jeg oplever. Men så søger jeg at forstå den bagvedliggende årsag, og når den går op for mig, finder jeg igen tilbage til glæden over livets mangfoldighed.
Forståelse er vejen til både accept og til livsglæde.
Mvh
Ole Bjørn :o)
P.S. Videnskabelige opdagelser er aldrig farlige. Det er kun de mennesker, der bruger dem til at skade andre.
|
|
|
|