|
1
registreret Arne Thomsen
394
gæster og
32
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hvad der forstyrrer min lykke.
|
I fortsættelse af mit indlæg om overgreb mod børn, skal jeg her løfte sløret for, hvorfor jeg ofte farer hårdt frem mod meningspaveri og religiøs missioneren.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at mennesket har nogle stærke destruktive tendenser, som har udspring i vores sunde naturlige medfødte egoisme. Den skyldes jo det overlevelsesprincip, som alt levende har, og som er hensigtsmæssig, når man lever alene.
Men mennesket er et flokdyr, der lever i grupper, hvor individerne hjælper hinanden til større sikkerhed og tryghed, så derfor har vi også udviklet empati, d.v.s. en evne til at sætte os ind i andres situation og se tingene fra deres synspunkt, det vi ofte kalder medfølelse. Det er en delvis mangel på denne empati, der gør at mennesker skader andre og dermed også er skadelige for samfundet, d.v.s. fællesskabet.
Når mennesker søger at lægge pres på andre ved at søge at overbevise dem om, at netop deres synspunkter er "sandheden", så er det reelt et forsøg på at splitte sammenholdet og danne grupper, der vil være uenige, og derfor har en tendens til at bekrige hinanden. Det har været resultatet af de mere end 6.000 religioner og flere end 100.000 sekteriske undergrupper, og ligeså med de politiske ideologier, som også alle sammen hævder at være "sande" og "retfærdige". Alle menneskelige konflikter kan føres tilbage til denne opdeling i "meningsfæller" og den deraf følgende mangel på empati.
En verdensfred og et verdenssamfund ser ud til at være en umulighed på dette stade af menneskets udvikling, men lokalt kan vi godt udvikle fredelige samfund, hvis vi kan udvikle et fællesskab i tænkemåde, der kan øge empatien. Men i det virvar af meninger, der præger den nuværende tilstand, er der så overhovedet noget, vi er fælles om, og som kan blive et samlingspunkt?
Det er der, og det er den fysiske virkelighed. Den er i forvejen fælles for os alle, for den består af kendsgerninger, der ikke ændrer sig fra sted til sted, og som vi takket være videnskabelig forskning bliver klogere på hver dag. Den kan endda give os forklaringen på den "åndelige" virkelighed, som vi alle sammen føler, for den har også sit udspring i fysiske fænomener.
Virkeligheden er det eneste holdepunkt, vi deler, og derfor også det eneste, der kan forene os. Jeg ønsker mig et bedre samfund med større empati. Derfor irriterer det mig, når nogle mennesker søger at erstatte virkeligheden med deres egne fantasier, og prøver at overbevise andre om, at disse fantasier er sandheden.
Jeg er ikke kommet til denne forståelse ved at tilslutte mig nogen trosretning eller filosofisk retning eller noget andet menneskes fantasi. Jeg er kommet til det ved at lytte til alle fantasierne, og har brugt det som grundlag for at tænke selv. Jeg kan ikke se andre muligheder for en almen forståelse, end at få folk til at tænke selv, frem for at lade sig overbevise af andres tanker. Vi har empatien i os. Det handler om at se fornuften i at lade den få større vægt end vores egoisme.
En udvikling af empatien kræver, at vi lytter til andre og lærer at skelne imellem de, der vil have os til at tænke som dem selv, og de, der vil have os til at tænke selv.
Jeg vil det sidste, så derfor prøver jeg at bekæmpe alle forsøg på, at meningspaver og missionærer prøver at få dig til at tænke som dem. Du fortjener chancen for at danne din egen mening uden pression fra andre.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
